Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler

2000/1 LSF 234Lovforslag som fremsatJustitsministeriet27. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. april 2001 af

Justitsministeren (Frank Jensen)

Forslag

til

Lov om forbud mod besøgende i bestemte

lokaler

§ 1.

Foregår der i bestemte lokaler virksomhed på

en måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger, og som

er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende, kan

politimesteren, i København politidirektøren, nedlægge

forbud som nævnt i stk. 2 efter forudgående advarsel til

den, der råder over lokalerne.

Stk. 2.

Forbudet indebærer med de i stk. 3 og 4

nævnte undtagelser, at det er forbudt at modtage besøgende eller

at opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de

pågældende lokaler.

Stk. 3.

Forbudet omfatter ikke personer, som er nærmeste

pårørende til personer med fast bopæl i lokalerne.

Stk. 4.

Forbudet omfatter endvidere ikke personer, som

modtages eller opholder sig i lokalerne alene for at deltage i en forsamling

med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, hvis lokalerne

også forud for, at forbudet blev nedlagt, anvendtes til en sådan

forsamlingsvirksomhed.

§ 2.

Et forbud som nævnt i § 1 gælder i 3

måneder og kan forlænges med indtil 3 måneder ad

Læs alt

gangen.

Stk. 2. Politiet bekendtgør et forbud som

nævnt i § 1 ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse.

Politiet giver endvidere særskilt meddelelse om forbudet til den, der

råder over lokalerne.

§ 3.

Den, der råder over lokalerne, kan kræve, at

afgørelser om nedlæggelse af forbud efter § 1 indbringes

for domstolene af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den i

§ 2, stk. 2, nævnte meddelelse til den pågældende

skal indeholde oplysning om adgangen hertil og om fristen herfor, jf.

stk. 2.

Stk. 2.

Anmodning om domstolsprøvelse efter stk. 1

skal være modtaget hos den myndighed, der har truffet

afgørelsen, senest 4 uger efter, at forbudet er ophørt. Sagerne

indbringes for byretten i den retskreds, hvor de pågældende

lokaler ligger, efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.

Stk. 3.

Anmodning om domstolsprøvelse efter stk. 1

har ikke opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer

andet.

§ 4.

Den, der overtræder et forbud som nævnt i

§ 1, straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen

stige til fængsel i indtil 4 måneder.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3.

Såfremt den i § 1 nævnte virksomhed

foregår i lejede lokaler, underretter politiet udlejeren, hvis nogen

straffes for at have modtaget besøgende i strid med et forbud som

nævnt i § 1.

§ 5.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft

for disse landsdele med de ændringer, som de særlige

færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre, at der kan

gribes mere effektivt ind over for såkaldte hashklubber og andre former

for organiseret kriminel virksomhed, der foregår i bestemte lokaler og

præger nærmiljøet ved at genere og skabe utryghed hos

omkringboende.

Det foreslås, at politiet efter forudgående

advarsel til den, der råder over de lokaler, hvor den

pågældende virksomhed drives, for 3 måneder ad gangen kan

nedlægge forbud mod at modtage eller opholde sig som besøgende i

lokalerne. Forbudet omfatter bl.a. ikke eventuelle beboere og deres

nærmeste pårørende.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med by- og

boligministerens samtidig fremsatte lovforslag om ændring af

lejelovgivningen. By- og boligministerens forslag indebærer, at det

bliver en ophævelsesgrund i lejeforholdet, hvis lejeren eller andre

straffes for at have modtaget besøgende i strid med politiets forbud.

Det betyder bl.a., at hvis det skulle forekomme, at f.eks. en

hashklubvirksomhed fortsætter efter, at politiet har nedlagt et forbud,

vil udsættelse af lejeren normalt kunne ske væsentligt hurtigere

end i dag. Endvidere foreslås det præciseret i lejelovgivningen,

at udlejerens generelle pligt til at holde god orden i en udlejningsejendom

indebærer, at lejemål om fornødent skal ophæves,

når der er mulighed herfor.

Det samlede initiativ, som regeringen tager med dette

lovforslag og by- og boligministerens forslag om ændring af

lejelovgivningen, vil naturligvis ikke i sig selv kunne stoppe al hashhandel,

ulovligt spil, rufferi mv. Nærværende lovforslag vil i sig selv

heller ikke kunne hindre, at nye »hashklubber« og lignende forsøges

etableret. Lovgivningsinitiativet vil imidlertid medføre, at der mere

effektivt kan sættes en stopper for hashklubaktiviteter mv. dér,

hvor de vil præge nærmiljøet negativt ved at skabe ulempe

og utryghed for omkringboende.

2. Baggrunden for lovforslaget

Politiet har gennem de senere år konstateret en

væsentlig stigning i antallet af »hashklubber«, navnlig i

København og andre større byer.

Hovedformålet med »hashklubberne« er at være

ramme for salg og rygning af hash. Politiets oplysninger tyder på, at

der flere steder også foregår organiseret narkotikasalg og bl.a.

handles med tyvekoster. Politiets oplysninger tyder endvidere på, at

der i væsentligt omfang er forbindelse mellem »hashklubberne« og

rocker- og gadebandemiljøerne.

Politiets oplysninger peger på, at der

jævnligt kommer unge under 18 år i »hashklubberne«, og politiet

har i flere tilfælde også truffet unge under 15 år i

klubberne.

»Hashklubberne« mv. præges i vidt omfang af

stofmisbrug, ulovligt hasardspil og anden kriminalitet, som ofte

medfører en generel forråelse af nærmiljøet og

utryghed for de beboere og andre, der dagligt færdes i området.

Politiet modtager ofte henvendelser fra borgere, der føler sig utrygge

på grund af den støjende og voldsprægede adfærd, der

præger miljøet i og omkring »hashklubberne«.

De samme problemer findes i vidt omfang i forbindelse med

lokaler, der benyttes til andre former for »kundeafhængig« organiseret

kriminalitet, navnlig systematisk virksomhed med utilladt hasardspil eller

rufferi.

Den generelle utryghed hos de omkringboende viser sig

bl.a. på den måde, at de ofte ikke ønsker at stå

frem med oplysninger til brug for politiets efterforskning mod de personer,

som styrer »hashklubberne« mv. Dette er medvirkende til, at det i praksis er

vanskeligt for politiet at sætte virkelig effektivt ind over for

»hashklubber« med det mål helt at få stoppet deres virksomhed,

jf. nærmere nedenfor. Det medvirker også til, at det i

tilfælde, hvor den strafbare virksomhed foregår i lejede lokaler,

ofte kan være vanskeligt at finde vidner, som ønsker at medvirke

i en retssag om ophævelse af lejemålet.

Politiet har løbende søgt at bekæmpe

»hashklubberne« ved at øge den politimæssige indsats mod

klubberne. Som led i indsatsen er der gennemført en række

politiaktioner og ransagninger i »hashklubberne«.

Politiets intensiverede og koordinerede indsats vil

muligvis i et vist omfang kunne forebygge, men ikke løse problemerne

med »hashklubber«, der præger nærmiljøerne negativt. Med

det nuværende regelsæt må politiets indsats således

være rettet mod enkeltpersoner og ikke mod hashklubvirksomheden som

sådan, og politiets oplysninger tyder på, at hashklubvirksomhed

mv. ofte kan indebære store indtjeningsmuligheder for dem, der

står bag. De hidtidige erfaringer har vist, at en øget

politimæssig indsats mod de personer, der har tilknytning til

»hashklubberne«, kræver betydelige ressourcer uden at sikre, at den

systematiske strafbare aktivitet i lokalerne ophører.

Politiet har på den anførte baggrund peget

på, at der kan være behov for at overveje yderligere

indgrebsmuligheder over for »hashklubber« og andre lignende former for

kriminelle aktiviteter, jf. ovenfor.

Regeringen finder, at der ud fra både

politimæssige og boligpolitiske hensyn bør lægges

betydelig vægt på at sikre, at der kan gribes mere effektivt ind

over for den nærmest butikslignende, systematiske kriminalitet, der

foregår i »hashklubber« og lignende. Disse former for strafbar

aktivitet skaber erfaringsmæssigt utryghed hos de omkringboende og er

egnede til at fremme en generel forråelse og kriminel adfærd i

nærmiljøet.

På denne baggrund har regeringen fundet det

nødvendigt at foreslå en ordning, som mere målrettet

sigter mod at få stoppet hashklubvirksomhed og lignende former for

systematisk kriminel aktivitet, der er knyttet til bestemte lokaler,

når aktiviteten vil have den nævnte negative indflydelse på

nærmiljøet. Den foreslåede ordning giver mulighed for at

rette indsatsen direkte mod den ulovlige aktivitet som sådan.

3. Lovforslagets udformning

3.1. Lovforslaget har følgende hovedpunkter:

Det foreslås, at politiet kan meddele forbud mod

besøgende i bestemte lokaler, når visse nærmere angivne

betingelser er opfyldt, jf. lovforslagets § 1, stk. 1.

Der skal for det første være tale om, at en

virksomhed, der er knyttet til bestemte lokaler, foregår på en

måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger. Den

strafbare aktivitet skal fremtræde som et væsentligt formål

med benyttelsen af lokalerne.

Den organiserede aktivitet, der foregår i de

pågældende lokaler, og som systematisk indebærer strafbare

handlinger, skal endvidere være egnet til at skabe ulempe og utryghed

hos omkringboende. Ved vurderingen skal der især lægges

vægt på, om den virksomhed, der foregår i lokalerne,

fremmer en adfærd, som reelt vil præge det pågældende

nærmiljø på en måde, der typisk skaber utryghed hos

omkringboende og fremmer en generel forråelse af

nærmiljøet.

Inden der kan nedlægges forbud, skal politiet give

en advarsel til den, der råder over lokalerne, dvs. ejeren,

andelshaveren eller, hvis virksomheden drives i lejede lokaler, lejeren eller

eventuelt fremlejetageren.

Nedlægges der forbud, indebærer det efter

forslaget, at der ikke må modtages eller indfinde sig nogen

besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de

pågældende lokaler, bortset fra nærmeste

pårørende til personer, der eventuelt har fast bopæl i

lokalerne (forslagets § 1, stk. 2 og 3). Udtrykket

»besøgende« omfatter ikke beboere eller den, der råder over

lokalerne uden at bo der, og det omfatter heller ikke personer, der alene

indfinder sig for at udøve lovlig erhvervsvirksomhed.

Forbudets anvendelsesområde er endvidere

begrænset i de formentlig ikke særligt hyppige tilfælde,

hvor betingelserne for at nedlægge forbudet har været opfyldt

samtidig med, at lokalerne forud for nedlæggelsen af forbudet ud over

den kriminelle aktivitet også blev benyttet af en forsamling til at

mødes i egentligt meningsbefordrende øjemed, navnlig ved at

afholde møder for at drøfte f.eks. politiske

spørgsmål eller almindelige samfundsanliggender. I så fald

kan denne virksomhed fortsætte, idet forbudet af hensyn til

forsamlingsfriheden ikke omfatter tilfælde, hvor de

pågældende personer alene er mødt op for at deltage i den

lovlige forsamlingsvirksomhed (§ 1, stk. 4).

Det foreslås, at et forbud skal gælde i 3

måneder, og at det kan forlænges med indtil 3 måneder ad

gangen, hvis der fortsat er grundlag herfor (§ 2, stk. 1). Et

forbud kan tilbagekaldes, inden 3-måneders perioden er udløbet.

Den, der råder over lokalerne, kan således ved at bringe den

kriminelle aktivitet til ophør og tage initiativ til i stedet at

benytte lokalerne til et andet (lovligt) formål, selv skabe grundlag

for at få forbudet ophævet.

Bekendtgørelsesmåden vil efter forslaget

være skiltning på stedet og meddelelse i lokalpressen.

Der skal også gives særskilt meddelelse om

forbudet til den, der råder over lokalerne. Det forudsættes, at

politiet desuden underretter udlejeren og ved fremlejemål tillige

lejeren om forbudet, hvis den pågældende virksomhed

foregår i lejede lokaler.

Det foreslås, at den, der råder over

lokalerne, kan forlange en afgørelse om at nedlægge forbud

indbragt for domstolene ved politiets foranstaltning (§ 3). Anmodning

herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at forbudet er ophørt.

Sagerne behandles i strafferetsplejens former. Det foreslås, at

anmodning om domstolsprøvelse ikke har opsættende virkning,

medmindre retten bestemmer andet.

Overtrædelse af et forbud straffes efter forslaget

med bøde, og i gentagelsestilfælde kan straffen stige til

fængsel i 4 måneder. Overtræder en person på ny

forbudet, efter at have været straffet herfor, bør straffen

normalt udmåles til fængsel.

Det fastslås udtrykkeligt i loven, at politiet skal

underrette en eventuel udlejer, hvis nogen pålægges straf for at

have modtaget personer i strid med forbudet. Det forudsættes, at

politiet som led i denne underretning sender udlejeren en udskrift af doms-

og retsbog i straffesagen eller af en eventuel bødevedtagelse i sagen.

Underretningen om, at der er pålagt straf, vil ske med henblik

på, at udlejeren kan efterleve sin forpligtelse til at sørge for

god orden i ejendommen og i den forbindelse om fornødent ophæve

lejemålet, jf. herved by- og boligministerens forslag om ændring

af lejelovgivningen.

Udlejeren vil ikke få tilsendt politirapporter m.v.,

bl.a. fordi dette materiale efter omstændighederne kan have betydning

for politiets videre efterforskning af andre lovovertrædelser, der har

tilknytning til det pågældende lokale.

3.2. Sager om nedlæggelse af forbud vil være

omfattet af de almindelige forvaltningsprocessuelle regler i

forvaltningsloven. Det betyder, at den, der er part i sagen, som udgangspunkt

har krav på partsaktindsigt, partshøring, begrundelse m.v.

Oplysninger i forbudssager vil imidlertid efter

bestemmelsen i forvaltningslovens § 15 kunne undtages fra aktindsigt i

det omfang, partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens

dokumenter findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige

interesser. Det kan f.eks. være nødvendigt at tilbageholde

oplysninger af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af

lovovertrædelser, jf. § 15, stk. 1, nr. 3.

Et forbud og nægtelse af at ophæve et forbud

- kan påklages til Justitsministeriet, og den, der råder over

lokalerne, kan anmode om, at forbudet indbringes for domstolene, jf.

§ 3. Klage til Justitsministeriet over et nedlagt forbud vil ikke have

opsættende virkning, og det samme gælder, hvis der klages over en

meddelt advarsel. Anmodning om domstolsprøvelse af forbudet vil heller

ikke have opsættende virkning, medmindre retten bestemmer det, jf.

§ 3, stk. 3. Spørgsmålet om lovligheden af et nedlagt

forbud vil også kunne efterprøves under en straffesag om

overtrædelse af forbudet.

4. Tilholdsbestemmelser i anden lovgivning

Der findes flere steder i lovgivningen regler, der giver

mulighed for at give personer forbud mod at opholde sig i bestemte

ejendomme.

Som eksempel kan nævnes bestemmelsen i § 31 i

lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. Efter denne bestemmelse kan

politiet under visse betingelser forbyde personer at opholde sig som

gæster i bestemte virksomheder.

Som et andet eksempel kan nævnes

kondemneringsreglerne i lov om byfornyelse. Efter lovens § 167,

stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor en ejendoms

benyttelse skønnes at være forbundet med sundhedsfare eller

brandfare, nedlægge forbud mod benyttelse af ejendommen eller en del af

denne til beboelse eller ophold for mennesker.

Endvidere kan nævnes bestemmelserne i

beredskabslovens § 41, hvorefter enhver bl.a. har pligt til at overholde

afspærringer og efterkomme politiets eller redningsberedskabets

opfordring til at forlade det afspærrede område eller vejen

hertil.

Herudover indebærer den almindelige

tilholdsbestemmelse i straffelovens § 265, at en person under visse

omstændigheder kan forbydes at indfinde sig på bestemte

steder.

Desuden kan nævnes § 1 i lov om forbud mod

ophold i bestemte ejendomme (den såkaldte rockerlov). Efter § 1,

stk. 1, kan politiet under visse betingelser forbyde en person at

opholde sig i en bestemt ejendom. Politiet kan endvidere efter § 1,

stk. 2, under skærpede betingelser forbyde enhver person adgang

til en ejendom.

5. Forholdet til grundloven og Den europæiske

Menneskerettighedskonvention

5.1. Efter grundlovens § 79 har borgerne ret til uden

forudgående tilladelse at forsamle sig ubevæbnede.

Det er ikke enhver flerhed af personer på et bestemt

sted, som har karakter af en forsamling i grundlovens forstand, og som derfor

nyder beskyttelse efter § 79. Ved en forsamling forstås i

almindelighed den samtidige tilstedeværelse af en flerhed af personer i

et fælles øjemed (for at befordre en meningstilkendegivelse) og

under en vis ledelse.

Det forhold, at kunder og besøgende samtidig er til

stede i et bestemt lokale, der anvendes som butik eller som omdrejningspunkt

for f.eks. distribution mv. af hash, indebærer derfor i almindelighed

ikke, at de pågældende kan anses for at udgøre en

forsamling i grundlovens § 79´s forstand.

Det kan imidlertid ikke afvises, at den samtidige

tilstedeværelse af flere personer i et bestemt lokale, der benyttes til

salg og køb af hash, ulovligt hasardspil mv., efter

omstændighederne kan have en sådan karakter, at der er tale om en

forsamling, som er omfattet af grundlovens § 79.

Grundlovens § 79 er ikke til hinder for, at

lovgivningsmagten kan fastsætte regler om begrænsning af

forsamlingsfriheden.

I Højesterets dom af 16. august 1999 om den

såkaldte rockerlov (lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod

ophold i bestemte ejendomme), jf. Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side

1798 ff., udtalte Højesteret bl.a., at bestemmelsen i grundlovens

§ 79 ikke hindrer, at der ved lov fastsættes regler, som uden at

være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser

begrænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af

andre væsentlige interesser, herunder andres liv og velfærd. Det

hedder i dommen bl.a., at sådanne begrænsninger ikke må

gå videre end, hvad der er nødvendigt for en sådan

beskyttelse, jf. herved også Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 11.

Den foreslåede forbudsordning har ikke som sigte at

forhindre en nærmere defineret gruppe af personer i at mødes.

Ordningen er begrundet i hensynet til at forebygge og bekæmpe

systematiske strafbare handlinger, som udøves fra bestemte lokaler, og

som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.

Der kan kun nedlægges forbud, hvis der er tale om

regelmæssige strafbare handlinger af et vist omfang. Endvidere er det

en betingelse, at de strafbare handlinger er egnet til at medføre

ulempe og utryghed hos omkringboende.

Et forbud vil ikke være rettet mod en forsamling som

sådan eller mod meningstilkendegivelser i en forsamling. Forbudet vil

ikke være til hinder for, at de pågældende personer fortsat

vil kunne mødes i andre lokaler, hvor der ikke foreligger grundlag for

at nedlægge et forbud efter de foreslåede regler. Et forbud vil

kunne ophæves inden den foreslåede 3-måneders periodes

udløb, hvis den kriminelle aktivitet er ophørt, og der er taget

initiativ til i stedet at benytte lokalerne til andre (lovlige)

formål.

Hvis de pågældende lokaler forud for, at

forbudet blev nedlagt, også anvendtes af en kreds af personer til

forsamlingsvirksomhed med et politisk eller andet meningsbefordrende

øjemed, vil et forbud endvidere ikke være til hinder for, at de

pågældende personer fortsat kan indfinde sig i lokalerne,

når det sker som led i denne virksomhed.

På den anførte baggrund er det

Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede forbudsordning ikke

er i strid med grundlovens § 79.

5.2. Lovforslaget, der indeholder hjemmel til under visse

betingelser at meddele forbud mod besøgende i bestemte lokaler, kan

efter omstændighederne berøre spørgsmål, der er

reguleret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er navnlig

tale om artikel 8 om retten til privatliv, artikel 2 i 4.

Tillægsprotokol om retten til frit at vælge opholdssted og

artikel 11 om forsamlingsfriheden.

Det kan ikke afvises, at meddelelse af forbud efter de

foreslåede regler efter omstændighederne vil indebære et

indgreb i rettigheder, der er beskyttede efter den nævnte konventions

bestemmelser.

I tilfælde, hvor en medlemsstats lovgivning

indrømmer myndighederne helt eller delvis skønsmæssige

beføjelser, foretager Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

som udgangspunkt ikke en abstrakt prøvelse af, om lovgivningen er i

overensstemmelse med konventionen. Det afgørende er, hvorledes

beføjelserne anvendes i praksis.

Artikel 11 omfatter retten til at danne eller tilslutte

sig en gruppe eller organisation, der forfølger bestemte mål.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke retten til at være sammen med andre

personer eller på anden måde omgås med bestemte personer

(se f.eks. Carter mod UK, afvisningsafgørelse af 9. juni 1999, pkt.4).

Efter lovforslagets § 1, stk. 4, vil et forbud - af hensyn til

forsamlingsfriheden - ikke hindre personer i fortsat at indfinde sig i

lokalerne, når det alene sker som led i forsamlingsvirksomhed med et

politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, som også foregik

i lokalerne forud for, at forbudet blev nedlagt.

For at være forenelige med konventionen, skal et

indgreb i de interesser, som er værnet ved de ovenfor nævnte

konventionsbestemmelser, generelt sagt være foreskrevet ved lov og

være nødvendigt i et demokratisk samfund til varetagelse af de

nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, som

fremgår af bestemmelserne - herunder den offentlige tryghed og

forebyggelse af forbrydelser samt hensynet til beskyttelsen af andres

rettigheder mv.

Hensynet til at bekæmpe kriminalitet samt at skabe

tryghed hos borgerne kan således retfærdiggøre et indgreb

i de beskrevne rettigheder. Det er netop sådanne hensyn, lovforslaget

bygger på, og som kan begrunde et forbud.

Det er efter forslaget en betingelse for at kunne

nedlægge et forbud mod ophold i bestemte lokaler, at der deri

foregår virksomhed på en måde, som systematisk

indebærer strafbare handlinger, og som er egnet til at medføre

ulempe og utryghed hos omkringboende.

Som der nærmere er redegjort for under pkt. 2

ovenfor, har politiets øgede og betydelige indsats mod navnlig

personer med tilknytning til hashklubvirksomhed ikke kunnet stoppe

»hashklubbernes« udbredelse til skade for øvrige beboere i

nærmiljøet.

Et forbud efter de foreslåede regler vil ikke

omfatte beboere og deres nærmeste pårørende. Forbudet vil

heller ikke hindre en fortsættelse af eventuel lovlig

forsamlingsvirksomhed i de pågældende lokaler, og forbudet, der

er tidsbegrænset, vil kunne ophæves inden periodens udløb,

hvis den kriminelle aktivitet er ophørt, og der er taget initiativ til

i stedet at benytte lokalerne til andre (lovlige) formål.

På den anførte baggrund er det

Justitsministeriets opfattelse, at et forbud i medfør af de

foreslåede regler ikke går videre end påkrævet for at

varetage de ovenfor nævnte væsentlige hensyn, som begrunder

forbudet.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Lovforslaget forventes kun at have økonomiske og

administrative konsekvenser af ringe betydning for det offentlige. Udgifterne

afholdes inden for de eksisterende rammer.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. Lovforslaget har ikke

administrative konsekvenser for borgerne.

Positive konsekvenser/

Mindre udgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Høring.

Et udkast til dette lovforslag har sammen med et udkast

til by- og boligministerens lovforslag om ændring af lov om leje af

erhvervslejelokaler mv., lov om leje og lov om leje af almene boliger

(ophævelse af lejeforhold som følge af overtrædelse af

forbud nedlagt i medfør af lov om forbud mod besøgende i

bestemte lokaler) været i høring hos følgende

organisationer mv.:

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret,

præsidenterne for retterne i København, Århus, Odense,

Aalborg og Roskilde, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Politidirektøren i

København, Politimesterforeningen, Politifuldmægtigforeningen,

Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Dansk Kriminalpolitiforening,

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Det Danske Center for

Menneskerettigheder, Ejendomsforeningen Danmark, Boligselskabernes

Landsforening, Fællesforeningen af Jyske Grundejerforeninger, Lejernes

Landsorganisation, Administratorforeningen, Danmarks Lejeforeninger,

Erhvervslejernes Landsorganisation, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Ejerlejlighedernes Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

I bestemmelsens stk. 1 angives de betingelser, der

skal være opfyldt, for at politiet kan udstede et forbud mod

besøgende som nævnt i stk. 2:

Den virksomhed, der begrunder forbudet, skal helt eller

delvis foregå i bestemte lokaler, som virksomheden er knyttet til.

Lokalets eller lokalernes art og størrelse er uden betydning.

Bestemmelsen finder således anvendelse, uanset om virksomheden

foregår i erhvervslokaler eller beboelsesrum, og selv om lokalerne

eventuelt er fysisk adskilte. Det er også uden betydning, om

virksomheden foregår i ejede eller lejede lokaler.

Det er endvidere en betingelse, at den virksomhed, der

begrunder forbudet, foregår på en måde, der systematisk

indebærer strafbare handlinger.

I udtrykket »systematisk« ligger, at den

pågældende virksomhed skal foregå med en vis hyppighed og

regelmæssighed og i øvrigt have et ikke ubetydeligt omfang (men

ikke nødvendigvis være erhvervsmæssig), sådan at den

pågældende virksomhed f.eks. med organiseret salg af ulovlige

euforiserende stoffer eller narkotika - fremtræder som et

væsentligt formål med anvendelsen af lokalerne, ud over eventuel

beboelse. Der vil ikke kunne nedlægges forbud alene på grundlag

af, at en snæver kreds af personer med tilknytning til hinanden

benytter et bestemt lokale til bl.a. at ryge hash sammen, eller at der i et

enkelt eller enkelte lejlighedsvise tilfælde overdrages hash i et

bestemt lokale, jf. også ordet »virksomhed«.

Det følger af bestemmelsen, at forbud kan

nedlægges, hvis den virksomhed, der foregår i lokalerne, har den

nævnte karakter, og er egnet til at medføre ulempe og utryghed

hos omkringboende, jf. nedenfor, selv om enkeltpersoner (endnu) ikke er

blevet straffet for handlinger som led i den pågældende

virksomhed.

For at der kan nedlægges et forbud, skal den

pågældende virksomhed endvidere foregå på en

måde, der er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos

omkringboende. Foregår virksomheden i en afsides liggende ejendom,

kan der således ikke nedlægges forbud efter den foreslåede

bestemmelse. Det samme gælder, hvis den situation undtagelsesvis

foreligger, at der uden nogen sammenhæng med den systematiske strafbare

virksomhed også foregår andre (lovlige) former for virksomhed i

lokalerne, som helt dominerer den samlede benyttelse på en sådan

måde, at den strafbare virksomhed allerede af denne grund ikke kan

antages at ville fremme en sådan forråelse mv. af

nærmiljøet, som det er et mål med lovforslaget at

bekæmpe.

Forbud mod besøgende kan alene nedlægges

på grundlag af en konkret vurdering af den virksomhed, der drives i de

pågældende lokaler, men der skal på grundlag af denne

vurdering foretages en objektiveret bedømmelse af, om den virksomhed,

der foregår i lokalerne, er egnet til at medføre ulempe og

utryghed i det pågældende nærmiljø.

Der bør navnlig lægges vægt på,

om den virksomhed, der foregår i lokalerne, fremmer en adfærd,

der vil kunne præge miljøet omkring lokalerne på en

måde, som typisk skaber utryghed og fremmer en generel forråelse

af nærmiljøet. Betingelsen vil normalt være opfyldt, hvis

der i lokalerne drives organiseret hashsalg eller salg af narkotika, eller

hvis der drives mere omfattende og organiseret utilladt hasardspil eller

rufferivirksomhed, som på lignende måde væsentligt fremmer

et nærmiljø præget af kriminalitet, misbrug og/eller

voldelig adfærd.

Det vil helt undtagelsesvis kunne forekomme, at

miljøet omkring lokalerne har en sådan særlig karakter, at

den strafbare virksomhed, der drives i lokalerne, må antages reelt ikke

at ville kunne præge nærmiljøet. I så fald kan der

ikke nedlægges forbud i medfør af loven.

Det ligger endvidere i den foreslåede ordning, at

der alene kan nedlægges forbud mod besøgende i de

pågældende lokaler, jf. stk. 2, i det omfang et sådant

forbud direkte vil imødegå den virksomhed, som begrunder

forbudet. Det er således en forudsætning, at den virksomhed, der

indebærer strafbare handlinger, er knyttet til modtagelsen af

»kunder« i lokalerne, sådan som det er tilfældet med

»hashklubber« og de øvrige aktiviteter, som er nævnt ovenfor.

Forbud mod besøgende kan derimod ikke anvendes som en form for

administrativt fastsat sanktion over for visse strafbare handlinger, der er

egnede til at medføre ulempe og utryghed for omkringboende. Der kan

således f.eks. ikke nedlægges forbud i medfør af loven i

tilfælde, hvor en i øvrigt lovlig erhvervsvirksomhed

overtræder miljømæssige forskrifter for produktionen.

Det foreslås, at forbud alene kan nedlægges,

hvis politiet forinden har advaret den, der råder over lokalerne, dvs.

ejeren, andelshaveren eller, hvis virksomheden drives i lejede lokaler,

lejeren eller fremlejetageren. Er det en forening eller anden juridisk

person, der f.eks. står som lejer, gives advarslen til den, der er

beføjet til at repræsentere foreningen.

Advarslen vil kunne gives mundtligt eller skriftligt.

Fremgangsmåden ved meddelelse af en advarsel efter bestemmelsen vil

normalt være den, at politiet opsøger den person, det overvejes

at give en advarsel om forbud. Den pågældende gøres

bekendt med sagen og får mulighed for at fremkomme med sine

bemærkninger, inden der tages endelig stilling til, om advarslen skal

gives. Hvis det besluttes at meddele en advarsel, udleveres på stedet

en skriftlig advarsel, som bl.a. indeholder en begrundelse og oplysning om,

at advarslen kan påklages til Justitsministeriet.

En skriftlig advarsel anses i øvrigt for givet,

når den er kommet frem til adressaten, f.eks. er lagt i postkassen.

I stk. 2-4 angives forbudets indhold.

Et forbud gælder både den, der modtager

besøgende i lokalerne, og den, der opholder sig som besøgende i

lokalerne.

Forbudet mod at »modtage« besøgende omfatter

enhver, der giver de pågældende adgang til lokalerne. Ikke kun

den, der råder over lokalerne, men også den, der »åbner

døren«, vil således kunne straffes for overtrædelse af

forbudet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Med udtrykket »opholde sig« sigtes til enhver fysisk

tilstedeværelse i eller i umiddelbar nærhed af de

pågældende lokaler, medmindre det undtagelsesvis er

nødvendigt f.eks. for andre beboere i en etageejendom at passere

tæt forbi lokalerne for at komme til og fra deres bolig. Bortset fra

disse særlige tilfælde, medfører et nedlagt forbud, at den

blotte tilstedeværelse i eller i umiddelbar nærhed af lokalerne

vil indebære en overtrædelse af forbudet, selv om der er tale om

et helt kortvarigt ophold. Et forbud mod at opholde sig i lokalerne er derfor

også et adgangsforbud.

Et forbud gælder modtagelse og ophold i eller »i

umiddelbar nærhed af« de pågældende lokaler. Herved

forstås ophold på trappe- eller udendørsarealer, der

ligger i forlængelse af lokalerne og hører sammen med disse.

Et forbud vil med den modifikation, der fremgår af

bestemmelsens stk. 4 - være overtrådt, uanset om det f.eks.

kan bevises, at en person, der træffes i en »hashklub«, konkret har

villet købe eller modtage hash ved den pågældende

lejlighed.

Udtrykket »besøgende« indebærer imidlertid en

begrænsning i forbudet mod at opholde sig eller modtage nogen i

lokalerne.

Forbudet omfatter således navnlig ikke personer, der

har fast bopæl i lokalerne. Som besøgende anses heller ikke den,

der råder over lokalerne uden at bo der. Forbudet omfatter endvidere

ikke personer, der alene indfinder sig med henblik på udøvelse

af et lovligt erhverv, f.eks. en vagtlæge eller

håndværkere, som skal reparere installationer eller »normalisere«

lokalernes indretning. I tilfælde, hvor det f.eks. er en forening, der

formelt står som ejer eller lejer af lokalerne, vil udtrykket

»besøgende« derimod også omfatte medlemmer af foreningen.

Stk. 3

indeholder en yderligere

begrænsning i forbudets anvendelsesområde, idet forbudet ikke

omfatter besøg af beboernes nærmeste pårørende,

hvis de pågældende lokaler også anvendes som fast

bopæl for nogen. Ved »nærmeste pårørende«

forstås navnlig slægtninge i lige linje, søskende,

adoptivbørn og plejebørn. Også en fast kæreste

anses som »nærmeste pårørende« efter denne bestemmelse.

Stk. 4

omhandler tilfælde, hvor lokaler,

som er omfattet af et nedlagt forbud, forud for forbudet også er blevet

benyttet til, at en forsamling mødes i meningsbefordrende

øjemed herunder navnlig ved at afholde møder for at

drøfte f.eks. politiske spørgsmål eller almindelige

samfundsanliggender.

Hvis der i praksis skulle være tilfælde, hvor

lokaler omfattet af et nedlagt forbud hidtil også er blevet benyttet

til en sådan forsamlingsvirksomhed, indebærer bestemmelsen en

begrænsning af forbudets virkninger. Forbudet omfatter således -

af hensyn til forsamlingsfriheden ikke tilfælde, hvor den person, der

er blevet modtaget og/eller opholder sig i lokalet, alene er mødt op

for at deltage i den pågældende forsamlingsvirksomhed.

Hvorvidt der er tale om tilfælde omfattet af den

foreslåede bestemmelse, vil bero på en konkret bevismæssig

vurdering. Det forhold, at eksempelvis en »hashklub« måtte begynde at

kalde sig en politisk klub, vil naturligvis ikke i sig selv indebære,

at det kan lægges til grund, at der reelt er tale om virksomhed med et

meningsbefordrende øjemed.

I øvrigt er det vanskeligt at forestille sig, at

der i lokaler, hvori der er udøvet systematiske strafbare handlinger,

som har begrundet et nedlagt forbud, samtidig som en integreret del af

aktiviteterne i et lokale, der f.eks. har været benyttet af en

»hashklub« er foregået politisk eller anden meningsbefordrende

forsamlingsvirksomhed.

Derimod er det mere sandsynligt, at der vil kunne

forekomme tilfælde, hvor bestemmelsen i stk. 4 kan få

praktisk betydning, fordi der i lokalerne er foregået en

meningsbefordrende forsamlingsvirksomhed, som er uden tilknytning til de

ulovlige aktiviteter, der er baggrunden for forbudet. Et eksempel af denne

karakter kan være, at de pågældende lokaler i aftentimerne

har fungeret som mødested for en ulovlig spilleklub, mens de samme

lokaler i dagtimerne er stillet til rådighed for en kreds af personer,

som jævnligt er forsamlet for at drøfte politiske eller andre

samfundsmæssige anliggender.

Begrænsningen af forbudet i stk. 4 omfatter

ikke andre aktiviteter end de nævnte. Hvis der i et lokale, som er

benyttet til systematisk distribution mv. af hash, også er

foregået aktiviteter i form af fælles spisning, bordtennis,

computerspil mv., vil bestemmelsen således ikke indebære

begrænsninger i et forbuds virkninger. Noget andet er, at i

tilfælde, hvor der er tale om f.eks. en egentlig computercafé,

vil den strafbare virksomhed, der udøves i de pågældende

lokaler, formentlig i de fleste tilfælde ikke have en sådan

karakter, at den opfylder kravene i stk. 1 om at være egnet til at

medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at et forbud

gælder i 3 måneder fra den dag, det træder i kraft, og at

det kan forlænges med indtil 3 måneder ad gangen.

Forlængelse af forbudet forudsætter, at forholdene giver grund

til at antage, at den strafbare aktivitet ellers vil blive genoptaget.

Et forbud kan til enhver tid tilbagekaldes inden

3-måneders periodens udløb, hvis der ikke længere er

grundlag for forbudet. At den kriminelle aktivitet ophører som

følge af, at der er nedlagt forbud mod besøgende i lokalerne,

kan naturligvis ikke i sig selv medføre, at forbudet ophæves.

Den, der råder over lokalerne, må således også vise

over for politiet, at der er taget initiativ til i stedet at benytte

lokalerne til andre (lovlige) formål. Forbudet vil normalt også

kunne ophæves, hvis f.eks. en ny lejer, der ikke har nogen forbindelse

med den pågældende kriminelle aktivitet, overtager

rådigheden over lokalerne.

Et forbud kan tidligst træde i kraft, når det

er bekendtgjort ved skiltning og meddelelse i den lokale presse, jf.

nedenfor.

I stk. 2 angives, hvordan et forbud efter

§ 1 skal bekendtgøres.

Det foreslås, at forbudet bekendtgøres ved

skiltning på stedet og meddelelse i den lokale presse. Det

forudsættes, at politiet også meddeler i den lokale presse, hvis

et forbud ophæves inden 3-måneders periodens udløb.

Der skal endvidere gives den, der råder over

lokalerne, særskilt meddelelse om forbudet. Denne meddelelse vil

normalt blive givet i forbindelse med den fornyede partshøring forud

for nedlæggelsen af forbudet, hvor politiet normalt vil følge

samme fremgangsmåde som beskrevet ovenfor vedrørende meddelelse

af advarsel efter § 1.

Til § 3

Det foreslås, at den, der råder over de

pågældende lokaler, og som har fået forbud mod at modtage

besøgende i lokalerne, skal kunne forlange, at den myndighed, der har

truffet afgørelsen om forbudet, indbringer spørgsmålet om

forbudets berettigelse for domstolene.

Muligheden for at forlange en retsafgørelse

afskærer ikke muligheden for almindelig administrativ rekurs (klage)

vedrørende politimesterens (politidirektørens) afgørelse

om forbud. Klage sker til Justitsministeriet og har ikke opsættende

virkning.

Et forbud kan kræves indbragt for domstolene, selv

om den, der råder over lokalerne, ikke har udnyttet de administrative

klagemuligheder.

Det foreslås, at anmodning om

domstolsprøvelse ved myndighedens foranstaltning skal være

modtaget hos den pågældende myndighed senest 4 uger efter, at det

pågældende forbud eventuelt efter en eller flere

forlængelser er ophørt, jf. stk. 2, 1. pkt. Forbudet

ophører senest 3 måneder efter den dag, hvor det er trådt

i kraft. Ikrafttrædelsen kan tidligst ske, når forbudet er blevet

bekendtgjort ved skiltning på stedet og ved meddelelse i den lokale

presse, jf. bemærkningerne ovenfor til § 2.

Overskrides den anførte frist, kan sagen ikke

længere kræves indbragt for domstolene ved den

pågældende myndigheds foranstaltning. Efter fristens udløb

kan den, der råder over lokalerne, selv anlægge retssag i

medfør af grundlovens § 63, og forbudets berettigelse vil

også kunne prøves under en eventuel straffesag om

overtrædelse af forbudet.

Anmoder den, der råder over lokalerne, rettidigt om

domstolsprøvelse, skal sagen anlægges ved den stedlige byret i

strafferetsplejens former, jf. stk. 2, 2. pkt. Det indebærer

bl.a., at den pågældende myndighed har bevisbyrden for de

faktiske forhold, der er forudsætningen for, at forbudet er

berettiget.

Det foreslås, at anmodning om

domstolsprøvelse ikke har opsættende virkning, medmindre retten

bestemmer det, jf. stk. 3. Et forbud vil således skulle efterleves

fra den dag, hvor det er blevet tilkendegivet ved skiltning og ved meddelelse

i den lokale presse, eller eventuelt fra den senere dag, som politiet har

fastsat.

Til § 4

Det foreslås, at den, der uagtsomt eller

forsætligt overtræder et forbud ved at modtage besøgende

eller ved at opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar

nærhed af de pågældende lokaler, skal kunne straffes med

bøde. Det følger af almindelige regler om tilregnelse

(forsæt og uagtsomhed) og medvirken, at den, der råder over

lokalerne, efter omstændighederne vil kunne straffes, selv om det ikke

er vedkommende selv, der har modtaget besøgende i strid med

forbudet.

Det foreslås endvidere, at straffen ved gentagne

overtrædelser skal kunne stige til fængsel i 4 måneder.

Bestemmelsen i stk. 2 om strafansvar for juridiske

personer vil navnlig have betydning, hvis f.eks. en forening står som

ejer eller lejer af lokalerne. Ved modtagelse af besøgende i strid med

et nedlagt forbud vil der i så fald efter omstændighederne kunne

blive tale om straf både for foreningen som sådan og for den

person, der har givet de pågældende adgang til lokalerne.

Det fastslås udtrykkeligt i stk. 3, at

politiet skal underrette en eventuel udlejer af det pågældende

lokale om, at nogen er straffet for overtrædelse af forbudet mod at

modtage besøgende. Det er forudsat, at politiet som led i denne

underretning sender udlejeren en udskrift af doms- og retsbog i straffesagen

eller af en eventuel bødevedtagelse i sagen.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

vedrører lovens territoriale

gyldighed.

Lignende dokumenter