Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om leje

2001/1 LSF 39Lovforslag som fremsatFolketinget23. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. oktober 2001 af

Keld Albrechtsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag

til

Lov om leje

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven gælder for leje herunder fremleje af hus

eller husrum.

Stk. 2. Loven gælder, selv om lejen skal betales

med andet end penge, herunder ved arbejde.

Stk. 3. Loven gælder dog ikke for aftaler om leje

af bolig med fuld kost eller for aftaler mellem et hotel og dets

gæster.

§ 2.

Loven gælder ikke, i det omfang lejeforholdet er

omfattet af særlige regler i anden lovgivning.

Stk. 2. Loven gælder ikke, i det omfang

lejeforholdet er et led i et ansættelsesforhold under staten eller

under en institution, hvortil staten yder tilskud, når løn- og

andre ansættelsesvilkår er godkendt af staten. Loven gælder

heller ikke lejeforhold, der er et led i et ansættelsesforhold under en

amtskommune, en kommune eller en selvejende institution, hvormed en

amtskommune eller en kommune har indgået overenskomst om institutionens

drift, når løn- og andre ansættelsesvilkår er

godkendt af kommunernes lønningsnævn.

Stk. 3. Loven gælder ikke for leje af boliger, som

er omfattet af § 1 i lov om leje af almene boliger.

Stk. 4. Loven gælder ikke for lejeforhold, som er

Læs alt

omfattet af lov om leje af erhvervslokaler m.v.

§ 3.

Flere ejerlejligheder, der henhører under samme

ejerforening, og som ejes af samme udlejer, samt flere udlejede

andelslejligheder, der henhører under samme andelsforening, anses i

denne lov som én ejendom.

Stk. 2. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer,

opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, eller har disse

ejendomme fælles friarealer eller nogen form for

driftsfællesskab, anses disse ligeledes i denne lov som én

ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller

samnoteret i tingbogen.

Stk.

3. Flere udlejede andelslejligheder, der

henhører under samme andelsforening, anses i denne lov som én

ejendom.

§ 4.

Lovens regler om beboelseslejligheder finder også

anvendelse, når en lejlighed delvis er udlejet til andet end beboelse.

Reglerne i kapitel 12 gælder dog ikke for lokaler omfattet af § 1, stk.

2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v.

§ 5.

Lovens kapitel 12 gælder ikke for enkelte

værelser til beboelse, hvor værelset er en del af udlejerens

beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller tofamilieshus, som

udlejeren bebor.

§ 6.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til

skade for lejeren.

Kapitel 2

Lejeaftalen

§ 7.

En lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal

udfærdiges skriftligt. Aftaler om beboelseslejligheder eller

enkeltværelser skal endvidere udfærdiges på en autoriseret

blanket.

Stk. 2. En lejeaftale anses for indgået på

lovens vilkår, i det omfang der ikke udtrykkeligt er fastsat andet i

aftalen.

Stk. 3. Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den

for at udgøre det beløb, der er rimeligt under hensyn til det

lejedes værdi, jf. § 82. Bevisbyrden ligger hos udlejer, såfremt

der er uenighed om huslejens sammensætning.

Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet

end beboelse, skal det udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen,

hvilke udgifter lejeren ud over lejen skal betale vedrørende det

lejede. Dette gælder dog ikke for udgiftsarter, der ikke er kendte ved

lejeaftalens indgåelse. Den anslåede størrelse af den

enkelte udgift skal være angivet. Indeholder lejeaftalen ikke disse

oplysninger, kan udlejer ikke opkræve de pågældende

udgifter.

Stk. 5. Anvendes ikke autoriserede blanketter,

gælder lejelovens almindelige vilkår.

Stk. 6. For lokaler som nævnt i stk. 4 skal det

endvidere udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke

udgifter der ud over brændsel indgår i varmeregnskabet. Stk. 4,

3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 8.

For lejemål, som er ombygget efter den tidligere

gældende lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49

af 1. februar 1996 med senere ændring, eller efter kapitel 5 i lov om

byfornyelse, og hvor lejeforhøjelse er beregnet efter samme lov, skal

det udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen, at lejemålet er ombygget i

henhold til den tidligere gældende lov om privat byfornyelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. august 1996 med senere ændring,

eller efter kap. 5 i lov om byfornyelse. Såfremt der efter samme lov

ydes tilskud til nedsættelse af lejeforhøjelsen for

lejemålet, skal det udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen, med hvilket

beløb tilskud ydes for de enkelte betalingsterminer i hele

tilskudsperioden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, såfremt

lejemålet er ombygget efter bestemmelserne om aftalt boligforbedring,

jf. kap. 5 i lov om byfornyelse.

Stk. 2. Har udlejeren helt eller delvis undladt at give

de i stk. 1 omtalte oplysninger, kan der ikke opkræves

lejeforhøjelse efter de særlige regler i den tidligere

gældende lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49

af 1. februar 1996 med senere ændring, eller efter kapitel 5 i lov om

byfornyelse. Er lejeforhøjelse opkrævet, uanset at oplysningerne

ikke er givet, kan lejeren kræve lejeforhøjelsen tilbagebetalt.

§ 11, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 9

. Ved en blanket til indgåelse af lejeaftaler

forstås en standardkontrakt til udfyldning samt andre kontrakter og

kontrakttillæg, der ikke fremtræder som udarbejdet individuelt

for det pågældende lejeforhold.

Stk. 2. Ved indgåelse af lejeaftale om

beboelseslejligheder eller enkelte værelser til beboelse må

blanketter kun anvendes, hvis de er autoriserede af by- og boligministeren.

Anvendes en blanket, der ikke er autoriseret, er bestemmelser, der

pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren

mindre rettigheder end angivet i loven, ugyldige. By- og boligministeren

fastsætter efter forhandling med landsomfattende sammenslutninger af

henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om

udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for lejeaftaler.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også

for andre skriftlige lejeaftaler, der indeholder ensartede lejevilkår

for flere lejere i samme ejendom, når de fremtræder på en

sådan måde, at lejeren må opfatte dem som

standardiserede.

§ 10.

Enhver person, herunder juridisk person, der

administrerer udlejningsejendomme med mindst 2 udlejede beboelseslejligheder,

skal have autorisation hertil.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, der

administrerer ejendomme, som ifølge tingbogen er personligt ejet af de

pågældende.

Stk. 3. Autorisation i henhold til stk. 1 meddeles af by-

og boligministeren, som tillige fører register over meddelte

autorisationer. Er en administrator frakendt retten til at administrere

udlejningsejendomme efter § 217, tilbagekalder by- og boligministeren den

meddelte autorisation. By- og boligministeren kan herudover fastsætte

nærmere regler om fratagelse og bortfald af autorisation. By- og

boligministeren fastsætter endvidere efter forhandlinger med

landsdækkende organisationer af henholdsvis udlejere og lejere

nærmere regler for meddelelse af autorisation, herunder om, hvilken

dokumenteret viden der er en betingelse for meddelelse af autorisation, om

gebyr samt om administration af autorisationsordningen.

§ 11.

Ved udlejning til beboelse, ved formidling af

sådanne lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder er det

ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at

betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led i

lejeaftalen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke vederlag for

afståelse af en forretning.

Stk. 3. Beløb, der er betalt i strid med stk. 1,

kan kræves tilbagebetalt. Beløbet forrentes fra forfaldsdagen

med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5,

stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Når

særlige forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal

betales en højere eller lavere rente.

Stk. 4. Overtrædelse af stk. 1 straffes med

bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning.

§ 12.

Lejeres rettigheder efter reglerne i denne lov er

gyldige mod enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om

forudbetaling af leje, indskud, depositum el.lign., når disse

beløb tilsammen ikke overstiger et halvt års leje. Ved

lejeforholdets ophør skal lejerens krav efter 1. og 2. pkt. være

gjort gældende ved sagsanlæg inden 1 år fra

ophørstidspunktet.

Stk. 2. En lejer, der ved aftale har erhvervet

videregående rettigheder, f.eks. aftalt uopsigelighed,

afståelsesret eller ret til at få godtgørelse efter § 114

ved fraflytning, kan kræve aftalen tinglyst. Den tinglyste aftale

respekterer størst mulige offentlige lån samt de øvrige

pantehæftelser og byrder, som var tinglyst ved aftalens anmeldelse til

tinglysning.

Stk. 3. Har ejeren ikke ladet aftalen tinglyse senest 1

uge efter, at lejeren har forlangt det, har lejeren ret til at lade aftalen

tinglyse.

Stk. 4. Når lejeforholdet er ophørt, skal

lejeren lade den tinglyste aftale aflyse. Har lejeren ikke ladet aftalen

aflyse senest 1 uge efter, at udlejeren har forlangt det, har udlejeren ret

til at lade aftalen aflyse.

§ 13.

Reglerne i §§ 8 12 kan ikke ved aftale fraviges til

skade for lejeren.

Kapitel 3

Mangler ved det lejede

§ 14.

Udlejeren skal stille det lejede til lejerens

rådighed i god og forsvarlig stand fra det aftalte tidspunkt for

lejeforholdets begyndelse og i hele lejeperioden. På

overtagelsestidspunktet skal det lejede være rengjort, ruderne skal

være hele, og alle udvendige døre skal være forsynet med

brugelige låse med tilhørende nøgler.

Stk. 2. I forbindelse med indflytningen skal udlejeren

sammen med lejeren foretage en gennemgang af det lejede med henblik på

udarbejdelse af en indflytningsrapport. Udlejeren af ejendomme med

beboerrepræsentation skal med en rimelig frist skriftligt indkalde

beboerrepræsentanterne til at deltage i gennemgangen. Udlejeren skal

tilsende lejeren og beboerrepræsentationen kopi af

indflytningsrapporten.

Stk. 3. By- og boligministeren fastsætter efter

forhandling med landsomfattende sammenslutninger af grundejerforeninger og

lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af standardblanketter

for indflytningsrapporter.

§ 15.

Er det lejede ikke fuldført ved lejeaftalens

indgåelse, og er overtagelsestidspunktet ikke aftalt, kan lejeren til

enhver tid inden overtagelsen hæve aftalen.

Stk. 2. Er den tidligere lejer ikke fraflyttet på

overtagelsestidspunktet, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt

afslag i lejen for den tid, det lejede eller en del deraf ikke står til

den nye lejers rådighed. Bliver hindringen ikke uden unødigt

ophold fjernet, efter at udlejeren er underrettet, kan lejeren hæve

lejeaftalen. Lejeren kan endvidere kræve erstatning, medmindre

udlejeren godtgør, at forsinkelsen ikke skyldes noget forhold, for

hvilket udlejeren er ansvarlig.

§ 16.

Er det lejede ikke ved overtagelsen og under

lejeforholdets bestående i den stand, som lejeren efter retsforholdet

mellem lejer og udlejeren kan kræve, og afhjælper udlejeren ikke

straks mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv afhjælpe den

for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med

lys, gas, varme, kulde el.lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig

adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.

Stk. 2. Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt

afslag i lejen, så længe en mangel forringer det lejedes

værdi for lejeren.

§ 17.

Er det lejede mangelfuldt som nævnt i § 16, og

afhjælper udlejeren ikke straks mangelen, eller kan den ikke

afhjælpes inden for rimelig tid, kan lejeren hæve lejeaftalen,

hvis mangelen må anses for væsentlig eller udlejeren har handlet

svigagtigt.

Stk. 2. Er mangelen afhjulpet, inden lejeren har

hævet lejeaftalen, kan lejeren ikke senere påberåbe sig

mangelen som grund for ophævelse.

§ 18.

Lejeren kan kræve erstatning, hvis det lejede ved

aftalens indgåelse savnede egenskaber, som må anses for

tilsikrede, eller udlejeren har handlet svigagtigt. Det samme gælder,

hvis det lejede senere lider skade som følge af udlejerens

forsømmelse eller der i øvrigt opstår hindringer eller

ulemper for lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er

ansvarlig for.

§ 19.

Er det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse,

skal lejeren for ikke at miste retten til at påberåbe sig

mangelen senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren, at

lejeren vil gøre den gældende. Dette gælder dog ikke, hvis

mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig

agtpågivenhed eller udlejeren har handlet svigagtigt.

§ 20.

Er brugen af det lejede helt eller delvis i strid med

lovgivning, andre offentlige forskrifter, servitutter eller andre, lignende

rettigheder over ejendommen, som var gældende ved aftalens

indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i

lejen og erstatning. Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen,

såfremt brugen indskrænkes væsentligt eller udlejeren har

handlet svigagtigt.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis lejeren vidste, at

brugen var retsstridig, og heller ikke, hvis lejerens ukendskab skyldes grov

uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis det retsstridige

forhold ikke har medført nogen indskrænkninger i lejerens

brugsret og udlejeren efter opfordring straks bringer forholdet i orden.

Stk. 3. Reglen i § 19 finder anvendelse på de i

stk. 1 nævnte mangler.

§ 21.

Bringes et lejeforhold bortset fra de i § 20

nævnte tilfælde til ophør i utide på grund af

andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren kræve erstatning af

udlejeren.

Stk. 2. Bringes lejeforholdet til ophør i utide,

fordi det offentlige af sundhedsmæssige eller andre grunde

nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at betale

leje til den dag, hvor forbudet træder i kraft. Hvis forbudet kun

begrænser brugen på mindre væsentlig måde, kan

lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen.

§ 22.

Bliver det lejede fuldstændig ødelagt ved

brand eller anden ulykke, og genopføres ejendommen ikke, bortfalder

aftalen.

§ 23.

Reglerne i §§ 15 22 kan ikke ved aftale fraviges til

skade for lejeren.

Kapitel 4

Vedligeholdelse

§ 24.

Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede

forsvarligt vedlige. Alle indretninger til afløb og til forsyning med

lys, gas, vand, varme og kulde skal holdes i god og brugbar stand.

Stk. 2. Fornyelse af tapet, maling, hvidtning eller anden

istandsættelse som følge af forringelse ved slid og ælde

skal foretages så ofte, som det er påkrævet under hensyn

til ejendommens og det lejedes karakter, jf. dog § 27.

Stk. 3. Udlejeren skal ligeledes sørge for

renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og adgangsvejene til

det lejede, ligesom udlejeren skal renholde fortov, gård og andre

fælles indretninger.

§ 25.

Lejeren skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og

fornøden fornyelse af låse og nøgler.

§ 26.

Når en lejlighed er udlejet udelukkende til

beboelse, anses udlejerens pligt til at vedligeholde lejligheden med

hvidtning, maling og tapetsering for opfyldt, når udlejeren til dette

formål løbende har afholdt de beløb, der skal anvendes

hertil efter reglerne i §§ 27 og 28.

§ 27.

Udlejeren skal i hvert regnskabsår afsætte

29,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal på en

vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbene afsættes med

1/12 månedsvis. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i

1994-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i

Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende

i juni måned året før det finansår, reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 2. Har lejeren ved aftale delvis overtaget pligten

til at vedligeholde med tapet, hvidtning og maling, nedsættes det

beløb, der afsættes på vedligeholdelseskontoen,

forholdsmæssigt.

Stk. 3. Når udlejeren har afholdt udgiften til

hvidtning, maling og tapetsering og til anden vedligeholdelse efter § 28,

stk. 2, kan udlejeren fradrage den på vedligeholdelseskontoen.

Udlejeren skal samtidig give lejeren en skriftlig opgørelse over de

afholdte udgifter samt oplysning om, hvilket beløb der herefter er til

rådighed. Lejeren kan kræve dokumentation for de afholdte

vedligeholdelsesudgifter.

Stk. 4. Inden 3 måneder efter hvert

regnskabsårs afslutning skal udlejeren give lejeren skriftlig

meddelelse om, hvilket beløb der ved regnskabsårets afslutning

var til rådighed til lejlighedens vedligeholdelse. En negativ saldo kan

ikke overføres.

Stk. 5. Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning om

inden et fastsat tidspunkt at fremlægge regnskaber med bilag for de

sidste 5 år, kan lejeren kræve lagt til grund, at der på

kontoen henstår et beløb svarende til periodens

hensættelse uden fradrag for afholdte udgifter til vedligeholdelse.

§ 28.

Lejeren kan kræve, at udlejeren foretager

hvidtning, maling og tapetsering, når det er nødvendigt, og

udgiften kan afholdes af det beløb, der er til rådighed på

vedligeholdelseskontoen. I ejendommens husorden kan fastsættes

bestemmelser om, hvordan den i første pkt. omtalte vedligeholdelse

praktiseres. Det kan således fastsættes, at lejeren får ret

til at få refunderet behørigt dokumenterede udgifter, der er

rimelige og nødvendige, når lejeren selv har udført eller

ladet udføre de omtalte vedligeholdelsesarbejder og udgiften kan

afholdes af det beløb, der er til rådighed på

vedligeholdelseskontoen

Stk. 2. Lejeren kan endvidere kræve, at det

beløb, hvormed saldoen på vedligeholdelseskontoen overstiger et

beløb svarende til de seneste 3 års samlede hensættelser,

anvendes til andre rimelige og hensigtsmæssige vedligeholdelsesarbejder

i lejligheden. Det er dog en betingelse, at lejligheden fremtræder i

vel vedligeholdt stand for så vidt angår hvidtning, maling og

tapetsering.

Stk. 3. Er lejeaftalen opsagt af en af parterne, kan

lejeren ikke fremsætte krav efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Ved genudlejning skal vedligeholdelseskontoen

videreføres, og udlejeren skal oplyse den nye lejer om, hvilket

beløb der ved lejeforholdets begyndelse er til rådighed til

vedligeholdelse.

Stk. 5. Ved ejerskifte overtager den nye udlejer

vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskontoen.

§ 29.

Reglerne i § 24 samt §§ 26 28 kan ikke ved aftale

fraviges til skade for lejeren.

Kapitel 5

Afsætning til vedligeholdelse og opretning

§ 30.

Som et led i opfyldelsen af sin pligt til at

vedligeholde ejendommen skal udlejeren afsætte 37,00 kr. pr.

m2 bruttoetageareal årligt på en konto for udvendig

vedligeholdelse af ejendommen. I ejendomme, der er taget i brug før

1964, skal udlejeren afsætte 44,00 kr. pr. m2 årligt

på kontoen. Beløbet efter 1. og 2. pkt. forøges pr. 1.

januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det beløb, der

henlagdes eller kunne være henlagt pr. m2 bruttoetageareal

for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer ved udgangen af 1994

i henhold til § 8 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.

lovbekendtgørelse nr. 166 af 10. marts 1998 med senere

ændringer. For ejendomme, der ikke er omfattet af stk. 2,

forøges den årlige afsættelse dog med 2/3 af det

beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. m2

bruttoetageareal for ejendommene til fornyelse af tekniske installationer ved

udgangen af 1994 i henhold til § 8 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 10. marts 1998 med

senere ændringer.

Stk. 2. I ejendomme taget i brug før 1970, som har

mere end 2 beboelseslejligheder, skal udlejeren ud over de beløb, der

er nævnt i stk. 1, afsætte et årligt beløb på

27,50 kr. pr. m 2. Beløbet efter 1. pkt. forøges den

1. januar i hvert af årene 1995, 1996 og 1997 med 4,00 kr. pr.

m2 bruttoetageareal. For den del af ejendommen, som

vedrører beboelseslejemål, hvor lejerens pligt til udvendig

vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele

som nævnt i § 20 i den tidligere gældende lov om leje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse

og nøgler, forhøjes beløbet i de nævnte år

dog kun med henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og 1,00 kr. pr. m2

bruttoetageareal. Endvidere forøges beløbet efter 1. pkt.

yderligere pr. 1. januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det

beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. m2

bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer ved

udgangen af 1994 i henhold til § 8 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

Stk. 3. Beløbene efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og

stk. 2, 1. pkt., er opgjort i 1994-niveau, og det samlede beløb

reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned

året før det finansår, reguleringen vedrører.

Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Har ejendommen lejligheder og lokaler, der ikke

er omfattet af reglerne i dette kapitel, skal der for sådanne lokaler

afsættes samme beløb pr. m2 på

vedligeholdelseskontoen, som afsættes af lejen for

beboelseslejligheder. For private andelsboligforeninger skal der kun

afsættes beløb på vedligeholdelseskontoen for lejligheder

og lokaler, der er udlejet af andelsboligforeningen.

Stk. 5. Har lejeren ved aftale delvis overtaget pligten

til at vedligeholde ejendommen, nedsættes det beløb, der

afsættes på vedligeholdelseskontoen, forholdsmæssigt. Har

lejeren overtaget hele udlejerens vedligeholdelsespligt, skal der ikke

foretages afsætning.

Stk. 6. Såfremt de beløb, der er afsat efter

stk. 1 til vedligeholdelse og opretning, ikke kan sikre en tilfredsstillende

tilstand i ejendommen i løbet af 5 år, kan udlejeren med

tilslutning fra beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne

optage et hertil nødvendigt større beløb på

ejendomsbudgettet og på vedligeholdelseskontoen efter stk. 1. Undlader

udlejeren helt eller delvis at udføre de aftalte

vedligeholdelsesarbejder, nedsættes forøgelsen

forholdsmæssigt. Forøgelsen bortfalder, når

vedligeholdelsesplanen er gennemført. Såfremt der er

gennemført forøgelse af afsætningsbeløbet efter

stk. 1 og de i planen aftalte arbejder ikke udføres, kan

huslejenævnet bestemme, at den lejeforhøjelse, der måtte

være opkrævet som følge af den forøgede

afsættelse, skal tilbagebetales til lejerne. Er beløbet

indbetalt til en konto i Grundejernes Investeringsfond, skal efterbetaling

ske ved frigivelse af midler herfra.

Stk. 7. Udlejeren skal løbende med et halvt

års mellemrum fremsende regnskab for kontoen efter stk. 1 med kopi af

bilag til beboerrepræsentanterne.

Stk. 8. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de

tiltræder vedligeholdelses- og opretningsarbejder, afholde

beboermøde til drøftelse af de pågældende arbejder,

og der skal på beboermødet være flertal blandt de

fremmødte beboere for arbejdernes gennemførelse. Efter

beboermødet skal beboerrepræsentanterne snarest skriftligt give

samtlige beboere meddelelse om beslutningen samt oplyse, at såfremt ¼

af beboerne inden 2 uger efter meddelelsen forlanger det, skal

beboerrepræsentanterne foranstalte urafstemning blandt ejendommens

beboere.

Stk. 9. Tvister mellem udlejeren og lejerne

vedrørende gennemførelse af en vedtagen vedligeholdelsesplan

afgøres af huslejenævnet.

§ 31.

Af det beløb, der afsættes efter § 30,

indsættes 2/3 på en konto for ejendommen i Grundejernes

Investeringsfond, jf. kap. 6.

Stk. 2. Beløb, der er indsat på en konto

efter stk. 1, kan kun anvendes i enighed mellem udlejeren og

beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne, jf. dog stk. 6.

Stk. 3. Beløb, der er indsat på en konto

efter stk. 1, anvendes i overensstemmelse med reglerne i §§ 24 29. Dog skal

beløbet fortrinsvis anvendes til brandsikring og energibesparende

foranstaltninger.

Stk. 4. Det indbetalte beløb kan ikke gøres

til genstand for kreditorforfølgning og kan kun udbetales efter

reglerne i §§ 40 og 43.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

på ejendomme, som af vurderingsmyndighederne er vurderet som landbrug,

skov, plantage, frugtplantage, gartneri eller planteskole, jf. § 33 i lov om

vurdering af landets faste ejendomme.

Stk. 6. Uenighed mellem udlejeren og

beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne vedrørende

anvendelse af midler indsat på en konto efter stk. 1 afgøres af

huslejenævnet.

Stk. 7. Huslejenævnet kan beslutte, at

afsættelsesbeløbet efter § 30, stk. 2, skal nedsættes i en

periode på op til 5 år, såfremt

beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlanger det.

Beløbet kan bl.a. nedsættes, hvis der på kontoen efter

stk. 1 i forvejen henstår beløb svarende til de seneste 5

års hensættelser med fradrag af beløb efter § 33, stk. 1,

eller hvis ejendommens vedligeholdelsesstand tilsiger, at der i perioden ikke

er behov for et større beløb. Beløbet kan ikke

nedsættes til et beløb, der er lavere end 15 kr. pr.

m2 bruttoetageareal.

§ 32.

Grundejernes Investeringsfond kan fritage ejeren af en

ejendom for afsætning efter § 30 for den del af ejendommen, der

udelukkende anvendes til andet end beboelse.

Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte regler

for, i hvilket omfang Grundejernes Investeringsfond kan fritage en ejer for

afsætning efter § 30.

Stk. 3. Grundejernes Investeringsfonds afgørelse

efter stk. 1 kan indbringes for by- og boligministeren.

§ 33.

Udlejeren kan forøge de beløb, der

afsættes efter § 30, stk. 1, hvis det er nødvendigt for at

gennemføre en 5-årig vedligeholdelsesplan.

Stk. 2. Betingelsen for at forøge beløbet

efter stk. 1 er, at udlejeren og beboerrepræsentanterne eller et

flertal af lejerne har vedtaget en 5-årig vedligeholdelsesplan, som

udtrykkeligt angiver, hvilke arbejder der skal udføres, og

størrelsen af den nødvendige forøgelse samt en tidsplan

herfor. Når parterne har vedtaget planen, skal udlejeren sørge

for at tilsende Grundejernes Investeringsfond et eksemplar med vedlagt

dokumentation for, at parterne har vedtaget planen.

Stk. 3. Undlader udlejeren helt eller delvis at

udføre de aftalte vedligeholdelsesarbejder, nedsættes

forøgelsen forholdsmæssigt. Forøgelsen bortfalder,

når vedligeholdelsesplanen er gennemført. Såfremt der er

gennemført forøgelse af afsættelsesbeløbet efter

stk. 1 og de i planen aftalte arbejder ikke udføres, kan

huslejenævnet, jf. stk. 5, bestemme, at den lejeforhøjelse, der

måtte være opkrævet som følge af den forøgede

afsættelse, skal tilbagebetales til lejerne. Er beløbet

indbetalt til en konto i Grundejernes Investeringsfond, skal efterbetaling

ske ved frigivelse af midler herfra.

Stk. 4. Skifter ejendommen ejer, videreføres

vedligeholdelsesplanen af den nye ejer i overensstemmelse med aftalen med

lejerne efter stk. 2.

Stk. 5. Tvister mellem udlejeren og lejerne

vedrørende gennemførelse af en vedtagen vedligeholdelsesplan

afgøres af huslejenævnet.

§ 34.

På kontoen efter § 31 kan fradrages beløb,

der er anvendt til opfyldelsen af udlejerens pligt til anden vedligeholdelse

end omhandlet i § 28, eller beløb anvendt til brandsikring og

opretning. Endvidere kan der med tilslutning fra beboerrepræsentanterne

eller et flertal af lejerne fradrages beløb, der er anvendt til

forbedring, isolering el.lign.

Stk. 2. Dækkes en udgift ved optagelse af

lån, er udlejeren berettiget til i stedet for at fradrage udgiften at

fradrage de årlige prioritetsydelser på kontoen,

efterhånden som disse betales.

§ 35.

Der udarbejdes et særskilt årsregnskab for

vedligeholdelseskontoen efter § 30, hvor udgiften vises fordelt på de

enkelte arbejder eller forskellige kategorier af arbejder. En positiv eller

negativ saldo overføres til det følgende regnskabsår.

Stk. 2. Har hverken lejerne eller

beboerrepræsentanterne i løbet af det sidste år modtaget

vedligeholdelsesregnskab efter § 30, stk. 7, § 39 og § 134, kan enhver af

lejerne kræve at få udleveret en genpart af det i stk. 1

nævnte regnskab. Lejeren eller dennes fuldmægtig skal på

begæring gives adgang til at gennemgå bilagene.

Stk. 3. Ved ejerskifte overtager den nye udlejer

vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskontoen. En

bunden konto efter § 31 følger ved ejerskifte ejendommen.

§ 36.

Uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til

renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel 4, afgøres af

huslejenævnet. Dette gælder også uenighed om opfyldelse af

lejerens pligt til istandsættelse efter fraflytning.

Stk. 2. Nævnet afgør endvidere uenighed om

tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning.

§ 37.

Uenighed om opfyldelsen af udlejerens pligt til

renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel 4, afgøres af

huslejenævnet. Det samme gælder uenighed om beløb, der

fradrages på kontoen for udvendig vedligeholdelse.

Stk. 2. Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning fra

nævnet om inden et fastsat tidspunkt at fremlægge regnskaber med

bilag for de sidste 5 år vedrørende de konti, der er nævnt

i § 27 og §§ 30 og 31, kan lejeren kræve lagt til grund, at der

på kontoen henstår et beløb svarende til periodens

hensættelser uden fradrag for afholdte udgifter til vedligeholdelse.

Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning fra nævnet om inden et

fastsat tidspunkt at fremlægge regnskaber med bilag vedrørende

den i § 31 nævnte konto, kan huslejenævnet forlange regnskaber og

bilag fra Grundejernes Investeringsfond.

Stk. 3. Nævnet kan pålægge udlejeren at

lade bestemte arbejder udføre og fastsætte nærmere regler

herom, herunder fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes

fuldførelse. Huslejenævnet kan samtidig bestemme, at lejen skal

nedsættes med et beløb, der svarer til værdien af de

påbudte arbejder, såfremt udlejeren ikke overholder en efter 1.

pkt. fastsat frist. Lejenedsættelsen gælder, indtil arbejderne er

udført. Grundejernes Investeringsfond træffer endelig beslutning

om at iværksætte arbejderne på udlejerens vegne, jf. § 127,

stk. 1, eller huslejenævnet beslutter, at ejendommen skal administreres

på ejerens vegne, jf. lov om tvungen administration af

udlejningsejendomme.

Stk. 4. Ved afgørelse af spørgsmål om

renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvortil udgiften ikke kan afholdes

af en vedligeholdelseskonto, skal nævnet tage i betragtning, om

ejendommens vedligeholdelsestilstand må anses for rimelig i forhold til

den gældende leje. Giver den gældende leje ikke mulighed for

straks at påbyde gennemførelse af nødvendige, men ikke

uopsættelige vedligeholdelsesarbejder, kan nævnet

pålægge udlejeren at gennemføre sådanne arbejder,

efterhånden som de hertil fornødne afsættelser får

virkning.

§ 38.

Ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller

færre beboelseslejligheder, er fritaget for reglerne om regnskabs- og

bindingspligt efter dette kapitel. De respektive

afsættelsesbeløb skal dog indgå i lejeberegningen.

Stk. 2. Ud over det i stk. 1 anførte kan reglerne

i dette kapitel ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel 6

Vedligeholdelseskonto i Grundejernes

Investeringsfond

§ 39.

Det i § 31 nævnte beløb indbetales

årligt bagud. By- og boligministeren fastsætter nærmere

regler om forfaldstidspunktet.

Stk. 2. Er der inden den årlige indbetaling afholdt

beløb til vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring eller

energibesparende foranstaltninger efter § 31, stk. 3, eller § 34, som ikke

kan dækkes af beløbet efter § 30, kan beløbet fradrages i

den årlige indbetaling. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil

tilskud er ydet efter anden lovgivning. Indbetalingen må ledsages af

dokumentation for fradraget.

Stk. 3. Grundejernes Investeringsfond påser, at det

beløb, der til enhver tid indestår på kontoen, svarer til

udlejerens forpligtelse efter § 31 med fradrag af beløb, som ikke er

indbetalt, jf. stk. 2, og beløb, som er frigivet i medfør af §

40.

Stk. 4. Er det på kontoen indestående

beløb mindre end forudsat efter reglerne i denne lov, kan frigivelse

efter § 40 først ske, når det manglende beløb er

indbetalt.

Stk. 5. Er det på kontoen indestående

beløb større end forudsat, udbetales differencen snarest til

udlejeren, som ikke kan oppebære renter for den overskydende del for

den tid, beløbet har været bundet.

Stk. 6. Grundejernes Investeringsfond påser, at

pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For forfaldne beløb har

fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter

ejendomsskatter. Beløb, der ikke indbetales rettidigt, inddrives ved

udpantning efter reglerne for udpantning af skatter og afgifter, som

opkræves ved kommunernes foranstaltning, jf. lov om

fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Inddrivelsen

foretages på foranledning af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori

ejendommen er beliggende. Inddrivelse sker med tillæg af et gebyr, der

tilfalder kommunen, og hvis størrelse fastsættes af by- og

boligministeren.

Stk. 7. By- og boligministeren fastsætter regler

for, hvorledes Grundejernes Investeringsfond skal kontrollere indbetalinger,

jf. § 31, og udbetalinger, jf. §§ 40 og 43. By- og boligministeren

fører tilsyn med, at bestemmelserne overholdes.

§ 40.

Beløb indsat på en konto efter § 31 kan

udbetales, når udlejeren dokumenterer, at et tilsvarende beløb

under iagttagelse af § 31, stk. 2, er anvendt til ejendommens

vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring efter § 34, stk. 1,

eller til ydelser på lån til de nævnte formål, jf. §

34, stk. 2. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud er ydet

efter anden lovgivning. Der bortses endvidere fra den del af udgiften,

hvortil der er frigivet bundne beløb fra Grundejernes

Investeringsfond, jf. § 120.

Stk. 2. Senest samtidig med, at udlejeren kræver

beløb udbetalt efter stk. 1, skal beboerrepræsentanterne eller

lejerne have underretning om, hvilke udgifter der er afholdt, og hvilket

beløb der kræves udbetalt.

Stk. 3. Beløb indsat på en konto efter § 31

kan udbetales, medmindre beboerrepræsentanterne eller et flertal af

lejerne protesterer mod udbetalingen inden 6 uger efter modtagelsen af

underretningen efter stk. 2. Såfremt enighed ikke kan opnås

mellem udlejeren og beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne,

skal udlejeren indbringe sagen for huslejenævnet, såfremt han

ønsker at fastholde kravet om udbetaling efter stk. 1.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling efter stk. 1,

at udlejeren dokumenterer, at indestående beløb på

ejendommens konto efter § 30 er opbrugt.

§ 41.

§ 35 finder tilsvarende anvendelse på den i § 31

nævnte konto.

§ 42.

Grundejernes Investeringsfond skal på

begæring af huslejenævnet i den kommune, hvor ejendommen er

beliggende, give oplysning om binding og frigivelse af beløb samt

størrelsen af indestående beløb på ejendommens

konto efter § 31.

§ 43.

Såfremt ejendommen nedrives, udbetales de på

kontoen efter § 31 indestående beløb til ejeren.

Stk. 2. Såfremt ejendommen overgår til

sådan anden anvendelse, at den ikke er omfattet af denne lov, udbetales

de på kontoen efter § 31 indestående beløb til ejeren.Ved

udbetaling af erstatning fra det offentlige ved ekspropriation eller

kondemnering fragår resterende beløb i den udmålte

erstatning.

Stk. 3. Udbetaling efter stk. 1 og 2 skal ske i

løbet af det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket

indbetalingspligten er ophørt.

§ 44.

Tvister mellem ejeren og lejerne samt ejeren og

Grundejernes Investeringsfond i henhold til dette kapital afgøres af

huslejenævnet.

§ 45.

Den, der med henblik på indbetaling til eller

udbetaling fra en konto efter § 31 over for Grundejernes Investeringsfond

afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget,

som den pågældende ikke har viden om, straffes efter

straffelovens § 163.

Stk. 2. Grundejernes Investeringsfond skal hvert år

foranledige ekstern revision af vedligeholdelseskontiene, jf. §§ 30 og 31,

for 1 pct. af de kontohavende ejendomme. Ejendommene udvælges ved

lodtrækning. Grundejernes Investeringsfond skal hvert år til by-

og boligministeren aflevere en redegørelse for resultaterne af den

således stedfundne eksterne revision.

Stk. 3. By- og boligministeren kan fastsætte

nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 2.

§ 46.

Ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller

færre beboelseslejligheder, er fritaget for reglerne om regnskabs- og

bindingspligt for de efter dette kapitel afsatte midler.

Stk. 2. Ud over det i stk. 1 anførte kan reglerne

i dette kapitel ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel 7

Lejerens brug af det lejede

§ 47.

Lejeren skal behandle det lejede forsvarligt.

Stk. 2. Lejeren er erstatningsansvarlig for skader, som

forvoldes ved uforsvarlig adfærd af lejeren selv, lejerens husstand

eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede.

Stk. 3. Skader, hvis udbedring er uopsættelig, skal

lejeren straks anmelde til udlejeren. Andre skader skal lejeren anmelde uden

ugrundet ophold.

§ 48.

Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke bruge det

lejede til andet formål end aftalt.

Stk. 2. Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke

overlade brugen af det lejede eller nogen del deraf til andre end medlemmer

af sin husstand, jf. dog §§ 139 og 140.

§ 49.

Udlejeren skal sørge for, at der hersker god

orden i ejendommen. Bestemmelsen i § 16, stk. 2, og §§ 17 og 18 finder

tilsvarende anvendelse på udlejerens overtrædelse af denne

pligt.

Stk. 2. Lejeren skal overholde de almindelige

ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal efterkomme andre

rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det

lejede.

Stk. 3. Lejeren skal sørge for, at de pligter, der

påhviler lejeren efter stk. 2, også iagttages af de personer, for

hvis handlinger lejeren er ansvarlig efter § 47.

§ 50.

Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke foretage

ændringer af det lejede eller anbringe andre indretninger eller

genstande end de i §§ 51 og 52 nævnte.

§ 51.

Lejeren har ret til at foretage sædvanlige

installationer i det lejede, medmindre udlejeren kan godtgøre, at

ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til

installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren, inden

installationen foretages.

Stk. 2. Lejeren har ret til at anbringe radio- og

fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens anvisning til

modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3. Lejeren har

tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til fremføring

af radio- og tv-programmer i ejendommen med henblik på tilslutning til

kabel-tv. Ønsker flere lejere at etablere samme programforsyning, kan

disse beslutte, at opsætning af antenne skal ske i form af et

fællesantenneanlæg.

Stk. 3. Lejerens ret efter stk. 2 gælder ikke,

såfremt udlejeren godtgør, at anbringelsen vil være til

ulempe for ejendommen eller dens lejere. Retten gælder endvidere ikke,

hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem

udlejerens fælles tv-forsyning eller gennem et af lejerne etableret

fællesantenneanlæg.

Stk. 4. Etablerer lejeren en antenne på ejendommen,

kan udlejeren forlange, at lejeren indbetaler et rimeligt depositum til

sikkerhed for udgifter til nedtagning af antennen og retablering ved lejerens

fraflytning, jf. stk. 7.

Stk. 5. Ønsker flere lejere at etablere en

fællesantenne i ejendommen efter stk. 2, kan udlejeren forlange, at de

pågældende lejere stifter en antenneforening, som skal stå

for etablering og drift af fællesantenneanlægget. Der skal

vælges en bestyrelse for antenneforeningen. Det påhviler

bestyrelsen at meddele udlejeren, hvem der sidder i bestyrelsen,

således at udlejeren med frigørende virkning kan henvende sig

til disse angående spørgsmål vedrørende

antenneanlægget. Bestyrelsen skal samtidig sende et eksemplar af

foreningens vedtægter til udlejeren. Antenneforeningen er

erstatningsansvarlig for skader, der er forårsaget af

fællesantenneanlægget. Vedtægterne skal indeholde

bestemmelser om, at foreningen skal tegne en ansvarsforsikring og en

kaskoforsikring vedrørende antenneanlægget, samt at foreningen i

tilfælde af ophør skal bære udgifterne til nedtagning af

antenneanlægget og retablering. Udlejeren kan forlange, at foreningen

indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for udgifter til nedtagning af

antenneanlægget og retablering.

Stk. 6. Ved væsentlig tilsidesættelse af de

pligter, som er angivet i stk. 5, kan udlejeren kræve

fællesantenneanlægget nedtaget og retablering.

Stk. 7. Har lejeren opsat egen antenne eller været

tilsluttet fællesantenneanlægget efter stk. 2, kan udlejeren

kræve lejerens antenne nedtaget og retablering, når lejeren

fraflytter lejemålet.

Stk. 8. Lejeren af en beboelseslejlighed eller et

værelse til helårsbeboelse har ret til at installere

hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i lov om social service, hvis

kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af retableringsudgifter ved

lejerens fraflytning. Lejeren skal underrette udlejeren, før

indretning finder sted.

Stk. 9. Lejeren er erstatningsansvarlig for skader, der

er forårsaget af de installationer, han har foretaget. Udlejeren kan

kræve, at lejeren ved forsikring eller på anden måde

stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.

§ 52.

Lejeren har ret til at foretage skiltning på mure,

døre og vinduer, der hører til det lejede, i det omfang det er

sædvanligt efter lejerens forretnings og ejendommens art. Lejeren har

endvidere ret til at anbringe markiser, udhængsskabe, automater, varer

og lign. i sædvanligt omfang.

Stk. 2. Lejeren af en butik eller en beværtning

skal holde forretningen åben og i forsvarlig drift i sædvanligt

omfang. Det kan ikke pålægges lejere af forretninger i

butiksfællesskaber at holde åbent mandag til fredag efter kl.

20.00 og fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00.

Stk. 3. Når et lokale er udlejet til forretning i

en bestemt branche, må ejeren ikke udleje andre lokaler i samme ejendom

til en tilsvarende forretning eller selv benytte dem til drift af en

sådan.

§ 53.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Kapitel 8

Betaling af leje

§ 54.

Udlejeren skal anvise et betalingssted her i landet. Er

der ikke anvist et betalingssted, skal lejen betales på udlejerens

bopæl her i landet. Indbetaling til et pengeinstitut anses for betaling

på det anviste betalingssted.

§ 55.

Lejen kan kræves betalt månedsvis forud.

Stk. 2. Er lejen beregnet for en kortere periode end en

måned, kan den kræves betalt forud for den periode, den

vedrører.

Stk. 3. Forfalder lejen til betaling på en

helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen til

den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når den

sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en

lørdag, er betaling den følgende hverdag rettidig.

Stk. 4. Leje for beboelseslejligheder og

enkeltværelser til beboelse kan ikke kræves betalt for mere end 3

måneder ad gangen.

Stk. 5. I tilfælde af opsigelse eller ved det

tidsbestemte lejeforholds udløb er lejeren kun pligtig at betale leje

for tiden indtil lejeforholdets ophør.

§ 56.

Udlejeren kan i lejeforhold om beboelseslejligheder og

enkeltværelser til beboelse ved lejemålets indgåelse som

depositum kræve et beløb svarende til indtil 3 måneders

leje. Beløbet henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser

ved fraflytning. Udlejeren kan ved lejemålets indgåelse desuden

kræve lejen forudbetalt for et tidsrum på op til 3 måneder.

Ved forudbetalt leje forstås i denne forbindelse det beløb, der

umiddelbart inden de aftalte betalingsterminer henstår som indbetalt

hos udlejeren. Depositum er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 175,

stk. 1, litra a.

Stk. 2. Huslejenævnet kan tillade, at stk. 1

fraviges, såfremt der stilles behørig sikkerhed for lejerens

tilbagebetalingskrav, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Gennemføres lejeforhøjelse, kan

depositum og forudbetalt leje kræves reguleret. Reguleringen kan for de

nævnte beløb opkræves med lige store månedlige

beløb over samme antal måneder, som det pågældende

beløb svarede til i forhold til lejen ved lejemålets

indgåelse.

Stk. 4. Efterregulering efter forbedringer

gennemført efter lov om byfornyelse og boligforbedring reguleres som

en særskilt byfornyelsesboligstøtte.

Stk. 5. Regulering af depositum og forudbetalt leje efter

stk. 3 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 175, stk. 1, litra

a.

§ 57.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Kapitel 9

Varmebetaling m.v.

§ 58.

Leverer udlejeren varme og varmt vand, kan denne

kræve sine udgifter til lejerens forbrug refunderet. Udgiften hertil

kan ikke indeholdes i lejen.

Stk. 2. I varme- og varmtvandsregnskabet kan udlejeren

kun medtage udgiften til brændselsforbruget i varmeperioden. Sker

leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog

medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet. Endvidere skal

udgifter til energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. samt

udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af

oliefyringsanlæg, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i

bygninger, dog ligeledes medtages i varme- og varmtvandsregnskabet.

Rabatydelser og lign. skal godskrives regnskabet.

Stk. 3. Fordelingen af udgifterne mellem lejerne sker

efter udlejerens bestemmelse på grundlag af hidtidige

beregningsregler.

Stk. 4. Lejerens bidrag efter stk. 1 er pligtig

pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 175, stk. 1, litra a.

§ 59.

Udlejeren kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin

forlange, at lejeren skal betale acontobidrag til dækning af lejerens

andel i ejendommens udgifter til opvarmning og forsyning med varmt vand,

når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Udlejeren kan med

samme varsel forlange forhøjelse af løbende acontobidrag.

Stk. 2. Bidragene betales med lige store beløb i

forbindelse med de almindelige lejebetalinger.

Stk. 3. De samlede bidrag for et år må

højst opkræves med den udgift, som forventes at blive

pålignet for varmeregnskabsperioden.

§ 60.

Varmeregnskabsåret begynder den 1. juni, jf. dog

stk. 3.

Stk. 2. Udlejeren kan med 6 ugers varsel bestemme, at

varmeregnskabet fremtidig skal afsluttes på en anden dato.

Regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår må

højst være 18 måneder.

Stk. 3. For ejendomme, hvor leverancen sker fra et

kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal varmeregnskabsåret dog

følge varmeforsyningsanlæggets.

§ 61.

Regnskabet vedrørende udgifterne til ejendommens

opvarmning og forsyning med varmt vand i varmeregnskabsåret skal

være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter

varmeregnskabsårets udløb. Sker leverancen fra et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til

lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig

afregning vedrørende forbruget af varme og varmt vand fra

varmeforsyningsanlægget. Regnskabet skal indeholde oplysning om

lejernes andel af de samlede varmeudgifter og om lejernes adgang til at

gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere indeholde

oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning efter

2. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2. Når varmeregnskabet er udsendt, skal

udlejeren på lejerens forlangende give lejeren eller lejerens

befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på

ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 3. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod

varmeregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af varmeregnskabet. I

ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne

på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod varmeregnskabet,

jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter

regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for

huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis

udlejeren ønsker at fastholde sit krav i henhold til

varmeregnskabet.

§ 62.

Har lejeren betalt for lidt i acontobidrag, kan

udlejeren kræve tillægsbetaling ved den første

lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1

måned efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger

tillægsbetalingen 3 måneders leje, er lejeren dog berettiget til

at betale i 3 lige store månedlige rater, således at

første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for

tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling

senest betales på fraflytningsdagen.

Stk. 2. Har lejeren betalt for meget i acontobidrag, skal

det for meget betalte tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i

første lejebetaling efter, at varmeregnskabet er udsendt.

§ 63.

Er regnskabet ikke kommet frem til lejeren ved

udløbet af den i § 61, stk. 1, nævnte frist, mister udlejeren

sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren.

Stk. 2. Fremsendes regnskabet ikke inden 2 måneder

efter den i stk. 1 nævnte frist, kan lejeren undlade at indbetale

varmebidrag, indtil lejeren har modtaget regnskabet og har modtaget et

eventuelt for meget betalt varmebidrag for den afsluttede

varmeregnskabsperiode.

§ 64.

Har udlejeren som følge af en undskyldelig fejl

glemt at medtage en udgiftspost på regnskabet, kan udlejeren til det

følgende varmeregnskab overføre den del af posten, som ikke

overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først afsluttede

regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en

overført udgift.

Stk. 2. I tilfælde af fejlagtig udgiftsfordeling

mellem lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen ved skriftlig meddelelse

til de berørte lejere. Med hensyn til tillægsbetaling og

tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 62

tilsvarende anvendelse.

§ 65.

Er udgiften til leverance af varme og varmt vand helt

eller delvis indeholdt i lejen, skal brændselsudgifterne betales

særskilt med virkning fra det varmeregnskabsår, som

påbegyndes efter udgangen af juni måned 1982. Lejen

nedsættes med et beløb, der svarer til brændselsudgiften i

det sidste regnskabsår.

§ 66.

For andre leverancer fra udlejeren til opvarmning,

herunder el og gas, finder reglerne i §§ 58 65 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Udlejeren kan uanset stk. 1 kræve, at

lejeren fremtidig betaler elektricitetsudgifter på grundlag af

afregningsmålere direkte til elselskabet. Ændringen kan

gennemføres med 6 ugers varsel. For leverancer af elektricitet til

opvarmning kan ændringen gennemføres med 6 ugers varsel til et

varmeregnskabsårs begyndelse.

§ 67.

Bestemmelserne i § 58, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i

lejeaftaler, der vedrører lokaler, som udelukkende anvendes til andet

end beboelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 58, stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse

på aftaler om udlejning af lejligheder, der er forbeholdt

uddannelsessøgende eller andre unge i ejendomme tilhørende

almene boligorganisationer, selvejende institutioner, fonde og lign., hvis

vedtægter, fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller

på lejeaftaler om enkelte værelser til beboelse. 1. pkt. finder

dog ikke anvendelse, hvis ejendommen efter anden lovgivning er omfattet af en

pligt til varmefordelingsmåling, der omfatter de pågældende

lejemål.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 59, stk. 3, og i §§ 61 64 kan

ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 60, stk. 3, kan ikke fraviges

ved aftale.

Stk. 5. Ændringer af betalingsbetingelserne for

elektricitet efter § 66, stk. 3, gælder uanset modstående

tidligere aftale.

§ 68.

Har en godkendt energikonsulent udarbejdet

energimærkning, energiplan m.v., jf. lov om fremme af energi- og

vandbesparelser i bygninger, skal udlejeren orientere lejerne herom og

på en lejers forlangende give lejeren eller lejerens

befuldmægtigede adgang til at gennemgå opstillingen eller

rapporten og eventuelle bilag hertil.

Stk. 2. Beboerrepræsentanterne eller et flertal af

lejerne kan kræve gennemførelse af arbejder, der er angivet i en

energiplan i medfør af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i

bygninger, når der samtidig anvises mulighed for finansiering og

dækning af de driftsudgifter, der følger af arbejdernes

gennemførelse.

Stk. 3. Leverer udlejeren varme og varmt vand, og

overstiger udgifterne hertil ifølge det senest udsendte varmeregnskab

for et år halvdelen af lejen for den pågældende periode,

kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at der

udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og

varmt vand, der er angivet i en energiplan, jf. lov om fremme af vand- og

energibesparelser i bygninger. Foreligger der ikke energimærkning og

energiplan, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, kan

lejerne kræve, at udlejeren gennemfører en energimærkning

og udarbejdelse af energiplan. Det er en betingelse, at

beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samtidig giver

tilslutning til en lejeforhøjelse til dækning af samtlige de

udgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse, jf. §

104.

Stk. 4. Uenighed om gennemførelse af arbejder

efter stk. 2 og 3 afgøres af huslejenævnet.

§ 69.

Undlader en udlejer, som skal levere varme og varmt

vand, jf. § 58, at lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning, og

afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf.

§ 16, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en

beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning for

udlejerens regning.

Stk. 2. Beløb, som kommunen har lagt ud, forrentes

med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved

forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr

kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige

beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er

opgjort i 1994-niveau og reguleres én gang årligt efter

udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før

det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Beløb efter stk. 2 har samme fortrinsret i

ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de

regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.

Kapitel 10

Udgifter til vand m.v.

§ 70.

Leverer udlejeren vand, kan beboerrepræsentanterne

eller et flertal af lejerne kræve, at fordeling af udgiften til vand

fremtidig skal ske på grundlag af forbrugsmålere.

Stk. 2. Udlejeren kan kræve sine udgifter til

lejerens forbrug refunderet. I vandregnskabet kan udlejeren medtage samtlige

udgifter til betaling for vand, herunder vand- og vandafledningsafgifter.

Vandregnskabsåret fastsættes således, at det svarer til

det, udlejeren afregner efter over for kommunen eller vandværket.

Udlejeren kan dog beslutte, at vandregnskabsperioden skal følge

varmeregnskabsåret, jf. § 60. Rabatydelser og lign. skal godskrives

regnskabet.

Stk. 3. Udgifter som følge af overgang til

betaling for vand efter forbrugsmålere efter stk. 1 betragtes som

forbedringsudgifter.

Stk. 4. Beslutninger efter stk. 1 kan gennemføres

med 6 ugers varsel og inden for en periode, der må anses for rimelig i

forhold til omfanget af den samlede forbedring. Lejen nedsættes

samtidig med et beløb, der svarer til vandudgiften i det seneste

regnskabsår.

Stk. 5. Udlejeren kan modsætte sig

gennemførelse af en beslutning efter stk. 1, såfremt udlejeren

kan godtgøre, at gennemførelsen ikke kan anses for at

være rimelig og hensigtsmæssig.

§ 71.

Udlejeren kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin

forlange, at lejeren skal betale acontobidrag til dækning af lejerens

andel i ejendommens udgifter til vand, når udgifterne hertil ikke er

indeholdt i lejen. Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse

af løbende acontobidrag.

Stk. 2. Bidragene betales med lige store beløb i

forbindelse med de almindelige lejebetalinger.

Stk. 3. De samlede bidrag for et år må

højst opkræves med den udgift, som forventes at blive

pålignet for vandregnskabsperioden.

§ 72.

Vandregnskabet skal være kommet frem til lejerne

senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning

vedrørende levering af vand fra kommunen eller vandværket.

Følger vandregnskabsperioden varmeregnskabsåret, skal

vandregnskabet udsendes samtidig med varmeregnskabet. Regnskabet skal

indeholde oplysning om lejerens andel af de samlede udgifter til vand og om

lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal

endvidere indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af

endelig afregning efter 1. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger,

er det ugyldigt.

Stk. 2. Når vandregnskabet er udsendt, skal

udlejeren på lejerens forlangende give lejeren eller dennes

befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på

ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 3. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod

vandregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af vandregnskabet. I ejendomme

med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne på

samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod vandregnskabet, jf. 1. pkt.

Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet

ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for huslejenævnet

senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker

at fastholde sit krav i henhold til vandregnskabet.

§ 73.

Har lejeren betalt for lidt i acontobidrag, kan

udlejeren kræve tillægsbetaling ved den første

lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1

måned efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Fraflytter lejeren,

skal tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen.

Stk. 2. Har lejeren betalt for meget i acontobidrag, skal

det for meget betalte tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i

første lejebetaling efter, at vandregnskabet er udsendt.

§ 74.

Er regnskabet ikke kommet frem til lejeren inden

udløbet af den i § 61 nævnte frist, mister udlejeren sin ret til

at kræve tillægsbetaling af lejeren.

Stk. 2. Fremsendes regnskabet ikke inden 2 måneder

efter den i stk. 1 nævnte frist, kan lejeren undlade at indbetale

vandbidrag, indtil lejeren har modtaget regnskabet og har modtaget et

eventuelt for meget betalt vandbidrag for den afsluttede

vandregnskabsperiode.

§ 75.

Har udlejeren som følge af en undskyldelig fejl

glemt at medtage en udgiftspost på regnskabet, kan udlejeren til det

følgende vandregnskab overføre den del af posten, som ikke

overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først afsluttede

regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en

overført udgift.

Stk. 2. I tilfælde af fejlagtig udgiftsfordeling

mellem lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen ved skriftlig meddelelse

til de berørte lejere. Med hensyn til tillægsbetaling og

tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 73

tilsvarende anvendelse.

§ 76.

Bestemmelserne i § 70, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i

lejeaftaler, der vedrører lokaler, som udelukkende anvendes til andet

end beboelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 70, stk. 1, finder ikke anvendelse på

aftaler om udlejning af lejligheder, der er forbeholdt

uddannelsessøgende eller andre unge i ejendomme tilhørende

almene boligorganisationer, selvejende institutioner, fonde og lign., hvis

vedtægter, fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller

på aftaler om enkelte værelser til beboelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel kan ikke fraviges

til skade for lejerne.

Stk. 4. Beslutninger efter § 70, stk. 1, er bindende for

alle lejere uanset modstående tidligere aftaler.

§ 77.

Bliver vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren

skal levere vand, jf. § 70, afbrudt på grund af manglende betaling fra

udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter

påkrav herom, jf. § 16, stk. 1, skal kommunen på begæring

af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at

vandforsyningen genoptages.

Stk. 2. Beløb, som kommunen har lagt ud, herunder

betaling af eventuelle restancer, forrentes med den rente, der er fastsat

efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. fra

tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100

kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb over 1.000 kr.

Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres

én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned

året før det finansår, reguleringen vedrører.

Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Beløb efter stk. 2 har samme fortrinsret i

ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de

regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.

Kapitel 11

Lejerens betaling til fællesantenner m.v.

§ 78.

Er ejendommen forsynet med eget

fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse, eller har

ejendommen programforsyning udefra, kan udlejeren forlange de

nødvendige og rimelige udgifter til etablering og forbedring, jf. stk.

2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til administration.

Udgifterne fordeles ligeligt på de lejemål i ejendommen, som

ifølge aftale med lejeren er forpligtet til at bidrage til

fællesantenneanlægget. I ejendomme, hvor lejeren har individuelt

valg af programudbud, skal den enkelte lejer dog kun betale for de

programmer, lejeren har adgang til. Udgifterne kan ikke indeholdes i

lejen.

Stk. 2. Har udlejeren efter aftale med lejeren

etableret eller forbedret ejendommens programforsyning, kan udlejeren

forlange, at lejeren godtgør udlejeren de etablerings- og

forbedringsudgifter, der med rimelighed er afholdt. Udlejer kan forlange en

passende forrentning og afskrivning af udgifterne. Udgifter til

vedligeholdelse af fællesantenneanlæg kan ikke fradrages på

ejendommens konti for udvendig vedligeholdelse, jf. § 30. Der kan ikke

beregnes lejeforhøjelse efter § 104 for etablering og forbedring af

fællesantenner.

Stk. 3. Lejerens bidrag til udgifter efter stk. 1 er

pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 175, stk. 1, litra a.

§ 79.

Leverer udlejeren fælles programsignaler i

ejendommen, kan udlejeren uanset modstående aftale med 6 måneders

varsel meddele lejeren, at udlejeren bringer leveringen af fælles

programsignaler i ejendommen til ophør.

Stk. 2. Har udlejeren gjort sig skyldig i grov

tilsidesættelse af sine forpligtelser vedrørende administration

af fællesantenneanlægget m.v., kan lejeren med virkning for

fremtiden frigøre sig fra forpligtelsen til at modtage de

programsignaler, som udlejeren foranstalter fordelt i ejendommen.

§ 80.

Huslejenævnet afgør uenighed imellem

lejeren og udlejeren vedrørende §§ 78 og 79.

Stk. 2. Efter lejerens anmodning skal huslejenævnet

afgøre, om udlejeren har opkrævet større beløb end

tilladt efter § 78, stk. 1. Har udlejeren efter nævnets

afgørelse opkrævet større beløb end tilladt, kan

lejeren forlange det for meget betalte tilbage. § 11, stk. 3, 2. og 3. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 81.

Bestemmelserne i § 78 kan ikke fraviges til skade for

lejeren. Bestemmelserne i § 79 og 80 kan ikke fraviges.

Kapitel 12

Lejefastsættelse og ændring af

lejevilkår

§ 82.

Lejen må hverken ved lejemålets

indgåelse eller i lejeperioden fastsættes til et beløb,

som overstiger det beløb, der kan dække ejendommens

nødvendige driftsudgifter, jf. § 83, og afkastningen af ejendommens

værdi, jf. § 84. For lejemål, som efter 1973 er forbedret, kan

der til lejen efter 1. pkt. lægges en beregnet

forbedringsforhøjelse i overensstemmelse med § 104.

Stk. 2. Lejen må ikke fastsættes til et

beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi, jf.

stk. 3.

Stk. 3. Det lejedes værdi fastsættes ud fra

en sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret

eller området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed,

art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Der skal

fortrinsvis ske sammenligning med lejemål beliggende i ejendomme med

omkostningsbestemt lejefastsættelse. Ved sammenligningen ses bort fra

lejemål i ejendomme, der er forbedret efter den tidligere

gældende lov om privat byfornyelse samt kapitel 5 i lov om byfornyelse.

Der ses ligeledes bort fra lejemål i ejendomme, der er omfattet af en

beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der efter

samme lovs § 67, stk. 2, er meddelt bindende tilsagn efter udgangen af 1994,

medmindre lejemålet er beliggende i en ejendom, der er omfattet af en

beslutning, hvor by- og boligministeren har tilladt, at bestemmelserne om

lejefastsættelse i kapitel VII i lov om byfornyelse og boligforbedring,

jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, fortsat finder

anvendelse efter udgangen af 1994.

Stk. 4. Lejevilkårene må efter en samlet

bedømmelse ikke være mere byrdefulde for lejeren end de

vilkår, der gælder for andre lejere i ejendommen.

§ 83.

De nødvendige driftsudgifter omfatter udgifter

til skatter, afgifter, renholdelse, administration og forsikring, i det

omfang det er rimeligt under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter.

De nødvendige driftsudgifter omfatter endvidere de beløb, der

afsættes til vedligeholdelse m.v. efter §§ 27, 30 og 31.

Stk. 2. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst

en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om

bygningsfredning, kan et beløb svarende til den ejendomsskat, der til

enhver tid kunne have været opkrævet, optages som driftsudgift,

uanset om ejendommen er fritaget for ejendomsbeskatning.

§ 84.

Ejendommens afkast må ikke overstige 7 pct. af den

ejendomsværdi, der er fastsat pr. 1. april 1973 ved 15. almindelige

vurdering af landets faste ejendomme.

Stk. 2. I stedet for afkast efter reglen i stk. 1 kan

udlejeren i ejendomme, der er taget i brug efter 1963, som afkast beregne et

beløb, der svarer til ydelsen på et sædvanligt

30-årigt realkreditlån optaget til finansiering af ejendommes

opførelse.

Stk. 3. Såfremt ejendommen er opdelt i

ejerlejligheder efter 15. almindelige vurdering, beregnes afkastet på

grundlag af en forholdsmæssig andel af ejendomsværdien ved 15.

almindelige vurdering.

Stk. 4. Til det beregnede afkast kan udlejeren for 1995

og fremover lægge et beløb svarende til 1/3 af det beløb,

der henlagdes eller lovligt kunne være henlagt for ejendommen til

fornyelse af tekniske installationer ved udgangen af 1994. Beløbet

reguleres en gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned

året før det finansår, reguleringen vedrører.

Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 85.

Lejen fordeles på lejlighederne efter deres

indbyrdes værdi. Har lejligheder samme indbyrdes brugsværdi, skal

lejeforhøjelsen forlods pålægges lejligheder, hvis leje er

lavest. De beløb, der afsættes til vedligeholdelse efter §§ 27,

30 og 31, fordeles dog efter lejlighedernes bruttoetageareal. For ejendomme

med lejligheder, hvor afsætning sker med forskellige beløb pr.

m2 bruttoetageareal, sker fordelingen efter de enkelte

lejligheders faktiske beløb pr. m2 bruttoetageareal.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af lejlighedernes

indbyrdes brugsværdi ses bort fra forbedringer, som er bekostet af

lejeren.

Stk. 3. Er lejen for en lejlighed forhøjet

på grundlag af forbedring eller øget brugsværdi, der ikke

modsvares af udgifter på budgettet, og er forhøjelsen sket efter

den 1. april 1973, ses der ved budgetteringen og ved bedømmelsen af

lejlighedernes indbyrdes brugsværdi bort fra denne

lejeforhøjelse.

§ 86.

For husrum, der benyttes af udlejeren, eller som er

udlejet uden at være omfattet af reglerne i dette kapitel, samt for de

i stk. 2 omhandlede enkeltværelser skal der på budgettet optages

en lejeværdi, der svarer til de pågældende husrums andel af

ejendommens nødvendige driftsudgifter og afkastning. Fordelingen sker

efter bruttoetageareal.

Stk. 2. For ejendomme, hvor der for beboelseslejligheder

til vedligeholdelse efter §§ 27, 30 og 31 afsættes forskellige

beløb pr. m2 bruttoetageareal for de enkelte

beboelseslejligheder, sker fordelingen af afsættelsesbeløbene

efter disse lejligheders faktiske beløb pr. m2

bruttoetageareal.

§ 87.

Hvis lejen ikke kan dække ejendommens

nødvendige driftsudgifter, jf. § 83, og afkastet af ejendommens

værdi, jf. § 84, kan udlejeren forlange lejeforhøjelse.

Stk. 2. Lejeforhøjelse efter stk. 1 har virkning

fra den 1. i den måned, der indtræder 3 måneder efter

kravets fremsættelse.

Stk. 3. Krav om lejeforhøjelse fremsættes

samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet

skal udfærdiges skriftligt på en af by- og boligministeren

autoriseret blanket og skal indeholde oplysning om lejeforhøjelsens

størrelse og dens beregning. Det skal endvidere være ledsaget af

et specificeret regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 35, for

tiden fra det senest udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger

højst 3 måneder før varslingstidspunktet, samt af den

senest udsendte meddelelse fra Grundejernes Investeringsfond om saldoen

på kontoen efter § 31. Kravet skal indeholde oplysning om lejeres

adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 4. I ejendomme med

beboerrepræsentation skal kravet endvidere indeholde oplysning om, at

det budget og øvrige materiale, der begrunder lejeforhøjelsen,

er forelagt for beboerrepræsentanterne, samt om deres eventuelle

udtalelser. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 4. Har mindst 1/4 af de lejere, hvis leje

ønskes forhøjet, eller beboerrepræsentanterne, senest 6

uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem, skriftligt

fremsat indsigelse mod lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden

yderligere 6 uger forelægge sagen for huslejenævnet,

såfremt udlejeren ønsker at fastholde kravet om

lejeforhøjelse.

§ 88.

Indbringes krav om lejeforhøjelse efter § 87,

stk. 4, for huslejenævnet, kan nævnet tilsidesætte kravet

helt eller delvis, dersom betingelserne for forhøjelsens

gennemførelse ikke er til stede. Udviser det varslede huslejebudget

på en eller flere budgetposter væsentligt større

beløb end de faktisk kendte udgifter på varslingstidspunktet,

kan de pågældende overbudgetterede poster nedsættes med det

dobbelte af den konstaterede overbudgettering.

Stk. 2. Indtil nævnets afgørelse foreligger,

kan udlejeren oppebære den varslede lejeforhøjelse som en

foreløbig lejeforhøjelse, der dog ikke må overstige 15

kr. pr. m2 bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i

overensstemmelse med nævnets afgørelse. Regulering af depositum

og forudbetalt leje kan ikke forlanges, før kravet om

lejeforhøjelse er afgjort af nævnet.

§ 89.

På lejerens begæring skal

huslejenævnet, medmindre nævnet har truffet afgørelse

efter § 88, stk. 1, afgøre, om udlejeren har krævet

højere leje eller betinget sig andre vilkår end tilladt efter

bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 2. Nævnet afgør endvidere uenighed om

mangler ved det lejede, lejerens betaling for varme og ligende, herunder

uenighed om acontobidrag, betaling for vand efter kapitel 10, herunder

tilfælde, hvor udlejeren modsætter sig installation af

vandmålere efter § 70, stk. 5, og uenighed om acontobidrag, lejerens

ret efter § 51, stk. 3, således at udlejeren i tilfælde af

indsigelse fra lejeren skal indbringe sagen for huslejenævnet under

iagttagelse af de i loven angivne frister. Huslejenævnet afgør

endvidere uenighed om ansættelse af vagtselskab eller installation af

dørtelefon efter § 155.

Stk. 3. I ejendomme med beboerrepræsentation

afgør huslejenævnet på beboerrepræsentanternes

begæring på vegne af samtlige lejere uenighed om forhold som

nævnt i stk. 2.

§ 90.

Med bøde eller hæfte straffes den, som

afkræver en lejer højere leje end tilladt efter reglerne i dette

kapitel. På samme måde straffes den udlejer, som aftaler leje og

lejevilkår, der er mere byrdefulde for lejeren end tilladt efter

bestemmelserne.

Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte

overtrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab el. lign.,

kan strafansvar pålægges selskabet som sådant.

§ 91.

Har udlejeren opkrævet højere leje,

depositum, indskud el. lign. end tilladt, kan lejeren kræve det for

meget betalte tilbage, ligesom lejeren vil kunne kræve lejen nedsat med

virkning for fremtiden. Ved lejeforholdets ophør skal lejerens krav

være gjort gældende for huslejenævnet inden 1 år fra

fraflytningstidspunktet.

Stk. 2. Lejeren kan uanset stk. 1 ikke kræve

tilbagebetaling af for meget betalt leje med den begrundelse, at lejen

overstiger det lejedes værdi, medmindre krav om nedsættelse af

lejen er fremsat for huslejenævnet inden 1 år efter det

tidspunkt, hvor lejen eller den forhøjede leje første gang skal

betales.

Stk. 3. Tilbagebetalingskrav forrentes fra

betalingstidspunktet med en årlig rente, der svarer til den rente, der

er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling

m.v. Hvor særlige forhold begrunder det, kan det bestemmes, at der skal

betales en højere eller lavere rente.

§ 92.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Kapitel 13

Huslejeregulering for enkeltværelser

§ 93.

Reglerne i dette kapitel gælder for udlejning af

de værelser, der ikke er omfattet af reglerne i kapitel 12, jf. § 5.

§ 94.

Finder lejeren, at lejen eller andre vilkår er

urimelige, kan lejeren indbringe spørgsmålet for

huslejenævnet, der kan ændre lejen efter § 82, stk. 2 og stk. 3,

samt ændre lejevilkårene.

Stk. 2. Nedsættes lejen eller ændres

lejevilkårene af nævnet, kan dette bestemme, at lejeforholdet

ikke kan opsiges uden nævnets godkendelse.

§ 95.

Skønnes en opsigelse fra udlejerens side at

være foranlediget ved eller at stå i forbindelse med

forsøg på at opnå en urimelig leje eller andre ubillige

lejevilkår, kan huslejenævnet forkaste opsigelsens gyldighed og

bestemme, at lejeforholdet kun kan opsiges med nævnets godkendelse. Det

samme gælder, dersom en opsigelse som følge af andre

særlige omstændigheder i forbindelse med dens afgivelse

skønnes stridende mod sædvanlig god udlejningsskik,

således at den må anses for ubillig.

§ 96.

Er en sag rejst for huslejenævnet, kan dette,

når omstændighederne taler derfor, bestemme, at lejeforholdet

ikke uden nævnets godkendelse kan opsiges, således at lejeren

skal fraflytte det lejede, forinden nævnets afgørelse i sagen er

truffet.

§ 97.

Med bøde eller hæfte straffes den, som

opkræver højere leje end tilladt af huslejenævnet efter

reglen i § 94, eller som i strid med § 95 opsiger lejeforholdet uden

nævnets samtykke.

Stk. 2. Er en af de nævnte overtrædelser

begået af et aktieselskab, andelsselskab el. lign., kan

bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

Stk. 3. § 91 finder tilsvarende anvendelse.

§ 98.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Kapitel 14

Udlejerens adgang til det lejede

§ 99.

Udlejeren eller dennes stedfortræder har ret til

at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene

kræver det.

§ 100.

Udlejeren kan, under iagttagelse af §§ 103 og 136,

iværksætte lovlige arbejder i det lejede.

Stk. 2. Når udførelsen ikke er til

væsentlig ulempe for lejeren, har lejeren krav på 6 ugers

skriftligt varsel. Inden iværksættelse af andre arbejder har

lejeren krav på 3 måneders skriftligt varsel.

Stk. 3. Senest 7 dage før arbejderne faktisk

iværksættes, skal udlejeren skriftligt meddele lejeren det

præcise tidspunkt for arbejdernes iværksættelse, en

tidsplan for arbejdernes gennemførelse samt afslutningstidspunkt.

Modtager lejeren ikke disse oplysninger, kan arbejderne ikke

iværksættes.

Stk. 4. Udlejeren kan dog altid uden varsel foretage

uopsættelige reparationer i det lejede.

§ 101.

Ethvert arbejde, der iværksættes af

udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med den størst

mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage

efterreparationer.

§ 102.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Kapitel 15

Forbedringer m.v.

§ 103.

Udførelse af forbedringsarbejde eller anden

ændring på ejendommens bygningsmæssige indretning, som ikke

er vedligeholdelse og ikke er pålagt ved lov, forudsætter, at der

er indgået aftale herom med de berørte beboere. Med hensyn til

de særlige bestemmelser og rettigheder, der gælder i forbindelse

med byfornyelsen, henvises til lov om byfornyelse.

Stk. 2. Arbejder, jf. stk. 1, inde i det enkelte

lejemål kræver skriftlig tilslutning fra pågældende

lejer, der dog må bære rimelige følgearbejder i form af

ledningsgennemføring og lign. i forbindelse med forbedringsarbejder i

de øvrige lejemål.

Stk. 3. Arbejder, jf. stk. 1, der har karakter af

generelle arbejder på ejendommen, forudsætter skriftlig

tilslutning fra et flertal af lejerne, jf. dog § 136.

a) Arbejder, jf. stk. 1, inde i det enkelte lejemål,

forudsætter ved samtidig bytning mellem to lejere, jf. § 143, skriftlig

tilslutning fra den nye lejer, jf. stk. 2.

b) Udlejeren kan ikke uden den nye lejers skriftlige tilsagn

udføre arbejder, jf. stk 1, i det enkelte lejemål, i den periode

på op til 3 år, der vil overstige 64 kr./m2/år,

hvis udlejeren ikke samtidig har iagttaget § 136.

Stk. 4. Arbejder, jf. stk. 2 og stk. 3, for eventuelle

ubeboede lejemål forudsætter tilsvarende tilslutning fra

beboerrepræsentationen, dersom en sådan er valgt i

ejendommen.

§ 104.

Har udlejeren under iagttagelse af §§ 103, 106 110,

135 og 136, forbedret det lejede, kan udlejeren forlange lejen

forhøjet.

Stk. 2. Forhøjelsen kan maksimalt ske med et

beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi, jf.

dog stk. 3. Ved vurdering af det lejedes værdi ses der bort fra

forbedringer, der er gennemført efter reglen i § 68, stk. 3, samt fra

forbedringer, der er udført for beløb omfattet af §§ 30 og

31.

Stk. 3. Lejeforhøjelsen kan ikke overstige et

beløb, der udgør en passende forrentning af den udgift, der med

rimelighed er afholdt til forbedringen, samt dækker afskrivning og

sædvanlige udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring og

lign. En passende forrentning som nævnt i 1. pkt. kan ikke overstige et

beløb, der svarer til ydelsen på et sædvanligt

20-årigt realkreditlån. Kan der optages lån i Grundejernes

Investeringsfond til hel eller delvis dækning af forbedringsudgiften,

og er ydelsen på dette lån lavere end ydelsen på et

lån som nævnt i 2. pkt., anvendes den lave ydelse

forholdsmæssigt i forbindelse med fastsættelsen af en passende

forrentning som nævnt i 1. pkt. Forhøjelsen bortfalder 20

år efter dens ikrafttræden.

Stk. 4. Har en udlejer gennemført arbejder efter

reglen i § 68, stk. 3, 1. pkt., kan udlejeren forlange en

lejeforhøjelse, der giver en passende forrentning af den udgift, der

med rimelighed er afholdt, samt dækker afskrivning og sædvanlige

udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring og lign., beregnet

efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Den del af udgiften til en forbedring af

beboelseslejlighederne, der kan dækkes ved udbetaling fra Grundejernes

Investeringsfond efter § 33, medregnes ikke ved beregning af

lejeforhøjelse efter stk. 2 og 3.

Stk. 6. Foranstaltninger, der øger kapaciteten af

ejendommens forsynings- eller afløbsledninger af hensyn til lejernes

brug, anses for forbedringer.

§ 105.

Lejeforhøjelse efter § 104 kan

gennemføres med mindst 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen

kan dog tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er

fuldført.

§ 106.

Inden udlejeren i en ejendom iværksætter en

forbedring, der vil medføre en lejeforhøjelse, der sammen med

forbedringsforhøjelser gennemført i de sidste 3 år vil

udgøre mere end 64 kr. pr. m2 bruttoetageareal, skal

udlejeren fremsætte skriftligt varsel herom over for de lejere, hvis

lejeforhold ønskes forbedret. Varslet skal indeholde en beskrivelse af

arbejdet med overslag over udgifterne, oplysning om finansieringen heraf og

den forventede størrelse af den lejeforhøjelse, der er en

følge af forbedringens gennemførelse. Såfremt der er

beboerrepræsentation i ejendommen, skal varslingen tillige indeholde

oplysning om, at hele materialet har været forelagt

beboerrepræsentanterne, samt om disses eventuelle udtalelser, jf. §

135. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om lejernes adgang til at

gøre indsigelse, lejernes mulighed for at foreslå

ændringer i projektet samt lejernes adgang til at nedlægge veto,

jf. § 103. Indeholder varslet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt. Det i

1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres

én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned

året før det finansår, reguleringen vedrører.

Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Har beboerrepræsentationen eller mindst 1/4

af lejerne senest 6 uger efter, at varslingsskrivelsen er kommet frem til

samtlige lejere, skriftligt fremsat indsigelse mod iværksættelsen

af en forbedring som nævnt i stk. 1, skal udlejeren inden yderligere 6

uger forelægge sagen for huslejenævnet, såfremt udlejeren

ønsker at fastholde kravet om forbedringen. Den enkelte lejer har

adgang til selv at indbringe den varslede forbedring for huslejenævnet.

Stk. 3. Opsætning eller forbedring af

antenneanlæg og forhøjelse af antennebidrag som følge

heraf betragtes som en forbedring og forbedringsforhøjelse som

nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Senest samtidig med varslet til

beboerrepræsentanterne, jf. § 135, skal udlejeren give meddelelse herom

til samtlige lejere, hvis lejeforhold ønskes forbedret. Meddelelsen

skal indeholde oplysning om forbedringsarbejdets art, en angivelse af

lejeforhøjelsens forventede størrelse samt oplysning om, at

kravet samtidig er forelagt for beboerrepræsentanterne. Indeholder

meddelelsen ikke disse oplysninger, er varslet efter stk. 1 ugyldigt.

§ 107.

By- og boligministeren fastsætter efter

forhandling med landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis

grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse

af autoriserede standardblanketter for varsling af iværksættelse

af forbedringer efter § 106.

§ 108.

Indbringes en sag om iværksættelse af

forbedringer efter § 106 for huslejenævnet, kan nævnet

modsætte sig iværksættelsen, hvis forbedringen må

anses for uhensigtsmæssig under hensyn til ejendommens alder,

beliggenhed og beskaffenhed. Det samme gælder, hvis forbedringen ikke

skønnes at medføre en passende forøgelse af

brugsværdien under hensyn til ejendommens og de pågældende

husrums karakter, tilstand, indretning og udstyr. Det kan herved tages i

betragtning, om ændringer, som foranstaltningerne vil medføre i

de enkelte udlejede husrum, skønnes rimelige i forhold til disses

hidtidige hensigtsmæssige anvendelse.

Stk. 2. Såfremt udlejeren iværksætter

en forbedring, som nævnet har modsat sig, kan udlejeren ikke

kræve lejeforhøjelse for forbedringen.

Stk. 3. Indbringelse efter §§ 208 eller 209 af en

afgørelse for huslejenævnet, hvorved nævnet har

tiltrådt iværksættelse af en forbedring, har

opsættende virkning.

§ 109.

Vil en forbedring medføre en

lejeforhøjelse, der sammen med lejeforhøjelser for

forbedringer gennemført i de sidste 3 år vil udgøre

mere end 127 kr. pr. m2 bruttoetageareal, skal udlejeren senest 3

måneder før forbedringens iværksættelse underrette

lejeren om, at lejeren kan kræve at få tilbudt anden passende

bolig inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist. Det i 1. pkt.

nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang

årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før

det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til

nærmeste hele kronebeløb. § 109, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Fremsætter lejeren senest 6 uger efter

varslingen krav om at få tilbudt anden passende bolig, skal udlejeren

inden forbedringens iværksættelse tilbyde lejeren en bolig af

passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr og til en leje,

der efter fradrag af eventuel boligstøtte ikke afviger

væsentligt fra den hidtidige leje. Lejligheden har en passende

størrelse, når den har samme værelsesantal som lejerens

hidtidige lejlighed, eller den har et værelse mere end antallet af

husstandsmedlemmer. Lejeren kan ikke stilles ringere, end hvis der havde

været tale om byfornyelse.

Stk. 3. Såfremt lejeren gør indsigelse,

fordi lejeren finder, at udlejerens tilbud om anden bolig ikke opfylder

betingelserne i stk. 2, skal udlejeren indbringe spørgsmålet for

huslejenævnet.

Stk. 4. Over for en lejer, der ikke har fået

underretning efter stk. 1 om sin ret til at kræve anden bolig, kan

lejeforhøjelse som følge af forbedringen ikke

gennemføres ud over den i stk. 1 angivne grænse.

§ 110.

I forbindelse med varsling af

forbedringslejeforhøjelse, jf. § 104, finder reglerne i §§ 87 89 og 91

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Udlejeren kan kræve en foreløbig

lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne og

forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er

afsluttet. Den foreløbige lejeforhøjelse kan maksimalt

opkræves i 12 måneder, hvorefter lejeforhøjelsen

bortfalder, såfremt der ikke inden for denne frist er varslet endelig

lejeberegning på baggrund af et afsluttet byggeregnskab.

Stk. 3. Er en sag indbragt for huslejenævnet, kan

udlejeren, indtil nævnets afgørelse foreligger, oppebære

den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig

lejeforhøjelse. Huslejenævnet kan dog bestemme, at udlejeren kun

kan oppebære et mindre beløb, indtil nævnet har truffet

sin afgørelse. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med

nævnets afgørelse.

Stk. 4. Udfører udlejeren ikke et påbegyndt

forbedringsarbejde med den fornødne hurtighed, jf. § 101, kan

huslejenævnet fastsætte en tidsfrist for arbejdets

fuldførelse.

Stk. 5. Tilbagebetaling til lejerne af for meget erlagt

leje forrentes fra betalingstidspunktet efter bestemmelsen i § 91, stk.

3.

Stk. 6. By- og boligministeren fastsætter efter

forhandling med landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis

grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse

af autoriserede standardblanketter for varsling af

forbedringsforhøjelser efter stk. 1.

§ 111.

På begæring af beboerrepræsentanterne

eller et flertal af lejerne afgør huslejenævnet, om

betingelserne, for at kræve udførelse af arbejder omfattet af §

68, stk. 3, er opfyldt.

Stk. 2. Nævnet kan pålægge udlejeren at

udføre de i stk. 1 nævnte arbejder og fastsætte en

tidsfrist for det enkelte arbejdes fuldførelse.

§ 112.

Har udlejeren efter pålæg i medfør

af byggeloven gennemført en gårdrydning, kan den udgift, der er

godkendt af kommunalbestyrelsen, udlignes gennem en lejeforhøjelse i

medfør af § 104.

§ 113.

Ved installation af varmeanlæg i ejendommen har

udlejeren ret til med 6 ugers varsel at råde over de kælder- og

loftsrum, der er nødvendige til anlæggets drift, når der

anvises lejeren andre rum, der er anvendelige til det aftalte brug. Lejeren

kan dog ikke kræve anvist andet rum, hvis den forudsatte anvendelse af

rummet må anses for overflødiggjort af installationen.

§ 114.

Lejeren af en beboelseslejlighed har ret til at

udføre nærmere fastsatte forbedringsarbejder m.v. i lejligheden

og ved fraflytning få godtgørelse for de afholdte udgifter efter

reglerne i stk. 4 8. By- og boligministeren fastsætter nærmere

regler om afgrænsningen af disse arbejder. Bestemmelsen i 1. pkt.

gælder ikke for lejere i fremlejeforhold efter § 141 og lejere i

tidsbegrænsede lejeforhold efter § 157.

Stk. 2. Lejeren skal forudgående anmelde de

påtænkte forbedringsarbejder m.v. til udlejeren. Nødvendig

byggesagsbehandling forestås og betales af lejeren. Lejeren er, jf. §

51, stk. 9, erstatningsansvarlig for skader, der er forårsaget af de

installationer, lejeren har foretaget.

Stk. 3. Forbedringer m.v. efter stk. 1 skal være

rimelige og hensigtsmæssige. Udlejeren kan nægte lejeren at

forbedre det lejede, når særlige vægtige grunde taler

herfor, herunder når der er tale om uhensigtsmæssige arbejder,

f.eks. særlig luksusprægede eller særlig energiforbrugende

arbejder. Lejeren kan lade arbejderne udføre, såfremt udlejeren

ikke har gjort indsigelse senest 6 uger efter lejerens anmeldelse af

arbejderne efter stk. 2. Indsigelsen skal være skriftlig og angive,

hvilke arbejder der gøres indsigelse imod, og begrundelsen herfor.

Stk. 4. Godtgørelsen beregnes på grundlag af

afholdte udgifter, som skal dokumenteres efter arbejdernes afslutning og

påtegnes lejekontrakten. Udlejeren kan reducere beregningsgrundlaget

for godtgørelse med værdien af eksisterende installationer og

bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne. Udlejeren kan

endvidere reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse, hvis

udgifterne skønnes at være uforholdsmæssigt

høje.

Stk. 5. Godtgørelsen udgør den del af de

afholdte udgifter beregnet efter stk. 4, som efter fradrag af eventuel

støtte efter anden lovgivning overstiger 10.000 kr.

Godtgørelsen kan højst udgøre 30.000 kr.

Godtgørelse på mindre end 2.000 kr. udbetales ikke. Som afholdte

udgifter kan alene medregnes dokumenterede udgifter til virksomheder, der er

registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven), og som driver

bygge- og anlægsvirksomhed. De i 1. 3. pkt. nævnte beløb

er opgjort i 1994-niveau og reguleres én gang årligt efter

udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før

det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6. Der kan ydes godtgørelse for flere

forbedringer m.v. i samme lejlighed, selv om arbejderne ikke udføres

samtidig. Under hensyntagen til nedskrivningen efter stk. 7 kan den samlede

godtgørelse til en lejer dog aldrig overstige

beløbsgrænsen i stk. 5.

Stk. 7. Den oprindeligt beregnede godtgørelse

nedskrives med 10 pct. for hvert år, forbedringen m.v. har været

i brug, første gang dog først 2 år efter, at forbedringen

er taget i brug, medmindre anden nedskrivning aftales mellem lejeren og

udlejeren under hensyn til arbejdernes karakter. Ibrugtagningsdatoen for

forbedringen m.v. skal sammen med en eventuel særlig aftale om

nedskrivning af godtgørelsen påtegnes lejekontrakten.

Stk. 8. Godtgørelsen udbetales af udlejeren ved

lejerens fraflytning, hvis udførelsen af arbejderne er tilendebragt,

jf. § 181, stk. 3. Udlejeren kan foretage modregning i godtgørelsen

for lejerens forpligtelser over for udlejeren.

Stk. 9. I nedskrivningsperioden, jf. stk. 7, kan en ny

lejer ved genudlejning enten vælge at betale den nedskrevne

godtgørelse til udlejeren eller at betale en lejeforhøjelse

beregnet efter reglerne i § 104, stk. 2 og 3. Ved genudlejning efter

nedskrivningsperiodens udløb, jf. stk. 7, bortfalder

lejeforhøjelsen.

Stk. 10. Flytter en lejer, der har betalt den nedskrevne

godtgørelse til udlejeren efter stk. 9, i nedskrivningsperioden, har

lejeren ret til godtgørelse svarende til den nedskrevne

godtgørelse beregnet efter stk. 7 modregnet eventuelle forpligtelser

over for udlejeren, jf. stk. 8.

§ 115.

Huslejenævnet afgør uenighed om lejerens

ret til at gennemføre forbedringsarbejder m.v. i lejligheden mod

godtgørelse efter § 114.

Stk. 2. Huslejenævnet afgør endvidere

uenighed om reduktion af beregningsgrundlaget for godtgørelse efter §

114, stk. 4, for lejerens udgifter til forbedringsarbejder m.v.

Stk. 3. Huslejenævnet afgør desuden på

lejerens begæring uenighed om lejeforhøjelse ved genudlejning i

denne forbindelse.

§ 116.

Lejeren af en beboelseslejlighed, der ønsker at

udføre andre forbedringsarbejder m.v. end de arbejder, der er

afgrænset efter § 114, stk. 1, kan aftale med udlejeren, at der ved

fraflytning ydes lejeren en godtgørelse efter reglerne i § 114, stk.

4, 5, 7 og 8, dog således at beløbsgrænserne i stk. 5 ikke

finder anvendelse. Det samme gælder lejere af andre lejemål end

beboelseslejemål. § 114, stk. 2, 9 og 10, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 117.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Stk. 2. Med bøde eller hæfte straffes den,

som gennemfører forbedringer af en ejendom i strid med reglerne i

dette kapitel eller med kendskab til det lovstridige forhold finansierer

sådanne forbedringer.

Stk. 3. Er en af de i stk. 2 nævnte

overtrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab el.lign.,

kan bødestraf pålægges selskabet som sådant.

Kapitel 16

Grundejernes Investeringsfond

§ 118.

Grundejernes Investeringsfond forvalter de

lejeforhøjelser, der er bundet i medfør af

lovbekendtgørelse nr. 166 om midlertidig regulering af boligforholdene

af 10. marts 1998 med senere ændringer, i medfør af § 62 a i lov

om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1998, samt midler,

der er bundet i medfør af nærværende lovs § 31. Fondens

vedtægter skal godkendes af by- og boligministeren. Vedtægterne

skal indeholde fornødne bestemmelser til sikring af forsvarlig

virksomhed, herunder om revision ved en statsautoriseret revisor, der udpeges

af by- og boligministeren.

Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 9

medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne

vælges af landsomfattende sammenslutninger af ejere af

udlejningsejendomme. By- og boligministeren afgør i

tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har valgret. De øvrige

medlemmer udpeges af by- og boligministeren efter indstilling af

landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger. Efter samme regler

vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige

medlemmer. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Til varetagelse af den daglige administration af

fondens anliggender ansætter bestyrelsen direktør og andet

ledende personale og fastsætter retningslinier for arbejdets

tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes

til indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 119.

De beløb, der er indbetalt til fonden i

medfør af lovbekendtgørelse nr. 166 om midlertidig regulering

af boligforholdene af 10. marts 1998 med senere ændringer

vedrørende et regnskabsår, bindes for en periode af 15 år

regnet fra regnskabsårets udløb. Ved periodens udløb

tilbagebetales de for et regnskabsår indbetalte beløb over 10

år med lige store andele hvert år.

Stk. 2. Fonden udsteder beviser for modtagne

indbetalinger. Indskyderen kan ikke sælge, pantsætte eller

på anden måde råde over beviset. Så længe et

beløb er bundet, kan det heller ikke gøres til genstand for

udlæg eller udpantning.

§ 120.

Har en indskyder efter 1. januar 1984 på en eller

flere af sine ejendomme afholdt udgifter, der kan fradrages efter § 34, kan

indskyderen kræve frigivelse af bundne beløb. Det er dog en

betingelse for frigivelse, at det dokumenteres, at indestående

beløb på de berørte ejendommes vedligeholdelseskonto

efter §§ 30 og 31 er opbrugt, og at beboerrepræsentanterne eller

lejerne underrettes herom.

Stk. 2. Det frigivne beløb kan udbetales,

medmindre beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne inden 6

uger efter modtagelsen af underretningen har indbragt en sag for

huslejenævnet vedrørende anvendelse af indestående

beløb på ejendommens vedligeholdelseskonto efter §§ 30 og 31,

jf. § 37, stk. 1.

Stk. 3. Resterende bundne beløb udbetales efter §

119, stk. 1, 2. pkt., idet der dog sker nedrunding af resterende beløb

indbetalt vedrørende et regnskabsår til nærmeste hele

kronebeløb deleligt med det resterende antal udbetalingsår.

§ 121.

Ved indskyderens død, konkurs eller tvangsakkord

eller i tilfælde af et boligselskabs afvikling kan boet kræve de

bundne beløb frigivet.

Stk. 2. En indskyder, der har en konto, hvor saldoen pr.

1. januar ikke overstiger 10.000 kr., får indeståendet udbetalt

ved førstkommende renteudbetaling.

§ 122.

Indbetalte beløb forrentes med en rente, hvis

størrelse fastsættes af fonden under hensyn til det almindelige

renteniveau og instituttets driftsresultat. Renten kan dog ikke overstige 9

pct. p.a. Renten af beløb indbetalt i medfør af lov om

midlertidig regulering af boligforholdene af 14. februar 1967 udbetales

én gang årligt. Renten af beløb, der er bundet efter § 31

i denne lov, tilskrives kontoen én gang årligt.

§ 123.

De indbetalte beløb, der ikke er udlånt

til forbedring eller istandsættelse af beboelsesejendomme, herunder

lån til brandsikringsforanstaltninger, eller til erhvervelse af

ejendomme med henblik på sanering, skal til enhver tid være

anbragt i obligationer udstedt af de finansieringsinstitutter, der er

godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter.

§ 124.

Udlån til beboelsesejendomme kan ydes til:

1. Installation af centralvarme eller anden forbedring af en ejendoms

varmeinstallation.

2. Varmeisoleringsarbejder.

3. Forbedring af sanitære installationer.

4. Forbedring af køkkener.

5. Brandsikringsforanstaltninger.

6. Andre forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi

forøges i væsentlig grad, herunder f.eks. omlægning af

gårdspladser, fjernelse af hegn, skure el.lign., hvorved der

tilvejebringes opholdsarealer for beboerne, samt fjernelse af bygninger, som

ved deres beliggenhed, omfang eller anvendelse er til væsentlig ulempe

for beboerne, og hvis fjernelse medfører en varig forbedring af

forholdene.

7. Opretning.

Stk. 2. Lån kan kun ydes, hvis forbedringen og

udgiften ved dens gennemførelse er rimelig.

§ 125.

De af fonden i medfør af § 124 ydede lån

sikres ved pant i vedkommende ejendom, således at lånet har

sikkerhed inden for 85 pct. af, hvad der efter fondens skøn er pantets

værdi. Lånet må, sammenlagt med eventuelle

tillægslån til de i ejendommen indestående lån, der

optages til dækning af udgifterne ved forbedringen, ikke overstige 90

pct. af disse udgifter.

Stk. 2. Lånene udbetales kontant og forrentes med

en rente, der fastsættes af fondens bestyrelse, dog mindst svarende til

mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7. Ved lånets udbetaling kan

der opkræves et indskud til reservefond.

Stk. 3. Afdragstiden for lånene skal

fastsættes således, at fonden har sikkerhed for til enhver tid at

kunne udbetale de bundne beløb, efterhånden som tilbagebetaling

skal ske. Det kan bestemmes, at låntagerne i lånets

løbetid skal yde bidrag til fondens administration og reservefond

efter nærmere i fondens vedtægter fastsatte regler.

Stk. 4. Lån ydet til etablering af et gård-

og haveanlæg i forbindelse med gennemførelse af en

saneringsplan, til hvilken der er givet tilsagn om statsstøtte, kan

sikres ved ydelse af kommunal garanti for lånet.

Stk. 5. Lån til brandsikringsforanstaltninger kan

ydes, selv om lånet ikke får pantesikkerhed inden for 85 pct. af

pantets værdi, når panteretten suppleres med en kommunal garanti

efter brandsikringslovens § 10, stk. 4.

§ 126.

Fonden kan yde lån til istandsættelse,

ombygning til anden anvendelse eller forbedring, for så vidt

angår bevaringsværdige ejendomme.

Stk. 2. Vilkårene for lån til ejendomme, som

er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af

by- og boligministeren. Det samme gælder størrelsen af den

årlige låneramme.

§ 127.

Har en udlejer ikke udført renholdelses- og

vedligeholdelsesarbejder samt forbedringsarbejder inden en af

huslejenævnet fastsat frist, jf. § 37, stk. 3, og § 110, stk. 4, samt §

111, stk. 2, kan investeringsfonden på begæring af en lejer lade

de nævnte arbejder udføre for udlejerens regning, uanset om

udlejeren har indbragt huslejenævnets afgørelse for domstolene.

Stk. 2. Bestrider udlejeren, at investeringsfonden har

været berettiget til at udføre arbejderne, eller udgifternes

rimelighed, kan udlejeren deponere beløbet eller efter aftale med

fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.

Stk. 3. Forrentning af beløb, som

investeringsfonden har lagt ud, fastsættes af fonden med en rente, som

svarer til renten på kontantlån ydet i en serie med en

løbetid på 10 år i realkredit i et godkendt

realkreditinstitut. Nærmere regler om fondens adgang til at kræve

gebyr for administration i forbindelse med arbejdernes udførelse

fastsættes af by- og boligministeren.

Stk. 4. Såfremt udlejeren ikke deponerer eller

stiller sikkerhed efter stk. 2, kan fonden til dækning af udgifterne

ved arbejdernes udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed

for lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter

ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse. Lånet udbetales

kontant og forrentes med en rentesats, der fastsættes af fonden, og som

ved lånets optagelse svarer til forrentningen efter stk. 3.

Afdragstiden fastsættes til højst 10 år. Dette

gælder også for udgifter til dækning af

forundersøgelser og lign., som er nødvendige for fondens

beslutning efter stk. 1. Fonden kan opkræve et administrationsbidrag

svarende til, hvad der opkræves for realkredit som nævnt i stk.

3, 1. pkt. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af en

ejendoms administrator efter lov om tvungen administration af

udlejningsejendomme udlevere materiale vedrørende ejendommen.

Investeringsfonden kan kræve betaling til dækning af den udgift,

der med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette materiale.

Stk. 5. Investeringsfonden kan i øvrigt bestemme,

at indtil 50 pct. af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil

fonden har fået dækning for sine udlæg med

påløbne omkostninger og renter. Investeringsfonden skal lade

beslutningen, der er gyldig mod enhver, tinglyse på ejendommen.

Stk. 6. Såfremt investeringsfonden efter stk. 5 kan

oppebære en del af lejeindtægten, skal alle lejerne efter

påkrav herom betale lejen til investeringsfonden, som refunderer

udlejeren overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden har

frigørende virkning.

§ 128.

Grundejernes Investeringsfond kan afkræve

offentlige myndigheder alle nødvendige oplysninger til brug for

administrationen af bestemmelserne i denne lovs § 31.

§ 129.

Opstår der ved fondens virksomhed tab, der ikke

kan dækkes af de af fonden opsamlede reserver, dækkes tabet ved

forholdsmæssig nedskrivning af de ved vedkommende regnskabsårs

udløb endnu ikke tilbagebetalte indskud.

Stk. 2. Medmindre bestyrelsen med tilslutning af by- og

boligministeren og finansudvalget træffer anden bestemmelse, fordeles

eventuelt overskud ved fondens ophør forholdsmæssigt blandt de

indskydere, der har indbetalt beløb, som ikke er tilbagebetalt i

medfør af § 121.

§ 130.

Med bøde straffes den, der i strid med reglerne

i § 127, stk. 5, undlader at give investeringsfonden alle nødvendige

oplysninger om lejerne og lejens størrelse.

§ 131.

Uenighed mellem udlejeren og Grundejernes

Investeringsfond i henhold til dette kapitel afgøres af

huslejenævnet.

§ 132.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejerne.

Kapitel 17

Beboerrepræsentaion

§ 133.

I ejendomme med mere end 2 beboelseslejemål har

lejerne ret til at vælge beboerrepræsentanter.

Stk. 2. Ved oprettelsen af beboerrepræsentation i

en ejendom skal mindst 50 pct. af de på et beboermøde

fremmødte lejere vælge beboerrepræsentanter. Er der ikke

50 pct. af lejerne til stede på beboermødet, skal en beslutning

om at oprette beboerrepræsentation bekræftes ved en

efterfølgende urafstemning blandt samtlige lejere. Der skal

vælges mindst 3 beboerrepræsentanter. I ejendomme med mindre end

13 lejligheder nedsættes antallet til 1.

Stk. 3. Er der oprettet beboerrepræsentation i en

ejendom, fortsætter den, indtil den besluttes ophævet, jf. dog

stk. 4 og 5. En beslutning om at ophæve beboerrepræsentationen

skal drøftes efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4. Såfremt det ikke med sikkerhed kan

konstateres, hvorvidt der stadig er beboerrepræsentation i ejendommen,

herunder om de valgte beboerrepræsentanter stadig bebor ejendommen, kan

udlejeren anmode samtlige beboelseslejere om inden en vis frist skriftligt at

oplyse, hvem der er beboerrepræsentanter. Svarfristen skal være

mindst 6 uger, dog således, at der ved beregning af fristen ses bort

fra juli måned. Hvis udlejeren ved svarfristens udløb ikke har

modtaget den udbedte oplysning, anses beboerrepræsentationen for

bortfaldet.

Stk. 5. Beboerrepræsentationen bortfalder,

såfremt der ikke har været afholdt beboermøde med valg af

beboerrepræsentanter i 2 år.

Stk. 6. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer,

opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, eller har disse

ejendomme fælles friarealer eller nogen form for

driftsfællesskab, kan der, såfremt der bliver fremsat

ønsker herom fra beboerne, oprettes én fælles

beboerrepræsentation, når ejendommene i alt har mindst 3

beboelseslejligheder. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er

samvurderet eller samnoteret i tingbogen. I sådanne ejendomme skal

beboerrepræsentationen omfatte samtlige ejendomme. Ønsker

beboerne beboerrepræsentation for hver enkelt ejendom, bibeholdes

denne.

Stk. 7. By- og boligministeren fastsætter

nærmere regler om afholdelse af beboermøde og valg af

beboerrepræsentanter samt om afholdelse af udgifter i forbindelse med

beboerrepræsentation. Den lejerbetaling til

beboerrepræsentationens arbejde, som fastsættes i medfør

af by- og boligministerens bekendtgørelse, er pligtig ydelse i

lejeforholdet.

§ 134.

Beboerrepræsentanterne har ret til

a) at gøre indsigelse på lejernes vegne i alle lejeretlige

spørgsmål, som vedrører ejendommen generelt. I de

tilfælde, hvor lejerindsigelse efter lovgivningen betyder, at udlejeren

for at opretholde sit krav må indbringe sagen for huslejenævn

eller boligret, har sådan indsigelse fra beboerrepræsentanterne

samme retsvirkning som indsigelse fra samtlige lejere. For ubeboede

lejemål træder beboerrepræsentanterne i lejernes sted,

b) at få udleveret ejendommens driftsregnskab samt drøfte

budget og lejeforhøjelser med udlejeren, herunder ret til at få

udleveret regnskabsmateriale samt bilag vedrørende

gennemførelsen af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder på

ejendommen,

c) i samarbejde med udlejeren at ansætte og afskedige alle

serviceydere på ejendommen, hvis ydelser betales over huslejen,

herunder ejendommens administrator, revisor og forsikringsselskab,

ejendomsfunktionærer og andre personer/firmaer, der står for

renholdelse og vedligeholdelse af ejendommen,

d) i samarbejde med udlejeren at iværksætte udarbejdelse af

tilstandsrapport for ejendommen,

e) i samarbejde med udlejeren at beslutte, hvorledes midler, der er

afsat til vedligeholdelse, fornyelse og renholdelse m.v., skal anvendes, og

til at deltage i styringen af gennemførelsen af planlagte

vedligeholdelsesarbejder,

f) i samarbejde med udlejeren at iværksætte forbedringer

på ejendommen under iagttagelse af bestemmelserne i kapitel 15,

g) i samarbejde med udlejeren at indgå aftaler med kommunen om

gennemførelse af byfornyelse i henhold til lov om byfornyelse,

h) at få udleveret kopier af ethvert foreliggende materiale med

oplysninger om ejendommens økonomi og bygningsmæssige forhold,

herunder materiale vedrørende aftaler med personer, som udfører

arbejde på eller for ejendommen.

Stk. 2. Ved manglende enighed mellem udlejeren og

beboerrepræsentanterne om forhold som nævnt i stk. 1, kan en af

parterne indbringe spørgsmålet for

boligretten/huslejenævnet til afgørelse.

Stk. 3. Udlejeren skal holde beboerrepræsentanterne

løbende orienteret om beboeres klager over andre beboere. Endvidere

skal udlejeren orientere beboerrepræsentanterne, når der

foretages genudlejning af beboelseslejligheder med oplysning om

indestående på kontoen for indvendig vedligeholdelse efter §

27.

§ 135.

Udlejeren kan ikke, forinden

beboerrepræsentanterne i en periode på 3 uger har haft adgang til

at ytre sig, fremsætte krav om lejeforhøjelse for

beboelseslejemålene. De tre uger regnes fra det tidspunkt, hvor

beboerrepræsentanterne får udleveret fuld kopi af de

varslingsskrivelser, der påtænkes udsendt til lejerne, sammen med

en skriftlig oplysning om denne særlige 3-ugers indsigelsesadgang for

beboerrepræsentanterne. Beboerrepræsentanterne kan inden for de 3

uger fremsætte skriftligt krav om, at udlejeren inden yderligere 3 uger

til beboerrepræsentanterne udleverer en skriftlig redegørelse om

nærmere angivne supplerende oplysninger tillige med sådan

dokumentation, som beboerrepræsentanterne har udbedt sig

vedrørende lejefastsættelsen og ejendommen generelt, jf. § 134,

stk. 1, litra g. Modtager beboerrepræsentanterne ikke disse

oplysninger, er kravet om lejeforhøjelse ugyldigt.

Stk. 2. Beboerrepræsentanterne skal, med et varsel

på 3 uger, skriftligt indkaldes til møde med udlejeren om

gennemførelse af planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder

med henblik på at indgå aftale herom.

Stk. 3. Såfremt arbejder efter stk. 2 udbydes i

bunden licitation, skal beboerrepræsentanterne tilbydes at udpege

mindst én bydende i licitationen. Udlejeren skal skriftligt indkalde

beboerrepræsentanterne til deltagelse i licitationsforretningen.

Stk. 4. Ved gennemførelse af arbejder efter stk. 2

skal udlejeren i byggeperioden skriftligt indkalde

beboerrepræsentanterne til samtlige byggemøder og efter

arbejdets gennemførelse indkalde beboerrepræsentanterne til

afleveringsforretninger og kontroleftersyn.

Stk. 5. Udlejeren skal hvert år indkalde

beboerrepræsentanterne til en gennemgang af ejendommens bygninger m.v.

og på et efterfølgende møde drøfte og

fastlægge en vedligeholdelsesplan for ejendommen.

Stk. 6. Modtager beboerrepræsentanterne ikke de i

stk. 2 5 anførte oplysninger og indkaldelser, kan udgifterne til

pågældende arbejder hverken debiteres ejendommens

vedligeholdelseskonti eller danne grundlag for lejeforhøjelser.

§ 136.

Beboerrepræsentanterne kan på samtlige

lejeres vegne tiltræde forbedringsarbejder, der sammen med

forbedringsarbejder, som beboerrepræsentanterne inden for de sidste 3

år har tiltrådt efter denne bestemmelse, medfører

lejeforhøjelser på maksimalt 64 kr. årligt pr.

m2 bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden

de tiltræder sådanne forbedringsarbejder, afholde

beboermøde til drøftelse af de pågældende

forbedringsarbejder, og der skal på beboermødet være

flertal blandt de fremmødte beboere for forbedringsarbejdernes

gennemførelse. Efter beboermødet skal

beboerrepræsentanterne snarest skriftligt give samtlige beboere

meddelelse om beslutningen samt oplyse, at såfremt 1/4 af beboerne

inden 2 uger efter meddelelsen forlanger det, skal

beboerrepræsentanterne foranstalte urafstemning blandt ejendommens

beboere. Aftalen kan til enhver tid indbringes for huslejenævnet,

såfremt 1/4 af beboerne klager.

Stk. 2. Huslejenævnet kan på en lejers

begæring tilsidesætte en aftale, der i medfør af stk. 1

eller § 103 er indgået mellem udlejeren og beboerrepræsentanterne

eller lejerflertallet, såfremt aftalen er åbenbart urimelig.

Stk. 3. Det i stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb

er opgjort i 1994-niveau og reguleres én gang årligt efter

udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før

det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

§ 137.

Er der valgt beboerrepræsentanter, kan et

beboermøde vedtage en husorden. Den skal være gældende,

medmindre udlejeren har vægtige grunde til at modsætte sig

dette.

Stk. 2. I ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, og

i ejendomme, der ejes af andelsboligforeninger, skal samtlige beboere

indkaldes til det beboermøde, der træffer afgørelse om

husordenen. For hver beboelseslejlighed kan afgives 1 stemme.

§ 138.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Kapitel 18

Brugsrettens overgang til andre

(Fremleje, bytte m.v.)

§ 139.

Lejeren af en beboelseslejlighed har ret til at

fremleje højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum til beboelse.

Det samlede antal personer, der bor i lejligheden, må ikke overstige

antallet af beboelsesrum.

Stk. 2. Fremlejeaftaler skal indgås skriftligt, og

lejeren skal inden fremlejeperiodens begyndelse tilstille udlejeren kopi af

fremlejeaftalen.

§ 140.

En lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse,

har lejeren ret til at fremleje i indtil 2 år, når lejerens

fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse,

studieophold, midlertidig forflyttelse el.lign.

Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig

fremlejeforholdet, når

a) ejendommen omfatter mindre end 13 beboelseslejligheder eller

b) det samlede antal personer i lejligheden vil overstige antallet af

beboelsesrum eller

c) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte

sig fremlejeforholdet.

Stk. 3. § 139, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 141.

Lejeren er erstatningsansvarlig for skader, som ved

uforsvarlig adfærd forvoldes af personer, der i kraft af reglerne i §§

139 og 140 benytter det lejede.

Stk. 2. Lejeren er over for udlejeren ansvarlig for, at

de i stk. 1 nævnte personer overholder de regler, der skal sikre en god

husorden og forsvarlig brug af det lejede.

Stk. 3. Lejeren er endvidere erstatningsansvarlig efter §

51, stk. 9, for skader forårsaget af installationer, som de i stk. 1

nævnte personer har foretaget i det lejede.

§ 142.

Lejeren må ikke uden ægtefællens

samtykke foretage fremleje, såfremt dette vil medføre, at det

lejede ikke længere kan tjene til fælles bolig eller være

grundlag for ægtefællernes eller den anden ægtefælles

virksomhed. Er den anden ægtefælle umyndig, meddeler værgen

samtykket. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og i § 20, jf.

lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995 om ægteskabets

retsvirkninger med senere ændringer, finder tilsvarende anvendelse.

§ 143.

Lejeren af en lejlighed, der udelukkende er udlejet til

beboelse, har ret til at bytte med en lejer af en anden beboelseslejlighed

eller med indehaveren af en andelslejlighed, således at denne overtager

lejligheden.

Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig bytte,

hvis

a) udlejeren har sin bopæl i ejendommen og denne omfatter mindre

end 3 lejligheder,

b) den fraflyttende lejer ikke har beboet lejligheden i 3 år,

c) lejligheden ved bytning vil blive beboet af mere end 1 person pr.

beboelsesrum eller

d) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte

sig det pågældende bytte.

Stk. 3. Flere ejerlejligheder, der henhører under

samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer, anses i denne bestemmelse

som én ejendom. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer,

opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme

fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses

disse ligeledes i denne bestemmelse som én ejendom. Det samme

gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller samnoteret i

tingbogen.

§ 144.

Den lejer, der ved bytning ønsker at overtage en

lejlighed, der tilhører en kommune, en almen boligorganisation, et

kollegieselskab eller en stiftelse, skal opfylde de særlige

vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder.

Med stiftelse ligestilles en pensionskasse el.lign., der kun genudlejer

lejlighederne til sine medlemmer ved overgang til pension.

Stk. 2. Det kan betinges, at den, der ved bytning

opnår en lejlighed i en andelsboligforening, skal indtræde som

medlem af foreningen.

Stk. 3. Bytteretten gælder uanset

vedtægtsmæssige begrænsninger i beboernes bytteadgang.

§ 145.

Lejeren af lokaler, der udelukkende anvendes til andet

end beboelse, har ret til at lade en anden lejer inden for samme branche

fortsætte lejemålet på uændrede lejevilkår

(afståelsesret), medmindre udlejeren har vægtige grunde, herunder

den indtrædende lejers økonomi eller branchekendskab, til at

modsætte sig dette.

Stk. 2. Den oprindelige lejer har ret til at

genindtræde i lejemålet, såfremt lejemålet med den

lejer, der er afstået til, er ophørt på grund af

misligholdelse. Genindtrædelsesretten er dog betinget af, at den

oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens påkrav godtgør

udlejeren alle dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer,

omkostninger ved udsættelse og udlejerens øvrige udgifter i

forbindelse med lejemålets ophør.

Stk. 3. Lejeren må dog ikke uden sin

ægtefælles samtykke afstå lejemål om lokaler, hvortil

ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed

er knyttet. § 142, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 146.

Dør lejeren, har ægtefællen ret til

at fortsætte lejeforholdet.

Stk. 2. Dør lejeren af en beboelseslejlighed uden

at efterlade sig en ægtefælle, har en anden person, der i en

periode på mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet

har haft fælles husstand med lejeren, ret til at fortsætte

lejeforholdet.

Stk. 3. Dør en lejer, der har drevet en

erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er af

væsentlig betydning og værdi for virksomheden, uden at efterlade

sig en ægtefælle, har enhver af lejerens livsarvinger eller

svigerbørn ret til at overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har

vægtige grunde til at modsætte sig det. Det er dog en betingelse,

at den pågældende har fornødent kendskab til den branche,

hvori forretningen hidtil har været drevet, og ønsker selv eller

sammen med sin ægtefælle at føre forretningen videre.

Indtræder den pågældende ikke som lejer, kan udlejeren ikke

udleje til anden side på lempeligere vilkår, end udlejeren har

foreslået den pågældende.

Stk. 4. I øvrigt kan i tilfælde af lejerens

død såvel udlejeren som dødsboet opsige lejeforholdet med

sædvanligt varsel, selv om lejeforholdet måtte være

indgået for en bestemt længere tid eller med længere

opsigelsesfrist.

Stk. 5. Er det lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2.

pkt., i den tidligere gældende lov om boliger for ældre og

personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april

1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 550 af 20. juni 2000 med

senere ændring m.v., og dør lejeren uden at efterlade sig

ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles husstand

med som anført i stk. 2, kan opsigelsen uanset stk. 4 ske med 1

måneds varsel.

§ 147.

Hvis lejeren af en beboelseslejlighed på grund af

alder eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el.lign.

eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende

lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov

om almene boliger samt støttede private andelsboliger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 550 af 20. juni 2000 med senere ændring

m.v., finder § 146, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.

§ 148.

I tilfælde af lejerens separation eller

skilsmisse eller ved omstødelse af lejerens ægteskab

afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen, hvilken

af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet.

Den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et

forretningslokale, har fortrinsret til dette og den dertil hørende

beboelse.

§ 149.

Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft

fælles husstand, ophæver samlivet, kan de aftale, hvem af

parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til en

lejlighed, der har tjent som fælles bolig. Kan parterne ikke blive

enige om en aftale, jf. 1. pkt., kan der, når særlige grunde,

herunder navnlig hensynet til parternes mindreårige børn, taler

derfor, ved dom træffes bestemmelse om, hvem af parterne der skal have

ret til at fortsætte lejeforholdet. § 148, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

§ 150.

Har lejeren forladt sin ægtefælle, har

denne ret til at fortsætte lejeforholdet efter reglen i § 146, stk.

1.

§ 151.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Kapitel 19

Lejernes tilsidesættelse af god skik og orden

§ 152.

En lejer kan pålægges en eller flere

retsfølger efter § 153, når lejeren i følgende

tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen,

udlejeren, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt

færdes i ejendommen:

a) Når lejeren udøver eller truer med fysisk vold over for

de pågældende personer.

b) Når lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver

chikane over for de pågældende personer.

c) Når lejerens adfærd kan være til fare for

ejendommen eller de pågældende personer, herunder på grund

af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer

i det lejede.

d) Når lejeren udøver uacceptabel støj til

væsentlig gene for de pågældende personer i form af

uacceptabelt støjende menneskelig adfærd, stærk

musikstøj eller stærk maskinstøj.

e) Når lejeren ødelægger ejendommen eller

løsøre på ejendommen eller på

fællesarealer.

f) Når lejeren vanrøgter det lejede.

g) Når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de

pågældende personer på grund af støj, lugt,

uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse.

h) Når lejeren holder husdyr i strid med lejeaftale eller

husorden, uanset om husdyrholdet er til gene for ejendommen eller de

øvrige beboere.

i) Når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er

til gene for ejendommen eller de pågældende personer.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at en lejer kan

pålægges retsfølger for tilsidesættelse af god skik

og orden efter stk. 1, litra b og d-i, at tilsidesættelsen sker trods

udlejerens advarsel.

Stk. 3. Lejeren kan pålægges

retsfølger, uanset om den i stk. 1 beskrevne adfærd

udøves af lejeren selv, af dennes husstandsmedlemmer eller andre, som

lejeren har givet adgang til det lejede.

§ 153.

Har lejeren tilsidesat god skik og orden, jf. § 152,

kan lejeren pålægges en eller flere af følgende

retsfølger, jf. dog stk. 2-4:

a) Lejeforholdet kan opsiges betinget, således at der, hvis

lejeren overtræder nærmere fastlagte betingelser

vedrørende adfærd i ejendommen, er grundlag for, at

lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kap. 20 og

21.

b) Lejeren kan pålægges konfrontation med udlejeren eller

de lejere, for hvem lejerens adfærd har været til gene.

Konfrontationen skal ske med deltagelse af en i afgørelsen om

pålægget udpeget mægler.

c) Lejeren kan meddeles en advarsel om, at fornyet overtrædelse

af god skik og orden, jf. § 152, vil føre til mere indgribende

retsfølger, jf. litra a-b, eller at lejemålet opsiges eller

ophæves efter reglerne i kap. 20 og 21.

Stk. 2. Vedrører overtrædelsen alene § 152,

stk. 1, litra h, kan den pågældende alene pålægges

retsfølger efter stk. 1, litra a eller b.

Stk. 3. Har en lejer været pålagt

retsfølger efter stk. 1, kan lejeren uanset stk. 2

pålægges en eller flere af samtlige retsfølger efter stk.

1, eller lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i

kap. 20 og 21, såfremt lejeren inden for 3 år fra

pålægget på ny har udøvet adfærd i strid med §

152.

Stk. 4. Reglerne i § 168, stk. 1 og 3, § 169 og § 177

finder tilsvarende anvendelse efter dette kapitel.

Stk. 5. By- og boligministeren kan endvidere

fastsætte regler om vederlæggelse af mæglere, der deltagere

i konfrontationerne efter stk. 1, litra b.

§ 154.

Har en lejer undladt at efterleve en retsfølge

pålagt efter § 153, kan lejeren uanset § 153, stk. 2,

pålægges en eller flere af samtlige retsfølger efter §

153, stk. 1.

§ 155.

Lejerne kan på et beboermøde beslutte, at

udlejeren til at føre tilsyn med ejendommen skal ansætte et

vagtselskab. Lejerne kan tilsvarende beslutte, at ejendommen skal forsynes

med dørtelefon. Udlejeren kan kræve sine udgifter til

vagtordningen refunderet af lejerne efter reglerne i kap. 12. Installation af

dørtelefon betragtes som en forbedring. Udlejeren kan modsætte

sig gennemførelse af lejernes beslutning, hvis den efter ejendommens

forhold ikke kan anses for at være rimelig og hensigtsmæssig.

§ 156.

Sag om pålæg af retsfølger efter §

153, stk. 1, indbringes for huslejenævnet af udlejeren. Udlejeren har

mulighed for i stedet at indbringe sagen for boligretten.

Stk. 2. En lejer kan forlange, at en udlejer senest 4

uger efter lejerens begrundede anmodning derom, skal give en anden lejer, der

har tilsidesat god orden i ejendommen, en advarsel, jf. § 152, eller

anlægge sag for huslejenævnet mod en anden lejer om

pålæg af retsfølger efter § 153. Ved beregning af fristen

ses bort fra juli måned.

Stk. 3. Efterkommer udlejeren ikke sin forpligtelse efter

stk. 2, kan den klagende lejer selv indbringe sagen for huslejenævnet.

Lejeren skal ved indbringelsen godtgøre, at lejeren forgæves har

forsøgt at få udlejeren til at opfylde sin forpligtelse efter

stk. 2. Udlejeren skal indkaldes som part i sagen.

Kapitel 20

Opsigelse

§ 157.

Er lejeaftalen tidsbestemt, ophører

lejeforholdet uden opsigelse ved den aftalte lejetids udløb. Den

tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i

lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i lejeforholdet

misligholder aftalen.

Stk. 2. Benytter lejeren med udlejerens vidende det

lejede i mere end 1 måned efter den aftalte lejetidsudløb, uden

at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter

lejeforholdet uden tidsbegrænsning.

Stk. 3. Boligretten kan tilsidesætte

tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for

tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold.

§ 158.

Er lejeaftalen ikke indgået for et bestemt

tidsrum, eller kan det ikke oplyses, hvilken lejetid parterne har aftalt, kan

lejeren opsige lejeaftalen.

Stk. 2. Lejeren må dog ikke uden sin

ægtefælles samtykke opsige lejemål om familiens bolig eller

om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden

ægtefælles virksomhed er knyttet. § 142, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

§ 159.

Udlejeren kan opsige lejeforhold om

a) enkelte værelser til beboelse, når værelset er en

del af udlejerens beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller

tofamilieshus, som udlejeren bebor,

b) en beboelseslejlighed i et hus, hvori der på tidspunktet for

aftalens indgåelse kun findes to beboelseslejligheder, hvoraf ejeren

bebor den ene. Reglen gælder, selv om ejeren anvender et eller flere

lokaler i huset til andet end beboelse, og selv om der i ejendommen er

udlejet et eller flere enkeltværelser til beboelse,

c) lokaler til restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug

på banegårde, i teatre, foreningsbygninger,

forlystelsesanlæg, skove, parker og lign., hvor forretningen må

antages hovedsagelig at blive søgt af det publikum, der benytter de

nævnte virksomheder, skove og parker, og hvor forretningen står i

direkte tilknytning til disse,

d) garager, stalde og lign.

§ 160.

Andre lejeforhold end de i § 159 nævnte kan

udlejeren kun opsige i følgende tilfælde, jf. dog §§ 161 og

170:

a) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede.

b) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af

ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. Opsigelse kan

dog ikke ske, når udlejeren efter en ombygning selv ønsker at

benytte det lejede.

c) Når lejeren af en beboelseslejlighed siden lejeaftalens

indgåelse har været antaget som funktionær ved ejendommens

drift til arbejde, for hvis udførelse det er af væsentlig

betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og udlejeren

godtgør, at arbejdet ikke har været udført på

tilfredsstillende måde. Opsigelse kan kun ske, når lejligheden

ved genudlejning skal benyttes af efterfølgeren.

d) Når lejeren af en beboelseslejlighed, som er lejet som

arbejder- eller funktionærbolig af den virksomhed, hvori lejeren er

ansat, udtræder eller er udtrådt af sit arbejdsforhold til

virksomheden og lejligheden skal benyttes af en anden ansat i

virksomheden.

e) Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 152, stk.

1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens fraflytning er

påkrævet

f) Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget

lejeforhold, jf. § 153, stk. 1, litra a, og forholdet er af en sådan

karakter, at lejerens fraflytning er påkrævet.

g) Når lejeren har været pålagt retsfølger

efter § 153, stk. 1, og ny overtrædelse af § 152 sker inden for 3

år fra pålægget og forholdet er af en sådan karakter,

at lejerens fraflytning er påkrævet.

h) Når vægtige grunde i øvrigt gør det

særlig magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra

lejeforholdet.

Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter

§ 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om boliger for

ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af

24 april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger og støttede

private andelsboliger m.v., anvist af kommunen eller amtskommunen, kan

opsigelse efter stk. 1 kun ske, når lejeren samtidig anvises en anden

og passende bolig.

§ 161.

I opsigelsesretten efter § 160, stk. 1, litra a,

gælder følgende begrænsninger:

a) Vedrører lejeforholdet en beboelseslejlighed, er det en

betingelse, at udlejeren selv agter at bebo lejligheden. Er denne en

ejerlejlighed, som udlejeren ikke tidligere har beboet, er det tillige en

betingelse, at lejemålet er indgået før 1. juli 1986.

b) Opsigelsen skal være rimelig ud fra en vurdering af begge

parters forhold. Ved afgørelsen skal der bl.a. tages hensyn til, hvor

længe udlejeren har ejet ejendommen, og ved opsigelse af en lejer af

en beboelseslejlighed lejerens muligheder for at finde anden passende

bolig.

c) Lejeforhold om lokaler, der er udlejet til erhvervsformål, kan

udlejeren ikke opsige med henblik på at drive erhverv i samme branche

som lejerens.

d) Er det lejede en ejerlejlighed, omfattes lejeforholdet kun af

opsigelsesretten, hvis lejemålet er indgået efter ejendommens

udstykning i ejerlejligheder, og hvis lejeren ved lejeforholdets

påbegyndelse var gjort bekendt med, at det lejede er en ejerlejlighed,

og at opsigelse kan ske efter § 160, litra a.

e) En lejer kan ikke opsiges, så længe lejeren er

beboerrepræsentant.

f) Bebor udlejeren ved opsigelsens afgivelse en lejlighed i ejendommen,

skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at overtage denne

lejlighed.

g) Såfremt ejendommen ejes af flere personer i fællesskab,

kan ejerne kun opsige lejeren af én beboelseslejlighed.

§ 162.

Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 160,

stk. 1, litra a, b, c eller f, skal udlejeren uden unødigt ophold

tilbyde lejeren at leje en anden lejlighed i ejendommen, hvis der bliver en

lejlighed ledig til overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag,

hvortil lejeren er opsagt og lejligheden skal udlejes.

Stk. 2. Opsiges en lejer efter § 160, stk. 1, litra b,

skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at leje en lejlighed

eller lokaler af samme art som det opsagte, hvis der efter

genopførelsen eller ombygningen sker udleje af lejligheder eller

lokaler.

Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter §

160, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger

for ældre og personer med handicap i medfør af den tidligere lov

om boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller til almene

ældreboliger efter lov om almene boliger m.v., finder stk. 1 og 2 alene

anvendelse, hvis lejeren tilhører den personkreds, som er berettiget

efter de nævnte love.

Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk.

3, ikke tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om

boliger for ældre og personer med handicap, skal udlejeren samtidig med

opsigelsen tilbyde denne at leje en passende bolig. En bolig anses for

passende, når denne opfylder betingelserne i § 163, stk. 2, 2. og 3.

pkt.

§ 163.

Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 160,

litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til en

erstatningsbolig, jf. dog § 165. Det samme gælder, hvis opsigelse sker

på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et

formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation.

En lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af udlejerens

beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren

bebor, har samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboligen.

Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse,

beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse,

når den enten har et værelse mere end antallet af

husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere

bolig.

§ 164.

Lejere, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise

en erstatningsbolig, jf. § 163, har ret til godtgørelse af rimelige og

dokumenterede flytteudgifter.

Stk. 2. Ansøgning om flyttegodtgørelse

indgives til kommunalbestyrelsen, som beregner og udbetaler

godtgørelsen.

§ 165.

Lejere i ejendomme omfattet af en

ekspropriationsbeslutning efter § 38 i beredskabsloven er ikke omfattet af §§

163 og 164. Det samme gælder lejere, som inden lejeaftalens

indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til

et ekspropriationsberettiget formål, medmindre fraflytningen

først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets

påbegyndelse.

Stk. 2. En udlejer, som ved offentlig indvarsling til

besigtigelsesforretning, til åstedsforretning eller på anden

måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et

ekspropriationsberettiget formål, skal inden lejeaftalen indgås,

skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt.

Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden

forlange erstatning af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyndigheden

påføres herved.

§ 166.

Opsiges en lejer, der driver erhverv fra lokaler i

ejendommen, efter § 160, litra b, som følge af ekspropriation, har

lejeren ret til godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen

sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse

af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages

ekspropriation. Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang

virksomheden videreføres og det dokumenteres, at der er lidt et tab,

der ikke med rimelighed kunne være undgået.

Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes til

dækning af

a) tab på inventar og installationer,

b) driftstab i flytteperioden,

c) flytteudgifter og

d) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 nedsættes,

i det omfang der ydes erstatning for ekspropriation eller efter §§

170-172.

Stk. 4. Såfremt en lejer som omtalt i stk. 1 selv

skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden udløbet af

opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse,

der højst kan udgøre lejen for de hidtil lejede lokaler for

perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen.

Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales,

når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk.

1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje omhandlede

taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være

indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen.

§ 167.

Anlægsmyndigheden refunderer kommunalbestyrelsens

udgifter til tilvejebringelse og anvisning af erstatningsboliger samt

kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse og

godtgørelse efter § 166.

Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte

nærmere regler om fastsættelsen af flyttegodtgørelse efter

§ 164 og godtgørelse efter § 166 og om fastsættelsen af de

administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til

at anvise erstatningsbolig efter § 163 og til at beregne og udbetale

flyttegodtgørelsen efter § 164 og godtgørelse efter § 166.

§ 168.

Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den

første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en

helligdag. Dog er opsigelsesvarslet 1 måned for de i § 159, litra a og

d, nævnte lejeforhold.

Stk. 2. Ved opsigelse efter § 159, litra b, og § 160,

litra a, har lejeren krav på et opsigelsesvarsel på mindst 1

år til aftalt flyttedag.

Stk. 3. Fraflytter lejeren inden opsigelsesvarslets

udløb, skal udlejeren bestræbe sig på at genudleje det

lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning,

skal fragå i udlejerens krav over for lejeren.

§ 169.

Udlejerens opsigelse efter § 159, litra b, og § 160

skal være skriftlig og indeholde oplysning om lejerens adgang til at

gøre indsigelse efter stk. 2. Udlejerens opsigelse efter § 160 skal

endvidere indeholde oplysning om opsigelsesgrunden. Er det lejede udlejet til

andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indeholde oplysning om lejerens

rettigheder efter §§ 170-172. Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger,

er den ugyldig.

Stk. 2. Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal

lejeren senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem, fremsætte

skriftlig indsigelse. Udlejeren må da anlægge sag ved boligretten

senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker

at opretholde opsigelsen.

§ 170.

En lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis

stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og

værdi for virksomheden, kan kun opsiges efter § 160, hvis opsigelsen er

rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold.

Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der bl.a.

tages hensyn til længden af det tidsrum, hvori forretningen har

været drevet i de lejede lokaler, værdien af kundekredsen,

forretningens nettooverskud, vægtige indvendinger mod lejerens person

eller forretningsførelse, lejerens behandling af de lejede lokaler og

lejerens forbedringer af disse.

§ 171.

Opsiges en lejer, der driver en erhvervsvirksomhed,

hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og

værdi for virksomheden, kan der gives lejeren erstatning for

opsigelsen.

Stk. 2. Ved fastsættelse af en eventuel erstatning

efter stk. 1 skal boligretten ud over de i § 170, stk. 2, nævnte

forhold navnlig tage hensyn til

a) værdiforringelsen af lejerens inventar og lign. ved

flytning,

b) lejerens flytteudgifter,

c) det forhold, at ejendommen skal nedrives eller ombygges, og at

lejeren er gjort bekendt hermed ved lejeaftalens indgåelse.

Stk. 3. Lejeren skal ikke fraflytte, før lejeren

har modtaget den erstatning, der er tilkendt den pågældende,

eller udlejeren ved bankgaranti eller på anden måde har stillet

betryggende sikkerhed for erstatningsbeløbets betaling.

§ 172.

Vil lejeren godkende opsigelsen, men kræve

erstatning efter § 171, skal lejeren meddele udlejeren dette senest 6 uger

efter, at opsigelsen er kommet frem til ham.

Stk. 2. Lejeren må endvidere anlægge sag ved

boligretten senest 6 uger efter udløbet af den i stk. 1 nævnte

frist.

§ 173.

Boligretten kan fastsætte, at hele erstatningen

eller en del af denne skal tilbagebetales til udlejeren, hvis lejeren

på ny åbner forretning i samme branche inden for en af retten

fastsat tidsfrist på højst 3 år og inden for en af retten

fastsat afstand fra det tidligere forretningslokale.

Stk. 2. Lejeren må ikke åbne forretning i

samme branche inden for den af retten fastsatte afstand i tid og sted,

før lejeren har tilbagebetalt erstatning i overensstemmelse med

reglerne i stk. 1.

§ 174.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Kapitel 21

Udlejerens ret til at hæve lejeaftalen

§ 175.

Udlejeren kan hæve lejeaftalen i følgende

tilfælde:

a) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt

rettidigt, jf. stk. 2.

b) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke

trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed.

c) Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre

får adgang til det lejede, hvor de har ret hertil efter §§ 99, 100, 113

og 179.

d) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med

udlejeren.

e) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold

efter udlejerens påkrav bringer det lejede i stand.

f) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede

til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil, og

trods udlejerens indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.

g) Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 152, stk.

1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens fraflytning er

påkrævet.

h) Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget

lejeforhold, jf. § 153, stk. 1, litra a, og forholdet er af en sådan

karakter, at lejerens fraflytning er påkrævet.

i) Når lejeren har været pålagt retsfølger

efter § 153, stk. 1, og ny overtrædelse af § 152 sker inden for 3

år fra pålægget og forholdet er af en sådan karakter,

at lejerens fraflytning er påkrævet.

j) Når lejeren af en butik eller beværtning trods

udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen

åben og i forsvarlig drift.

k) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at

udføre arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets

udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes til

ophør.

l) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser

på en sådan måde, at lejerens fjernelse er

påkrævet.

Stk. 2. Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som

følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen

senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til

lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste

rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan

ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. §

55, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet kan

udlejeren kræve 100 kr. + 2 pct. af det skyldige beløb ud over

1.000 kr. Det i 4. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og

reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned

året før det finansår, reguleringen vedrører.

Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Gebyret er

pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter §

1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om boliger for

ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af

24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v., anvist af kommunen eller

amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren

samtidig anvises en anden og passende bolig.

§ 176.

Skønnes det forhold, der lægges lejeren

til last, at være af uvæsentlig betydning, kan udlejeren ikke

hæve lejeaftalen.

Stk. 2. Udlejeren kan ikke påberåbe sig de i

§ 175, stk. 1, litra a-f nævnte forhold, hvis de er rettet, inden

udlejeren hæver lejeaftalen.

§ 177.

Når udlejeren hæver lejeaftalen, skal

lejeren straks fraflytte og betale leje m.v. for tiden, indtil lejeren kunne

fraflytte med sædvanligt varsel. Lejeren skal endvidere erstatte

udlejeren ethvert tab, derunder omkostningerne ved lejerens udsættelse

af det lejede.

Stk. 2. Udlejeren skal bestræbe sig for at

genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved

genudlejning i det i stk. 1 nævnte tidsrum, skal fragå i

udlejerens krav over for lejeren.

§ 178.

Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges

således, at udlejeren skal kunne ophæve aftalen af andre grunde

end de i § 175, jf. §176, nævnte, eller at disse skal have

videregående følger for lejeren end fastsat i § 177.

Kapitel 22

Lejeres fraflytning

§ 179.

Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af

anden grund fraflyttes, skal lejeren give adgang til at bese det lejede.

Lejeren fastsætter tiden herfor. Den skal være mindst 2 timer

hver anden hverdag på et tidspunkt, der er bekvemt for en besigtigelse.

Denne kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren eller dennes

stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.

Stk. 2. Lejeren skal senest 8 dage før fraflytning

opgive den adresse, som meddelelser, herunder indsigelser efter § 180, kan

sendes til.

§ 180.

Det lejede skal være fraflyttet senest kl. 12.00

på fraflytningsdagen. Lejeren skal aflevere det lejede i samme stand

som ved overleveringen med undtagelse af den forringelse, som skyldes slid og

ælde, og som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt, samt

mangler, som det påhviler udlejeren at udbedre. Det kan ikke

pålægges lejeren at bringe det lejede i bedre stand end den,

hvori lejeren overtog det lejede.

Stk. 2. Udlejeren kan ikke gøre krav i

medfør af stk. 1 gældende, når der er forløbet mere

end 2 uger fra fraflytningsdagen. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen

ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed eller

lejeren har handlet svigagtigt. Såfremt udlejeren sammen med lejeren i

forbindelse med fraflytning foretager gennemgang af en beboelseslejlighed,

skal udlejeren i ejendomme med beboerrepræsentation orientere lejeren

om adgangen til at lade beboerrepræsentanter deltage i gennemgangen.

På lejerens begæring skal udlejeren med en rimelig frist

skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til at deltage i

gennemgangen. Udarbejdes der på grundlag af gennemgangen en

fraflytningsrapport, skal beboerrepræsentanterne have tilsendt kopi

deraf.

Stk. 3. By- og boligministeren fastsætter efter

forhandling med landsomfattende sammenslutninger af grundejerforeninger og

lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af standardblanketter

for fraflytningsrapporter.

§ 181.

Forbedringer, som lejeren har foretaget, må kun

fjernes, når lejeren bringer det lejede i den stand, hvori lejeren

overtog det.

Stk. 2. Har lejeren med udlejerens samtykke efter § 50

foretaget ændringer af det lejede, kan udlejeren kun kræve

retablering, når udlejeren har taget forbehold herom, da udlejeren

meddelte samtykket.

Stk. 3. Har lejeren iværksat forbedringsarbejder

m.v. mod godtgørelse ved fraflytning, jf. § 114, stk. 1, og § 116, og

er disse ikke tilendebragt, kan udlejer enten kræve arbejderne

færdiggjort eller eventuelt kræve retablering.

§ 182.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Kapitel 23

Tilbudspligt

§ 183.

I ejendomme med 3 lejemål eller derover, der helt

eller delvis anvendes til beboelse, skal udlejeren tilbyde lejerne ejendommen

til overtagelse på andelsbasis, inden ejendommen overdrages til anden

side.

Stk. 2. I ejendomme med 2 lejemål eller derunder,

der helt eller delvis anvendes til beboelse, skal ejeren tilbyde lejerne

ejendommen til personlig eller fælles overtagelse, inden ejendommen

overdrages til anden side.

Stk. 3. Når bortses fra salg af enkelte

ejerlejligheder, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 2, finger reglerne om

tilbudspligt ikke anvendelse på ejendomme, der er opdelt i

ejerlejligheder.

Stk. 4. Reglerne om tilbudspligt finder ikke anvendelse

ved overdragelse af almene boligorganisationers ejendomme, hvis ejendommene

fortsat ejes af en almen boligorganisation, eller ved overdragelse af

ejendomme i forbindelse med, at selvejende ældreboliger, selvejende

lette kollektivboliger eller selvejende ungdomsboliginstitutioner

sammenlægges eller omdannes til en afdeling af en almen

boligorganisation.

Stk. 5. Tilbudspligten efter stk. 1 og 2 opretholdes,

selv om ejeren efter lovens vedtagelse foretager udstykning, matrikulering

eller arealoverførsel efter lov om udstykning og anden registrering i

matriklen.

§ 184.

Tilbudspligten respekterer private

forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst

før 3. maj 1979, men går i øvrigt forud for andre

rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet.

Stk. 2. Tilbudspligten falder bort, når ejendommen

er opdelt i ejerlejligheder.

§ 185.

Tilbudspligten gælder, når ejendommen eller

en del heraf overdrages ved salg, gave, fusion eller mageskifte. Den

gælder endvidere ved overdragelse af aktier og anparter i aktie- og

anpartsselskaber, når erhververen herved opnår majoritet af

stemmer i selskabet.

Stk. 2. Tilbudspligten kommer dog ikke til

anvendelse,

a) når erhververen er staten, en kommune eller et godkendt

saneringsselskab, eller

b) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle

eller er beslægtet eller besvogret med ejeren i op- eller nedadstigende

linje eller i ejerens sidelinje så nær som søskende eller

disses børn,

c) når erhververen er en hidtidig medejer,

d) når erhvervelsen sker ved arv, medmindre erhververen er en

juridisk person.

§ 186.

Tilbudspligten opfyldes ved, at ejeren over for

samtlige lejere af beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en af

beboerne dannet andelsboligforening kan erhverve ejendommen til samme

købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som ejeren

kan opnå ved salg til anden side. Vilkårene skal være af et

sådant indhold, at de kan opfyldes af en andelsboligforening.

Acceptfristen skal være mindst 10 uger, dog således, at der ved

beregning af fristen ses bort fra juli måned.

Stk. 2. I tilfælde af påtænkt salg skal

tilbudet ledsages af dokumentation for, at ejeren ved salget kan opnå

de tilbudte vilkår. I tilfælde af påtænkt

overdragelse ved gave, fusion eller mageskifte eller af påtænkt

arveudlæg skal der til afgørelse af, om købesummen og de

øvrige tilbudte vilkår svarer til ejendommens værdi i

handel og vandel som udlejningsejendom, optages syn og skøn efter

reglerne herom i retsplejelovens § 343.

Stk. 3. Ved overdragelse af aktier og anparter, hvor

tilbudspligten efter § 185, stk. 1, 2. pkt., gælder, skal der ligeledes

optages syn og skøn, jf. stk. 2.

Stk. 4. Senest samtidig med tilbudet skal ejeren give

sædvanlige oplysninger om ejendommen, herunder ejendommens

driftsudgifter, lejeforhold og saldi på de forskellige konti, som

ejeren skal føre i henhold til denne lov. Den i stk. 1 nævnte

acceptfrist løber fra det tidspunkt, hvor lejerne har modtaget

oplysningerne.

Stk. 5. Ejeren kan afvise andelsboligforeningens accept,

hvis ikke foreningen på accepttidspunktet repræsenterer mindst

halvdelen af beboelseslejlighederne, eller hvis foreningen ikke på

anfordring dokumenterer, at den kan betale den krævede kontante

udbetaling.

Stk. 6. Bliver ejerens tilbud ikke accepteret, kan

ejendommen overgå til andre ved salg på de tilbudte vilkår

eller ved gave, mageskifte eller arveudlæg, hvis skøde anmeldes

til tinglysning senest 1 år efter tilbudet til lejerne.

§ 187.

Regler om tinglysning af dokumenter om overdragelse af

en ejendom, hvorpå der er tilbudspligt, fastsættes af

justitsministeren.

Stk. 2. By- og boligministeren fastsætter

nærmere regler for de forhold der er nævnt i § 186, stk. 1 og

stk. 4.

§ 188.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Kapitel 24

Benyttelse af boliger

§ 189.

Reglerne i dette kapitel gælder for boliger med

køkken, der er eller har været benyttet til

helårsbeboelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser i

medfør af reglerne i dette kapitel er endelige.

§ 190.

Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt

at nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten

nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis

sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller

delvis tages i brug til andet end beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2.

pkt., gælder tilsvarende for enkeltværelser, der hidtil har

været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del

af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus,

som udlejeren bebor.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bortset fra de i stk. 1,

sidste punktum, omhandlede enkeltværelser ikke nægte samtykke

efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, når følgende

betingelser er opfyldt:

a) Ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et

bruttoetageareal på mere end 130 m2.

b) Boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse

fra udlejerens side, efter § 159 eller § 160, stk. 1, litra a-b.

c) Boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført

under b eller beboet af brugere, der ønsker at overtage den udvidede

bolig.

§ 191.

Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt

personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end én

bolig i samme kommune. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og

kommunerne i Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter betragtes i

denne henseende som én kommune.

Stk. 2. En bolig, der hidtil har været udlejet som

beboelseslejlighed, må ikke udlejes som enkeltværelser uden

kommunalbestyrelsens samtykke.

§ 192.

Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet

helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge

for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig,

når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der

er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser,

der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne

ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller

tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger,

skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til

kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Efter udløbet af den angivne frist kan

kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren

straks er pligtig at udleje boligen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden

at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist,

indsætte i lejligheden.

Stk. 5. Har ejeren i sin anmeldelse på en efter

kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at

ejeren har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller

at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan

kommunalbestyrelsen indrømme ejeren en yderligere frist, inden stk. 3

finder anvendelse.

§ 193.

Er en bolig som omhandlet i § 192 udlejet, men ubeboet,

kan kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen, medmindre den hidtidige

bruger er midlertidigt fraværende på grund af sygdom,

forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig

forflyttelse el.lign.

Stk. 2. Ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig

meddelelse til lejeren. Den skal indeholde oplysning om lejerens adgang til

at gøre indsigelse, jf. stk. 3.

Stk. 3. Vil lejeren ikke anerkende ophævelsen, skal

lejeren senest 6 uger efter, at ophævelsen er kommet frem,

fremsætte skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den

ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag ved boligretten

senest 6 uger efter lejerfristens udløb.

Stk. 4. Har ejeren ikke en måned efter, at ejeren

fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af

lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny

er taget i brug til beboelse, finder § 192, stk. 3 og 4, anvendelse.

§ 194.

En bolig, der inden for de sidste 5 år har

været benyttet til helårsbeboelse, må ikke uden

kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse eller lignende

midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes

til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 192, stk. 1, sidste

punktum, omhandlede enkeltværelser.

Stk. 2. Meddeles afslag på samtykke, finder

reglerne i § 192, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i § 192, stk. 2,

løber fra kommunalbestyrelsens afslag.

Stk. 3. Har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget

boligen i brug til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver tid

benytte reglerne i § 192. En af ejeren indgået lejeaftale om

benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan af kommunalbestyrelsen kræves

ophævet efter reglerne i § 193.

§ 195.

Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning

om samtykke i henhold til §§ 190, 191 og 194 skal foreligge senest 6 uger

efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den

dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.

Stk. 2. Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun

nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til

helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til

boligsøgende i kommunen.

Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke,

kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 192, stk. 3, at

anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6

uger efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke

for meddelt.

§ 196.

Forinden kommunalbestyrelsens samtykke foreligger,

må boligen ikke tages i brug til andet formål end

helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring el.lign.

iværksættes med henblik på sammenlægning eller

omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i strid hermed, kan

kommunalbestyrelsen kræve den tidligere tilstand genoprettet.

Stk. 2. Fremgår det af den begrundelse, der

ledsager en opsigelse, eller godtgøres det på anden måde,

at opsigelsen er afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand

som angivet i § 190, § 191 eller § 194, er det en betingelse for opsigelsens

gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved opsigelsens

afgivelse.

§ 197.

Med bøde straffes den, som uden

kommunalbestyrelsens samtykke

a i strid med reglerne i § 190, stk. 1, nedlægger en bolig helt

eller delvis,

b) i strid med reglerne i § 191, stk. 1, benytter mere end en

beboelseslejlighed til bolig for personer, der tilhører samme

husstand,

c) i strid med reglerne i § 191, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed

som enkeltværelser,

d) i strid med reglerne i § 194, stk. 1, tager en lejlighed i brug til

sommerbeboelse el.lign.,

e) i strid med reglerne i § 195 iværksætter

bygningsforandringer el.lign. med henblik på sammenlægning af

boliger eller på omdannelse af boliger til andet end

beboelse.

Stk. 2. Med bøde straffes den, som undlader at

indgive den i § 192, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse

efter udløbet af den angivne frist.

Stk. 3. Er en af de i stk. 1 eller stk. 2 nævnte

overtrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab el.lign.,

kan bødeansvaret pålægges selskabet som sådant.

Kapitel 25

Udlejerens pligt til at føre ventelister

Kommunernes adgang til at kræve visse boliger stillet

til rådighed

§ 198.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme

med mere end 6 beboelseslejemål skal stille indtil hver 4. ledige

lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af

boligsociale opgaver.

Stk. 2. § 146, stk. 8-11, og § 147 i lov om byfornyelse

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ejere af ejendomme med mere end 6

beboelseslejemål skal føre en venteliste over

boligsøgende, der opføres i rækkefølge efter

indskrivningstidspunkt.

Stk. 4. Ventelisten er offentlig, og udlejeren skal efter

anmodning udlevere den til boligsøgende, ejendommens beboere og

beboerrepræsentanter samt kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Udlejeren skal tilbyde ledige boliger til

kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, og herefter til de boligsøgende efter

deres anciennitet på ventelisten. Udlejeren kan dog modsætte sig

udlejning til en boligsøgende, såfremt udlejeren har

vægtige grunde til det. Såfremt udlejeren i øvrigt ikke

lejer ud i overensstemmelse med ventelisten, kan den forbigåede

boligsøgende anlægge erstatningssag mod udlejeren.

Stk. 6. By- og boligministeren fastsætter

nærmere regler for udlejeres førelse af de i stk. 3 nævnte

ventelister.

Stk. 7. Med bøde straffes den, som udlejer boliger

i strid med reglerne efter stk. 1 - 6.

§ 199.

Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges

til skade for lejeren.

Kapitel 26

Huslejenævn og boligret

Huslejenævn

§ 200.

Hver kommune skal være dækket af et eller

flere huslejenævn.

Stk. 2. I kommuner, hvori der er nedsat mere end et

nævn, påhviler det nævnene ved indbyrdes samarbejde at

tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensartede

retningslinjer.

Stk. 3. To eller flere nabokommuner inden for samme amt

kan indgå samarbejde om oprettelse af et fælles nævn.

§ 201.

Et huslejenævn skal bestå af en formand og

to andre medlemmer.

Stk. 2. Formanden beskikkes af amtmanden, i

København af overpræsidenten. Formanden skal have bestået

juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til

grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt

interesseret i ejendomshandler.

Stk. 3. De to andre medlemmer vælges af

kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de større

udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal

begge være kendt med huslejeforhold. Tvivl om, hvilke foreninger der

kan afgive indstilling, afgøres af by- og boligministeren.

Stk. 4. Findes der ikke større udlejerforeninger

eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af

kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til

nævnet som nævnt i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af

nævnsmedlemmer, idet det ene medlem skal være en ejer, der

tillige er udlejer, og det andet medlem skal være en lejer, der ikke

tillige er udlejer.

Stk. 5. Der vælges en suppleant for hvert af

medlemmerne efter de i stk. 2-4 nævnte regler.

Stk. 6. Udnævnelsen af formand, medlemmer og

suppleanter sker for indtil 4 år.

§ 202.

Formand, medlem eller suppleant skal opfylde

betingelserne i § 212, stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 212, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Nævnsmedlem eller suppleant er pligtig at

møde i nævnet efter behørig indkaldelse. Udeblivelse,

uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde.

Stk. 4. Bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og

§ 61 finder tilsvarende anvendelse.

§ 203.

Kommunalbestyrelsen skal stille de fornødne

lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den

nødvendige medhjælp til dette. Kommunen afholder udgifter, som

nævnets virksomhed medfører, herunder til kontorhold m.v., og

formandens og medlemmernes udlæg i anledning af hvervet.

Kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden og de øvrige

medlemmer vederlag for deres virksomhed.

§ 204.

Indbringelse af sager for huslejenævnet skal ske

skriftligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges.

Stk. 2. Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver

nævnet sagens andre parter underretning om indbringelsen med angivelse

af, at vedkommende må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2

uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt

særlige omstændigheder taler herfor.

§ 205.

Nævnet afgør selv, hvilke nærmere

undersøgelser der skal foretages af nævnet i forbindelse med

behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve

fornødne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og

private.

Stk. 2. Nævnet fastsætter en frist, der

normalt ikke kan overstige 2 uger for besvarelse af de

spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre.

Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige

omstændigheder taler herfor.

§ 206.

Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter

skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.

Stk. 2. Nævnet kan indkalde parterne til at afgive

forklaring for nævnet. Begge parter skal tilvarsles. De kan give

møde ved en befuldmægtiget.

Stk. 3. Nævnets formand sørger for sagernes

forberedelse til behandling i et nævnsmøde.

§ 207.

Huslejenævnet skal træffe afgørelse

senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter §

204, stk. 2, eller efter § 205, stk. 2, eller hvor fristen for svar efter de

nævnte bestemmelser er udløbet.

Stk. 2. I tilfælde, hvor fristen for svar efter de

nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet, kan

nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste

måde og navnlig lægge dennes fremstilling til grund for

påkendelsen.

Stk. 3. Huslejenævnets afgørelse

træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed

gør formandens stemme udslaget. Nævnet er kun

beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.

Stk. 4. Nævnets afgørelse protokolleres. Er

en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige oplysning om

stemmeafgivningen.

Stk. 5. Nævnets afgørelse meddeles klageren

og den anden part i lejeforholdet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne

skal gøres bekendt med ankeadgangen efter § 208 eller § 209.

Såfremt afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af

afgørelsen tillige med begrundelsen herfor.

Stk. 6. Har nævnet tiltrådt

iværksættelse af en forbedring, meddeles det tillige parterne, at

indbringelse af afgørelsen efter § 208 eller § 209 har

opsættende virkning.

§ 208.

Uden for Københavns Kommune kan

huslejenævnets afgørelse af hver af parterne indbringes for

boligretten. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning

om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog

undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen,

når ansøgning herom indgives inden 1 år efter

huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog

anlægges inden 4 uger.

Stk. 2. I ejendomme med beboerrepræsentation kan

beboerrepræsentanterne indbringe afgørelsen. § 89, stk. 3,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Huslejenævnet skal efter boligrettens

nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse under

boligretssagen.

Stk. 4. Har huslejenævnet ikke truffet

afgørelse inden udløbet af fristen herfor i § 207, stk. 1, kan

klageren indbringe sagen for boligretten uden at afvente nævnets

afgørelse. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.

§ 209.

I Københavns Kommune kan huslejenævnets

afgørelser af hver af parterne indbringes for et ankenævn.

Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om

huslejenævnets afgørelser er meddelt parterne. § 208, stk. 2 og

4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ankenævnet består af en formand og 4

andre medlemmer, heraf 2 bygningskyndige. Formanden beskikkes af by- og

boligministeren. De øvrige medlemmer beskikkes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Formanden skal være sagkyndig i

boligspørgsmål og opfylde betingelserne i § 201, stk. 2. Af de

øvrige medlemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig,

efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af foreninger af ejere

af udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter

indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger.

Bestemmelserne i § 201, stk. 5 og 6, og § 202 finder tilsvarende anvendelse.

Den, der har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges til

formand, medlem eller suppleant i ankenævnet.

Stk. 4. Klageren afkræves et gebyr på 106 kr.

for hver lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes for

ankenævnet. Gebyret tilfalder kommunen. Gebyret er opgjort i

1994-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i

Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende

i juni måned året før det finansår, reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 5. Reglerne i §§ 203-207 finder anvendelse.

Stk. 6. Ankenævnets afgørelse kan indbringes

for boligretten efter reglerne i § 208. Fristen på 1 år, jf. §

208, stk. 1, regnes fra ankenævnets afgørelse.

Boligretten

§ 210.

Tvister om lejeforhold, der er omfattet af denne lov,

kan, hvis spørgsmålet ikke efter loven kan indbringes for

huslejenævnet eller i Københavns Kommune for ankenævnet, i

første instans indbringes for byretten. Retten benævnes

boligretten.

Stk. 2. Retten tiltrædes af 2 lægdommere,

såfremt en af parterne i retssagen begærer det eller retten

bestemmer, at lægdommere skal medvirke.

§ 211.

Dommeren er boligrettens formand. I retskredse, hvor

der er ansat mere end en dommer, fastsættes, hvem af dommerne der skal

være rettens formand, efter retsplejelovens regler.

Stk. 2. For hver retskreds beskikker præsidenten

for vedkommende landsret for et tidsrum af 4 år et antal

lægdommere. På en liste opføres personer, der udpeges

efter forhandling med de større foreninger af grundejere i

retskredsen. På en anden liste opføres personer, der udpeges

efter forhandling med de større lejerforeninger i retskredsen.

Stk. 3. Findes der ikke større udlejer- eller

lejerforeninger i retskredsen, udpeges de personer, der opføres

på den ene liste, blandt grundejere i retskredsen, som tillige er

udlejere, medens de personer, der opføres på den anden liste,

udpeges blandt lejere i retskredsen, som ikke tillige er udlejere.

Stk. 4. By- og boligministeren bestemmer, med hvilke

organisationer og foreninger der skal forhandles.

§ 212.

De, der beskikkes, skal være kendt med bolig- og

huslejeforhold.

Stk. 2. De, der beskikkes skal være myndige og

uberygtede. De må ikke være under værgemål efter

værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under

konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser at

være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.

Stk. 3. Personer, der er fyldt 65 år eller kan

anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været

beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for

at blive beskikket.

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om

vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.

§ 213.

Boligrettens formand udtager efter forhandling med

sagens parter en person fra hver liste som lægdommer. Det skal

tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt kendskab til

lejeforhold af den art, sagen angår. Bestemmelserne i retsplejelovens §

60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Lægdommere deltager ikke i forberedelsen af

domsforhandlingen, medmindre retshandlingen består i afhøring af

parter og vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af

kendelse om et omtvistet punkt. Formanden kan dog altid tilkalde

lægdommerne under forberedelsen.

§ 214.

En sag anlægges på det sted, hvor

ejendommen er beliggende.

Stk. 2. Er sag anlagt, kan parterne med rettens samtykke

fravige reglen i stk. 1.

Stk. 3. Indbringes en sag, der henhører under de

almindelige domstole, for boligretten, eller indbringes en sag, der er

omfattet af denne lov, for en almindelig domstol, henviser dommeren sagen til

rette domstol.

§ 215.

Sagerne behandles af boligretten efter retsplejelovens

regler for byretssager med de ændringer, som forholdene gør

nødvendige.

Stk. 2. Under forberedelsen af domsforhandlingen kan

forligsmægling foretages af formanden alene.

Stk. 3. Retten kan foretage besigtigelse af det

lejede.

Stk. 4. Boligrettens afgørelse træffes ved

stemmeflerhed.

Stk. 5. Retsplejelovens regler om meddelelse af fri

proces finder tilsvarende anvendelse.

§ 216.

Anke og kære af boligrettens afgørelser

sker til landsretten i overensstemmelse med retsplejelovens regler om anke og

kære af afgørelser, der er truffet af en byret.

Stk. 2. Boligrettens afgørelser og forlig

indgået for boligretten kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens

bestemmelser om fuldbyrdelse af domme og forlig.

Kapitel 27

Frakendelse af retten til at administrere

udlejningsejendomme

§ 217.

En ejer eller en person, herunder juridisk person, der

administrerer en ejendom med mindst 2 beboelseslejligheder, kan ved dom miste

retten til at administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder, og

ejeren kan tillige ved dom miste retten til at bestemme, hvem der skal

administrere ejerens ejendomme med udlejede beboelseslejligheder. Frakendelse

kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom eller indtil

videre.

Stk. 2. Frakendelse i medfør af stk. 1 kan ske,

såfremt en ejer eller en administrator groft har tilsidesat reglerne i

denne lov.

Stk. 3. Frakendelse i medfør af stk. 1 kan i

øvrigt ske i tilfælde, hvor en ejer eller en

administrator

1) er idømt bøde- eller hæftestraf i medfør

af bestemmelserne i denne lov, tidligere lejelovgivning eller lov om

byfornyelse og boligforbedring,

2) er idømt bødestraf i medfør af byggeloven for

at undlade at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for

at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller

andre,

3) har været under tvungen administration, jf. lov om tvungen

administration af udlejningsejendomme,

4) har udvist vedvarende chikanerende adfærd over for en eller

flere af ejendommens lejere eller

5) på anden måde har udvist grov tilsidesættelse af

reglerne i denne lov.

Stk. 4. Sager om rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og 3

samt efter stk. 5 føres i strafferetsplejens former.

Huslejenævnet kan begære sagen rejst. Sager kan rejses, uden at

der samtidig nedlægges påstand om straf.

Stk. 5. Er retten til at administrere udlejningsejendomme

eller til at bestemme, hvem der skal administrere de pågældende

ejendomme, efter stk. 1 frakendt for længere tid end 2 år, skal

spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens

udløb på begæring indbringes for domstolene. Indbringelse

kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af

frakendelsestiden. Såfremt frakendelse er sket for et bestemt tidsrum,

kan retten kun generhverves, når ganske særlige

omstændigheder foreligger.

Stk. 6. Overtrædelse af en kendelse afsagt i

medfør af stk. 1 straffes med bøde eller hæfte.

§ 218.

Når en ejer er dømt efter § 217, skal

Grundejernes Investeringsfond have meddelelse herom ved rettens

foranstaltning.

Stk. 2. For ejerens regning forestår Grundejernes

Investeringsfond herefter administrationen af de af dommen omfattede

ejendomme i den af dommen omfattede periode.

Stk. 3. § 127, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 28

Andre bestemmelser

§ 219.

By- og boligministeren fastsætter nærmere

regler om beregning af boligers og erhvervslokalers bruttoetageareal i

henhold til denne lov.

§ 220.

By- og boligministeren kan bemyndige en under

ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte regler

om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold

til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

Kapitel 29

Lovens ikrafttræden m.v.

§ 221.

Loven træder i kraft den 1. januar 2002.

Stk. 2. § 10 har virkning for administrationsaftaler, der

indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 82 har virkning for lejeaftaler, der er

indgået efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. §§ 103 og 104 har virkning for

forbedringsarbejder, der iværksættes efter lovens

ikrafttræden.

§ 222.

Samtidig ophæves lov om leje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 347 af 14. maj 2001 om leje, som ændret

ved lov nr. 447 af 7. juni 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 14.

maj 2001.

§ 223

. For lejemål, hvor en hidtil lovligt

oppebåren husleje måtte overstige lejen efter

nærværende lov, opretholdes den hidtidige husleje, indtil der

efter de nye regler kan ske lejeforhøjelse.

§ 224.

Er den andel af lejen, der efter de hidtil

gældende regler afsættes på en vedligeholdelseskonto til

hvidtning, tapetsering og maling af lejligheden, større end det

beløb, der er fastsat i § 27, opretholdes den højere

afsættelse, indtil udlejeren kræver lejeforhøjelse efter

§§ 82-87 eller § 104.

Stk. 2. Såfremt fordelingsmetoden i § 86

medfører, at den procentandel af driftsudgifterne, som påhviler

de husrum, der er omfattet af kapitel 13, bliver større end disse

husrums tilsvarende procentandel ved udgangen af 1994, forhøjes de

pågældende husrums procentandel gradvis, således at deres

procentandel ved udgangen af 1994 hvert år den 1. januar

forhøjes med 1 procentpoint af forskellen mellem procentandelen den 1.

januar 1995 og procentandelen ved udgangen af 1994. Procentandelen kan kun

forhøjes, indtil den svarer til den aktuelle procentandel. Den del af

ejendommens henlæggelsesbeløb, som lægges til

afsætningsbeløbene efter nærværende lovs §§ 30 og 31

for de husrum, der er omfattet af kapitel 13, kan ligeledes maksimalt

forhøjes med 1 procentpoint af den i 1. pkt. nævnte forskel om

året. Uanset bestemmelserne i 1. og 3. pkt. kan lejen dog højst

forhøjes med 5 kr. pr. m2 om året som følge af

den ændrede fordelingsmetode og overførslen af 2/3 af

henlæggelsesbeløbet til vedligeholdelseskontiene efter §§ 30 og

31 i nærværende lov.

Stk. 3. For ejendomme, hvor der har været afsat

beløb til en konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 63 a i lov

om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1998,

overføres saldoen pr. 31. december 2001 til en konto efter § 31 i

nærværende lov, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. For ejendomme, hvor der har været afsat

beløb til en konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 18 b i lov

om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 166 af 10. marts 1998, overføres saldoen pr. 31. december 2001 til

en konto efter § 31 i nærværende lov, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For ejendomme, der pr. 1. januar 2002 ikke

længere er omfattet af reglerne om bindingspligt efter

nærværende lovs kapitel 5, udbetales det på kontoen efter §

3 i denne lov indestående beløb.

§ 225.

Reglen i § 161, litra d, er ikke til hinder for, at en

udlejer, der selv ønsker at benytte det lejede, kan afgive opsigelse,

når det lejede er omdannet til ejerlejlighed inden lejeaftalens

indgåelse og lejeaftalen er indgået inden 1. januar 1980.

§ 226.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bemærkninger til

lovforslaget

Lovforslaget er en stort set uændret

genfremsættelse af lovforslag nr. L 237 fra folketingssamlingen

2000-01. Se Folketingstidende 2000-01, tillæg A side 7348 og 7391. Der

er tale om et forslag til én ny samlet lejelov for boliglejemål

i privat udlejningsbyggeri.

Forslaget baserer sig på den grundholdning, at

boligen er en menneskeret. Det baserer sig på erkendelsen af, at den

svage part i aftaleforholdet er lejeren, og på en konstatering af, at

der er større efterspørgsel end udbud på lejemarkedet.

Disse tre præmisser betyder, at markedskræfternes frie spil over

huslejedannelsen ikke skal ændres yderligere. Tværtimod skal

lejelovgivningen opretholdes som en social beskyttelseslovgivning.

Forslagsstillerne har på den ene side ønsket

at udstikke nogle politiske linjer til forenkling og effektivisering af den

eksisterende lejelov. Men den grundlæggende økonomi og

fordelingspolitik i lejeboligerne ændres ikke i denne omgang.

Forslagsstillerne ønsker på den anden side

ikke at lægge skjul på, at den boligpolitiske strategi for

forslagsstillerne er langt mere vidtgående og visionær end det

fremsatte lovforslag. En total omfordeling samt en fundamental ændring

af ejer- og lejerforholdet ville vi gerne have skrevet ind i forslaget,

således at den basale ret til en ordentlig bolig, der er til at betale,

bliver sikret for alle samfundsgrupper. Tilsyn med og oprydning blandt

spekulationsudlejerne er ligeledes et udestående område.

Der er gennem de senere år gennemført

så mange stramninger og forringelser på boligområdet for

lejerne, at skulle situationen rulles tilbage, ville det dreje sig om et

omfattende lovkatalog.

Efter Lejelovskommissionens rapport blev det

åbenbart, at det er nødvendigt, at der sættes nogle

få pejlemærker som et minimum i hele diskussionen om lejeloven og

beskyttelsen af lejerne allerede nu. Så længe det er muligt at

tjene penge på andres behov for en bolig, er det nødvendigt med

en lejelov, der beskytter lejeren.

Ud over at regulere forholdet mellem udlejer og lejer,

regulerer lejeloven også forholdet mellem lejerne indbyrdes, hvor det

er nødvendigt at finde balancen mellem den enkeltes ret til at sige

fra over for forbedringer herunder byfornyelse og lejerens mulighed for

at blokere for projekter til fælles bedste.

Ofte vil lejere modsætte sig projekter, der betyder

huslejestigninger, og dette kan ikke løses ved eksempelvis at

præcisere mindretalsbeskyttelse. Løsningen ligger i at

tilføre sektoren tilskud til forbedringsdelen for at begrænse

huslejestigningerne. Dette kræver imidlertid, at udlejers mulighed for

at kapitalisere offentligt finansierede forbedringer ved salg eller

belåning begrænses. Dette problem er ikke løst ved det

foreliggende lovforslag.

Derfor begrænser lovforslaget sig til udvalgte

hjørnestene, der skal betragtes som første skridt mod en

rimeligere og mere retfærdig boligpolitik.

Forenkling af eksisterende love med det formål kun

at have ét eksisterende regelsæt for alle typer af private

boliglejemål har længe været tiltrængt. Samtidig skal

bestemmelserne fra den nuværende boligreguleringslov overføres

til lejeloven, og den vil herefter gælde i alle landets kommuner.

Der foreslås klarere regler for

lejeforhøjelser, kun omfattende omkostningsbestemte

lejeforhøjelser og forbedringsforhøjelser.

Varslingsbestemmelserne gøres i videst muligt omfang fælles.

Byfornyelseslovens særlige regler for

lejeforhøjelser og varsling fortsætter, indtil en revision af

loven på et senere tidspunkt vil overflødiggøre disse.

Byfornyelsesloven foreslås ændret, så

byfornyelsesarbejderne lægges ind under forbedringsarbejderne,

hvorefter lejeforhøjelses- og varslingsreglerne bliver identiske med

lejelovens regler. Herefter vil byfornyelsen »blot« være et sæt

særlige finansieringsmuligheder for forbedringer.

Lejen fastsættes for alle private

udlejningsejendomme som omkostningsbestemt leje både ved

genudlejning og ved forhøjelser i lejeperioden. Det lejedes

værdi udgør et loft over lejen. Det anvendes i de

tilfælde, hvor den omkostningsbestemte leje overstiger, hvad der

almindeligvis betales for tilsvarende kvalitet. Det lejedes værdi

fastsættes ud fra en sammenligning med lejemål/ejendomme i

kvarteret eller området, som er sammenlignelige med det aktuelle

lejemål. Sammenligningen sker primært med andre

lejemål/ejendomme, der har lejen fastsat ud fra en omkostningsbestemt

beregning.

Den grundlæggende lejefastsættelse baseres

således på ejendommens faktiske driftsomkostninger inkl.

hensættelser til vedligeholdelse og tillagt et kapitalafkast.

Kapitalafkastet beregnes for hovedparten af ejendommene

efter de hidtidige regler. For ejendomme opført før 1964

udgør afkastet således 7 pct. af den 15. alm. vurdering, tillagt

1/3 af »1994-fornyelseshensættelserne«.

For nyopførte ejendomme erstattes de

nuværende regler af en bestemmelse om, at afkastet svarer til ydelsen

på et sædvanligt 30-årigt realkreditlån. For alle de

nuværende mellemkategorier af afkastberegninger gælder

ifølge lovforslaget, at afkastberegningerne opretholdes, indtil

lejeberegning efter de nye regler fører til højere husleje.

Systemet med henlæggelser til ejendommens

vedligeholdelse m.v. forenkles: 2/3 af de midler, der til enhver tid skal

afsættes, bindes på kontoen i Grundejernes Investeringsfond og

frigøres efter de gældende regler herfor. Den resterende 1/3 af

henlæggelserne afsættes på kontoen uden bindingspligt.

Som sanktion over for de udlejere, der bevidst og i

væsentligt omfang varsler huslejestigninger ud fra overbudgetterede

poster i de omkostningsbestemte huslejebudgetter, gives huslejenævnene

beføjelse til at fastsætte huslejen ud fra et budget med

underbudgettering af samme størrelse på de

pågældende poster.

Forbedringslejeforhøjelser kan kun

gennemføres som beregnede lejeforhøjelser efter samme

grundprincip, som kendes i dag for bestående boliglejemål.

Forhøjelsen beregnes ud fra den udgift, der med

rimelighed ved forbedringen er investeret i ejendommen, idet

vedligeholdelsesandelen forlods trækkes ud og dækkes over

vedligeholdelseskontoen.

Den årlige lejeforhøjelse beregnes af det

herved fremkomne beløb som den årlige ydelse på et

sædvanligt 30-årigt realkreditlån. Lejeforhøjelsen

bortfalder efter 30 år, når dette lån er eller burde

være betalt ud.

Der anvendes samme formelle varslingsregler ved

foreløbig og endelig lejeberegning.

Den foreløbige lejeberegning kan maksimalt

opkræves i 12 måneder, således at udlejer inden for 1

år må varsle den endelige lejeberegning på grundlag af et

afsluttet byggeregnskab.

Reglerne for iværksættelsesvarsling

(udlejerens adgang til det lejede) præciseres, så det klart

fremgår, at lejeren har krav på at kende både arbejdets

omfang, start- og slutdato.

Det gøres til en gyldighedsbetingelse, at der

anvendes standardformularer autoriseret af By- og Boligministeriet både

i forbindelse med lejekontrakter, ved lejeforhøjelser,

vedligeholdelsesregnskaber, forbrugsregnskaber og i forbindelse med

synsrapporter ved ind- og udflytning.

For ejendomme med mere end 6 beboelseslejligheder skal

udlejeren være forpligtet til at føre venteliste. Listerne skal

være offentligt tilgængelige for de boligsøgende, for

ejendommens beboere samt for kommunen.

Der indføres for ventelisterne en ligestilling med

det almene byggeri, således at kommunen for alle eller for enkelte

udvalgte ejendomme kan kræve at få stillet indtil hver fjerde

ledige lejlighed til rådighed for løsning af boligsociale

opgaver.

Der indføres en autorisationspligt for

ejendomsadministratorer samt effektivisering af reglerne for

fradømmelse af retten til at forestå ejendomsadministration.

Reglerne for beboerrepræsentationen styrkes

og gøres mere overskuelige, således at alle ejendomme med mere

end 3 beboelseslejemål er omfattet. Dette præciserer, at

beboerdemokratiet i de mindre ejendomme indiskutabelt har de samme

beføjelser som i de større.

Beboerrepræsentanterne får generel aktindsigt

i alle forhold vedrørende ejendommens drift og vedligeholdelse.

Beboerrepræsentanterne får beføjelse

til generel indsigelse i alle tilfælde, hvor der kan gøres

generel indsigelse på lejernes vegne.

Hvor lovgivningen i dag angiver

»hensigtserklæringer« med hensyn til beboerrepræsentationens

beføjelser, suppleres disse med angivelse af konsekvenserne af

manglende overholdelse.

Beboerrepræsentanterne får en ligestillet

beslutningsret med udlejeren på områder, hvor konsekvenserne af

beslutningen betyder huslejeforhøjelser.

Ved manglende enighed afgør

huslejenævnet/boligretten sagerne.

Lejernes vetoret i byfornyelseslovgivningen vil ved en

lovrevision blive overført til de generelle bestemmelser i

lejelovgivningen. Dette gælder både den kollektive vetoret over

for ændringer i ejendommen som helhed og den individuelle vetoret over

for ændringer inden for det enkelte lejemål.

De særlige regler for lejefastsættelse i

småhusejendomme bortfalder, men småhusbegrebet opretholdes for

så vidt angår fritagelse for vedligeholdelsesregnskaber.

De nuværende bestemmelser om sanktioner og straf ved

overtrædelse af lejelovgivningens bestemmelser bliver praktisk talt

ikke brugt. Dette er på ingen måde udtryk for, at reglerne

overholdes i bred almindelighed. Tværtimod er overtrædelse

på en del punkter mere reglen end undtagelsen. Derfor foreslås,

at bestemmelserne udvides, skærpes og effektiviseres.

Skriftlig

fremsættelse

Keld Albrechtsen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om leje.

(Lovforslag nr. L 39).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter