Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til brug for en medhjælper

1998/1 BSF 84Beslutningsforslag som fremsatFolketinget27. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. januar 1999 af

Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),

Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),

Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),

Henriette Kjær (KF), Frank Dahlgaard (KF),

Lene Espersen (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF),

Aase D. Madsen (DF), Ebbe Kalnæs (CD) og&

nbsp;Thorkild B. Fransgaard (FP)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til at opføre eller indrette en yderligere

bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et

generationsskifte eller til brug for en medhjælper

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

lovforslag om ændring af lov om planlægning, således at

ejeren af en landbrugsejendom får ret til at opføre eller

indrette en yderligere bolig på sin landbrugsejendom, når det

sker som led i et glidende generationsskifte eller til brug for en

medhjælper, medmindre der foreligger ganske særlige

omstændigheder, som taler imod. Det skal være en betingelse, at

boligen opføres i tilknytning til gårdens øvrige

bygninger, at boligen ikke senere frastykkes, og at der ikke i forvejen

findes en til formålet egnet bolig på ejendommen.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en

genfremsættelse. Se beslutningsforslag nr. B 133 fra

folketingsåret 1996-97, Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne s.

7179 og Tillæg A s. 5418 og 5419.

Efter praksis meddeles der som hovedregel ikke i landzone

tilladelse til opførelse af en yderligere beboelsesbygning på en

landbrugsejendom, når ansøgningen ikke er begrundet i hensynet

Læs alt

til ejendommens drift eller særlige omstændigheder.

Efter forslagsstillernes opfattelse skal denne

retstilstand ændres, således at ejeren af en landbrugsejendom

skal have ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig,

når det sker som led i et glidende generationsskifte eller til brug for

en medhjælper, medmindre der foreligger ganske særlige

omstændigheder, der taler imod. Det skal dog være en betingelse,

at boligen opføres i tilknytning til gårdens øvrige

bygninger, at boligen ikke senere frastykkes, og at der ikke i forvejen

findes til formålet egnede boliger på ejendommen.

I en konkret sag fra Nordjylland havde et ældre

ægtepar ønsket at afhænde deres landbrugsejendom til deres

barnebarn. Samtidig ønskede de dog ikke at flytte fra den jord, hvor

de i mere end et halvt århundrede havde levet. Derfor søgte de

om tilladelse til at bygge en bolig til deres barnebarn på grunden. Det

fik de afslag på fra Nordjyllands Amt. Amtet lagde ved

afgørelsen vægt på, at etablering af mere end én

helårsbeboelse på en landbrugsejendom i det åbne land var i

strid med de planmæssige hensyn, som planloven tilsigter at varetage.

Det hjalp ikke, at ægteparret meddelte, at de var indstillet på,

at det nye stuehus blev opført på vilkår om, at deres

gamle bolig ville blive nedlagt, når de ikke kunne benytte den

længere. Amtet accepterede ikke en sådan løsning, og

begrundelsen lød,

+at det af erfaring viser sig utroligt vanskeligt

at håndhæve et sådant vilkår, selv hvis

vilkåret er tinglyst på ejendommen * (Naturklagenævnet,

j.nr. 31/800-0185).

Et andet eksempel er hentet i Ringkøbing Amt. Her

ønskede et ægtepar i løbet af en 2-årig periode at

udvide deres produktion af mink fra 700 minktæver til 900. Endvidere

ville de starte en produktion af frilandsgrise. Hertil kom, at de drev godt

18 ha jord. I forbindelse med udvidelsen ønskede de at bygge en

medhjælperbolig, idet deres produktion vil være afhængig af

fast medhjælp. Amtet afslog ansøgningen med den begrundelse, at

der ikke var behov for 2 boliger, selv om Midtjyllands Pelsdyravlerforening

udtalte, at det krævede en fuldtidsmedarbejder alene med den

eksisterende produktion, og Familielandbrugets rådgivningscenter

konkluderede, at drift af 18 ha jord, 900 minktæver og 65 søer

ville kræve knap 3 heltidsbeskæftigede. Endvidere anførtes

det, at det af hensyn til dyrernes ve og vel krævedes, at der i

perioder var opsyn døgnet rundt, og det var på denne baggrund

afgørende, at det var muligt for personerne, der beskæftigede

sig med produktionen, at kunne bo i særskilt beboelse på

ejendommen. På trods af ovenstående argumenter fandt amtet i

henhold til planlovens bestemmelser, at medhjælperen lige så godt

kunne bo i et nærliggende bysamfund (Naturklagenævnet, j.nr.

97-31/650-0050).

Forslagsstillernes konklusion er, at når den

gældende lov om planlægning tvinger amter til at træffe

sådanne afgørelser, så må loven ændres.

Skriftlig fremsættelse

Hans Christian Schmidt

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til at

opføre eller indrette en yderligere bolig på en

landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til

brug for en medhjælper.

(Beslutningsforslag nr. B 84).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter