Forslag til folketingsbeslutning om hårdere straffe for voldtægt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. oktober 2000 af
Helge Adam Møller (KF),
Pia Christmas-Møller (KF),
Gitte Seeberg (KF) og John Vinther (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om hårdere straffe for voldtægt
Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende
folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag og
foretage fornødne ændringer i bekendtgørelser,
cirkulærer og andre administrative forskrifter, således at
strafniveauet for voldtægt hæves og straffen for voldtægt
af personer under 18 år skærpes.
Forslagene til lovændringer m.m. skal udarbejdes
efter følgende retningslinjer:
Det generelle strafniveau i voldtægtssager hæves med
omkring 1/3 med det sigte at få
gennemsnitsstraffen for voldtægt øget til et niveau omkring 18
måneders ubetinget fængsel.
Voldtægt mod unge under 18 år skal som udgangspunkt
udløse en straf i øverste halvdel af strafferammen, dvs. mellem
3 og 6 års fængsel for voldtægt efter straffelovens § 216,
stk. 1, eller mellem 5 og 10 års fængsel for grov voldtægt
efter § 216, stk. 2. Denne strafskærpelse skal gennemføres
derved, at der fastsættes en minimumsstraf på et års
fængsel for voldtægt af personer, som endnu ikke er fyldt 18
år.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at
skabe en mere effektiv beskyttelse af primært kvinder gennem en generel
højnelse af straffen for voldtægtskriminalitet.
Læs alt
Strafniveauet for voldtægt har siden midten af 1980
erne været støt faldende. Til trods herfor er der ingen tegn
på, at voldtægtssagerne generelt set er blevet mildere. Denne
udvikling er ikke acceptabel. Voldtægt er efter forslagsstillernes
opfattelse en ekstremt krænkende og nedværdigende form for
voldskriminalitet, som retssystemet bør se på med de strengeste
øjne. Dette er ikke længere tilfældet.
Til trods for strafferammer på henholdsvis 6 og 10
års fængsel (straffelovens § 216, stk. 1 og 2) ligger
strafniveauet i dag omkring et års fængsel, mens det tidligere
lå omkring to års fængsel. Tal fra Danmarks Statistik
viser, at domstolene i 1981 gennemsnitligt idømte
voldtægtsforbrydere 20,7 måneders ubetinget fængsel, mens
domstolene i 1998 kun udmålte 13,4 måneders ubetinget
fængsel for voldtægt (afgørelsesprocenten fra 1999 er
endnu ikke offentliggjort).
Det lave strafniveau har efter forslagsstillernes
opfattelse flere uheldige konsekvenser. Det sender først og fremmest
et forkert signal til voldtægtsofferet, som mister troen på og
tilliden til retssystemet, når den udmålte straf på ingen
måde kan sættes i forhold til den smerte og de umiddelbare
fysiske og langvarige psykiske lidelser, en voldtægt medfører.
På samme måde sender et urimeligt lavt
strafniveau et signal om, at voldtægt ikke længere hører
til kategorien af de grove personfarlige forbrydelser. Det kan have en
negativ almenpræventiv effekt på antallet af anmeldelser af
voldtægter, ligesom et lavt strafniveau i værste fald kan betyde
en øgning af de øvrige seksualforbrydelser som eksempelvis
seksuel udnyttelse af mindreårige.
En fortsat lavere strafudmåling for voldtægt
er derudover i dårlig overensstemmelse med samfundets generelle syn
på kvinders selvbestemmelsesret og ligeberettigelse. Et samfund, som
går ind for kønnenes ligestilling, bør efter
forslagsstillernes opfattelse sikre selvbestemmelsesretten ved at udstyre
kvinder med et effektivt strafferetligt værn mod at blive udsat for
seksuelle overgreb fra den normalt fysisk stærkere mandlige
voldtægtsforbryder.
Forslagsstillerne har ikke ønsket at lægge
sig fast på, hvorledes strafskærpelsen rent teknisk skal ske,
idet der kan være forskellige løsningsmodeller. Det vil, som det
bl.a. fremgår af en besvarelse fra justitsministeren, f.eks. kunne
gennemføres ved en præcisering af de omstændigheder, som
skal medføre en højere strafudmåling, jf. Retsudvalgets
alm. del -
bilag 343 fra folketingsåret 1999-
2000. Derudover kan der gennemføres en strafskærpelse ved at
præcisere i bemærkningerne til lovændringen, at domstolene
i fremtiden skal forhøje straffen for voldtægt med ca. en
tredjedel i forhold til det tidligere strafniveau. Disse eller andre
muligheder er forslagsstillerne indstillet på at drøfte i
forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvis forslaget kan samle flertal.
Det er endvidere forslagsstillernes opfattelse, at der er
et særligt presserende behov for at beskytte unge under 18 år mod
at blive udsat for grove seksuelle overgreb. Uanset at voldtægt i
enhver form er en grov og nedværdigende forbrydelse, bør
retssystemet yde en yderligere beskyttelse af unge under 18 år. Truslen
mod unge skal efter forslagsstillernes opfattelse imødegås ved,
at der indføres en minimumsstraf for voldtægt mod personer under
18 år.
En minimumsstraf på et års fængsel vil
efter forslagsstillernes opfattelse være langt mere i overensstemmelse
med befolkningens retsfølelse end de ofte meget korte straffe, der
udmåles i dag. Dette også set i forhold til den smerte og
lidelse, som det er for helt unge teenagere at blive udsat for fuldbyrdet
voldtægt.
En minimumsstraf betyder i sagens natur ikke, at
voldtægt af unge under 18 år som hovedregel kun skal resultere i
et års fængsel tværtimod! I disse sager bør
domstolene efter forslagsstillernes opfattelse udmåle straffe, der
medmindre helt særlige forhold gør sig gældende ligger i
strafferammens øverste halvdel. En minimumsstraf vil derimod
være et klart signal til domstolene om, at seksuelle overgreb mod unge
og mindreårige skal straffes hårdt og konsekvent. Som en
yderligere almenpræventiv konsekvens af en skærpet
strafudmåling vil seksualforbrydere ved udsigt til en langvarig
fængselsstraf betænke sig, inden de realiserer en
seksualforbrydelse mod en mindreårig.
Forslagsstillerne er bekendt med de retsteoretiske
indvendinger mod minimumsstraffe, herunder at der undtagelsesvis vil
forekomme tilfælde, hvor forholdet bør bedømmes mildere
end minimumsstraffen for den pågældende forbrydelse. Dette
forhold opvejes dog efter forslagsstillernes opfattelse af de muligheder for
strafnedsættelse, som domstolene i kraft af straffelovens §§ 84 og 85
er udstyret med.
Efter disse bestemmelser vil domstolene i særlige
tilfælde kunne udmåle en lavere straf end minimumsstraffen. Hvis
der gennemføres en minimumsstraf for voldtægt mod unge under 18
år, vil domstolene derfor under helt særlige omstændigheder
kunne udmåle straffe under et år.
Minimumsstraffe er i øvrigt ikke retssystemet
ubekendt. Mest nærliggende er det at pege på reglen i
straffelovens § 261, stk. 2, hvorefter den, som for egen vindings skyld
berøver en anden friheden (kidnapning), straffes med minimum et
års fængsel. Forslagsstillerne finder i den forbindelse, at en
voldtægtsforbryder, som pådrager en helt ung pige alvorlige
langvarige fysiske og psykiske men, bør risikere samme straf som
eksempelvis en kidnapper, der bortfører en anden person for at
få udbetalt en løsesum.
Skriftlig fremsættelse
Helge Adam Møller
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om hårdere
straffe for voldtægt.
(Beslutningsforslag nr. B 15).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven Retsinformation · 3. oktober 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om en øget indsats mod voldskriminalitet Retsinformation · 29. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffeloven Retsinformation · 27. april 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpede sanktioner over for fredskrænkere Retsinformation · 24. oktober 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om en øget indsats mod indbrudskriminalitet Retsinformation · 29. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om at beskytte kvinder mod seksuelle overgreb m.v. Retsinformation · 25. april 2008