Forslag til folketingsbeslutning om ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til brug for en medhjælper
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. januar 1999 af
Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),
Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),
Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),
Henriette Kjær (KF), Frank Dahlgaard (KF),
Lene Espersen (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF),
Aase D. Madsen (DF), Ebbe Kalnæs (CD) og&
nbsp;Thorkild B. Fransgaard (FP)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til at opføre eller indrette en yderligere
bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et
generationsskifte eller til brug for en medhjælper
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte
lovforslag om ændring af lov om planlægning, således at
ejeren af en landbrugsejendom får ret til at opføre eller
indrette en yderligere bolig på sin landbrugsejendom, når det
sker som led i et glidende generationsskifte eller til brug for en
medhjælper, medmindre der foreligger ganske særlige
omstændigheder, som taler imod. Det skal være en betingelse, at
boligen opføres i tilknytning til gårdens øvrige
bygninger, at boligen ikke senere frastykkes, og at der ikke i forvejen
findes en til formålet egnet bolig på ejendommen.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en
genfremsættelse. Se beslutningsforslag nr. B 133 fra
folketingsåret 1996-97, Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne s.
7179 og Tillæg A s. 5418 og 5419.
Efter praksis meddeles der som hovedregel ikke i landzone
tilladelse til opførelse af en yderligere beboelsesbygning på en
landbrugsejendom, når ansøgningen ikke er begrundet i hensynet
Læs alt
til ejendommens drift eller særlige omstændigheder.
Efter forslagsstillernes opfattelse skal denne
retstilstand ændres, således at ejeren af en landbrugsejendom
skal have ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig,
når det sker som led i et glidende generationsskifte eller til brug for
en medhjælper, medmindre der foreligger ganske særlige
omstændigheder, der taler imod. Det skal dog være en betingelse,
at boligen opføres i tilknytning til gårdens øvrige
bygninger, at boligen ikke senere frastykkes, og at der ikke i forvejen
findes til formålet egnede boliger på ejendommen.
I en konkret sag fra Nordjylland havde et ældre
ægtepar ønsket at afhænde deres landbrugsejendom til deres
barnebarn. Samtidig ønskede de dog ikke at flytte fra den jord, hvor
de i mere end et halvt århundrede havde levet. Derfor søgte de
om tilladelse til at bygge en bolig til deres barnebarn på grunden. Det
fik de afslag på fra Nordjyllands Amt. Amtet lagde ved
afgørelsen vægt på, at etablering af mere end én
helårsbeboelse på en landbrugsejendom i det åbne land var i
strid med de planmæssige hensyn, som planloven tilsigter at varetage.
Det hjalp ikke, at ægteparret meddelte, at de var indstillet på,
at det nye stuehus blev opført på vilkår om, at deres
gamle bolig ville blive nedlagt, når de ikke kunne benytte den
længere. Amtet accepterede ikke en sådan løsning, og
begrundelsen lød,
+at det af erfaring viser sig utroligt vanskeligt
at håndhæve et sådant vilkår, selv hvis
vilkåret er tinglyst på ejendommen * (Naturklagenævnet,
j.nr. 31/800-0185).
Et andet eksempel er hentet i Ringkøbing Amt. Her
ønskede et ægtepar i løbet af en 2-årig periode at
udvide deres produktion af mink fra 700 minktæver til 900. Endvidere
ville de starte en produktion af frilandsgrise. Hertil kom, at de drev godt
18 ha jord. I forbindelse med udvidelsen ønskede de at bygge en
medhjælperbolig, idet deres produktion vil være afhængig af
fast medhjælp. Amtet afslog ansøgningen med den begrundelse, at
der ikke var behov for 2 boliger, selv om Midtjyllands Pelsdyravlerforening
udtalte, at det krævede en fuldtidsmedarbejder alene med den
eksisterende produktion, og Familielandbrugets rådgivningscenter
konkluderede, at drift af 18 ha jord, 900 minktæver og 65 søer
ville kræve knap 3 heltidsbeskæftigede. Endvidere anførtes
det, at det af hensyn til dyrernes ve og vel krævedes, at der i
perioder var opsyn døgnet rundt, og det var på denne baggrund
afgørende, at det var muligt for personerne, der beskæftigede
sig med produktionen, at kunne bo i særskilt beboelse på
ejendommen. På trods af ovenstående argumenter fandt amtet i
henhold til planlovens bestemmelser, at medhjælperen lige så godt
kunne bo i et nærliggende bysamfund (Naturklagenævnet, j.nr.
97-31/650-0050).
Forslagsstillernes konklusion er, at når den
gældende lov om planlægning tvinger amter til at træffe
sådanne afgørelser, så må loven ændres.
Skriftlig fremsættelse
Hans Christian Schmidt
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ret til at
opføre eller indrette en yderligere bolig på en
landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til
brug for en medhjælper.
(Beslutningsforslag nr. B 84).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger Retsinformation · 27. januar 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til brug for en medhjælper Retsinformation · 20. maj 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land Retsinformation · 27. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem overførelse af landzonekompetencen til kommunerne Retsinformation · 16. januar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af pesticidafgiften Retsinformation · 18. januar 2000