Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. (Koncernregler, virksomhedsområde for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget
den 18. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
banker og sparekasser m.v.
(Koncernregler, virksomhedsområde for
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til økonomiministeren,
som denne har besvaret mundtligt og/eller skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål til
økonomiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 1
til denne betænkning.
En oversigt over lovforslagets bilag er optrykt som bilag
2 til denne betænkning.
Der er af økonomiministeren og af et mindretal
stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Endvidere har udvalget modtaget mundtlige og/eller
skriftlige henvendelser fra:
Finansrådet
Forbrugerrådet
Forsikring & Pension
GF-Forsikring A/S
Jyske Bank A/S
Leif Littrup
Stefan Lööf
Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at ministeren i
sin besvarelse af spørgsmål 54, jf. L 112 bilag 60, om
Læs alt
hvorvidt hun ville give tilsagn om at tage problemstillingerne
vedrørende samtykke, definitionen af begrebet »sædvanlige kundeoplysninger« og spørgsmålet om afgrænsningen af,
hvad et finansielt institut, der har modtaget oplysninger i medfør af
§ 53 a, stk. 2, efterfølgende kan anvende oplysningerne til, op straks
i næste folketingssamling, har tilkendegivet følgende: »Jeg kan bekræfte, at jeg agter at tage de
problemstillinger, som nævnes i spørgsmålet, op til
oktober. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at
få et uddybet beslutningsgrundlag, både for så vidt
angår afgrænsningen af begrebet »sædvanlige kundeoplysninger« samt anvendelsen af disse oplysninger, og for så
vidt angår ændrede krav vedrørende samtykke. Ligeledes
skal forholdet til EU-retten inddrages.
Jeg vil samtidig undersøge, hvorvidt det er muligt
på det finansielle område at videreføre den
nugældende retstilstand, hvorefter der kræves udtrykkeligt
samtykke til videregivelse af registrerede oplysninger om forbrugere i
markedsføringsøjemed.«
Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af
økonomiministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod de af et mindretal stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets og
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af økonomiministeren stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis og
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4, 6, 8 og 9 stillede
ændringsforslag.
Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men agter at stemme
for de under nr. 2, 4 og 8 stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal (Frihed 2000 s medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af et
mindretal stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget, med undtagelse af EL og FRI):
1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 24, stk. 9, der bliver
stk. 8, ændres »5« til: »4«.«
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF,
EL og FRI):
2) I det under nr. 13 foreslåede § 53 a,
stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»
Sådanne oplysninger
må ikke anvendes til markedsføring og rådgivning.
Som sædvanlige kundeoplysninger anses oplysninger
om:
navn
adresse
stilling
kontonummer
antal konti
kontienes art
kontienes størrelse.
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal
(S, V, KF, CD, RV og KRF):
3) I den under nr. 13 foreslåede § 53 a
affattes stk. 2 således:
»
Stk. 2. Sædvanlige oplysninger om
kundeforhold kan, såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt
begrundet, videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en
tavshedspligt som nævnt i stk. 1.«
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF,
EL og FRI):
4) I den under nr. 13 foreslåede § 53 a
udgår stk. 3.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal
(S, V, KF, CD, RV og KRF):
5) I den under nr. 13 foreslåede § 53 a
udgår stk. 3, og i stedet indsættes som nye stykker:
»
Stk. 3. Oplysninger kan videregives til
pengeinstituttets moderselskab til brug for risikostyring af virksomheder i
koncernen, jf. § 37 a, stk. 3, såfremt moderselskabet er en finansiel
virksomhed, jf. § 37 b, stk. 1. Dette gælder dog ikke oplysninger om
rent private forhold. Oplysninger, jf. 1. pkt., kan ikke videregives eller
anvendes til markedsføring eller rådgivning.
Stk. 4. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives
til brug for risikostyring, jf. stk. 3, bortset fra de særlige
tilfælde, hvor oplysningerne om en privatkunde vedrører
forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig
størrelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF
og FRI):
6) I den under nr. 13 foreslåede § 53 a
affattes stk. 4, der bliver stk. 3, således:
»
Stk. 3. Kunden kan meddele sit samtykke
til videregivelse af andre oplysninger end sædvanlige kundeoplysninger.
Der kan ikke gives samtykke til videregivelse af oplysninger om rent private
forhold. Såfremt oplysningerne vedrører andre personer end
kunden selv eller personer, som kunden er værge for, skal
samtykkeerklæringen ved underskrift tiltrædes af disse personer.
Samtykket skal gives skriftligt på en særskilt formular og
gælder i 2 år fra underskrivelsen. Det skal af aftalen
fremgå, hvilke nærmere afgrænsede oplysninger der kan
videregives, ligesom det udtrykkeligt skal fremgå, til hvem disse
oplysninger kan videregives, og det kan aftales, at samtykket skal være
gældende for en kortere periode end 2 år. Kunden kan til hver en
tid skriftligt tilbagekalde sit samtykke. Virksomheder i koncernen, til hvem
oplysningerne videregives, bliver ved videregivelsen forpligtet af den
indgåede aftale.«
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal
(S, V, KF, CD, RV og KRF):
7) Det under nr. 13 foreslåede § 53 a, stk.
5, udgår.
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF,
EL og FRI):
8) I den under nr. 13 foreslåede § 53 a
affattes stk. 6, der bliver stk. 5, således:
»
Stk. 5. Pengeinstituttet skal udarbejde
retningslinjer for, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives.
Retningslinjerne skal være offentligt tilgængelige og skal,
når samtykke meddeles, jf. stk. 4, udleveres til kunden sammen med en
genpart af den skriftlige samtykkeerklæring.«
Af økonomiministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL og FRI):
Til § 2
9) I stk. 1 ændres »1.
april 2000« til: »1.
juni 2000«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er alene af redaktionel
karakter.
Til nr. 2
Under behandlingen af nærværende lovforslag er
det kommet frem, at der er sket et skred i begrebet »sædvanlige kundeoplysninger«. Derfor præciseres indholdet af
bemærkningerne til 1989-lovforslaget, hvorved bestemmelsen
indførtes, nu i selve lovforslaget. Således medfører
ændringsforslaget, at den oplistning af oplysninger, der findes i
ministerens bemærkninger til nærværende lovforslag,
bortfalder. Det er herefter kun de oplysninger, som udtrykkeligt er defineret
som sædvanlige i bemærkninger til 1989-loven, som kan anses som
sædvanlige kundeoplysninger. Endvidere foreslås det, at
sædvanlige kundeoplysninger ikke må anvendes til
markedsføring og rådgivning.
Til nr. 3
§ 53 a, stk. 2, er en videreførelse af den hidtil
gældende § 54, stk. 2, 3. pkt. Af bemærkningerne hertil fremgik
følgende vedrørende bestemmelsen om sædvanlige
kundeoplysninger:
»
Det anføres i
betænkning 1108/1987 om brancheglidning, at når der etableres
finansielle koncerner, opstår der særlige problemer i relation
til denne tavshedspligt, idet de enkelte dele af koncernen vil være
interesserede i at kunne anvende oplysninger, der findes i andre dele af
koncernen. Når der er tale om oplysninger, der befinder sig i samme
koncern, vil overholdelsen af tavshedspligten ofte vanskeliggøres af,
at selskaberne kan have lokalefællesskab, fælles personale og
fælles bogføringssystemer. Det anbefales derfor i
betænkningen at lempe tavshedspligten, så den tilpasses de
faktiske tilstande.
Tavshedspligten efter § 54, stk. 2, forhindrer endvidere
en effektiv udnyttelse af fælles kapacitet, herunder navnlig
edb-systemer, i finansielle koncerner, som ofte netop er etableret med
henblik på gennem stor- og samdriftsfordele at opnå en reduktion
af omkostningsniveauet.
På den baggrund foreslås det i 2. pkt., at
sædvanlige kundeoplysninger kan udveksles mellem virksomhederne i en
finansiel koncern, når disse er undergivet tavshedspligt. Sådanne
oplysninger kan være almindelige stamoplysninger (kontohavers navn,
adresse, stilling m.v.). Endvidere kan der være tale om oplysninger af
økonomisk karakter (kontienes art, antal og størrelse).«
Af bemærkningerne fremgik endvidere følgende
om samspillet med registerlovgivningen:
»
Det bemærkes, at
samkøring af koncernselskabers registre eller videregivelse af
oplysninger om forbrugere til brug ved markedsføring tillige reguleres
af bestemmelserne i § 4, stk. 4, jf. stk. 5, og § 4 b i lov om private
registre m.v.«
Der er således tale om en videreførelse af
den gældende bestemmelse om sædvanlige kundeoplysninger.
Til nr. 4
Da ledelsen i de finansielle institutter i en koncern hver
især er forpligtede til at påse, at instituttet overholder
gældende lovgivning, synes behovet for videregivelse af oplysninger til
brug for koncernstyring ikke at have en sådan vægt, at det
berettiger til videregivelse af fortrolige oplysninger om kunder. Det
foreslås derfor, at bestemmelsen udgår.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget præciseres det, at
oplysninger alene kan videregives til moderselskaber med hjemmel i § 53 a,
stk. 3, hvis videregivelsen sker til brug for koncernens risikostyring.
Endvidere præciseres det, at oplysninger, der vedrører rent
private forhold, ikke kan videregives med hjemmel i § 53 a, stk. 3.
Finansielle virksomheders risici opdeles traditionelt i 3
kategorier: kreditrisici, markedsrisici og operationelle risici. Kreditrisici
er de risici, den finansielle virksomhed påtager sig, for at kunder
ikke kan honorere deres forpligtelser over for den finansielle virksomhed,
mens markedsrisici er de risici, den finansielle virksomhed påtager sig
i forbindelse med svingende renter og kursudsving på aktier, valuta og
andre investeringer samt på rentegarantier på livsforsikringer.
Operationelle risici er de risici, en finansiel virksomhed løber i
forbindelse med den daglige drift, f.eks. risikoen for, at computersystemet
bryder ned, risikoen for, at en fejl påfører den finansielle
virksomhed et erstatningskrav, juridiske risici eller imagerisici, som er de
risici, en finansiel virksomhed løber for at få et dårligt
omdømme, f.eks. som følge af retssager eller dårlig
omtale i pressen. Ud over de tre traditionelle kategorier har
forsikringsselskaber en risiko ved forsikringsforretningen, hvorved
forstås sandsynligheden for, at forsikringsbegivenheden
indtræffer.
Videregivelse af oplysninger efter stk. 3 vil
således ikke kunne begrundes i hensynet til administrative besparelser,
eller at det administrativt er praktisk.
For at tydeliggøre reglen indeholder
ændringsforslaget en udtrykkelig bestemmelse om, at de videregivne
oplysninger ikke må anvendes til markedsføring eller
rådgivning. Dette fremgår allerede af bemærkningerne til
lovforslaget.
Det foreslås, at oplysninger om privatkunder kun i
særlige tilfælde skal kunne videregives til brug for
risikostyring af virksomheder i koncernen. Oplysninger om almindelige
lønmodtagere vil som udgangspunkt ikke kunne videregives med hjemmel i
stk. 3. Oplysninger om privatpersoner vil kun kunne videregives, hvis
oplysningerne vedrører forpligtelser, der aktuelt eller potentielt er
af væsentlig betydning for en virksomhed i koncernen. Ved forpligtelser
forstås enhver type af økonomisk eller juridisk
mellemværende mellem privatkunden og virksomheder i koncernen.
Forpligtelser omfatter således blandt andet lån og indlån,
besiddelse af kapitalandele, retssager m.v.
Et eksempel på videregivelse af oplysninger om
privatkunder i medfør af stk. 3 er den situation, hvor en privatkundes
sagsanlæg må antages at have betydning for en virksomhed i
koncernen, fordi sagsanlægget aktuelt eller potentielt vedrører
krav af en betydelig størrelse.
Privatkunder omfatter ikke offentlige myndigheder eller
erhvervskunder.
Økonomiministeriet vil tage initiativ til, at
sektoren i samarbejde med Forbrugerrådet udarbejder en
adfærdskodeks (»best practice«) i relation til virksomhedernes behandling af
personoplysninger efter de finansielle love. Dette vil ske med henblik
på at sikre en konstruktiv dialog om lovforslagets bestemmelse om, at
virksomhederne skal udarbejde offentligt tilgængelige retningslinjer om
videregivelse af kundeoplysninger.
Til nr. 6
I forbindelse med behandlingen af nærværende
lovforslag har det vist sig nødvendigt at stramme op på reglerne
for afgivelse af samtykke. Når en kunde afgiver oplysninger til et
finansielt institut, eller når det finansielle institut registrerer
oplysninger som følge af kundeforholdet, må kunden kunne have
fuld tillid til, at oplysningerne, som i sagens natur er private, bliver
behandlet fortroligt, og at de ikke kan blive brugt andre steder end i det
direkte kundeforhold, medmindre kunden har givet sit udtrykkelige skriftlige
samtykke. For at sikre, at kunden er bevidst om samtykkets konsekvenser, og
for at undgå, at afgivelse af samtykke bliver en forudsætning for
aftalens indgåelse, foreslås det, dels at samtykket skal gives
skriftligt og kun for 2 år ad gangen, dels at kunden ikke kan fraskrive
sig retten til at tilbagekalde samtykket, og at tilbagekaldelse kan ske
når som helst. Endelig medfører forslaget, at også andre
fysiske eller juridiske personer, som de fortrolige oplysninger
vedrører, får adgang til at modsætte sig
videregivelsen.
Til nr. 7
Efter § 53 a, stk. 5, i det fremsatte lovforslag skal
pengeinstituttet påse, at de personer, der får kendskab til
oplysningerne, er bekendt med deres tavshedspligt.
Med det fremsatte lovforslag fastsættes der
tavshedspligt for medlemmer af ledelsen i visse finansielle holdingselskaber.
Da denne personkreds således vil være pålagt tavshedspligt
efter loven, synes det ikke nødvendigt yderligere at stille et nyt
krav om, at pengeinstituttet skal påse, at modtagerne er bekendt med
denne tavshedspligt.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i stk. 5
udgår af lovforslaget.
Til nr. 8
Ændringsforslaget stilles med henblik på at
sikre, at kunderne informeres bedst muligt dels om instituttets
retningslinjer for behandling af kundeoplysninger, dels om konsekvenserne og
indholdet af en aftale om samtykke til videregivelse af oplysninger.
Til nr. 9
Da det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er
passeret, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juni
2000.
Frode Sørensen (S)
nfmd.
Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S)
René Skau Björnsson (S)
Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF)
Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)
Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V)
Pia Larsen (V) Kim Andersen (V)
Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF)
Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Bilag 1
Et af udvalgets spørgsmål til
økonomiministeren og dennes svar herpå er optrykt efter
ønske fra Venstre
Spørgsmål 54:
Vil ministeren tage problemstillingerne
vedrørende:
samtykke
definitionen af begrebet »sædvanlige
kundeoplysninger« samt
spørgsmålet om afgrænsningen af, hvad et finansielt
institut, der har modtaget oplysninger i medfør af stk. 2,
efterfølgende kan anvende oplysningerne til
op straks i næste folketingssamling?
Ministeren bedes i tilknytning hertil oplyse, hvilke
overvejelser hun gør sig i relation til de finansielle institutters
oprettelse af forskellige former for registre i perioden indtil
ovennævnte problemstillinger er afklaret i Folketinget.
Svar:
De nye elementer i L 112 består i, at der
foreslås en udvidet adgang til at videregive kundeoplysninger til
moderselskaber til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, samt
disse underlægges tavshedspligt. Der er desuden sket en
præcisering af bestemmelsen om risikostyring i det
ændringsforslag, som jeg har fremsendt til L 112.
Lovforslagets bestemmelser om sædvanlige
kundeoplysninger og samtykke er en videreførelse af den gældende
retstilstand.
Jeg kan bekræfte, at jeg agter at tage de
problemstillinger, som nævnes i spørgsmålet, op til
oktober. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at
få et uddybet beslutningsgrundlag både for så vidt
angår afgrænsningen af begrebet »sædvanlige kundeoplysninger« samt anvendelsen af disse oplysninger, og for så
vidt angår ændrede krav vedrørende samtykke. Ligeledes
skal forholdet til EU-retten inddrages.
Jeg vil samtidig undersøge, hvorvidt det er muligt
på det finansielle område at videreføre den
nugældende retstilstand, hvorefter der kræves udtrykkeligt
samtykke til videregivelse af registrerede oplysninger om forbrugere i
markedsføringsøjemed.
I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom
på, at Justitsministeriet i svar på spørgsmål til
Folketingets Retsudvalg og Erhvervsudvalg har oplyst, at det giver anledning
til betydelig tvivl, om det vil være i overensstemmelse med direktivet
om behandling af personoplysninger at indføre en generel ordning,
hvorefter der altid skal indhentes kundens samtykke til videregivelse af
oplysninger om forbrugere til brug ved markedsføring.
Jeg kan desuden oplyse, at jeg vil informere den
finansielle sektor om de nævnte initiativer, således at de
berørte virksomheder er fuldt ud bekendt hermed. Med
Finansrådets henvendelser til Erhvervsudvalget går jeg ud fra, at
sektoren selv i den mellemliggende periode vil medvirke til at opretholde en
betryggende retsstilling for kunderne i relation til
markedsføring.
Bilag 2
Bilagsoversigt vedrørende L 112 i ERU
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar
2
Notat om finansielle lovforslag
3
Henvendelse fra Jyske Bank A/S
4
spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra Jyske Bank, til
økonomiministeren
5
Henvendelse fra Forbrugerrådet
6
spm. 2 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. januar 2000
fra Forbrugerrådet, til økonomiministeren
7
henvendelse fra Finansrådet
8
spm. 3 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. januar 2000
fra Finansrådet, jf. L 112 - bilag 7
9
Henvendelse fra GF-Forsikring A/S
10
spm. 4 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. januar 2000
fra GF-Forsikring A/S, jf. L 112 bilag 9
11
Henvendelse fra Stefan Lööf, Kolding
12
spm. 5 om, at ministeren bedes redegøre for de forskellige
oplysningstyper, til økonomiministeren
spm. 6 om, at ministeren bedes definere begrebet risikostyring, til
økonomiministeren
spm. 7 om, at ministeren bedes redegøre for, hvorfor det anses for
et nødvendigt element i et finansielt holdingselskabs/moderselskabs
risikostyring at modtage oplysninger, til økonomiministeren
spm. 8 om, at ministeren bedes redegøre for et finansielt
holdingselskabs mulighed for at foretage risikostyring, til
økonomiministeren
spm. 9 om, at ministeren bedes oplyse, hvilke virkemidler et finansielt
holdingselskab/moderselskab kan anvende, såfremt det finder, at et
selskab i koncernen har uacceptabel risikoprofil, til
økonomiministeren
spm. 10 om, at ministeren bedes redegøre for ansvarsfordelingen
mellem ledelserne i hhv. det finansielle holdingselskab/moderselskabet, til
økonomiministeren
spm. 11 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt holdingselskab
kan træffe beslutninger med virkning for selskaber i koncernen, til
økonomiministeren
spm. 12 om, at ministeren bedes oplyse, hvilken tavshedspligt der
påhviler andre, som efter praksis, jf. lovforslagets
bemærkninger, er berettiget til at modtage fortrolige oplysninger, til
økonomiministeren
spm. 13 om, at ministeren bedes oplyse, om det anses for uberettiget, at
et moderselskab eller finansielt holdingselskab på baggrund af modtagne
fortrolige oplysninger om en kunde udsender en anbefaling, til
økonomiministeren
spm. 14 om fortrolighed, holdingselskaber, til økonomiministeren
spm. 15 om, at ministeren bedes oplyse, hvilken tavshedspligt der
gælder for andre koncernforbundne selskaber, til
økonomiministeren
spm. 16 om, at ministeren bedes redegøre for bestemmelsen om
samtykke, til økonomiministeren
spm. 17 om, at ministeren bedes redegøre for ordlyden i § 54, stk.
5, til økonomiministeren
spm. 18 om, at ministeren bedes oplyse, hvilke krav der gælder
efter registerlovgivningen og det af justitsministeren fremsatte lovforslag
nr. L 147, til økonomiministeren
spm. 19 om, at ministeren bedes oplyse om enhver samlet opbevaring af
oplysninger modtaget i medfør af § 54, stk. 3, kræver tilladelse
fra Registertilsynet, til økonomiministeren
13
Ændringsforslag
14
spm. 20 om, at ministeren bedes oplyse, hvad begrebet outsourcing
dækker over, samt oplyse, hvilke former for outsourcing der i dag
anvendes af danske finansielle institutter, til økonomiministeren
spm. 21 om, at ministeren bedes oplyse, hvilke krav der gælder for
PBS med hensyn til tavshedspligt om og registrering af kundeforhold og
-transaktioner, til økonomiministeren
15
Henvendelse fra Forsikring & Pension
16
spm. 22 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1/2 2000 fra
Forsikring & Pension, jf. bilag 15, til økonomiministeren
17
Henvendelse fra Littrup, Leif
18
spm. 23 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. februar
2000 fra docent dr. Leif Littrup, jf. bilag 17, til økonomiministeren
19
Henvendelse fra Forsikring & Pension
20
spm. 24 om, at ministeren bedes oplyse, hvorfor det anses som
nødvendigt at give Finanstilsynet hjemmel til ransagning uden
retskendelse, til økonomiministeren
21
spm. 25 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt institut som
udsteder af et betalingsmiddel må anvende de oplysninger, instituttet
modtager i forbindelse med kreditvurderingen, til økonomiministeren
spm. 26 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt institut som
udsteder af et betalingsmiddel må videregive de oplysninger,
instituttet modtager i forbindelse med kreditvurdering, til
økonomiministeren
spm. 27 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt institut som
udsteder af betalingsmiddel må videregive oplysninger, instituttet
modtager i forbindelse med kreditvurdering, til økonomiministeren
spm. 28 om et finansielt institut må anvende de generelle
oplysninger om kundeforholdet til egen markedsføring, til
økonomiministeren
spm. 29 om et finansielt institut må videregive de generelle
oplysninger om kundeforholdet til andre koncernforbundne virksomheder, til
økonomiministeren
spm. 30 om et finansielt institut må videregive de generelle
oplysninger om kundeforholdet til andre virksomheder, til
økonomiministeren
spm. 31 om det er af betydning for, hvilket regelsæt der anvendes,
om et betalingsmiddel tilknyttes en konto ved etablering eller
efterfølgende, til økonomiministeren
spm. 32 om et finansielt institut kan videregive oplysninger, som er
kommet til instituttets kendskab som led i dets virksomhed som kortudsteder,
til økonomiministeren
spm. 33 om til hvem et finansielt institut kan videregive oplysninger,
som er kommet til instituttets kendskab som led i dets virksomhed som
kortudsteder, til økonomiministeren
spm. 34 om det vil være muligt at videregive oplysninger, der
identificerer kunder, der har mere end kr. 25.000 stående på
deres betalingsmiddel, til økonomiministeren
spm. 35 om det vil være muligt at videregive oplysninger, der
identificerer den kategori af kunder, der bruger over kr. 10.000 i den
første uge af måneden, til økonomiministeren
spm. 36, om og i givet fald under hvilke betingelser det vil være
muligt at videregive saldooplysninger om et betalingsmiddel, til
økonomiministeren
spm. 37, om og i givet fald under hvilke betingelser det vil være
muligt at videregive saldooplysninger om en blandet konto, til
økonomiministeren
spm. 38 om, hvilke af de i bemærkninger til den foreslåede §
53 a anførte oplysninger der anses som fortrolige oplysninger, til
økonomiministeren
Dokumentet er udgået
22
2. udkast til ændringsforslag
23
Meddelelse vedrørende anmodning fra medlem om at få
henvendelse af 3. februar 2000 fra Jyske Bank omdelt
24
spm. 39 om deling af lovforslag, til økonomiministeren
25
spm. 40 om ministerkommentar, henvendelse, til økonomiministeren
26
svar på spm. 4 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af
13. januar 2000 fra GF-Forsikring A/S, jf. L 112 - bilag 9
27
svar på spm. 20 om, at ministeren bedes oplyse, hvad begrebet
outsourcing dækker over, samt oplyse, hvilke former for outsourcing der
i dag anvendes af danske finansielle institutter, til
økonomiministeren
svar på spm. 21 om, at ministeren bedes oplyse, hvilke krav der
gælder for PBS med hensyn til tavshedspligt om og registrering af
kundeforhold og -transaktioner, til økonomiministeren
28
svar på spm. 1 om ministerkommentar til henvendelse fra Jyske Bank,
til økonomiministeren
29
svar på spm. 5 om, at ministeren bedes redegøre for de
forskellige oplysningstyper, til økonomiministeren
svar på spm. 6 om, at ministeren bedes definere begrebet
risikostyring, til økonomiministeren
svar på spm. 7 om, at ministeren bedes redegøre for, hvorfor
det anses for et nødvendigt element i et finansielt
holdingselskab/moderselskabs risikostyring at modtage oplysninger, til
økonomiministeren
svar på spm. 8 om, at ministeren bedes redegøre for et
finansielt holdingselskabs mulighed for at foretage risikostyring, til
økonomiministeren
svar på spm. 9 om, at ministeren bedes oplyse, hvilke virkemidler
et finansielt holdingselskab/moderselskab kan anvende, såfremt det
finder, at et selskab i koncernen har en uacceptabel risikoprofil, til
økonomiministeren
svar på spm. 10 om, at ministeren bedes redegøre for
ansvarsfordelingen mellem ledelserne i hhv. det finansielle
holdingselskaber/moderselskabet, til økonomiministeren
svar på spm. 11 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt
holdingselskab kan træffe beslutninger med virkning for selskaber i
koncernen, til økonomiministeren
svar på spm. 12 om, at ministeren bedes oplyse, hvilken
tavshedspligt der påhviler andre, som efter praksis, jf. lovforslagets
bemærkninger, er berettiget til at modtage fortrolige oplysninger, til
økonomiministeren
svar på spm. 13 om, at ministeren bedes oplyse, om det anses for
uberettiget, at et moderselskab eller finansielt holdingselskab på
baggrund af modtagne fortrolige oplysninger om en kunde udsender en
anbefaling, til økonomiministeren
svar på spm. 14 om fortrolighed, holdingselskaber, til
økonomiministeren
svar på spm. 15 om, at ministeren bedes oplyse, hvilken
tavshedspligt der gælder for andre koncernbundne selskaber, til
økonomiministeren
svar på spm. 16 om, at ministeren bedes redegøre for
bestemmelsen om samtykke, til økonomiministeren
svar på spm. 17 om, at ministeren bedes redegøre for
ordlyden i § 54, stk. 5, til økonomiministeren
30
svar på spm. 2 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af
10. januar 2000 fra Forbrugerrådet, til økonomiministeren
31
svar på spm. 3 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af
11. januar 2000 fra Finansrådet, jf. L 112 - bilag 7
32
svar på spm. 23 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af
1. februar 2000 fra docent dr. Leif Littrup, jf. bilag 17, til
økonomiministeren
33
svar på spm. 24 om, at ministeren bedes oplyse, hvorfor det anses
som nødvendigt at give Finanstilsynet hjemmel til ransagning uden
retskendelse, til økonomiministeren
34
svar på spm. 22 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af
1/2 2000 fra Forsikring & Pension, jf. bilag 15, til
økonomiministeren
35
svar på spm. 40 om ministerkommentar, henvendelse, til
økonomiministeren
36
svar på spm. 18 om, at ministeren bedes oplyse, hvilke krav der
gælder efter registerlovgivningen og det af justitsministeren fremsatte
lovforslag nr. L 147, til økonomiministeren
svar på spm. 19 om, at ministeren bedes oplyse, om enhver samlet
opbevaring af oplysninger modtaget i medfør af § 54, stk. 3,
kræver tilladelse fra Registertilsynet, til
økonomiministeren
37
spm. 41 om holdingselskaber, lovlighed, til økonomiministeren
spm. 42 om tavshedspligt finansielt holdingselskab, til
økonomiministeren
spm. 43 om tavshedspligt, finansielle institutioner, til
økonomiministeren
spm. 44 om lovlighed, fortrolighed, til økonomiministeren
spm. 45 om tavshedspligt, virksomheder, til økonomiministeren
spm. 46 om fortrolighed, tavshedspligt, til økonomiministeren
38
Kopi REU: spm. 14 om oversigtsnotat om berøringspunkter med andre
lovforslag, til justitsministeren
39
svar på spm. 39 om deling af lovforslag, til
økonomiministeren
40
svar på spm. 41 om holdingselskaber, lovlighed, til
økonomiministeren
svar på spm. 42 om tavshedspligt finansielt holdingselskab, til
økonomiministeren
svar på spm. 43 om tavshedspligt, finansielle institutioner, til
økonomiministeren
svar på spm. 44 om lovlighed, fortrolighed, til
økonomiministeren
svar på spm. 45 om tavshedspligt, virksomheder, til
økonomiministeren
svar på spm. 46 om fortrolighed, tavshedspligt, til
økonomiministeren
41
spm. 47 om ministeren bedes oplyse, om det er sædvanligt, at en
administrativ myndighed har adgang til at kræve en privatretlig aftale
ophævet, til økonomiministeren
spm. 48 om ministeren vil yde teknisk bistand til udformning af en
bestemmelse med tilhørende bemærkninger, til
økonomiministeren
spm. 49 om ministeren bedes oplyse, om hun, hvis Finansrådet
finder, at muligheden for vidregivelse af oplysninger til brug for
koncernstyring er mindre væsentlig, fortsat finder behov for at
indføre en sådan regel, til økonomiministeren
42
Ændringsforslag til 2. behandling
43
Henvendelse fra Finansrådet
44
spm. 50 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. april fra
Finansrådet, jf. L 112 - bilag 43, til økonomiministeren
45
svar på spm. 25 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt
institut som udsteder af et betalingsmiddel må anvende de oplysninger,
instituttet modtager i forbindelse med kreditvurderingen, til
økonomiministeren
svar på spm. 26 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt
institut som udsteder af et betalingsmiddel må videregive de
oplysninger, instituttet modtager i forbindelse med kreditvurdering, til
økonomiministeren
svar på spm. 27 om, at ministeren bedes oplyse, om et finansielt
institut som udsteder af betalingsmiddel må videregive oplysninger,
instituttet modtager i forbindelse med kreditvurdering, til
økonomiministeren
svar på spm. 28 om et finansielt institut må anvende de
generelle oplysninger om kundeforholdet til egen markedsføring, til
økonomiministeren
svar på spm. 29 om et finansielt institut må videregive de
generelle oplysninger om kundeforholdet til andre koncernforbundne
virksomheder, til økonomiministeren
svar på spm. 30 om et finansielt institut må videregive de
generelle oplysninger om kundeforholdet til andre virksomheder, til
økonomiministeren
svar på spm. 31 om det er af betydning for, hvilket regelsæt
der anvendes, om et betalingsmiddel tilknyttes en konto ved etablering eller
efterfølgende, til økonomiministeren
svar på spm. 32 om et finansielt institut kan videregive
oplysninger, som er kommet til instituttets kendskab som led i dets
virksomhed som kortudsteder, til økonomiministeren
svar på spm. 33 om til hvem et finansielt institut kan videregive
oplysninger, som er kommet til instituttets kendskab som led i dets
virksomhed som kortudsteder, til økonomiministeren
svar på spm. 34 om det vil være muligt at videregive
oplysninger, der identificerer kunder, der har mere end kr. 25.000
stående på deres betalingsmiddel, til
økonomiministeren
svar på spm. 35 om det vil være muligt at videregive
oplysninger, der identificerer den kategori af kunder, der bruger over kr.
10.000 i den første uge af måneden, til
økonomiministeren
svar på spm. 36, om og i givet fald under hvilke betingelser det
vil være muligt at videregive saldooplysninger om et betalingsmiddel,
til økonomiministeren
svar på spm. 37, om og i givet fald under hvilke betingelser det
vil være muligt at videregive saldooplysninger om en blandet konto, til
økonomiministeren
svar på spm. 38 om, hvilke af de i bemærkninger til den
foreslåede § 53 a anførte oplysninger, der anses som fortrolige
oplysninger, til økonomiministeren
46
svar på spm. 47 om, at ministeren bedes oplyse, om det er
sædvanligt, at en administrativ myndighed har adgang til at kræve
en privatretlig aftale ophævet, til økonomiministeren
svar på spm. 48 om ministeren vil yde teknisk bistand til
udformning af en bestemmelse med tilhørende bemærkninger, til
økonomiministeren
svar på spm. 49 om, at ministeren bedes oplyse, om hun, hvis
Finansrådet finder, at muligheden for videregivelse af oplysninger til
brug for koncernstyring er mindre væsentlig, fortsat finder behov for
at indføre en sådan regel, til økonomiministeren
47
svar på spm. 50 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af
17. april fra Finansrådet jf. L 112 - bilag 43, til
økonomiministeren
48
Henvendelse fra Finansrådet
49
spm. 51 om, at ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. april 2000
fra Finansrådet, jf. L 112 - bilag 48, til økonomiministeren
50
Meddelelse vedrørende besvarelse på spørgsmål
38
51
svar på spm. 51 om ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28.
april 2000 fra Finansrådet, jf. L 112 - bilag 48, til
økonomiministeren
52
samrådsspm. A om, at ministeren bedes redegøre for den
databeskyttelse af oplysninger om enkeltpersoner, der følger af L 63,
L 112-115 og L 147, samt for den indbyrdes sammenhæng mellem
forslagene, til erhvervsministeren, justitsministeren og
økonomiministeren
53
samrådsspm. B om, hvad regeringen har gjort for at fremme arbejdet
med at ændre databeskyttelsesdirektivet, og med hvilken begrundelse
regeringen vil implementere direktivet, til erhvervsministeren,
justitsministeren og økonomiministeren
samrådsspm. C om det reelt vil få konsekvenser for Danmark at
undlade at implementere direktivet, og i givet fald hvilke, til
erhvervsministeren, justitsministeren og økonomiministeren
samrådsspm. D om ministeren kan bekræfte, at det under
forhandlingerne af direktivet blev drøftet, at den finansielle sektor
skulle have en særstilling, til erhvervsministeren, justitsministeren
og økonomiministeren
54
Kopi REU: svar på spm. 14 om oversigtsnotat om
berøringspunkter med andre lovforslag, til justitsministeren
55
spm. 52 om, at ministeren bedes udarbejde en skematisk oversigt, der
beskriver de enkelte lovforslag med relation til L 147 og forslagenes
indbyrdes forskelle og ligheder, til erhvervsministeren, justitsministeren og
økonomiministeren
56
Bilag tilbagetaget, samrådsspm. E om, at ministeren bedes oversende
et notat, der beskriver reglerne om de finansielle institutters tavshedspligt
i de øvrige EU-lande, til økonomiministeren
57
spm. 53 om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af
ændringsforslag, til økonomiministeren
spm. 54 om, at ministeren bedes tage problemstillingen vedrørende
samtykke, definitionen af begrebet »sædvanlige kundeoplysninger« samt spørgsmålet om afgrænsningen
af, hvad et finansielt institut, der har modtaget oplysninger, kan bruge dem
til, til økonomiministeren
58
3. udkast til ændringsforslag
59
svar på spm. 52 om, at ministeren bedes udarbejde en skematisk
oversigt, der beskriver de enkelte lovforslag med relation til L 147 og
forslagenes indbyrdes forskelle og ligheder, til erhvervsministeren,
justitsministeren og økonomiministeren
60
svar på spm. 53 om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til
udformning af ændringsforslag, til økonomiministeren
svar på spm. 54 om, at ministeren bedes tage problemstillingen
vedrørende samtykke, definitionen af begrebet »sædvanlige kundeoplysninger« samt spørgsmålet om afgrænsningen
af, hvad et finansielt institut, der har modtaget oplysninger, kan bruge dem
til, til økonomiministeren
61
spm. 55 om, at ministeren bedes oversende sit talepapir fra
samrådet den 11. maj 2000, til erhvervsministeren, justitsministeren og
økonomiministeren
62
spm. 56 om, at ministeren bedes oversende et notat, der beskriver
reglerne om finansielle institutters tavshedspligt i de øvrige
EU-lande, til økonomiministeren
63
Meddelelse med oversigt udarbejdet af Økonomiministeriet,
Justitsministeriet og Erhvervsministeriet
64
svar på spm. 55 om, at ministeren bedes oversende sit talepapir fra
samrådet den 11. maj 2000, til erhvervsministeren, justitsministeren og
økonomiministeren
65
svar på spm. 56 om, at ministeren bedes oversende et notat, der
beskriver reglerne om finansielle insitutters tavshedspligt i de
øvrige EU-lande, til økonomiministeren
66
Ændringsforslag til 2. behandling fra økonomiministeren
67
Udkast til betænkning
68
Betænkning afgivet den 18. maj 2000
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (2. december 1999) - L 112 Retsinformation · 2. december 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger og lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Retsinformation · 28. juni 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af realkreditloven Retsinformation · 29. juni 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Retsinformation · 25. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om finansiel virksomhed Retsinformation · 12. juli 2001
- 1992 BTL 224 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS FONDSBØRS OG LOV OM EN VÆRDIPAPIRCENTRAL NR L 224 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1993