Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem ændringer på arbejdsmiljøområdet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. oktober 2000 af
Charlotte Antonsen (V), Jens Vibjerg (V),
Pia Christmas-Møller (KF),
Knud Erik Kirkegaard (KF),
Lone Yalcinkaya (CD) og Susanne Clemensen (CD)
Forslag til folketingsbeslutning
om regelforenkling gennem ændringer på
arbejdsmiljøområdet
Med henblik på at forenkle den offentlige
administration, nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de
administrative byrder opfordrer Folketinget regeringen til snarest muligt at
fremsætte de nødvendige lovforslag om
at ophæve den obligatoriske, skriftlige arbejdspladsvurdering i
lov om arbejdsmiljø for virksomheder med under 5 ansatte,
at liberalisere bedriftssundhedstjenesten,
at hæve grænsen til 10 ansatte for, hvornår
virksomhederne skal etablere en sikkerhedsorganisation, og
at afskaffe mål- og rammestyringen af
Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes
aktiviteter.
Folketinget tilskynder i stedet regeringen til at skabe
mere fleksible rammer for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats,
således at der tages mere hensyn til den enkelte virksomheds behov,
organisering, størrelse m.v.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne ønsker at
sætte regelforenkling og afbureaukratisering højt på
dagsordenen. Nærværende forslag er et konkret beslutningsforslag
om regelforenkling samt forslag til lettelse af de administrative byrder
på arbejdsmiljøområdet.
Læs alt
Forslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 21 fra folketingsåret 1998-99. (Se
Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne side 1262 og tillæg A side
1614 og 1617).
Ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 påførte
arbejdsministeren erhvervslivet nye store byrder i form af den tvungne,
skriftlige arbejdspladsvurdering og krav om, at alle virksomheder med fem
ansatte og derover skal etablere sikkerhedsorganisation. Hertil kom kravet om
en uges uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer. Også
reglerne om en særlig godkendelsesordning for
bedriftssundhedstjenesterne medførte øgede omkostninger og
administrative byrder både for virksomhederne og
bedriftssundhedstjenesterne. Ligeledes medførte den indførte
mål- og rammestyring af Arbejdsmiljørådets og
branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter en bureaukratisering af
hele partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Samtidig gav
loven mulighed for en central ministerstyring af hele den partsbaserede
indsats på arbejdsmiljøområdet.
Loven medførte en betydelig bureaukratisering af
arbejdsmiljøområdet og pålagde virksomhederne flere
omkostninger. Det er forslagsstillernes opfattelse, at mere bureaukrati ikke
skaber et bedre arbejdsmiljø for den enkelte. For enhver virksomhed,
uanset størrelse, gælder arbejdsgiveransvaret fortsat, ligesom
mange virksomheder, især på service- og kontorområdet,
selv evner at løse de fleste problemer i samarbejde mellem
arbejdsgivere, arbejdstagere og faglige organisationer uden tunge,
bureaukratiske systemer.
Arbejdspladsvurdering
Før lovændringen afhang skriftlighedskravet
for arbejdspladsvurdering alene af de sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold på arbejdspladsen, idet der skulle tages hensyn til bl.a.
arbejdets art, anvendte arbejdsmetoder og arbejdsprocesser samt virksomhedens
størrelse og organisering. Indholdet af arbejdspladsvurderingen var
ikke tidligere lovfæstet.
Virksomhederne kunne derfor gennemføre
arbejdspladsvurderingen afhængigt af den enkeltes behov, organisering,
størrelse m.v. Til brug for udformningen og gennemførelsen af
arbejdspladsvurderingen kunne virksomhederne i stort omfang støtte sig
til de relevante branchevejledninger, som branchesikkerhedsrådene
udgiver, og som er godkendt af Arbejdstilsynet.
I dag skal alle virksomheder imidlertid gennemføre
en arbejdspladsvurdering, der indeholder følgende elementer:
Identifikation og kortlægning af virksomhedens
arbejdsmiljøforhold
Beskrivelse og vurdering af virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer
Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af
virksomhedens arbejdsmiljøproble- mer
Retningslinjer for opfølgning på
handlingsplanen.
Herudover har arbejdsministeren bemyndigelse til at
fastsætte de nærmere regler. Arbejdstilsynet skal kontrollere, at
der er udarbejdet en arbejdspladsvurdering efter lovens krav. Metodefrihed og
tilpasning afhængigt af virksomhedens individuelle forhold vurderes
på dette grundlag at være begrænsede, især for de
mindste virksomheder, og vil endvidere afhænge af praksis i den
enkelte tilsynskreds.
En arbejdspladsvurdering bør udformes og
gennemføres efter de konkrete virksomhedsforhold på den enkelte
arbejdsplads og skal som hidtil leve op til de generelle krav, der er fastsat
i EU's rammedirektiv om sikkerhed og sundhed (Rådets direktiv nr.
89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under
arbejdet).
Erfaringerne med arbejdspladsvurderingerne har imidlertid
været positive for de større virksomheder, bl.a. på grund
af metodefriheden, der i vidt omfang er blevet respekteret af
Arbejdstilsynet, således at arbejdspladsvurderingen betragtes som
virksomhedens eget redskab. For de mindste virksomheder er udformningen af
arbejdspladsvurderingen stadig en administrativ byrde, idet der bl.a. ikke
findes en sikkerhedsorganisation, der kan deltage i udformningen af en
arbejdspladsvurdering. Disse virksomheder med under 5 ansatte har også
fået en længere overgangsordning, men skal have udarbejdet
arbejdspladsvurderingen inden udgangen af år 2000, jf. AT-meddelelse
nr. 4.00.1, november 1998. Forslagsstillerne finder, at dette er en passende
anledning til at ophæve kravet om en obligatorisk, skriftlig
arbejdspladsvurdering for virksomheder med mindre end 5 ansatte.
Bedriftssundhedstjenesten (BST)
Forslagsstillerne ønsker reglerne for
bedriftssundhedstjenesterne liberaliseret og vil ophæve den
godkendelsesordning, som blev indført i 1997. BST skal være en
almindelig rådgivnings- og servicetjeneste på
arbejdsmiljøområdet, der fungerer i fri konkurrence efter de
samme principper som private rådgivende virksomheder. Pligten til at
være tilsluttet eller etablere en bedriftssundhedstjeneste
gældende for store dele af arbejdsmarkedet skal således
ophæves, og virksomhederne skal i fremtiden alene efter behov
trække på bedriftssundhedstjenestens ydelser.
De bureaukratiske regler for virksomhedernes
tilslutningspligt, betalingspligt og pligten til at træffe aftaler om
samarbejdet med bedriftssundhedstjenesterne vil således forsvinde og
betyde store lettelser for såvel virksomhederne som
bedriftssundhedstjenesterne. Arbejdstilsynets kontrol med BST-pligtens
efterlevelse og kontrol med BST skal ligeledes forsvinde, og det vil samtidig
betyde en væsentlig regelforenkling. Den meget bureaukratiske
godkendelsesordning for bedriftssundhedstjenesterne afskaffes.
Det foreslås, at liberaliseringen gennemføres
over nogle år, således at de bestående
bedriftssundhedstjenester får mulighed for at tilpasse sig almindelige
markedsvilkår. På den måde vil den
arbejdsmiljøekspertise, som er samlet i bedriftssundhedstjenesterne,
kunne bevares i stort omfang, da virksomhederne også i fremtiden vil
efterspørge rådgivning og bistand i forbindelse med deres
arbejdsmiljøarbejde.
Der er efter forslagsstillernes opfattelse ikke nogen
tvivl om, at en frivillig, liberal BST-ordning vil være med til at
sikre kvaliteten og samtidig udgøre et understøttende element
for virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Sikkerhedsorganisation
Kravet om sikkerhedsorganisation på alle
virksomheder med blot fem ansatte og derover indebærer en
væsentlig og unødig bureaukratisering af virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde. Regler om valg af
sikkerhedsrepræsentant, afholdelse af møder i
sikkerhedsorganisationen og tvungen uddannelse af sikkerhedsorganisationens
medlemmer vil især på de mindre virksomheder
besværliggøre og bureaukratisere sikkerheds- og
sundhedsarbejdet. Den formelle ramme vil på mindre virksomheder, hvor
den personlige kontakt er afgørende, snarere hæmme end fremme
virksomhedens sikkerhedsarbejde.
Kravet om en uges sikkerhedsuddannelse i form af et
grundmodul for alle sikkerhedsgruppens medlemmer på samtlige
virksomheder er ude af proportion med problemerne på de fleste mindre
virksomheder, især kontor- og administrative virksomheder samt
butikker. Forslagsstillerne finder, at grænsen for at organisere
sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomheder skal være som
før lovændringen, nemlig 10 ansatte, dog 20 ansatte på
kontor- og administrative virksomheder. Den lovpligtige
arbejdsmiljøuddannelse bør endvidere nedsættes til de
oprindelige 32 timer (4 dage), idet de sidste 5 timer var begrundet i
arbejdspladsvurderingen, som nu fungerer i de større virksomheder.
Mål- og rammestyring af partsindsatsen
Reglerne om Arbejdsmiljørådets og
branchearbejdsmiljørådenes virksomhed samt om mål- og
rammestyring af denne virksomhed bør ændres, således at
partsorganernes selvstyre respekteres. Der er, som man kunne forvente,
opstået et omfattende og helt unødvendigt bureaukrati ved at
etablere en mål- og rammestyring på dette område.
Således er det stadig vanskeligt, efter halvandet år, at få
iværksat bevilgede aktiviteter i
branchearbejdsmiljørådene.
Parterne på arbejdsmarkedet skal selv kunne
tilrettelægge deres arbejde inden for den kreds af opgaver,
lovgivningen fastsætter, og parterne skal selv kunne
tilrettelægge den interne organisering af arbejdet. Parternes egne
opgaver må være selvstændige, ligeværdige med og
uafhængige af myndighedssystemet. For den samlede, overordnede indsats
på arbejdsmiljøområdet finder forslagsstillerne, at et
samarbejde mellem myndighedssystemet og partssystemet er
hensigtsmæssigt, men der er og skal være tale om to af hinanden
uafhængige systemer.
Skriftlig fremsættelse
Charlotte Antonsen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling
gennem ændringer på arbejdsmiljøområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 22).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 69 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGELFORENKLING GENNEM ÆNDRINGER PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET Retsinformation · 14. november 1997
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde Retsinformation · 17. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde Retsinformation · 24. oktober 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ændring af Den Internationale Arbejdsorganisations statut Retsinformation · 2. november 2000
- 1996 BTL 259 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ (GENNEMFØRELSE AF HANDLINGSPROGRAMMET »RENT ARBEJDSMILJØ ÅR 2005« M.V.) NR L 259 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. august 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. og lov om udstationering af lønmodtagere Retsinformation · 6. november 2000