Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om fremme af besparelser i energiforbruget

1999/1 LSV 241Lovforslag som vedtagetFolketinget29. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

26. maj 2000

Forslag

til

Lov om fremme af besparelser i

energiforbruget1)

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1.

Loven skal fremme energibesparelser hos forbrugerne i

overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske

hensyn med henblik på at medvirke til at opfylde Danmarks

internationale miljøforpligtelser.

Stk. 2. Loven skal inden for den i stk. 1 nævnte

målsætning særligt

1) sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter,

2) fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af

aktiviteterne og

sikre en effektiv og brugervenlig rådgivning om energibesparelser

over for forbrugerne.

§ 2.

Loven finder anvendelse på effektivisering og

reduktion af energianvendelsen i produkter, anlæg, processer og

bygninger, herunder anlæg til bygningers egen forsyning med energi, og

på information til forbrugerne om energibevidst adfærd.

Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på

transportmidler, i det omfang det fremgår af loven eller regler fastsat

af miljø- og energiministeren i henhold til loven.

§ 3.

Ved kollektive energiforsyningsvirksomheder forstås

Læs alt

i denne lov el-, naturgas- og fjernvarmeforsyningsvirksomheder, som ved lov

er pålagt at stille energibesparelsesaktiviteter vederlagsfrit til

rådighed for forbrugerne.

Kapitel 2

Overordnede rammer, energiplanlægning m.v.

§ 4.

Miljø- og energiministeren gennemfører en

samlet planlægning af energibesparelsesaktiviteter i forhold til alle

samfundets sektorer og omfattende alle aktører og virkemidler.

Planlægningen skal sikre, at energibesparelsesaktiviteterne bliver

prioriteret, koordineret og gennemført i overensstemmelse med de i § 1

nævnte formål.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren udarbejder

periodiske redegørelser for planlægningen som nævnt i

stk.1.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren

fastsætter målsætninger for gennemførelsen af

energibesparelser og vurderer, om der er behov for nye initiativer til fremme

af energibesparelser for at opnå de nævnte

målsætninger.

§ 5.

Miljø- og energiministeren holder et af

Folketinget udpeget udvalg underrettet om alle væsentlige forhold

vedrørende udviklingen i landets energiforbrug.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan anmode et

af ministeren nedsat udvalg om en udtalelse om planlægningen som

nævnt i § 4 og om forhold af betydning for prioriteringen og

gennemførelsen af energibesparelsesaktiviteter i øvrigt.

§ 6.

Miljø- og energiministeren skal sikre, at

energibesparelsesaktiviteterne bliver planlagt og gennemført så

effektivt som muligt i overensstemmelse med lovens formål. Til

opfyldelse heraf kan ministeren

1) iværksætte uvildige evalueringer af

energibesparelsesaktiviteter,

2) sikre oprettelsen af videnscentre, databaser og lign. om

energibesparelser og

3) fremme indgåelsen af aftaler mellem erhvervsvirksomheder,

forbrugere eller sammenslutninger af disse om udvikling, markedsføring

eller indførelse af energieffektive produkter, anlæg eller

processer.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at kollektive energiforsyningsvirksomheder i et

rimeligt omfang skal medvirke ved aktiviteter som nævnt i stk. 1, nr. 1

og 2. Ministeren kan tillige påbyde kollektive

energiforsyningsvirksomheder at medvirke som nævnt i 1. pkt.

Kapitel 3

Lokalt samarbejde om energibesparelser

§ 7.

Der oprettes lokale energispareudvalg, som har til

formål at diskutere initiativer til at fremme energibesparelser i

lokalområdet. Udvalgene skal forhandle om koordineringen af

energibesparelsesaktiviteter mellem kollektive energiforsyningsvirksomheder

og mellem disse og kommuner og deltagere i det lokale Agenda 21-arbejde.

Stk. 2. Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal

deltage i oprettelsen og driften af energispareudvalg.

Stk. 3. Kommunerne skal følge arbejdet i udvalgene

med henblik på at sikre sammenhæng med det lokale Agenda

21-arbejde. Kommunerne skal efter anmodning optages som medlemmer af

udvalgene.

Stk. 4. Energispareudvalgene optager efter anmodning

erhvervsvirksomheder og erhvervs-, forbruger- og miljøorganisationer

som medlemmer med henblik på at tilgodese en alsidig og saglig

repræsentation.

Stk. 5. Energispareudvalgene udarbejder og

offentliggør en årlig redegørelse for deres

gennemførte og forventede aktiviteter, herunder en redegørelse

for, hvilke initiativer udvalget har taget og vil tage for at samarbejde med

kommuner og deltagere i det lokale Agenda 21-arbejde.

§ 8.

Miljø- og energiministeren kan give påbud

til kollektive energiforsyningsvirksomheder om indtræden i et

energispareudvalg.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan, hvis det

anses for nødvendigt for at sikre gennemførelsen af lovens

formål, fastsætte regler om, at kommuner i nærmere angivet

omfang skal deltage i energispareudvalgene.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan under samme

betingelser som nævnt i stk. 2 give påbud om, at et

energispareudvalgs opgaver skal varetages af et andet udvalg.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om oprettelsen, afgrænsningen og

sammensætningen af energispareudvalg og om udvalgenes udførelse

af deres opgaver. Miljø- og energiministeren kan endvidere

fastsætte en standardforretningsorden for udvalg samt regler om, at

aftaler om oprettelse af energispareudvalg og forretningsordener for disse

samt senere ændringer heri skal anmeldes til ministeren.

§ 9.

Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal i

fællesskab afholde sekretariatsudgifterne i det energispareudvalg, som

de er tilknyttet. Hver deltager i et energispareudvalg afholder sine egne

udgifter ved deltagelsen.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om regnskabsaflæggelse i energispareudvalg og om

beregning af sekretariatsomkostninger.

§ 10.

Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal ved

planlægningen og gennemførelsen af deres lovpligtige

energibesparelsesaktiviteter så vidt muligt inddrage anbefalinger fra

et energispareudvalg.

Stk. 2. Hvis en kollektiv energiforsyningsvirksomhed i

væsentligt omfang tilsidesætter anbefalinger, som må anses

for saglige og rimelige, fra et energispareudvalg, kan miljø- og

energiministeren efter anmodning fra udvalget påbyde virksomheden at

gennemføre energibesparelsesaktiviteter i hel eller delvis

overensstemmelse med udvalgets anbefalinger.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at kollektive energiforsyningsvirksomheder efter

anmodning fra et energispareudvalg skal meddele nærmere angivne

oplysninger om energiforbrug m.v. af betydning for udvalgets arbejde.

§ 11.

Kollektive energiforsyningsvirksomheder skal med henblik

på at fremme lovens formål samarbejde om tilrettelæggelsen

og gennemførelsen af deres lovpligtige energibesparelsesaktiviteter,

herunder ved at etablere fælles lokale energisparecentre eller andre

former for lokale eller landsdækkende samarbejde.

Stk. 2. Hvis det anses for nødvendigt for at

gennemføre lovens formål, kan miljø- og energiministeren

påbyde en eller flere kollektive energiforsyningsvirksomheder at

deltage i et samarbejde som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om det i stk. 1 nævnte samarbejde.

§ 12.

Miljø- og energiministeren kan, hvis det anses

for nødvendigt for at gennemføre lovens formål,

påbyde en kollektiv energiforsyningsvirksomhed at udbyde

gennemførelsen af lovpligtige energibesparelsesaktiviteter til

kvalificerede virksomheder, organisationer og lign.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om udbud af energibesparelsesaktiviteter.

Kapitel 4

Energibesparelser i offentlige institutioner m.v.

§ 13.

Miljø- og energiministeren kan forhandle med de i

§ 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der

repræsenterer de nævnte institutioner, om

energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af

målsætninger for gennemførelsen af energibesparelser i

bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ejer eller

lejer.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner

m.v. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for

bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer:

1) Udarbejde grønne energiregnskaber indeholdende en

kortlægning af energiforbruget, dokumentation for gennemførte

energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser,

2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af

energibesparelser,

3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb,

projektering og vedligeholdelse og

4) gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de

udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af

driftsbesparelser inden for kortere tid.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal

indsende grønne energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til

at offentliggøre de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

oplysninger.

§ 14.

§ 13 gælder for den offentlige forvaltning og for

selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres

virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler,

eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt

beføjelse til at træffe afgørelse på statens eller

en kommunes vegne.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter

forhandling med finansministeren og indenrigsministeren fastsætte

regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes af staten

eller kommuner, eller hvor staten eller kommuner har bestemmende

indflydelse.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i § 13.

Kapitel 5

Mærkning m.v. vedrørende forbrug af

energi

§ 15.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om, at energiforbrugende apparater, artikler, maskiner, anlæg og

komponenter samt produkter, som påvirker bygningers energiforbrug, ved

mærkning og på anden standardiseret måde skal være

forsynet med oplysninger om energiforbrug og andre forhold af betydning for

forbrugerne.

Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte tilsvarende

regler som nævnt i stk. 1, for så vidt angår motordrevne

køretøjer. Trafikministeren udøver herunder de

beføjelser, der er tillagt miljø- og energiministeren i henhold

til denne bestemmelses stk. 3-5, § 17, stk. 1, 2, 4 og 5, og §§ 19 og 21.

Stk. 3. I regler som nævnt i stk. 1 kan

miljø- og energiministeren fastsætte, hvorledes de foreskrevne

oplysninger skal meddeles til forbrugerne ved salg eller leje af produktet,

herunder

1) at udstillede produkter på nærmere angivet måde

skal forsynes med mærkning og ledsages af andre standardiserede

oplysninger, og

2) at der ved fjernsalg af produktet eller reklamering for produktet

skal meddeles nærmere angivne standardiserede oplysninger.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at der for de pågældende produkter

m.v. skal foreligge et nærmere angivet teknisk dokumentationsmateriale

for rigtigheden af de i stk. 1 og 3 foreskrevne oplysninger på grundlag

af metoder og standarder efter miljø- og energiministerens

bestemmelse.

Stk. 5. Ovenstående bestemmelser omfatter ikke

brugte produkter m.v.

§ 16.

Produkter m.v., som omfattes af bestemmelser i henhold

til § 15, må ikke forsynes med anden mærkning eller lignende, der

kan virke vildledende med hensyn til de foreskrevne oplysninger.

Stk. 2. Mærkning m.v., der er foreskrevet i henhold

til § 15, må ikke anvendes på andre produkter.

§ 17.

Miljø- og energiministeren eller den, som

ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med overholdelsen af

bestemmelserne i dette kapitel og regler, der er fastsat i medfør

heraf.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes

nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til leverandørers eller forhandleres

erhvervslokaler med henblik på at kunne udtage produkter m.v. til

måling og kontrol af, om foreskrevne oplysninger om energiforbrug m.v.

er korrekte.

Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt

tilsynsmyndigheden bistand til gennemførelsen af bestemmelserne om

adgang i stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med miljø- og

energiministeren fastsætte regler herom.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at leverandøren skal afholde udgifterne ved

udtagelse, måling og kontrol.

Stk. 5. Når det påvises, at oplysninger, som

skal gives efter regler fastsat i medfør af § 15, er ukorrekte, eller

at mærkning eller andre standardiserede forbrugeroplysninger ikke er

udformet i overensstemmelse med forskrifterne, kan miljø- og

energiministeren påbyde leverandøren af produktet m.v. at

berigtige forholdene.

Kapitel 6

Omkostningsfordeling for elektricitet, naturgas og

fjernvarme

§ 18.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om, at nærmere angivne kollektive energiforsyningsvirksomheder

ved fastsættelse af deres priser skal fordele deres omkostninger mellem

faste og variable tariffer under hensyntagen til at fremme

energibesparelser.

Stk. 2. Hvis Energitilsynet finder, at priser må

anses for at være i strid med bestemmelserne i regler fastsat i henhold

til stk. 1, kan tilsynet give påbud om ændring af

pågældende priser.

Stk. 3. Udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets

opgaver efter ovenstående bestemmelser betales af de virksomheder, som

Energitilsynet fører tilsyn med. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Energitilsynets afgørelser kan

påklages til Energiklagenævnet i overensstemmelse med

bestemmelserne i § 20.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 19.

Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under

ministeriet oprettet institution eller en anden myndighed til at udøve

de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan bemyndige

en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at

udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende

kontrol, registrering og lign. i henhold til denne lov.

§ 20.

Energiklagenævnet behandler klager over

afgørelser truffet af miljø- og energiministeren eller

trafikministeren efter loven og regler udstedt i henhold til loven samt et

energispareudvalgs afgørelse om optagelse af medlemmer, jf. § 7, stk.

4.

Stk. 2. Miljø- og energiministerens,

trafikministerens og energispareudvalgenes afgørelser som nævnt

i stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det

nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes

for domstolene, før den endelige administrative afgørelse

foreligger.

Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4. Vedkommende minister kan fastsætte regler

om

1) adgangen til at klage over de i stk. 1 nævnte

afgørelser, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne

indbringes for Energiklagenævnet, og

2) at afgørelser truffet af en institution under vedkommende

ministerium eller en anden myndighed, som ministeren i henhold til § 19, stk.

1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne

indbringes for vedkommende minister.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved

behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 samt om

betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for

Energiklagenævnet.

§ 21.

Miljø- og energiministeren og

Energiklagenævnet kan pålægge kollektive

energiforsyningsvirksomheder, de i § 19, stk. 2, nævnte virksomheder,

institutioner eller organisationer samt leverandører og forhandlere at

udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige

for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver, herunder til

afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af

stk. 1, og hvorledes oplysningerne skal meddeles.

§ 22.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) meddeler miljø- og energiministeren, trafikministeren eller

Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader

at afgive oplysninger som omhandlet i § 21,

2) undlader at efterkomme et påbud efter § 6, stk. 2, § 8, stk.

1, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1, § 17, stk. 5, eller § 18, stk.

2.

3) overtræder bestemmelserne i § 16, stk. 1, om anbringelse af

anden mærkning eller i § 16, stk. 2, om uberettiget anvendelse af

mærker m.v. eller

4) hindrer adgang til udtagelse af produkter m.v. som nævnt i §

17, stk. 2.

Stk. 2. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan

der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser

i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til

reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttræden, ændringsbestemmelser

§ 23.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 224 af 28. maj

1982 om mærkning og oplysningspligt vedrørende forbrug af

energi.

Stk. 3. Regler, der er fastsat i henhold til den i stk. 2

nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler

fastsat i henhold til denne lov.

§ 24.

I lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og

vandbesparelser i bygninger foretages følgende ændringer:

1.

I § 13 indsættes efter stk. 2:

»Stk. 3.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om betaling til dækning af udgifter ved energikonsulenternes

godkendelse, fratagelse af godkendelse samt tilsyn og kontrol med

energikonsulenternes virksomhed. Betalingen opkræves årligt og

fastsættes som gennemsnittet af de nævnte udgifter.«

2.

Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a.

Energiklagenævnet behandler klager over

afgørelser truffet af miljø- og energiministeren efter loven

eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Miljø- og energiministerens

afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed end det nævnte Energiklagenævn.

Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den

endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om

1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller

regler udstedt i henhold til loven træffes af miljø- og

energiministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne

indbringes for Energiklagenævnet,

2) at afgørelser truffet af en styrelse eller et udvalg, som

ministeren i henhold til § 13, stk. 1, eller § 14 har henlagt sine

beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for

miljø- og energiministeren, og om

3) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for

Energiklagenævnet.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved

behandling af klager som nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Energiklagenævnet kan pålægge

myndigheder, energikonsulenter og bygningsejere at meddele alle sådanne

oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af nævnets

opgaver efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.«

3.

§ 15, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 25.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Officielle noter

1) Loven

indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.

92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters

energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og

standardiserede vareoplysninger, EF-Tidende 1992, L 297 s. 16, og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999

om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og

CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye

personbiler, EF-Tidende 2000, L 12 s. 16.

Lignende dokumenter