1992 BTL 224 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS FONDSBØRS OG LOV OM EN VÆRDIPAPIRCENTRAL NR L 224 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå
er optrykt som bilag til betænkningen. Desuden er industriministerens
kommentar til en henvendelse fra Finansrådet optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
FinansieringsInstituttet for Industri og
Håndværk A/S,
Finansrådet,
Foreningen af Danske Børsmægler-
selskaber,
KommuneKredit og
Realkreditrådet.
Der er af industriministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af
industriministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og de af
industriministeren stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf et mindretal (FP):
Til § 1 1) Nr. 2 udgår.
2) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 20, stk.
1, udgår ordene »realkreditinstitutter omfattet af §§ 7 og 12, stk.
1, i realkreditloven,».
3) I det under nr. 9 foreslåede § 20, stk. 3, udgår
Læs alt
ordet »realkreditinstitut«.
4) I den under nr. 10 foreslåede § 20 a udgår i
stk. 1 ordet »realkreditinstitutter«.
Af industriministeren , tiltrådt af udvalget:
Til § 2 5) Nr. 2 affattes således:
»2. § 6, nr. 6, affattes således:
»6) realkreditinstitutter, og«.'
6) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 26, stk. 2, og § 36 ændres »§ 6,
nr. 2-6« til: »§ 6, nr. 2-7,».«
Bemærkninger
Til nr. 1 - 4 De danske realkreditinstitutter har gennem de seneste år
været gennem en turbulent tid, hvor realkreditinstitutterne bl.a. har måttet
omstrukturere voldsomt. Forslagsstillerne finder derfor, at det er for
tidligt at give institutterne direkte adgang til at handle på fondsbørsen.
Allerede i dag har de mulighed for at stifte selvstændige selskaber til
varetagelse af denne virksomhed, og det ændrer de under nr. 1-4 stillede
ændringsforslag ikke ved.
Realkreditinstitutterne skal i deres daglige virke foretage den
balancegang at varetage interesser for to modstridende parter.
Obligationsejerne ønsker så god forrentning og så høje kurser som overhovedet
muligt. Låntagerne i realkreditinstitutterne har det modsatte ønske, de
ønsker lavest mulig rente på lånene. Ved at give realkreditinstitutterne
adgang til at handle direkte på fondsbørsen er det forslagsstillernes frygt,
at der opstår uigennemsigtighed omkring pengestrømmene og
interessekonflikterne internt i realkreditinstitutterne. Forslagsstillerne
mener, at med selvstændige selskaber til varetagelse af fondsbørshandelen
sikres gennemsigtighed, og unødige interessekonflikter undgås.
Realkreditinstitutterne har så store mængder obligationer til emission på
fondsbørsen, at det næppe kan være et problem med et selvstændigt selskab til
varetagelse af denne handel.
Når hele loven, som beskrevet i lovforslaget, skal op til en samlet
revision om nogle år, vil det være et bedre tidspunkt at vurdere, om
realkreditinstitutterne skal have den direkte børsadgang.
Til nr. 5 og 6 De foreslåede ændringer er af redaktionel karakter og er
alene en konsekvens af, at det hidtidige § 6, nr. 6, i lov om en
værdipapircentral i lovforslaget foreslås splittet op i to selvstændige
numre.
Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Jacob
Buksti (S) Eva Fatum (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Tommy Dinesen (SF)
Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) Kai Dige Bach
(KF) nfmd. Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Kim
Behnke (FP) Lone Dybkjær (RV) Tove Videbæk (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til industriministeren og dennes svar herpå
samt industriministerens kommentar til en henvendelse fra Finansrådet
Besvarelse af spørgsmål 4 (L 224 - bilag 6) stillet af Folketingets
Erhvervsudvalg den 15. april 1993
Spørgsmål 4:
»Udvalget ønsker en redegørelse for den insider-problematik, der kan
opstå, når realkreditinstitutter skal handle obligationer, samtidig med at de
besidder oplysninger om låntagers forhold.«
Svar:
Realkreditinstitutterne besidder for så vidt angår obligationer, som de
selv udsteder, interne oplysninger om
- sammensætningen af lånene, om konverteringsrisikoen og om indfrielser,
herunder ekstraordinære indfrielser i de enkelte serier,
- omfanget af potentielle nye lån,
- åbning af nye serier, hvilket er med til at trække lividiteten ud af
markedet.
Disse oplysninger påvirker kursen på obligationerne, hvorfor det er
nødvendigt, at de ansatte, der handler for realkreditinstituttet, ikke har
kendskab til dem. Derfor skal realkreditinstitutterne sørge for, at de
interne oplysninger holdes inden for de afdelinger, der ikke handler, indtil
oplysningerne eventuelt offentliggøres ved meddelelse til Københavns
Fondsbørs. At der eksisterer sådanne krav, fremgår af fondsbørslovens
insiderbestemmelser, jf. §§ 39-39d.
Tilsvarende problemstillinger findes også i pengeinstitutterne, dog i
mindre omfang, da formidling af værdipapirer udstedt af et pengeinstitut selv
eller af dets kunder er en mindre del af instituttets virksomhed.
Skriftlig besvarelse af spørgsmål nr. 6 stillet af Folketingets
Erhvervsudvalg den 3. juni 1993 (L 224 - bilag 18)
Spørgsmål:
»Vil ministeren i anledning af kommentaren til Finansrådets
henvendelse, jf. bilag 15, indhente fra Realkreditrådet en redegørelse for,
hvorledes man i tilfælde af en gennemførelse af lovforslaget vil sikre en
adskillelse af likviditetsafdelingens opgaver og de børsorienterede
opgaver?»
Svar:
Jeg vedlægger en udtalelse fra Realkreditrådet.
Industriministeriet7. juni 1993
Slotsholmsgade 12G 860 - jøk/nv
1216 København K
Att.: kontorchef Anette Bjåland Andersen
Vedrørende spørgsmål i relation til L 224: Funktionsadskillelsen i
realkreditinstitutterne i forbindelse med forslaget til ændring af
fondsbørsloven (L 224)
Industriministeriet har anmodet Realkreditrådet om bemærkninger til et af
Folketingets Erhvervsudvalg den 3. ds. stillet spørgsmål (nr. 6) i relation
til lovforslaget om ændring af fondsbørsloven (L 224). Erhvervsudvalget har
bedt om en redegørelse fra Realkreditrådet om, »hvorledes man i tilfælde
af en gennemførelse af lovforslaget vil sikre en adskillelse af
likviditetsafdelingens opgaver og de børsorienterede opgaver«.
Realkreditrådets redgørelse følger hermed.
Den foreslåede ændring af fondsbørsloven indebærer, at
realkreditinstitutterne får mulighed for at deltage direkte i handelen over
Københavns Fondsbørs. En udvidelse af realkreditinstitutternes
virksomhedsområde med en direkte handelsadgang vil ikke tilføje opgaver, som
fundamentalt adskiller sig fra de opgaver, institutterne allerede i dag
udfører. Realkreditinstitutterne forestår både køb og salg af obligationer,
og institutterne kan deltage i handelen, dog ikke direkte over Fondsbørsens
elektroniske handelssystem, men over telefonmarkedet.
Derfor kan spørgsmålet om behandlingen af intern viden ikke alene ses i
sammenhæng med den direkte handelsadgang, som en vedtagelse af den foreslåede
ændring af fondsbørsloven vil give realkreditinstitutterne, og der eksisterer
allerede i dag regler, der på enhver måde sikrer en redelig handel og et
gennemskueligt marked.
På baggrund af de nuværende regler om oplysningsforpligtelsen, udarbejdet
af bestyrelsen for Københavns Fondsbørs i henhold til børsloven, er
realkreditinstitutterne pålagt at offentliggøre alle informationer, der kan
påvirke kursdannelsen. Realkreditinstitutterne har derfor ingen
informationer, som ikke stilles til rådighed for markedet.
I dag offentliggøres de fleste informationer kvartalsvis, og der kan
derfor være en tidsmæssig forskydelse i, hvornår institutterne har
informationerne, og hvornår de offentliggøres. Dette problem kan naturligvis
ikke løses helt - men formindskes - og eksempelvis vil
realkreditinstitutterne månedligt offentliggøre ekstraordinære
udtrækningsprocenter efter 1. juli 1993.
Som følge af denne tidsmæssige forskydelse er det nødvendigt at sikre, at
informationerne ikke kan cirkulære frit imellem de forskellige afdelinger i
realkreditinstitutterne. Dette er reguleret i fondsbørsloven (kapitel 11),
hvor der stilles krav om, at institutterne skal udarbejde interne regler og
procedurer, der sikrer, at handel på baggrund af intern viden og
sammenblanding af kunders og egne interesser undgås.
Derfor har realkreditinstitutterne allerede i dag etableret adskilte
funktioner, der analogt til bankerne og pengeinstitutterne i enhver henseende
sikrer vandtætte skotter eller de såkaldte »chinese walls« mellem
de relevante afdelinger. Ud over opdelingen i adskilte funktioner er alle
medarbejdere blevet skriftligt informeret om insider-reglerne og disses
betydning for den enkeltes arbejde, herunder forretningsgange m.v. Samtidig
er det præciseret i de interne regler, at det ikke alene er forbudt at
videregive kurspåvirkende oplysninger, men der er ligeledes forbud mod at
opsøge sådanne informationer.
En direkte handelsadgang vil således ikke kræve større ændringer i
realkreditinstitutternes interne organisatoriske opbygning eller
forretningsgange, da de allerede er indrettet således, at oplysninger ikke
misbruges.
Der henvises i øvrigt til Realkreditrådets henvendelse af 23. april 1993
til Folketingets Erhvervsudvalg, hvor også denne problemstilling er
behandlet, ligesom Realkreditrådet i henvendelsen har argumenteret for
behovet for vedtagelse af industriministerens lovforslag. En sådan vedtagelse
vil i væsentlig grad styrke børshandelen til gavn for låntagerne, således som
også understreget i industriministerens kommentarer til Realkreditrådets
henvendelse til Erhvervsudvalget.
Med venlig hilsen
Jan Knøsgaard
Kommentar til henvendelse fra Finansrådet (L 224 - bilag 1)
Svar:
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Finansrådet støtter de fleste af
de ændringer, der er lagt frem i lovforslaget.
Finansrådet har i sin skrivelse anført, at realkreditinstitutterne har
mulighed for - i øvrigt ligesom pengeinstitutterne - at oprette
børsmæglerselskaber.
Såvel pengeinstitutter som realkreditinstitutter har i datterselskabsform
hidtil kunnet drive børsmæglervirksomhed. Derfor er der med lovforslaget ikke
tale om en principiel ændring af realkreditinstitutternes muligheder men -
som for pengeinstitutterne - en praktisk lettelse af adgangen til at virke på
Københavns Fondsbørs. Da realkreditinstitutterne er omfattet af EF's
direktiver på bankområdet, er det naturligt allerede nu at give dem mulighed
for på lige fod med pengeinstitutterne at få dirkete adgang til at handle på
børsen.
Hertil kommer, at realkreditinstitutterne allerede forestår lånernes - det
vil sige tredjemands - salg og i visse tilfælde også køb af obligationer, og
at de, for så vidt angår de af dem selv udstedte værdipapirer, allerede i dag
har ret til at henvende sig til offentligheden. Desuden kan
realkreditinstitutterne også handle på det såkaldte telefonmarked, dog uden
at være omfattet af pligten til at indberette handler til Københavns
Fondsbørs.
Samtidig kan penge- og realkreditinstitutternes større egenkapital og
værdipapirbeholdninger bidrage til, at der kan påtages større forpligtelser
på børsmarkedet, f.eks. i forbindelse med market-making.
Da der jævnligt klages over, at det danske obligationsmarked trods et
stort volumen ikke har en tilstrækkelig likviditet, er hensigten med
lovforslaget at forsøge af afhjælpe dette problem ved at skaffe mere handel
til børsmarkedet.
Det er imidlertid en klar forudsætning, at et realkreditinstitut, der får
adgang til Københavns Fondsbørs, skal sørge for at organisere sig på en sådan
måde, at handel på baggrund af intern viden og sammenblanding af kunders og
egne interesser undgås. Betingelserne svarer til dem, der allerede gælder for
pengeinstitutter, nemlig at sørge for, at deres likviditetsafdelinger og
børsmæglerselskaber ikke får kendskab til de oplysninger, som
kreditafdelingen har om børsnoterede selskabers økonomiske situation og om
instituttets hensættelser til tab på udlån, ligesom de skal sørge for ikke at
sammenblande kunders og egne interesser.
Realkreditinstitutterne skal leve op til de pligter og krav, der stilles
til alle handelsberettigede på Københavns Fondsbørs. For
realkreditinstutterne gælder alsidighedskravet således også. Det skal
understreges, at realkreditinstitutterne skal have dispensation fra
alsidighedskravet for så vidt angår aktier, konvertible obligationer og
lignende, der giver eller kan medføre ejerinteresser.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 224 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS FONDSBØRS OG LOV OM EN VÆRDIPAPIRCENTRAL Retsinformation · 2. juli 1993
- 1995 BTL 70 BETÆNKNING OVER I. (L 70) FORSLAG TIL LOV OM FONDSMÆGLERSELSKABER II. (L 71) FORSLAG TIL LOV OM VÆRDIPAPIRHANDEL M.V. NR L 70 + 71 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 4. januar 1996
- 1992 BTL 77 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV OG LOV OM REALKREDITLIGNENDE LÅN OG ANDELSBOLIGLÅN M.V. (LIBERALISERING OG PRÆCISERING AF UDLÅNSBESTEMMELSERNE, TILSYN PÅ KONSOLIDERET GRUNDLAG M.V.) NR L 77 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. januar 1993
- Betænkning over Forslag til lov om finansiel virksomhed Retsinformation · 19. maj 2003
- 1985 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS FONDSBØRS Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BTL 186 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER M.FL. LOVE (UDSTEDELSE AF BØRSNOTEREDE AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSANDELE GENNEM VÆRDIPAPIRCENTRALEN) NR L 186 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 918 Retsinformation · 21. maj 1988