Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. oktober 2000 af
Charlotte Antonsen (V), Jens Vibjerg (V),
Pia Christmas-Møller (KF),
Knud Erik Kirkegaard (KF),
Lone Yalcinkaya (CD) og Susanne Clemensen (CD)
Forslag til folketingsbeslutning
om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om
hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde
Folketinget pålægger regeringen snarest at
fremsætte forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø, der
indebærer, at det af lovens § 4 kommer til at fremgå, at lovens
almindelige bestemmelser om hviletid og fridøgn ikke gælder for
arbejde, der udføres i den ansattes hjem.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 147 fra folketingsåret 1999-2000. (Se
Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 7698 og 8377, tillæg
A side 7731 og tillæg B side 1167). Forslaget skal ses i
sammenhæng med beslutningsforslag nr. B 00, Forslag til
folketingsbeslutning om begrænsning af Arbejdstilsynets
beføjelser ved arbejde i private hjem. Under 1. behandling af B 147
sagde arbejdsministeren, at
»reglerne ikke må forhindre en fleksibilisering af
arbejdskraften«,
ligesom ministeren erklærede sig villig til at undersøge, om
arbejdstidsdirektivets artikel 17, jf. nedenfor, »kan give mulighed for at få en endnu
større fleksibilitet i reglerne«
. Arbejdsministeren har endnu ikke fulgt disse positive
hensigtserklæringer op med konkrete forslag, hvilket bl.a. er
baggrunden for forslagets genfremsættelse.
Læs alt
Med Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 9 af 6.
januar 2000 om begrænsninger i anvendelsen af lov om
arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem,
blev reglerne ændret således, at hjemmearbejde nu også blev
omfattet af arbejdsmiljølovens regler om virksomhedernes sikkerheds-
og sundhedsarbejde, arbejdsstedets indretning samt hviletid og
fridøgn. Dette var ikke tilfældet tidligere, hvor den enkelte
lønmodtager efter aftale med arbejdsgiveren selv tilrettelagde
arbejde, der udførtes i hjemmet.
EU har gennemført et direktiv om arbejdstidens
tilrettelæggelse (Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november
1993). Det forhindrer ikke, at arbejde, der udføres i den ansattes
hjem, undtages fra de almindelige hviletids- og fridøgnsbestemmelser.
Således fremgår det af direktivets artikel 17 om
undtagelsesbestemmelser, at »under overholdelse af de generelle principper
for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed kan medlemsstaterne
fravige artikel 3, 4, 5, 6, 8 og 16, når arbejdstidens længde som
følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke
måles og/eller fastsættes på forhånd, eller når
arbejdstagerne selv kan fastsætte den«. EU-kommissæren for
beskæftigelse og sociale anliggender har i et svar til
Europa-Parlamentet bekræftet, at hjemmearbejde kan undtages fra
11-timers-reglen efter direktivets artikel 17. Europa-Kommissionen
erklærer sig i denne forbindelse også enig i, at alle former for
distancearbejde kan øge produktiviteten og skabe bedre ligevægt
mellem arbejde og privatliv. Til trods herfor valgte arbejdsministeren i
bekendtgørelsen om hjemmearbejde at fastsætte strengere regler,
end arbejdstidsdirektivet direkte stiller krav om. Dette er i strid med
normal implementeringspraksis, og det var da også oprindelig
Arbejdsministeriets opfattelse, at direktivet kunne implementeres i Danmark
uden yderligere regelfastsættelser. I et svar til Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalg (1999-2000, B 147 - bilag 4) har arbejdsministeren da
også efterfølgende måttet erkende, at formuleringen af
arbejdstidsdirektivets artikel 17, stk. 1 »rummer mange
fortolkningsmuligheder og kan give anledning til tvivl i forhold til konkrete
arbejdssituationer«. Alligevel har ministeren fastholdt en vidtgående
fortolkning af direktivet.
Hviletids- og fridøgnsreglerne har særlig
betydning i Danmark, som i de seneste år har oplevet en markant
stigning i antallet af hjemmearbejdende, således at ca. 12 pct. af
arbejdsstyrken nu er helt eller delvis hjemmearbejdende. Hjemmearbejde er i
dag helt overvejende identisk med pc-arbejde, hvormed nu ca. 225.000
lønmodtagere fra tid til anden arbejder hjemme. Tidligere tiders
hjemmesystuer og småproduktion, der i højere grad end pc-arbejde
krævede beskyttelse af de hjemmearbejdende, er i dag stort set
ikke-eksisterende. Øget fleksibilitet ved pc-arbejde kan føre
til et bedre arbejdsmiljø, idet arbejdet kan udføres med
passende afbrydelser i skærmarbejdet, jf. EGA-problematikken. Hvad
angår dagplejere, som omfatter ca. 25.000 lønmodtagere, finder
forslagsstillerne, at det trygt kan overlades til forældre, dagplejere
og kommuner indbyrdes at aftale de nærmere betingelser for arbejdet
uden statslig regulering. Forslagsstillerne mener derfor, at hviletids- og
fridøgnsreglerne ikke skal gælde for hjemmearbejde, idet de er
stærkt hindrende for fleksibiliteten på et moderne arbejdsmarked.
Hviletidsbestemmelserne betyder, at den enkelte hjemmearbejdende
lønmodtager ikke længere har mulighed for selv at
tilrettelægge arbejdet. De nuværende undtagelsesbestemmelser er
reelt helt ubrugelige. Hvileperioden kan 20 gange årligt
nedsættes til 8 timer, men kun efter aftale mellem medarbejderen,
tillidsmanden og virksomheden. Dette betyder, at der i praksis skal
dispenseres hver gang.
De ændrede hviletids- og fridøgnsbestemmelser
rammer især hjemmearbejdende forældre med mindre børn.
Reglerne medfører reelt, at forældrene ikke kan være
sammen med børnene om eftermiddagen og i de tidlige aftentimer,
når de ikke må arbejde om aftenen. Regeringen undergraver
altså sin egen målsætning om forbedrede forhold for
børnefamilierne, når reglerne bliver så ufleksible, at
incitamentet til at oprette hjemmearbejdspladser forsvinder.
Arbejdsministeren har i et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 14.
februar 2000 (1999-2000, alm. del - bilag 250) forsøgt at bortforklare
problemet med pc-arbejde. Der er behov for en undtagelsesbestemmelse fra de
generelle hvile- og fridøgnsregler, så den enkelte arbejdstager
helt selv afhængig af familiens rytme bestemmer, hvornår
arbejdet i hjemmet skal udføres.
Det stigende antal internationale distancearbejdspladser
rammes også af især 11-timers-reglen, idet kommunikation på
tværs af tidszoner vanskeliggøres. Dette betyder, at store
internationale virksomheder, der benytter distancearbejde, vil undlade at
investere i Danmark.
Det er også helt umuligt både for
arbejdsgivere og myndigheder at kontrollere, om hviletidsbestemmelserne
overholdes. Folketinget bør ikke vedtage love, som ikke kan
håndhæves. Hvis de nye regler virkelig skal
håndhæves, giver det også anledning til en række
principielle betænkeligheder i forhold til Arbejdstilsynets adgang til
private hjem uden retskendelse, se beslutningforslag nr. B 23.
Skriftlig fremsættelse
Charlotte Antonsen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra
arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved
hjemmearbejde.
(Beslutningsforslag nr. B 24).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde Retsinformation · 17. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af Arbejdstilsynets beføjelser ved arbejde i private hjem Retsinformation · 4. oktober 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem ændringer på arbejdsmiljøområdet Retsinformation · 24. oktober 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ændring af Den Internationale Arbejdsorganisations statut Retsinformation · 2. november 2000
- Betænkning over Forslag til lov om udstationering af lønmodtagere Retsinformation · 2. december 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. og lov om udstationering af lønmodtagere Retsinformation · 6. november 2000