Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om naturgasforsyning

1999/1 LSV 239Lovforslag som vedtagetFolketinget26. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

26. maj 2000

Forslag

til

Lov om naturgasforsyning)

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1.

Lovens formål er at sikre, at landets

naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i

overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed,

samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal

inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig

naturgas.

Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1

nævnte formål særligt fremme en bæredygtig

energianvendelse, herunder ved energibesparelser, samt sikre en effektiv

anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på

markeder for handel med naturgas.

§ 2.

Loven finder anvendelse på transmission,

distribution, forsyning og oplagring af naturgas.

Stk. 2. Loven gælder på land,

søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på

dansk kontinentalsokkelområde.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme,

at mindre anlæg og mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af

loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

§ 3.

Miljø- og energiministeren kan inden for lovens

Læs alt

område fastsætte regler med henblik på opfyldelse af

Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten.

§ 4.

Miljø- og energiministeren holder et af

Folketinget nedsat udvalg orienteret om alle væsentlige forhold

vedrørende landets naturgasforsyning.

§ 5.

Kommuner kan direkte eller indirekte deltage i et eller

flere kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse,

som udelukkende udøver distributionsvirksomhed eller

forsyningsvirksomhed efter § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan dog

tillade, at en eller flere kommuner selv varetager den i stk. 1 nævnte

virksomhed, eller at en eller flere kommuner direkte eller indirekte deltager

i varetagelsen af den i stk. 1 nævnte virksomhed i en anden

organisationsform end i et kommunalt fællesskab. Ministeren kan

endvidere tillade, at de i stk. 1 nævnte fællesskaber

direkte eller indirekte udøver anden virksomhed end

distributionsvirksomhed og forsyningsvirksomhed efter § 25, stk. 1, nr. 1, og

stk. 2.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan godkende et

samarbejde mellem to eller flere kommunale fællesskaber, som

udøver naturgasforsyningsvirksomhed efter stk. 1, om en fælles

og samtidig afvikling af den gæld, som ved lovens ikrafttræden

påhvilede fællesskaberne, herunder at de kommunale

fællesskaber bidrager til hinandens gældsafvikling.

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende:

Direkte ledning:

En naturgasrørledning, der supplerer det

sammenkoblede system.

Distribution:

Transport af naturgas via lokale eller regionale

ledningsnet med henblik på levering til kunder.

Distributionsnet:

Lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet.

Distributionsselskab:

Enhver fysisk eller juridisk person, der

varetager distributionsfunktionen.

Forbruger:

Kunde, som køber naturgas til eget forbrug.

Forsyning:

Levering eller salg af naturgas, herunder af flydende

naturgas (LNG), til kunder.

Forsyningspligtigt selskab:

Forsyningsselskab med pligt til at

forsyne forbrugere og potentielle forbrugere i områder, der i henhold

til varmeforsyningsloven er udlagt til naturgasforsyning, og andre, som er

eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet.

Forsyningsselskab:

Selskab med bevilling i henhold til § 25, som

forsyner kunder med naturgas.

Kunde:

Enhver fysisk eller juridisk person, som køber

naturgas med henblik på videresalg eller eget forbrug.

Lager:

Et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og

som ejes eller drives af et naturgasselskab, med undtagelse af den del, der

benyttes til produktionsformål.

Lagerselskab:

Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager

oplagringsfunktionen.

Leverandør:

Enhver fysisk eller juridisk person, der

varetager forsyningsfunktionen.

LNG-facilitet:

En terminal, som anvendes til flydendegørelse

af naturgas eller losning, oplagring og forgasning af LNG (flydende

naturgas).

Naturgasforsyningsnet:

Fællesbetegnelse for transmissions- og

distributionsnet.

Naturgasselskab:

Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager

mindst én af følgende funktioner: produktion, transmission,

distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, herunder

LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller

vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men

ikke er forbruger.

Opstrømsrørledningsnet:

Enhver rørledning

eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er anlagt som en

del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede

naturgas fra et eller flere af sådanne anlæg til et

behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig

kystlandingsterminal.

Sammenkoblet system:

Flere systemer, der er indbyrdes

forbundne.

Supplerende tjenester:

Alle de tjenester, der er nødvendige

for at drive transmissionsnet eller distributionsnet eller LNG-terminaler,

herunder lagring, belastningsudjævning og blanding.

System:

Alle transmissionsnet eller distributionsnet eller

LNG-faciliteter, som ejes eller drives af et naturgasselskab, herunder dettes

og tilknyttede selskabers faciliteter, som yder supplerende tjenester, og som

er nødvendige for at give adgang til transmission eller

distribution.

Systembruger:

Enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner

eller forsynes fra et system.

Transmission:

Transport af naturgas gennem andre former for

højtryksrørledningsnet end opstrømsrørledningsnet

med henblik på levering til kunder.

Transmissionsnet:

Andre former for

naturgashøjtryksrørledningsnet end

opstrømsrørledningsnet.

Transmissionsselskab:

Enhver fysisk eller juridisk person, der

varetager transmissionsfunktionen.

Kapitel 2

Naturgasforbrugernes stilling

§ 7.

Enhver i områder udlagt til naturgasforsyning i

henhold til lov om varmeforsyning og andre, som er eller bliver tilsluttet

naturgasforsyningsnettet, har ret til mod betaling at blive forsynet med

naturgas. Denne forsyningsret indebærer ret til levering af naturgas

gennem et leveringstilbud fra et forsyningspligtigt selskab, jf. § 26,

og ret til valg af leverandør, i det omfang det følger af

reglerne fastsat i medfør af § 8.

Stk. 2. Retten til levering af naturgas gennem et

leveringstilbud fra et forsyningspligtigt selskab, jf. stk. 1, omfatter ikke

forbrugere, som har ret til valg af leverandør, og som gør brug

af denne ret.

Stk. 3. Forbrugere, som har ret til valg af

leverandør, og som gør brug af denne ret, kan

genindtræde i leveringen fra det forsyningspligtige selskab inden for

rimelige frister og på rimelige vilkår.

Stk. 4. Bevillingspligtige selskaber, jf. kapitel 3 og 4,

skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på

objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

§ 8.

Miljø- og energiministeren fastsætter efter

forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg regler om, hvilke

naturgasforbrugere som har ret til valg af leverandør. Reglerne skal

føre til en markedsåbning på

1) 30 pct. af det samlede årlige gasforbrug i Danmark fra lovens

ikrafttræden.

38 pct. af det samlede årlige gasforbrug i Danmark fra den 1.

august 2003.

43 pct. af det samlede årlige gasforbrug i Danmark fra den 1.

august 2008.

Stk. 2. Selskaber med bevilling til forsyning på

faste vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, har ikke ret til valg

af leverandør, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Selskaber med bevilling til forsyning på

faste vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, har ret til

valg af leverandør i forbindelse med køb af naturgas, der

videresælges til naturgasforbrugere i deres bevillingsområde, som

har ret til valg af leverandør, jf. reglerne fastsat i medfør

af stk. 1.

§ 9.

Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser

skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede

system:

1) Transmissionsselskabernes nødvendige omkostninger til

dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i §

11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte opgaver

vedrørende naturgassikkerhed.

2) Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til

dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i §

11, stk. 3, og § 14, stk. 1, nr. 2 og 3, samt pålagte opgaver

vedrørende naturgassikkerhed.

3) Forsyningsselskabernes nødvendige omkostninger til

dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne i §

26, stk. 2, nr. 2, og § 27, stk. 1.

Stk. 2. Transmissions-, distributions-, lager- og

forsyningsselskabers øvrige omkostninger påhviler de

systembrugere, der modtager selskabets ydelser, og opkræves gennem det

enkelte selskabs tariffer.

Stk. 3. Hvor det er teknisk gennemførligt, skal

betaling for naturgas ske efter målt forbrug i et direkte kundeforhold

mellem forbruger og forsyningsselskab, uanset om forbrugeren er lejer,

andelshaver eller ejer.

Kapitel 3

Naturgasforsyningsnet og lager

Transmissions-, distributions- og lagerbevillinger

§ 10.

Transmissions-, distributions- og lagervirksomhed kan

kun udøves efter bevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder

kravene i § 28.

Stk. 2. Bevilling meddeles af miljø- og

energiministeren for et nærmere afgrænset område. Bevilling

gives for mindst 20 år.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

behandling af ansøgning om bevilling.

§ 11.

Transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal

sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med

tilhørende ydelser i egne net, herunder

1) vedligeholde, om- og udbygge naturgasforsyningsnettet i

forsyningsområdet i fornødent omfang,

2) opretholde den fysiske balance i nettet,

3) stille fornøden transportkapacitet til rådighed,

4) sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet og

5) forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysninger om

måling af naturgas, der transporteres gennem nettet.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1,

herunder regler om afgrænsning af opgaverne.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan beslutte,

at transmissions- og distributionsselskaber i samarbejde skal

iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv

energianvendelse, miljøforbedringer og sikkerhed ved

naturgasanvendelse. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler eller træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for

aktiviteterne og om godkendelse af disse.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan beslutte,

at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1, nr. 2, med

mindst et års varsel overføres til en systemoperatør.

§ 12.

Et transmissionsselskab skal

1) i fornødent omfang tilslutte distributionsnet samt

forbrugere,

2) sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra

transmissionsnettet,

3) varetage forsyningssikkerheden, samarbejde med andre

transmissionsselskaber i Danmark og i andre lande med henblik på en

effektiv udveksling af naturgas,

5) udarbejde planer for det fremtidige behov for

transmissionskapacitet,

6) sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det

samlede naturgasforsyningssystem, således at den fysiske balance i

nettet kan opretholdes, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, og

7) overholde bestemmelserne i Rådets direktiv om transit af

naturgas gennem de overordnede net.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1,

herunder regler om afgrænsning af opgaverne. Miljø- og

energiministeren kan endvidere give pålæg om ændringer i

forsyningssikkerheden.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan beslutte,

at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1, nr. 2, 3, 4,

5 og 6, med mindst et års varsel overføres til en

systemoperatør.

§ 13.

Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige

ændringer i bestående transmissionsnet kan kun foretages efter

forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren.

Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er

tilstrækkeligt behov for udbygningen. Tilladelsen kan betinges af

overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering

og drift af nettet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og

bortskaffelse af anlæg.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

behandling af ansøgning om tilladelse.

§ 14.

Et distributionsselskab skal

i fornødent omfang tilslutte forbrugere til

distributionsnettet,

2) markedsføre naturgas i områder udlagt til

naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning med henblik på at

reducere miljøbelastningen ved forbrugernes energiforbrug og

3) tilbyde forbrugere, som ikke har ret til valg af leverandør,

jf. kapitel 2, rådgivning om energibesparelser.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren

fastsætter regler om indholdet af distributionsselskabets

forpligtelser, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om indholdet af distributionsselskabets forpligtelser

i henhold til stk. 1, nr. 1, om, at distributionsselskabet skal

kortlægge naturgasforbruget og planlægge og sikre

gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet, samt om

samarbejde mellem flere distributionsselskaber og forsyningsselskaber om

udførelsen af forpligtelserne vedrørende markedsføring,

jf. stk. 1, nr. 2, og § 26, stk. 2, nr. 2, og rådgivning om

energibesparelser, jf. stk. 1, nr. 3, og § 27, stk. 1.

§ 15.

Et lagerselskab skal

1) måle leverancer af naturgas til og fra lageret,

2) forsyne brugerne af lageret med de nødvendige oplysninger om

måling af naturgas, der tilføres og udtrækkes fra lageret,

og

3) stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed for

transmissionsselskabers varetagelse af forsyningssikkerheden, jf. § 12, stk.

1, nr. 3.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1,

herunder om afgrænsningen af opgaverne og den nødvendige

lagerkapacitet, der skal stilles til rådighed til

nødforsyningsformål.

LNG-faciliteter

§ 16.

Etablering af LNG-faciliteter kan kun foretages efter

forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren.

Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er

tilstrækkeligt behov for LNG-faciliteten. Tilladelsen kan betinges af

overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering

og drift af LNG-faciliteten, herunder sikkerhedsstillelse for

bortskaffelse.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

behandling af ansøgning om tilladelse.

Direkte ledninger

§ 17.

Direkte ledninger kan kun anlægges efter

tilladelse fra miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren

forinden har fået afslag på en anmodning om adgang til systemet,

jf. § 18, og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved

forelæggelse for Energitilsynet.

Stk. 3. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af

vilkår som nævnt i § 13, stk. 1, sidste pkt.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

behandling af ansøgning om tilladelse.

Adgang til systemet

§ 18.

Naturgasselskaber og kunder med ret til valg af

leverandør har ret til mod betaling at benytte transmissions- og

distributionsnet til transport af naturgas, at benytte lagre, når det

er teknisk nødvendigt for at give effektiv adgang til transmissions-

eller distributionsnet, og at benytte LNG-faciliteter (systemet), jf. dog

stk. 2, 3 og 6, §§ 19 og 20.

Stk. 2. Retten til at benytte systemet, jf. stk. 1, er

betinget af, at reglerne for gastransport fastsat i medfør af § 23,

stk. 1, om benyttelse af systemet overholdes.

Stk. 3. Transmissions-, distributions-, lager- og

LNG-selskaber kan nægte adgang til systemet i henhold til stk.

1,

hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet,

hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de

forpligtelser, som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6,

eller

på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer

med kontrakter, der indeholder en mindsteaftageforpligtelse

(take-or-pay-vilkår), jf. § 22.

Stk. 4. Afslag på en anmodning om adgang til

systemet, jf. stk. 3, skal begrundes.

Stk. 5. Energitilsynet behandler klager over afslag

på anmodninger om adgang til systemet, jf. stk. 3. Energitilsynet

træffer afgørelse hurtigst muligt eller om muligt senest 12 uger

efter, at klagen er blevet indbragt.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at adgang til systemet med henblik på

levering til en kunde her i landet med ret til valg af leverandør kan

nægtes, hvis en tilsvarende kunde i leverandørens

hjemland ikke har ret til valg af leverandør.

§ 19

. Naturgasselskaber og kunder med ret til valg af

leverandør kan benytte transmissionsnet, lagre og LNG-faciliteter, jf.

§ 18, stk. 1, med henblik på at indgå forsyningsaftaler med

hinanden.

Stk. 2. Anmodning om benyttelse af transmissionsnet,

lagre og LNG-faciliteter efter § 18 rettes til det transmissions-,

lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet

ønskes benyttet.

Stk. 3. Priser og betingelser for benyttelse af

transmissionsnet, lagre og LNG-faciliteter efter § 18 fastsættes

ved forhandling mellem transmissions-, lager- eller LNG-selskabet og

ansøgeren om brug af transmissionsnet, lagre eller LNG-faciliteter.

Transmissions-, lager- og LNG-selskaber skal offentliggøre de

kommercielle hovedvilkår for benyttelse af transmissionsnet, lagre og

LNG-faciliteter efter § 18 senest en måned efter lovens

ikrafttrædelse og herefter en gang om året.

Stk

. 4. Transmissions-, lager- og LNG-selskaber skal

hurtigst muligt indlede forhandlinger med ansøgere om

benyttelse af transmissionsnet, lagre eller LNG-faciliteter

efter § 18.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren

fastsætter regler om bilæggelse af tvister i forbindelse med

forhandlinger om adgang til transmissionsnet, lagre og LNG-faciliteter efter

§ 18.

§ 20

. Anmodning om transport i distributionsnet efter § 18

rettes til det distributionsselskab gennem hvis net, naturgassen

ønskes transporteret.

Stk. 2. Priser og betingelser for transport i

distributionsnet efter § 18 fastsættes af distributionsselskabet, jf.

kapitel 7. Distributionsselskabet skal offentliggøre tariffer og

betingelser for brug af distributionsnettet til transport efter

§ 18.

Stk. 3. Distributionsselskabet skal give ansøgere

om transport i distributionsnettet efter § 18 adgang til transport hurtigst

muligt.

Stk

. 4. Distributionsselskabet skal hurtigst muligt

indlede forhandlinger med andre distributionsselskaber om priser og

betingelser for transport af naturgas gennem selskabets net til andre

distributionsnet.

§ 21.

Miljø- og energiministeren fastsætter efter

forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg regler for adgang til

opstrømsrørledningsnet, herunder faciliteter, som yder tekniske

tjenester i forbindelse med sådan adgang, bortset fra de dele af

sådanne net og faciliteter, der benyttes til lokale

produktionsaktiviteter ved et felt, hvor gassen produceres.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren

fastsætter regler om bilæggelse af tvister vedrørende

adgang til opstrømsrørledningsnet.

§ 22.

Hvis et naturgasselskab får eller forventer at

få alvorlige økonomiske og finansielle problemer på grund

af sine mindsteaftageforpligtelser (take-or-pay-forpligtelser) i henhold til

en eller flere kontrakter om køb af naturgas, kan det ansøge om

en midlertidig undtagelse fra reglerne om adgang til systemet i § 18.

Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler

herom.

Regler for gastransport

§ 23.

Transmissionsselskaber fastsætter i samarbejde med

distributions-, lager- og LNG-selskaber regler for benyttelse af systemet

(regler for gastransport).

Stk. 2. De i medfør af stk. 1 fastsatte regler

skal være objektive og ikkediskriminerende samt tilgængelige for

brugere og potentielle brugere af systemet.

Stk. 3. Reglerne skal anmeldes til miljø- og

energiministeren.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte nærmere retningslinjer for udarbejdelsen af reglerne og

reglernes indhold samt give pålæg om ændring af

reglerne.

Stk. 5. Klager over reglerne fastsat i medfør af

stk. 1 kan indbringes for miljø- og energiministeren.

Kapitel 4

Forsyningsvirksomhed

§ 24.

Forsyning af kunder, som ikke har ret til valg af

leverandør, jf. kapitel 2, kræver bevilling. Bevilling kan gives

til selskaber, som opfylder kravene i § 28.

Stk. 2. Bevilling meddeles af miljø- og

energiministeren for et nærmere afgrænset område. Bevilling

gives for mindst fem år.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

behandling af ansøgninger om bevilling.

§ 25.

Der kan gives

1) bevilling til forsyning på faste vilkår og

2) bevilling til forsyning på individuelle

vilkår.

Stk. 2. Et selskab, som ved lovens ikrafttræden

lovligt udøvede forsyningsvirksomhed, kan opnå bevilling

til forsyning på faste vilkår efter stk. 1, nr. 1, som

også omfatter forsyning af forbrugere med et aftag på over

300.000 m3 pr. år efter ensartede landsdækkende

retningslinjer, jf. stk. 4.

Stk. 3. Aftaler om salg af naturgas mellem selskaber, som

har bevilling i henhold til stk. 1, nr. 2, og selskaber, som har bevilling i

henhold til stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, skal indeholde bindende

videresalgspriser og forbrugerpriser, herunder andre betingelser. I

tilfælde af manglende enighed træffer miljø- og

energiministeren afgørelse herom.

Stk. 4. De i stk. 2 nævnte ensartede

landsdækkende retningslinjer for salg af naturgas til forbrugere

med et aftag på over 300.000 m3 pr. år aftales mellem

selskaber, som har bevilling i henhold til stk. 2, og selskaber, som har

bevilling i henhold til stk. 1, nr. 2. Retningslinjerne godkendes af

miljø- og energiministeren. I tilfælde af manglende enighed

fastsætter miljø- og energiministeren retningslinjerne. I

tilfælde af uenighed om salget mellem selskaberne kan Energitilsynet

inden for rammerne af disse retningslinjer træffe afgørelse

herom.

§ 26.

Selskaber med bevilling til forsyning på faste

vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, har forsyningspligt over

for forbrugerne i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til

lov om varmeforsyning og andre, som er eller bliver tilsluttet

naturgasforsyningsnettet (forsyningspligtige selskaber).

Stk. 2. Et forsyningspligtigt selskab skal

1) tilbyde tilstrækkelige leverancer af naturgas som

nævnt i § 7 og

2) markedsføre naturgas i områder udlagt til

naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning med henblik på at

reducere miljøbelastningen ved forbrugernes energiforbrug.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren

fastsætter regler om indholdet af bevillingshaverens forpligtelser, jf.

stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om indholdet af bevillingshaverens forpligtelser i

henhold til stk. 1 samt om samarbejde mellem flere bevillingshavere om

udførelsen af forpligtelserne vedrørende markedsføring,

jf. i øvrigt § 14, stk. 3.

§ 27.

Selskaber med bevilling til forsyning i henhold til §

25, stk. 1, nr. 1 og 2, samt stk. 2, skal tilbyde forbrugerne

rådgivning om energibesparelser.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren

fastsætter regler om indholdet af bevillingshaverens forpligtelser, jf.

stk. 1.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at bevillingshaveren skal planlægge og sikre

gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet, samt om

samarbejde mellem flere bevillingshavere om udførelsen af

forpligtelserne vedrørende rådgivning om energibesparelser, jf.

i øvrigt § 14, stk. 3.

Kapitel 5

Generelle bestemmelser om bevillinger

§ 28.

Bevillinger i medfør af loven kan kun meddeles

til ansøgere, der skønnes at have den fornødne

sagkundskab og økonomiske baggrund.

Stk. 2. I bevillinger kan der ud over de vilkår,

der er nævnt i denne lov, fastsættes andre objektive og

ikkediskriminerende vilkår, herunder vilkår, som er

nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-retten på

området.

§ 29.

Miljø- og energiministeren kan stille

vilkår om, at ministeren i tilfælde af inddragelse af bevillinger

efter § 33 kan udpege naturgasselskaber til at varetage de

bevillingspligtige aktiviteter, indtil en ny bevilling meddeles.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan stille

vilkår om, at ministeren i tilfælde af, at en

bevillingshaver ikke ønsker at bevare sin bevilling, men samtidig

ønsker at fastholde ejerskabet af anlæggene, kan udpege

naturgasselskaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 3. Naturgasselskaber, der udpeges efter stk.

1 og 2, kan indregne eventuelle driftstab, som følger af

varetagelse af de pågældende bevillingspligtige

aktiviteter, i priserne, jf. § 37, stk. 1.

§ 30.

Miljø- og energiministeren fører tilsyn

med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne.

Stk. 2. Bevillingshaverne skal efter regler fastsat af

miljø- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet

med tilsynet.

Stk. 3. Bevillingshaverne skal efter regler fastsat af

miljø- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med

ministerens behandling og vurdering af bevillinghaverens planlægnings-,

forsknings- og udviklingsopgaver, herunder de i § 11, stk. 3, og §

12, stk. 1, nr. 5, nævnte aktiviteter.

Stk. 4. Bevillingshavere til distributions-,

transmissions- og lagervirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til

gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan i

særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 4.

§ 31.

Efter fem år og med et forudgående varsel

på et år kan der fastsættes nye vilkår i en

bevilling.

§ 32.

Bevillinger efter denne lov er undtaget fra

retsforfølgning og kan hverken direkte eller indirekte overdrages til

andre, medmindre miljø- og energiministeren tillader overdragelsen og

godkender vilkårene herfor.

§ 33.

En bevilling eller tilladelse kan inddrages,

hvis

1) bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller

regler udstedt i medfør af loven gentagne gange overtrædes,

2) der i en ansøgning om bevilling eller tilladelse i

tilknytning til ansøgningen er givet urigtige eller vildledende

oplysninger eller

3) indehaveren af bevillingen eller tilladelsen anmelder

betalingsstandsning, indgiver konkursbegæring eller erklæres

konkurs.

Stk. 2. Hvis en overtrædelse som nævnt i stk.

1 kan afhjælpes, kan miljø- og energiministeren meddele

indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine

forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen.

Stk. 3. Beslutning efter stk. 1, nr. 1 og 2,

træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af miljø- og

energiministeren.

Kapitel 6

Overdragelse

§ 34.

Inden et distributionsnet, som ejes af en

bevillingshaver, eller ejerandele i selskaber, der ejer sådanne net,

kan afstås til andre, skal staten forud tilbydes at købe

distributionsnettet eller ejerandelen. Forkøbsretten udøves

på statens vegne af miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Forkøbsretten bortfalder, hvis ministeren

ikke inden tre måneder, fra tilbuddet er kommet frem, tilkendegiver at

ville udnytte denne. Prisen fastsættes på almindelige

markedsvilkår. Ved uenighed fastsættes prisen og

betalingsvilkårene af Energitilsynet.

Stk. 3. En aftale, som indgås i strid med stk. 1,

er ugyldig.

§ 35.

En kommune skal i forbindelse med salg af et

naturgasselskab eller andele eller aktier m.v. i et naturgasselskab

opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i

naturgasselskabet og nettoprovenuet ved salget.

Stk. 2. Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver form for

hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende

af

1) et naturgasselskab,

2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over et

naturgasselskab eller

3) kapitalandele, som i naturgasselskabet besiddes direkte eller

indirekte.

Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Energitilsynet

efter regler fastsat af tilsynet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder

også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et

selskab m.v., som kommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i,

eller hvis kommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse

m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i et

naturgasselskab. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis

kommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller

overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt.

Stk. 5. Energitilsynet træffer afgørelse om,

hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende

denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte eller

indirekte andel af indskudskapitalen i naturgasselskabet og nettoprovenuet

ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4.

Stk. 6. Energitilsynet giver senest den 1. juni hvert

år Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det

beløb, som en kommune, jf. stk. 5, direkte eller indirekte har

opnået i nettoprovenu ved salg.

Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens

statstilskud efter bestemmelsen i § 10 i lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte

beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8.

Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som

beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får rådighed over

provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det år, hvor

reduktionen i statstilskuddet til kommunen sker. Forrentningen beregnes af

nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som

nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto

den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen

skal beregnes.

Stk. 9. Ved naturgasselskab i denne bestemmelse

forstås ethvert selskab, der udøver aktiviteter, som er omfattet

af § 2.

Kapitel 7

Priser og betingelser for naturgas

Naturgasselskabernes priser og betingelser

§ 36.

Prisen for naturgas opgjort efter brændværdi

kan over for forbrugere uden adgang til valg af leverandør, jf.

kapitel 2, ikke overstige forbrugerprisen inklusive statsafgifter på en

tilsvarende mængde fyringsgasolie. Miljø- og energiministeren

fastsætter den nærmere beregningsmetode herfor efter

forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg.

Stk. 2. Prisen for naturgas til forbrugere uden adgang

til valg af leverandør, jf. kapitel 2, som ikke har et reelt

brændselsalternativ, skal stå i et rimeligt forhold til prisen

for naturgas til tilsvarende forbrugere, som har et reelt

brændselsalternativ.

§ 37.

Priserne for ydelser fra distributionsselskaber og

forsyningspligtige selskaber fastsættes under hensyntagen til

selskabernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger,

tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og

afskrivninger samt forrentning af kapital.

Stk. 2. Priserne skal være i overensstemmelse med

de i stk. 3 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med

henblik på dækning af de i stk. 1 nævnte omkostninger ved

en effektiv drift af selskabet.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte generelle indtægtsrammer for de i stk. 1 nævnte

selskaber for et nærmere angivet antal år og regler herom.

Inden for de nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årlige

indtægtsrammer for selskaberne.

Stk. 4. Energitilsynet kan give dispensation fra de af

tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at

selskabet kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i

bevillingen, i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.

Stk. 5. Enhver form for indtægt i selskabet skal

medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige

aktiviteter. Dette gælder dog ikke overskud i form af

ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til

indtægtsrammerne. Sådanne overskud kan anvendes til

henlæggelser til fremtidige investeringer, nedsættelse af priser

eller ekstraordinær forrentning af indskudskapitalen.

Stk. 6. Distributionsselskabernes og de

forsyningspligtige selskabers prisfastsættelse af deres ydelser skal

ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til,

hvilke omkostninger de enkelte brugere af nettet og forbrugere giver

anledning til.

Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler for

beregning af driftsmæssige afskrivninger,

opgørelsen af selskabernes kapital, herunder eventuel

indskudskapital,

de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning efter stk. 1,

og

4) anvendelsen af overskud efter stk. 5.

Stk. 8. Kommuner må ikke yde tilskud til kommunal

distributionsvirksomhed eller forsyningsvirksomhed efter § 25, stk. 1, nr. 1,

og stk. 2, jf. § 5.

§ 38.

Priser og betingelser for ydelser fra

transmissions-, lager- og LNG-selskaber skal fastsættes

således, at der ikke diskrimineres mellem systembrugerne.

Stk. 2. Energitilsynet fører tilsyn med prisernes

og betingelsernes rimelighed, jf. stk. 1.

§ 39.

Priser og betingelser for ydelser fra selskaber med

bevilling til forsyning på individuelle vilkår, jf. § 25, stk. 1,

nr. 2, og selskaber, som forsyner kunder med ret til valg af

leverandør, fastsættes ved forhandling mellem det

pågældende selskab og køberen af ydelsen.

Stk. 2. Energitilsynet fører tilsyn med prisernes

og betingelsernes rimelighed, jf. stk. 1.

Tilsyn med priser, fastsættelse af regler

§ 40.

Transmissions-, distributions-, lager-, LNG- og

forsyningspligtige selskaber, jf. §§ 10 og 26, skal til Energitilsynet

anmelde:

Priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af

bevillingerne, samt for ydelser fra LNG-selskaber og grundlaget for

fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets

nærmere bestemmelse.

Anmodninger og aftaler om transit, herunder forhandlede priser og

betingelser.

3) Dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af

aktiviteter.

4) Opgørelser af indskudskapital.

5) Regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter tilsynets

nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og

tilsynet med de i § 37 nævnte indtægtsrammer.

Stk. 2. Energitilsynet kan fastsætte regler om

anmeldelser efter stk. 1.

§ 41.

Hvis Energitilsynet finder, at priser og betingelser

må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan

tilsynet give påbud om ændring af priser og betingelser.

Stk. 2. Finder Energitilsynet, at priser, betingelser

eller aftaler må anses for at give en miljømæssig eller

samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig anvendelse af energi, kan

tilsynet, efter at forhandlinger med de berørte parter har fundet

sted, give påbud om ændring heraf.

Kapitel 8

Energitilsynet

§ 42.

Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod

behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven få adgang

til et selskabs lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og

tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer,

bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand ved

udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.

§ 43.

Energitilsynet gør miljø- og

energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan

have betydning for løsningen af opgaverne med blandt andet udstedelse,

ændring og kontrol med bevillinger.

§ 44.

Udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver

efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven betales af de

selskaber, som Energitilsynet fører tilsyn med. Miljø- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at der skal betales gebyr for indbringelse af

en klage for Energitilsynet.

Kapitel 9

Oplysningspligt, fortrolighed, regnskabsforhold

§ 45.

Miljø- og energiministeren, Energitilsynet og

Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i

forbindelse med udøvelsen af tilsyn indhente oplysninger, som er

nødvendige til varetagelsen af deres opgaver, hos bevillingspligtige

selskaber, ikkebevillingspligtige naturgasleverandører,

LNG-selskaber og berørte systembrugere, herunder

forbrugere.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan til sikring

af prisgennemsigtighed og forsyningssikkerhed, til brug for

fastsættelse af regler om markedsadgang, jf. § 8, og til

opfølgning af energi- og miljøpolitiske

målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige

datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge bevillingspligtige

selskaber, ikkebevillingspligtige naturgasleverandører og

LNG-selskaber at udarbejde og udlevere nærmere angivne

oplysninger vedrørende selskabernes driftsmæssige forhold og om

de i selskabet købte og solgte ydelser.

Stk. 3. Bevillingspligtige selskaber,

ikkebevillingspligtige naturgasleverandører og LNG-selskaber

skal efter anmodning meddele transmissions-, distributions- og

lagerselskaber tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og

oplagring af naturgas kan foregå på en måde, der er

forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system.

§ 46.

Bevillingspligtige selskaber og LNG-selskaber skal

behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som

de modtager under udøvelsen af deres virksomhed,

fortroligt. Oplysningerne skal dog anmeldes eller meddeles til miljø-

og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet, i det omfang

det følger af §§ 40 og 45.

Stk. 2. Transmissions-, distributions-, lager- og

LNG-selskaber må ikke i forbindelse med det pågældende

selskabs eller tilknyttede selskabers køb og salg af naturgas misbruge

forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de har fået

fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til

systemet.

Stk. 3. Transmissions-, distributions-, lager- og

LNG-selskaber skal over for Energitilsynet dokumentere, at der i selskaberne

er udarbejdet administrative procedurer med henblik på, at misbrug som

anført i stk. 2 ikke finder sted.

§ 47.

Naturgasselskaber skal udarbejde årsregnskaber og

lade disse revidere i henhold til årsregnskabsloven.

Årsregnskaberne skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Naturgasselskaber skal i deres interne

regnskabsføring føre separate regnskaber for deres

transmissions-, distributions- og lageraktiviteter, og, hvor det er relevant,

føre separate konsoliderede regnskaber for ikkenaturgasrelaterede

aktiviteter. Selskaberne skal føre interne separate regnskaber for

forsyning på faste vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og stk.

2.

Stk. 3. Naturgasselskaber skal føre og revidere

regnskaber for aktiviteter nævnt i stk. 2, som de ville skulle

gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev

udført af særskilte selskaber.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte nærmere regler om selskabernes regnskabsføring

efter stk. 2 og 3.

Kapitel 10

Sanktionsbestemmelser

§ 48.

Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud

meddelt af Energitilsynet i medfør af § 41, kan Energitilsynet som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller

ugentlige bøder.

Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1

nævnte bøder.

§ 49.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) driver distributions-, transmissions-, lager- og

forsyningsvirksomhed efter §§ 10 og 24 uden bevilling,

2) etablerer transmissionsnet, LNG-faciliteter eller direkte

ledninger efter §§ 13, 16 og 17 uden tilladelse,

3) tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse

efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,

4) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven,

herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

5) overtræder § 46, stk. 1 eller 2, eller

6) meddeler miljø- og energiministeren, Energitilsynet eller

Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter

anmodning undlader at afgive oplysninger.

§ 50.

I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der

fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne eller

vilkår eller påbud udstedt i henhold til reglerne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

Kapitel 11

Klager, Energiklagenævn m.m.

§ 51.

Energiklagenævnet behandler klager over

afgørelser truffet af miljø- og energiministeren eller af

Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Miljø- og energiministerens og

Energitilsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn.

Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den

endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden

fire uger efter, at afgørelsen er meddelt.

§ 52.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

regler om

adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller

regler udstedt i henhold til loven træffes af miljø- og

energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse afgørelser

ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet,

2) at afgørelser truffet af en institution under Miljø-

og Energiministeriet eller af Energitilsynet i henhold til en

bemyndigelse efter § 54 ikke skal kunne indbringes for miljø-

og energiministeren, og

3) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for

Energiklagenævnet.

§ 53.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om Energiklagenævnets sammensætning ved

nævnets behandling af afgørelser efter denne lov eller regler

udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Energiklagenævnets formand kan efter

nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på

nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler

udstedt i henhold til loven.

§ 54.

Miljø- og energiministeren kan bemyndige

Energitilsynet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt ministeren.

Kapitel 12

Ekspropriation, erstatning

§ 55.

Til etablering af de nødvendige

naturgastransmissionsanlæg for transmissionsselskabers virksomhed kan

miljø- og energiministeren, når almenvellet kræver det,

tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Stk. 2. Ekspropriation i henhold til stk. 1 finder sted

efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom.

§ 56.

Bevilingshavere skal erstatte skader, der forvoldes ved

den i henhold til bevilling udøvede virksomhed, selv om skaden er

hændelig.

Stk. 2. Har skadelidende ved forsæt eller grov

uagtsomhed medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller

bortfalde.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses-, ophævelses- og

overgangsbestemmelser

§ 57.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 294 af 7. juni

1972 om naturgasforsyning.

§ 58.

Bekendtgørelse nr. 654 af 2. september 1998 om

beregning af den maksimale naturgaspris forbliver i kraft, indtil den

ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af §

36, stk. 1.

§ 59.

Et selskab, som ved lovens ikrafttræden lovligt

udøvede virksomhed, og som efter denne lov er bevillingspligtigt, har

ret til at få bevilling til sin virksomhed, når

1) selskabet erklærer at ville opfylde de forpligtelser,

som det pålægges efter bestemmelserne i loven og i

bevillingen, og

2) selskabet opfylder de i denne lov stillede krav for at kunne

meddeles bevilling.

§ 60.

Godkendelser til etablering og ændringer af

transmissionsnet, som er givet efter bestemmelserne i den hidtil

gældende lov om naturgasforsyning, opretholdes i overensstemmelse med

deres indhold og varighed.

Stk. 2. Et bevillingspligtigt selskab kan, når det

inden en af miljø- og energiministeren fastsat frist indgiver

fornøden ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte

sin virksomhed uden bevilling, indtil miljø- og energiministeren har

afgjort ansøgningen, forudsat at det ansøgende selskab

overholder lovens bestemmelser for virksomheden.

§ 61.

Distributionsselskaber og forsyningsselskaber, som

varetager aktiviteter, der efter nærværende lovs

ikrafttræden kræver bevilling efter § 25, stk. 1, nr. 1, og stk.

2, skal ved lovens ikrafttræden og efter Energitilsynets nærmere

bestemmelse udarbejde en opgørelse over kapitalforhold før

nærværende lovs ikrafttræden. Selskaberne skal herefter

udarbejde en åbningsbalance, der udformes efter retningslinjer fastsat

af Energitilsynet, og som vil skulle danne grundlag for den fremtidige

prisfastsættelse efter bestemmelserne i denne lov. Opgørelsen og

åbningsbalancen fremsendes til Energitilsynet inden en af tilsynet

fastsat frist.

Stk. 2. Selskaberne nævnt i stk. 1 skal inden en af

Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes

størrelsen af aktiver og passiver er fastsat.

Stk. 3. Energitilsynet træffer afgørelse om,

hvorvidt de af selskaberne fremsendte opgørelser og

åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes.

Stk. 4. Såfremt et selskab ikke har opfyldt sine

forpligtelser efter stk. 1 og 2, inden for den af Energitilsynet fastsatte

frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og

åbningsbalancen.

§ 62.

Kontrakter om levering af naturgas til kunder

indgået inden denne lovs ikrafttræden kan løbe

uændret videre.

§ 63.

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 18. juni

1999, som ændret ved lov nr. 1099 af 29. december 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 10, stk. 6, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 6

. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune

reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om

nettoprovenuet, som Energitilsynet har givet meddelelse om i medfør af

følgende bestemmelser:

1) § 37, stk. 6, samt rentetilskrivning efter § 37, stk. 7 og 8, i lov

om elforsyning.

2) § 35, stk. 6, samt rentetilskrivning efter § 35, stk. 7 og 8, i lov

om naturgasforsyning.

3) § 23 e, stk. 6, samt renteskrivning efter § 23 e, stk. 7 og 8, i lov

om varmeforsyning.

Stk. 7. Hvis de beløb, der er nævnt i stk.

6, overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de

følgende år.«

§ 64.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

overgangsregler.

§ 65.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Officielle noter

Lignende dokumenter