Forslag til folketingsbeslutning om udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. januar 2001 af
Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),
Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),
Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),
Henriette Kjær (KF), Eva Møller (KF),
Gitte Seeberg (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Aase
D. Madsen (DF) og
Thorkild B. Fransgaard (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om udnyttelse af overflødiggjorte
landbrugsbygninger
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte
lovforslag om ændring af lov om planlægning, således at en
ejer af en ejendom i landzone får ret til at genanvende en
overflødiggjort landbrugsbygning til erhverv eller bolig.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en
genfremsættelse. Se beslutningsforslag nr. B 132 fra
folketingsåret 1996-97, Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne s.
7179 og tillæg A s. 5417 og beslutningsforslag nr. B 83 fra
folketingsåret 1998-99, Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne s.
4087 og tillæg A s. 3885 og 3887 samt beslutningsforslag nr. B 58 fra
folketingsåret 1999-2000, Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne
s. 3910 og 7638, tillæg A s. 3466 og 3468 og tillæg B s. 672.
Den nuværende udformning af § 35, stk. 1, i lov om
planlægning bestemmer, at udstykning, ny bebyggelse samt ændring
i anvendelsen af bestående bygninger i landzone forudsætter
tilladelse fra landzonemyndigheden. Efter § 37 i samme lov har man dog ret
til at indrette visse erhvervsvirksomheder m.v. i overflødiggjorte
landbrugsbygninger under visse betingelser. Etableringen skal anmeldes til
Læs alt
kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 38.
Landzonetilladelse efter § 35 skal meddeles på
grundlag af navnlig de planlægningsmæssige og landskabelige
hensyn, der ifølge lovens formål skal varetages ved
administrationen af landzonebestemmelserne. Praksis viser, at der er store
forskelle i de enkelte amter på sådanne afgørelser. I
Naturklagenævnet afvises genanvendelse af gamle bygninger ofte på
grund af uklar lovgivning.
I det følgende refereres nogle konkrete eksempler
på sager om indretning af helårsbolig og erhvervsvirksomhed i
overflødiggjorte landbrugsbygninger.
Helårsboliger
Der kræves landzonetilladelse til at indrette en
helårsbolig i en overflødiggjort landbrugsbygning, selv om den
nye bolig ikke vil ændre ejendommens udseende. En konkret sag viste, at
der også kræves landzonetilladelse til at inddrage kontorlokaler
i tagetagen på en tidligere driftsbygning til helårsbeboelse. Den
omhandlede bygning var en tidligere avlsbygning på en nedlagt
landbrugsejendom. På ejendommen var der også et stuehus, der var
udlejet til en familie som helårsbolig. Der var ingen landbrugspligt
på ejendommen. Siden 1990 havde man forsøgt at udleje lokalerne
til kontorformål, men dette var ikke lykkedes på grund af
beliggenheden ude på landet. Tagetagen i bygningen kunne tages i brug
til boligformål uden ombygning (Naturklagenævnet, j.nr.
97-31/700-0011).
I sådanne tilfælde skal ejeren af ejendommen
efter forslagsstillernes opfattelse have ret til at genanvende den
overflødiggjorte landbrugsbygning til helårsbolig.
Erhverv
En konkret sag viste, at det kræver tilladelse at
etablere en mindre butik i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Ejeren
af en nedlagt landbrugsejendom søgte amtet om tilladelse til at drive
en blomsterbutik i et 90 m2 stort udhus. Der var ingen produktion
af blomster, og således kunne der efter gældende praksis ikke
gives tilladelse med henvisning til gårdsalg af egne produkter.
Kommunen anbefalede over for amtet en tilladelse, men amtet afslog
ansøgningen med henvisning til »planlægningsmæssige
hensyn« og en øget transport i området. Kommunen ankede herefter
sagen til Naturklagenævnet. Kommunen anførte i klagen til
nævnet, at det i forvejen er nødvendigt for halvdelen af
kommunens beboere at køre i bil for at handle, og at blomsterbutikken
er en fordel for konkurrencen og beskæftigelsen i kommunen.
Naturklagenævnet behandlede klagen, og et flertal i nævnet
ændrede amtets afslag til en tilladelse. (Naturklagenævnet j.nr.
97-31-760/0065).
En anden konkret sag viste, at det kræver tilladelse
at etablere et mindre slagteri i overflødiggjorte landbrugsbygninger.
Den konkrete sag handlede om en nedlagt landbrugsejendom, som tidligere havde
været benyttet til kålproduktion med op til 25 ansatte. Der var
søgt om tilladelse til etablering af et slagteri i 450 m2
af ejendommens eksisterende bygninger. Der ville blive 2-4 ansatte
(Naturklagenævnet, j.nr. 97-31/420-0011).
Det er forslagsstillernes opfattelse, at i en sag som
denne skal ejeren af ejendommen have ret til at genanvende den
overflødiggjorte landbrugsbygning til erhverv. Det forudsættes,
at de til erhvervet hørende godkendelser i øvrigt kan
opnås.
Skriftlig fremsættelse
Hans Christian Schmidt
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om udnyttelse af
overflødiggjorte landbrugsbygninger.
(Beslutningsforslag nr. B 91).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land Retsinformation · 27. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til brug for en medhjælper Retsinformation · 27. januar 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger Retsinformation · 4. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem overførelse af landzonekompetencen til kommunerne Retsinformation · 19. november 1998