Forslag til Lov om leje
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. oktober 2001 af
Keld Albrechtsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag
til
Lov om leje
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Loven gælder for leje herunder fremleje af hus
eller husrum.
Stk. 2. Loven gælder, selv om lejen skal betales
med andet end penge, herunder ved arbejde.
Stk. 3. Loven gælder dog ikke for aftaler om leje
af bolig med fuld kost eller for aftaler mellem et hotel og dets
gæster.
§ 2.
Loven gælder ikke, i det omfang lejeforholdet er
omfattet af særlige regler i anden lovgivning.
Stk. 2. Loven gælder ikke, i det omfang
lejeforholdet er et led i et ansættelsesforhold under staten eller
under en institution, hvortil staten yder tilskud, når løn- og
andre ansættelsesvilkår er godkendt af staten. Loven gælder
heller ikke lejeforhold, der er et led i et ansættelsesforhold under en
amtskommune, en kommune eller en selvejende institution, hvormed en
amtskommune eller en kommune har indgået overenskomst om institutionens
drift, når løn- og andre ansættelsesvilkår er
godkendt af kommunernes lønningsnævn.
Stk. 3. Loven gælder ikke for leje af boliger, som
er omfattet af § 1 i lov om leje af almene boliger.
Stk. 4. Loven gælder ikke for lejeforhold, som er
Læs alt
omfattet af lov om leje af erhvervslokaler m.v.
§ 3.
Flere ejerlejligheder, der henhører under samme
ejerforening, og som ejes af samme udlejer, samt flere udlejede
andelslejligheder, der henhører under samme andelsforening, anses i
denne lov som én ejendom.
Stk. 2. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer,
opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, eller har disse
ejendomme fælles friarealer eller nogen form for
driftsfællesskab, anses disse ligeledes i denne lov som én
ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller
samnoteret i tingbogen.
Stk.
3. Flere udlejede andelslejligheder, der
henhører under samme andelsforening, anses i denne lov som én
ejendom.
§ 4.
Lovens regler om beboelseslejligheder finder også
anvendelse, når en lejlighed delvis er udlejet til andet end beboelse.
Reglerne i kapitel 12 gælder dog ikke for lokaler omfattet af § 1, stk.
2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v.
§ 5.
Lovens kapitel 12 gælder ikke for enkelte
værelser til beboelse, hvor værelset er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller tofamilieshus, som
udlejeren bebor.
§ 6.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til
skade for lejeren.
Kapitel 2
Lejeaftalen
§ 7.
En lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal
udfærdiges skriftligt. Aftaler om beboelseslejligheder eller
enkeltværelser skal endvidere udfærdiges på en autoriseret
blanket.
Stk. 2. En lejeaftale anses for indgået på
lovens vilkår, i det omfang der ikke udtrykkeligt er fastsat andet i
aftalen.
Stk. 3. Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den
for at udgøre det beløb, der er rimeligt under hensyn til det
lejedes værdi, jf. § 82. Bevisbyrden ligger hos udlejer, såfremt
der er uenighed om huslejens sammensætning.
Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet
end beboelse, skal det udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen,
hvilke udgifter lejeren ud over lejen skal betale vedrørende det
lejede. Dette gælder dog ikke for udgiftsarter, der ikke er kendte ved
lejeaftalens indgåelse. Den anslåede størrelse af den
enkelte udgift skal være angivet. Indeholder lejeaftalen ikke disse
oplysninger, kan udlejer ikke opkræve de pågældende
udgifter.
Stk. 5. Anvendes ikke autoriserede blanketter,
gælder lejelovens almindelige vilkår.
Stk. 6. For lokaler som nævnt i stk. 4 skal det
endvidere udtrykkeligt specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke
udgifter der ud over brændsel indgår i varmeregnskabet. Stk. 4,
3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 8.
For lejemål, som er ombygget efter den tidligere
gældende lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49
af 1. februar 1996 med senere ændring, eller efter kapitel 5 i lov om
byfornyelse, og hvor lejeforhøjelse er beregnet efter samme lov, skal
det udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen, at lejemålet er ombygget i
henhold til den tidligere gældende lov om privat byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. august 1996 med senere ændring,
eller efter kap. 5 i lov om byfornyelse. Såfremt der efter samme lov
ydes tilskud til nedsættelse af lejeforhøjelsen for
lejemålet, skal det udtrykkeligt oplyses i lejeaftalen, med hvilket
beløb tilskud ydes for de enkelte betalingsterminer i hele
tilskudsperioden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, såfremt
lejemålet er ombygget efter bestemmelserne om aftalt boligforbedring,
jf. kap. 5 i lov om byfornyelse.
Stk. 2. Har udlejeren helt eller delvis undladt at give
de i stk. 1 omtalte oplysninger, kan der ikke opkræves
lejeforhøjelse efter de særlige regler i den tidligere
gældende lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49
af 1. februar 1996 med senere ændring, eller efter kapitel 5 i lov om
byfornyelse. Er lejeforhøjelse opkrævet, uanset at oplysningerne
ikke er givet, kan lejeren kræve lejeforhøjelsen tilbagebetalt.
§ 11, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 9
. Ved en blanket til indgåelse af lejeaftaler
forstås en standardkontrakt til udfyldning samt andre kontrakter og
kontrakttillæg, der ikke fremtræder som udarbejdet individuelt
for det pågældende lejeforhold.
Stk. 2. Ved indgåelse af lejeaftale om
beboelseslejligheder eller enkelte værelser til beboelse må
blanketter kun anvendes, hvis de er autoriserede af by- og boligministeren.
Anvendes en blanket, der ikke er autoriseret, er bestemmelser, der
pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren
mindre rettigheder end angivet i loven, ugyldige. By- og boligministeren
fastsætter efter forhandling med landsomfattende sammenslutninger af
henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om
udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for lejeaftaler.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også
for andre skriftlige lejeaftaler, der indeholder ensartede lejevilkår
for flere lejere i samme ejendom, når de fremtræder på en
sådan måde, at lejeren må opfatte dem som
standardiserede.
§ 10.
Enhver person, herunder juridisk person, der
administrerer udlejningsejendomme med mindst 2 udlejede beboelseslejligheder,
skal have autorisation hertil.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, der
administrerer ejendomme, som ifølge tingbogen er personligt ejet af de
pågældende.
Stk. 3. Autorisation i henhold til stk. 1 meddeles af by-
og boligministeren, som tillige fører register over meddelte
autorisationer. Er en administrator frakendt retten til at administrere
udlejningsejendomme efter § 217, tilbagekalder by- og boligministeren den
meddelte autorisation. By- og boligministeren kan herudover fastsætte
nærmere regler om fratagelse og bortfald af autorisation. By- og
boligministeren fastsætter endvidere efter forhandlinger med
landsdækkende organisationer af henholdsvis udlejere og lejere
nærmere regler for meddelelse af autorisation, herunder om, hvilken
dokumenteret viden der er en betingelse for meddelelse af autorisation, om
gebyr samt om administration af autorisationsordningen.
§ 11.
Ved udlejning til beboelse, ved formidling af
sådanne lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder er det
ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at
betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led i
lejeaftalen.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke vederlag for
afståelse af en forretning.
Stk. 3. Beløb, der er betalt i strid med stk. 1,
kan kræves tilbagebetalt. Beløbet forrentes fra forfaldsdagen
med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5,
stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Når
særlige forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal
betales en højere eller lavere rente.
Stk. 4. Overtrædelse af stk. 1 straffes med
bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning.
§ 12.
Lejeres rettigheder efter reglerne i denne lov er
gyldige mod enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om
forudbetaling af leje, indskud, depositum el.lign., når disse
beløb tilsammen ikke overstiger et halvt års leje. Ved
lejeforholdets ophør skal lejerens krav efter 1. og 2. pkt. være
gjort gældende ved sagsanlæg inden 1 år fra
ophørstidspunktet.
Stk. 2. En lejer, der ved aftale har erhvervet
videregående rettigheder, f.eks. aftalt uopsigelighed,
afståelsesret eller ret til at få godtgørelse efter § 114
ved fraflytning, kan kræve aftalen tinglyst. Den tinglyste aftale
respekterer størst mulige offentlige lån samt de øvrige
pantehæftelser og byrder, som var tinglyst ved aftalens anmeldelse til
tinglysning.
Stk. 3. Har ejeren ikke ladet aftalen tinglyse senest 1
uge efter, at lejeren har forlangt det, har lejeren ret til at lade aftalen
tinglyse.
Stk. 4. Når lejeforholdet er ophørt, skal
lejeren lade den tinglyste aftale aflyse. Har lejeren ikke ladet aftalen
aflyse senest 1 uge efter, at udlejeren har forlangt det, har udlejeren ret
til at lade aftalen aflyse.
§ 13.
Reglerne i §§ 8 12 kan ikke ved aftale fraviges til
skade for lejeren.
Kapitel 3
Mangler ved det lejede
§ 14.
Udlejeren skal stille det lejede til lejerens
rådighed i god og forsvarlig stand fra det aftalte tidspunkt for
lejeforholdets begyndelse og i hele lejeperioden. På
overtagelsestidspunktet skal det lejede være rengjort, ruderne skal
være hele, og alle udvendige døre skal være forsynet med
brugelige låse med tilhørende nøgler.
Stk. 2. I forbindelse med indflytningen skal udlejeren
sammen med lejeren foretage en gennemgang af det lejede med henblik på
udarbejdelse af en indflytningsrapport. Udlejeren af ejendomme med
beboerrepræsentation skal med en rimelig frist skriftligt indkalde
beboerrepræsentanterne til at deltage i gennemgangen. Udlejeren skal
tilsende lejeren og beboerrepræsentationen kopi af
indflytningsrapporten.
Stk. 3. By- og boligministeren fastsætter efter
forhandling med landsomfattende sammenslutninger af grundejerforeninger og
lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af standardblanketter
for indflytningsrapporter.
§ 15.
Er det lejede ikke fuldført ved lejeaftalens
indgåelse, og er overtagelsestidspunktet ikke aftalt, kan lejeren til
enhver tid inden overtagelsen hæve aftalen.
Stk. 2. Er den tidligere lejer ikke fraflyttet på
overtagelsestidspunktet, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt
afslag i lejen for den tid, det lejede eller en del deraf ikke står til
den nye lejers rådighed. Bliver hindringen ikke uden unødigt
ophold fjernet, efter at udlejeren er underrettet, kan lejeren hæve
lejeaftalen. Lejeren kan endvidere kræve erstatning, medmindre
udlejeren godtgør, at forsinkelsen ikke skyldes noget forhold, for
hvilket udlejeren er ansvarlig.
§ 16.
Er det lejede ikke ved overtagelsen og under
lejeforholdets bestående i den stand, som lejeren efter retsforholdet
mellem lejer og udlejeren kan kræve, og afhjælper udlejeren ikke
straks mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv afhjælpe den
for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med
lys, gas, varme, kulde el.lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig
adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.
Stk. 2. Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt
afslag i lejen, så længe en mangel forringer det lejedes
værdi for lejeren.
§ 17.
Er det lejede mangelfuldt som nævnt i § 16, og
afhjælper udlejeren ikke straks mangelen, eller kan den ikke
afhjælpes inden for rimelig tid, kan lejeren hæve lejeaftalen,
hvis mangelen må anses for væsentlig eller udlejeren har handlet
svigagtigt.
Stk. 2. Er mangelen afhjulpet, inden lejeren har
hævet lejeaftalen, kan lejeren ikke senere påberåbe sig
mangelen som grund for ophævelse.
§ 18.
Lejeren kan kræve erstatning, hvis det lejede ved
aftalens indgåelse savnede egenskaber, som må anses for
tilsikrede, eller udlejeren har handlet svigagtigt. Det samme gælder,
hvis det lejede senere lider skade som følge af udlejerens
forsømmelse eller der i øvrigt opstår hindringer eller
ulemper for lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er
ansvarlig for.
§ 19.
Er det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse,
skal lejeren for ikke at miste retten til at påberåbe sig
mangelen senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren, at
lejeren vil gøre den gældende. Dette gælder dog ikke, hvis
mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig
agtpågivenhed eller udlejeren har handlet svigagtigt.
§ 20.
Er brugen af det lejede helt eller delvis i strid med
lovgivning, andre offentlige forskrifter, servitutter eller andre, lignende
rettigheder over ejendommen, som var gældende ved aftalens
indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i
lejen og erstatning. Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen,
såfremt brugen indskrænkes væsentligt eller udlejeren har
handlet svigagtigt.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis lejeren vidste, at
brugen var retsstridig, og heller ikke, hvis lejerens ukendskab skyldes grov
uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis det retsstridige
forhold ikke har medført nogen indskrænkninger i lejerens
brugsret og udlejeren efter opfordring straks bringer forholdet i orden.
Stk. 3. Reglen i § 19 finder anvendelse på de i
stk. 1 nævnte mangler.
§ 21.
Bringes et lejeforhold bortset fra de i § 20
nævnte tilfælde til ophør i utide på grund af
andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren kræve erstatning af
udlejeren.
Stk. 2. Bringes lejeforholdet til ophør i utide,
fordi det offentlige af sundhedsmæssige eller andre grunde
nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at betale
leje til den dag, hvor forbudet træder i kraft. Hvis forbudet kun
begrænser brugen på mindre væsentlig måde, kan
lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen.
§ 22.
Bliver det lejede fuldstændig ødelagt ved
brand eller anden ulykke, og genopføres ejendommen ikke, bortfalder
aftalen.
§ 23.
Reglerne i §§ 15 22 kan ikke ved aftale fraviges til
skade for lejeren.
Kapitel 4
Vedligeholdelse
§ 24.
Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede
forsvarligt vedlige. Alle indretninger til afløb og til forsyning med
lys, gas, vand, varme og kulde skal holdes i god og brugbar stand.
Stk. 2. Fornyelse af tapet, maling, hvidtning eller anden
istandsættelse som følge af forringelse ved slid og ælde
skal foretages så ofte, som det er påkrævet under hensyn
til ejendommens og det lejedes karakter, jf. dog § 27.
Stk. 3. Udlejeren skal ligeledes sørge for
renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og adgangsvejene til
det lejede, ligesom udlejeren skal renholde fortov, gård og andre
fælles indretninger.
§ 25.
Lejeren skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og
fornøden fornyelse af låse og nøgler.
§ 26.
Når en lejlighed er udlejet udelukkende til
beboelse, anses udlejerens pligt til at vedligeholde lejligheden med
hvidtning, maling og tapetsering for opfyldt, når udlejeren til dette
formål løbende har afholdt de beløb, der skal anvendes
hertil efter reglerne i §§ 27 og 28.
§ 27.
Udlejeren skal i hvert regnskabsår afsætte
29,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal på en
vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbene afsættes med
1/12 månedsvis. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i
1994-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende
i juni måned året før det finansår, reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 2. Har lejeren ved aftale delvis overtaget pligten
til at vedligeholde med tapet, hvidtning og maling, nedsættes det
beløb, der afsættes på vedligeholdelseskontoen,
forholdsmæssigt.
Stk. 3. Når udlejeren har afholdt udgiften til
hvidtning, maling og tapetsering og til anden vedligeholdelse efter § 28,
stk. 2, kan udlejeren fradrage den på vedligeholdelseskontoen.
Udlejeren skal samtidig give lejeren en skriftlig opgørelse over de
afholdte udgifter samt oplysning om, hvilket beløb der herefter er til
rådighed. Lejeren kan kræve dokumentation for de afholdte
vedligeholdelsesudgifter.
Stk. 4. Inden 3 måneder efter hvert
regnskabsårs afslutning skal udlejeren give lejeren skriftlig
meddelelse om, hvilket beløb der ved regnskabsårets afslutning
var til rådighed til lejlighedens vedligeholdelse. En negativ saldo kan
ikke overføres.
Stk. 5. Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning om
inden et fastsat tidspunkt at fremlægge regnskaber med bilag for de
sidste 5 år, kan lejeren kræve lagt til grund, at der på
kontoen henstår et beløb svarende til periodens
hensættelse uden fradrag for afholdte udgifter til vedligeholdelse.
§ 28.
Lejeren kan kræve, at udlejeren foretager
hvidtning, maling og tapetsering, når det er nødvendigt, og
udgiften kan afholdes af det beløb, der er til rådighed på
vedligeholdelseskontoen. I ejendommens husorden kan fastsættes
bestemmelser om, hvordan den i første pkt. omtalte vedligeholdelse
praktiseres. Det kan således fastsættes, at lejeren får ret
til at få refunderet behørigt dokumenterede udgifter, der er
rimelige og nødvendige, når lejeren selv har udført eller
ladet udføre de omtalte vedligeholdelsesarbejder og udgiften kan
afholdes af det beløb, der er til rådighed på
vedligeholdelseskontoen
Stk. 2. Lejeren kan endvidere kræve, at det
beløb, hvormed saldoen på vedligeholdelseskontoen overstiger et
beløb svarende til de seneste 3 års samlede hensættelser,
anvendes til andre rimelige og hensigtsmæssige vedligeholdelsesarbejder
i lejligheden. Det er dog en betingelse, at lejligheden fremtræder i
vel vedligeholdt stand for så vidt angår hvidtning, maling og
tapetsering.
Stk. 3. Er lejeaftalen opsagt af en af parterne, kan
lejeren ikke fremsætte krav efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ved genudlejning skal vedligeholdelseskontoen
videreføres, og udlejeren skal oplyse den nye lejer om, hvilket
beløb der ved lejeforholdets begyndelse er til rådighed til
vedligeholdelse.
Stk. 5. Ved ejerskifte overtager den nye udlejer
vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskontoen.
§ 29.
Reglerne i § 24 samt §§ 26 28 kan ikke ved aftale
fraviges til skade for lejeren.
Kapitel 5
Afsætning til vedligeholdelse og opretning
§ 30.
Som et led i opfyldelsen af sin pligt til at
vedligeholde ejendommen skal udlejeren afsætte 37,00 kr. pr.
m2 bruttoetageareal årligt på en konto for udvendig
vedligeholdelse af ejendommen. I ejendomme, der er taget i brug før
1964, skal udlejeren afsætte 44,00 kr. pr. m2 årligt
på kontoen. Beløbet efter 1. og 2. pkt. forøges pr. 1.
januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det beløb, der
henlagdes eller kunne være henlagt pr. m2 bruttoetageareal
for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer ved udgangen af 1994
i henhold til § 8 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.
lovbekendtgørelse nr. 166 af 10. marts 1998 med senere
ændringer. For ejendomme, der ikke er omfattet af stk. 2,
forøges den årlige afsættelse dog med 2/3 af det
beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. m2
bruttoetageareal for ejendommene til fornyelse af tekniske installationer ved
udgangen af 1994 i henhold til § 8 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 10. marts 1998 med
senere ændringer.
Stk. 2. I ejendomme taget i brug før 1970, som har
mere end 2 beboelseslejligheder, skal udlejeren ud over de beløb, der
er nævnt i stk. 1, afsætte et årligt beløb på
27,50 kr. pr. m 2. Beløbet efter 1. pkt. forøges den
1. januar i hvert af årene 1995, 1996 og 1997 med 4,00 kr. pr.
m2 bruttoetageareal. For den del af ejendommen, som
vedrører beboelseslejemål, hvor lejerens pligt til udvendig
vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele
som nævnt i § 20 i den tidligere gældende lov om leje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse
og nøgler, forhøjes beløbet i de nævnte år
dog kun med henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og 1,00 kr. pr. m2
bruttoetageareal. Endvidere forøges beløbet efter 1. pkt.
yderligere pr. 1. januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det
beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. m2
bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer ved
udgangen af 1994 i henhold til § 8 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Stk. 3. Beløbene efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., er opgjort i 1994-niveau, og det samlede beløb
reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned
året før det finansår, reguleringen vedrører.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4. Har ejendommen lejligheder og lokaler, der ikke
er omfattet af reglerne i dette kapitel, skal der for sådanne lokaler
afsættes samme beløb pr. m2 på
vedligeholdelseskontoen, som afsættes af lejen for
beboelseslejligheder. For private andelsboligforeninger skal der kun
afsættes beløb på vedligeholdelseskontoen for lejligheder
og lokaler, der er udlejet af andelsboligforeningen.
Stk. 5. Har lejeren ved aftale delvis overtaget pligten
til at vedligeholde ejendommen, nedsættes det beløb, der
afsættes på vedligeholdelseskontoen, forholdsmæssigt. Har
lejeren overtaget hele udlejerens vedligeholdelsespligt, skal der ikke
foretages afsætning.
Stk. 6. Såfremt de beløb, der er afsat efter
stk. 1 til vedligeholdelse og opretning, ikke kan sikre en tilfredsstillende
tilstand i ejendommen i løbet af 5 år, kan udlejeren med
tilslutning fra beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne
optage et hertil nødvendigt større beløb på
ejendomsbudgettet og på vedligeholdelseskontoen efter stk. 1. Undlader
udlejeren helt eller delvis at udføre de aftalte
vedligeholdelsesarbejder, nedsættes forøgelsen
forholdsmæssigt. Forøgelsen bortfalder, når
vedligeholdelsesplanen er gennemført. Såfremt der er
gennemført forøgelse af afsætningsbeløbet efter
stk. 1 og de i planen aftalte arbejder ikke udføres, kan
huslejenævnet bestemme, at den lejeforhøjelse, der måtte
være opkrævet som følge af den forøgede
afsættelse, skal tilbagebetales til lejerne. Er beløbet
indbetalt til en konto i Grundejernes Investeringsfond, skal efterbetaling
ske ved frigivelse af midler herfra.
Stk. 7. Udlejeren skal løbende med et halvt
års mellemrum fremsende regnskab for kontoen efter stk. 1 med kopi af
bilag til beboerrepræsentanterne.
Stk. 8. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de
tiltræder vedligeholdelses- og opretningsarbejder, afholde
beboermøde til drøftelse af de pågældende arbejder,
og der skal på beboermødet være flertal blandt de
fremmødte beboere for arbejdernes gennemførelse. Efter
beboermødet skal beboerrepræsentanterne snarest skriftligt give
samtlige beboere meddelelse om beslutningen samt oplyse, at såfremt ¼
af beboerne inden 2 uger efter meddelelsen forlanger det, skal
beboerrepræsentanterne foranstalte urafstemning blandt ejendommens
beboere.
Stk. 9. Tvister mellem udlejeren og lejerne
vedrørende gennemførelse af en vedtagen vedligeholdelsesplan
afgøres af huslejenævnet.
§ 31.
Af det beløb, der afsættes efter § 30,
indsættes 2/3 på en konto for ejendommen i Grundejernes
Investeringsfond, jf. kap. 6.
Stk. 2. Beløb, der er indsat på en konto
efter stk. 1, kan kun anvendes i enighed mellem udlejeren og
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne, jf. dog stk. 6.
Stk. 3. Beløb, der er indsat på en konto
efter stk. 1, anvendes i overensstemmelse med reglerne i §§ 24 29. Dog skal
beløbet fortrinsvis anvendes til brandsikring og energibesparende
foranstaltninger.
Stk. 4. Det indbetalte beløb kan ikke gøres
til genstand for kreditorforfølgning og kan kun udbetales efter
reglerne i §§ 40 og 43.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse
på ejendomme, som af vurderingsmyndighederne er vurderet som landbrug,
skov, plantage, frugtplantage, gartneri eller planteskole, jf. § 33 i lov om
vurdering af landets faste ejendomme.
Stk. 6. Uenighed mellem udlejeren og
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne vedrørende
anvendelse af midler indsat på en konto efter stk. 1 afgøres af
huslejenævnet.
Stk. 7. Huslejenævnet kan beslutte, at
afsættelsesbeløbet efter § 30, stk. 2, skal nedsættes i en
periode på op til 5 år, såfremt
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlanger det.
Beløbet kan bl.a. nedsættes, hvis der på kontoen efter
stk. 1 i forvejen henstår beløb svarende til de seneste 5
års hensættelser med fradrag af beløb efter § 33, stk. 1,
eller hvis ejendommens vedligeholdelsesstand tilsiger, at der i perioden ikke
er behov for et større beløb. Beløbet kan ikke
nedsættes til et beløb, der er lavere end 15 kr. pr.
m2 bruttoetageareal.
§ 32.
Grundejernes Investeringsfond kan fritage ejeren af en
ejendom for afsætning efter § 30 for den del af ejendommen, der
udelukkende anvendes til andet end beboelse.
Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte regler
for, i hvilket omfang Grundejernes Investeringsfond kan fritage en ejer for
afsætning efter § 30.
Stk. 3. Grundejernes Investeringsfonds afgørelse
efter stk. 1 kan indbringes for by- og boligministeren.
§ 33.
Udlejeren kan forøge de beløb, der
afsættes efter § 30, stk. 1, hvis det er nødvendigt for at
gennemføre en 5-årig vedligeholdelsesplan.
Stk. 2. Betingelsen for at forøge beløbet
efter stk. 1 er, at udlejeren og beboerrepræsentanterne eller et
flertal af lejerne har vedtaget en 5-årig vedligeholdelsesplan, som
udtrykkeligt angiver, hvilke arbejder der skal udføres, og
størrelsen af den nødvendige forøgelse samt en tidsplan
herfor. Når parterne har vedtaget planen, skal udlejeren sørge
for at tilsende Grundejernes Investeringsfond et eksemplar med vedlagt
dokumentation for, at parterne har vedtaget planen.
Stk. 3. Undlader udlejeren helt eller delvis at
udføre de aftalte vedligeholdelsesarbejder, nedsættes
forøgelsen forholdsmæssigt. Forøgelsen bortfalder,
når vedligeholdelsesplanen er gennemført. Såfremt der er
gennemført forøgelse af afsættelsesbeløbet efter
stk. 1 og de i planen aftalte arbejder ikke udføres, kan
huslejenævnet, jf. stk. 5, bestemme, at den lejeforhøjelse, der
måtte være opkrævet som følge af den forøgede
afsættelse, skal tilbagebetales til lejerne. Er beløbet
indbetalt til en konto i Grundejernes Investeringsfond, skal efterbetaling
ske ved frigivelse af midler herfra.
Stk. 4. Skifter ejendommen ejer, videreføres
vedligeholdelsesplanen af den nye ejer i overensstemmelse med aftalen med
lejerne efter stk. 2.
Stk. 5. Tvister mellem udlejeren og lejerne
vedrørende gennemførelse af en vedtagen vedligeholdelsesplan
afgøres af huslejenævnet.
§ 34.
På kontoen efter § 31 kan fradrages beløb,
der er anvendt til opfyldelsen af udlejerens pligt til anden vedligeholdelse
end omhandlet i § 28, eller beløb anvendt til brandsikring og
opretning. Endvidere kan der med tilslutning fra beboerrepræsentanterne
eller et flertal af lejerne fradrages beløb, der er anvendt til
forbedring, isolering el.lign.
Stk. 2. Dækkes en udgift ved optagelse af
lån, er udlejeren berettiget til i stedet for at fradrage udgiften at
fradrage de årlige prioritetsydelser på kontoen,
efterhånden som disse betales.
§ 35.
Der udarbejdes et særskilt årsregnskab for
vedligeholdelseskontoen efter § 30, hvor udgiften vises fordelt på de
enkelte arbejder eller forskellige kategorier af arbejder. En positiv eller
negativ saldo overføres til det følgende regnskabsår.
Stk. 2. Har hverken lejerne eller
beboerrepræsentanterne i løbet af det sidste år modtaget
vedligeholdelsesregnskab efter § 30, stk. 7, § 39 og § 134, kan enhver af
lejerne kræve at få udleveret en genpart af det i stk. 1
nævnte regnskab. Lejeren eller dennes fuldmægtig skal på
begæring gives adgang til at gennemgå bilagene.
Stk. 3. Ved ejerskifte overtager den nye udlejer
vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskontoen. En
bunden konto efter § 31 følger ved ejerskifte ejendommen.
§ 36.
Uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til
renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel 4, afgøres af
huslejenævnet. Dette gælder også uenighed om opfyldelse af
lejerens pligt til istandsættelse efter fraflytning.
Stk. 2. Nævnet afgør endvidere uenighed om
tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning.
§ 37.
Uenighed om opfyldelsen af udlejerens pligt til
renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel 4, afgøres af
huslejenævnet. Det samme gælder uenighed om beløb, der
fradrages på kontoen for udvendig vedligeholdelse.
Stk. 2. Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning fra
nævnet om inden et fastsat tidspunkt at fremlægge regnskaber med
bilag for de sidste 5 år vedrørende de konti, der er nævnt
i § 27 og §§ 30 og 31, kan lejeren kræve lagt til grund, at der
på kontoen henstår et beløb svarende til periodens
hensættelser uden fradrag for afholdte udgifter til vedligeholdelse.
Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning fra nævnet om inden et
fastsat tidspunkt at fremlægge regnskaber med bilag vedrørende
den i § 31 nævnte konto, kan huslejenævnet forlange regnskaber og
bilag fra Grundejernes Investeringsfond.
Stk. 3. Nævnet kan pålægge udlejeren at
lade bestemte arbejder udføre og fastsætte nærmere regler
herom, herunder fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes
fuldførelse. Huslejenævnet kan samtidig bestemme, at lejen skal
nedsættes med et beløb, der svarer til værdien af de
påbudte arbejder, såfremt udlejeren ikke overholder en efter 1.
pkt. fastsat frist. Lejenedsættelsen gælder, indtil arbejderne er
udført. Grundejernes Investeringsfond træffer endelig beslutning
om at iværksætte arbejderne på udlejerens vegne, jf. § 127,
stk. 1, eller huslejenævnet beslutter, at ejendommen skal administreres
på ejerens vegne, jf. lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Stk. 4. Ved afgørelse af spørgsmål om
renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvortil udgiften ikke kan afholdes
af en vedligeholdelseskonto, skal nævnet tage i betragtning, om
ejendommens vedligeholdelsestilstand må anses for rimelig i forhold til
den gældende leje. Giver den gældende leje ikke mulighed for
straks at påbyde gennemførelse af nødvendige, men ikke
uopsættelige vedligeholdelsesarbejder, kan nævnet
pålægge udlejeren at gennemføre sådanne arbejder,
efterhånden som de hertil fornødne afsættelser får
virkning.
§ 38.
Ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller
færre beboelseslejligheder, er fritaget for reglerne om regnskabs- og
bindingspligt efter dette kapitel. De respektive
afsættelsesbeløb skal dog indgå i lejeberegningen.
Stk. 2. Ud over det i stk. 1 anførte kan reglerne
i dette kapitel ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel 6
Vedligeholdelseskonto i Grundejernes
Investeringsfond
§ 39.
Det i § 31 nævnte beløb indbetales
årligt bagud. By- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om forfaldstidspunktet.
Stk. 2. Er der inden den årlige indbetaling afholdt
beløb til vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring eller
energibesparende foranstaltninger efter § 31, stk. 3, eller § 34, som ikke
kan dækkes af beløbet efter § 30, kan beløbet fradrages i
den årlige indbetaling. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil
tilskud er ydet efter anden lovgivning. Indbetalingen må ledsages af
dokumentation for fradraget.
Stk. 3. Grundejernes Investeringsfond påser, at det
beløb, der til enhver tid indestår på kontoen, svarer til
udlejerens forpligtelse efter § 31 med fradrag af beløb, som ikke er
indbetalt, jf. stk. 2, og beløb, som er frigivet i medfør af §
40.
Stk. 4. Er det på kontoen indestående
beløb mindre end forudsat efter reglerne i denne lov, kan frigivelse
efter § 40 først ske, når det manglende beløb er
indbetalt.
Stk. 5. Er det på kontoen indestående
beløb større end forudsat, udbetales differencen snarest til
udlejeren, som ikke kan oppebære renter for den overskydende del for
den tid, beløbet har været bundet.
Stk. 6. Grundejernes Investeringsfond påser, at
pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For forfaldne beløb har
fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter
ejendomsskatter. Beløb, der ikke indbetales rettidigt, inddrives ved
udpantning efter reglerne for udpantning af skatter og afgifter, som
opkræves ved kommunernes foranstaltning, jf. lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Inddrivelsen
foretages på foranledning af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori
ejendommen er beliggende. Inddrivelse sker med tillæg af et gebyr, der
tilfalder kommunen, og hvis størrelse fastsættes af by- og
boligministeren.
Stk. 7. By- og boligministeren fastsætter regler
for, hvorledes Grundejernes Investeringsfond skal kontrollere indbetalinger,
jf. § 31, og udbetalinger, jf. §§ 40 og 43. By- og boligministeren
fører tilsyn med, at bestemmelserne overholdes.
§ 40.
Beløb indsat på en konto efter § 31 kan
udbetales, når udlejeren dokumenterer, at et tilsvarende beløb
under iagttagelse af § 31, stk. 2, er anvendt til ejendommens
vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring efter § 34, stk. 1,
eller til ydelser på lån til de nævnte formål, jf. §
34, stk. 2. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud er ydet
efter anden lovgivning. Der bortses endvidere fra den del af udgiften,
hvortil der er frigivet bundne beløb fra Grundejernes
Investeringsfond, jf. § 120.
Stk. 2. Senest samtidig med, at udlejeren kræver
beløb udbetalt efter stk. 1, skal beboerrepræsentanterne eller
lejerne have underretning om, hvilke udgifter der er afholdt, og hvilket
beløb der kræves udbetalt.
Stk. 3. Beløb indsat på en konto efter § 31
kan udbetales, medmindre beboerrepræsentanterne eller et flertal af
lejerne protesterer mod udbetalingen inden 6 uger efter modtagelsen af
underretningen efter stk. 2. Såfremt enighed ikke kan opnås
mellem udlejeren og beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne,
skal udlejeren indbringe sagen for huslejenævnet, såfremt han
ønsker at fastholde kravet om udbetaling efter stk. 1.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling efter stk. 1,
at udlejeren dokumenterer, at indestående beløb på
ejendommens konto efter § 30 er opbrugt.
§ 41.
§ 35 finder tilsvarende anvendelse på den i § 31
nævnte konto.
§ 42.
Grundejernes Investeringsfond skal på
begæring af huslejenævnet i den kommune, hvor ejendommen er
beliggende, give oplysning om binding og frigivelse af beløb samt
størrelsen af indestående beløb på ejendommens
konto efter § 31.
§ 43.
Såfremt ejendommen nedrives, udbetales de på
kontoen efter § 31 indestående beløb til ejeren.
Stk. 2. Såfremt ejendommen overgår til
sådan anden anvendelse, at den ikke er omfattet af denne lov, udbetales
de på kontoen efter § 31 indestående beløb til ejeren.Ved
udbetaling af erstatning fra det offentlige ved ekspropriation eller
kondemnering fragår resterende beløb i den udmålte
erstatning.
Stk. 3. Udbetaling efter stk. 1 og 2 skal ske i
løbet af det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket
indbetalingspligten er ophørt.
§ 44.
Tvister mellem ejeren og lejerne samt ejeren og
Grundejernes Investeringsfond i henhold til dette kapital afgøres af
huslejenævnet.
§ 45.
Den, der med henblik på indbetaling til eller
udbetaling fra en konto efter § 31 over for Grundejernes Investeringsfond
afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget,
som den pågældende ikke har viden om, straffes efter
straffelovens § 163.
Stk. 2. Grundejernes Investeringsfond skal hvert år
foranledige ekstern revision af vedligeholdelseskontiene, jf. §§ 30 og 31,
for 1 pct. af de kontohavende ejendomme. Ejendommene udvælges ved
lodtrækning. Grundejernes Investeringsfond skal hvert år til by-
og boligministeren aflevere en redegørelse for resultaterne af den
således stedfundne eksterne revision.
Stk. 3. By- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 2.
§ 46.
Ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller
færre beboelseslejligheder, er fritaget for reglerne om regnskabs- og
bindingspligt for de efter dette kapitel afsatte midler.
Stk. 2. Ud over det i stk. 1 anførte kan reglerne
i dette kapitel ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel 7
Lejerens brug af det lejede
§ 47.
Lejeren skal behandle det lejede forsvarligt.
Stk. 2. Lejeren er erstatningsansvarlig for skader, som
forvoldes ved uforsvarlig adfærd af lejeren selv, lejerens husstand
eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede.
Stk. 3. Skader, hvis udbedring er uopsættelig, skal
lejeren straks anmelde til udlejeren. Andre skader skal lejeren anmelde uden
ugrundet ophold.
§ 48.
Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke bruge det
lejede til andet formål end aftalt.
Stk. 2. Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke
overlade brugen af det lejede eller nogen del deraf til andre end medlemmer
af sin husstand, jf. dog §§ 139 og 140.
§ 49.
Udlejeren skal sørge for, at der hersker god
orden i ejendommen. Bestemmelsen i § 16, stk. 2, og §§ 17 og 18 finder
tilsvarende anvendelse på udlejerens overtrædelse af denne
pligt.
Stk. 2. Lejeren skal overholde de almindelige
ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal efterkomme andre
rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det
lejede.
Stk. 3. Lejeren skal sørge for, at de pligter, der
påhviler lejeren efter stk. 2, også iagttages af de personer, for
hvis handlinger lejeren er ansvarlig efter § 47.
§ 50.
Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke foretage
ændringer af det lejede eller anbringe andre indretninger eller
genstande end de i §§ 51 og 52 nævnte.
§ 51.
Lejeren har ret til at foretage sædvanlige
installationer i det lejede, medmindre udlejeren kan godtgøre, at
ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til
installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren, inden
installationen foretages.
Stk. 2. Lejeren har ret til at anbringe radio- og
fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens anvisning til
modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3. Lejeren har
tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til fremføring
af radio- og tv-programmer i ejendommen med henblik på tilslutning til
kabel-tv. Ønsker flere lejere at etablere samme programforsyning, kan
disse beslutte, at opsætning af antenne skal ske i form af et
fællesantenneanlæg.
Stk. 3. Lejerens ret efter stk. 2 gælder ikke,
såfremt udlejeren godtgør, at anbringelsen vil være til
ulempe for ejendommen eller dens lejere. Retten gælder endvidere ikke,
hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem
udlejerens fælles tv-forsyning eller gennem et af lejerne etableret
fællesantenneanlæg.
Stk. 4. Etablerer lejeren en antenne på ejendommen,
kan udlejeren forlange, at lejeren indbetaler et rimeligt depositum til
sikkerhed for udgifter til nedtagning af antennen og retablering ved lejerens
fraflytning, jf. stk. 7.
Stk. 5. Ønsker flere lejere at etablere en
fællesantenne i ejendommen efter stk. 2, kan udlejeren forlange, at de
pågældende lejere stifter en antenneforening, som skal stå
for etablering og drift af fællesantenneanlægget. Der skal
vælges en bestyrelse for antenneforeningen. Det påhviler
bestyrelsen at meddele udlejeren, hvem der sidder i bestyrelsen,
således at udlejeren med frigørende virkning kan henvende sig
til disse angående spørgsmål vedrørende
antenneanlægget. Bestyrelsen skal samtidig sende et eksemplar af
foreningens vedtægter til udlejeren. Antenneforeningen er
erstatningsansvarlig for skader, der er forårsaget af
fællesantenneanlægget. Vedtægterne skal indeholde
bestemmelser om, at foreningen skal tegne en ansvarsforsikring og en
kaskoforsikring vedrørende antenneanlægget, samt at foreningen i
tilfælde af ophør skal bære udgifterne til nedtagning af
antenneanlægget og retablering. Udlejeren kan forlange, at foreningen
indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for udgifter til nedtagning af
antenneanlægget og retablering.
Stk. 6. Ved væsentlig tilsidesættelse af de
pligter, som er angivet i stk. 5, kan udlejeren kræve
fællesantenneanlægget nedtaget og retablering.
Stk. 7. Har lejeren opsat egen antenne eller været
tilsluttet fællesantenneanlægget efter stk. 2, kan udlejeren
kræve lejerens antenne nedtaget og retablering, når lejeren
fraflytter lejemålet.
Stk. 8. Lejeren af en beboelseslejlighed eller et
værelse til helårsbeboelse har ret til at installere
hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i lov om social service, hvis
kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af retableringsudgifter ved
lejerens fraflytning. Lejeren skal underrette udlejeren, før
indretning finder sted.
Stk. 9. Lejeren er erstatningsansvarlig for skader, der
er forårsaget af de installationer, han har foretaget. Udlejeren kan
kræve, at lejeren ved forsikring eller på anden måde
stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.
§ 52.
Lejeren har ret til at foretage skiltning på mure,
døre og vinduer, der hører til det lejede, i det omfang det er
sædvanligt efter lejerens forretnings og ejendommens art. Lejeren har
endvidere ret til at anbringe markiser, udhængsskabe, automater, varer
og lign. i sædvanligt omfang.
Stk. 2. Lejeren af en butik eller en beværtning
skal holde forretningen åben og i forsvarlig drift i sædvanligt
omfang. Det kan ikke pålægges lejere af forretninger i
butiksfællesskaber at holde åbent mandag til fredag efter kl.
20.00 og fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00.
Stk. 3. Når et lokale er udlejet til forretning i
en bestemt branche, må ejeren ikke udleje andre lokaler i samme ejendom
til en tilsvarende forretning eller selv benytte dem til drift af en
sådan.
§ 53.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
Kapitel 8
Betaling af leje
§ 54.
Udlejeren skal anvise et betalingssted her i landet. Er
der ikke anvist et betalingssted, skal lejen betales på udlejerens
bopæl her i landet. Indbetaling til et pengeinstitut anses for betaling
på det anviste betalingssted.
§ 55.
Lejen kan kræves betalt månedsvis forud.
Stk. 2. Er lejen beregnet for en kortere periode end en
måned, kan den kræves betalt forud for den periode, den
vedrører.
Stk. 3. Forfalder lejen til betaling på en
helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen til
den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når den
sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en
lørdag, er betaling den følgende hverdag rettidig.
Stk. 4. Leje for beboelseslejligheder og
enkeltværelser til beboelse kan ikke kræves betalt for mere end 3
måneder ad gangen.
Stk. 5. I tilfælde af opsigelse eller ved det
tidsbestemte lejeforholds udløb er lejeren kun pligtig at betale leje
for tiden indtil lejeforholdets ophør.
§ 56.
Udlejeren kan i lejeforhold om beboelseslejligheder og
enkeltværelser til beboelse ved lejemålets indgåelse som
depositum kræve et beløb svarende til indtil 3 måneders
leje. Beløbet henstår til sikkerhed for lejerens forpligtelser
ved fraflytning. Udlejeren kan ved lejemålets indgåelse desuden
kræve lejen forudbetalt for et tidsrum på op til 3 måneder.
Ved forudbetalt leje forstås i denne forbindelse det beløb, der
umiddelbart inden de aftalte betalingsterminer henstår som indbetalt
hos udlejeren. Depositum er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 175,
stk. 1, litra a.
Stk. 2. Huslejenævnet kan tillade, at stk. 1
fraviges, såfremt der stilles behørig sikkerhed for lejerens
tilbagebetalingskrav, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Gennemføres lejeforhøjelse, kan
depositum og forudbetalt leje kræves reguleret. Reguleringen kan for de
nævnte beløb opkræves med lige store månedlige
beløb over samme antal måneder, som det pågældende
beløb svarede til i forhold til lejen ved lejemålets
indgåelse.
Stk. 4. Efterregulering efter forbedringer
gennemført efter lov om byfornyelse og boligforbedring reguleres som
en særskilt byfornyelsesboligstøtte.
Stk. 5. Regulering af depositum og forudbetalt leje efter
stk. 3 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 175, stk. 1, litra
a.
§ 57.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
Kapitel 9
Varmebetaling m.v.
§ 58.
Leverer udlejeren varme og varmt vand, kan denne
kræve sine udgifter til lejerens forbrug refunderet. Udgiften hertil
kan ikke indeholdes i lejen.
Stk. 2. I varme- og varmtvandsregnskabet kan udlejeren
kun medtage udgiften til brændselsforbruget i varmeperioden. Sker
leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog
medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet. Endvidere skal
udgifter til energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. samt
udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af
oliefyringsanlæg, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i
bygninger, dog ligeledes medtages i varme- og varmtvandsregnskabet.
Rabatydelser og lign. skal godskrives regnskabet.
Stk. 3. Fordelingen af udgifterne mellem lejerne sker
efter udlejerens bestemmelse på grundlag af hidtidige
beregningsregler.
Stk. 4. Lejerens bidrag efter stk. 1 er pligtig
pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 175, stk. 1, litra a.
§ 59.
Udlejeren kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin
forlange, at lejeren skal betale acontobidrag til dækning af lejerens
andel i ejendommens udgifter til opvarmning og forsyning med varmt vand,
når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Udlejeren kan med
samme varsel forlange forhøjelse af løbende acontobidrag.
Stk. 2. Bidragene betales med lige store beløb i
forbindelse med de almindelige lejebetalinger.
Stk. 3. De samlede bidrag for et år må
højst opkræves med den udgift, som forventes at blive
pålignet for varmeregnskabsperioden.
§ 60.
Varmeregnskabsåret begynder den 1. juni, jf. dog
stk. 3.
Stk. 2. Udlejeren kan med 6 ugers varsel bestemme, at
varmeregnskabet fremtidig skal afsluttes på en anden dato.
Regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår må
højst være 18 måneder.
Stk. 3. For ejendomme, hvor leverancen sker fra et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal varmeregnskabsåret dog
følge varmeforsyningsanlæggets.
§ 61.
Regnskabet vedrørende udgifterne til ejendommens
opvarmning og forsyning med varmt vand i varmeregnskabsåret skal
være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter
varmeregnskabsårets udløb. Sker leverancen fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til
lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig
afregning vedrørende forbruget af varme og varmt vand fra
varmeforsyningsanlægget. Regnskabet skal indeholde oplysning om
lejernes andel af de samlede varmeudgifter og om lejernes adgang til at
gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere indeholde
oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning efter
2. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2. Når varmeregnskabet er udsendt, skal
udlejeren på lejerens forlangende give lejeren eller lejerens
befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på
ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.
Stk. 3. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod
varmeregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af varmeregnskabet. I
ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne
på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod varmeregnskabet,
jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter
regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for
huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis
udlejeren ønsker at fastholde sit krav i henhold til
varmeregnskabet.
§ 62.
Har lejeren betalt for lidt i acontobidrag, kan
udlejeren kræve tillægsbetaling ved den første
lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1
måned efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger
tillægsbetalingen 3 måneders leje, er lejeren dog berettiget til
at betale i 3 lige store månedlige rater, således at
første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for
tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling
senest betales på fraflytningsdagen.
Stk. 2. Har lejeren betalt for meget i acontobidrag, skal
det for meget betalte tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i
første lejebetaling efter, at varmeregnskabet er udsendt.
§ 63.
Er regnskabet ikke kommet frem til lejeren ved
udløbet af den i § 61, stk. 1, nævnte frist, mister udlejeren
sin ret til at kræve tillægsbetaling af lejeren.
Stk. 2. Fremsendes regnskabet ikke inden 2 måneder
efter den i stk. 1 nævnte frist, kan lejeren undlade at indbetale
varmebidrag, indtil lejeren har modtaget regnskabet og har modtaget et
eventuelt for meget betalt varmebidrag for den afsluttede
varmeregnskabsperiode.
§ 64.
Har udlejeren som følge af en undskyldelig fejl
glemt at medtage en udgiftspost på regnskabet, kan udlejeren til det
følgende varmeregnskab overføre den del af posten, som ikke
overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først afsluttede
regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en
overført udgift.
Stk. 2. I tilfælde af fejlagtig udgiftsfordeling
mellem lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen ved skriftlig meddelelse
til de berørte lejere. Med hensyn til tillægsbetaling og
tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 62
tilsvarende anvendelse.
§ 65.
Er udgiften til leverance af varme og varmt vand helt
eller delvis indeholdt i lejen, skal brændselsudgifterne betales
særskilt med virkning fra det varmeregnskabsår, som
påbegyndes efter udgangen af juni måned 1982. Lejen
nedsættes med et beløb, der svarer til brændselsudgiften i
det sidste regnskabsår.
§ 66.
For andre leverancer fra udlejeren til opvarmning,
herunder el og gas, finder reglerne i §§ 58 65 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Udlejeren kan uanset stk. 1 kræve, at
lejeren fremtidig betaler elektricitetsudgifter på grundlag af
afregningsmålere direkte til elselskabet. Ændringen kan
gennemføres med 6 ugers varsel. For leverancer af elektricitet til
opvarmning kan ændringen gennemføres med 6 ugers varsel til et
varmeregnskabsårs begyndelse.
§ 67.
Bestemmelserne i § 58, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i
lejeaftaler, der vedrører lokaler, som udelukkende anvendes til andet
end beboelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 58, stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse
på aftaler om udlejning af lejligheder, der er forbeholdt
uddannelsessøgende eller andre unge i ejendomme tilhørende
almene boligorganisationer, selvejende institutioner, fonde og lign., hvis
vedtægter, fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller
på lejeaftaler om enkelte værelser til beboelse. 1. pkt. finder
dog ikke anvendelse, hvis ejendommen efter anden lovgivning er omfattet af en
pligt til varmefordelingsmåling, der omfatter de pågældende
lejemål.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 59, stk. 3, og i §§ 61 64 kan
ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 60, stk. 3, kan ikke fraviges
ved aftale.
Stk. 5. Ændringer af betalingsbetingelserne for
elektricitet efter § 66, stk. 3, gælder uanset modstående
tidligere aftale.
§ 68.
Har en godkendt energikonsulent udarbejdet
energimærkning, energiplan m.v., jf. lov om fremme af energi- og
vandbesparelser i bygninger, skal udlejeren orientere lejerne herom og
på en lejers forlangende give lejeren eller lejerens
befuldmægtigede adgang til at gennemgå opstillingen eller
rapporten og eventuelle bilag hertil.
Stk. 2. Beboerrepræsentanterne eller et flertal af
lejerne kan kræve gennemførelse af arbejder, der er angivet i en
energiplan i medfør af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i
bygninger, når der samtidig anvises mulighed for finansiering og
dækning af de driftsudgifter, der følger af arbejdernes
gennemførelse.
Stk. 3. Leverer udlejeren varme og varmt vand, og
overstiger udgifterne hertil ifølge det senest udsendte varmeregnskab
for et år halvdelen af lejen for den pågældende periode,
kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at der
udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og
varmt vand, der er angivet i en energiplan, jf. lov om fremme af vand- og
energibesparelser i bygninger. Foreligger der ikke energimærkning og
energiplan, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, kan
lejerne kræve, at udlejeren gennemfører en energimærkning
og udarbejdelse af energiplan. Det er en betingelse, at
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samtidig giver
tilslutning til en lejeforhøjelse til dækning af samtlige de
udgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse, jf. §
104.
Stk. 4. Uenighed om gennemførelse af arbejder
efter stk. 2 og 3 afgøres af huslejenævnet.
§ 69.
Undlader en udlejer, som skal levere varme og varmt
vand, jf. § 58, at lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning, og
afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf.
§ 16, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en
beboelseslejlighed lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning for
udlejerens regning.
Stk. 2. Beløb, som kommunen har lagt ud, forrentes
med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved
forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr
kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige
beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er
opgjort i 1994-niveau og reguleres én gang årligt efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før
det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Beløb efter stk. 2 har samme fortrinsret i
ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de
regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
Kapitel 10
Udgifter til vand m.v.
§ 70.
Leverer udlejeren vand, kan beboerrepræsentanterne
eller et flertal af lejerne kræve, at fordeling af udgiften til vand
fremtidig skal ske på grundlag af forbrugsmålere.
Stk. 2. Udlejeren kan kræve sine udgifter til
lejerens forbrug refunderet. I vandregnskabet kan udlejeren medtage samtlige
udgifter til betaling for vand, herunder vand- og vandafledningsafgifter.
Vandregnskabsåret fastsættes således, at det svarer til
det, udlejeren afregner efter over for kommunen eller vandværket.
Udlejeren kan dog beslutte, at vandregnskabsperioden skal følge
varmeregnskabsåret, jf. § 60. Rabatydelser og lign. skal godskrives
regnskabet.
Stk. 3. Udgifter som følge af overgang til
betaling for vand efter forbrugsmålere efter stk. 1 betragtes som
forbedringsudgifter.
Stk. 4. Beslutninger efter stk. 1 kan gennemføres
med 6 ugers varsel og inden for en periode, der må anses for rimelig i
forhold til omfanget af den samlede forbedring. Lejen nedsættes
samtidig med et beløb, der svarer til vandudgiften i det seneste
regnskabsår.
Stk. 5. Udlejeren kan modsætte sig
gennemførelse af en beslutning efter stk. 1, såfremt udlejeren
kan godtgøre, at gennemførelsen ikke kan anses for at
være rimelig og hensigtsmæssig.
§ 71.
Udlejeren kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin
forlange, at lejeren skal betale acontobidrag til dækning af lejerens
andel i ejendommens udgifter til vand, når udgifterne hertil ikke er
indeholdt i lejen. Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse
af løbende acontobidrag.
Stk. 2. Bidragene betales med lige store beløb i
forbindelse med de almindelige lejebetalinger.
Stk. 3. De samlede bidrag for et år må
højst opkræves med den udgift, som forventes at blive
pålignet for vandregnskabsperioden.
§ 72.
Vandregnskabet skal være kommet frem til lejerne
senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning
vedrørende levering af vand fra kommunen eller vandværket.
Følger vandregnskabsperioden varmeregnskabsåret, skal
vandregnskabet udsendes samtidig med varmeregnskabet. Regnskabet skal
indeholde oplysning om lejerens andel af de samlede udgifter til vand og om
lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal
endvidere indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af
endelig afregning efter 1. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger,
er det ugyldigt.
Stk. 2. Når vandregnskabet er udsendt, skal
udlejeren på lejerens forlangende give lejeren eller dennes
befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på
ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.
Stk. 3. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod
vandregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af vandregnskabet. I ejendomme
med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne på
samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod vandregnskabet, jf. 1. pkt.
Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet
ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for huslejenævnet
senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker
at fastholde sit krav i henhold til vandregnskabet.
§ 73.
Har lejeren betalt for lidt i acontobidrag, kan
udlejeren kræve tillægsbetaling ved den første
lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1
måned efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Fraflytter lejeren,
skal tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen.
Stk. 2. Har lejeren betalt for meget i acontobidrag, skal
det for meget betalte tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i
første lejebetaling efter, at vandregnskabet er udsendt.
§ 74.
Er regnskabet ikke kommet frem til lejeren inden
udløbet af den i § 61 nævnte frist, mister udlejeren sin ret til
at kræve tillægsbetaling af lejeren.
Stk. 2. Fremsendes regnskabet ikke inden 2 måneder
efter den i stk. 1 nævnte frist, kan lejeren undlade at indbetale
vandbidrag, indtil lejeren har modtaget regnskabet og har modtaget et
eventuelt for meget betalt vandbidrag for den afsluttede
vandregnskabsperiode.
§ 75.
Har udlejeren som følge af en undskyldelig fejl
glemt at medtage en udgiftspost på regnskabet, kan udlejeren til det
følgende vandregnskab overføre den del af posten, som ikke
overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først afsluttede
regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af en
overført udgift.
Stk. 2. I tilfælde af fejlagtig udgiftsfordeling
mellem lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen ved skriftlig meddelelse
til de berørte lejere. Med hensyn til tillægsbetaling og
tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 73
tilsvarende anvendelse.
§ 76.
Bestemmelserne i § 70, stk. 1 og 2, kan kun fraviges i
lejeaftaler, der vedrører lokaler, som udelukkende anvendes til andet
end beboelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 70, stk. 1, finder ikke anvendelse på
aftaler om udlejning af lejligheder, der er forbeholdt
uddannelsessøgende eller andre unge i ejendomme tilhørende
almene boligorganisationer, selvejende institutioner, fonde og lign., hvis
vedtægter, fundats el.lign. er godkendt af det offentlige, eller
på aftaler om enkelte værelser til beboelse.
Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel kan ikke fraviges
til skade for lejerne.
Stk. 4. Beslutninger efter § 70, stk. 1, er bindende for
alle lejere uanset modstående tidligere aftaler.
§ 77.
Bliver vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren
skal levere vand, jf. § 70, afbrudt på grund af manglende betaling fra
udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter
påkrav herom, jf. § 16, stk. 1, skal kommunen på begæring
af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at
vandforsyningen genoptages.
Stk. 2. Beløb, som kommunen har lagt ud, herunder
betaling af eventuelle restancer, forrentes med den rente, der er fastsat
efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. fra
tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100
kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb over 1.000 kr.
Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres
én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned
året før det finansår, reguleringen vedrører.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Beløb efter stk. 2 har samme fortrinsret i
ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de
regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
Kapitel 11
Lejerens betaling til fællesantenner m.v.
§ 78.
Er ejendommen forsynet med eget
fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse, eller har
ejendommen programforsyning udefra, kan udlejeren forlange de
nødvendige og rimelige udgifter til etablering og forbedring, jf. stk.
2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til administration.
Udgifterne fordeles ligeligt på de lejemål i ejendommen, som
ifølge aftale med lejeren er forpligtet til at bidrage til
fællesantenneanlægget. I ejendomme, hvor lejeren har individuelt
valg af programudbud, skal den enkelte lejer dog kun betale for de
programmer, lejeren har adgang til. Udgifterne kan ikke indeholdes i
lejen.
Stk. 2. Har udlejeren efter aftale med lejeren
etableret eller forbedret ejendommens programforsyning, kan udlejeren
forlange, at lejeren godtgør udlejeren de etablerings- og
forbedringsudgifter, der med rimelighed er afholdt. Udlejer kan forlange en
passende forrentning og afskrivning af udgifterne. Udgifter til
vedligeholdelse af fællesantenneanlæg kan ikke fradrages på
ejendommens konti for udvendig vedligeholdelse, jf. § 30. Der kan ikke
beregnes lejeforhøjelse efter § 104 for etablering og forbedring af
fællesantenner.
Stk. 3. Lejerens bidrag til udgifter efter stk. 1 er
pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 175, stk. 1, litra a.
§ 79.
Leverer udlejeren fælles programsignaler i
ejendommen, kan udlejeren uanset modstående aftale med 6 måneders
varsel meddele lejeren, at udlejeren bringer leveringen af fælles
programsignaler i ejendommen til ophør.
Stk. 2. Har udlejeren gjort sig skyldig i grov
tilsidesættelse af sine forpligtelser vedrørende administration
af fællesantenneanlægget m.v., kan lejeren med virkning for
fremtiden frigøre sig fra forpligtelsen til at modtage de
programsignaler, som udlejeren foranstalter fordelt i ejendommen.
§ 80.
Huslejenævnet afgør uenighed imellem
lejeren og udlejeren vedrørende §§ 78 og 79.
Stk. 2. Efter lejerens anmodning skal huslejenævnet
afgøre, om udlejeren har opkrævet større beløb end
tilladt efter § 78, stk. 1. Har udlejeren efter nævnets
afgørelse opkrævet større beløb end tilladt, kan
lejeren forlange det for meget betalte tilbage. § 11, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 81.
Bestemmelserne i § 78 kan ikke fraviges til skade for
lejeren. Bestemmelserne i § 79 og 80 kan ikke fraviges.
Kapitel 12
Lejefastsættelse og ændring af
lejevilkår
§ 82.
Lejen må hverken ved lejemålets
indgåelse eller i lejeperioden fastsættes til et beløb,
som overstiger det beløb, der kan dække ejendommens
nødvendige driftsudgifter, jf. § 83, og afkastningen af ejendommens
værdi, jf. § 84. For lejemål, som efter 1973 er forbedret, kan
der til lejen efter 1. pkt. lægges en beregnet
forbedringsforhøjelse i overensstemmelse med § 104.
Stk. 2. Lejen må ikke fastsættes til et
beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi, jf.
stk. 3.
Stk. 3. Det lejedes værdi fastsættes ud fra
en sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret
eller området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed,
art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Der skal
fortrinsvis ske sammenligning med lejemål beliggende i ejendomme med
omkostningsbestemt lejefastsættelse. Ved sammenligningen ses bort fra
lejemål i ejendomme, der er forbedret efter den tidligere
gældende lov om privat byfornyelse samt kapitel 5 i lov om byfornyelse.
Der ses ligeledes bort fra lejemål i ejendomme, der er omfattet af en
beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der efter
samme lovs § 67, stk. 2, er meddelt bindende tilsagn efter udgangen af 1994,
medmindre lejemålet er beliggende i en ejendom, der er omfattet af en
beslutning, hvor by- og boligministeren har tilladt, at bestemmelserne om
lejefastsættelse i kapitel VII i lov om byfornyelse og boligforbedring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, fortsat finder
anvendelse efter udgangen af 1994.
Stk. 4. Lejevilkårene må efter en samlet
bedømmelse ikke være mere byrdefulde for lejeren end de
vilkår, der gælder for andre lejere i ejendommen.
§ 83.
De nødvendige driftsudgifter omfatter udgifter
til skatter, afgifter, renholdelse, administration og forsikring, i det
omfang det er rimeligt under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter.
De nødvendige driftsudgifter omfatter endvidere de beløb, der
afsættes til vedligeholdelse m.v. efter §§ 27, 30 og 31.
Stk. 2. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst
en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om
bygningsfredning, kan et beløb svarende til den ejendomsskat, der til
enhver tid kunne have været opkrævet, optages som driftsudgift,
uanset om ejendommen er fritaget for ejendomsbeskatning.
§ 84.
Ejendommens afkast må ikke overstige 7 pct. af den
ejendomsværdi, der er fastsat pr. 1. april 1973 ved 15. almindelige
vurdering af landets faste ejendomme.
Stk. 2. I stedet for afkast efter reglen i stk. 1 kan
udlejeren i ejendomme, der er taget i brug efter 1963, som afkast beregne et
beløb, der svarer til ydelsen på et sædvanligt
30-årigt realkreditlån optaget til finansiering af ejendommes
opførelse.
Stk. 3. Såfremt ejendommen er opdelt i
ejerlejligheder efter 15. almindelige vurdering, beregnes afkastet på
grundlag af en forholdsmæssig andel af ejendomsværdien ved 15.
almindelige vurdering.
Stk. 4. Til det beregnede afkast kan udlejeren for 1995
og fremover lægge et beløb svarende til 1/3 af det beløb,
der henlagdes eller lovligt kunne være henlagt for ejendommen til
fornyelse af tekniske installationer ved udgangen af 1994. Beløbet
reguleres en gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned
året før det finansår, reguleringen vedrører.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 85.
Lejen fordeles på lejlighederne efter deres
indbyrdes værdi. Har lejligheder samme indbyrdes brugsværdi, skal
lejeforhøjelsen forlods pålægges lejligheder, hvis leje er
lavest. De beløb, der afsættes til vedligeholdelse efter §§ 27,
30 og 31, fordeles dog efter lejlighedernes bruttoetageareal. For ejendomme
med lejligheder, hvor afsætning sker med forskellige beløb pr.
m2 bruttoetageareal, sker fordelingen efter de enkelte
lejligheders faktiske beløb pr. m2 bruttoetageareal.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af lejlighedernes
indbyrdes brugsværdi ses bort fra forbedringer, som er bekostet af
lejeren.
Stk. 3. Er lejen for en lejlighed forhøjet
på grundlag af forbedring eller øget brugsværdi, der ikke
modsvares af udgifter på budgettet, og er forhøjelsen sket efter
den 1. april 1973, ses der ved budgetteringen og ved bedømmelsen af
lejlighedernes indbyrdes brugsværdi bort fra denne
lejeforhøjelse.
§ 86.
For husrum, der benyttes af udlejeren, eller som er
udlejet uden at være omfattet af reglerne i dette kapitel, samt for de
i stk. 2 omhandlede enkeltværelser skal der på budgettet optages
en lejeværdi, der svarer til de pågældende husrums andel af
ejendommens nødvendige driftsudgifter og afkastning. Fordelingen sker
efter bruttoetageareal.
Stk. 2. For ejendomme, hvor der for beboelseslejligheder
til vedligeholdelse efter §§ 27, 30 og 31 afsættes forskellige
beløb pr. m2 bruttoetageareal for de enkelte
beboelseslejligheder, sker fordelingen af afsættelsesbeløbene
efter disse lejligheders faktiske beløb pr. m2
bruttoetageareal.
§ 87.
Hvis lejen ikke kan dække ejendommens
nødvendige driftsudgifter, jf. § 83, og afkastet af ejendommens
værdi, jf. § 84, kan udlejeren forlange lejeforhøjelse.
Stk. 2. Lejeforhøjelse efter stk. 1 har virkning
fra den 1. i den måned, der indtræder 3 måneder efter
kravets fremsættelse.
Stk. 3. Krav om lejeforhøjelse fremsættes
samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet
skal udfærdiges skriftligt på en af by- og boligministeren
autoriseret blanket og skal indeholde oplysning om lejeforhøjelsens
størrelse og dens beregning. Det skal endvidere være ledsaget af
et specificeret regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 35, for
tiden fra det senest udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger
højst 3 måneder før varslingstidspunktet, samt af den
senest udsendte meddelelse fra Grundejernes Investeringsfond om saldoen
på kontoen efter § 31. Kravet skal indeholde oplysning om lejeres
adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 4. I ejendomme med
beboerrepræsentation skal kravet endvidere indeholde oplysning om, at
det budget og øvrige materiale, der begrunder lejeforhøjelsen,
er forelagt for beboerrepræsentanterne, samt om deres eventuelle
udtalelser. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 4. Har mindst 1/4 af de lejere, hvis leje
ønskes forhøjet, eller beboerrepræsentanterne, senest 6
uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem, skriftligt
fremsat indsigelse mod lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden
yderligere 6 uger forelægge sagen for huslejenævnet,
såfremt udlejeren ønsker at fastholde kravet om
lejeforhøjelse.
§ 88.
Indbringes krav om lejeforhøjelse efter § 87,
stk. 4, for huslejenævnet, kan nævnet tilsidesætte kravet
helt eller delvis, dersom betingelserne for forhøjelsens
gennemførelse ikke er til stede. Udviser det varslede huslejebudget
på en eller flere budgetposter væsentligt større
beløb end de faktisk kendte udgifter på varslingstidspunktet,
kan de pågældende overbudgetterede poster nedsættes med det
dobbelte af den konstaterede overbudgettering.
Stk. 2. Indtil nævnets afgørelse foreligger,
kan udlejeren oppebære den varslede lejeforhøjelse som en
foreløbig lejeforhøjelse, der dog ikke må overstige 15
kr. pr. m2 bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i
overensstemmelse med nævnets afgørelse. Regulering af depositum
og forudbetalt leje kan ikke forlanges, før kravet om
lejeforhøjelse er afgjort af nævnet.
§ 89.
På lejerens begæring skal
huslejenævnet, medmindre nævnet har truffet afgørelse
efter § 88, stk. 1, afgøre, om udlejeren har krævet
højere leje eller betinget sig andre vilkår end tilladt efter
bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 2. Nævnet afgør endvidere uenighed om
mangler ved det lejede, lejerens betaling for varme og ligende, herunder
uenighed om acontobidrag, betaling for vand efter kapitel 10, herunder
tilfælde, hvor udlejeren modsætter sig installation af
vandmålere efter § 70, stk. 5, og uenighed om acontobidrag, lejerens
ret efter § 51, stk. 3, således at udlejeren i tilfælde af
indsigelse fra lejeren skal indbringe sagen for huslejenævnet under
iagttagelse af de i loven angivne frister. Huslejenævnet afgør
endvidere uenighed om ansættelse af vagtselskab eller installation af
dørtelefon efter § 155.
Stk. 3. I ejendomme med beboerrepræsentation
afgør huslejenævnet på beboerrepræsentanternes
begæring på vegne af samtlige lejere uenighed om forhold som
nævnt i stk. 2.
§ 90.
Med bøde eller hæfte straffes den, som
afkræver en lejer højere leje end tilladt efter reglerne i dette
kapitel. På samme måde straffes den udlejer, som aftaler leje og
lejevilkår, der er mere byrdefulde for lejeren end tilladt efter
bestemmelserne.
Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte
overtrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab el. lign.,
kan strafansvar pålægges selskabet som sådant.
§ 91.
Har udlejeren opkrævet højere leje,
depositum, indskud el. lign. end tilladt, kan lejeren kræve det for
meget betalte tilbage, ligesom lejeren vil kunne kræve lejen nedsat med
virkning for fremtiden. Ved lejeforholdets ophør skal lejerens krav
være gjort gældende for huslejenævnet inden 1 år fra
fraflytningstidspunktet.
Stk. 2. Lejeren kan uanset stk. 1 ikke kræve
tilbagebetaling af for meget betalt leje med den begrundelse, at lejen
overstiger det lejedes værdi, medmindre krav om nedsættelse af
lejen er fremsat for huslejenævnet inden 1 år efter det
tidspunkt, hvor lejen eller den forhøjede leje første gang skal
betales.
Stk. 3. Tilbagebetalingskrav forrentes fra
betalingstidspunktet med en årlig rente, der svarer til den rente, der
er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling
m.v. Hvor særlige forhold begrunder det, kan det bestemmes, at der skal
betales en højere eller lavere rente.
§ 92.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
Kapitel 13
Huslejeregulering for enkeltværelser
§ 93.
Reglerne i dette kapitel gælder for udlejning af
de værelser, der ikke er omfattet af reglerne i kapitel 12, jf. § 5.
§ 94.
Finder lejeren, at lejen eller andre vilkår er
urimelige, kan lejeren indbringe spørgsmålet for
huslejenævnet, der kan ændre lejen efter § 82, stk. 2 og stk. 3,
samt ændre lejevilkårene.
Stk. 2. Nedsættes lejen eller ændres
lejevilkårene af nævnet, kan dette bestemme, at lejeforholdet
ikke kan opsiges uden nævnets godkendelse.
§ 95.
Skønnes en opsigelse fra udlejerens side at
være foranlediget ved eller at stå i forbindelse med
forsøg på at opnå en urimelig leje eller andre ubillige
lejevilkår, kan huslejenævnet forkaste opsigelsens gyldighed og
bestemme, at lejeforholdet kun kan opsiges med nævnets godkendelse. Det
samme gælder, dersom en opsigelse som følge af andre
særlige omstændigheder i forbindelse med dens afgivelse
skønnes stridende mod sædvanlig god udlejningsskik,
således at den må anses for ubillig.
§ 96.
Er en sag rejst for huslejenævnet, kan dette,
når omstændighederne taler derfor, bestemme, at lejeforholdet
ikke uden nævnets godkendelse kan opsiges, således at lejeren
skal fraflytte det lejede, forinden nævnets afgørelse i sagen er
truffet.
§ 97.
Med bøde eller hæfte straffes den, som
opkræver højere leje end tilladt af huslejenævnet efter
reglen i § 94, eller som i strid med § 95 opsiger lejeforholdet uden
nævnets samtykke.
Stk. 2. Er en af de nævnte overtrædelser
begået af et aktieselskab, andelsselskab el. lign., kan
bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
Stk. 3. § 91 finder tilsvarende anvendelse.
§ 98.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
Kapitel 14
Udlejerens adgang til det lejede
§ 99.
Udlejeren eller dennes stedfortræder har ret til
at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene
kræver det.
§ 100.
Udlejeren kan, under iagttagelse af §§ 103 og 136,
iværksætte lovlige arbejder i det lejede.
Stk. 2. Når udførelsen ikke er til
væsentlig ulempe for lejeren, har lejeren krav på 6 ugers
skriftligt varsel. Inden iværksættelse af andre arbejder har
lejeren krav på 3 måneders skriftligt varsel.
Stk. 3. Senest 7 dage før arbejderne faktisk
iværksættes, skal udlejeren skriftligt meddele lejeren det
præcise tidspunkt for arbejdernes iværksættelse, en
tidsplan for arbejdernes gennemførelse samt afslutningstidspunkt.
Modtager lejeren ikke disse oplysninger, kan arbejderne ikke
iværksættes.
Stk. 4. Udlejeren kan dog altid uden varsel foretage
uopsættelige reparationer i det lejede.
§ 101.
Ethvert arbejde, der iværksættes af
udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med den størst
mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage
efterreparationer.
§ 102.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
Kapitel 15
Forbedringer m.v.
§ 103.
Udførelse af forbedringsarbejde eller anden
ændring på ejendommens bygningsmæssige indretning, som ikke
er vedligeholdelse og ikke er pålagt ved lov, forudsætter, at der
er indgået aftale herom med de berørte beboere. Med hensyn til
de særlige bestemmelser og rettigheder, der gælder i forbindelse
med byfornyelsen, henvises til lov om byfornyelse.
Stk. 2. Arbejder, jf. stk. 1, inde i det enkelte
lejemål kræver skriftlig tilslutning fra pågældende
lejer, der dog må bære rimelige følgearbejder i form af
ledningsgennemføring og lign. i forbindelse med forbedringsarbejder i
de øvrige lejemål.
Stk. 3. Arbejder, jf. stk. 1, der har karakter af
generelle arbejder på ejendommen, forudsætter skriftlig
tilslutning fra et flertal af lejerne, jf. dog § 136.
a) Arbejder, jf. stk. 1, inde i det enkelte lejemål,
forudsætter ved samtidig bytning mellem to lejere, jf. § 143, skriftlig
tilslutning fra den nye lejer, jf. stk. 2.
b) Udlejeren kan ikke uden den nye lejers skriftlige tilsagn
udføre arbejder, jf. stk 1, i det enkelte lejemål, i den periode
på op til 3 år, der vil overstige 64 kr./m2/år,
hvis udlejeren ikke samtidig har iagttaget § 136.
Stk. 4. Arbejder, jf. stk. 2 og stk. 3, for eventuelle
ubeboede lejemål forudsætter tilsvarende tilslutning fra
beboerrepræsentationen, dersom en sådan er valgt i
ejendommen.
§ 104.
Har udlejeren under iagttagelse af §§ 103, 106 110,
135 og 136, forbedret det lejede, kan udlejeren forlange lejen
forhøjet.
Stk. 2. Forhøjelsen kan maksimalt ske med et
beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi, jf.
dog stk. 3. Ved vurdering af det lejedes værdi ses der bort fra
forbedringer, der er gennemført efter reglen i § 68, stk. 3, samt fra
forbedringer, der er udført for beløb omfattet af §§ 30 og
31.
Stk. 3. Lejeforhøjelsen kan ikke overstige et
beløb, der udgør en passende forrentning af den udgift, der med
rimelighed er afholdt til forbedringen, samt dækker afskrivning og
sædvanlige udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring og
lign. En passende forrentning som nævnt i 1. pkt. kan ikke overstige et
beløb, der svarer til ydelsen på et sædvanligt
20-årigt realkreditlån. Kan der optages lån i Grundejernes
Investeringsfond til hel eller delvis dækning af forbedringsudgiften,
og er ydelsen på dette lån lavere end ydelsen på et
lån som nævnt i 2. pkt., anvendes den lave ydelse
forholdsmæssigt i forbindelse med fastsættelsen af en passende
forrentning som nævnt i 1. pkt. Forhøjelsen bortfalder 20
år efter dens ikrafttræden.
Stk. 4. Har en udlejer gennemført arbejder efter
reglen i § 68, stk. 3, 1. pkt., kan udlejeren forlange en
lejeforhøjelse, der giver en passende forrentning af den udgift, der
med rimelighed er afholdt, samt dækker afskrivning og sædvanlige
udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring og lign., beregnet
efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 5. Den del af udgiften til en forbedring af
beboelseslejlighederne, der kan dækkes ved udbetaling fra Grundejernes
Investeringsfond efter § 33, medregnes ikke ved beregning af
lejeforhøjelse efter stk. 2 og 3.
Stk. 6. Foranstaltninger, der øger kapaciteten af
ejendommens forsynings- eller afløbsledninger af hensyn til lejernes
brug, anses for forbedringer.
§ 105.
Lejeforhøjelse efter § 104 kan
gennemføres med mindst 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen
kan dog tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er
fuldført.
§ 106.
Inden udlejeren i en ejendom iværksætter en
forbedring, der vil medføre en lejeforhøjelse, der sammen med
forbedringsforhøjelser gennemført i de sidste 3 år vil
udgøre mere end 64 kr. pr. m2 bruttoetageareal, skal
udlejeren fremsætte skriftligt varsel herom over for de lejere, hvis
lejeforhold ønskes forbedret. Varslet skal indeholde en beskrivelse af
arbejdet med overslag over udgifterne, oplysning om finansieringen heraf og
den forventede størrelse af den lejeforhøjelse, der er en
følge af forbedringens gennemførelse. Såfremt der er
beboerrepræsentation i ejendommen, skal varslingen tillige indeholde
oplysning om, at hele materialet har været forelagt
beboerrepræsentanterne, samt om disses eventuelle udtalelser, jf. §
135. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om lejernes adgang til at
gøre indsigelse, lejernes mulighed for at foreslå
ændringer i projektet samt lejernes adgang til at nedlægge veto,
jf. § 103. Indeholder varslet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt. Det i
1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres
én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned
året før det finansår, reguleringen vedrører.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2. Har beboerrepræsentationen eller mindst 1/4
af lejerne senest 6 uger efter, at varslingsskrivelsen er kommet frem til
samtlige lejere, skriftligt fremsat indsigelse mod iværksættelsen
af en forbedring som nævnt i stk. 1, skal udlejeren inden yderligere 6
uger forelægge sagen for huslejenævnet, såfremt udlejeren
ønsker at fastholde kravet om forbedringen. Den enkelte lejer har
adgang til selv at indbringe den varslede forbedring for huslejenævnet.
Stk. 3. Opsætning eller forbedring af
antenneanlæg og forhøjelse af antennebidrag som følge
heraf betragtes som en forbedring og forbedringsforhøjelse som
nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Senest samtidig med varslet til
beboerrepræsentanterne, jf. § 135, skal udlejeren give meddelelse herom
til samtlige lejere, hvis lejeforhold ønskes forbedret. Meddelelsen
skal indeholde oplysning om forbedringsarbejdets art, en angivelse af
lejeforhøjelsens forventede størrelse samt oplysning om, at
kravet samtidig er forelagt for beboerrepræsentanterne. Indeholder
meddelelsen ikke disse oplysninger, er varslet efter stk. 1 ugyldigt.
§ 107.
By- og boligministeren fastsætter efter
forhandling med landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis
grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse
af autoriserede standardblanketter for varsling af iværksættelse
af forbedringer efter § 106.
§ 108.
Indbringes en sag om iværksættelse af
forbedringer efter § 106 for huslejenævnet, kan nævnet
modsætte sig iværksættelsen, hvis forbedringen må
anses for uhensigtsmæssig under hensyn til ejendommens alder,
beliggenhed og beskaffenhed. Det samme gælder, hvis forbedringen ikke
skønnes at medføre en passende forøgelse af
brugsværdien under hensyn til ejendommens og de pågældende
husrums karakter, tilstand, indretning og udstyr. Det kan herved tages i
betragtning, om ændringer, som foranstaltningerne vil medføre i
de enkelte udlejede husrum, skønnes rimelige i forhold til disses
hidtidige hensigtsmæssige anvendelse.
Stk. 2. Såfremt udlejeren iværksætter
en forbedring, som nævnet har modsat sig, kan udlejeren ikke
kræve lejeforhøjelse for forbedringen.
Stk. 3. Indbringelse efter §§ 208 eller 209 af en
afgørelse for huslejenævnet, hvorved nævnet har
tiltrådt iværksættelse af en forbedring, har
opsættende virkning.
§ 109.
Vil en forbedring medføre en
lejeforhøjelse, der sammen med lejeforhøjelser for
forbedringer gennemført i de sidste 3 år vil udgøre
mere end 127 kr. pr. m2 bruttoetageareal, skal udlejeren senest 3
måneder før forbedringens iværksættelse underrette
lejeren om, at lejeren kan kræve at få tilbudt anden passende
bolig inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist. Det i 1. pkt.
nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang
årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før
det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb. § 109, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Fremsætter lejeren senest 6 uger efter
varslingen krav om at få tilbudt anden passende bolig, skal udlejeren
inden forbedringens iværksættelse tilbyde lejeren en bolig af
passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr og til en leje,
der efter fradrag af eventuel boligstøtte ikke afviger
væsentligt fra den hidtidige leje. Lejligheden har en passende
størrelse, når den har samme værelsesantal som lejerens
hidtidige lejlighed, eller den har et værelse mere end antallet af
husstandsmedlemmer. Lejeren kan ikke stilles ringere, end hvis der havde
været tale om byfornyelse.
Stk. 3. Såfremt lejeren gør indsigelse,
fordi lejeren finder, at udlejerens tilbud om anden bolig ikke opfylder
betingelserne i stk. 2, skal udlejeren indbringe spørgsmålet for
huslejenævnet.
Stk. 4. Over for en lejer, der ikke har fået
underretning efter stk. 1 om sin ret til at kræve anden bolig, kan
lejeforhøjelse som følge af forbedringen ikke
gennemføres ud over den i stk. 1 angivne grænse.
§ 110.
I forbindelse med varsling af
forbedringslejeforhøjelse, jf. § 104, finder reglerne i §§ 87 89 og 91
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Udlejeren kan kræve en foreløbig
lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne og
forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er
afsluttet. Den foreløbige lejeforhøjelse kan maksimalt
opkræves i 12 måneder, hvorefter lejeforhøjelsen
bortfalder, såfremt der ikke inden for denne frist er varslet endelig
lejeberegning på baggrund af et afsluttet byggeregnskab.
Stk. 3. Er en sag indbragt for huslejenævnet, kan
udlejeren, indtil nævnets afgørelse foreligger, oppebære
den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig
lejeforhøjelse. Huslejenævnet kan dog bestemme, at udlejeren kun
kan oppebære et mindre beløb, indtil nævnet har truffet
sin afgørelse. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med
nævnets afgørelse.
Stk. 4. Udfører udlejeren ikke et påbegyndt
forbedringsarbejde med den fornødne hurtighed, jf. § 101, kan
huslejenævnet fastsætte en tidsfrist for arbejdets
fuldførelse.
Stk. 5. Tilbagebetaling til lejerne af for meget erlagt
leje forrentes fra betalingstidspunktet efter bestemmelsen i § 91, stk.
3.
Stk. 6. By- og boligministeren fastsætter efter
forhandling med landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis
grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse
af autoriserede standardblanketter for varsling af
forbedringsforhøjelser efter stk. 1.
§ 111.
På begæring af beboerrepræsentanterne
eller et flertal af lejerne afgør huslejenævnet, om
betingelserne, for at kræve udførelse af arbejder omfattet af §
68, stk. 3, er opfyldt.
Stk. 2. Nævnet kan pålægge udlejeren at
udføre de i stk. 1 nævnte arbejder og fastsætte en
tidsfrist for det enkelte arbejdes fuldførelse.
§ 112.
Har udlejeren efter pålæg i medfør
af byggeloven gennemført en gårdrydning, kan den udgift, der er
godkendt af kommunalbestyrelsen, udlignes gennem en lejeforhøjelse i
medfør af § 104.
§ 113.
Ved installation af varmeanlæg i ejendommen har
udlejeren ret til med 6 ugers varsel at råde over de kælder- og
loftsrum, der er nødvendige til anlæggets drift, når der
anvises lejeren andre rum, der er anvendelige til det aftalte brug. Lejeren
kan dog ikke kræve anvist andet rum, hvis den forudsatte anvendelse af
rummet må anses for overflødiggjort af installationen.
§ 114.
Lejeren af en beboelseslejlighed har ret til at
udføre nærmere fastsatte forbedringsarbejder m.v. i lejligheden
og ved fraflytning få godtgørelse for de afholdte udgifter efter
reglerne i stk. 4 8. By- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om afgrænsningen af disse arbejder. Bestemmelsen i 1. pkt.
gælder ikke for lejere i fremlejeforhold efter § 141 og lejere i
tidsbegrænsede lejeforhold efter § 157.
Stk. 2. Lejeren skal forudgående anmelde de
påtænkte forbedringsarbejder m.v. til udlejeren. Nødvendig
byggesagsbehandling forestås og betales af lejeren. Lejeren er, jf. §
51, stk. 9, erstatningsansvarlig for skader, der er forårsaget af de
installationer, lejeren har foretaget.
Stk. 3. Forbedringer m.v. efter stk. 1 skal være
rimelige og hensigtsmæssige. Udlejeren kan nægte lejeren at
forbedre det lejede, når særlige vægtige grunde taler
herfor, herunder når der er tale om uhensigtsmæssige arbejder,
f.eks. særlig luksusprægede eller særlig energiforbrugende
arbejder. Lejeren kan lade arbejderne udføre, såfremt udlejeren
ikke har gjort indsigelse senest 6 uger efter lejerens anmeldelse af
arbejderne efter stk. 2. Indsigelsen skal være skriftlig og angive,
hvilke arbejder der gøres indsigelse imod, og begrundelsen herfor.
Stk. 4. Godtgørelsen beregnes på grundlag af
afholdte udgifter, som skal dokumenteres efter arbejdernes afslutning og
påtegnes lejekontrakten. Udlejeren kan reducere beregningsgrundlaget
for godtgørelse med værdien af eksisterende installationer og
bygningsdele m.v., som er omfattet af forbedringsarbejderne. Udlejeren kan
endvidere reducere beregningsgrundlaget for godtgørelse, hvis
udgifterne skønnes at være uforholdsmæssigt
høje.
Stk. 5. Godtgørelsen udgør den del af de
afholdte udgifter beregnet efter stk. 4, som efter fradrag af eventuel
støtte efter anden lovgivning overstiger 10.000 kr.
Godtgørelsen kan højst udgøre 30.000 kr.
Godtgørelse på mindre end 2.000 kr. udbetales ikke. Som afholdte
udgifter kan alene medregnes dokumenterede udgifter til virksomheder, der er
registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven), og som driver
bygge- og anlægsvirksomhed. De i 1. 3. pkt. nævnte beløb
er opgjort i 1994-niveau og reguleres én gang årligt efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før
det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6. Der kan ydes godtgørelse for flere
forbedringer m.v. i samme lejlighed, selv om arbejderne ikke udføres
samtidig. Under hensyntagen til nedskrivningen efter stk. 7 kan den samlede
godtgørelse til en lejer dog aldrig overstige
beløbsgrænsen i stk. 5.
Stk. 7. Den oprindeligt beregnede godtgørelse
nedskrives med 10 pct. for hvert år, forbedringen m.v. har været
i brug, første gang dog først 2 år efter, at forbedringen
er taget i brug, medmindre anden nedskrivning aftales mellem lejeren og
udlejeren under hensyn til arbejdernes karakter. Ibrugtagningsdatoen for
forbedringen m.v. skal sammen med en eventuel særlig aftale om
nedskrivning af godtgørelsen påtegnes lejekontrakten.
Stk. 8. Godtgørelsen udbetales af udlejeren ved
lejerens fraflytning, hvis udførelsen af arbejderne er tilendebragt,
jf. § 181, stk. 3. Udlejeren kan foretage modregning i godtgørelsen
for lejerens forpligtelser over for udlejeren.
Stk. 9. I nedskrivningsperioden, jf. stk. 7, kan en ny
lejer ved genudlejning enten vælge at betale den nedskrevne
godtgørelse til udlejeren eller at betale en lejeforhøjelse
beregnet efter reglerne i § 104, stk. 2 og 3. Ved genudlejning efter
nedskrivningsperiodens udløb, jf. stk. 7, bortfalder
lejeforhøjelsen.
Stk. 10. Flytter en lejer, der har betalt den nedskrevne
godtgørelse til udlejeren efter stk. 9, i nedskrivningsperioden, har
lejeren ret til godtgørelse svarende til den nedskrevne
godtgørelse beregnet efter stk. 7 modregnet eventuelle forpligtelser
over for udlejeren, jf. stk. 8.
§ 115.
Huslejenævnet afgør uenighed om lejerens
ret til at gennemføre forbedringsarbejder m.v. i lejligheden mod
godtgørelse efter § 114.
Stk. 2. Huslejenævnet afgør endvidere
uenighed om reduktion af beregningsgrundlaget for godtgørelse efter §
114, stk. 4, for lejerens udgifter til forbedringsarbejder m.v.
Stk. 3. Huslejenævnet afgør desuden på
lejerens begæring uenighed om lejeforhøjelse ved genudlejning i
denne forbindelse.
§ 116.
Lejeren af en beboelseslejlighed, der ønsker at
udføre andre forbedringsarbejder m.v. end de arbejder, der er
afgrænset efter § 114, stk. 1, kan aftale med udlejeren, at der ved
fraflytning ydes lejeren en godtgørelse efter reglerne i § 114, stk.
4, 5, 7 og 8, dog således at beløbsgrænserne i stk. 5 ikke
finder anvendelse. Det samme gælder lejere af andre lejemål end
beboelseslejemål. § 114, stk. 2, 9 og 10, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 117.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
Stk. 2. Med bøde eller hæfte straffes den,
som gennemfører forbedringer af en ejendom i strid med reglerne i
dette kapitel eller med kendskab til det lovstridige forhold finansierer
sådanne forbedringer.
Stk. 3. Er en af de i stk. 2 nævnte
overtrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab el.lign.,
kan bødestraf pålægges selskabet som sådant.
Kapitel 16
Grundejernes Investeringsfond
§ 118.
Grundejernes Investeringsfond forvalter de
lejeforhøjelser, der er bundet i medfør af
lovbekendtgørelse nr. 166 om midlertidig regulering af boligforholdene
af 10. marts 1998 med senere ændringer, i medfør af § 62 a i lov
om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1998, samt midler,
der er bundet i medfør af nærværende lovs § 31. Fondens
vedtægter skal godkendes af by- og boligministeren. Vedtægterne
skal indeholde fornødne bestemmelser til sikring af forsvarlig
virksomhed, herunder om revision ved en statsautoriseret revisor, der udpeges
af by- og boligministeren.
Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 9
medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne
vælges af landsomfattende sammenslutninger af ejere af
udlejningsejendomme. By- og boligministeren afgør i
tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har valgret. De øvrige
medlemmer udpeges af by- og boligministeren efter indstilling af
landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger. Efter samme regler
vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige
medlemmer. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Til varetagelse af den daglige administration af
fondens anliggender ansætter bestyrelsen direktør og andet
ledende personale og fastsætter retningslinier for arbejdets
tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes
til indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.
§ 119.
De beløb, der er indbetalt til fonden i
medfør af lovbekendtgørelse nr. 166 om midlertidig regulering
af boligforholdene af 10. marts 1998 med senere ændringer
vedrørende et regnskabsår, bindes for en periode af 15 år
regnet fra regnskabsårets udløb. Ved periodens udløb
tilbagebetales de for et regnskabsår indbetalte beløb over 10
år med lige store andele hvert år.
Stk. 2. Fonden udsteder beviser for modtagne
indbetalinger. Indskyderen kan ikke sælge, pantsætte eller
på anden måde råde over beviset. Så længe et
beløb er bundet, kan det heller ikke gøres til genstand for
udlæg eller udpantning.
§ 120.
Har en indskyder efter 1. januar 1984 på en eller
flere af sine ejendomme afholdt udgifter, der kan fradrages efter § 34, kan
indskyderen kræve frigivelse af bundne beløb. Det er dog en
betingelse for frigivelse, at det dokumenteres, at indestående
beløb på de berørte ejendommes vedligeholdelseskonto
efter §§ 30 og 31 er opbrugt, og at beboerrepræsentanterne eller
lejerne underrettes herom.
Stk. 2. Det frigivne beløb kan udbetales,
medmindre beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne inden 6
uger efter modtagelsen af underretningen har indbragt en sag for
huslejenævnet vedrørende anvendelse af indestående
beløb på ejendommens vedligeholdelseskonto efter §§ 30 og 31,
jf. § 37, stk. 1.
Stk. 3. Resterende bundne beløb udbetales efter §
119, stk. 1, 2. pkt., idet der dog sker nedrunding af resterende beløb
indbetalt vedrørende et regnskabsår til nærmeste hele
kronebeløb deleligt med det resterende antal udbetalingsår.
§ 121.
Ved indskyderens død, konkurs eller tvangsakkord
eller i tilfælde af et boligselskabs afvikling kan boet kræve de
bundne beløb frigivet.
Stk. 2. En indskyder, der har en konto, hvor saldoen pr.
1. januar ikke overstiger 10.000 kr., får indeståendet udbetalt
ved førstkommende renteudbetaling.
§ 122.
Indbetalte beløb forrentes med en rente, hvis
størrelse fastsættes af fonden under hensyn til det almindelige
renteniveau og instituttets driftsresultat. Renten kan dog ikke overstige 9
pct. p.a. Renten af beløb indbetalt i medfør af lov om
midlertidig regulering af boligforholdene af 14. februar 1967 udbetales
én gang årligt. Renten af beløb, der er bundet efter § 31
i denne lov, tilskrives kontoen én gang årligt.
§ 123.
De indbetalte beløb, der ikke er udlånt
til forbedring eller istandsættelse af beboelsesejendomme, herunder
lån til brandsikringsforanstaltninger, eller til erhvervelse af
ejendomme med henblik på sanering, skal til enhver tid være
anbragt i obligationer udstedt af de finansieringsinstitutter, der er
godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter.
§ 124.
Udlån til beboelsesejendomme kan ydes til:
1. Installation af centralvarme eller anden forbedring af en ejendoms
varmeinstallation.
2. Varmeisoleringsarbejder.
3. Forbedring af sanitære installationer.
4. Forbedring af køkkener.
5. Brandsikringsforanstaltninger.
6. Andre forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi
forøges i væsentlig grad, herunder f.eks. omlægning af
gårdspladser, fjernelse af hegn, skure el.lign., hvorved der
tilvejebringes opholdsarealer for beboerne, samt fjernelse af bygninger, som
ved deres beliggenhed, omfang eller anvendelse er til væsentlig ulempe
for beboerne, og hvis fjernelse medfører en varig forbedring af
forholdene.
7. Opretning.
Stk. 2. Lån kan kun ydes, hvis forbedringen og
udgiften ved dens gennemførelse er rimelig.
§ 125.
De af fonden i medfør af § 124 ydede lån
sikres ved pant i vedkommende ejendom, således at lånet har
sikkerhed inden for 85 pct. af, hvad der efter fondens skøn er pantets
værdi. Lånet må, sammenlagt med eventuelle
tillægslån til de i ejendommen indestående lån, der
optages til dækning af udgifterne ved forbedringen, ikke overstige 90
pct. af disse udgifter.
Stk. 2. Lånene udbetales kontant og forrentes med
en rente, der fastsættes af fondens bestyrelse, dog mindst svarende til
mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7. Ved lånets udbetaling kan
der opkræves et indskud til reservefond.
Stk. 3. Afdragstiden for lånene skal
fastsættes således, at fonden har sikkerhed for til enhver tid at
kunne udbetale de bundne beløb, efterhånden som tilbagebetaling
skal ske. Det kan bestemmes, at låntagerne i lånets
løbetid skal yde bidrag til fondens administration og reservefond
efter nærmere i fondens vedtægter fastsatte regler.
Stk. 4. Lån ydet til etablering af et gård-
og haveanlæg i forbindelse med gennemførelse af en
saneringsplan, til hvilken der er givet tilsagn om statsstøtte, kan
sikres ved ydelse af kommunal garanti for lånet.
Stk. 5. Lån til brandsikringsforanstaltninger kan
ydes, selv om lånet ikke får pantesikkerhed inden for 85 pct. af
pantets værdi, når panteretten suppleres med en kommunal garanti
efter brandsikringslovens § 10, stk. 4.
§ 126.
Fonden kan yde lån til istandsættelse,
ombygning til anden anvendelse eller forbedring, for så vidt
angår bevaringsværdige ejendomme.
Stk. 2. Vilkårene for lån til ejendomme, som
er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af
by- og boligministeren. Det samme gælder størrelsen af den
årlige låneramme.
§ 127.
Har en udlejer ikke udført renholdelses- og
vedligeholdelsesarbejder samt forbedringsarbejder inden en af
huslejenævnet fastsat frist, jf. § 37, stk. 3, og § 110, stk. 4, samt §
111, stk. 2, kan investeringsfonden på begæring af en lejer lade
de nævnte arbejder udføre for udlejerens regning, uanset om
udlejeren har indbragt huslejenævnets afgørelse for domstolene.
Stk. 2. Bestrider udlejeren, at investeringsfonden har
været berettiget til at udføre arbejderne, eller udgifternes
rimelighed, kan udlejeren deponere beløbet eller efter aftale med
fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.
Stk. 3. Forrentning af beløb, som
investeringsfonden har lagt ud, fastsættes af fonden med en rente, som
svarer til renten på kontantlån ydet i en serie med en
løbetid på 10 år i realkredit i et godkendt
realkreditinstitut. Nærmere regler om fondens adgang til at kræve
gebyr for administration i forbindelse med arbejdernes udførelse
fastsættes af by- og boligministeren.
Stk. 4. Såfremt udlejeren ikke deponerer eller
stiller sikkerhed efter stk. 2, kan fonden til dækning af udgifterne
ved arbejdernes udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed
for lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter
ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse. Lånet udbetales
kontant og forrentes med en rentesats, der fastsættes af fonden, og som
ved lånets optagelse svarer til forrentningen efter stk. 3.
Afdragstiden fastsættes til højst 10 år. Dette
gælder også for udgifter til dækning af
forundersøgelser og lign., som er nødvendige for fondens
beslutning efter stk. 1. Fonden kan opkræve et administrationsbidrag
svarende til, hvad der opkræves for realkredit som nævnt i stk.
3, 1. pkt. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af en
ejendoms administrator efter lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme udlevere materiale vedrørende ejendommen.
Investeringsfonden kan kræve betaling til dækning af den udgift,
der med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette materiale.
Stk. 5. Investeringsfonden kan i øvrigt bestemme,
at indtil 50 pct. af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil
fonden har fået dækning for sine udlæg med
påløbne omkostninger og renter. Investeringsfonden skal lade
beslutningen, der er gyldig mod enhver, tinglyse på ejendommen.
Stk. 6. Såfremt investeringsfonden efter stk. 5 kan
oppebære en del af lejeindtægten, skal alle lejerne efter
påkrav herom betale lejen til investeringsfonden, som refunderer
udlejeren overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden har
frigørende virkning.
§ 128.
Grundejernes Investeringsfond kan afkræve
offentlige myndigheder alle nødvendige oplysninger til brug for
administrationen af bestemmelserne i denne lovs § 31.
§ 129.
Opstår der ved fondens virksomhed tab, der ikke
kan dækkes af de af fonden opsamlede reserver, dækkes tabet ved
forholdsmæssig nedskrivning af de ved vedkommende regnskabsårs
udløb endnu ikke tilbagebetalte indskud.
Stk. 2. Medmindre bestyrelsen med tilslutning af by- og
boligministeren og finansudvalget træffer anden bestemmelse, fordeles
eventuelt overskud ved fondens ophør forholdsmæssigt blandt de
indskydere, der har indbetalt beløb, som ikke er tilbagebetalt i
medfør af § 121.
§ 130.
Med bøde straffes den, der i strid med reglerne
i § 127, stk. 5, undlader at give investeringsfonden alle nødvendige
oplysninger om lejerne og lejens størrelse.
§ 131.
Uenighed mellem udlejeren og Grundejernes
Investeringsfond i henhold til dette kapitel afgøres af
huslejenævnet.
§ 132.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejerne.
Kapitel 17
Beboerrepræsentaion
§ 133.
I ejendomme med mere end 2 beboelseslejemål har
lejerne ret til at vælge beboerrepræsentanter.
Stk. 2. Ved oprettelsen af beboerrepræsentation i
en ejendom skal mindst 50 pct. af de på et beboermøde
fremmødte lejere vælge beboerrepræsentanter. Er der ikke
50 pct. af lejerne til stede på beboermødet, skal en beslutning
om at oprette beboerrepræsentation bekræftes ved en
efterfølgende urafstemning blandt samtlige lejere. Der skal
vælges mindst 3 beboerrepræsentanter. I ejendomme med mindre end
13 lejligheder nedsættes antallet til 1.
Stk. 3. Er der oprettet beboerrepræsentation i en
ejendom, fortsætter den, indtil den besluttes ophævet, jf. dog
stk. 4 og 5. En beslutning om at ophæve beboerrepræsentationen
skal drøftes efter reglerne i stk. 2.
Stk. 4. Såfremt det ikke med sikkerhed kan
konstateres, hvorvidt der stadig er beboerrepræsentation i ejendommen,
herunder om de valgte beboerrepræsentanter stadig bebor ejendommen, kan
udlejeren anmode samtlige beboelseslejere om inden en vis frist skriftligt at
oplyse, hvem der er beboerrepræsentanter. Svarfristen skal være
mindst 6 uger, dog således, at der ved beregning af fristen ses bort
fra juli måned. Hvis udlejeren ved svarfristens udløb ikke har
modtaget den udbedte oplysning, anses beboerrepræsentationen for
bortfaldet.
Stk. 5. Beboerrepræsentationen bortfalder,
såfremt der ikke har været afholdt beboermøde med valg af
beboerrepræsentanter i 2 år.
Stk. 6. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer,
opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, eller har disse
ejendomme fælles friarealer eller nogen form for
driftsfællesskab, kan der, såfremt der bliver fremsat
ønsker herom fra beboerne, oprettes én fælles
beboerrepræsentation, når ejendommene i alt har mindst 3
beboelseslejligheder. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er
samvurderet eller samnoteret i tingbogen. I sådanne ejendomme skal
beboerrepræsentationen omfatte samtlige ejendomme. Ønsker
beboerne beboerrepræsentation for hver enkelt ejendom, bibeholdes
denne.
Stk. 7. By- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om afholdelse af beboermøde og valg af
beboerrepræsentanter samt om afholdelse af udgifter i forbindelse med
beboerrepræsentation. Den lejerbetaling til
beboerrepræsentationens arbejde, som fastsættes i medfør
af by- og boligministerens bekendtgørelse, er pligtig ydelse i
lejeforholdet.
§ 134.
Beboerrepræsentanterne har ret til
a) at gøre indsigelse på lejernes vegne i alle lejeretlige
spørgsmål, som vedrører ejendommen generelt. I de
tilfælde, hvor lejerindsigelse efter lovgivningen betyder, at udlejeren
for at opretholde sit krav må indbringe sagen for huslejenævn
eller boligret, har sådan indsigelse fra beboerrepræsentanterne
samme retsvirkning som indsigelse fra samtlige lejere. For ubeboede
lejemål træder beboerrepræsentanterne i lejernes sted,
b) at få udleveret ejendommens driftsregnskab samt drøfte
budget og lejeforhøjelser med udlejeren, herunder ret til at få
udleveret regnskabsmateriale samt bilag vedrørende
gennemførelsen af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder på
ejendommen,
c) i samarbejde med udlejeren at ansætte og afskedige alle
serviceydere på ejendommen, hvis ydelser betales over huslejen,
herunder ejendommens administrator, revisor og forsikringsselskab,
ejendomsfunktionærer og andre personer/firmaer, der står for
renholdelse og vedligeholdelse af ejendommen,
d) i samarbejde med udlejeren at iværksætte udarbejdelse af
tilstandsrapport for ejendommen,
e) i samarbejde med udlejeren at beslutte, hvorledes midler, der er
afsat til vedligeholdelse, fornyelse og renholdelse m.v., skal anvendes, og
til at deltage i styringen af gennemførelsen af planlagte
vedligeholdelsesarbejder,
f) i samarbejde med udlejeren at iværksætte forbedringer
på ejendommen under iagttagelse af bestemmelserne i kapitel 15,
g) i samarbejde med udlejeren at indgå aftaler med kommunen om
gennemførelse af byfornyelse i henhold til lov om byfornyelse,
h) at få udleveret kopier af ethvert foreliggende materiale med
oplysninger om ejendommens økonomi og bygningsmæssige forhold,
herunder materiale vedrørende aftaler med personer, som udfører
arbejde på eller for ejendommen.
Stk. 2. Ved manglende enighed mellem udlejeren og
beboerrepræsentanterne om forhold som nævnt i stk. 1, kan en af
parterne indbringe spørgsmålet for
boligretten/huslejenævnet til afgørelse.
Stk. 3. Udlejeren skal holde beboerrepræsentanterne
løbende orienteret om beboeres klager over andre beboere. Endvidere
skal udlejeren orientere beboerrepræsentanterne, når der
foretages genudlejning af beboelseslejligheder med oplysning om
indestående på kontoen for indvendig vedligeholdelse efter §
27.
§ 135.
Udlejeren kan ikke, forinden
beboerrepræsentanterne i en periode på 3 uger har haft adgang til
at ytre sig, fremsætte krav om lejeforhøjelse for
beboelseslejemålene. De tre uger regnes fra det tidspunkt, hvor
beboerrepræsentanterne får udleveret fuld kopi af de
varslingsskrivelser, der påtænkes udsendt til lejerne, sammen med
en skriftlig oplysning om denne særlige 3-ugers indsigelsesadgang for
beboerrepræsentanterne. Beboerrepræsentanterne kan inden for de 3
uger fremsætte skriftligt krav om, at udlejeren inden yderligere 3 uger
til beboerrepræsentanterne udleverer en skriftlig redegørelse om
nærmere angivne supplerende oplysninger tillige med sådan
dokumentation, som beboerrepræsentanterne har udbedt sig
vedrørende lejefastsættelsen og ejendommen generelt, jf. § 134,
stk. 1, litra g. Modtager beboerrepræsentanterne ikke disse
oplysninger, er kravet om lejeforhøjelse ugyldigt.
Stk. 2. Beboerrepræsentanterne skal, med et varsel
på 3 uger, skriftligt indkaldes til møde med udlejeren om
gennemførelse af planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder
med henblik på at indgå aftale herom.
Stk. 3. Såfremt arbejder efter stk. 2 udbydes i
bunden licitation, skal beboerrepræsentanterne tilbydes at udpege
mindst én bydende i licitationen. Udlejeren skal skriftligt indkalde
beboerrepræsentanterne til deltagelse i licitationsforretningen.
Stk. 4. Ved gennemførelse af arbejder efter stk. 2
skal udlejeren i byggeperioden skriftligt indkalde
beboerrepræsentanterne til samtlige byggemøder og efter
arbejdets gennemførelse indkalde beboerrepræsentanterne til
afleveringsforretninger og kontroleftersyn.
Stk. 5. Udlejeren skal hvert år indkalde
beboerrepræsentanterne til en gennemgang af ejendommens bygninger m.v.
og på et efterfølgende møde drøfte og
fastlægge en vedligeholdelsesplan for ejendommen.
Stk. 6. Modtager beboerrepræsentanterne ikke de i
stk. 2 5 anførte oplysninger og indkaldelser, kan udgifterne til
pågældende arbejder hverken debiteres ejendommens
vedligeholdelseskonti eller danne grundlag for lejeforhøjelser.
§ 136.
Beboerrepræsentanterne kan på samtlige
lejeres vegne tiltræde forbedringsarbejder, der sammen med
forbedringsarbejder, som beboerrepræsentanterne inden for de sidste 3
år har tiltrådt efter denne bestemmelse, medfører
lejeforhøjelser på maksimalt 64 kr. årligt pr.
m2 bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden
de tiltræder sådanne forbedringsarbejder, afholde
beboermøde til drøftelse af de pågældende
forbedringsarbejder, og der skal på beboermødet være
flertal blandt de fremmødte beboere for forbedringsarbejdernes
gennemførelse. Efter beboermødet skal
beboerrepræsentanterne snarest skriftligt give samtlige beboere
meddelelse om beslutningen samt oplyse, at såfremt 1/4 af beboerne
inden 2 uger efter meddelelsen forlanger det, skal
beboerrepræsentanterne foranstalte urafstemning blandt ejendommens
beboere. Aftalen kan til enhver tid indbringes for huslejenævnet,
såfremt 1/4 af beboerne klager.
Stk. 2. Huslejenævnet kan på en lejers
begæring tilsidesætte en aftale, der i medfør af stk. 1
eller § 103 er indgået mellem udlejeren og beboerrepræsentanterne
eller lejerflertallet, såfremt aftalen er åbenbart urimelig.
Stk. 3. Det i stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb
er opgjort i 1994-niveau og reguleres én gang årligt efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før
det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
§ 137.
Er der valgt beboerrepræsentanter, kan et
beboermøde vedtage en husorden. Den skal være gældende,
medmindre udlejeren har vægtige grunde til at modsætte sig
dette.
Stk. 2. I ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, og
i ejendomme, der ejes af andelsboligforeninger, skal samtlige beboere
indkaldes til det beboermøde, der træffer afgørelse om
husordenen. For hver beboelseslejlighed kan afgives 1 stemme.
§ 138.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
Kapitel 18
Brugsrettens overgang til andre
(Fremleje, bytte m.v.)
§ 139.
Lejeren af en beboelseslejlighed har ret til at
fremleje højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum til beboelse.
Det samlede antal personer, der bor i lejligheden, må ikke overstige
antallet af beboelsesrum.
Stk. 2. Fremlejeaftaler skal indgås skriftligt, og
lejeren skal inden fremlejeperiodens begyndelse tilstille udlejeren kopi af
fremlejeaftalen.
§ 140.
En lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse,
har lejeren ret til at fremleje i indtil 2 år, når lejerens
fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse,
studieophold, midlertidig forflyttelse el.lign.
Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig
fremlejeforholdet, når
a) ejendommen omfatter mindre end 13 beboelseslejligheder eller
b) det samlede antal personer i lejligheden vil overstige antallet af
beboelsesrum eller
c) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte
sig fremlejeforholdet.
Stk. 3. § 139, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 141.
Lejeren er erstatningsansvarlig for skader, som ved
uforsvarlig adfærd forvoldes af personer, der i kraft af reglerne i §§
139 og 140 benytter det lejede.
Stk. 2. Lejeren er over for udlejeren ansvarlig for, at
de i stk. 1 nævnte personer overholder de regler, der skal sikre en god
husorden og forsvarlig brug af det lejede.
Stk. 3. Lejeren er endvidere erstatningsansvarlig efter §
51, stk. 9, for skader forårsaget af installationer, som de i stk. 1
nævnte personer har foretaget i det lejede.
§ 142.
Lejeren må ikke uden ægtefællens
samtykke foretage fremleje, såfremt dette vil medføre, at det
lejede ikke længere kan tjene til fælles bolig eller være
grundlag for ægtefællernes eller den anden ægtefælles
virksomhed. Er den anden ægtefælle umyndig, meddeler værgen
samtykket. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og i § 20, jf.
lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995 om ægteskabets
retsvirkninger med senere ændringer, finder tilsvarende anvendelse.
§ 143.
Lejeren af en lejlighed, der udelukkende er udlejet til
beboelse, har ret til at bytte med en lejer af en anden beboelseslejlighed
eller med indehaveren af en andelslejlighed, således at denne overtager
lejligheden.
Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig bytte,
hvis
a) udlejeren har sin bopæl i ejendommen og denne omfatter mindre
end 3 lejligheder,
b) den fraflyttende lejer ikke har beboet lejligheden i 3 år,
c) lejligheden ved bytning vil blive beboet af mere end 1 person pr.
beboelsesrum eller
d) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte
sig det pågældende bytte.
Stk. 3. Flere ejerlejligheder, der henhører under
samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer, anses i denne bestemmelse
som én ejendom. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer,
opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme
fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses
disse ligeledes i denne bestemmelse som én ejendom. Det samme
gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller samnoteret i
tingbogen.
§ 144.
Den lejer, der ved bytning ønsker at overtage en
lejlighed, der tilhører en kommune, en almen boligorganisation, et
kollegieselskab eller en stiftelse, skal opfylde de særlige
vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder.
Med stiftelse ligestilles en pensionskasse el.lign., der kun genudlejer
lejlighederne til sine medlemmer ved overgang til pension.
Stk. 2. Det kan betinges, at den, der ved bytning
opnår en lejlighed i en andelsboligforening, skal indtræde som
medlem af foreningen.
Stk. 3. Bytteretten gælder uanset
vedtægtsmæssige begrænsninger i beboernes bytteadgang.
§ 145.
Lejeren af lokaler, der udelukkende anvendes til andet
end beboelse, har ret til at lade en anden lejer inden for samme branche
fortsætte lejemålet på uændrede lejevilkår
(afståelsesret), medmindre udlejeren har vægtige grunde, herunder
den indtrædende lejers økonomi eller branchekendskab, til at
modsætte sig dette.
Stk. 2. Den oprindelige lejer har ret til at
genindtræde i lejemålet, såfremt lejemålet med den
lejer, der er afstået til, er ophørt på grund af
misligholdelse. Genindtrædelsesretten er dog betinget af, at den
oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens påkrav godtgør
udlejeren alle dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer,
omkostninger ved udsættelse og udlejerens øvrige udgifter i
forbindelse med lejemålets ophør.
Stk. 3. Lejeren må dog ikke uden sin
ægtefælles samtykke afstå lejemål om lokaler, hvortil
ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed
er knyttet. § 142, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 146.
Dør lejeren, har ægtefællen ret til
at fortsætte lejeforholdet.
Stk. 2. Dør lejeren af en beboelseslejlighed uden
at efterlade sig en ægtefælle, har en anden person, der i en
periode på mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet
har haft fælles husstand med lejeren, ret til at fortsætte
lejeforholdet.
Stk. 3. Dør en lejer, der har drevet en
erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i ejendommen er af
væsentlig betydning og værdi for virksomheden, uden at efterlade
sig en ægtefælle, har enhver af lejerens livsarvinger eller
svigerbørn ret til at overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har
vægtige grunde til at modsætte sig det. Det er dog en betingelse,
at den pågældende har fornødent kendskab til den branche,
hvori forretningen hidtil har været drevet, og ønsker selv eller
sammen med sin ægtefælle at føre forretningen videre.
Indtræder den pågældende ikke som lejer, kan udlejeren ikke
udleje til anden side på lempeligere vilkår, end udlejeren har
foreslået den pågældende.
Stk. 4. I øvrigt kan i tilfælde af lejerens
død såvel udlejeren som dødsboet opsige lejeforholdet med
sædvanligt varsel, selv om lejeforholdet måtte være
indgået for en bestemt længere tid eller med længere
opsigelsesfrist.
Stk. 5. Er det lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2.
pkt., i den tidligere gældende lov om boliger for ældre og
personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april
1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 550 af 20. juni 2000 med
senere ændring m.v., og dør lejeren uden at efterlade sig
ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles husstand
med som anført i stk. 2, kan opsigelsen uanset stk. 4 ske med 1
måneds varsel.
§ 147.
Hvis lejeren af en beboelseslejlighed på grund af
alder eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el.lign.
eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende
lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov
om almene boliger samt støttede private andelsboliger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 550 af 20. juni 2000 med senere ændring
m.v., finder § 146, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
§ 148.
I tilfælde af lejerens separation eller
skilsmisse eller ved omstødelse af lejerens ægteskab
afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen, hvilken
af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet.
Den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et
forretningslokale, har fortrinsret til dette og den dertil hørende
beboelse.
§ 149.
Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft
fælles husstand, ophæver samlivet, kan de aftale, hvem af
parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til en
lejlighed, der har tjent som fælles bolig. Kan parterne ikke blive
enige om en aftale, jf. 1. pkt., kan der, når særlige grunde,
herunder navnlig hensynet til parternes mindreårige børn, taler
derfor, ved dom træffes bestemmelse om, hvem af parterne der skal have
ret til at fortsætte lejeforholdet. § 148, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 150.
Har lejeren forladt sin ægtefælle, har
denne ret til at fortsætte lejeforholdet efter reglen i § 146, stk.
1.
§ 151.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
Kapitel 19
Lejernes tilsidesættelse af god skik og orden
§ 152.
En lejer kan pålægges en eller flere
retsfølger efter § 153, når lejeren i følgende
tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen,
udlejeren, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt
færdes i ejendommen:
a) Når lejeren udøver eller truer med fysisk vold over for
de pågældende personer.
b) Når lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver
chikane over for de pågældende personer.
c) Når lejerens adfærd kan være til fare for
ejendommen eller de pågældende personer, herunder på grund
af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer
i det lejede.
d) Når lejeren udøver uacceptabel støj til
væsentlig gene for de pågældende personer i form af
uacceptabelt støjende menneskelig adfærd, stærk
musikstøj eller stærk maskinstøj.
e) Når lejeren ødelægger ejendommen eller
løsøre på ejendommen eller på
fællesarealer.
f) Når lejeren vanrøgter det lejede.
g) Når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de
pågældende personer på grund af støj, lugt,
uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse.
h) Når lejeren holder husdyr i strid med lejeaftale eller
husorden, uanset om husdyrholdet er til gene for ejendommen eller de
øvrige beboere.
i) Når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er
til gene for ejendommen eller de pågældende personer.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at en lejer kan
pålægges retsfølger for tilsidesættelse af god skik
og orden efter stk. 1, litra b og d-i, at tilsidesættelsen sker trods
udlejerens advarsel.
Stk. 3. Lejeren kan pålægges
retsfølger, uanset om den i stk. 1 beskrevne adfærd
udøves af lejeren selv, af dennes husstandsmedlemmer eller andre, som
lejeren har givet adgang til det lejede.
§ 153.
Har lejeren tilsidesat god skik og orden, jf. § 152,
kan lejeren pålægges en eller flere af følgende
retsfølger, jf. dog stk. 2-4:
a) Lejeforholdet kan opsiges betinget, således at der, hvis
lejeren overtræder nærmere fastlagte betingelser
vedrørende adfærd i ejendommen, er grundlag for, at
lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kap. 20 og
21.
b) Lejeren kan pålægges konfrontation med udlejeren eller
de lejere, for hvem lejerens adfærd har været til gene.
Konfrontationen skal ske med deltagelse af en i afgørelsen om
pålægget udpeget mægler.
c) Lejeren kan meddeles en advarsel om, at fornyet overtrædelse
af god skik og orden, jf. § 152, vil føre til mere indgribende
retsfølger, jf. litra a-b, eller at lejemålet opsiges eller
ophæves efter reglerne i kap. 20 og 21.
Stk. 2. Vedrører overtrædelsen alene § 152,
stk. 1, litra h, kan den pågældende alene pålægges
retsfølger efter stk. 1, litra a eller b.
Stk. 3. Har en lejer været pålagt
retsfølger efter stk. 1, kan lejeren uanset stk. 2
pålægges en eller flere af samtlige retsfølger efter stk.
1, eller lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i
kap. 20 og 21, såfremt lejeren inden for 3 år fra
pålægget på ny har udøvet adfærd i strid med §
152.
Stk. 4. Reglerne i § 168, stk. 1 og 3, § 169 og § 177
finder tilsvarende anvendelse efter dette kapitel.
Stk. 5. By- og boligministeren kan endvidere
fastsætte regler om vederlæggelse af mæglere, der deltagere
i konfrontationerne efter stk. 1, litra b.
§ 154.
Har en lejer undladt at efterleve en retsfølge
pålagt efter § 153, kan lejeren uanset § 153, stk. 2,
pålægges en eller flere af samtlige retsfølger efter §
153, stk. 1.
§ 155.
Lejerne kan på et beboermøde beslutte, at
udlejeren til at føre tilsyn med ejendommen skal ansætte et
vagtselskab. Lejerne kan tilsvarende beslutte, at ejendommen skal forsynes
med dørtelefon. Udlejeren kan kræve sine udgifter til
vagtordningen refunderet af lejerne efter reglerne i kap. 12. Installation af
dørtelefon betragtes som en forbedring. Udlejeren kan modsætte
sig gennemførelse af lejernes beslutning, hvis den efter ejendommens
forhold ikke kan anses for at være rimelig og hensigtsmæssig.
§ 156.
Sag om pålæg af retsfølger efter §
153, stk. 1, indbringes for huslejenævnet af udlejeren. Udlejeren har
mulighed for i stedet at indbringe sagen for boligretten.
Stk. 2. En lejer kan forlange, at en udlejer senest 4
uger efter lejerens begrundede anmodning derom, skal give en anden lejer, der
har tilsidesat god orden i ejendommen, en advarsel, jf. § 152, eller
anlægge sag for huslejenævnet mod en anden lejer om
pålæg af retsfølger efter § 153. Ved beregning af fristen
ses bort fra juli måned.
Stk. 3. Efterkommer udlejeren ikke sin forpligtelse efter
stk. 2, kan den klagende lejer selv indbringe sagen for huslejenævnet.
Lejeren skal ved indbringelsen godtgøre, at lejeren forgæves har
forsøgt at få udlejeren til at opfylde sin forpligtelse efter
stk. 2. Udlejeren skal indkaldes som part i sagen.
Kapitel 20
Opsigelse
§ 157.
Er lejeaftalen tidsbestemt, ophører
lejeforholdet uden opsigelse ved den aftalte lejetids udløb. Den
tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i
lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i lejeforholdet
misligholder aftalen.
Stk. 2. Benytter lejeren med udlejerens vidende det
lejede i mere end 1 måned efter den aftalte lejetidsudløb, uden
at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter
lejeforholdet uden tidsbegrænsning.
Stk. 3. Boligretten kan tilsidesætte
tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for
tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold.
§ 158.
Er lejeaftalen ikke indgået for et bestemt
tidsrum, eller kan det ikke oplyses, hvilken lejetid parterne har aftalt, kan
lejeren opsige lejeaftalen.
Stk. 2. Lejeren må dog ikke uden sin
ægtefælles samtykke opsige lejemål om familiens bolig eller
om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden
ægtefælles virksomhed er knyttet. § 142, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
§ 159.
Udlejeren kan opsige lejeforhold om
a) enkelte værelser til beboelse, når værelset er en
del af udlejerens beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller
tofamilieshus, som udlejeren bebor,
b) en beboelseslejlighed i et hus, hvori der på tidspunktet for
aftalens indgåelse kun findes to beboelseslejligheder, hvoraf ejeren
bebor den ene. Reglen gælder, selv om ejeren anvender et eller flere
lokaler i huset til andet end beboelse, og selv om der i ejendommen er
udlejet et eller flere enkeltværelser til beboelse,
c) lokaler til restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug
på banegårde, i teatre, foreningsbygninger,
forlystelsesanlæg, skove, parker og lign., hvor forretningen må
antages hovedsagelig at blive søgt af det publikum, der benytter de
nævnte virksomheder, skove og parker, og hvor forretningen står i
direkte tilknytning til disse,
d) garager, stalde og lign.
§ 160.
Andre lejeforhold end de i § 159 nævnte kan
udlejeren kun opsige i følgende tilfælde, jf. dog §§ 161 og
170:
a) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede.
b) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af
ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. Opsigelse kan
dog ikke ske, når udlejeren efter en ombygning selv ønsker at
benytte det lejede.
c) Når lejeren af en beboelseslejlighed siden lejeaftalens
indgåelse har været antaget som funktionær ved ejendommens
drift til arbejde, for hvis udførelse det er af væsentlig
betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og udlejeren
godtgør, at arbejdet ikke har været udført på
tilfredsstillende måde. Opsigelse kan kun ske, når lejligheden
ved genudlejning skal benyttes af efterfølgeren.
d) Når lejeren af en beboelseslejlighed, som er lejet som
arbejder- eller funktionærbolig af den virksomhed, hvori lejeren er
ansat, udtræder eller er udtrådt af sit arbejdsforhold til
virksomheden og lejligheden skal benyttes af en anden ansat i
virksomheden.
e) Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 152, stk.
1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens fraflytning er
påkrævet
f) Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget
lejeforhold, jf. § 153, stk. 1, litra a, og forholdet er af en sådan
karakter, at lejerens fraflytning er påkrævet.
g) Når lejeren har været pålagt retsfølger
efter § 153, stk. 1, og ny overtrædelse af § 152 sker inden for 3
år fra pålægget og forholdet er af en sådan karakter,
at lejerens fraflytning er påkrævet.
h) Når vægtige grunde i øvrigt gør det
særlig magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra
lejeforholdet.
Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter
§ 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om boliger for
ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af
24 april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger og støttede
private andelsboliger m.v., anvist af kommunen eller amtskommunen, kan
opsigelse efter stk. 1 kun ske, når lejeren samtidig anvises en anden
og passende bolig.
§ 161.
I opsigelsesretten efter § 160, stk. 1, litra a,
gælder følgende begrænsninger:
a) Vedrører lejeforholdet en beboelseslejlighed, er det en
betingelse, at udlejeren selv agter at bebo lejligheden. Er denne en
ejerlejlighed, som udlejeren ikke tidligere har beboet, er det tillige en
betingelse, at lejemålet er indgået før 1. juli 1986.
b) Opsigelsen skal være rimelig ud fra en vurdering af begge
parters forhold. Ved afgørelsen skal der bl.a. tages hensyn til, hvor
længe udlejeren har ejet ejendommen, og ved opsigelse af en lejer af
en beboelseslejlighed lejerens muligheder for at finde anden passende
bolig.
c) Lejeforhold om lokaler, der er udlejet til erhvervsformål, kan
udlejeren ikke opsige med henblik på at drive erhverv i samme branche
som lejerens.
d) Er det lejede en ejerlejlighed, omfattes lejeforholdet kun af
opsigelsesretten, hvis lejemålet er indgået efter ejendommens
udstykning i ejerlejligheder, og hvis lejeren ved lejeforholdets
påbegyndelse var gjort bekendt med, at det lejede er en ejerlejlighed,
og at opsigelse kan ske efter § 160, litra a.
e) En lejer kan ikke opsiges, så længe lejeren er
beboerrepræsentant.
f) Bebor udlejeren ved opsigelsens afgivelse en lejlighed i ejendommen,
skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at overtage denne
lejlighed.
g) Såfremt ejendommen ejes af flere personer i fællesskab,
kan ejerne kun opsige lejeren af én beboelseslejlighed.
§ 162.
Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 160,
stk. 1, litra a, b, c eller f, skal udlejeren uden unødigt ophold
tilbyde lejeren at leje en anden lejlighed i ejendommen, hvis der bliver en
lejlighed ledig til overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag,
hvortil lejeren er opsagt og lejligheden skal udlejes.
Stk. 2. Opsiges en lejer efter § 160, stk. 1, litra b,
skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at leje en lejlighed
eller lokaler af samme art som det opsagte, hvis der efter
genopførelsen eller ombygningen sker udleje af lejligheder eller
lokaler.
Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter §
160, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger
for ældre og personer med handicap i medfør af den tidligere lov
om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller til almene
ældreboliger efter lov om almene boliger m.v., finder stk. 1 og 2 alene
anvendelse, hvis lejeren tilhører den personkreds, som er berettiget
efter de nævnte love.
Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk.
3, ikke tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om
boliger for ældre og personer med handicap, skal udlejeren samtidig med
opsigelsen tilbyde denne at leje en passende bolig. En bolig anses for
passende, når denne opfylder betingelserne i § 163, stk. 2, 2. og 3.
pkt.
§ 163.
Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 160,
litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til en
erstatningsbolig, jf. dog § 165. Det samme gælder, hvis opsigelse sker
på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et
formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation.
En lejer af et værelse til beboelse, som ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren
bebor, har samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboligen.
Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse,
beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse,
når den enten har et værelse mere end antallet af
husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere
bolig.
§ 164.
Lejere, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise
en erstatningsbolig, jf. § 163, har ret til godtgørelse af rimelige og
dokumenterede flytteudgifter.
Stk. 2. Ansøgning om flyttegodtgørelse
indgives til kommunalbestyrelsen, som beregner og udbetaler
godtgørelsen.
§ 165.
Lejere i ejendomme omfattet af en
ekspropriationsbeslutning efter § 38 i beredskabsloven er ikke omfattet af §§
163 og 164. Det samme gælder lejere, som inden lejeaftalens
indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til
et ekspropriationsberettiget formål, medmindre fraflytningen
først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets
påbegyndelse.
Stk. 2. En udlejer, som ved offentlig indvarsling til
besigtigelsesforretning, til åstedsforretning eller på anden
måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et
ekspropriationsberettiget formål, skal inden lejeaftalen indgås,
skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt.
Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden
forlange erstatning af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyndigheden
påføres herved.
§ 166.
Opsiges en lejer, der driver erhverv fra lokaler i
ejendommen, efter § 160, litra b, som følge af ekspropriation, har
lejeren ret til godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen
sker på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse
af et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages
ekspropriation. Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang
virksomheden videreføres og det dokumenteres, at der er lidt et tab,
der ikke med rimelighed kunne være undgået.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes til
dækning af
a) tab på inventar og installationer,
b) driftstab i flytteperioden,
c) flytteudgifter og
d) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.
Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 nedsættes,
i det omfang der ydes erstatning for ekspropriation eller efter §§
170-172.
Stk. 4. Såfremt en lejer som omtalt i stk. 1 selv
skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden udløbet af
opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse,
der højst kan udgøre lejen for de hidtil lejede lokaler for
perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen.
Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales,
når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk.
1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje omhandlede
taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være
indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
§ 167.
Anlægsmyndigheden refunderer kommunalbestyrelsens
udgifter til tilvejebringelse og anvisning af erstatningsboliger samt
kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse og
godtgørelse efter § 166.
Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om fastsættelsen af flyttegodtgørelse efter
§ 164 og godtgørelse efter § 166 og om fastsættelsen af de
administrative udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til
at anvise erstatningsbolig efter § 163 og til at beregne og udbetale
flyttegodtgørelsen efter § 164 og godtgørelse efter § 166.
§ 168.
Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den
første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en
helligdag. Dog er opsigelsesvarslet 1 måned for de i § 159, litra a og
d, nævnte lejeforhold.
Stk. 2. Ved opsigelse efter § 159, litra b, og § 160,
litra a, har lejeren krav på et opsigelsesvarsel på mindst 1
år til aftalt flyttedag.
Stk. 3. Fraflytter lejeren inden opsigelsesvarslets
udløb, skal udlejeren bestræbe sig på at genudleje det
lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning,
skal fragå i udlejerens krav over for lejeren.
§ 169.
Udlejerens opsigelse efter § 159, litra b, og § 160
skal være skriftlig og indeholde oplysning om lejerens adgang til at
gøre indsigelse efter stk. 2. Udlejerens opsigelse efter § 160 skal
endvidere indeholde oplysning om opsigelsesgrunden. Er det lejede udlejet til
andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indeholde oplysning om lejerens
rettigheder efter §§ 170-172. Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger,
er den ugyldig.
Stk. 2. Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal
lejeren senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem, fremsætte
skriftlig indsigelse. Udlejeren må da anlægge sag ved boligretten
senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker
at opretholde opsigelsen.
§ 170.
En lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis
stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og
værdi for virksomheden, kan kun opsiges efter § 160, hvis opsigelsen er
rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold.
Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der bl.a.
tages hensyn til længden af det tidsrum, hvori forretningen har
været drevet i de lejede lokaler, værdien af kundekredsen,
forretningens nettooverskud, vægtige indvendinger mod lejerens person
eller forretningsførelse, lejerens behandling af de lejede lokaler og
lejerens forbedringer af disse.
§ 171.
Opsiges en lejer, der driver en erhvervsvirksomhed,
hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og
værdi for virksomheden, kan der gives lejeren erstatning for
opsigelsen.
Stk. 2. Ved fastsættelse af en eventuel erstatning
efter stk. 1 skal boligretten ud over de i § 170, stk. 2, nævnte
forhold navnlig tage hensyn til
a) værdiforringelsen af lejerens inventar og lign. ved
flytning,
b) lejerens flytteudgifter,
c) det forhold, at ejendommen skal nedrives eller ombygges, og at
lejeren er gjort bekendt hermed ved lejeaftalens indgåelse.
Stk. 3. Lejeren skal ikke fraflytte, før lejeren
har modtaget den erstatning, der er tilkendt den pågældende,
eller udlejeren ved bankgaranti eller på anden måde har stillet
betryggende sikkerhed for erstatningsbeløbets betaling.
§ 172.
Vil lejeren godkende opsigelsen, men kræve
erstatning efter § 171, skal lejeren meddele udlejeren dette senest 6 uger
efter, at opsigelsen er kommet frem til ham.
Stk. 2. Lejeren må endvidere anlægge sag ved
boligretten senest 6 uger efter udløbet af den i stk. 1 nævnte
frist.
§ 173.
Boligretten kan fastsætte, at hele erstatningen
eller en del af denne skal tilbagebetales til udlejeren, hvis lejeren
på ny åbner forretning i samme branche inden for en af retten
fastsat tidsfrist på højst 3 år og inden for en af retten
fastsat afstand fra det tidligere forretningslokale.
Stk. 2. Lejeren må ikke åbne forretning i
samme branche inden for den af retten fastsatte afstand i tid og sted,
før lejeren har tilbagebetalt erstatning i overensstemmelse med
reglerne i stk. 1.
§ 174.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
Kapitel 21
Udlejerens ret til at hæve lejeaftalen
§ 175.
Udlejeren kan hæve lejeaftalen i følgende
tilfælde:
a) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt
rettidigt, jf. stk. 2.
b) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke
trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed.
c) Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre
får adgang til det lejede, hvor de har ret hertil efter §§ 99, 100, 113
og 179.
d) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med
udlejeren.
e) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold
efter udlejerens påkrav bringer det lejede i stand.
f) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede
til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil, og
trods udlejerens indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.
g) Når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 152, stk.
1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens fraflytning er
påkrævet.
h) Når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget
lejeforhold, jf. § 153, stk. 1, litra a, og forholdet er af en sådan
karakter, at lejerens fraflytning er påkrævet.
i) Når lejeren har været pålagt retsfølger
efter § 153, stk. 1, og ny overtrædelse af § 152 sker inden for 3
år fra pålægget og forholdet er af en sådan karakter,
at lejerens fraflytning er påkrævet.
j) Når lejeren af en butik eller beværtning trods
udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen
åben og i forsvarlig drift.
k) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at
udføre arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets
udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes til
ophør.
l) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser
på en sådan måde, at lejerens fjernelse er
påkrævet.
Stk. 2. Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som
følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen
senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til
lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste
rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan
ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. §
55, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet kan
udlejeren kræve 100 kr. + 2 pct. af det skyldige beløb ud over
1.000 kr. Det i 4. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og
reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned
året før det finansår, reguleringen vedrører.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Gebyret er
pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter §
1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om boliger for
ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af
24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v., anvist af kommunen eller
amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren
samtidig anvises en anden og passende bolig.
§ 176.
Skønnes det forhold, der lægges lejeren
til last, at være af uvæsentlig betydning, kan udlejeren ikke
hæve lejeaftalen.
Stk. 2. Udlejeren kan ikke påberåbe sig de i
§ 175, stk. 1, litra a-f nævnte forhold, hvis de er rettet, inden
udlejeren hæver lejeaftalen.
§ 177.
Når udlejeren hæver lejeaftalen, skal
lejeren straks fraflytte og betale leje m.v. for tiden, indtil lejeren kunne
fraflytte med sædvanligt varsel. Lejeren skal endvidere erstatte
udlejeren ethvert tab, derunder omkostningerne ved lejerens udsættelse
af det lejede.
Stk. 2. Udlejeren skal bestræbe sig for at
genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved
genudlejning i det i stk. 1 nævnte tidsrum, skal fragå i
udlejerens krav over for lejeren.
§ 178.
Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges
således, at udlejeren skal kunne ophæve aftalen af andre grunde
end de i § 175, jf. §176, nævnte, eller at disse skal have
videregående følger for lejeren end fastsat i § 177.
Kapitel 22
Lejeres fraflytning
§ 179.
Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af
anden grund fraflyttes, skal lejeren give adgang til at bese det lejede.
Lejeren fastsætter tiden herfor. Den skal være mindst 2 timer
hver anden hverdag på et tidspunkt, der er bekvemt for en besigtigelse.
Denne kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren eller dennes
stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.
Stk. 2. Lejeren skal senest 8 dage før fraflytning
opgive den adresse, som meddelelser, herunder indsigelser efter § 180, kan
sendes til.
§ 180.
Det lejede skal være fraflyttet senest kl. 12.00
på fraflytningsdagen. Lejeren skal aflevere det lejede i samme stand
som ved overleveringen med undtagelse af den forringelse, som skyldes slid og
ælde, og som ikke er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt, samt
mangler, som det påhviler udlejeren at udbedre. Det kan ikke
pålægges lejeren at bringe det lejede i bedre stand end den,
hvori lejeren overtog det lejede.
Stk. 2. Udlejeren kan ikke gøre krav i
medfør af stk. 1 gældende, når der er forløbet mere
end 2 uger fra fraflytningsdagen. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen
ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed eller
lejeren har handlet svigagtigt. Såfremt udlejeren sammen med lejeren i
forbindelse med fraflytning foretager gennemgang af en beboelseslejlighed,
skal udlejeren i ejendomme med beboerrepræsentation orientere lejeren
om adgangen til at lade beboerrepræsentanter deltage i gennemgangen.
På lejerens begæring skal udlejeren med en rimelig frist
skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til at deltage i
gennemgangen. Udarbejdes der på grundlag af gennemgangen en
fraflytningsrapport, skal beboerrepræsentanterne have tilsendt kopi
deraf.
Stk. 3. By- og boligministeren fastsætter efter
forhandling med landsomfattende sammenslutninger af grundejerforeninger og
lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af standardblanketter
for fraflytningsrapporter.
§ 181.
Forbedringer, som lejeren har foretaget, må kun
fjernes, når lejeren bringer det lejede i den stand, hvori lejeren
overtog det.
Stk. 2. Har lejeren med udlejerens samtykke efter § 50
foretaget ændringer af det lejede, kan udlejeren kun kræve
retablering, når udlejeren har taget forbehold herom, da udlejeren
meddelte samtykket.
Stk. 3. Har lejeren iværksat forbedringsarbejder
m.v. mod godtgørelse ved fraflytning, jf. § 114, stk. 1, og § 116, og
er disse ikke tilendebragt, kan udlejer enten kræve arbejderne
færdiggjort eller eventuelt kræve retablering.
§ 182.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
Kapitel 23
Tilbudspligt
§ 183.
I ejendomme med 3 lejemål eller derover, der helt
eller delvis anvendes til beboelse, skal udlejeren tilbyde lejerne ejendommen
til overtagelse på andelsbasis, inden ejendommen overdrages til anden
side.
Stk. 2. I ejendomme med 2 lejemål eller derunder,
der helt eller delvis anvendes til beboelse, skal ejeren tilbyde lejerne
ejendommen til personlig eller fælles overtagelse, inden ejendommen
overdrages til anden side.
Stk. 3. Når bortses fra salg af enkelte
ejerlejligheder, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 2, finger reglerne om
tilbudspligt ikke anvendelse på ejendomme, der er opdelt i
ejerlejligheder.
Stk. 4. Reglerne om tilbudspligt finder ikke anvendelse
ved overdragelse af almene boligorganisationers ejendomme, hvis ejendommene
fortsat ejes af en almen boligorganisation, eller ved overdragelse af
ejendomme i forbindelse med, at selvejende ældreboliger, selvejende
lette kollektivboliger eller selvejende ungdomsboliginstitutioner
sammenlægges eller omdannes til en afdeling af en almen
boligorganisation.
Stk. 5. Tilbudspligten efter stk. 1 og 2 opretholdes,
selv om ejeren efter lovens vedtagelse foretager udstykning, matrikulering
eller arealoverførsel efter lov om udstykning og anden registrering i
matriklen.
§ 184.
Tilbudspligten respekterer private
forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst
før 3. maj 1979, men går i øvrigt forud for andre
rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet.
Stk. 2. Tilbudspligten falder bort, når ejendommen
er opdelt i ejerlejligheder.
§ 185.
Tilbudspligten gælder, når ejendommen eller
en del heraf overdrages ved salg, gave, fusion eller mageskifte. Den
gælder endvidere ved overdragelse af aktier og anparter i aktie- og
anpartsselskaber, når erhververen herved opnår majoritet af
stemmer i selskabet.
Stk. 2. Tilbudspligten kommer dog ikke til
anvendelse,
a) når erhververen er staten, en kommune eller et godkendt
saneringsselskab, eller
b) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle
eller er beslægtet eller besvogret med ejeren i op- eller nedadstigende
linje eller i ejerens sidelinje så nær som søskende eller
disses børn,
c) når erhververen er en hidtidig medejer,
d) når erhvervelsen sker ved arv, medmindre erhververen er en
juridisk person.
§ 186.
Tilbudspligten opfyldes ved, at ejeren over for
samtlige lejere af beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en af
beboerne dannet andelsboligforening kan erhverve ejendommen til samme
købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som ejeren
kan opnå ved salg til anden side. Vilkårene skal være af et
sådant indhold, at de kan opfyldes af en andelsboligforening.
Acceptfristen skal være mindst 10 uger, dog således, at der ved
beregning af fristen ses bort fra juli måned.
Stk. 2. I tilfælde af påtænkt salg skal
tilbudet ledsages af dokumentation for, at ejeren ved salget kan opnå
de tilbudte vilkår. I tilfælde af påtænkt
overdragelse ved gave, fusion eller mageskifte eller af påtænkt
arveudlæg skal der til afgørelse af, om købesummen og de
øvrige tilbudte vilkår svarer til ejendommens værdi i
handel og vandel som udlejningsejendom, optages syn og skøn efter
reglerne herom i retsplejelovens § 343.
Stk. 3. Ved overdragelse af aktier og anparter, hvor
tilbudspligten efter § 185, stk. 1, 2. pkt., gælder, skal der ligeledes
optages syn og skøn, jf. stk. 2.
Stk. 4. Senest samtidig med tilbudet skal ejeren give
sædvanlige oplysninger om ejendommen, herunder ejendommens
driftsudgifter, lejeforhold og saldi på de forskellige konti, som
ejeren skal føre i henhold til denne lov. Den i stk. 1 nævnte
acceptfrist løber fra det tidspunkt, hvor lejerne har modtaget
oplysningerne.
Stk. 5. Ejeren kan afvise andelsboligforeningens accept,
hvis ikke foreningen på accepttidspunktet repræsenterer mindst
halvdelen af beboelseslejlighederne, eller hvis foreningen ikke på
anfordring dokumenterer, at den kan betale den krævede kontante
udbetaling.
Stk. 6. Bliver ejerens tilbud ikke accepteret, kan
ejendommen overgå til andre ved salg på de tilbudte vilkår
eller ved gave, mageskifte eller arveudlæg, hvis skøde anmeldes
til tinglysning senest 1 år efter tilbudet til lejerne.
§ 187.
Regler om tinglysning af dokumenter om overdragelse af
en ejendom, hvorpå der er tilbudspligt, fastsættes af
justitsministeren.
Stk. 2. By- og boligministeren fastsætter
nærmere regler for de forhold der er nævnt i § 186, stk. 1 og
stk. 4.
§ 188.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
Kapitel 24
Benyttelse af boliger
§ 189.
Reglerne i dette kapitel gælder for boliger med
køkken, der er eller har været benyttet til
helårsbeboelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser i
medfør af reglerne i dette kapitel er endelige.
§ 190.
Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt
at nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten
nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis
sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller
delvis tages i brug til andet end beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2.
pkt., gælder tilsvarende for enkeltværelser, der hidtil har
været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del
af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus,
som udlejeren bebor.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bortset fra de i stk. 1,
sidste punktum, omhandlede enkeltværelser ikke nægte samtykke
efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) Ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et
bruttoetageareal på mere end 130 m2.
b) Boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse
fra udlejerens side, efter § 159 eller § 160, stk. 1, litra a-b.
c) Boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført
under b eller beboet af brugere, der ønsker at overtage den udvidede
bolig.
§ 191.
Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt
personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end én
bolig i samme kommune. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og
kommunerne i Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amter betragtes i
denne henseende som én kommune.
Stk. 2. En bolig, der hidtil har været udlejet som
beboelseslejlighed, må ikke udlejes som enkeltværelser uden
kommunalbestyrelsens samtykke.
§ 192.
Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet
helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge
for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig,
når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der
er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser,
der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne
ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller
tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger,
skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Efter udløbet af den angivne frist kan
kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren
straks er pligtig at udleje boligen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden
at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist,
indsætte i lejligheden.
Stk. 5. Har ejeren i sin anmeldelse på en efter
kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at
ejeren har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller
at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan
kommunalbestyrelsen indrømme ejeren en yderligere frist, inden stk. 3
finder anvendelse.
§ 193.
Er en bolig som omhandlet i § 192 udlejet, men ubeboet,
kan kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen, medmindre den hidtidige
bruger er midlertidigt fraværende på grund af sygdom,
forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig
forflyttelse el.lign.
Stk. 2. Ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig
meddelelse til lejeren. Den skal indeholde oplysning om lejerens adgang til
at gøre indsigelse, jf. stk. 3.
Stk. 3. Vil lejeren ikke anerkende ophævelsen, skal
lejeren senest 6 uger efter, at ophævelsen er kommet frem,
fremsætte skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den
ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag ved boligretten
senest 6 uger efter lejerfristens udløb.
Stk. 4. Har ejeren ikke en måned efter, at ejeren
fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af
lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny
er taget i brug til beboelse, finder § 192, stk. 3 og 4, anvendelse.
§ 194.
En bolig, der inden for de sidste 5 år har
været benyttet til helårsbeboelse, må ikke uden
kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse eller lignende
midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes
til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 192, stk. 1, sidste
punktum, omhandlede enkeltværelser.
Stk. 2. Meddeles afslag på samtykke, finder
reglerne i § 192, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i § 192, stk. 2,
løber fra kommunalbestyrelsens afslag.
Stk. 3. Har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget
boligen i brug til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver tid
benytte reglerne i § 192. En af ejeren indgået lejeaftale om
benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan af kommunalbestyrelsen kræves
ophævet efter reglerne i § 193.
§ 195.
Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning
om samtykke i henhold til §§ 190, 191 og 194 skal foreligge senest 6 uger
efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den
dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.
Stk. 2. Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun
nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til
helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til
boligsøgende i kommunen.
Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke,
kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 192, stk. 3, at
anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6
uger efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke
for meddelt.
§ 196.
Forinden kommunalbestyrelsens samtykke foreligger,
må boligen ikke tages i brug til andet formål end
helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring el.lign.
iværksættes med henblik på sammenlægning eller
omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i strid hermed, kan
kommunalbestyrelsen kræve den tidligere tilstand genoprettet.
Stk. 2. Fremgår det af den begrundelse, der
ledsager en opsigelse, eller godtgøres det på anden måde,
at opsigelsen er afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand
som angivet i § 190, § 191 eller § 194, er det en betingelse for opsigelsens
gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved opsigelsens
afgivelse.
§ 197.
Med bøde straffes den, som uden
kommunalbestyrelsens samtykke
a i strid med reglerne i § 190, stk. 1, nedlægger en bolig helt
eller delvis,
b) i strid med reglerne i § 191, stk. 1, benytter mere end en
beboelseslejlighed til bolig for personer, der tilhører samme
husstand,
c) i strid med reglerne i § 191, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed
som enkeltværelser,
d) i strid med reglerne i § 194, stk. 1, tager en lejlighed i brug til
sommerbeboelse el.lign.,
e) i strid med reglerne i § 195 iværksætter
bygningsforandringer el.lign. med henblik på sammenlægning af
boliger eller på omdannelse af boliger til andet end
beboelse.
Stk. 2. Med bøde straffes den, som undlader at
indgive den i § 192, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse
efter udløbet af den angivne frist.
Stk. 3. Er en af de i stk. 1 eller stk. 2 nævnte
overtrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab el.lign.,
kan bødeansvaret pålægges selskabet som sådant.
Kapitel 25
Udlejerens pligt til at føre ventelister
Kommunernes adgang til at kræve visse boliger stillet
til rådighed
§ 198.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af ejendomme
med mere end 6 beboelseslejemål skal stille indtil hver 4. ledige
lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af
boligsociale opgaver.
Stk. 2. § 146, stk. 8-11, og § 147 i lov om byfornyelse
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Ejere af ejendomme med mere end 6
beboelseslejemål skal føre en venteliste over
boligsøgende, der opføres i rækkefølge efter
indskrivningstidspunkt.
Stk. 4. Ventelisten er offentlig, og udlejeren skal efter
anmodning udlevere den til boligsøgende, ejendommens beboere og
beboerrepræsentanter samt kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Udlejeren skal tilbyde ledige boliger til
kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, og herefter til de boligsøgende efter
deres anciennitet på ventelisten. Udlejeren kan dog modsætte sig
udlejning til en boligsøgende, såfremt udlejeren har
vægtige grunde til det. Såfremt udlejeren i øvrigt ikke
lejer ud i overensstemmelse med ventelisten, kan den forbigåede
boligsøgende anlægge erstatningssag mod udlejeren.
Stk. 6. By- og boligministeren fastsætter
nærmere regler for udlejeres førelse af de i stk. 3 nævnte
ventelister.
Stk. 7. Med bøde straffes den, som udlejer boliger
i strid med reglerne efter stk. 1 - 6.
§ 199.
Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
Kapitel 26
Huslejenævn og boligret
Huslejenævn
§ 200.
Hver kommune skal være dækket af et eller
flere huslejenævn.
Stk. 2. I kommuner, hvori der er nedsat mere end et
nævn, påhviler det nævnene ved indbyrdes samarbejde at
tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensartede
retningslinjer.
Stk. 3. To eller flere nabokommuner inden for samme amt
kan indgå samarbejde om oprettelse af et fælles nævn.
§ 201.
Et huslejenævn skal bestå af en formand og
to andre medlemmer.
Stk. 2. Formanden beskikkes af amtmanden, i
København af overpræsidenten. Formanden skal have bestået
juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til
grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt
interesseret i ejendomshandler.
Stk. 3. De to andre medlemmer vælges af
kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de større
udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal
begge være kendt med huslejeforhold. Tvivl om, hvilke foreninger der
kan afgive indstilling, afgøres af by- og boligministeren.
Stk. 4. Findes der ikke større udlejerforeninger
eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af
kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til
nævnet som nævnt i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af
nævnsmedlemmer, idet det ene medlem skal være en ejer, der
tillige er udlejer, og det andet medlem skal være en lejer, der ikke
tillige er udlejer.
Stk. 5. Der vælges en suppleant for hvert af
medlemmerne efter de i stk. 2-4 nævnte regler.
Stk. 6. Udnævnelsen af formand, medlemmer og
suppleanter sker for indtil 4 år.
§ 202.
Formand, medlem eller suppleant skal opfylde
betingelserne i § 212, stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 212, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Nævnsmedlem eller suppleant er pligtig at
møde i nævnet efter behørig indkaldelse. Udeblivelse,
uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde.
Stk. 4. Bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og
§ 61 finder tilsvarende anvendelse.
§ 203.
Kommunalbestyrelsen skal stille de fornødne
lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den
nødvendige medhjælp til dette. Kommunen afholder udgifter, som
nævnets virksomhed medfører, herunder til kontorhold m.v., og
formandens og medlemmernes udlæg i anledning af hvervet.
Kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden og de øvrige
medlemmer vederlag for deres virksomhed.
§ 204.
Indbringelse af sager for huslejenævnet skal ske
skriftligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges.
Stk. 2. Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver
nævnet sagens andre parter underretning om indbringelsen med angivelse
af, at vedkommende må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2
uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt
særlige omstændigheder taler herfor.
§ 205.
Nævnet afgør selv, hvilke nærmere
undersøgelser der skal foretages af nævnet i forbindelse med
behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve
fornødne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og
private.
Stk. 2. Nævnet fastsætter en frist, der
normalt ikke kan overstige 2 uger for besvarelse af de
spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre.
Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige
omstændigheder taler herfor.
§ 206.
Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter
skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.
Stk. 2. Nævnet kan indkalde parterne til at afgive
forklaring for nævnet. Begge parter skal tilvarsles. De kan give
møde ved en befuldmægtiget.
Stk. 3. Nævnets formand sørger for sagernes
forberedelse til behandling i et nævnsmøde.
§ 207.
Huslejenævnet skal træffe afgørelse
senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter §
204, stk. 2, eller efter § 205, stk. 2, eller hvor fristen for svar efter de
nævnte bestemmelser er udløbet.
Stk. 2. I tilfælde, hvor fristen for svar efter de
nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet, kan
nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste
måde og navnlig lægge dennes fremstilling til grund for
påkendelsen.
Stk. 3. Huslejenævnets afgørelse
træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed
gør formandens stemme udslaget. Nævnet er kun
beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.
Stk. 4. Nævnets afgørelse protokolleres. Er
en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige oplysning om
stemmeafgivningen.
Stk. 5. Nævnets afgørelse meddeles klageren
og den anden part i lejeforholdet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne
skal gøres bekendt med ankeadgangen efter § 208 eller § 209.
Såfremt afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af
afgørelsen tillige med begrundelsen herfor.
Stk. 6. Har nævnet tiltrådt
iværksættelse af en forbedring, meddeles det tillige parterne, at
indbringelse af afgørelsen efter § 208 eller § 209 har
opsættende virkning.
§ 208.
Uden for Københavns Kommune kan
huslejenævnets afgørelse af hver af parterne indbringes for
boligretten. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning
om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen,
når ansøgning herom indgives inden 1 år efter
huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog
anlægges inden 4 uger.
Stk. 2. I ejendomme med beboerrepræsentation kan
beboerrepræsentanterne indbringe afgørelsen. § 89, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Huslejenævnet skal efter boligrettens
nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse under
boligretssagen.
Stk. 4. Har huslejenævnet ikke truffet
afgørelse inden udløbet af fristen herfor i § 207, stk. 1, kan
klageren indbringe sagen for boligretten uden at afvente nævnets
afgørelse. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 209.
I Københavns Kommune kan huslejenævnets
afgørelser af hver af parterne indbringes for et ankenævn.
Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om
huslejenævnets afgørelser er meddelt parterne. § 208, stk. 2 og
4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ankenævnet består af en formand og 4
andre medlemmer, heraf 2 bygningskyndige. Formanden beskikkes af by- og
boligministeren. De øvrige medlemmer beskikkes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Formanden skal være sagkyndig i
boligspørgsmål og opfylde betingelserne i § 201, stk. 2. Af de
øvrige medlemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig,
efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af foreninger af ejere
af udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter
indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger.
Bestemmelserne i § 201, stk. 5 og 6, og § 202 finder tilsvarende anvendelse.
Den, der har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges til
formand, medlem eller suppleant i ankenævnet.
Stk. 4. Klageren afkræves et gebyr på 106 kr.
for hver lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes for
ankenævnet. Gebyret tilfalder kommunen. Gebyret er opgjort i
1994-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende
i juni måned året før det finansår, reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 5. Reglerne i §§ 203-207 finder anvendelse.
Stk. 6. Ankenævnets afgørelse kan indbringes
for boligretten efter reglerne i § 208. Fristen på 1 år, jf. §
208, stk. 1, regnes fra ankenævnets afgørelse.
Boligretten
§ 210.
Tvister om lejeforhold, der er omfattet af denne lov,
kan, hvis spørgsmålet ikke efter loven kan indbringes for
huslejenævnet eller i Københavns Kommune for ankenævnet, i
første instans indbringes for byretten. Retten benævnes
boligretten.
Stk. 2. Retten tiltrædes af 2 lægdommere,
såfremt en af parterne i retssagen begærer det eller retten
bestemmer, at lægdommere skal medvirke.
§ 211.
Dommeren er boligrettens formand. I retskredse, hvor
der er ansat mere end en dommer, fastsættes, hvem af dommerne der skal
være rettens formand, efter retsplejelovens regler.
Stk. 2. For hver retskreds beskikker præsidenten
for vedkommende landsret for et tidsrum af 4 år et antal
lægdommere. På en liste opføres personer, der udpeges
efter forhandling med de større foreninger af grundejere i
retskredsen. På en anden liste opføres personer, der udpeges
efter forhandling med de større lejerforeninger i retskredsen.
Stk. 3. Findes der ikke større udlejer- eller
lejerforeninger i retskredsen, udpeges de personer, der opføres
på den ene liste, blandt grundejere i retskredsen, som tillige er
udlejere, medens de personer, der opføres på den anden liste,
udpeges blandt lejere i retskredsen, som ikke tillige er udlejere.
Stk. 4. By- og boligministeren bestemmer, med hvilke
organisationer og foreninger der skal forhandles.
§ 212.
De, der beskikkes, skal være kendt med bolig- og
huslejeforhold.
Stk. 2. De, der beskikkes skal være myndige og
uberygtede. De må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under
konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser at
være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
Stk. 3. Personer, der er fyldt 65 år eller kan
anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været
beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for
at blive beskikket.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om
vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.
§ 213.
Boligrettens formand udtager efter forhandling med
sagens parter en person fra hver liste som lægdommer. Det skal
tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt kendskab til
lejeforhold af den art, sagen angår. Bestemmelserne i retsplejelovens §
60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Lægdommere deltager ikke i forberedelsen af
domsforhandlingen, medmindre retshandlingen består i afhøring af
parter og vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af
kendelse om et omtvistet punkt. Formanden kan dog altid tilkalde
lægdommerne under forberedelsen.
§ 214.
En sag anlægges på det sted, hvor
ejendommen er beliggende.
Stk. 2. Er sag anlagt, kan parterne med rettens samtykke
fravige reglen i stk. 1.
Stk. 3. Indbringes en sag, der henhører under de
almindelige domstole, for boligretten, eller indbringes en sag, der er
omfattet af denne lov, for en almindelig domstol, henviser dommeren sagen til
rette domstol.
§ 215.
Sagerne behandles af boligretten efter retsplejelovens
regler for byretssager med de ændringer, som forholdene gør
nødvendige.
Stk. 2. Under forberedelsen af domsforhandlingen kan
forligsmægling foretages af formanden alene.
Stk. 3. Retten kan foretage besigtigelse af det
lejede.
Stk. 4. Boligrettens afgørelse træffes ved
stemmeflerhed.
Stk. 5. Retsplejelovens regler om meddelelse af fri
proces finder tilsvarende anvendelse.
§ 216.
Anke og kære af boligrettens afgørelser
sker til landsretten i overensstemmelse med retsplejelovens regler om anke og
kære af afgørelser, der er truffet af en byret.
Stk. 2. Boligrettens afgørelser og forlig
indgået for boligretten kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens
bestemmelser om fuldbyrdelse af domme og forlig.
Kapitel 27
Frakendelse af retten til at administrere
udlejningsejendomme
§ 217.
En ejer eller en person, herunder juridisk person, der
administrerer en ejendom med mindst 2 beboelseslejligheder, kan ved dom miste
retten til at administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder, og
ejeren kan tillige ved dom miste retten til at bestemme, hvem der skal
administrere ejerens ejendomme med udlejede beboelseslejligheder. Frakendelse
kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom eller indtil
videre.
Stk. 2. Frakendelse i medfør af stk. 1 kan ske,
såfremt en ejer eller en administrator groft har tilsidesat reglerne i
denne lov.
Stk. 3. Frakendelse i medfør af stk. 1 kan i
øvrigt ske i tilfælde, hvor en ejer eller en
administrator
1) er idømt bøde- eller hæftestraf i medfør
af bestemmelserne i denne lov, tidligere lejelovgivning eller lov om
byfornyelse og boligforbedring,
2) er idømt bødestraf i medfør af byggeloven for
at undlade at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for
at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller
andre,
3) har været under tvungen administration, jf. lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme,
4) har udvist vedvarende chikanerende adfærd over for en eller
flere af ejendommens lejere eller
5) på anden måde har udvist grov tilsidesættelse af
reglerne i denne lov.
Stk. 4. Sager om rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og 3
samt efter stk. 5 føres i strafferetsplejens former.
Huslejenævnet kan begære sagen rejst. Sager kan rejses, uden at
der samtidig nedlægges påstand om straf.
Stk. 5. Er retten til at administrere udlejningsejendomme
eller til at bestemme, hvem der skal administrere de pågældende
ejendomme, efter stk. 1 frakendt for længere tid end 2 år, skal
spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens
udløb på begæring indbringes for domstolene. Indbringelse
kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af
frakendelsestiden. Såfremt frakendelse er sket for et bestemt tidsrum,
kan retten kun generhverves, når ganske særlige
omstændigheder foreligger.
Stk. 6. Overtrædelse af en kendelse afsagt i
medfør af stk. 1 straffes med bøde eller hæfte.
§ 218.
Når en ejer er dømt efter § 217, skal
Grundejernes Investeringsfond have meddelelse herom ved rettens
foranstaltning.
Stk. 2. For ejerens regning forestår Grundejernes
Investeringsfond herefter administrationen af de af dommen omfattede
ejendomme i den af dommen omfattede periode.
Stk. 3. § 127, stk. 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 28
Andre bestemmelser
§ 219.
By- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om beregning af boligers og erhvervslokalers bruttoetageareal i
henhold til denne lov.
§ 220.
By- og boligministeren kan bemyndige en under
ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte regler
om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold
til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
Kapitel 29
Lovens ikrafttræden m.v.
§ 221.
Loven træder i kraft den 1. januar 2002.
Stk. 2. § 10 har virkning for administrationsaftaler, der
indgås efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 82 har virkning for lejeaftaler, der er
indgået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. §§ 103 og 104 har virkning for
forbedringsarbejder, der iværksættes efter lovens
ikrafttræden.
§ 222.
Samtidig ophæves lov om leje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 347 af 14. maj 2001 om leje, som ændret
ved lov nr. 447 af 7. juni 2001.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 14.
maj 2001.
§ 223
. For lejemål, hvor en hidtil lovligt
oppebåren husleje måtte overstige lejen efter
nærværende lov, opretholdes den hidtidige husleje, indtil der
efter de nye regler kan ske lejeforhøjelse.
§ 224.
Er den andel af lejen, der efter de hidtil
gældende regler afsættes på en vedligeholdelseskonto til
hvidtning, tapetsering og maling af lejligheden, større end det
beløb, der er fastsat i § 27, opretholdes den højere
afsættelse, indtil udlejeren kræver lejeforhøjelse efter
§§ 82-87 eller § 104.
Stk. 2. Såfremt fordelingsmetoden i § 86
medfører, at den procentandel af driftsudgifterne, som påhviler
de husrum, der er omfattet af kapitel 13, bliver større end disse
husrums tilsvarende procentandel ved udgangen af 1994, forhøjes de
pågældende husrums procentandel gradvis, således at deres
procentandel ved udgangen af 1994 hvert år den 1. januar
forhøjes med 1 procentpoint af forskellen mellem procentandelen den 1.
januar 1995 og procentandelen ved udgangen af 1994. Procentandelen kan kun
forhøjes, indtil den svarer til den aktuelle procentandel. Den del af
ejendommens henlæggelsesbeløb, som lægges til
afsætningsbeløbene efter nærværende lovs §§ 30 og 31
for de husrum, der er omfattet af kapitel 13, kan ligeledes maksimalt
forhøjes med 1 procentpoint af den i 1. pkt. nævnte forskel om
året. Uanset bestemmelserne i 1. og 3. pkt. kan lejen dog højst
forhøjes med 5 kr. pr. m2 om året som følge af
den ændrede fordelingsmetode og overførslen af 2/3 af
henlæggelsesbeløbet til vedligeholdelseskontiene efter §§ 30 og
31 i nærværende lov.
Stk. 3. For ejendomme, hvor der har været afsat
beløb til en konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 63 a i lov
om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 10. marts 1998,
overføres saldoen pr. 31. december 2001 til en konto efter § 31 i
nærværende lov, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. For ejendomme, hvor der har været afsat
beløb til en konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 18 b i lov
om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 166 af 10. marts 1998, overføres saldoen pr. 31. december 2001 til
en konto efter § 31 i nærværende lov, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. For ejendomme, der pr. 1. januar 2002 ikke
længere er omfattet af reglerne om bindingspligt efter
nærværende lovs kapitel 5, udbetales det på kontoen efter §
3 i denne lov indestående beløb.
§ 225.
Reglen i § 161, litra d, er ikke til hinder for, at en
udlejer, der selv ønsker at benytte det lejede, kan afgive opsigelse,
når det lejede er omdannet til ejerlejlighed inden lejeaftalens
indgåelse og lejeaftalen er indgået inden 1. januar 1980.
§ 226.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til
lovforslaget
Lovforslaget er en stort set uændret
genfremsættelse af lovforslag nr. L 237 fra folketingssamlingen
2000-01. Se Folketingstidende 2000-01, tillæg A side 7348 og 7391. Der
er tale om et forslag til én ny samlet lejelov for boliglejemål
i privat udlejningsbyggeri.
Forslaget baserer sig på den grundholdning, at
boligen er en menneskeret. Det baserer sig på erkendelsen af, at den
svage part i aftaleforholdet er lejeren, og på en konstatering af, at
der er større efterspørgsel end udbud på lejemarkedet.
Disse tre præmisser betyder, at markedskræfternes frie spil over
huslejedannelsen ikke skal ændres yderligere. Tværtimod skal
lejelovgivningen opretholdes som en social beskyttelseslovgivning.
Forslagsstillerne har på den ene side ønsket
at udstikke nogle politiske linjer til forenkling og effektivisering af den
eksisterende lejelov. Men den grundlæggende økonomi og
fordelingspolitik i lejeboligerne ændres ikke i denne omgang.
Forslagsstillerne ønsker på den anden side
ikke at lægge skjul på, at den boligpolitiske strategi for
forslagsstillerne er langt mere vidtgående og visionær end det
fremsatte lovforslag. En total omfordeling samt en fundamental ændring
af ejer- og lejerforholdet ville vi gerne have skrevet ind i forslaget,
således at den basale ret til en ordentlig bolig, der er til at betale,
bliver sikret for alle samfundsgrupper. Tilsyn med og oprydning blandt
spekulationsudlejerne er ligeledes et udestående område.
Der er gennem de senere år gennemført
så mange stramninger og forringelser på boligområdet for
lejerne, at skulle situationen rulles tilbage, ville det dreje sig om et
omfattende lovkatalog.
Efter Lejelovskommissionens rapport blev det
åbenbart, at det er nødvendigt, at der sættes nogle
få pejlemærker som et minimum i hele diskussionen om lejeloven og
beskyttelsen af lejerne allerede nu. Så længe det er muligt at
tjene penge på andres behov for en bolig, er det nødvendigt med
en lejelov, der beskytter lejeren.
Ud over at regulere forholdet mellem udlejer og lejer,
regulerer lejeloven også forholdet mellem lejerne indbyrdes, hvor det
er nødvendigt at finde balancen mellem den enkeltes ret til at sige
fra over for forbedringer herunder byfornyelse og lejerens mulighed for
at blokere for projekter til fælles bedste.
Ofte vil lejere modsætte sig projekter, der betyder
huslejestigninger, og dette kan ikke løses ved eksempelvis at
præcisere mindretalsbeskyttelse. Løsningen ligger i at
tilføre sektoren tilskud til forbedringsdelen for at begrænse
huslejestigningerne. Dette kræver imidlertid, at udlejers mulighed for
at kapitalisere offentligt finansierede forbedringer ved salg eller
belåning begrænses. Dette problem er ikke løst ved det
foreliggende lovforslag.
Derfor begrænser lovforslaget sig til udvalgte
hjørnestene, der skal betragtes som første skridt mod en
rimeligere og mere retfærdig boligpolitik.
Forenkling af eksisterende love med det formål kun
at have ét eksisterende regelsæt for alle typer af private
boliglejemål har længe været tiltrængt. Samtidig skal
bestemmelserne fra den nuværende boligreguleringslov overføres
til lejeloven, og den vil herefter gælde i alle landets kommuner.
Der foreslås klarere regler for
lejeforhøjelser, kun omfattende omkostningsbestemte
lejeforhøjelser og forbedringsforhøjelser.
Varslingsbestemmelserne gøres i videst muligt omfang fælles.
Byfornyelseslovens særlige regler for
lejeforhøjelser og varsling fortsætter, indtil en revision af
loven på et senere tidspunkt vil overflødiggøre disse.
Byfornyelsesloven foreslås ændret, så
byfornyelsesarbejderne lægges ind under forbedringsarbejderne,
hvorefter lejeforhøjelses- og varslingsreglerne bliver identiske med
lejelovens regler. Herefter vil byfornyelsen »blot« være et sæt
særlige finansieringsmuligheder for forbedringer.
Lejen fastsættes for alle private
udlejningsejendomme som omkostningsbestemt leje både ved
genudlejning og ved forhøjelser i lejeperioden. Det lejedes
værdi udgør et loft over lejen. Det anvendes i de
tilfælde, hvor den omkostningsbestemte leje overstiger, hvad der
almindeligvis betales for tilsvarende kvalitet. Det lejedes værdi
fastsættes ud fra en sammenligning med lejemål/ejendomme i
kvarteret eller området, som er sammenlignelige med det aktuelle
lejemål. Sammenligningen sker primært med andre
lejemål/ejendomme, der har lejen fastsat ud fra en omkostningsbestemt
beregning.
Den grundlæggende lejefastsættelse baseres
således på ejendommens faktiske driftsomkostninger inkl.
hensættelser til vedligeholdelse og tillagt et kapitalafkast.
Kapitalafkastet beregnes for hovedparten af ejendommene
efter de hidtidige regler. For ejendomme opført før 1964
udgør afkastet således 7 pct. af den 15. alm. vurdering, tillagt
1/3 af »1994-fornyelseshensættelserne«.
For nyopførte ejendomme erstattes de
nuværende regler af en bestemmelse om, at afkastet svarer til ydelsen
på et sædvanligt 30-årigt realkreditlån. For alle de
nuværende mellemkategorier af afkastberegninger gælder
ifølge lovforslaget, at afkastberegningerne opretholdes, indtil
lejeberegning efter de nye regler fører til højere husleje.
Systemet med henlæggelser til ejendommens
vedligeholdelse m.v. forenkles: 2/3 af de midler, der til enhver tid skal
afsættes, bindes på kontoen i Grundejernes Investeringsfond og
frigøres efter de gældende regler herfor. Den resterende 1/3 af
henlæggelserne afsættes på kontoen uden bindingspligt.
Som sanktion over for de udlejere, der bevidst og i
væsentligt omfang varsler huslejestigninger ud fra overbudgetterede
poster i de omkostningsbestemte huslejebudgetter, gives huslejenævnene
beføjelse til at fastsætte huslejen ud fra et budget med
underbudgettering af samme størrelse på de
pågældende poster.
Forbedringslejeforhøjelser kan kun
gennemføres som beregnede lejeforhøjelser efter samme
grundprincip, som kendes i dag for bestående boliglejemål.
Forhøjelsen beregnes ud fra den udgift, der med
rimelighed ved forbedringen er investeret i ejendommen, idet
vedligeholdelsesandelen forlods trækkes ud og dækkes over
vedligeholdelseskontoen.
Den årlige lejeforhøjelse beregnes af det
herved fremkomne beløb som den årlige ydelse på et
sædvanligt 30-årigt realkreditlån. Lejeforhøjelsen
bortfalder efter 30 år, når dette lån er eller burde
være betalt ud.
Der anvendes samme formelle varslingsregler ved
foreløbig og endelig lejeberegning.
Den foreløbige lejeberegning kan maksimalt
opkræves i 12 måneder, således at udlejer inden for 1
år må varsle den endelige lejeberegning på grundlag af et
afsluttet byggeregnskab.
Reglerne for iværksættelsesvarsling
(udlejerens adgang til det lejede) præciseres, så det klart
fremgår, at lejeren har krav på at kende både arbejdets
omfang, start- og slutdato.
Det gøres til en gyldighedsbetingelse, at der
anvendes standardformularer autoriseret af By- og Boligministeriet både
i forbindelse med lejekontrakter, ved lejeforhøjelser,
vedligeholdelsesregnskaber, forbrugsregnskaber og i forbindelse med
synsrapporter ved ind- og udflytning.
For ejendomme med mere end 6 beboelseslejligheder skal
udlejeren være forpligtet til at føre venteliste. Listerne skal
være offentligt tilgængelige for de boligsøgende, for
ejendommens beboere samt for kommunen.
Der indføres for ventelisterne en ligestilling med
det almene byggeri, således at kommunen for alle eller for enkelte
udvalgte ejendomme kan kræve at få stillet indtil hver fjerde
ledige lejlighed til rådighed for løsning af boligsociale
opgaver.
Der indføres en autorisationspligt for
ejendomsadministratorer samt effektivisering af reglerne for
fradømmelse af retten til at forestå ejendomsadministration.
Reglerne for beboerrepræsentationen styrkes
og gøres mere overskuelige, således at alle ejendomme med mere
end 3 beboelseslejemål er omfattet. Dette præciserer, at
beboerdemokratiet i de mindre ejendomme indiskutabelt har de samme
beføjelser som i de større.
Beboerrepræsentanterne får generel aktindsigt
i alle forhold vedrørende ejendommens drift og vedligeholdelse.
Beboerrepræsentanterne får beføjelse
til generel indsigelse i alle tilfælde, hvor der kan gøres
generel indsigelse på lejernes vegne.
Hvor lovgivningen i dag angiver
»hensigtserklæringer« med hensyn til beboerrepræsentationens
beføjelser, suppleres disse med angivelse af konsekvenserne af
manglende overholdelse.
Beboerrepræsentanterne får en ligestillet
beslutningsret med udlejeren på områder, hvor konsekvenserne af
beslutningen betyder huslejeforhøjelser.
Ved manglende enighed afgør
huslejenævnet/boligretten sagerne.
Lejernes vetoret i byfornyelseslovgivningen vil ved en
lovrevision blive overført til de generelle bestemmelser i
lejelovgivningen. Dette gælder både den kollektive vetoret over
for ændringer i ejendommen som helhed og den individuelle vetoret over
for ændringer inden for det enkelte lejemål.
De særlige regler for lejefastsættelse i
småhusejendomme bortfalder, men småhusbegrebet opretholdes for
så vidt angår fritagelse for vedligeholdelsesregnskaber.
De nuværende bestemmelser om sanktioner og straf ved
overtrædelse af lejelovgivningens bestemmelser bliver praktisk talt
ikke brugt. Dette er på ingen måde udtryk for, at reglerne
overholdes i bred almindelighed. Tværtimod er overtrædelse
på en del punkter mere reglen end undtagelsen. Derfor foreslås,
at bestemmelserne udvides, skærpes og effektiviseres.
Skriftlig
fremsættelse
Keld Albrechtsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om leje.
(Lovforslag nr. L 39).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Afgørelse — Sorø Kommune Huslejenævnene · 31. oktober 2012
- Forslag til Lov om ændring af landbrugsloven Retsinformation · 22. marts 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Retsinformation · 3. oktober 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om en ny ungdomsboligpolitik Retsinformation · 27. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal anvisningsret i privat udlejningsbyggeri Retsinformation · 13. december 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af landbrugsloven Retsinformation · 15. maj 2000