Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om hårdere straffe for voldtægt

2000/1 BSF 15Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. oktober 2000 af

Helge Adam Møller (KF),

Pia Christmas-Møller (KF),

Gitte Seeberg (KF) og John Vinther (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om hårdere straffe for voldtægt

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag og

foretage fornødne ændringer i bekendtgørelser,

cirkulærer og andre administrative forskrifter, således at

strafniveauet for voldtægt hæves og straffen for voldtægt

af personer under 18 år skærpes.

Forslagene til lovændringer m.m. skal udarbejdes

efter følgende retningslinjer:

Det generelle strafniveau i voldtægtssager hæves med

omkring 1/3 med det sigte at få

gennemsnitsstraffen for voldtægt øget til et niveau omkring 18

måneders ubetinget fængsel.

Voldtægt mod unge under 18 år skal som udgangspunkt

udløse en straf i øverste halvdel af strafferammen, dvs. mellem

3 og 6 års fængsel for voldtægt efter straffelovens § 216,

stk. 1, eller mellem 5 og 10 års fængsel for grov voldtægt

efter § 216, stk. 2. Denne strafskærpelse skal gennemføres

derved, at der fastsættes en minimumsstraf på et års

fængsel for voldtægt af personer, som endnu ikke er fyldt 18

år.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at

skabe en mere effektiv beskyttelse af primært kvinder gennem en generel

højnelse af straffen for voldtægtskriminalitet.

Læs alt

Strafniveauet for voldtægt har siden midten af 1980

erne været støt faldende. Til trods herfor er der ingen tegn

på, at voldtægtssagerne generelt set er blevet mildere. Denne

udvikling er ikke acceptabel. Voldtægt er efter forslagsstillernes

opfattelse en ekstremt krænkende og nedværdigende form for

voldskriminalitet, som retssystemet bør se på med de strengeste

øjne. Dette er ikke længere tilfældet.

Til trods for strafferammer på henholdsvis 6 og 10

års fængsel (straffelovens § 216, stk. 1 og 2) ligger

strafniveauet i dag omkring et års fængsel, mens det tidligere

lå omkring to års fængsel. Tal fra Danmarks Statistik

viser, at domstolene i 1981 gennemsnitligt idømte

voldtægtsforbrydere 20,7 måneders ubetinget fængsel, mens

domstolene i 1998 kun udmålte 13,4 måneders ubetinget

fængsel for voldtægt (afgørelsesprocenten fra 1999 er

endnu ikke offentliggjort).

Det lave strafniveau har efter forslagsstillernes

opfattelse flere uheldige konsekvenser. Det sender først og fremmest

et forkert signal til voldtægtsofferet, som mister troen på og

tilliden til retssystemet, når den udmålte straf på ingen

måde kan sættes i forhold til den smerte og de umiddelbare

fysiske og langvarige psykiske lidelser, en voldtægt medfører.

På samme måde sender et urimeligt lavt

strafniveau et signal om, at voldtægt ikke længere hører

til kategorien af de grove personfarlige forbrydelser. Det kan have en

negativ almenpræventiv effekt på antallet af anmeldelser af

voldtægter, ligesom et lavt strafniveau i værste fald kan betyde

en øgning af de øvrige seksualforbrydelser som eksempelvis

seksuel udnyttelse af mindreårige.

En fortsat lavere strafudmåling for voldtægt

er derudover i dårlig overensstemmelse med samfundets generelle syn

på kvinders selvbestemmelsesret og ligeberettigelse. Et samfund, som

går ind for kønnenes ligestilling, bør efter

forslagsstillernes opfattelse sikre selvbestemmelsesretten ved at udstyre

kvinder med et effektivt strafferetligt værn mod at blive udsat for

seksuelle overgreb fra den normalt fysisk stærkere mandlige

voldtægtsforbryder.

Forslagsstillerne har ikke ønsket at lægge

sig fast på, hvorledes strafskærpelsen rent teknisk skal ske,

idet der kan være forskellige løsningsmodeller. Det vil, som det

bl.a. fremgår af en besvarelse fra justitsministeren, f.eks. kunne

gennemføres ved en præcisering af de omstændigheder, som

skal medføre en højere strafudmåling, jf. Retsudvalgets

alm. del -

bilag 343 fra folketingsåret 1999-

2000. Derudover kan der gennemføres en strafskærpelse ved at

præcisere i bemærkningerne til lovændringen, at domstolene

i fremtiden skal forhøje straffen for voldtægt med ca. en

tredjedel i forhold til det tidligere strafniveau. Disse eller andre

muligheder er forslagsstillerne indstillet på at drøfte i

forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvis forslaget kan samle flertal.

Det er endvidere forslagsstillernes opfattelse, at der er

et særligt presserende behov for at beskytte unge under 18 år mod

at blive udsat for grove seksuelle overgreb. Uanset at voldtægt i

enhver form er en grov og nedværdigende forbrydelse, bør

retssystemet yde en yderligere beskyttelse af unge under 18 år. Truslen

mod unge skal efter forslagsstillernes opfattelse imødegås ved,

at der indføres en minimumsstraf for voldtægt mod personer under

18 år.

En minimumsstraf på et års fængsel vil

efter forslagsstillernes opfattelse være langt mere i overensstemmelse

med befolkningens retsfølelse end de ofte meget korte straffe, der

udmåles i dag. Dette også set i forhold til den smerte og

lidelse, som det er for helt unge teenagere at blive udsat for fuldbyrdet

voldtægt.

En minimumsstraf betyder i sagens natur ikke, at

voldtægt af unge under 18 år som hovedregel kun skal resultere i

et års fængsel tværtimod! I disse sager bør

domstolene efter forslagsstillernes opfattelse udmåle straffe, der

medmindre helt særlige forhold gør sig gældende ligger i

strafferammens øverste halvdel. En minimumsstraf vil derimod

være et klart signal til domstolene om, at seksuelle overgreb mod unge

og mindreårige skal straffes hårdt og konsekvent. Som en

yderligere almenpræventiv konsekvens af en skærpet

strafudmåling vil seksualforbrydere ved udsigt til en langvarig

fængselsstraf betænke sig, inden de realiserer en

seksualforbrydelse mod en mindreårig.

Forslagsstillerne er bekendt med de retsteoretiske

indvendinger mod minimumsstraffe, herunder at der undtagelsesvis vil

forekomme tilfælde, hvor forholdet bør bedømmes mildere

end minimumsstraffen for den pågældende forbrydelse. Dette

forhold opvejes dog efter forslagsstillernes opfattelse af de muligheder for

strafnedsættelse, som domstolene i kraft af straffelovens §§ 84 og 85

er udstyret med.

Efter disse bestemmelser vil domstolene i særlige

tilfælde kunne udmåle en lavere straf end minimumsstraffen. Hvis

der gennemføres en minimumsstraf for voldtægt mod unge under 18

år, vil domstolene derfor under helt særlige omstændigheder

kunne udmåle straffe under et år.

Minimumsstraffe er i øvrigt ikke retssystemet

ubekendt. Mest nærliggende er det at pege på reglen i

straffelovens § 261, stk. 2, hvorefter den, som for egen vindings skyld

berøver en anden friheden (kidnapning), straffes med minimum et

års fængsel. Forslagsstillerne finder i den forbindelse, at en

voldtægtsforbryder, som pådrager en helt ung pige alvorlige

langvarige fysiske og psykiske men, bør risikere samme straf som

eksempelvis en kidnapper, der bortfører en anden person for at

få udbetalt en løsesum.

Skriftlig fremsættelse

Helge Adam Møller

(KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om hårdere

straffe for voldtægt.

(Beslutningsforslag nr. B 15).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter