Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem ændringer på arbejdsmiljøområdet

2000/1 BSF 22Beslutningsforslag som fremsatFolketinget24. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. oktober 2000 af

Charlotte Antonsen (V), Jens Vibjerg (V),

Pia Christmas-Møller (KF),

Knud Erik Kirkegaard (KF),

Lone Yalcinkaya (CD) og Susanne Clemensen (CD)

Forslag til folketingsbeslutning

om regelforenkling gennem ændringer på

arbejdsmiljøområdet

Med henblik på at forenkle den offentlige

administration, nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de

administrative byrder opfordrer Folketinget regeringen til snarest muligt at

fremsætte de nødvendige lovforslag om

at ophæve den obligatoriske, skriftlige arbejdspladsvurdering i

lov om arbejdsmiljø for virksomheder med under 5 ansatte,

at liberalisere bedriftssundhedstjenesten,

at hæve grænsen til 10 ansatte for, hvornår

virksomhederne skal etablere en sikkerhedsorganisation, og

at afskaffe mål- og rammestyringen af

Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes

aktiviteter.

Folketinget tilskynder i stedet regeringen til at skabe

mere fleksible rammer for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats,

således at der tages mere hensyn til den enkelte virksomheds behov,

organisering, størrelse m.v.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne ønsker at

sætte regelforenkling og afbureaukratisering højt på

dagsordenen. Nærværende forslag er et konkret beslutningsforslag

om regelforenkling samt forslag til lettelse af de administrative byrder

på arbejdsmiljøområdet.

Læs alt

Forslaget er en delvis genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 21 fra folketingsåret 1998-99. (Se

Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne side 1262 og tillæg A side

1614 og 1617).

Ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 påførte

arbejdsministeren erhvervslivet nye store byrder i form af den tvungne,

skriftlige arbejdspladsvurdering og krav om, at alle virksomheder med fem

ansatte og derover skal etablere sikkerhedsorganisation. Hertil kom kravet om

en uges uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer. Også

reglerne om en særlig godkendelsesordning for

bedriftssundhedstjenesterne medførte øgede omkostninger og

administrative byrder både for virksomhederne og

bedriftssundhedstjenesterne. Ligeledes medførte den indførte

mål- og rammestyring af Arbejdsmiljørådets og

branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter en bureaukratisering af

hele partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Samtidig gav

loven mulighed for en central ministerstyring af hele den partsbaserede

indsats på arbejdsmiljøområdet.

Loven medførte en betydelig bureaukratisering af

arbejdsmiljøområdet og pålagde virksomhederne flere

omkostninger. Det er forslagsstillernes opfattelse, at mere bureaukrati ikke

skaber et bedre arbejdsmiljø for den enkelte. For enhver virksomhed,

uanset størrelse, gælder arbejdsgiveransvaret fortsat, ligesom

mange virksomheder, især på service- og kontorområdet,

selv evner at løse de fleste problemer i samarbejde mellem

arbejdsgivere, arbejdstagere og faglige organisationer uden tunge,

bureaukratiske systemer.

Arbejdspladsvurdering

Før lovændringen afhang skriftlighedskravet

for arbejdspladsvurdering alene af de sikkerheds- og sundhedsmæssige

forhold på arbejdspladsen, idet der skulle tages hensyn til bl.a.

arbejdets art, anvendte arbejdsmetoder og arbejdsprocesser samt virksomhedens

størrelse og organisering. Indholdet af arbejdspladsvurderingen var

ikke tidligere lovfæstet.

Virksomhederne kunne derfor gennemføre

arbejdspladsvurderingen afhængigt af den enkeltes behov, organisering,

størrelse m.v. Til brug for udformningen og gennemførelsen af

arbejdspladsvurderingen kunne virksomhederne i stort omfang støtte sig

til de relevante branchevejledninger, som branchesikkerhedsrådene

udgiver, og som er godkendt af Arbejdstilsynet.

I dag skal alle virksomheder imidlertid gennemføre

en arbejdspladsvurdering, der indeholder følgende elementer:

Identifikation og kortlægning af virksomhedens

arbejdsmiljøforhold

Beskrivelse og vurdering af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer

Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af

virksomhedens arbejdsmiljøproble- mer

Retningslinjer for opfølgning på

handlingsplanen.

Herudover har arbejdsministeren bemyndigelse til at

fastsætte de nærmere regler. Arbejdstilsynet skal kontrollere, at

der er udarbejdet en arbejdspladsvurdering efter lovens krav. Metodefrihed og

tilpasning afhængigt af virksomhedens individuelle forhold vurderes

på dette grundlag at være begrænsede, især for de

mindste virksomheder, og vil endvidere afhænge af praksis i den

enkelte tilsynskreds.

En arbejdspladsvurdering bør udformes og

gennemføres efter de konkrete virksomhedsforhold på den enkelte

arbejdsplads og skal som hidtil leve op til de generelle krav, der er fastsat

i EU's rammedirektiv om sikkerhed og sundhed (Rådets direktiv nr.

89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under

arbejdet).

Erfaringerne med arbejdspladsvurderingerne har imidlertid

været positive for de større virksomheder, bl.a. på grund

af metodefriheden, der i vidt omfang er blevet respekteret af

Arbejdstilsynet, således at arbejdspladsvurderingen betragtes som

virksomhedens eget redskab. For de mindste virksomheder er udformningen af

arbejdspladsvurderingen stadig en administrativ byrde, idet der bl.a. ikke

findes en sikkerhedsorganisation, der kan deltage i udformningen af en

arbejdspladsvurdering. Disse virksomheder med under 5 ansatte har også

fået en længere overgangsordning, men skal have udarbejdet

arbejdspladsvurderingen inden udgangen af år 2000, jf. AT-meddelelse

nr. 4.00.1, november 1998. Forslagsstillerne finder, at dette er en passende

anledning til at ophæve kravet om en obligatorisk, skriftlig

arbejdspladsvurdering for virksomheder med mindre end 5 ansatte.

Bedriftssundhedstjenesten (BST)

Forslagsstillerne ønsker reglerne for

bedriftssundhedstjenesterne liberaliseret og vil ophæve den

godkendelsesordning, som blev indført i 1997. BST skal være en

almindelig rådgivnings- og servicetjeneste på

arbejdsmiljøområdet, der fungerer i fri konkurrence efter de

samme principper som private rådgivende virksomheder. Pligten til at

være tilsluttet eller etablere en bedriftssundhedstjeneste

gældende for store dele af arbejdsmarkedet skal således

ophæves, og virksomhederne skal i fremtiden alene efter behov

trække på bedriftssundhedstjenestens ydelser.

De bureaukratiske regler for virksomhedernes

tilslutningspligt, betalingspligt og pligten til at træffe aftaler om

samarbejdet med bedriftssundhedstjenesterne vil således forsvinde og

betyde store lettelser for såvel virksomhederne som

bedriftssundhedstjenesterne. Arbejdstilsynets kontrol med BST-pligtens

efterlevelse og kontrol med BST skal ligeledes forsvinde, og det vil samtidig

betyde en væsentlig regelforenkling. Den meget bureaukratiske

godkendelsesordning for bedriftssundhedstjenesterne afskaffes.

Det foreslås, at liberaliseringen gennemføres

over nogle år, således at de bestående

bedriftssundhedstjenester får mulighed for at tilpasse sig almindelige

markedsvilkår. På den måde vil den

arbejdsmiljøekspertise, som er samlet i bedriftssundhedstjenesterne,

kunne bevares i stort omfang, da virksomhederne også i fremtiden vil

efterspørge rådgivning og bistand i forbindelse med deres

arbejdsmiljøarbejde.

Der er efter forslagsstillernes opfattelse ikke nogen

tvivl om, at en frivillig, liberal BST-ordning vil være med til at

sikre kvaliteten og samtidig udgøre et understøttende element

for virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Sikkerhedsorganisation

Kravet om sikkerhedsorganisation på alle

virksomheder med blot fem ansatte og derover indebærer en

væsentlig og unødig bureaukratisering af virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde. Regler om valg af

sikkerhedsrepræsentant, afholdelse af møder i

sikkerhedsorganisationen og tvungen uddannelse af sikkerhedsorganisationens

medlemmer vil især på de mindre virksomheder

besværliggøre og bureaukratisere sikkerheds- og

sundhedsarbejdet. Den formelle ramme vil på mindre virksomheder, hvor

den personlige kontakt er afgørende, snarere hæmme end fremme

virksomhedens sikkerhedsarbejde.

Kravet om en uges sikkerhedsuddannelse i form af et

grundmodul for alle sikkerhedsgruppens medlemmer på samtlige

virksomheder er ude af proportion med problemerne på de fleste mindre

virksomheder, især kontor- og administrative virksomheder samt

butikker. Forslagsstillerne finder, at grænsen for at organisere

sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomheder skal være som

før lovændringen, nemlig 10 ansatte, dog 20 ansatte på

kontor- og administrative virksomheder. Den lovpligtige

arbejdsmiljøuddannelse bør endvidere nedsættes til de

oprindelige 32 timer (4 dage), idet de sidste 5 timer var begrundet i

arbejdspladsvurderingen, som nu fungerer i de større virksomheder.

Mål- og rammestyring af partsindsatsen

Reglerne om Arbejdsmiljørådets og

branchearbejdsmiljørådenes virksomhed samt om mål- og

rammestyring af denne virksomhed bør ændres, således at

partsorganernes selvstyre respekteres. Der er, som man kunne forvente,

opstået et omfattende og helt unødvendigt bureaukrati ved at

etablere en mål- og rammestyring på dette område.

Således er det stadig vanskeligt, efter halvandet år, at få

iværksat bevilgede aktiviteter i

branchearbejdsmiljørådene.

Parterne på arbejdsmarkedet skal selv kunne

tilrettelægge deres arbejde inden for den kreds af opgaver,

lovgivningen fastsætter, og parterne skal selv kunne

tilrettelægge den interne organisering af arbejdet. Parternes egne

opgaver må være selvstændige, ligeværdige med og

uafhængige af myndighedssystemet. For den samlede, overordnede indsats

på arbejdsmiljøområdet finder forslagsstillerne, at et

samarbejde mellem myndighedssystemet og partssystemet er

hensigtsmæssigt, men der er og skal være tale om to af hinanden

uafhængige systemer.

Skriftlig fremsættelse

Charlotte Antonsen

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling

gennem ændringer på arbejdsmiljøområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 22).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter