Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger

2000/1 BSF 91Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. januar 2001 af

Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),

Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),

Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),

Henriette Kjær (KF), Eva Møller (KF),

Gitte Seeberg (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Aase

D. Madsen (DF) og

Thorkild B. Fransgaard (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om udnyttelse af overflødiggjorte

landbrugsbygninger

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

lovforslag om ændring af lov om planlægning, således at en

ejer af en ejendom i landzone får ret til at genanvende en

overflødiggjort landbrugsbygning til erhverv eller bolig.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en

genfremsættelse. Se beslutningsforslag nr. B 132 fra

folketingsåret 1996-97, Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne s.

7179 og tillæg A s. 5417 og beslutningsforslag nr. B 83 fra

folketingsåret 1998-99, Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne s.

4087 og tillæg A s. 3885 og 3887 samt beslutningsforslag nr. B 58 fra

folketingsåret 1999-2000, Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne

s. 3910 og 7638, tillæg A s. 3466 og 3468 og tillæg B s. 672.

Den nuværende udformning af § 35, stk. 1, i lov om

planlægning bestemmer, at udstykning, ny bebyggelse samt ændring

i anvendelsen af bestående bygninger i landzone forudsætter

tilladelse fra landzonemyndigheden. Efter § 37 i samme lov har man dog ret

til at indrette visse erhvervsvirksomheder m.v. i overflødiggjorte

landbrugsbygninger under visse betingelser. Etableringen skal anmeldes til

Læs alt

kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 38.

Landzonetilladelse efter § 35 skal meddeles på

grundlag af navnlig de planlægningsmæssige og landskabelige

hensyn, der ifølge lovens formål skal varetages ved

administrationen af landzonebestemmelserne. Praksis viser, at der er store

forskelle i de enkelte amter på sådanne afgørelser. I

Naturklagenævnet afvises genanvendelse af gamle bygninger ofte på

grund af uklar lovgivning.

I det følgende refereres nogle konkrete eksempler

på sager om indretning af helårsbolig og erhvervsvirksomhed i

overflødiggjorte landbrugsbygninger.

Helårsboliger

Der kræves landzonetilladelse til at indrette en

helårsbolig i en overflødiggjort landbrugsbygning, selv om den

nye bolig ikke vil ændre ejendommens udseende. En konkret sag viste, at

der også kræves landzonetilladelse til at inddrage kontorlokaler

i tagetagen på en tidligere driftsbygning til helårsbeboelse. Den

omhandlede bygning var en tidligere avlsbygning på en nedlagt

landbrugsejendom. På ejendommen var der også et stuehus, der var

udlejet til en familie som helårsbolig. Der var ingen landbrugspligt

på ejendommen. Siden 1990 havde man forsøgt at udleje lokalerne

til kontorformål, men dette var ikke lykkedes på grund af

beliggenheden ude på landet. Tagetagen i bygningen kunne tages i brug

til boligformål uden ombygning (Naturklagenævnet, j.nr.

97-31/700-0011).

I sådanne tilfælde skal ejeren af ejendommen

efter forslagsstillernes opfattelse have ret til at genanvende den

overflødiggjorte landbrugsbygning til helårsbolig.

Erhverv

En konkret sag viste, at det kræver tilladelse at

etablere en mindre butik i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Ejeren

af en nedlagt landbrugsejendom søgte amtet om tilladelse til at drive

en blomsterbutik i et 90 m2 stort udhus. Der var ingen produktion

af blomster, og således kunne der efter gældende praksis ikke

gives tilladelse med henvisning til gårdsalg af egne produkter.

Kommunen anbefalede over for amtet en tilladelse, men amtet afslog

ansøgningen med henvisning til »planlægningsmæssige

hensyn« og en øget transport i området. Kommunen ankede herefter

sagen til Naturklagenævnet. Kommunen anførte i klagen til

nævnet, at det i forvejen er nødvendigt for halvdelen af

kommunens beboere at køre i bil for at handle, og at blomsterbutikken

er en fordel for konkurrencen og beskæftigelsen i kommunen.

Naturklagenævnet behandlede klagen, og et flertal i nævnet

ændrede amtets afslag til en tilladelse. (Naturklagenævnet j.nr.

97-31-760/0065).

En anden konkret sag viste, at det kræver tilladelse

at etablere et mindre slagteri i overflødiggjorte landbrugsbygninger.

Den konkrete sag handlede om en nedlagt landbrugsejendom, som tidligere havde

været benyttet til kålproduktion med op til 25 ansatte. Der var

søgt om tilladelse til etablering af et slagteri i 450 m2

af ejendommens eksisterende bygninger. Der ville blive 2-4 ansatte

(Naturklagenævnet, j.nr. 97-31/420-0011).

Det er forslagsstillernes opfattelse, at i en sag som

denne skal ejeren af ejendommen have ret til at genanvende den

overflødiggjorte landbrugsbygning til erhverv. Det forudsættes,

at de til erhvervet hørende godkendelser i øvrigt kan

opnås.

Skriftlig fremsættelse

Hans Christian Schmidt

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udnyttelse af

overflødiggjorte landbrugsbygninger.

(Beslutningsforslag nr. B 91).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter