1991 LSF 93 FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARELSER I ERHVERVSVIRKSOMHEDER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Der kan gives statstilskud til foranstaltninger, der medfører
bedre energiudnyttelse eller energibesparelser i
erhvervsvirksomheder.
§ 2. Tilskud kan ydes til
1) større projekter vedrørende gennemførelse af energibesparende
foranstaltninger,
2) udarbejdelse af brancheenergiundersøgelser og udvikling af
standardiserede fremgangsmåder, der kan anvendes med henblik på at opnå en
bedre energiudnyttelse i de pågældende erhverv,
3) mindre projekter vedrørende gennemførelse af energibesparende
foranstaltninger, hvor der søges på baggrund af en standardløsning, jf. nr.
2, eller tilsvarende, og
4) gennemførelse af energisyn.
Stk. 2. Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger og til gennemførelse af energisyn kan ydes
til landplacerede erhvervsvirksomheder og ejere af fiskerfartøjer.
Stk. 3. Tilskud til udarbejdelse af brancheenergiundersøgelser og
standardløsninger kan ydes til brancheorganisationer, grupper af virksomheder
eller lignende.
Stk. 4. Virksomheder, der har energiomdannelse og -forsyning som
hovedformål, kan ikke opnå tilskud.
§ 3. Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger kan ydes med indtil 30 pct. af
investeringsomkostningerne samt udgifterne vedrørende rådgivning,
projektering og konsulentbistand m.v. Tilskud til udarbejdelse af
brancheenergiundersøgelser og standardløsninger samt gennemførelse af
energisyn kan dog ydes med mere end 30 pct. af omkostningerne. Udgifterne
opgøres med fradrag af merværdiafgift.
Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 10 mio. kr. Tilskud på mindre
end 2.000 kr. udbetales ikke.
Læs alt
Stk. 3. Tilskud kan kun ydes til foranstaltninger, der udføres af
virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven).
Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til foranstaltninger, hvortil der
ydes støtte efter anden lovgivning.
§ 4. Ansøgning om tilskud bilagt redegørelse for de påtænkte
aktiviteter indsendes til Energistyrelsen.
Stk. 2. På grundlag af ansøgningen kan Energistyrelsen meddele
tilsagn om tilskud.
Stk. 3. Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning på
grundlag af et revideret regnskab samt dokumentation af de udgifter, der er
forbundet med aktiviteterne. Tilskud kan ikke udbetales med større beløb end
anført i tilsagnet.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at
arbejdet først påbegyndes, efter at skriftligt tilsagn om tilskud er givet,
og at arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling indsendt til
Energistyrelsen inden en nærmere fastsat frist.
Stk. 5. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om
tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller
hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis
tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.
Stk. 6. Ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at de
energimæssige konsekvenser af støttede foranstaltninger kan belyses.
§ 5. Energistyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke
indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 6. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilskudsordningens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af
tilskudsberettigede foranstaltninger og udgifter, om tilskuddets størrelse,
beregning og udbetaling, om beløbsgrænser efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, samt
om tidsfrister efter § 4, stk. 4.
Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte regler om, at ydelse af
tilskud til projekter efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan betinges af, at
virksomheden har fået foretaget energisyn.
Stk. 3. Energiministeren kan bestemme, at Energistyrelsens
beføjelser til at træffe afgørelser efter § 4 helt eller delvis kan henlægges
til andre.
§ 7. Energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve
de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
§ 8. Den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med
ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller
hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Der kan gives statstilskud til foranstaltninger, der medfører
bedre energiudnyttelse eller energibesparelser i
erhvervsvirksomheder.
§ 2. Tilskud kan ydes til:
1) større projekter vedrørende gennemførelse af energibesparende
foranstaltninger,
2) udarbejdelse af brancheenergiundersøgelser og udvikling af
standardiserede fremgangsmåder, der kan anvendes med henblik på at opnå en
bedre energiudnyttelse i de pågældende erhverv,
3) mindre projekter vedrørende gennemførelse af energibesparende
foranstaltninger, hvor der søges på baggrund af en standardløsning, jfr. nr.
2, eller tilsvarende, og
4) gennemførelse af energisyn.
Stk. 2. Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger og til gennemførelse af energisyn kan ydes
til landplacerede erhvervsvirksomheder og ejere af fiskefartøjer.
Stk. 3. Tilskud til udarbejdelse af brancheenergiundersøgelser og
standardløsninger kan ydes til brancheorganisationer, grupper af virksomheder
eller lignende.
Stk. 4. Virksomheder, der har energiomdannelse og -forsyning som
hovedformål, kan ikke opnå tilskud.
§ 3. Tilskud til projekter vedrørende gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger kan ydes med indtil 30 pct. af
investeringsomkostningerne samt udgifterne vedrørende rådgivning,
projektering og konsulentbistand mv. Tilskud til udarbejdelse af
brancheenergiundersøgelser og standardløsninger samt gennemførelse af
energisyn kan dog ydes med mere end 30 pct. af omkostningerne. Udgifterne
opgøres med fradrag af merværdiafgift.
Stk. 2. Tilskuddet kan højest udgøre 10 mio. kr. Tilskud på mindre
end 2.000 kr. udbetales ikke.
Stk. 3. Tilskud kan kun ydes til foranstaltninger, der udføres af
virksomheder, der er registreret efter lov om almindelig omsætningsafgift.
Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til foranstaltninger, hvortil der
ydes støtte efter anden lovgivning.
§ 4. Ansøgning om tilskud bilagt redegørelse for de påtænkte
aktiviteter indsendes til Energistyrelsen.
Stk. 2. På grundlag af ansøgningen kan Energistyrelsen meddele
tilsagn om tilskud.
Stk. 3. Energistyrelsen udbetaler tilskud efter ansøgning på
grundlag af et revideret regnskab samt dokumentation af de udgifter, der er
forbundet med aktiviteterne. Tilskud kan ikke udbetales med større beløb end
anført i tilsagnet.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at
arbejdet først påbegyndes, efter at skriftligt tilsagn om tilskud er givet,
og at arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling indsendt til
Energistyrelsen inden en nærmere fastsat frist.
Stk. 5. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om
tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller
hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis
tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.
Stk. 6. Ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at de
energimæssige konsekvenser af støttede foranstaltninger kan belyses.
§ 5. Energistyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke
indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 6. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilskudsordningens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af
tilskudsberettigede foranstaltninger og udgifter, om tilskuddets størrelse,
beregning og udbetaling, om beløbsgrænser efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, samt
om tidsfrister efter § 4, stk. 4.
Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte regler om, at ydelse af
tilskud til projekter efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan betinges af, at
virksomheden har fået foretaget energisyn.
Stk. 3. Energiministeren kan bestemme, at Energistyrelsens
beføjelser til at træffe afgørelser efter § 4 helt eller delvis kan henlægges
til andre.
§ 7. Energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen til at udøve
de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
§ 8. Den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med
ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller
hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådan bødeansvar.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Et flertal i Folketinget har med vedtagelsen af beslutningsforslaget B 52
den 21. maj 1991 pålagt regeringen at fremsætte forslag om omlægning af
energiafgifterne, indførelse af en miljøafgift på udledning af kuldioxid
(CO2), samt gennemførelse af en række hermed sammenhørende foranstaltninger
til nedbringelse af energiforbruget.
Nærværende lovforslag er udarbejdet efter de retningslinier, der kan
udledes af beslutningsforslaget, samt efterfølgende tilkendegivelser fra
forslagsstillerne.
I folketingsbeslutningen B 52 er anført følgende:
»Der etableres med virkning fra den 1. januar 1993 en støtteordning i
størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt gældende generelt for erhvervslivet til
fremme af energibesparende foranstaltninger. Ordningen administreres af
Energistyrelsen. Virksomhederne vil kunne udnytte elværkernes og andres
rådgivningsvirksomhed fuldt ud som baggrund for identificeringen af
besparelsesmuligheder. Der lægges særligt vægt på elbesparelser, men iøvrigt
skal der være en bred fortolkning af midlernes anvendelse.«
I bemærkningerne til forslaget til folketingsbeslutning anføres følgende
om baggrunden for og tilrettelæggelsen af ordningen:
»For en typisk produktionsvirksomhed i dansk industri udgør
energiudgifterne kun omkring 1,5 - 2 pct. I betragtning af de krav om korte
tilbagebetalingstider virksomhederne nødvendigvis må stille til investeringer
i produktionsapparatet, er det ofte en mindre presserende problemstilling at
foretage de investeringer, der fører til lavere energiforbrug. Samtidig kan
gennemførelsen af disse investeringer forudsætte en særlig ekspertise, som
ikke naturligt findes i virksomhederne. For at fremme den overordnede
samfundsmæssige målsætning om mere vidtgående energibesparelser, især i
elforbruget, gennemføres derfor den foreslåede tilskudsordning, der på mange
måder er en genoplivning af ordningen fra begyndelse af 1980'erne.
Der skal kunne ydes op til 30 pct. støtte til investeringer med et
maksimumbeløb for støtten på 10 mio. kr. I lighed med den tidligere
støtteordning til fremme af besparelser i industrielle processer mv. skal der
kunne udformes branchemæssige standardløsninger, således at meget små
enkeltsager ikke kommer til at udgøre en administrativ pukkel. Det kan i
denne forbindelse overvejes at lade støttebeløb under en vis grænse (f.eks.
100.000 kr.) udbetale gennem rådgivende ingeniørvirksomheder og elselskaber i
forbindelse med en systematisk energimæssig gennemgang (energy audit eller
pligtige periodiske energisyn) af virksomhederne, idet større sager naturligt
indsendes som egentlige ansøgninger.
Det forudsættes, at elværkernes kampagner med rådgivning til erhvervslivet
og andre om besparelser i elforbruget fortsætter.«
Den endelige tilrettelæggelse af ordningens administration vil først kunne
fastlægges efter en række nærmere analyser og vurderinger samt forhandlinger
med de implicerede parter.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget etablerer med virkning fra 1. januar 1993 en tilskudsordning
med en årlig ramme på 200 mio. kr. om året.
En ikke udnyttet del af tilsagns- og/eller udbetalingsrammen kan overføres
til følgende år. Annullerede tilsagn og tilskud, der tilbagebetales i henhold
til gældende bestemmelser, giver i følgende finansår adgang til afgivelse af
nye tilsagn om tilskud samt udbetaling heraf.
Det påregnes, at ordningens administration vil nødvendiggøre 11 årsværk
årligt i Energiministeriet svarende til 4,8 mio. kr. årligt. Herudover vil
der kunne være behov for at anvende tilskudsmidler til udvikling og
etablering af EDB-systemer til administration af ordningen.
Særlige driftsudgifter til fremme af de enkelte programmer kan afholdes
inden for tilsagns- og udbetalingsrammen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastslår, at formålet med tilskudsordningen er at fremme
besparelser i og effektiviseringen af erhvervslivets energianvendelse. Der
stiles mod en bred indsats, der både omfatter gennemførelse af tekniske
projekter for effektivisering og besparelser samt en række aktiviteter, der i
øvrigt kan fremme en effektiv energianvendelse i erhvervslivet, f.eks.
brancheenergiundersøgelser, udvikling af standardløsninger, energisyn,
informationsaktiviteter, erfaringsformidling, demonstrationsprojekter mv. Der
vil blive lagt særlig vægt på elbesparelser.
Ved lovforslaget udvides indsatsområdet i forhold til lov om statstilskud
til energibesparende foranstaltninger i forbindelse med industrielle
processer m.v., den såkaldte procesenergilov, der var grundlaget for en
støtteordning, der fungerede i perioden 1977-83.
Den kommende tilskudsordning skal omfatte erhvervslivet generelt, således
at der kan ydes støtte til energibesparelsesaktiviteter vedrørende alle
former for erhvervsvirksomheder bl.a. inden for fremstillingsvirksomhed,
håndværk, land- og skovbrug, gartneri, fiskefartøjer, råstofudvinding, bygge-
og anlægsvirksomhed, engros- og detailhandel, service mv.
Bortset fra fiskefartøjer vil tilskudsordningen kun omfatte landplacerede
erhvervsvirksomheder. Tilskudsordningen vil således ikke finde anvendelse på
f.eks. skibe, fly, boreplatforme mv.
Til § 2
Bestemmelsen angiver de aktiviteter, der vil blive omfattet af
tilskudsordningen.
Konkrete projekter vedrørende gennemførelse af energibesparende
foranstaltninger, dvs. foranstaltninger, der medfører en bedre
energiudnyttelse eller energibesparelser i de enkelte erhvervsvirksomheder,
vil ligesom under den tidligere tilskudsordning efter procesenergiloven blive
opdelt i store og små sager.
Sagsbehandlingen af store sager over en vis beløbsgrænse for
investeringsomkostningerne vil blive tilrettelagt således, at de behandles
som enkeltsager af Energistyrelsen. Tilskud til projekter under denne
beløbsgrænse forudsættes ydet på baggrund af standardløsninger for det
pågældende erhverv, således at sagsbehandlingen forenkles. Beløbsgrænsen
mellem de to sagskategorier vil blive fastsat administrativt i en kommende
bekendtgørelse om tilskudsordningen. Beløbsgrænsen for
investeringsomkostningerne påtænkes ved ordningens start fastsat til 350.000
kr., hvilket ved en tilskudsprocent på 30 svarer til ca. 100.000 kr. i
støttebeløb.
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om, hvilke foranstaltninger
der kan ydes tilskud til. Det skal bl.a. være muligt at yde tilskud til
etablering af industriel kraftvarme.
Der vil kun blive ydet tilskud til forbedring af energiforbrugende
processer, der har været i brug en vis periode, f.eks. mindst 1 år, før
tilskud ydes. Formålet hermed er at undgå, at tilskudsordningen bliver
anvendt som støtte til almindelige nyinvesteringer, der ville være foretaget
under alle omstændigheder. En lignende begrænsning var gældende i
tilskudsordningen efter procesenergiloven.
Der vil ikke blive ydet tilskud til projekter i helårsboliger, der udlejes
erhvervsmæssigt.
Ligesom i procesenergiloven vil der kunne ydes tilskud til udarbejdelse af
brancheenergiløsninger og udvikling af standardløsninger for de enkelte
erhverv. Standardløsningerne vil kunne lægges til grund for en forenklet
sagsbehandling ved ansøgninger om tilskud til mindre projekter om
gennemførelse af energibesparende foranstaltninger.
Med bestemmelsen gives der mulighed for at yde tilskud til energisyn. Der
vil dog ikke blive fastsat adgang til at yde tilskud til eksisterende
lovpligtige energisyn, f.eks. kontrol af større fyringsanlæg efter
VKO-ordningen.
Udover de nævnte sagskategorier vil der ud af tilskudsrammen blive afsat
et særlig beløb til gennemførelse af aktiviteter, der har til formål at
sprede information og erfaringer om energibesparelser i erhvervsvirksomheder.
Der vil herunder være mulighed for at yde tilskud til demonstrationsprojek~
ter/modelvirksomheder samt oprettelse af branchenetværk af energiansvarlige
til brug for udveksling af oplysninger om energiforbrug, effektiv
energianvendelse, fremtidige energianlæg mv. Ligeledes vil der blive afsat
midler til planlægnings- og evalueringsaktiviteter vedrørende
tilskudsordningen.
Der vil endvidere blive mulighed for i særlige tilfælde at yde tilskud til
projekteringsomkostninger til nye processer, hvis det kan dokumenteres, at
tilskuddet anvendes til udarbejdelse af alternative projekter med særlig høj
energieffektivitet. Baggrunden herfor er, at undersøgelser har vist, at selv
helt nye anlæg ofte med god rentabilitet kunne være indrettet med bedre
energieffektivitet. Samtidig vil omkostningerne pr. sparet energienhed være
betydeligt mindre, hvis en effektivisering indbygges ved en almindelig
nyinvestering eller udskiftning af anlæg.
Tilskudsberettigede vedrørende gennemførelse af konkrete projekter om
energibesparende foranstaltninger samt energisyn er de enkelte
erhvervsvirksomheder eller ejere af fiskefartøjer.
Tilskudsberettigede vedrørende udarbejdelse af brancheenergiundersøgelser
og standardløsninger er brancheorganisationer, grupper af virksomheder og
andre, der tilsvarende kan forestå dette.
Virksomheder, der har energiomdannelse eller -forsyning som hovedformål,
dvs. energiforsyningsselskaber, herunder gasforsyningsselskaber, vil ikke
kunne opnå tilskud. Olieraffinaderier vil dog være tilskudsberettigede.
Til § 3
Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte tilskudsprocenter på op til
30 pct. af investeringsomkostningerne for projekter vedrørende gennemførelse
af energibesparende foranstaltninger.
For udarbejdelse af brancheenergiundersøgelser og standardløsninger samt
gennemførelse af energisyn kan der dog fastsættes højere tilskudsprocenter.
Ved fastsættelsen af tilskudsprocenter for projekter vedrørende
gennemførelse af energibesparende foranstaltninger vil der blive taget hensyn
til foranstaltningernes energiøkonomiske rentabilitet. Der vil være mulighed
for at fastsætte graduerede tilskudsprocenter afhængig af
tilbagebetalingstiden. Der vil ikke blive ydet tilskud til projekter om
gennemførelse af energibesparende foranstaltninger, hvor den simple
tilbagebetalingstid er så kort, f.eks. 2 år, at denne rentabilitet i sig selv
burde være tilstrækkeligt incitament for erhvervsvirksomhederne til at
gennemføre foranstaltningerne. Også projekternes miljømæssige effekt,
herunder CO2-fortrængningen, vil kunne inddrages i vurderingen.
Tilskud til øvrige aktiviteter, herunder udarbejdelse af
brancheenergiundersøgelser og standardløsninger, gennemførelse af energisyn
samt informationsaktiviteter mv., vil kunne ydes med højere tilskudsprocent
end 30 pct. afhængig af sagstype, rentabilitet eller andre relevante
kriterier. Der fastsættes nærmere regler herom, herunder at Energistyrelsen i
særlige tilfælde vil kunne fravige de fastsatte tilskudsprocenter for enkelte
sager.
I bestemmelsen er der fastsat et maksimalt tilskudsbeløb på 10 mio. kr.
pr. ansøgning. Endvidere er der fastlagt en undergrænse for udbetaling af
tilskud på 2.000 kr. for ikke at belaste administrationen af ordningen med en
række ganske små sager.
Tilskud kan ikke ydes til foranstaltninger, hvortil der ydes støtte efter
anden lovgivning. Eventuelle EF-tilskud vil dog ikke blive betragtet som
støtte efter anden lovgivning. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler
herom efter bemyndigelsen i § 6.
Til § 4
Tilskudsordningen administreres af Energistyrelsen, der vurderer
ansøgninger, meddeler tilsagn om tilskud og udbetaler tilskuddet.
Ansøgning om tilskud indeholdende en redegørelse for de påtænkte
aktiviteter indsendes til Energistyrelsen. Bl.a. skal de energimæssige
virkninger af aktiviteterne være belyst, og der skal være en økonomisk
analyse af aktiviteterne. Der vil blive fastsat nærmere regler for
ansøgningernes indhold.
Sagsbehandlingen af tilskudssagerne vil bl.a. blive baseret på bistand af
eksterne sagkyndige mv., evt. under inddragelse af relevante
interesseorganisationer.
De enkelte ansøgninger behandles forskelligt afhængig af, hvilke
ansøgningskategorier de falder ind under.
Ud fra en samlet vurdering af behovet for tilskud vil Energistyrelsen
kunne fordele den årlige tilsagnsramme på forskellige kategorier af
tilskudsberettigede formål.
Ansøgninger om udbetaling af tilskud skal være bilagt et regnskab, der er
revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor, samt fornøden
dokumentation i form af regninger for de udførte arbejder påført de udførende
firmaers momsregistreringsnummer.
Der vil blive fastsat regler, der åbner mulighed for, at tilskudsmodtager
kan overføre et meddelt tilsagn om tilskud til et pengeinstitut eller
realkreditinstitut i forbindelse med låntagning med henblik på finansiering
af de energibesparende foranstaltninger.
Ydelsen af tilskud kan betinges af vilkår om, at de energimæssige
konsekvenser af støttede foranstaltninger kan belyses. Formålet hermed er at
sikre, at nyttig viden og erfaringer om energibesparelser bliver
videreformidlet, og at der sikres mulighed for at vurdere tilskudsordningens
virkning og for at udarbejde statistisk materiale herom. Der vil således
blive givet adgang til at stille vilkår i de enkelte sager om, at
tilskudsmodtageren skal give oplysninger om virksomhedens energiforbrug og
dets fordeling på anvendelse og energikilder før og efter gennemførelsen af
de støttede foranstaltninger, skal etablere de fornødne målere hertil
og/eller skal aflevere anden information om projektets realisering m.v.
Til § 5
Energistyrelsens afgørelser om ydelse af tilskud er endelige.
Til § 6
Der vil til lovens ikrafttræden blive udarbejdet de fornødne
administrative retningslinier for tilskudsordningen.
Bestemmelsen åbner mulighed for at fastsætte regler om energisyn som
betingelse for tilskud til større projekter vedrørende gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger.
Bestemmelsen åbner i øvrigt mulighed for, at beføjelserne til at behandle
og træffe afgørelse i tilskudssager kan henlægges til andre end
Energistyrelsen.
Til § 7
Bestemmelsen giver mulighed for, at regeludstedelse efter § 6 kan
delegeres til Energistyrelsen.
Til § 8
Ud over en almindelig strafbestemmelse for urigtige oplysninger indeholder
bestemmelsen en hjemmel til, at der kan fastsættes bødestrafbestemmelser i
bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i denne lov.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 207 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARELSER I ERHVERVSVIRKSOMHEDER (ENERGIEFFEKTIVISERINGER M.V.) Retsinformation · 15. juni 1995
- Forslag til Lov om ændring af lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder Retsinformation · 17. december 1999
- 1996 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARELSER M.V. I ERHVERVSVIRKSOMHEDER OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM STATSTILSKUD TIL ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I FORBINDELSE MED INDUSTRIELLE PROCESSER M.V.(UNDERGRÆNSER FOR UDBETALING, M.V.) Retsinformation · 13. marts 1997
- Genoptagelse. Ændrede faktiske forhold. Forkert og vildledende begrundelse Retsinformation · 3. marts 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsy-ningsministeriets område (Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer m.v.) Retsinformation · 27. februar 2020
- 1995 LSF 68 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE ENERGIAFGIFTSLOVE M.V. (ÆNDRINGER TIL PROCESLISTEN I CO2-AFGIFTSLOVEN M.V.) Retsinformation · 2. januar 1996