Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje og forskellige andre love. (Gennemgribende forbedrede lejemål, landsdækkende huslejenævn, fællesantenner og Grundejernes Investeringsfond)

1999/1 TBL 226Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget29. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af

Boligudvalget den 24. maj 2000

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

leje og forskellige andre love.

(Gennemgribende forbedrede

lejemål, landsdækkende huslejenævn, fællesantenner og

Grundejernes Investeringsfond)

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev

henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og

har herunder stillet spørgsmål til by- og boligministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets

spørgsmål til by- og boligministeren og dennes svar herpå

er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et mindretal

(Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Disse medlemmer gør opmærksom på, at mindretallet

repræsenterer et flertal i Folketinget.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis, Dansk Folkepartis, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3.

behandling.

Lissa Mathiasen (S)

nfmd.

Læs alt

Niels Bloch Jespersen (S)

René Skau Björnsson (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S) Sandy Brinck (S)

Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD)

Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Gyda Kongsted (V) Rikke Hvilshøj (V)

Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (FRI)

Pernille Sams (KF) Jens Heimburger (KF)

Egil Møller (DF)

Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til by- og

boligministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 15, 16 og 17 og svarene

herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet, Socialistisk

Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Det Radikale Venstre.

Spørgsmål 15:

Hvordan agter ministeren at gennemføre en

undersøgelse af huslejenævnenes praksis vedrørende

fastsættelsen af lejen for gennemgribende forbedrede lejemål?

Svar:

Det er min hensigt at følge udviklingen på

dette område nøje, så det kan vurderes, om de

foreslåede justeringer og præciseringer har den tilsigtede

virkning.

Hvis der i denne forbindelse viser sig et behov for at

foretage nærmere undersøgelser, vil dette f.eks. kunne ske i

form af stikprøver af huslejenævnenes praksis.

Spørgsmål 16:

Kan ministeren bekræfte, at reglen i § 5, stk. 3, om

en orientering af lejerne eller beboerrepræsentanterne gælder ved

alle nye § 5, stk. 2-forbedringer?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at reglen i det foreslåede

stk. 3 om orientering af lejere og beboerrepræsentanter ved udlejning

efter § 5, stk. 2, gælder, når et lejemål, som er forbedret

efter § 5, stk. 2, første gang udlejes. Dette gælder også

ved bytte, som i lejelovens forstand er genudlejning.

Dette indebærer, at hver gang et lejemål i en

ejendom er blevet forbedret efter § 5, stk. 2, og skal udlejes for

første gang, skal den foreslåede ordning benyttes.

Når et lejemål en gang har været lejet

ud efter § 5, stk. 2, finder ordningen dermed ikke anvendelse ved fremtidige

udlejninger af det pågældende lejemål.

Spørgsmål 17:

Kan ministeren bekræfte, at udlejeren, jf. ordlyden

af § 5, stk. 3, bør orientere lejerne/beboerrepræsentanterne

skriftligt?

Svar:

Efter den foreslåede ordning er det valgfrit for

udlejeren, om orienteringen skal ske skriftligt f.eks. ved opslag i et

udhængsskab eller ved brev, men jeg kan bekræfte, at

bestemmelsens ordlyd, herunder at udlejeren skal oplyse om bestemmelsens

indhold, lægger op til, at orienteringen sker skriftligt.

Samtidig skal det bemærkes, at de retsvirkninger,

som knytter sig til orienteringen, indebærer, at udlejeren vil sikre

sig et bevis for, at orienteringen er sket i tilfælde af, at der

efterfølgende opstår en tvist herom. Dette lader sig naturligvis

bedst gøre, hvis orienteringen er sket skriftligt.

Lignende dokumenter