Forslag til Lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. april 2001 af
Justitsministeren (Frank Jensen)
Forslag
til
Lov om forbud mod besøgende i bestemte
lokaler
§ 1.
Foregår der i bestemte lokaler virksomhed på
en måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger, og som
er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende, kan
politimesteren, i København politidirektøren, nedlægge
forbud som nævnt i stk. 2 efter forudgående advarsel til
den, der råder over lokalerne.
Stk. 2.
Forbudet indebærer med de i stk. 3 og 4
nævnte undtagelser, at det er forbudt at modtage besøgende eller
at opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de
pågældende lokaler.
Stk. 3.
Forbudet omfatter ikke personer, som er nærmeste
pårørende til personer med fast bopæl i lokalerne.
Stk. 4.
Forbudet omfatter endvidere ikke personer, som
modtages eller opholder sig i lokalerne alene for at deltage i en forsamling
med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, hvis lokalerne
også forud for, at forbudet blev nedlagt, anvendtes til en sådan
forsamlingsvirksomhed.
§ 2.
Et forbud som nævnt i § 1 gælder i 3
måneder og kan forlænges med indtil 3 måneder ad
Læs alt
gangen.
Stk. 2. Politiet bekendtgør et forbud som
nævnt i § 1 ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse.
Politiet giver endvidere særskilt meddelelse om forbudet til den, der
råder over lokalerne.
§ 3.
Den, der råder over lokalerne, kan kræve, at
afgørelser om nedlæggelse af forbud efter § 1 indbringes
for domstolene af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den i
§ 2, stk. 2, nævnte meddelelse til den pågældende
skal indeholde oplysning om adgangen hertil og om fristen herfor, jf.
stk. 2.
Stk. 2.
Anmodning om domstolsprøvelse efter stk. 1
skal være modtaget hos den myndighed, der har truffet
afgørelsen, senest 4 uger efter, at forbudet er ophørt. Sagerne
indbringes for byretten i den retskreds, hvor de pågældende
lokaler ligger, efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.
Stk. 3.
Anmodning om domstolsprøvelse efter stk. 1
har ikke opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer
andet.
§ 4.
Den, der overtræder et forbud som nævnt i
§ 1, straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen
stige til fængsel i indtil 4 måneder.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3.
Såfremt den i § 1 nævnte virksomhed
foregår i lejede lokaler, underretter politiet udlejeren, hvis nogen
straffes for at have modtaget besøgende i strid med et forbud som
nævnt i § 1.
§ 5.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for disse landsdele med de ændringer, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre, at der kan
gribes mere effektivt ind over for såkaldte hashklubber og andre former
for organiseret kriminel virksomhed, der foregår i bestemte lokaler og
præger nærmiljøet ved at genere og skabe utryghed hos
omkringboende.
Det foreslås, at politiet efter forudgående
advarsel til den, der råder over de lokaler, hvor den
pågældende virksomhed drives, for 3 måneder ad gangen kan
nedlægge forbud mod at modtage eller opholde sig som besøgende i
lokalerne. Forbudet omfatter bl.a. ikke eventuelle beboere og deres
nærmeste pårørende.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med by- og
boligministerens samtidig fremsatte lovforslag om ændring af
lejelovgivningen. By- og boligministerens forslag indebærer, at det
bliver en ophævelsesgrund i lejeforholdet, hvis lejeren eller andre
straffes for at have modtaget besøgende i strid med politiets forbud.
Det betyder bl.a., at hvis det skulle forekomme, at f.eks. en
hashklubvirksomhed fortsætter efter, at politiet har nedlagt et forbud,
vil udsættelse af lejeren normalt kunne ske væsentligt hurtigere
end i dag. Endvidere foreslås det præciseret i lejelovgivningen,
at udlejerens generelle pligt til at holde god orden i en udlejningsejendom
indebærer, at lejemål om fornødent skal ophæves,
når der er mulighed herfor.
Det samlede initiativ, som regeringen tager med dette
lovforslag og by- og boligministerens forslag om ændring af
lejelovgivningen, vil naturligvis ikke i sig selv kunne stoppe al hashhandel,
ulovligt spil, rufferi mv. Nærværende lovforslag vil i sig selv
heller ikke kunne hindre, at nye »hashklubber« og lignende forsøges
etableret. Lovgivningsinitiativet vil imidlertid medføre, at der mere
effektivt kan sættes en stopper for hashklubaktiviteter mv. dér,
hvor de vil præge nærmiljøet negativt ved at skabe ulempe
og utryghed for omkringboende.
2. Baggrunden for lovforslaget
Politiet har gennem de senere år konstateret en
væsentlig stigning i antallet af »hashklubber«, navnlig i
København og andre større byer.
Hovedformålet med »hashklubberne« er at være
ramme for salg og rygning af hash. Politiets oplysninger tyder på, at
der flere steder også foregår organiseret narkotikasalg og bl.a.
handles med tyvekoster. Politiets oplysninger tyder endvidere på, at
der i væsentligt omfang er forbindelse mellem »hashklubberne« og
rocker- og gadebandemiljøerne.
Politiets oplysninger peger på, at der
jævnligt kommer unge under 18 år i »hashklubberne«, og politiet
har i flere tilfælde også truffet unge under 15 år i
klubberne.
»Hashklubberne« mv. præges i vidt omfang af
stofmisbrug, ulovligt hasardspil og anden kriminalitet, som ofte
medfører en generel forråelse af nærmiljøet og
utryghed for de beboere og andre, der dagligt færdes i området.
Politiet modtager ofte henvendelser fra borgere, der føler sig utrygge
på grund af den støjende og voldsprægede adfærd, der
præger miljøet i og omkring »hashklubberne«.
De samme problemer findes i vidt omfang i forbindelse med
lokaler, der benyttes til andre former for »kundeafhængig« organiseret
kriminalitet, navnlig systematisk virksomhed med utilladt hasardspil eller
rufferi.
Den generelle utryghed hos de omkringboende viser sig
bl.a. på den måde, at de ofte ikke ønsker at stå
frem med oplysninger til brug for politiets efterforskning mod de personer,
som styrer »hashklubberne« mv. Dette er medvirkende til, at det i praksis er
vanskeligt for politiet at sætte virkelig effektivt ind over for
»hashklubber« med det mål helt at få stoppet deres virksomhed,
jf. nærmere nedenfor. Det medvirker også til, at det i
tilfælde, hvor den strafbare virksomhed foregår i lejede lokaler,
ofte kan være vanskeligt at finde vidner, som ønsker at medvirke
i en retssag om ophævelse af lejemålet.
Politiet har løbende søgt at bekæmpe
»hashklubberne« ved at øge den politimæssige indsats mod
klubberne. Som led i indsatsen er der gennemført en række
politiaktioner og ransagninger i »hashklubberne«.
Politiets intensiverede og koordinerede indsats vil
muligvis i et vist omfang kunne forebygge, men ikke løse problemerne
med »hashklubber«, der præger nærmiljøerne negativt. Med
det nuværende regelsæt må politiets indsats således
være rettet mod enkeltpersoner og ikke mod hashklubvirksomheden som
sådan, og politiets oplysninger tyder på, at hashklubvirksomhed
mv. ofte kan indebære store indtjeningsmuligheder for dem, der
står bag. De hidtidige erfaringer har vist, at en øget
politimæssig indsats mod de personer, der har tilknytning til
»hashklubberne«, kræver betydelige ressourcer uden at sikre, at den
systematiske strafbare aktivitet i lokalerne ophører.
Politiet har på den anførte baggrund peget
på, at der kan være behov for at overveje yderligere
indgrebsmuligheder over for »hashklubber« og andre lignende former for
kriminelle aktiviteter, jf. ovenfor.
Regeringen finder, at der ud fra både
politimæssige og boligpolitiske hensyn bør lægges
betydelig vægt på at sikre, at der kan gribes mere effektivt ind
over for den nærmest butikslignende, systematiske kriminalitet, der
foregår i »hashklubber« og lignende. Disse former for strafbar
aktivitet skaber erfaringsmæssigt utryghed hos de omkringboende og er
egnede til at fremme en generel forråelse og kriminel adfærd i
nærmiljøet.
På denne baggrund har regeringen fundet det
nødvendigt at foreslå en ordning, som mere målrettet
sigter mod at få stoppet hashklubvirksomhed og lignende former for
systematisk kriminel aktivitet, der er knyttet til bestemte lokaler,
når aktiviteten vil have den nævnte negative indflydelse på
nærmiljøet. Den foreslåede ordning giver mulighed for at
rette indsatsen direkte mod den ulovlige aktivitet som sådan.
3. Lovforslagets udformning
3.1. Lovforslaget har følgende hovedpunkter:
Det foreslås, at politiet kan meddele forbud mod
besøgende i bestemte lokaler, når visse nærmere angivne
betingelser er opfyldt, jf. lovforslagets § 1, stk. 1.
Der skal for det første være tale om, at en
virksomhed, der er knyttet til bestemte lokaler, foregår på en
måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger. Den
strafbare aktivitet skal fremtræde som et væsentligt formål
med benyttelsen af lokalerne.
Den organiserede aktivitet, der foregår i de
pågældende lokaler, og som systematisk indebærer strafbare
handlinger, skal endvidere være egnet til at skabe ulempe og utryghed
hos omkringboende. Ved vurderingen skal der især lægges
vægt på, om den virksomhed, der foregår i lokalerne,
fremmer en adfærd, som reelt vil præge det pågældende
nærmiljø på en måde, der typisk skaber utryghed hos
omkringboende og fremmer en generel forråelse af
nærmiljøet.
Inden der kan nedlægges forbud, skal politiet give
en advarsel til den, der råder over lokalerne, dvs. ejeren,
andelshaveren eller, hvis virksomheden drives i lejede lokaler, lejeren eller
eventuelt fremlejetageren.
Nedlægges der forbud, indebærer det efter
forslaget, at der ikke må modtages eller indfinde sig nogen
besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de
pågældende lokaler, bortset fra nærmeste
pårørende til personer, der eventuelt har fast bopæl i
lokalerne (forslagets § 1, stk. 2 og 3). Udtrykket
»besøgende« omfatter ikke beboere eller den, der råder over
lokalerne uden at bo der, og det omfatter heller ikke personer, der alene
indfinder sig for at udøve lovlig erhvervsvirksomhed.
Forbudets anvendelsesområde er endvidere
begrænset i de formentlig ikke særligt hyppige tilfælde,
hvor betingelserne for at nedlægge forbudet har været opfyldt
samtidig med, at lokalerne forud for nedlæggelsen af forbudet ud over
den kriminelle aktivitet også blev benyttet af en forsamling til at
mødes i egentligt meningsbefordrende øjemed, navnlig ved at
afholde møder for at drøfte f.eks. politiske
spørgsmål eller almindelige samfundsanliggender. I så fald
kan denne virksomhed fortsætte, idet forbudet af hensyn til
forsamlingsfriheden ikke omfatter tilfælde, hvor de
pågældende personer alene er mødt op for at deltage i den
lovlige forsamlingsvirksomhed (§ 1, stk. 4).
Det foreslås, at et forbud skal gælde i 3
måneder, og at det kan forlænges med indtil 3 måneder ad
gangen, hvis der fortsat er grundlag herfor (§ 2, stk. 1). Et
forbud kan tilbagekaldes, inden 3-måneders perioden er udløbet.
Den, der råder over lokalerne, kan således ved at bringe den
kriminelle aktivitet til ophør og tage initiativ til i stedet at
benytte lokalerne til et andet (lovligt) formål, selv skabe grundlag
for at få forbudet ophævet.
Bekendtgørelsesmåden vil efter forslaget
være skiltning på stedet og meddelelse i lokalpressen.
Der skal også gives særskilt meddelelse om
forbudet til den, der råder over lokalerne. Det forudsættes, at
politiet desuden underretter udlejeren og ved fremlejemål tillige
lejeren om forbudet, hvis den pågældende virksomhed
foregår i lejede lokaler.
Det foreslås, at den, der råder over
lokalerne, kan forlange en afgørelse om at nedlægge forbud
indbragt for domstolene ved politiets foranstaltning (§ 3). Anmodning
herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at forbudet er ophørt.
Sagerne behandles i strafferetsplejens former. Det foreslås, at
anmodning om domstolsprøvelse ikke har opsættende virkning,
medmindre retten bestemmer andet.
Overtrædelse af et forbud straffes efter forslaget
med bøde, og i gentagelsestilfælde kan straffen stige til
fængsel i 4 måneder. Overtræder en person på ny
forbudet, efter at have været straffet herfor, bør straffen
normalt udmåles til fængsel.
Det fastslås udtrykkeligt i loven, at politiet skal
underrette en eventuel udlejer, hvis nogen pålægges straf for at
have modtaget personer i strid med forbudet. Det forudsættes, at
politiet som led i denne underretning sender udlejeren en udskrift af doms-
og retsbog i straffesagen eller af en eventuel bødevedtagelse i sagen.
Underretningen om, at der er pålagt straf, vil ske med henblik
på, at udlejeren kan efterleve sin forpligtelse til at sørge for
god orden i ejendommen og i den forbindelse om fornødent ophæve
lejemålet, jf. herved by- og boligministerens forslag om ændring
af lejelovgivningen.
Udlejeren vil ikke få tilsendt politirapporter m.v.,
bl.a. fordi dette materiale efter omstændighederne kan have betydning
for politiets videre efterforskning af andre lovovertrædelser, der har
tilknytning til det pågældende lokale.
3.2. Sager om nedlæggelse af forbud vil være
omfattet af de almindelige forvaltningsprocessuelle regler i
forvaltningsloven. Det betyder, at den, der er part i sagen, som udgangspunkt
har krav på partsaktindsigt, partshøring, begrundelse m.v.
Oplysninger i forbudssager vil imidlertid efter
bestemmelsen i forvaltningslovens § 15 kunne undtages fra aktindsigt i
det omfang, partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens
dokumenter findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige
interesser. Det kan f.eks. være nødvendigt at tilbageholde
oplysninger af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af
lovovertrædelser, jf. § 15, stk. 1, nr. 3.
Et forbud og nægtelse af at ophæve et forbud
- kan påklages til Justitsministeriet, og den, der råder over
lokalerne, kan anmode om, at forbudet indbringes for domstolene, jf.
§ 3. Klage til Justitsministeriet over et nedlagt forbud vil ikke have
opsættende virkning, og det samme gælder, hvis der klages over en
meddelt advarsel. Anmodning om domstolsprøvelse af forbudet vil heller
ikke have opsættende virkning, medmindre retten bestemmer det, jf.
§ 3, stk. 3. Spørgsmålet om lovligheden af et nedlagt
forbud vil også kunne efterprøves under en straffesag om
overtrædelse af forbudet.
4. Tilholdsbestemmelser i anden lovgivning
Der findes flere steder i lovgivningen regler, der giver
mulighed for at give personer forbud mod at opholde sig i bestemte
ejendomme.
Som eksempel kan nævnes bestemmelsen i § 31 i
lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. Efter denne bestemmelse kan
politiet under visse betingelser forbyde personer at opholde sig som
gæster i bestemte virksomheder.
Som et andet eksempel kan nævnes
kondemneringsreglerne i lov om byfornyelse. Efter lovens § 167,
stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor en ejendoms
benyttelse skønnes at være forbundet med sundhedsfare eller
brandfare, nedlægge forbud mod benyttelse af ejendommen eller en del af
denne til beboelse eller ophold for mennesker.
Endvidere kan nævnes bestemmelserne i
beredskabslovens § 41, hvorefter enhver bl.a. har pligt til at overholde
afspærringer og efterkomme politiets eller redningsberedskabets
opfordring til at forlade det afspærrede område eller vejen
hertil.
Herudover indebærer den almindelige
tilholdsbestemmelse i straffelovens § 265, at en person under visse
omstændigheder kan forbydes at indfinde sig på bestemte
steder.
Desuden kan nævnes § 1 i lov om forbud mod
ophold i bestemte ejendomme (den såkaldte rockerlov). Efter § 1,
stk. 1, kan politiet under visse betingelser forbyde en person at
opholde sig i en bestemt ejendom. Politiet kan endvidere efter § 1,
stk. 2, under skærpede betingelser forbyde enhver person adgang
til en ejendom.
5. Forholdet til grundloven og Den europæiske
Menneskerettighedskonvention
5.1. Efter grundlovens § 79 har borgerne ret til uden
forudgående tilladelse at forsamle sig ubevæbnede.
Det er ikke enhver flerhed af personer på et bestemt
sted, som har karakter af en forsamling i grundlovens forstand, og som derfor
nyder beskyttelse efter § 79. Ved en forsamling forstås i
almindelighed den samtidige tilstedeværelse af en flerhed af personer i
et fælles øjemed (for at befordre en meningstilkendegivelse) og
under en vis ledelse.
Det forhold, at kunder og besøgende samtidig er til
stede i et bestemt lokale, der anvendes som butik eller som omdrejningspunkt
for f.eks. distribution mv. af hash, indebærer derfor i almindelighed
ikke, at de pågældende kan anses for at udgøre en
forsamling i grundlovens § 79´s forstand.
Det kan imidlertid ikke afvises, at den samtidige
tilstedeværelse af flere personer i et bestemt lokale, der benyttes til
salg og køb af hash, ulovligt hasardspil mv., efter
omstændighederne kan have en sådan karakter, at der er tale om en
forsamling, som er omfattet af grundlovens § 79.
Grundlovens § 79 er ikke til hinder for, at
lovgivningsmagten kan fastsætte regler om begrænsning af
forsamlingsfriheden.
I Højesterets dom af 16. august 1999 om den
såkaldte rockerlov (lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod
ophold i bestemte ejendomme), jf. Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side
1798 ff., udtalte Højesteret bl.a., at bestemmelsen i grundlovens
§ 79 ikke hindrer, at der ved lov fastsættes regler, som uden at
være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser
begrænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af
andre væsentlige interesser, herunder andres liv og velfærd. Det
hedder i dommen bl.a., at sådanne begrænsninger ikke må
gå videre end, hvad der er nødvendigt for en sådan
beskyttelse, jf. herved også Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 11.
Den foreslåede forbudsordning har ikke som sigte at
forhindre en nærmere defineret gruppe af personer i at mødes.
Ordningen er begrundet i hensynet til at forebygge og bekæmpe
systematiske strafbare handlinger, som udøves fra bestemte lokaler, og
som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.
Der kan kun nedlægges forbud, hvis der er tale om
regelmæssige strafbare handlinger af et vist omfang. Endvidere er det
en betingelse, at de strafbare handlinger er egnet til at medføre
ulempe og utryghed hos omkringboende.
Et forbud vil ikke være rettet mod en forsamling som
sådan eller mod meningstilkendegivelser i en forsamling. Forbudet vil
ikke være til hinder for, at de pågældende personer fortsat
vil kunne mødes i andre lokaler, hvor der ikke foreligger grundlag for
at nedlægge et forbud efter de foreslåede regler. Et forbud vil
kunne ophæves inden den foreslåede 3-måneders periodes
udløb, hvis den kriminelle aktivitet er ophørt, og der er taget
initiativ til i stedet at benytte lokalerne til andre (lovlige)
formål.
Hvis de pågældende lokaler forud for, at
forbudet blev nedlagt, også anvendtes af en kreds af personer til
forsamlingsvirksomhed med et politisk eller andet meningsbefordrende
øjemed, vil et forbud endvidere ikke være til hinder for, at de
pågældende personer fortsat kan indfinde sig i lokalerne,
når det sker som led i denne virksomhed.
På den anførte baggrund er det
Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede forbudsordning ikke
er i strid med grundlovens § 79.
5.2. Lovforslaget, der indeholder hjemmel til under visse
betingelser at meddele forbud mod besøgende i bestemte lokaler, kan
efter omstændighederne berøre spørgsmål, der er
reguleret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er navnlig
tale om artikel 8 om retten til privatliv, artikel 2 i 4.
Tillægsprotokol om retten til frit at vælge opholdssted og
artikel 11 om forsamlingsfriheden.
Det kan ikke afvises, at meddelelse af forbud efter de
foreslåede regler efter omstændighederne vil indebære et
indgreb i rettigheder, der er beskyttede efter den nævnte konventions
bestemmelser.
I tilfælde, hvor en medlemsstats lovgivning
indrømmer myndighederne helt eller delvis skønsmæssige
beføjelser, foretager Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
som udgangspunkt ikke en abstrakt prøvelse af, om lovgivningen er i
overensstemmelse med konventionen. Det afgørende er, hvorledes
beføjelserne anvendes i praksis.
Artikel 11 omfatter retten til at danne eller tilslutte
sig en gruppe eller organisation, der forfølger bestemte mål.
Bestemmelsen omfatter derimod ikke retten til at være sammen med andre
personer eller på anden måde omgås med bestemte personer
(se f.eks. Carter mod UK, afvisningsafgørelse af 9. juni 1999, pkt.4).
Efter lovforslagets § 1, stk. 4, vil et forbud - af hensyn til
forsamlingsfriheden - ikke hindre personer i fortsat at indfinde sig i
lokalerne, når det alene sker som led i forsamlingsvirksomhed med et
politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, som også foregik
i lokalerne forud for, at forbudet blev nedlagt.
For at være forenelige med konventionen, skal et
indgreb i de interesser, som er værnet ved de ovenfor nævnte
konventionsbestemmelser, generelt sagt være foreskrevet ved lov og
være nødvendigt i et demokratisk samfund til varetagelse af de
nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, som
fremgår af bestemmelserne - herunder den offentlige tryghed og
forebyggelse af forbrydelser samt hensynet til beskyttelsen af andres
rettigheder mv.
Hensynet til at bekæmpe kriminalitet samt at skabe
tryghed hos borgerne kan således retfærdiggøre et indgreb
i de beskrevne rettigheder. Det er netop sådanne hensyn, lovforslaget
bygger på, og som kan begrunde et forbud.
Det er efter forslaget en betingelse for at kunne
nedlægge et forbud mod ophold i bestemte lokaler, at der deri
foregår virksomhed på en måde, som systematisk
indebærer strafbare handlinger, og som er egnet til at medføre
ulempe og utryghed hos omkringboende.
Som der nærmere er redegjort for under pkt. 2
ovenfor, har politiets øgede og betydelige indsats mod navnlig
personer med tilknytning til hashklubvirksomhed ikke kunnet stoppe
»hashklubbernes« udbredelse til skade for øvrige beboere i
nærmiljøet.
Et forbud efter de foreslåede regler vil ikke
omfatte beboere og deres nærmeste pårørende. Forbudet vil
heller ikke hindre en fortsættelse af eventuel lovlig
forsamlingsvirksomhed i de pågældende lokaler, og forbudet, der
er tidsbegrænset, vil kunne ophæves inden periodens udløb,
hvis den kriminelle aktivitet er ophørt, og der er taget initiativ til
i stedet at benytte lokalerne til andre (lovlige) formål.
På den anførte baggrund er det
Justitsministeriets opfattelse, at et forbud i medfør af de
foreslåede regler ikke går videre end påkrævet for at
varetage de ovenfor nævnte væsentlige hensyn, som begrunder
forbudet.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.
Lovforslaget forventes kun at have økonomiske og
administrative konsekvenser af ringe betydning for det offentlige. Udgifterne
afholdes inden for de eksisterende rammer.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. Lovforslaget har ikke
administrative konsekvenser for borgerne.
Positive konsekvenser/
Mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Høring.
Et udkast til dette lovforslag har sammen med et udkast
til by- og boligministerens lovforslag om ændring af lov om leje af
erhvervslejelokaler mv., lov om leje og lov om leje af almene boliger
(ophævelse af lejeforhold som følge af overtrædelse af
forbud nedlagt i medfør af lov om forbud mod besøgende i
bestemte lokaler) været i høring hos følgende
organisationer mv.:
Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret,
præsidenterne for retterne i København, Århus, Odense,
Aalborg og Roskilde, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Politidirektøren i
København, Politimesterforeningen, Politifuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Dansk Kriminalpolitiforening,
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Ejendomsforeningen Danmark, Boligselskabernes
Landsforening, Fællesforeningen af Jyske Grundejerforeninger, Lejernes
Landsorganisation, Administratorforeningen, Danmarks Lejeforeninger,
Erhvervslejernes Landsorganisation, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Ejerlejlighedernes Landsforening.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
I bestemmelsens stk. 1 angives de betingelser, der
skal være opfyldt, for at politiet kan udstede et forbud mod
besøgende som nævnt i stk. 2:
Den virksomhed, der begrunder forbudet, skal helt eller
delvis foregå i bestemte lokaler, som virksomheden er knyttet til.
Lokalets eller lokalernes art og størrelse er uden betydning.
Bestemmelsen finder således anvendelse, uanset om virksomheden
foregår i erhvervslokaler eller beboelsesrum, og selv om lokalerne
eventuelt er fysisk adskilte. Det er også uden betydning, om
virksomheden foregår i ejede eller lejede lokaler.
Det er endvidere en betingelse, at den virksomhed, der
begrunder forbudet, foregår på en måde, der systematisk
indebærer strafbare handlinger.
I udtrykket »systematisk« ligger, at den
pågældende virksomhed skal foregå med en vis hyppighed og
regelmæssighed og i øvrigt have et ikke ubetydeligt omfang (men
ikke nødvendigvis være erhvervsmæssig), sådan at den
pågældende virksomhed f.eks. med organiseret salg af ulovlige
euforiserende stoffer eller narkotika - fremtræder som et
væsentligt formål med anvendelsen af lokalerne, ud over eventuel
beboelse. Der vil ikke kunne nedlægges forbud alene på grundlag
af, at en snæver kreds af personer med tilknytning til hinanden
benytter et bestemt lokale til bl.a. at ryge hash sammen, eller at der i et
enkelt eller enkelte lejlighedsvise tilfælde overdrages hash i et
bestemt lokale, jf. også ordet »virksomhed«.
Det følger af bestemmelsen, at forbud kan
nedlægges, hvis den virksomhed, der foregår i lokalerne, har den
nævnte karakter, og er egnet til at medføre ulempe og utryghed
hos omkringboende, jf. nedenfor, selv om enkeltpersoner (endnu) ikke er
blevet straffet for handlinger som led i den pågældende
virksomhed.
For at der kan nedlægges et forbud, skal den
pågældende virksomhed endvidere foregå på en
måde, der er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos
omkringboende. Foregår virksomheden i en afsides liggende ejendom,
kan der således ikke nedlægges forbud efter den foreslåede
bestemmelse. Det samme gælder, hvis den situation undtagelsesvis
foreligger, at der uden nogen sammenhæng med den systematiske strafbare
virksomhed også foregår andre (lovlige) former for virksomhed i
lokalerne, som helt dominerer den samlede benyttelse på en sådan
måde, at den strafbare virksomhed allerede af denne grund ikke kan
antages at ville fremme en sådan forråelse mv. af
nærmiljøet, som det er et mål med lovforslaget at
bekæmpe.
Forbud mod besøgende kan alene nedlægges
på grundlag af en konkret vurdering af den virksomhed, der drives i de
pågældende lokaler, men der skal på grundlag af denne
vurdering foretages en objektiveret bedømmelse af, om den virksomhed,
der foregår i lokalerne, er egnet til at medføre ulempe og
utryghed i det pågældende nærmiljø.
Der bør navnlig lægges vægt på,
om den virksomhed, der foregår i lokalerne, fremmer en adfærd,
der vil kunne præge miljøet omkring lokalerne på en
måde, som typisk skaber utryghed og fremmer en generel forråelse
af nærmiljøet. Betingelsen vil normalt være opfyldt, hvis
der i lokalerne drives organiseret hashsalg eller salg af narkotika, eller
hvis der drives mere omfattende og organiseret utilladt hasardspil eller
rufferivirksomhed, som på lignende måde væsentligt fremmer
et nærmiljø præget af kriminalitet, misbrug og/eller
voldelig adfærd.
Det vil helt undtagelsesvis kunne forekomme, at
miljøet omkring lokalerne har en sådan særlig karakter, at
den strafbare virksomhed, der drives i lokalerne, må antages reelt ikke
at ville kunne præge nærmiljøet. I så fald kan der
ikke nedlægges forbud i medfør af loven.
Det ligger endvidere i den foreslåede ordning, at
der alene kan nedlægges forbud mod besøgende i de
pågældende lokaler, jf. stk. 2, i det omfang et sådant
forbud direkte vil imødegå den virksomhed, som begrunder
forbudet. Det er således en forudsætning, at den virksomhed, der
indebærer strafbare handlinger, er knyttet til modtagelsen af
»kunder« i lokalerne, sådan som det er tilfældet med
»hashklubber« og de øvrige aktiviteter, som er nævnt ovenfor.
Forbud mod besøgende kan derimod ikke anvendes som en form for
administrativt fastsat sanktion over for visse strafbare handlinger, der er
egnede til at medføre ulempe og utryghed for omkringboende. Der kan
således f.eks. ikke nedlægges forbud i medfør af loven i
tilfælde, hvor en i øvrigt lovlig erhvervsvirksomhed
overtræder miljømæssige forskrifter for produktionen.
Det foreslås, at forbud alene kan nedlægges,
hvis politiet forinden har advaret den, der råder over lokalerne, dvs.
ejeren, andelshaveren eller, hvis virksomheden drives i lejede lokaler,
lejeren eller fremlejetageren. Er det en forening eller anden juridisk
person, der f.eks. står som lejer, gives advarslen til den, der er
beføjet til at repræsentere foreningen.
Advarslen vil kunne gives mundtligt eller skriftligt.
Fremgangsmåden ved meddelelse af en advarsel efter bestemmelsen vil
normalt være den, at politiet opsøger den person, det overvejes
at give en advarsel om forbud. Den pågældende gøres
bekendt med sagen og får mulighed for at fremkomme med sine
bemærkninger, inden der tages endelig stilling til, om advarslen skal
gives. Hvis det besluttes at meddele en advarsel, udleveres på stedet
en skriftlig advarsel, som bl.a. indeholder en begrundelse og oplysning om,
at advarslen kan påklages til Justitsministeriet.
En skriftlig advarsel anses i øvrigt for givet,
når den er kommet frem til adressaten, f.eks. er lagt i postkassen.
I stk. 2-4 angives forbudets indhold.
Et forbud gælder både den, der modtager
besøgende i lokalerne, og den, der opholder sig som besøgende i
lokalerne.
Forbudet mod at »modtage« besøgende omfatter
enhver, der giver de pågældende adgang til lokalerne. Ikke kun
den, der råder over lokalerne, men også den, der »åbner
døren«, vil således kunne straffes for overtrædelse af
forbudet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Med udtrykket »opholde sig« sigtes til enhver fysisk
tilstedeværelse i eller i umiddelbar nærhed af de
pågældende lokaler, medmindre det undtagelsesvis er
nødvendigt f.eks. for andre beboere i en etageejendom at passere
tæt forbi lokalerne for at komme til og fra deres bolig. Bortset fra
disse særlige tilfælde, medfører et nedlagt forbud, at den
blotte tilstedeværelse i eller i umiddelbar nærhed af lokalerne
vil indebære en overtrædelse af forbudet, selv om der er tale om
et helt kortvarigt ophold. Et forbud mod at opholde sig i lokalerne er derfor
også et adgangsforbud.
Et forbud gælder modtagelse og ophold i eller »i
umiddelbar nærhed af« de pågældende lokaler. Herved
forstås ophold på trappe- eller udendørsarealer, der
ligger i forlængelse af lokalerne og hører sammen med disse.
Et forbud vil med den modifikation, der fremgår af
bestemmelsens stk. 4 - være overtrådt, uanset om det f.eks.
kan bevises, at en person, der træffes i en »hashklub«, konkret har
villet købe eller modtage hash ved den pågældende
lejlighed.
Udtrykket »besøgende« indebærer imidlertid en
begrænsning i forbudet mod at opholde sig eller modtage nogen i
lokalerne.
Forbudet omfatter således navnlig ikke personer, der
har fast bopæl i lokalerne. Som besøgende anses heller ikke den,
der råder over lokalerne uden at bo der. Forbudet omfatter endvidere
ikke personer, der alene indfinder sig med henblik på udøvelse
af et lovligt erhverv, f.eks. en vagtlæge eller
håndværkere, som skal reparere installationer eller »normalisere«
lokalernes indretning. I tilfælde, hvor det f.eks. er en forening, der
formelt står som ejer eller lejer af lokalerne, vil udtrykket
»besøgende« derimod også omfatte medlemmer af foreningen.
Stk. 3
indeholder en yderligere
begrænsning i forbudets anvendelsesområde, idet forbudet ikke
omfatter besøg af beboernes nærmeste pårørende,
hvis de pågældende lokaler også anvendes som fast
bopæl for nogen. Ved »nærmeste pårørende«
forstås navnlig slægtninge i lige linje, søskende,
adoptivbørn og plejebørn. Også en fast kæreste
anses som »nærmeste pårørende« efter denne bestemmelse.
Stk. 4
omhandler tilfælde, hvor lokaler,
som er omfattet af et nedlagt forbud, forud for forbudet også er blevet
benyttet til, at en forsamling mødes i meningsbefordrende
øjemed herunder navnlig ved at afholde møder for at
drøfte f.eks. politiske spørgsmål eller almindelige
samfundsanliggender.
Hvis der i praksis skulle være tilfælde, hvor
lokaler omfattet af et nedlagt forbud hidtil også er blevet benyttet
til en sådan forsamlingsvirksomhed, indebærer bestemmelsen en
begrænsning af forbudets virkninger. Forbudet omfatter således -
af hensyn til forsamlingsfriheden ikke tilfælde, hvor den person, der
er blevet modtaget og/eller opholder sig i lokalet, alene er mødt op
for at deltage i den pågældende forsamlingsvirksomhed.
Hvorvidt der er tale om tilfælde omfattet af den
foreslåede bestemmelse, vil bero på en konkret bevismæssig
vurdering. Det forhold, at eksempelvis en »hashklub« måtte begynde at
kalde sig en politisk klub, vil naturligvis ikke i sig selv indebære,
at det kan lægges til grund, at der reelt er tale om virksomhed med et
meningsbefordrende øjemed.
I øvrigt er det vanskeligt at forestille sig, at
der i lokaler, hvori der er udøvet systematiske strafbare handlinger,
som har begrundet et nedlagt forbud, samtidig som en integreret del af
aktiviteterne i et lokale, der f.eks. har været benyttet af en
»hashklub« er foregået politisk eller anden meningsbefordrende
forsamlingsvirksomhed.
Derimod er det mere sandsynligt, at der vil kunne
forekomme tilfælde, hvor bestemmelsen i stk. 4 kan få
praktisk betydning, fordi der i lokalerne er foregået en
meningsbefordrende forsamlingsvirksomhed, som er uden tilknytning til de
ulovlige aktiviteter, der er baggrunden for forbudet. Et eksempel af denne
karakter kan være, at de pågældende lokaler i aftentimerne
har fungeret som mødested for en ulovlig spilleklub, mens de samme
lokaler i dagtimerne er stillet til rådighed for en kreds af personer,
som jævnligt er forsamlet for at drøfte politiske eller andre
samfundsmæssige anliggender.
Begrænsningen af forbudet i stk. 4 omfatter
ikke andre aktiviteter end de nævnte. Hvis der i et lokale, som er
benyttet til systematisk distribution mv. af hash, også er
foregået aktiviteter i form af fælles spisning, bordtennis,
computerspil mv., vil bestemmelsen således ikke indebære
begrænsninger i et forbuds virkninger. Noget andet er, at i
tilfælde, hvor der er tale om f.eks. en egentlig computercafé,
vil den strafbare virksomhed, der udøves i de pågældende
lokaler, formentlig i de fleste tilfælde ikke have en sådan
karakter, at den opfylder kravene i stk. 1 om at være egnet til at
medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at et forbud
gælder i 3 måneder fra den dag, det træder i kraft, og at
det kan forlænges med indtil 3 måneder ad gangen.
Forlængelse af forbudet forudsætter, at forholdene giver grund
til at antage, at den strafbare aktivitet ellers vil blive genoptaget.
Et forbud kan til enhver tid tilbagekaldes inden
3-måneders periodens udløb, hvis der ikke længere er
grundlag for forbudet. At den kriminelle aktivitet ophører som
følge af, at der er nedlagt forbud mod besøgende i lokalerne,
kan naturligvis ikke i sig selv medføre, at forbudet ophæves.
Den, der råder over lokalerne, må således også vise
over for politiet, at der er taget initiativ til i stedet at benytte
lokalerne til andre (lovlige) formål. Forbudet vil normalt også
kunne ophæves, hvis f.eks. en ny lejer, der ikke har nogen forbindelse
med den pågældende kriminelle aktivitet, overtager
rådigheden over lokalerne.
Et forbud kan tidligst træde i kraft, når det
er bekendtgjort ved skiltning og meddelelse i den lokale presse, jf.
nedenfor.
I stk. 2 angives, hvordan et forbud efter
§ 1 skal bekendtgøres.
Det foreslås, at forbudet bekendtgøres ved
skiltning på stedet og meddelelse i den lokale presse. Det
forudsættes, at politiet også meddeler i den lokale presse, hvis
et forbud ophæves inden 3-måneders periodens udløb.
Der skal endvidere gives den, der råder over
lokalerne, særskilt meddelelse om forbudet. Denne meddelelse vil
normalt blive givet i forbindelse med den fornyede partshøring forud
for nedlæggelsen af forbudet, hvor politiet normalt vil følge
samme fremgangsmåde som beskrevet ovenfor vedrørende meddelelse
af advarsel efter § 1.
Til § 3
Det foreslås, at den, der råder over de
pågældende lokaler, og som har fået forbud mod at modtage
besøgende i lokalerne, skal kunne forlange, at den myndighed, der har
truffet afgørelsen om forbudet, indbringer spørgsmålet om
forbudets berettigelse for domstolene.
Muligheden for at forlange en retsafgørelse
afskærer ikke muligheden for almindelig administrativ rekurs (klage)
vedrørende politimesterens (politidirektørens) afgørelse
om forbud. Klage sker til Justitsministeriet og har ikke opsættende
virkning.
Et forbud kan kræves indbragt for domstolene, selv
om den, der råder over lokalerne, ikke har udnyttet de administrative
klagemuligheder.
Det foreslås, at anmodning om
domstolsprøvelse ved myndighedens foranstaltning skal være
modtaget hos den pågældende myndighed senest 4 uger efter, at det
pågældende forbud eventuelt efter en eller flere
forlængelser er ophørt, jf. stk. 2, 1. pkt. Forbudet
ophører senest 3 måneder efter den dag, hvor det er trådt
i kraft. Ikrafttrædelsen kan tidligst ske, når forbudet er blevet
bekendtgjort ved skiltning på stedet og ved meddelelse i den lokale
presse, jf. bemærkningerne ovenfor til § 2.
Overskrides den anførte frist, kan sagen ikke
længere kræves indbragt for domstolene ved den
pågældende myndigheds foranstaltning. Efter fristens udløb
kan den, der råder over lokalerne, selv anlægge retssag i
medfør af grundlovens § 63, og forbudets berettigelse vil
også kunne prøves under en eventuel straffesag om
overtrædelse af forbudet.
Anmoder den, der råder over lokalerne, rettidigt om
domstolsprøvelse, skal sagen anlægges ved den stedlige byret i
strafferetsplejens former, jf. stk. 2, 2. pkt. Det indebærer
bl.a., at den pågældende myndighed har bevisbyrden for de
faktiske forhold, der er forudsætningen for, at forbudet er
berettiget.
Det foreslås, at anmodning om
domstolsprøvelse ikke har opsættende virkning, medmindre retten
bestemmer det, jf. stk. 3. Et forbud vil således skulle efterleves
fra den dag, hvor det er blevet tilkendegivet ved skiltning og ved meddelelse
i den lokale presse, eller eventuelt fra den senere dag, som politiet har
fastsat.
Til § 4
Det foreslås, at den, der uagtsomt eller
forsætligt overtræder et forbud ved at modtage besøgende
eller ved at opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar
nærhed af de pågældende lokaler, skal kunne straffes med
bøde. Det følger af almindelige regler om tilregnelse
(forsæt og uagtsomhed) og medvirken, at den, der råder over
lokalerne, efter omstændighederne vil kunne straffes, selv om det ikke
er vedkommende selv, der har modtaget besøgende i strid med
forbudet.
Det foreslås endvidere, at straffen ved gentagne
overtrædelser skal kunne stige til fængsel i 4 måneder.
Bestemmelsen i stk. 2 om strafansvar for juridiske
personer vil navnlig have betydning, hvis f.eks. en forening står som
ejer eller lejer af lokalerne. Ved modtagelse af besøgende i strid med
et nedlagt forbud vil der i så fald efter omstændighederne kunne
blive tale om straf både for foreningen som sådan og for den
person, der har givet de pågældende adgang til lokalerne.
Det fastslås udtrykkeligt i stk. 3, at
politiet skal underrette en eventuel udlejer af det pågældende
lokale om, at nogen er straffet for overtrædelse af forbudet mod at
modtage besøgende. Det er forudsat, at politiet som led i denne
underretning sender udlejeren en udskrift af doms- og retsbog i straffesagen
eller af en eventuel bødevedtagelse i sagen.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2
vedrører lovens territoriale
gyldighed.
Lignende dokumenter
- Cirkulæreskrivelse om lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler Retsinformation · 15. august 2001
- Lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler Retsinformation · 8. juni 2001
- Skriftlig fremsættelse (27. april 2001) - L 234 Retsinformation · 27. april 2001
- Betænkning over Forslag til lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler Retsinformation · 28. maj 2001
- Forslag til Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe Retsinformation · 27. april 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpede beføjelser for politiet til at lukke hashklubber Retsinformation · 7. december 2011