Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven

1999/1 BTL 242Betænkning over lovforslagFolketinget24. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget

den 18. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af konkurrenceloven

(Fusionskontrol, Konkurrencerådets

sammensætning, decentralisering m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og

erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag 1 til denne

betænkning.

En oversigt over lovforslagets bilag er optrykt som bilag

2 til denne betænkning.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser

fra:

Danmarks Rederiforening,

Dansk Industri m.fl. og

Forsikring & Pension m.fl.

Der er af erhvervsministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de

Læs alt

stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod de af erhvervsministeren stillede

ændringsforslag.

Enhedslisten mener, at allerede lovudkastet var for slapt,

især hvad angår fusionskontrol. Nu er det efter forliget med

højresiden i Folketinget blevet endnu mere slapt. Det er vildledende

at påstå, at der med det foreliggende lovforslag indføres

fusionskontrol. Derfor stemmer Enhedslisten imod.

Ændringsforslag

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til titlen

1) Undertitlen affattes således:

»

(Fusionskontrol, bøder

ved førstegangsmisbrug, konkurrenceforvridende støtte,

decentralisering m.v.)«

Til § 1

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

01. § 2, stk. 1, affattes

således:

»

Loven omfatter enhver form for

erhvervsvirksomhed samt støtte ved hjælp af offentlige midler

til erhvervsvirksomhed.««

3) Nr. 1 affattes således:

»

1. I § 2, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»

Retter Konkurrencerådet

henvendelse til pågældende myndighed m.v. med henblik på en

afgørelse af, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er omfattet af

stk. 2, skal myndigheden træffe afgørelse herom senest fire uger

fra modtagelsen heraf. Rådet kan efter anmodning forlænge

fristen.««

4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»

02. Efter § 5 indsættes som ny

paragraf:

»

§ 5 a. Afgrænsningen af det

relevante marked efter denne lov sker på grundlag af

undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitution og den

potentielle konkurrence. Den potentielle konkurrence skal undersøges,

når de involverede virksomheders stilling på det relevante marked

er blevet dokumenteret og denne stilling giver anledning til tvivl om,

hvorvidt loven er overtrådt.

Stk. 2. Konkurrencerådet kan inddrage ekstern

sagkundskab til brug for vurderingen efter stk. 1.««

5) Nr. 9 affattes således:

»

9. I § 11 indsættes efter

stk. 1 som nyt stykke:

»

Stk. 2. Konkurrencerådet skal

efter forespørgsel erklære, hvorvidt en eller flere virksomheder

indtager en dominerende stilling, jf. stk. 1. Meddeler

Konkurrencerådet, at en virksomhed ikke indtager en dominerende

stilling, er meddelelsen bindende, indtil Konkurrencerådet

tilbagekalder den.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.«

6) Nr. 10 affattes således:

»

10. I § 11, stk. 4, som bliver

stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«, og 2. pkt.

udgår.«

7) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»

03. I § 11 indsættes efter

stk. 5 som nyt stykke:

»

Stk. 6. Konkurrencerådet kan

fastsætte nærmere regler om det materiale, som skal foreligge til

brug for en afgørelse efter stk. 2 eller 5.««

8) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»

04. Efter kapitel 3 indsættes som

nyt kapitel:

»

Kapitel 3 a

Konkurrenceforvridende støtte

§ 11 a.

Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at

støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel

for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør

eller skal tilbagebetales.

Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan udstedes, når

støtten

1) direkte eller indirekte har til formål eller til følge at

forvride konkurrencen og

2) ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.

Stk. 3. Afgørelse af, om ydet støtte er

lovlig i henhold til offentlig regulering, træffes af vedkommende

minister, henholdsvis af det pågældende tilsynsråd,

medmindre andet følger af anden lovgivning.

Stk. 4. Påbud efter stk. 1 om tilbagebetaling af

støtte kan rettes til private erhvervsvirksomheder, selvejende

institutioner samt helt eller delvis offentligt ejede virksomheder, der

drives i selskabsform. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at påbud efter stk. 1 om tilbagebetaling af støtte

også kan rettes til nærmere bestemte helt eller delvis offentligt

ejede virksomheder, der drives i selskabslignende form.

Stk. 5. Konkurrencerådets beføjelser efter

stk. 1 til at påbyde offentlig støtte tilbagebetalt

forældes 5 år efter, at støtten er udbetalt.

Konkurrencerådet fastsætter renter i forbindelse med

tilbagebetaling efter stk. 1 efter rentelovens regler herom, herunder at

forrentningen kan ske fra udbetalingen af den konkurrenceforvridende

støtte.

Stk. 6. Konkurrencerådet kan efter anmeldelse

erklære, at offentlig støtte efter de forhold, som

Konkurrencerådet har kendskab til, ikke er omfattet af stk. 2, nr. 1,

og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør

af stk. 1. Rådet kan fastsætte nærmere regler om

anmeldelse, herunder om brug af særlige anmeldelsesskemaer.«

9) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af

§ 12, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »3 mia.« 3 steder til:

»3,8 mia. «

10) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af

§ 12, stk. 1, nr. 1, ændres »200 mio.« til: »300 mio. «

11) I den under nr. 12 foreslåede § 12 c

indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

»

Stk. 7. Hvis det på baggrund af

de oplysninger, der allerede findes i Konkurrencestyrelsen, eller som afgives

af en virksomhed, er åbenbart, at en planlagt fusion kan godkendes uden

vilkår eller udstedelse af påbud, kan Konkurrencerådet

godkende fusionen, jf. stk. 2 og 3, uden at det samtidig

offentliggøres, at fusionen er anmeldt, eller at den er godkendt.

Samtidig med godkendelsen fastsætter Konkurrencerådet et

tidspunkt, hvor godkendelsen offentliggøres.

Stk. 8. Meddeler Konkurrencerådet, at en planlagt

fusion ikke kan opnå godkendelse efter proceduren i stk. 7, kan

virksomheden trække anmeldelsen af fusionen tilbage eller anmode om, at

der først træffes afgørelse efter andre bestemmelser i

denne lovs kapitel 4, når anmeldelsespligten efter § 12 b, stk. 1, er

indtrådt.«

12) Nr. 13 affattes således:

»

13. § 13, stk. 1, affattes

således:

»

Lov om offentlighed i

forvaltningen gælder ikke for sager efter denne lov bortset fra sager

om fastsættelse af bestemmelser efter § 5, stk. 2, § 7, stk. 4 og stk.

5, 2. pkt., § 8, stk. 2, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, § 11, stk. 6, §

11 a, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., § 12, stk. 4, § 12 b, stk. 3, §

14, stk. 3, § 18, stk. 2, 2. pkt., § 18 a, stk. 3, og § 21, stk. 3. Dog

finder § 4, stk. 2, og § 6 i lov om offentlighed i forvaltningen tilsvarende

anvendelse på sager efter denne lov. 1. og 2. pkt. gælder

tillige, når oplysninger tilvejebragt efter denne lov er videregivet

til en anden forvaltningsmyndighed.««

13) Nr. 16 udgår.

14) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»

05. Efter § 15 indsættes

som ny paragraf:

»

§ 15 a. I sager, hvor der skal

foretages partshøring efter forvaltningsloven, omfatter adgangen til

partshøring hele udkastet til afgørelse. Fristen for afgivelse

af udtalelse skal udgøre mindst 3 uger, medmindre andet følger

af forvaltningsloven eller afgørelsen vedrører denne lovs

kapitel 4.««

15) Nr. 21 affattes således:

»

21. § 19, stk. 1, affattes

således:

»

Konkurrencerådets

afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, § 3, 1. pkt., § 5, stk. 1, § 6,

stk. 1 og 4, § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 og 3-5, § 9, § 11, stk. 1, 2, 4 og

5, § 11 a, stk. 1 og stk. 6, 1. pkt., § 12 a, stk. 5, § 12 b, stk. 1,

1. pkt., § 12 c, stk. 1-3 og 6, § 12 d, stk. 3, 1. pkt., § 12 e, stk. 1, § 12

f, § 12 g, § 13, stk. 4, § 16, § 23 a, stk. 2, jf. stk. 1, og § 27, stk. 4,

2. pkt., kan påklages til Konkurrenceankenævnet.««

16) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:

»

06. § 19, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

»

2) den, som i øvrigt har individuel,

væsentlig interesse i sagen. Dette gælder dog ikke

Konkurrencerådets afgørelser truffet efter § 12 a, stk. 5, § 12

b, stk. 1, 1. pkt., § 12 c, stk. 1-3 og 6, § 12 d, stk. 3, 1. pkt., § 12 e,

stk. 1, § 12 f og § 12 g.««

17) Nr. 23 affattes således:

»

23. § 23, stk. 1, affattes

således:

»

Medmindre højere straf

er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

forsætligt eller groft uagtsomt

1) overtræder § 6, stk. 1,

2) overtræder et vilkår meddelt i henhold til § 8,

stk. 3, 3. pkt.,

3) i perioden 1. oktober 2000 til 30. juni 2002 overtræder § 11,

stk. 1, hvis der inden for de seneste 5 år er givet virksomheden

påbud for et tilsvarende misbrug af dominerende stilling, jf. § 11,

stk. 1,

4) efter den 1. juli 2002 overtræder § 11, stk. 1,

5) undlader at anmelde en fusion eller anmelder en fusion for sent i

henhold til § 12 b, stk. 1,

6) gennemfører en fusion på trods af et forbud herimod i

henhold til § 12 c, stk. 1, overtræder forbudet mod

gennemførelse af en fusion inden godkendelse heraf i henhold til

§ 12 c, stk. 5, 1. pkt., overtræder et vilkår eller

påbud efter § 12 c, stk. 6, eller efter § 12 e,

stk. 1, eller overtræder et påbud meddelt i henhold til

§ 12 g,

7) undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 6,

stk. 4, § 11, stk. 4, jf. § 16, eller § 11 a, stk. 1,

8) undlader at efterkomme krav efter § 17,

9) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til

Konkurrencestyrelsen, Konkurrencerådet eller

Konkurrenceankenævnet eller fortier forhold af betydning for den

pågældende sag eller

10) overtræder forbudet i EF-traktatens artikel 81, stk. 1,

eller forbudet i artikel 82, jf. § 23 a, stk. 1.««

Til § 2

18) Paragraffen affattes således:

»

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober

2000.

Stk. 2. Påbud om tilbagebetaling af støtte

efter § 11 a, stk. 1, som indsat ved denne lov kan ikke udstedes for

støtte, der er ydet inden lovens ikrafttræden. Påbud om

tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter den 1. oktober 2000, kan

ikke udstedes, når støtten er anmeldt til Konkurrencerådet

inden den 1. januar 2001 med henblik på en erklæring efter § 11

a, stk. 6, som indsat ved denne lov. «

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som en

følge af ændringsforslagene nr. 8, 13 og 17, hvorved der

foreslås indført dels bøder for førstegangsmisbrug

af en dominerende stilling efter udløbet af en overgangsperiode, dels

en bestemmelse om, at Konkurrencerådet kan udstede påbud i

forbindelse med konkurrenceforvridende støtte ydet ved hjælp af

offentlige midler, og hvorved lovforslagets nr. 16 om en ændret

sammensætning og beslutningsprocedure for Konkurrencerådet

udgår.

Til nr. 2

Lovens anvendelsesområde udvides som en følge

af, at der dels med lovforslagets nr. 2 gives Konkurrencerådet mulighed

for at rette henvendelse til en myndighed, såfremt en

konkurrencebegrænsning hindrer en effektiv samfundsmæssig

ressourceanvendelse, dels at der med ændringsforslag nr. 8 (§ 11 a)

indføres mulighed for, at Konkurrencerådet kan udstede

påbud vedrørende konkurrenceforvridende støtte ydet ved

hjælp af offentlige midler, og som ikke har hjemmel i offentlig

regulering.

Ændringsforslag nr. 2 ændrer ikke ved den

ligestilling af offentlig og privat erhvervsvirksomhed, som blev

indført med den gældende konkurrencelov.

Den gældende § 2, stk. 1, omfatter

erhvervsvirksomhed, hvorved forstås enhver økonomisk aktivitet,

der foregår i et marked for varer eller tjenester, jf. FT 1996-97,

tillæg A, s. 3653.

Hovedanvendelsesområdet for ændringsforslag

nr. 8 (§ 11 a) er konkurrenceforvridende støtte ydet ved hjælp

af offentlige midler. Når en offentlig myndighed yder støtte til

erhvervsvirksomhed, vil en beslutning herom som oftest have karakter af

myndighedsudøvelse, som herved adskiller sig fra erhvervsvirksomhed.

Derfor udvides lovens anvendelsesområde til også at omfatte

myndighedsudøvelse, når denne består i at yde

støtte ved hjælp af offentlige midler til

erhvervsvirksomhed.

Til nr. 3

Med lovforslagets nr. 1 blev foreslået en svarfrist

på otte uger, inden for hvilken en myndighed skal afgøre, om en

konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig

følge af offentlig regulering. Denne svarfrist foreslås med

ændringsforslaget nedbragt til fire uger for at fremme denne type

sagers behandling.

Konkurrencerådet kan forlænge fristen efter

anmodning. En forlængelse kan f.eks. komme på tale, hvor den

pågældende myndighed skal forelægge sagen for et kollegialt

organ.

Til nr. 4

§ 5 a, stk. 1.

Afgrænsningen af det relevante marked efter

konkurrenceloven bygger på de samme elementer, uanset om der er tale om

en bedømmelse af forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler,

herunder spørgsmålet om anvendelsen af den såkaldte

bagatelregel i § 7, stk. 1, nr. 1, en af betingelserne for individuel

fritagelse i § 8, stk. 1, nr. 4, forbud mod misbrug af en eller flere

virksomheders dominerende stilling i § 11, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 8,

reglerne om fusionskontrol i lovforslagets nr. 12 samt anvendelsen af

EF-traktatens artikel 81 og 82, jf. lovforslagets nr. 25. Ud fra bl.a. hensyn

til virksomhedernes retssikkerhed er det derfor fundet naturligt at

indsætte en udtrykkelig bestemmelse om markedsafgrænsningen.

Med bestemmelsen foreslås der indført en

lovfæstet sikkerhed for, at afgrænsningen af det relevante marked

skal ske på grundlag af en undersøgelse af

efterspørgselssubstitutionen og udbudssubstitutionen. Endvidere

indføres der en lovfæstet sikkerhed for, at den potentielle

konkurrence skal undersøges i de tilfælde, hvor

afgrænsningen af det relevante marked betyder, at virksomhedernes

stilling kan give anledning til tvivl om, hvorvidt loven er

overtrådt.

En markedsafgrænsning efter loven kan således

hverken af Konkurrencerådet eller af en dansk domstol ske, uden at

efterspørgsels- og udbudssubstitution er undersøgt,

dokumenteret og vurderet. Omvendt indebærer bestemmelsen ikke, at der

ikke kan inddrages andre kriterier end de oplistede.

Afgrænsningen af det relevante marked har til

formål at indkredse de konkurrencebegrænsninger, som en eller

flere virksomheder møder, eller med andre ord at undersøge, om

kunderne har alternative forsyningskilder såvel geografisk som

produktmæssigt. EU-praksis, herunder Kommissionens meddelelse fra 1997

om afgrænsning af det relevante marked, jf. EF-Tidende 1997, nr. C 372,

s. 5, vil være vejledende for afgrænsningen af det relevante

marked. Formålet med at afgrænse et marked både som et

produktmarked og som et geografisk marked er at fastslå, hvilke

egentlige konkurrenter, der er i stand til at begrænse de involverede

virksomheders adfærd og forhindre dem i at handle uafhængigt af

et effektivt konkurrencemæssigt pres.

Ved det relevante produktmarked forstås markedet for

de produkter eller tjenesteydelser, som forbrugerne betragter som

substituerbare på grund af produkternes eller tjenesteydelsernes

egenskaber, pris eller anvendelsesformål.

Ved det relevante geografiske marked forstås det

område, hvor de involverede virksomheder afsætter eller

efterspørger produkter eller tjenesteydelser, og som har

tilstrækkeligt ensartede konkurrencevilkår, og som kan skelnes

fra de tilstødende områder, fordi konkurrencevilkårene

dér er meget anderledes.

Afgrænsningen af det relevante marked kan

føre til forskellige resultater afhængigt af det

konkurrencemæssige problem, der skal undersøges. Disse forskelle

bunder bl.a. i, at ved undersøgelsen af en fusion er der hovedsagelig

tale om en analyse af fremtidige forhold, mens en undersøgelse af et

misbrug af en dominerende stilling bygger på den tidligere

adfærd. Disse forskellige tidshorisonter kan medføre, at der

eksempelvis afgrænses forskellige geografiske markeder afhængigt

af, hvad der undersøges.

Ved undersøgelse af

efterspørgselssubstitution fastlægges en række

produkter, som forbrugerne betragter som substituerbare. Hermed menes en

undersøgelse af, hvorledes forbrugernes sandsynlige reaktion vil

være på en lille, varig stigning i de relative priser på en

virksomheds produkter. Der tages udgangspunkt i de produkter, som de

involverede virksomheder sælger, og det område, hvor de

sælger dem. Dette sker for at fastslå, om yderligere produkter og

områder skal medtages i markedsafgrænsningen eller ej. Disse

yderligere produkter og områder skal medtages, hvis de påvirker

eller begrænser prisfastsættelsen på virksomhedernes

produkter tilstrækkeligt på kort sigt. Mere konkret skal man

forestille sig, at der afhængigt af produktets art sker en varig

prisstigning på 5-10 pct. for A s produkt. Vil denne prisstigning da

betyde, at forbrugerne vil skifte til B s produkt? I bekræftende fald

kan B s produkt substituere A s, og i afgrænsningen af det relevante

produktmarked skal såvel A s som B s produkter derfor indgå.

For at fastslå, om virksomheder i andre

områder i praksis kan betragtes som alternative forsyningskilder for

forbrugerne, skal det ligeledes undersøges, om virksomhedernes kunder

umiddelbart kan og vil skifte til leverandører i andre områder,

og uden at det medfører særligt store omkostninger. Hvor en

aftale binder en kunde i en efter forholdene normal periode, forudsat at

denne periode ikke i sig selv er i strid med forbudet mod

konkurrencebegrænsende aftaler i lovens § 6, er det kundens

valgmuligheder efter aftalens ophør, der skal lægges til grund

ved vurderingen af efterspørgselssubstitution. Det geografiske marked

skal afgrænses uden skelen til landegrænser og territoriale skel,

men ud fra konkurrencevilkårene.

Med ændringsforslaget lægges der op til, at

der herudover skal ske en undersøgelse af, hvorvidt der findes

udbudssubstitution. I undersøgelsen af udbudssubstitution

indgår en vurdering af, hvorvidt andre leverandører som en

reaktion på små, varige ændringer i de relative priser

på kort sigt kan omstille produktionen til de relevante produkter eller

tjenesteydelser og markedsføre dem på kort sigt, uden at det

medfører betydelige ekstraomkostninger eller risici. Med de relevante

produkter forstås de produkter eller tjenesteydelser, som produceres

eller udbydes af de involverede virksomheder.

Denne undersøgelse er særligt relevant i

tilfælde, hvor undersøgelsen af

efterspørgselssubstitutionen er mundet ud i, at der ikke findes

alternativer, fordi der eksempelvis er tale om et produkt af særlig art

og kvalitet. Her vil de forskellige arter og kvaliteter blive betragtet som

en del af et større produktmarked, forudsat at de forskellige

leverandører kan tilbyde og sælge de forskellige arter og

kvaliteter umiddelbart og uden væsentlig stigning i omkostningerne, som

beskrevet ovenfor.

Hvis undersøgelsen af substitutionsmulighederne

på udbudssiden viser, at andre leverandører skal foretage

væsentlige tilpasninger af de eksisterende materielle og immaterielle

aktiver, supplerende investeringer, strategiske beslutninger og lignende,

tages udbudssubstitution ikke i betragtning ved

markedsafgrænsningen.

Når det relevante marked er afgrænset -

produktmæssigt og geografisk - kan de involverede virksomheders

stilling på dette marked fastslås. Hvis der er tvivl om denne

stilling, eller der er tvivl om, hvorvidt loven er overtrådt,

præciserer ændringsforslaget, at det skal undersøges, om

der findes potentiel konkurrence. Det er en undersøgelse af,

hvorvidt der er virksomheder, som ikke aktuelt er til stede på det

pågældende marked, men som på mellemlang sigt kunne

tænkes at etablere sig på markedet. Denne undersøgelse

går ud på at vurdere potentielle konkurrenters faktiske

muligheder for at få adgang til markedet og indebærer

således en vurdering af disse konkurrenters hypotetiske

markedsandele.

Forskellen mellem udbudssubstitutionen og den potentielle

konkurrence er tidshorisonten. Undersøgelsen af udbudssubstitutionen

baseres på andre leverandørers umiddelbare reaktion på den

involverede virksomheds markedstiltag, hvorimod undersøgelsen af den

potentielle konkurrence bygger på andre leverandørers reaktion

på mellemlang sigt.

Principperne om udbudssubstitution og potentiel

konkurrence vil indebære, at et produkt, der alene adskiller sig fra

andre produkter med samme funktionalitet ved eksklusivt design eller prestige

tilknyttet produktet, ikke vil udgøre et særskilt produktmarked.

Årsagen hertil er, at sådanne konkurrencefordele må

betragtes som mulige for konkurrerende virksomheder at overvinde gennem deres

egen designudvikling, markedsføring m.v.

§ 5 a, stk. 2.

Med ændringsforslaget præciseres det, at det

vil være muligt for Konkurrencerådet at inddrage sagkundskab til

brug for undersøgelsen af det relevante marked og den potentielle

konkurrence.

Til nr. 5

Som en konsekvens af ændringsforslag nr. 4

udgår det i lovforslagets nr. 9 indeholdte forslag til bestemmelse.

I stedet foreslås det med ændringsforslaget,

at Konkurrencerådet efter forespørgsel skal træffe en

særskilt afgørelse om, hvorvidt en eller flere virksomheder

indtager en dominerende stilling. Det er forudsat, at Konkurrencerådet

ved modtagelsen af en forespørgsel anerkender modtagelsen samt oplyser

en forventet sagsbehandlingstid.

Hensigten med bestemmelsen er at sikre virksomhederne en

udstrakt mulighed for at forudsige, om de er i risiko for at overtræde

forbudet mod misbrug af en dominerende stilling og dermed er i risiko for at

kunne straffes, jf. ændringsforslag nr. 17 (§ 23, stk. 1, nr. 3 og

4).

Hvis en virksomhed findes at have en dominerede stilling,

vil den således være advaret om, at dens adfærd ikke

må have karakter af misbrug. Hvis den er i tvivl om, hvorvidt en given

adfærd udgør et misbrug, vil den som efter den gældende

lov have mulighed for at anmode om en såkaldt erklæring om

ikkeindgreb i forhold til den pågældende adfærd, jf.

ændringsforslag nr. 5 (§ 11, stk. 5).

Hvis en virksomhed modsat findes ikke at have en

dominerende stilling, vil den - så længe afgørelsen ikke

er tilbagekaldt - pr. definition ikke kunne overtræde forbudet mod

misbrug af dominerende stilling. Med andre ord risikerer virksomheden ikke at

blive straffet for misbrug af en dominerende stilling.

En virksomhed vil kunne indtage en dominerende stilling

alene eller kollektivt sammen med andre virksomheder. En særskilt

afgørelse om, at en virksomhed ikke alene indtager en dominerende

stilling, udelukker derfor ikke, at virksomheden i fællesskab med andre

virksomheder kan indtage en kollektivt dominerende stilling. Såfremt en

eller flere virksomheder er i tvivl om, hvorvidt en kollektivt dominerende

stilling foreligger, kan Konkurrencerådet anmodes om at træffe en

særskilt afgørelse herom.

Dominansbegrebet er ikke et abstrakt begreb, idet en

dominerende stilling altid skal konkretiseres i forhold til et bestemt marked

- det relevante marked, jf. ændringsforslag nr. 4 (§ 5 a). En

særskilt afgørelse om, hvorvidt en virksomhed indtager en

dominerende stilling, vil derfor alene angå virksomhedens stilling

på det eller de i afgørelsen afgrænsede relevante

markeder.

Efter EU-praksis er virksomhedens markedsandel et vigtigt

kriterium for vurderingen af, om der foreligger en dominerende stilling.

En markedsandel på mindre end 25 pct. vil

sjældent være tilstrækkeligt til at statuere dominans.

Markedsandele på mellem 25-40 pct. er formentlig ikke alene

tilstrækkelige til at statuere dominans. En markedsandel på 50

pct. eller mere kan i sig selv udgøre beviset for, at der foreligger

en dominerende stilling. Hvis en høj markedsandel kun opretholdes

eller kun har været opretholdt over en relativt kort periode, er den

ikke i sig selv tilstrækkelig til at statuere dominans.

Markedsandelen er dog kun en af mange faktorer, som

må undersøges, når det skal vurderes, om en virksomhed er

dominerende. Af EU-praksis fremgår, at der af sådanne supplerende

kriterier bl.a. kan lægges vægt på markedets struktur,

konkurrenternes stilling og antallet af disse, adgangsbarrierer til det

pågældende marked, herunder juridiske og administrative

barrierer, omfanget af virksomhedens tekniske ressourcer,

kapitalkrævende investeringer, graden af vertikal integration m.v.

Det fremgår endvidere af praksis, at en virksomheds

adfærd, herunder adfærd, der har karakter af misbrug, kan have

betydning ved afgørelsen af, om en dominerende stilling foreligger.

Betydningen gør sig eksempelvis gældende ved, at virksomhedens

adfærd kan udgøre en barriere for adgangen til markedet, der kan

være med til at skabe en dominerende stilling. Et andet eksempel er, at

en konkurrencebegrænsende adfærd i visse tilfælde efter

EU-praksis er indgået som bevis for, at der har foreligget en

dominerende stilling.

En følge heraf er, at Konkurrencerådet som

betingelse for at træffe en særskilt afgørelse om

dominerende stilling vil kunne stille krav om, at virksomheden fremskaffer en

række oplysninger, herunder oplysninger om virksomhedens adfærd

på markedet. Med ændringsforslag nr. 7 (§ 11, stk. 6)

foreslås derfor indsat hjemmel til, at rådet kan fastlægge

nærmere regler om det materiale, som skal foreligge til brug for en

afgørelse.

En afgørelse om, at en virksomhed ikke indtager en

dominerende stilling, vil være bindende, indtil den i givet fald

tilbagekaldes af Konkurrencerådet.

En tilbagekaldelse vil kunne komme på tale, hvor det

viser sig, at den forespørgende virksomhed forsætligt eller

groft uagtsomt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortiet oplysninger af betydning for sagen. I sådanne tilfælde

vil virksomheden kunne straffes, såvel for overtrædelse af

forbudet imod misbrug af en dominerende stilling som for overtrædelse

af forbudet imod at afgive urigtige oplysninger m.v., jf.

ændringsforslag nr. 17 (§ 23, stk. 1, nr. 3, 4 og 9).

I alle andre tilfælde, dvs. hvor de faktiske forhold

har ændret sig, eller hvor der er fremkommet nye oplysninger, sikres en

virksomheds retssikkerhed ved en tilbagekaldelse på en række

punkter. For det første har Konkurrencerådet

initiativforpligtelsen til at træffe en ny afgørelse om, at

virksomheden nu indtager en dominerende stilling. For det andet får

virksomheden en passende frist til at undersøge, om dens adfærd

udgør et misbrug af den dominerende stilling og til i givet fald at

ændre adfærden således, at en overtrædelse af

forbudet ikke foreligger. Fristen vil i hver enkelt sag blive fastsat konkret

med udgangspunkt i, hvor lang tid virksomheden vurderes at have behov for at

foretage de netop nævnte undersøgelser og eventuelle

ændringer. For det tredje vil virksomheden ikke kunne straffes for et

eventuelt misbrug, der måtte finde sted i den periode, hvor

virksomheden »retter for sig«.

En særskilt afgørelse om, at en eller flere

virksomheder har en dominerende stilling, vil kunne ankes til

Konkurrenceankenævnet, jf. ændringsforslag nr. 15 (§ 19, stk.

1).

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af, at der med ændringsforslagene nr. 5 og 7 indføres et nyt

stk. 2 og et nyt stk. 6 i § 11.

Til nr. 7

Bestemmelsen er en konsekvens af, at det er fundet

hensigtsmæssigt at udskille i ét særskilt stykke, at

Konkurrencerådet kan fastsætte nærmere regler om det

materiale, som skal foreligge til brug for afgørelser efter

ændringsforslagene nr. 5 og 6 (§ 11, stk. 2 og 5).

Til brug for forespørgsler og anmeldelser efter

henholdsvis stk. 2 og stk. 5 kan Konkurrencerådet fastsætte

regler om brug af særlige skemaer.

Til nr. 8

Med ændringsforslag nr. 8 får

Konkurrencerådet mulighed for at udstede påbud om, at

støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel

for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør

eller tilbagebetales. Påbud kan udstedes, når støtten dels

direkte eller indirekte har til formål eller til følge at

forvride konkurrencen på det danske marked eller en del heraf, dels

ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.

Ændringsforslaget bygger på arbejdet i Det

tværministerielle udvalg om forbud mod konkurrencebegrænsende

erhvervsstøtte, som afgav rapport i november 1999.

Efter gældende dansk ret kan der ikke ydes

støtte til virksomheder eller enkeltpersoner, medmindre støtten

er lovlig i henhold til offentlig regulering. Støtte ydet med hjemmel

i offentlig regulering vil således være lovlig.

Det følger af Finansministeriets budgetvejledning,

herunder særligt reglerne om statsinstitutioners

indtægtsdækkede virksomhed, at konkurrenceforvridning i

forbindelse med statslig erhvervsvirksomhed som hovedregel ikke er tilladt.

Endvidere følger det af de almindelige kommunalretlige

grundsætninger om kommuners og amtskommuners opgavevaretagelse

(kommunalfuldmagten), at kommuner som udgangspunkt ikke kan drive handel,

håndværk eller industri eller i øvrigt varetage opgaver

med fortjeneste for øje. Kommuner kan som udgangspunkt heller ikke yde

støtte til virksomheder eller enkeltpersoner.

Efter konkurrencelovens § 11 er konkurrenceforvridende

offentlig støtte endvidere forbudt, såfremt der er tale om, at

en virksomhed eller flere virksomheder misbruger en dominerende stilling.

Ændringsforslaget udgør dermed et supplement

til gældende ret. Den foreslåede påbudsbestemmelse skal dog

- ligesom de øvrige bestemmelser i konkurrenceloven - vige for anden

offentlig regulering. Dette indebærer, at Konkurrencerådet ikke

kan udstede påbud, hvis støtten er ydet med hjemmel i offentlig

regulering.

Med ændringsforslaget lægges der op til en

mere effektiv kontrol end hidtil af, om støtte til især

offentlig erhvervsvirksomhed forvrider konkurrencen, herunder især

indirekte støtte til offentlig erhvervsvirksomhed i form af, at

erhvervsaktiviteter udføres i tilknytning til andre offentlige

aktiviteter uden fuld dækning af blandt andet faste omkostninger.

Konkurrencerådet vil således efter den gældende lovs § 17

have mulighed for at indhente oplysninger, herunder regnskaber,

regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningsrapporter og

elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets

virksomhed. Konkurrencerådet kan i tilslutning hertil undersøge,

hvordan støtten virker på konkurrencen. Ligeledes vil

Konkurrencerådet efter § 18 kunne foretage kontrolundersøgelser

hos myndigheden og andre involverede, hvis dette er nødvendigt.

Da offentlig støtte til erhvervsaktiviteter som

hovedregel kun er lovlig i det omfang, den pågældende

støtte ydes på markedsvilkår, vil Konkurrencerådets

vurdering af, om støtten forvrider konkurrencen, i en række

tilfælde kunne indgå i ressortmyndighedens vurdering af

støttens lovlighed. Bestemmelsen vil således kunne medvirke til,

at der sættes øget fokus på de konkurrencemæssige

effekter af offentlig støtte til bestemte former for

erhvervsvirksomhed.

Bestemmelsen supplerer EF-traktatens regler om

statsstøtte, jf. artikel 87-89 (tidligere artikel 92-94).

EF-traktatens regler om statsstøtte har forrang i forhold til national

ret, og statsstøtte, der er omfattet af Traktatens

statsstøttebegreb, skal derfor fortsat anmeldes til og godkendes af

Europa-Kommissionen. Kommissionen er enekompetent til at vurdere

statsstøtte, der er omfattet af Traktaten. Ændringsforslag nr. 8

finder ikke anvendelse på statsstøtte omfattet af EF-traktatens

bestemmelser. Hvis Kommissionen derimod når frem til, at der

eksempelvis er tale om statsstøtte, men at denne ikke har

samhandelsvirkning, vil støtten kunne bedømmes efter

ændringsforslagets nr. 8. En anmeldelse til Konkurrencerådet

efter den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 6, vil derfor ikke

kunne erstatte en anmeldelse til Europa-Kommissionen efter traktatens artikel

88, stk. 3.

§ 11 a, stk. 1

Bestemmelsen giver Konkurrencerådet hjemmel til at

udstede påbud om, at konkurrenceforvridende støtte i form af

offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed skal

bringes til ophør. Påbudet kan endvidere udstrækkes til

også at omfatte tilbagebetaling af støtte. Såvel

støtte, der er ophørt, som støtte, der ydes på

prøvelsestidpunktet, kan påbydes tilbagebetalt.

Støttebegrebet

Støttebegrebet svarer til støttebegrebet i

EF-traktatens art. 87, stk. 1, hvorfor Konkurrencerådet i dets

fortolkning af begrebet skal følge EU-praksis på

statsstøtteområdet. Efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er

statsstøtte pr. definition konkurrenceforvridende. Det følger

af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, at støtte, der ydes ved

hjælp af statsmidler, som fordrejer eller truer med at fordreje

konkurrencevilkårene i Fællesmarkedet ved at begunstige visse

virksomheder eller produktioner, er forbudt.

Støttebegrebet omfatter ikke alene direkte kontante

tilskud, men også indirekte støtte. Støtte omfatter

enhver økonomisk fordel, der favoriserer bestemte former for

erhvervsvirksomhed i forhold til anden erhvervsvirksomhed eller produktioner

på det danske marked. Sådanne fordele kan eksempelvis bestå

i rentelettelser, garantier eller tilskud.

Krydssubsidiering fra et område til et andet i et

selskab eller i en koncern kan være omfattet af støttebegrebet.

Ved krydssubsidiering forstås, at en virksomhed dækker sine

omkostninger til aktiviteter på ét marked gennem indtjening

på et andet marked. Krydssubsidiering indebærer imidlertid ikke

nødvendigvis i sig selv, at konkurrencen forvrides. Dette vil kun

være tilfældet, hvis der anvendes midler fra et

ikke-konkurrenceudsat område til et konkurrenceudsat område

på en måde, som ikke er i overensstemmelse med det

markedsøkonomiske investorprincip, som anvendes af Europa-Kommissionen

i dens praksis efter EF-traktatens art. 87.

I overensstemmelse med EU-praksis kan krydssubsidiering

ved hjælp af offentlige midler mellem en offentlig virksomhed, der

opererer på et marked uden konkurrence, og et datterselskab, der

opererer på et marked med konkurrence, betragtes som støtte ydet

ved hjælp af offentlige midler.

Der foreligger dog ikke krydssubsidiering, hvis

prisfastsættelsen i forbindelse med de konkurrenceudsatte aktiviteter

sker på en sådan måde, at prisen for disse dækker de

omkostninger, der ville være forbundet med at drive de

konkurrenceudsatte aktiviteter udskilt fra den øvrige drift. Dette

indebærer imidlertid tillige krav om, at den virksomhed, der

beskæftiger sig med de konkurrenceudsatte aktiviteter, ikke har gratis

adgang eller adgang til en pris, der ligger under markedsprisen, til lokaler,

produktionsudstyr, distributions- og salgsfaciliteter m.v., som ejes af eller

ejes i fællesskab med den virksomhed, der beskæftiger sig med

aktiviteter, som foregår på et marked uden konkurrence.

Der foreligger heller ikke krydssubsidiering, hvis

prisfastsættelsen er baseret på en veldokumenteret og retvisende

regnskabsmæssig fordeling af samtlige kapitalomkostninger og

øvrige indirekte omkostninger mellem en virksomheds konkurrenceudsatte

og ikke-konkurrenceudsatte aktiviteter. En omkostning er direkte, hvis den

entydigt kan henregnes til den pågældende aktivitet, hvorimod en

indirekte omkostning ikke kan henregnes direkte til den enkelte aktivitet.

Dette indebærer, at der som udgangspunkt vil være tale om

krydssubsidiering, hvis prisfastsættelsen er baseret på

marginalomkostningerne ved den pågældende aktivitet.

Konkurrencerådet kan udstede påbud

vedrørende støtte, som ydes på det tidspunkt, hvor

påbudet udstedes, samt påbud vedrørende støtte, der

allerede er ydet.

Der er tale om, at en støtte er ydet, når

støtten er udbetalt eller udbetales til en eller flere

virksomheder.

Forældelsesfristen på 5 år, jf. § 11 a,

stk. 5, sætter dog grænser for, hvor langt tilbage i tid

Konkurrencerådet kan gå, når der udstedes et påbud

efter stk. 1.

Offentlige midler

Begrebet »offentlige

midler« skal forstås bredt. Det omfatter

støtte ydet af såvel staten som af andre offentlige myndigheder,

f.eks. en kommunalbestyrelse. Som efter EU-praksis vil også midler, der

uddeles af en fond eller en institution, uden at et overordnet

forvaltningsorgan har indflydelse på den konkrete beslutning om

tildeling af støtte, kunne betragtes som offentlige midler,

såfremt en offentlig myndighed har udpeget denne fond eller institution

til at administrere støtten. Dette indebærer, at der er tale om

offentlige midler, hvis en offentlig myndighed opretter eller udpeger et

offentligt eller privat organ med henblik på at administrere

støtten. Som efter EU-praksis er det afgørende, om

støtten er modtaget som resultatet af en adfærd, der må

tilskrives en offentlig myndighed.

Til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed

Begrebet »erhvervsvirksomhed« skal i

overensstemmelse med begrebet i den gældende lov forstås bredt,

jf. bemærkningerne til den gældende lovs § 2, stk. 1 (jf. FT

1996/97, tillæg A, s. 3653, v. sp.). Dette indebærer, at begrebet

omfatter enhver økonomisk aktivitet, der foregår i et marked for

varer eller tjenester.

For at Konkurrencerådet kan udstede påbud

efter § 11 a, stk. 1, skal støtten være ydet til fordel for

bestemte former for erhvervsvirksomhed. At en støtte er »til fordel for« betyder, at

støtten skal udgøre en økonomisk eller finansiel fordel

for modtageren, som denne ikke ville have opnået under normale

markedsvilkår.

Ved vurderingen af, om offentlig støtte er ydet

på markedsvilkår, skal Konkurrencerådet følge det

markedsøkonomiske investorprincip, som anvendes ved administrationen

af EF-traktatens regler om statsstøtte. Dette indebærer, at

Konkurrencerådet skal undersøge, om den offentlige myndighed,

der yder støtten, har handlet ud fra samme økonomiske

parametre, som en privat investor ville gøre, når der indskydes

kapital, ydes lån m.v. til en anden virksomhed. Der skal således

foretages en sammenligning mellem de tiltag, som iværksættes af

en offentlig investor, når denne forfølger visse

økonomiske mål, og den fremgangsmåde, der følges af

en privat investor.

En offentlig myndighed, som tilfører egne

virksomheder økonomiske eller finansielle midler i kraft af

ejerforhold, bedømmes også efter det markedsøkonomiske

investorprincip.

Vurderingen af, om støtten er »til fordel for« vil i

praksis ofte være sammenfaldende med vurderingen af, om støtten

er konkurrenceforvridende, idet det markedsøkonomiske investorprincip

indgår i begge vurderinger.

Støtten skal endvidere være til bestemte

former for erhvervsvirksomhed, hvilket vil sige, at den skal være

selektiv.

§ 11 a, stk. 2.

Betingelserne for, at Konkurrencerådet kan udstede

et påbud efter § 11 a, stk. 1, er, for det første, at den

pågældende støtte direkte eller indirekte har til

formål eller til følge at forvride konkurrencen. For det andet

er det et krav, at støtten ikke er lovlig i henhold til offentlig

regulering. Begge betingelser skal være opfyldt.

Det er Konkurrencerådet, som foretager vurderingen

efter nr. 1 af, om der foreligger konkurrenceforvridende offentlig

støtte, mens vurderingen efter nr. 2 af, om støtten er lovlig i

henhold til offentlig regulering, foretages af vedkommende minister, hhv.

tilsynsråd, jf. § 11 a, stk. 3. Vurderingerne efter § 11 a, stk. 2, vil

dog i flere tilfælde være sammenfaldende. Dette skyldes bl.a., at

det efter kommunalfuldmagten er forbudt for kommuner at yde støtte til

virksomheder eller enkeltpersoner, hvis det ikke sker på

markedsvilkår. Konkurrencerådets vurdering af støttens

konkurrencemæssige effekter vil derfor i en række tilfælde

kunne indgå i ressortmyndighedens vurdering af støttens

lovlighed, da en vurdering af, om støtten er givet på

markedsvilkår, ofte er sammenfaldende med en vurdering af, om

støtten er konkurrenceforvridende.

Hvis støtten er omfattet af § 11 a, stk. 2, kan

såvel Konkurrencerådet som eksempelvis tilsynsmyndigheden

påbyde støtten bragt til ophør. Hvis alene betingelsen

efter § 11 a, stk. 2, nr. 1, er opfyldt, kan Konkurrencerådet ikke

udstede et påbud. I stedet kan Konkurrencerådet benytte

muligheden efter lovforslagets nr. 2 til at rette en henvendelse til

vedkommende myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for

konkurrencen som følge af den ydede støtte.

§ 11 a, stk. 2, nr. 1.

Den første betingelse, der skal være opfyldt,

for at Konkurrencerådet kan udstede påbud efter § 11 a, stk. 1,

er, at den støtte, der er ydet, direkte eller indirekte har til

formål eller til følge at forvride konkurrencen på det

danske marked eller en del heraf.

Den pågældende offentlige støtte skal

enten have til formål eller til følge at forvride konkurrencen.

Dette indebærer, at såvel støtte, der rent faktisk

forvrider konkurrencen, som støtte, der blot har

konkurrenceforvridning til formål, vil være omfattet. Det er med

andre ord ikke et krav, at der rent faktisk kan konstateres

konkurrenceforvridninger på det danske marked eller en del heraf som en

følge af støtten.

Når Konkurrencerådet vurderer, om den

offentlige støtte har til formål eller til følge at

forvride konkurrencen på det danske marked eller en del heraf, skal

rådet ikke blot vurdere det umiddelbare formål eller den

umiddelbare virkning af støtten, men også om der kan være

et indirekte konkurrenceforvridende formål, hhv. en indirekte

konkurrenceforvridende følge af den offentlige støtte.

Konkurrenceforvridende støtte

Begrebet er inspireret af EF-traktatens artikel 87,

hvorefter en af betingelserne for, at der foreligger ulovlig

statsstøtte er, at støtten »fordrejer eller truer med at fordreje

konkurrencevilkårene«. Det er således

tilstrækkeligt, at en konkurrenceforvridning truer pga.

statsstøtten. Hermed adskiller begrebet sig fra lovens § 6, hvorefter

en konkurrencebegrænsning er forbudt. En støtteordning kan

derfor godt forvride konkurrencen, uden at konkurrencen kan siges at

være begrænset.

Omvendt vil støtte som udgangspunkt ikke blive

betragtet som konkurrenceforvridende, hvis den gives efter et udbud på

gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende vilkår.

§ 11 a, stk. 2, nr. 2.

Det er yderligere et krav for et påbud efter § 11 a,

stk. 1, at den konkurrenceforvridende offentlige støtte ikke er lovlig

i henhold til offentlig regulering. Efter gældende dansk ret kan der

ikke lovligt ydes støtte til virksomheder eller enkeltpersoner,

medmindre støtten har hjemmel i offentlig regulering. Vurderingen af,

om der er hjemmel i offentlig regulering, foretages af vedkommende minister

eller tilsynsråd, jf. § 11 a, stk. 3.

Offentlig regulering

Begrebet »offentlig

regulering« skal forstås i overensstemmelse

med § 2, stk. 2, i den gældende lov, jf. FT 1996/97, tillæg A, s.

3653 h. sp. Det betyder, at begrebet omfatter love, bekendtgørelser,

aktstykker, generelle budgetregler samt reglerne om kommunernes ulovbestemte

opgaver (kommunalfuldmagten). Endvidere vil forpligtelser efter ratificerede

konventioner og EF-forordninger falde ind under begrebet »offentlig regulering«.

Spørgsmålet om, hvorvidt den

pågældende støtte er lovlig i henhold til offentlig

regulering, vil i visse tilfælde skulle ses i sammenhæng med

spørgsmålet om, hvorvidt støtten er omfattet af

EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Efter denne bestemmelse i EF-traktaten er

støtte, der ydes ved hjælp af statsmidler, som fordrejer eller

truer med at fordreje konkurrencevilkårene i Fællesmarkedet, ved

at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, forbudt. For at

støtte, som er omfattet af artikel 87, stk. 1, kan anses for lovlig,

skal sådan støtte anmeldes til Europa-Kommissionen, jf.

EF-traktatens artikel 88, stk. 3, inden den iværksættes med

henblik på, at Kommissionen kan vurdere, om støtten kan

godkendes som værende forenelig med det fælles marked, jf.

artikel 87, stk. 2 og 3.

Bestemmelsen i EF-traktatens artikel 88, stk. 3, er

umiddelbart anvendelig. Offentlig støtte, der er omfattet af

traktatens artikel 87, stk. 1, vil derfor ikke være lovlig i henhold

til offentlig regulering, medmindre anmeldelsespligten efter EF-traktatens

artikel 88, stk. 3, er opfyldt.

§ 11 a, stk. 3

Bestemmelsen fastlægger den myndighed, som er

kompetent til at træffe afgørelse om, hvorvidt den

pågældende støtte er lovlig i henhold til offentlig

regulering.

På det statslige område vil det som

udgangspunkt være vedkommende minister, der har udstedt reguleringen,

der træffer afgørelsen. På det kommunale område er

det typisk den kommunale tilsynsmyndighed, som er kompetent til at

afgøre dette spørgsmål. Indenrigsministeriet fører

tilsynet med Københavns og Frederiksberg Kommuner og amtskommunerne.

Det for hvert amt nedsatte tilsynsråd fører tilsynet med de

øvrige kommuner.

En afgørelse efter § 11 a, stk. 3, af, hvorvidt

støtten er lovlig i henhold til offentlig regulering, vil i visse

tilfælde indebære en vurdering af, om støtten er omfattet

af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. I disse sager forudsættes det

derfor, at Konkurrencestyrelsen sammen med vedkommende minister eller

vedkommende kompetente myndighed afklarer, om der kan være tale om

statsstøtte i EF-traktatens forstand, herunder om anmeldelsespligten

efter artikel 88, stk. 3, er tilsidesat. Det er dog Kommissionen, der er

enekomptent til at afgøre, om støtte er omfattet af

EF-traktatens artikel 87, stk. 1, herunder om støtten burde være

anmeldt efter artikel 88, stk. 3.

§ 11 a, stk. 4

Konkurrencerådet kan rette påbud om

tilbagebetaling af støtte til privatejet erhvervsvirksomhed,

selvejende institutioner samt helt eller delvist offentligt ejede

virksomheder, der drives i selskabsform. Der vil således kunne udstedes

påbud om tilbagebetaling over for aktieselskaber og interessentskaber,

der er helt eller delvis offentligt ejede.

Bestemmelsen bemyndiger endvidere erhvervsministeren til

at afklare, hvilke andre former for virksomheder et påbud om

tilbagebetaling kan rettes mod. Med begrebet »selskabslignende « sigtes

eksempelvis mod virksomheder som Post Danmark, TV 2 og Danmarks Radio.

Der er ikke i ændringsforslaget åbnet mulighed

for, at der kan udstedes påbud om tilbagebetaling over for offentlige

myndigheder, der udøver erhvervsaktivitet, som ikke er særlig

udskilt fra myndighedsudøvelsen. Baggrunden for dette er, at de

bevilgende myndigheder under alle omstændigheder vil skulle bevilge et

beløb, der svarer til det beløb, der påbydes

tilbagebetalt. Derfor vil en bestemmelse om, at den offentlige myndighed i en

sådan situation skal tilbagebetale støtten, reelt være

virkningsløs.

§ 11 a, stk. 5

Krav om tilbagebetaling forældes som udgangspunkt 5

år efter, at støtten er udbetalt. Det er således

udbetalingstidspunktet, som er afgørende for beregningen af

forældelsesfristen, hvilket svarer til EU-praksis på

statsstøtteområdet. Det er uden betydning for fristens

beregning, om beslutningen om at yde støtte til en given virksomhed

ligger væsentligt forud for selve udbetalingen af støtten. Hvor

en støtteordning udbetales i rater, vil fristen for forældelse

skulle regnes fra udbetalingen af den enkelte rate.

Forældelsesfristen kan suspenderes, når

Konkurrencerådet på eget initiativ eller på baggrund af en

klage indleder en sag og frem til tidspunktet for rådets

afgørelse. Fristen suspenderes således ikke, når der er

indgivet anmeldelse efter stk. 6.

Konkurrencerådet beregner renter fra det tidspunkt,

hvor den ulovlige støtte var til støttemodtagerens

rådighed, og indtil der sker tilbagebetaling. Rentens størrelse

fastsættes i overensstemmelse med rentelovens § 5, stk. 1, jf.

lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986 med senere

ændringer.

Overtrædelse af et påbud udstedt i henhold til

§ 11 a, stk. 1, kan straffes med bøde, jf. ændringsforslag nr.

17 (§ 23, stk. 1, nr. 7), ligesom der kan pålægges

tvangsbøde for at undlade at efterkomme et påbud meddelt i

medfør af § 11 a, stk. 1, jf. lovens § 22.

§ 11 a, stk. 6

Konkurrencerådet kan efter anmeldelse erklære,

at en given offentlig støtte efter de forhold, som

Konkurrencerådet har kendskab til, ikke er konkurrenceforvridende, jf.

§ 11 a, stk. 2, nr. 1. Anmeldelse kan indgives af offentlige myndigheder,

før støtten udbetales.

Afgivelse af en sådan erklæring

forudsætter en anmeldelse til Konkurrencestyrelsen. En erklæring

fra Konkurrencerådet i medfør af stk. 6 indebærer i sig

selv, at der ikke vil kunne gives påbud om at bringe støtten til

ophør og om tilbagebetaling af støtten.

En erklæring efter § 11 a, stk. 6, binder

Konkurrencerådet, dog ikke i det omfang Konkurrencerådets

grundlag for afgørelsen ændrer sig, eller der gør sig

forhold gældende, som Konkurrencerådet ikke havde kendskab til,

da det traf afgørelsen. Virkningerne af en ikkeindgrebserklæring

er, at der ikke kan straffes efter ændringsforslag nr. 17 (§ 23, stk.

1, nr. 7), hvis Konkurrencerådet senere måtte nå frem til

en anden vurdering af samme forhold. Bødeimmuniteten forudsætter

dog, at myndigheden ved anmeldelsen ikke har afgivet urigtige eller

vildledende oplysninger.

En anmeldelse til Konkurrencerådet efter § 11 a,

stk. 6, kan ikke erstatte en anmeldelse til Europa-Kommissionen efter

traktatens artikel 88, stk. 3.

Til nr. 9

Der er tale om en ændring af, hvilke tærskler

der skal gælde ved fusionskontrol. Med ændringsforslaget skal de

deltagende virksomheder tilsammen have en samlet årlig omsætning

i Danmark på mindst 3,8 mia. kr. (§ 12, stk. 1, nr. 1), eller mindst

én af de deltagende virksomheder skal i Danmark have en samlet

årlig omsætning på mindst 3,8 mia. kr., og mindst én

af de øvrige deltagende virksomheder skal have en samlet årlig

omsætning på verdensplan på mindst 3,8 mia. kr. (§ 12, stk.

1, nr. 2).

Til nr. 10

En bagatelgrænse på 200 mio. kroner kan

indebære, at en række fusioner inden for f.eks. detailhandlen vil

være omfattet af fusionskontrollen - også selv om disse fusioner

i realiteten er af mindre betydning. Derfor hæves bagatelgrænsen

for fusionskontrol fra 200 mio. kr. til 300 mio. kr.

Til nr. 11

Med ændringsforslag nr. 11 foreslås der indsat

en forenklet procedure for forhåndsgodkendelse af visse planlagte

fusioner. Denne procedure omfatter planlagte fusioner, som ikke giver

anledning til konkurrencemæssige problemer, og hvor der derfor ikke er

behov for indgriben fra konkurrencemyndighedens side i form af vilkår

eller påbud. Bestemmelsen tager dermed sigte på at minimere de

administrative og praktiske byrder for virksomhederne.

Ændringsforslaget skal gøre det muligt for

virksomhederne på et tidligt tidspunkt i overvejelserne om fusion at

få en godkendelse af en planlagt fusion. Konkurrencerådet kan

efter ændringsforslaget træffe afgørelse om godkendelse af

en fusion, uden at det offentliggøres, at fusionen er anmeldt, og uden

at afgørelsen om godkendelsen offentliggøres. Dette skal

gøre det muligt for virksomhederne efterfølgende at vedtage de

fornødne beslutninger om at indgå fusionen.

I Konkurrencerådets afgørelse om godkendelse

vil der være fastsat et tidspunkt for offentliggørelse heraf.

Tidspunktet for offentliggørelsen af godkendelsen vil blive fastsat af

Konkurrencerådet i samarbejde med virksomhederne. Tidspunktet vil blive

fastsat under hensyntagen til, hvornår virksomhederne endeligt

beslutter at fusionere, jf. § 12 b, stk. 1. Der kan enten være aftalt

en dato for offentliggørelsen, eller offentliggørelsen kan

eksempelvis være betinget af, at virksomhederne beslutter at

indgå fusionen.

Proceduren i § 12 c, stk. 7, finder ikke anvendelse i

sager, hvor forhåndskontakterne mellem konkurrencemyndigheden og

virksomhederne viser, at en godkendelse af en planlagt fusion ikke er

åbenbar. Det kan f.eks. skyldes, at en offentliggørelse af den

planlagte fusion viser sig nødvendig for at få et klart kendskab

til eventuelle konkurrenceproblemer, som fusionen kan give anledning til. Det

kan f.eks. også skyldes, at allerede foreliggende oplysninger viser, at

en planlagt fusion vil kunne give anledning til konkurrencemæssige

problemer, og hvor Konkurrencerådet finder, at der til godkendelsen af

en fusion skal knyttes vilkår eller påbud, jf. lovforslagets nr.

12 (§ 12 e). Tilsvarende vil det være tilfældet i sager, hvor

Konkurrencerådet finder, at en anmeldt fusion bør forbydes, jf.

nr. 12 (§ 12 c, stk. 1). I sådanne tilfælde skal

Konkurrencerådet meddele virksomhederne, at fusionen ikke kan

opnå godkendelse efter proceduren i ændringsforslagets § 12 c,

stk. 7, jf. § 12 c, stk. 8. Konkurrencerådet kan dermed ikke forbyde en

fusion efter ændringsforslagets § 12 c, stk. 7, men kun bestemme, at

den forenklede procedure i stk. 7 ikke finder anvendelse.

Konkurrencerådets afgørelse efter § 12 c, stk. 8, vil være

en processuel afgørelse, som ikke kan påklages.

Giver Konkurrencerådet afslag på godkendelse

efter § 12 c, stk. 7, kan virksomheden trække anmeldelsen tilbage eller

anmode om, at der først træffes afgørelse efter andre

bestemmelser i lovens kapitel 4, når anmeldelsespligten efter § 12 b,

stk. 1, er indtrådt. Der sker ingen offentliggørelse af

Konkurrencerådets afgørelser efter § 12 c, stk. 8.

Vælger virksomhederne at trække anmeldelsen

tilbage, men fortsætter arbejdet med at tilrettelægge en fusion,

skal beslutningen m.v. om at gennemføre fusionen anmeldes efter

bestemmelsen i § 12 b, stk. 1. Herefter følger behandlingen af den nye

anmeldelse den almindelige procedure i lovforslagets § 12 d. Virksomhederne

kan også vælge helt at opgive fusionen, hvorefter sagen

afsluttes.

Til nr. 12

Dette er en konsekvensændring som følge af

ændringsforslag nr. 7 (§ 11, stk. 6) og nr. 8 (§ 11 a, stk. 4, 2. pkt.,

og stk. 6, 2. pkt.).

Til nr. 13

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at ændre

Konkurrencerådets sammensætning og beslutningsproces, hvorfor

lovforslagets nr. 16 udgår. Det vil imidlertid i

Konkurrencerådets forretningsorden blive præciseret, at den, som

afgørelsen retter sig til, får mulighed for at komme med et kort

mundtligt indlæg for Konkurrencerådet, forinden rådet

træffer afgørelse i sagen.

Til nr. 14

Med ændringsforslaget indføres der en

særskilt bestemmelse om partshøring i konkurrenceloven.

Ændringsforslaget er et supplement til reglerne om partshøring i

forvaltningsloven. Ændringsforslaget indeholder to ændringer i

relation til den gældende konkurrencelov og praksis herefter. Dels vil

partshøringen komme til at omfatte det samlede udkast til

Konkurrencerådets beslutningsgrundlag, dels indføres der en

lovfæstet minimumsfrist for partshøring på 3 uger.

Efter hidtidig praksis foretages der kun

partshøring over sagens faktiske omstændigheder, der er af

væsentlig betydning for sagens afgørelse. Efter

ændringsforslaget vil høringsgrundlaget omfatte hele udkastet

til afgørelse i den konkrete sag. Dette medfører, at en part i

en sag vil få mulighed for at kommentere Konkurrencestyrelsens

vurdering og indstilling i sagen. Dermed vil partshøringen også

komme til at omfatte sagens retlige omstændigheder.

Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at

der kun foreligger pligt til partshøring, hvis oplysningerne ved

sagens afgørelse er til ugunst for den pågældende part.

Dette princip videreføres med forslaget. Det vil således kun

være i de tilfælde, hvor der efter forvaltningsloven er pligt til

at foretage partshøring, at partshøringen dels vil omfatte hele

udkastet til afgørelse, dels skal overholde en vis

minimumsperiode.

Efter forvaltningsloven kan myndigheden fastsætte en

frist for afgivelse af partens udtalelse. Denne frist vil efter

ændringsforslaget mindst udgøre 3 uger. Ved en frist på 3

uger tages der hensyn til det ofte omfangsrige materiale og sagernes

kompleksitet. Endvidere vil en frist på 3 uger gøre det muligt

for parten at lade en sagkyndig foretage en grundig vurdering af sagen. Hvis

parten i forbindelse med høringen anmoder om at få fristen

forlænget, kan styrelsen i overensstemmelse med hidtidig praksis

forlænge fristen.

Partshøringen iværksættes, når

sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at sagen er klar til

afgørelse. I det omfang høringen giver anledning til

kommentarer fra parten, skal disse undersøges og i givet fald

indarbejdes i det udkast til afgørelse, som herefter forelægges

Konkurrencerådet.

Der vil som udgangspunkt ikke skulle foretages en fornyet

partshøring over det ændrede udkast til afgørelse, som

partens bemærkninger til det første beslutningsudkast har givet

anledning til. Kun i det omfang partshøringen har givet anledning til

væsentlige ændringer i beslutningsudkastet til ugunst for parten,

vil der skulle foretages en fornyet partshøring af udkast til

afgørelse. I forbindelse med denne anden partshøring vil parten

som udgangspunkt have en frist på tre uger til at afgive en udtalelse,

medmindre undtagelserne i forvaltningslovens § 19, stk. 2, finder

anvendelse.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, er der i visse

situationer ikke pligt til at foretage partshøring. Dette gælder

eksempelvis, hvis partens interesser i, at sagens afgørelse

udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til

offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan

udsættelse, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3.

Ændringsforslaget indebærer derfor, at der i de situationer, som

er omfattet af forvaltningslovens § 19, stk. 2, undtagelsesvis vil kunne

undlades at foretage partshøring, eller der vil kunne fastsættes

en kortere frist for partshøringen.

I lovforslagets bestemmelser om fusionskontrol er der

indsat frister for, hvornår en afgørelse senest skal

træffes af Konkurrencerådet. I disse sager vil det ikke

være muligt på grund af de korte frister for sagernes behandling

at have en høringsfrist på 3 uger. Samtidig er der heller ikke

samme behov for en lang frist, idet der i fusionssager ofte vil være en

tæt dialog mellem Konkurrencestyrelsen og de fusionerende virksomheder

under forberedelsen af fusionen eller under Konkurrencestyrelsens behandling

af en anmeldt fusion. For at sikre en effektiv beslutningsproces og samtidig

overholde de lovbestemte frister bør Konkurrencerådet derefter

kunne fastsætte en kortere frist for partshøring i

fusionssager.

Til nr. 15

Med ændringsforslaget sikres, at

Konkurrencerådets afgørelser efter ændringsforslag nr. 5

(§ 11, stk. 2) og nr. 8 (§ 11 a, stk. 1, og stk. 6, 1. pkt.) kan indbringes

for Konkurrenceankenævnet.

Til nr. 16

Bestemmelsen har til formål at udelukke tredjemands

mulighed for at anke Konkurrencerådets afgørelser truffet efter

bestemmelserne i kapitel 4 om fusionskontrol.

Til nr. 17

Når en virksomhed har overtrådt en af

bestemmelserne i konkurrenceloven, kan Konkurrencestyrelsens direktør

beslutte, at der skal rettes henvendelse til anklagemyndigheden med henblik

på, at der rejses tiltale for overtrædelse af loven. Ved

beslutningen om at oversende en sag til anklagemyndigheden indgår

overtrædelsens grovhed i vurderingen. Dette gælder også,

når den nye adgang til at straffe for

førstegangsovertrædelse af konkurrencelovens forbud mod misbrug

af dominerende stilling ønskes benyttet, jf. ændringsforslag nr.

17 (§ 23, stk. 1, nr. 4), idet kun grove

førstegangsovertrædelser bør straffes.

Finder anklagemyndigheden, at den pågældende

sag er egnet til at blive indbragt for domstolene, udarbejdes anklageskrift

med nedlæggelse af bødepåstand.

Domstolene afgør herefter, om der foreligger en

overtrædelse af loven, og om denne har været forsætlig

eller groft uagtsom. I bekræftende fald er det ligeledes domstolene,

der afgør bødens størrelse.

Efter strafbestemmelserne i den gældende lov kan

bl.a. den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder

forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler, straffes med bøde.

En virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt misbruger en

dominerende stilling, kan ligeledes straffes med bøde. Efter den

gældende lov er det dog en betingelse, at den pågældende

virksomhed inden for de seneste fem år har fået et påbud

vedrørende et tilsvarende misbrug af en dominerende stilling.

Ændringsforslaget medfører, at der

indføres bødestraf for overtrædelse af vilkår,

indeholdt i en fritagelse efter § 8, stk. 3. Endvidere foreslås der

efter den 1. juli 2002 indført bødestraf, første gang en

eller flere virksomheder overtræder forbudet mod misbrug af en

dominerende stilling i § 11, stk. 1. I en overgangsperiode fra den

1. oktober 2000 til den 30. juni 2002 er det, ligesom efter den

gældende lov, en betingelse, at den pågældende virksomhed

inden for de seneste fem år har fået et påbud

vedrørende et tilsvarende misbrug af en dominerende stilling.

Overtrædelse af visse af bestemmelserne om fusionskontrol samt af

bestemmelserne i lovforslagets nr. 25 (§ 23 a) om artikel 81 og 82 i

EF-traktaten foreslås ligeledes at kunne straffes med bøde.

Det følger af strafbetingelsen i stk. 1, at

virksomheder, der har modtaget erklæring fra Konkurrencerådet

efter § 9, efter § 11, stk. 2 (bindende forhåndsbesked) eller

efter § 11, stk. 5 (ikke-indgrebserklæring), ikke vil kunne

straffes. Sådanne erklæringer bevirker, at kravet om

forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse ikke kan anses for

opfyldt.

Generelt bør bødeniveauet ved

overtrædelse af konkurrenceloven følge danske retstraditioner

for overtrædelser af erhvervslovgivning i øvrigt. Det må

dog herved understreges, at der ikke findes ét bødeniveau for

overtrædelse af dansk erhvervslovgivning, men at bødeniveauet

varierer fra lov til lov, og at bøden i den konkrete sag

afhænger af en række forhold, herunder af overtrædelsens

grovhed, varighed og af, om virksomheden tidligere har overtrådt de

pågældende regler.

Ved udmåling af bøder for overtrædelser

af dansk lovgivning tages der i almindelighed udgangspunkt i en opnået

eller tilsigtet økonomisk gevinst i det omfang, den kan beregnes, samt

i overtrædelsens grovhed og varighed.

I de situationer, hvor der idømmes en bøde,

vil det i strafudmålingen indgå, om der er tale om en mindre

overtrædelse, en alvorlig overtrædelse eller en meget alvorlig

overtrædelse.

En mindre alvorlig overtrædelse kan være en

konkurrencebegrænsende vertikal aftale med en beskeden virkning

på det relevante marked. Eksempelvis en bestemmelse i en

eneforhandlingsaftale, der forbyder eneforhandleren at levere til kunder uden

for området, og som aldrig har været håndhævet. Et

andet eksempel kan være en eksklusiv købsforpligtelse for en

forhandler, og som løber i mere end 5 år.

En alvorlig overtrædelse kan f.eks. bestå i en

vertikal aftale vedrørende fastsættelse af bindende

mindstepriser ved videresalg. Et andet eksempel kan være en horisontal

konkurrencebegrænsende aftale, hvor to producenter f.eks. i

fællesskab har udviklet et produkt og i forbindelse hermed aftaler at

afstå fra at konkurrere med hinanden ved salget af produktet. Endelig

kan et misbrug af dominerende stilling være en alvorlig

overtrædelse.

Som eksempel på de meget alvorlige

overtrædelser kan nævnes pris- eller markedsopdelingskarteller,

som omfatter de væsentligste aktører på markedet. Det kan

også være tilfælde, hvor en virksomhed med en

monopolstilling forsøger at fastholde denne ved en flerhed af misbrug.

Når det drejer sig om varigheden af

overtrædelsen, kan der sondres mellem en overtrædelse af kortere

varighed (mindre end 1 år), mellemlang varighed (1-5 år) eller af

lang varighed (over 5 år).

Bødebeløbet kan forhøjes eller

nedsættes, alt efter om der foreligger skærpende eller

formildende omstændigheder.

Eksempler på skærpende omstændigheder er

en eller flere virksomheders gentagne overtrædelser af samme art,

forsøg på at hindre en undersøgelse og nægtelse af

samarbejde med myndighederne, en ledende rolle eller rollen som

initiativtager til overtrædelsen, pression udøvet over for andre

virksomheder eller en ulovlig merfortjeneste.

Blandt de formildende omstændigheder er eksempelvis

passiv deltagelse i overtrædelsen, ikke-overholdelse af den

konkurrencebegrænsende aftale m.v., der udgør en

overtrædelse, en overtrædelse, som er blevet bragt til

ophør, begrundet tvivl hos virksomheden om, hvorvidt der forelå

en overtrædelse, eller hvis virksomheden har samarbejdet med

myndighederne.

Med henblik på at kombinere anvendelsen af

bødeberegningen med princippet i straffelovens § 51, stk. 3,

om den skyldiges betalingsevne bør det tilstræbes, at der i

vurderingen af størrelsen af den endelige bødepåstand

også indgår en vurdering af den pågældende

virksomheds mulighed for at betale bøden. I denne sammenhæng

må det forventes, at der vil blive foretaget en vurdering af

virksomhedens soliditet for at afgøre, om virksomhedens overlevelse

trues. Udgangspunktet vil være, at der skal være tale om en

følelig bødestraf.

I det omfang en konkurrencebegrænsning i strid med

loven påfører en fysisk eller juridisk person et tab, vil der

typisk være tale om en retsstridig handling, som kan gøre det

muligt for den skadelidte at søge erstatning gennem et civilt

søgsmål. Da dette imidlertid følger af dansk rets

almindelige regler, er det ikke fundet nødvendigt at indsætte en

udtrykkelig bestemmelse herom.

Stk. 1, nr. 1.

For at sikre, at forbudet i lovens § 6, stk. 1, mod

konkurrencebegrænsende aftaler m.v. bliver effektivt, kan der straffes

for forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af lovens § 6,

stk. 1. Bestemmelsen viderefører § 23, stk. 1, nr. 1, i

den gældende lov.

Stk. 1, nr. 2.

Lovforslagets nr. 22 (§ 22) om tvangsbøder vil

være det primære middel til at sikre opfyldelse af vilkår

meddelt efter lovens § 8, stk. 3, 3. pkt. Således vil der

kunne pålægges tvangsbøder, indtil et vilkår

efterkommes. Disse tvangsbøder er endvidere tillagt

udpantningsret.

Der kan dog foreligge særlige situationer, hvor en

tilbagekaldelse efter lovens § 8, stk. 5, af en fritagelse

kombineret med en bøde for en forsætlig eller groft uagtsom

overtrædelse af et påbud vil være det bedste middel for

konkurrencen på markedet.

På denne baggrund foreslås der indført

hjemmel til at straffe en virksomhed med bøde for manglende

overholdelse af et vilkår, jf. § 8, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 1, nr. 3

For at sikre, at der ikke kan straffes for

førstegangsovertrædelser af forbudet mod dominerende stilling,

før der har været god tid til at vurdere, om den nye bestemmelse

om markedsafgrænsning virker efter hensigten, jf. ændringsforslag

nr. 4, fastholdes bestemmelsen om, at der ikke straffes for

førstegangsovertrædelse af forbudet i § 11, stk. 1, indtil den

30. juni 2002.

Stk. 1, nr. 4

Efter den 1. juli 2002 indføres der hjemmel til at

pålægge en virksomhed bøde, når den første

gang overtræder forbudet i § 11, stk. 1, mod misbrug af

dominerende stilling.

Det vil - som hidtil - være et krav, at det kan

bevises, at en eller flere virksomheder har en dominerende stilling, og at

den dominerende stilling er misbrugt. Har Konkurrencerådet allerede

truffet afgørelse herom, vil domstolene nok i vidt omfang lægge

denne afgørelse til grund. Hvad derimod angår

spørgsmålet om strafbarhed, forudsætter dette, at

tilregnelseskravet om forsæt eller grov uagtsomhed er opfyldt for

samtlige elementer i gerningsindholdet. Der skal således foreligge

bevis for, at virksomheden var vidende om - eller burde vide - at den havde

en dominerende stilling, hhv. bevis for, at virksomheden havde til hensigt at

misbruge denne eller handlede groft uagtsomt ved sin optræden.

For så vidt angår

førstegangsbøder i forbindelse med misbrug af dominerende

stilling, må det fremhæves, at en virksomhed kan være i en

undskyldelig uvidenhed om sin markedsposition, hvorfor det ikke er rimeligt

at straffe virksomheden. I sådanne sager vil kravet om, at virksomheden

har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, sikre, at virksomheden

ikke kan straffes.

Samtidig rejser anklagemyndigheden alene tiltale i sager,

hvor anklagemyndigheden finder, at den tiltalte kan dømmes. Hvor

virksomheden befinder sig i en undskyldelig uvidenhed om sin markedsposition,

bør der således ikke rejses tiltale.

Hvis en virksomhed har fået en bindende

forhåndsbesked, jf. ændringsforslag nr. 5, om at virksomheden

ikke er dominerende, vil den ikke kunne straffes.

Stk. 1, nr. 5

Med indførelsen af fusionskontrol er det

nødvendigt at sikre, at der sker anmeldelse af fusioner, jf.

lovforslagets nr. 12 (§ 12 b, stk. 1). Der foreslås derfor

indført bødestraf for overtrædelse af anmeldelsespligten

i § 12 b, stk. 1. Dette gælder såvel for manglende

anmeldelse som ved for sen anmeldelse af en fusion.

Ved udmålingen af en bøde for manglende eller

for sen anmeldelse skal der tages udgangspunkt i overtrædelsens art og

grovhed. Tilsidesættelse af anmeldelsespligten må betragtes som

en alvorlig overtrædelse, fordi den bidrager til at modvirke

formålet med fusionskontrolbestemmelserne.

Ved overtrædelse af anmeldelsespligten i § 12

b, stk. 1, betragtes det som en skærpende omstændighed, hvis

fusionen har haft konkurrenceskadelige virkninger, ligesom de deltagende

virksomheders størrelse samt overtrædelsens varighed bør

indgå i udmålingen af bøden.

Stk. 1, nr. 6

Der foreslås mulighed for at pålægge en

bøde for forsætlig eller groft uagtsom gennemførelse af

en anmeldelsespligtig fusion på trods af nedlagt forbud herimod, jf.

lovforslagets nr. 12 (§ 12 c, stk. 1). Virksomhedernes overholdelse

af Konkurrencerådets forbud er en betingelse for en effektiv

fusionskontrol.

Efter lovforslagets nr. 12 (§ 12 c, stk. 5, 1.

pkt.) må en fusion, der er omfattet af fusionskontrollen, ikke

gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt denne.

Bestemmelsen skal sikre, at rådet kan foretage en effektiv

forudgående fusionskontrol. En overtrædelse heraf vil bringe hele

formålet med fusionskontrollen i fare, hvilket er baggrunden for, at en

overtrædelse af bestemmelsen foreslås bødebelagt.

Bestemmelsen i § 23, stk. 1, nr. 6, har som

supplement til bestemmelsen om tvangsbøder, jf. lovforslagets nr. 22

(§ 22), til formål at sikre, at de deltagende virksomheder

overholder de vilkår eller påbud, som Konkurrencerådet i

forbindelse med lovforslagets nr. 12 om fusionskontrol kan udstede.

Det gælder for det første vilkår eller

påbud knyttet til en dispensation efter § 12 c, stk. 6, fra

forbudet i § 12 c, stk. 5, 1. pkt., mod at gennemføre en

fusion inden Konkurrencerådet har godkendt denne. Herved sikres det

bl.a., at en dispensation til at gennemføre en fusion, inden

Konkurrencerådets godkendelse foreligger, ikke misbruges.

For det andet drejer det sig om vilkår eller

påbud, som Konkurrencerådet efter § 12 e har knyttet til en

godkendelse af en fusion. Herved sikres det, at de deltagende virksomheder

overholder de over for Konkurrencerådet afgivne tilsagn, der skal

fjerne de skadelige virkninger af en fusion.

I begge tilfælde vil manglende overholdelse af

udstedte vilkår eller påbud være at betragte som en

alvorlig overtrædelse af loven, idet disse vilkår eller

påbud netop har været en afgørende forudsætning for

en dispensation, hhv. en godkendelse af en fusion.

Endvidere vil overtrædelse af et påbud om

opløsning af en fusion efter § 12 g kunne sanktioneres med

bøde. Overholdes Konkurrencerådets påbud ikke, vil

formålet med fusionskontrol ikke kunne nås. Dette betragtes

derfor som en meget grov overtrædelse af loven.

Stk. 1, nr. 7

Bestemmelsen er en videreførelse af § 23,

stk. 1, nr. 4, i den gældende lov.

Med henblik på at sikre opfyldelsen af de

påbud, som Konkurrencerådet efter loven kan udstede, kan der

straffes for manglende overholdelse af et påbud. Det drejer sig om

påbud om at bringe en overtrædelse af forbudet mod

konkurrencebegrænsende aftaler til ophør, jf. lovens § 6,

stk. 1, jf. stk. 4, påbud om at ophøre med at misbruge

en dominerende stilling, jf. lovens § 11, stk. 1, jf. stk. 4,

samt påbud om at bringe konkurrenceforvridende støtte til

ophør, jf. ændringsforslag nr. 8 (§ 11 a, stk. 1).

Stk. 1, nr. 8

Bestemmelsen er en videreførelse af § 23,

stk. 1, nr. 6, i den gældende lov, hvorefter der kan straffes for

ikke at efterkomme Konkurrencerådets krav om oplysninger efter

§ 17.

Stk. 1, nr. 9

Med den gældende bestemmelse i lovens § 23,

stk. 1, nr. 5, kan der straffes for afgivelse af urigtige oplysninger

m.v. til Konkurrencerådet eller Konkurrenceankenævnet.

Ændringsforslaget præciserer, at det også er forbundet med

bødestraf at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til

Konkurrencestyrelsen eller fortie forhold af betydning for den

pågældende sag.

Stk. 1, nr. 10

Tildelingen af beføjelser til

Konkurrencerådet til at anvende artikel 81, stk. 1, og artikel 82

i EF-traktaten, jf. lovforslagets nr. 25 (§ 23 a), medfører et

behov for at fastsætte sanktioner for overtrædelse heraf.

Medlemsstaterne er forpligtet til at retsforfølge og sanktionere

overtrædelser af EF-reguleringen efter samme regler, som gælder

for overtrædelser af national ret af samme art og grovhed, og

sanktionen skal være effektiv, afskrækkende og proportional.

Til nr. 18

Der er i stk. 1 tale om en konsekvensændring som

følge af ændringsforslag nr. 13.

Bestemmelsen i stk. 2 er en overgangsbestemmelse, der er

rettet mod konkurrenceforvridende støtte, jf. ændringsforslag

nr. 8, (§ 11 a) som dels er ydet før lovens ikrafttræden, dels

er ydet i løbet af de tre første måneder efter, at loven

er trådt i kraft.

En beslutning truffet før lovens ikrafttræden

om at yde konkurrenceforvridende støtte vil, uanset om støtten

udbetales efter lovens ikrafttræden eller ej, ikke kunne være

genstand for et påbud om ophør eller tilbagebetaling.

En beslutning truffet efter lovens ikrafttræden om

at yde støtte en gang ud i fremtiden vil ligeledes ikke kunne

være genstand for et påbud om ophør eller tilbagebetaling,

forudsat at støtten inden den 1. januar 2001 er anmeldt til

Konkurrencerådet med henblik på en ikkeindgrebserklæring

efter § 11 a, stk. 6.

Frode Sørensen (S)

nfmd.

Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S)

René Skau Björnsson (S)

Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF)

Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)

Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V)

Pia Larsen (V) Kim Andersen (V)

Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF)

Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til

erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 8, 15, 23, 24, 32-41, 45, 47, 50,

51, 53, 54, 56-60 og 64 er optrykt efter ønske fra Det Konservative

Folkeparti. Spørgsmål 67 og 68 er optrykt efter ønske fra

Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Spørgsmål 8:

Hvordan sikres sammenhæng mellem fusionskontrollen

og reglerne om godkendelser i den finansielle lovgivning?

Svar:

Bank- og sparekasseloven indeholder regler om godkendelse

af fusioner af pengeinstitutter. Lignende regler gælder for fusioner

mellem realkreditinstitutter og mellem forsikringsselskaber. Fusioner mellem

pengeinstitutter eller realkreditinstitutter skal godkendes af

økonomiministeren, hvorimod fusioner mellem forsikringsselskaber skal

godkendes af Finanstilsynet. Det primære formål med

fusionsreglerne i den finansielle sektor er imidlertid ikke at sikre

opretholdelse af konkurrence, men at føre tilsyn med virksomhedernes

solvens.

En fusion i den finansielle sektor vil således i

visse tilfælde skulle godkendes af to myndigheder. Der vil derfor

skulle finde et samarbejde sted mellem de berørte myndigheder og

Konkurrencerådet.

Spørgsmål 15:

Ministeren bedes redegøre for de svenske og finske

erfaringer med fusionskontrol, herunder for, om de konkurrencemæssige

resultater af fusionskontrollen har stået mål med de

administrative byrder, som fusionskontrollen har påført

virksomhederne og myndighederne.

Svar:

De gældende svenske regler om fusionskontrol stammer

fra 1993. Reglerne er løbende blevet revideret. Ved den seneste

svenske lovændring, som trådte i kraft 1. april 2000, overvejede

man behovet for fusionskontrol. I den forbindelse blev det i lovforslaget

bl.a. anført, at fusionskontrolregler har en betydelig positiv effekt,

fordi de gør det muligt at forhindre konkurrenceskadelige fusioner.

Det konkluderes, at regler om kontrol med fusioner derfor fortsat skal

indgå i konkurrenceloven.

Det kan videre oplyses, at de svenske myndigheder i 1999

traf 164 beslutninger i anmeldte fusionssager. Ingen fusioner blev forbudt,

men i ca. 10 sager var godkendelsen kombineret med, at virksomhederne afgav

tilsagn om konkurrencefremmende foranstaltninger.

I Finland trådte regler om fusionskontrol i kraft

den 1. oktober 1998. I 1999 blev der i Finland truffet 81 afgørelser i

fusionssager. Ingen fusioner blev forbudt, men i 5 sager var godkendelsen

kombineret med, at virksomhederne gav tilsagn om konkurrencefremmende

foranstaltninger. Herudover er det endnu for tidligt at sige noget om de

finske erfaringer med fusionskontrol.

Spørgsmål 23:

Lovbemærkningerne lægger op til, at

bøder i konkurrencesager her i landet fremover skal kunne

udmåles i henhold til Europa-Kommissionens retningslinjer for metoder

til fastsættelse af bøder. Ministeren bedes redegøre for,

om dette betyder, at vi fremover vil kunne se bøder på op til 10

pct. af virksomhedernes omsætning. Finder ministeren det i

øvrigt i overensstemmelse med princippet om retssikkerhed, at

retningslinjer for udmåling af bøder fastsættes i

bemærkningerne og ikke i selve lovteksten.

Svar:

Der henvises til mit ændringsforslag vedr. L 242

oversendt til Erhvervsudvalget den 17. maj 2000.

Det følger af ændringsforslaget, at »generelt bør bødeniveauet ved

overtrædelse af konkurrenceloven følge danske retstraditioner

for overtrædelse af erhvervslovgivningen i øvrigt. Det må

dog herved understreges, at der ikke findes ét bødeniveau for

overtrædelse af dansk erhvervslovgivning, men at bødeniveauet

varierer fra lov til lov, og at bøden i den konkrete sag

afhænger af en række forhold, herunder at overtrædelsens

grovhed, varighed og af, om virksomheden tidligere har overtrådt de

pågældende regler«.

Det er domstolene, der afgør, hvilken bøde

der skal pålægges for overtrædelsen i det enkelte

tilfælde. Det er tillige ved domstolene, at en egentlig

bødepraksis for overtrædelse af konkurrencelovgivningen vil

blive fastlagt.

Spørgsmål 24:

Det følger af ministerens lovforslag, at en

tredjepart - f.eks. en konkurrent vil have adgang til at påklage

Konkurrencerådets godkendelse af en fusion til

Konkurrenceankenævnet. Hvordan vil ministeren sikre, at sådanne

tredjeparter ikke trænerer fusionssager?

Svar:

Der henvises til mit ændringsforslag vedr. L 242

oversendt til Erhvervsudvalget den 17. maj 2000.

Det følger af mit ændringsforslag, at

tredjeparter, herunder konkurrenter, ikke kan påklage

Konkurrencerådets godkendelse af en fusion til

Konkurrenceankenævnet. Som følge heraf kan tredjeparter ikke

trænere en fusionssag ved at indbringe Konkurrencerådets

afgørelser for Konkurrenceankenævnet.

Spørgsmål 32:

Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser det har for

en myndighed, hvis den ikke som foreslået i lovforslaget træffer

afgørelse senest 8 uger efter modtagelsen af Konkurrencerådets

henvendelse om, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er omfattet af

lovens § 2, stk. 2.

Svar:

Der er i lovforslaget ikke knyttet bestemmelser om straf,

tvangsmidler el.lign. til en myndigheds manglende overholdelse af pligten

til at træffe afgørelse i § 2, stk. 2-spørgsmål

inden for 8 uger.

Det er ikke fundet nødvendigt med strafansvar for

overtrædelse af bestemmelsen, idet en overtrædelse vil kunne have

offentligretlige følger, herunder eventuel påtale fra

ombudsmanden.

Spørgsmål 33:

Ministeren bedes oplyse, hvilke eksempler der er på,

at en myndighed ikke har fundet, at en konkurrencebegrænsning er en

direkte eller nødvendig følge af en regulering. Ministeren

bedes endvidere oplyse, hvor stor en andel disse eksempler udgør i

forhold til det samlede antal henvendelser.

Svar:

I sager der vedrører offentlige

konkurrencebegrænsninger, vil det ofte være nødvendigt for

konkurrencemyndigheden at forespørge den regulerende myndighed, om

konkurrencebegrænsningen er en direkte eller nødvendig

følge af offentlig regulering.

Konkurrencestyrelsen har oplyst, at der er en række

eksempler på, at myndigheden ved forespørgslen ikke har fundet,

at en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig

følge af en regulering. Disse eksempler udgør omkring en

tredjedel af det samlede antal henvendelser vedrørende offentlig

regulering siden lovens ikrafttræden, og er nævnt herunder.

Herning Kommune i en sag om cafépriser

Justitsministeriet i en sag om

retshjælpsforsikringen

Sundhedsministeriet i en sag om amternes aftaler med Falck

om patientbefordring

Færdselsstyrelsen i en sag om bindende

maksimaltakster for taxikørsel

Miljøministeriet i en sag om vedtægter for

affaldsselskabet Reno Nord

Boligministeriet i en sag om standardaftalerne om

skorstensfejning

Skatteministeriet i en klage over Dansk Tipstjeneste

Spørgsmål 34:

Er ministeren enig med sin forgænger i, at et marked

afgrænset til høje, justerbare barnestole er et eksempel

på en meget snæver markedsafgrænsning, hvor hensynet til

den potentielle konkurrence og den forventede udvikling i substituerbarheden

vil kunne føre til en bredere afgrænsning (end før den

nugældende konkurrencelovs ikrafttræden)?

Spørgsmål 35:

Dersom svaret på foregående

spørgsmål er bekræftende, bedes ministeren redegøre

for, hvorledes dette har udmøntet sig i den hidtidige

markedsafgrænsning. Der kan i den forbindelse henvises til den

tidligere erhvervsministers svar til Folketinget ved konkurrencelovens

tilblivelse om, at den nugældende praksis er et problem og ikke

bør videreføres (f.eks. sådan, at en fabrikants reoler

eller fjernsyn kan anses for et marked i sig selv, uanset at andre reoler

m.v. må anses for alternativer)?

Svar:

Der henvises til mit ændringsforslag vedr. L 242

oversendt til Erhvervsudvalget den 17. maj 2000.

Ændringsforslaget indeholder et forslag til en

lovbestemmelse om markedsafgrænsning. Efter bestemmelsen skal

afgrænsningen af det relevante marked ske på grundlag af

undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitution og den

potentielle konkurrence. Den potentielle konkurrence skal undersøges,

når de involverede virksomheders stilling på det relevante marked

er blevet dokumenteret, og denne stilling giver anledning til tvivl om,

hvorvidt loven er overtrådt.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til

ændringsforslaget, at principperne om udbudssubstitution og potentiel

konkurrence vil indebære, at et produkt, der alene adskiller sig fra

andre produkter med samme funktionalitet ved eksklusivt design eller prestige

tilknyttet produktet, ikke vil udgøre et særskilt produktmarked.

Årsagen hertil er, at sådanne konkurrencefordele må

betragtes som mulige for konkurrerende virksomheder at overvinde gennem deres

egen designudvikling, markedsføring m.v.

Spørgsmål 36:

Ministeren bedes belyse de negative virkninger, som

fusionskontrol kan have for danske virksomheders mulighed for at få en

størrelse, der sikrer international konkurrencedygtighed.

Svar:

Formålet med fusionskontrol er ikke at forhindre

fusioner og dermed virksomhedernes mulighed for at få en

størrelse, der sikrer international konkurrenceevne. Formålet er

derimod at sikre, at fusionerne ikke gennemføres på en

sådan måde, at de udelukker effektiv konkurrence til skade for de

øvrige aktører på markedet, herunder konkurrenter og

forbrugerne. Fusionskontrol åbner mulighed for hvis myndigheden

finder, at fusionen har skadelige virkninger for konkurrencen - at

virksomhederne kan tilbyde at fjerne de skadelige virkninger og derved

få fusionen godkendt.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af

spørgsmål 15 (L 242 - bilag 9) vedrørende de svenske

erfaringer med fusionskontrol. Det fremgår heraf, at der i Sverige i

1999 blev truffet 164 beslutninger i anmeldte fusionssager. Ingen af disse

beslutninger omfattede forbud mod en fusion. Alene i ganske få

tilfælde var det nødvendigt, at virksomhederne afgav tilsagn om

konkurrencefremmende foranstaltninger i tilknytning til de svenske

myndigheders godkendelse af fusionerne.

Spørgsmål 37:

Ministeren bedes oplyse, hvorledes

omsætningsgrænser med hensyn til fusionskontrol skal

fastsættes, for så vidt angår den finansielle sektor.

Svar:

Disse omsætningsregler vil blive fastlagt efter

samme kriterier, som er anvendt i de særlige bestemmelser om beregning

af omsætning i finansielle virksomheder i bekendtgørelse nr.

1030 af 17. december 1997 om beregning af omsætning m.v. i

konkurrencelovens § 7, stk. 1. Reglerne for finansielle virksomheder i denne

bekendtgørelse ligger på linje med Kommissionens regler for

beregning af omsætning i finansielle virksomheder ved fusioner.

Spørgsmål 38:

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes

lovforslaget forholder sig til de eksisterende regler om fusionskontrol i den

finansielle lovgivning, hvor der efter det oplyste også tages

konkurrencehensyn.

Svar:

Der henvises til min besvarelse af spørgsmål

8 (L 242 - bilag 8).

Spørgsmål 39:

Ministeren bedes oplyse, om det i det lange løb er

sikkert, at det altid er en fordel for forbrugerne, at danske virksomheder

på grund af national fusionskontrol bukker under for udenlandske

konkurrenter, der har bedre muligheder for at vokse sig store i deres

hjemland.

Svar:

Der henvises til min besvarelse af spørgsmål

36 (L 242 - bilag 13).

Spørgsmål 40:

Ministeren bedes give nogle konkrete eksempler på,

hvornår undtagelsesbestemmelsen i § 12 a, stk. 4, nr. 1, kan komme i

anvendelse, herunder i forhold til såvel livs- som

skadeforsikringsselskabers og pengeinstitutters køb og salg af

værdipapirer.

Svar:

Lovforslagets nr. 12 indeholder i § 12 a, stk. 4, nr. 1,

en undtagelse til hovedreglen om, at erhvervelse af kontrol over en

virksomhed udgør en fusion.

Ifølge § 12 a, stk. 4, nr. 1, holdes

kreditinstitutters, andre finansielle virksomheders og forsikringsselskabers

midlertidige erhvervelse af andele i en virksomhed således uden for

definitionen af en fusion og dermed uden for den konkurrenceretlige kontrol

med fusioner. Det forudsættes, at erhvervelsen alene er sket med

henblik på videresalg, og at den stemmeret, der er knyttet til

andelene, ikke udøves for at fastlægge virksomhedens

konkurrencemæssige adfærd eller alene udøves med det

formål at forberede hel eller delvis afhændelse af andelene, og

at afhændelsen sker senest et år efter erhvervelsen.

Begrundelsen for undtagelsen er, at sådanne

erhvervelser af andele generelt kan siges hverken at have som formål

eller som følge at udøve kontrol over den erhvervede

virksomhed.

Ordlyden af § 12 a, stk. 4, nr. 1, svarer

indholdsmæssigt til artikel 3, stk. 5, litra a, i Rådets

forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21 december 1989 om kontrol med

fusioner og virksomhedsovertagelser, som ændret ved Rådets

forordning (EF) nr. 1310/97 af 30. juni 1997 (fusionskontrolforordningen), og

skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

§ 12 a, stk. 4, nr. 1, skal som en undtagelse til

hovedreglen fortolkes indskrænkende. Eksempelvis vil redningsaktioner,

hvor f.eks. et kreditinstitut får konverteret fordringer mod en

virksomhed til andele i virksomheden, typisk ikke være omfattet af

undtagelsen selv om sigtet i sidste ende er et salg af andelene.

Årsagen hertil er, at processen forud for et sådant salg normalt

vil indebære, at der i mere end et år udøves en kontrol

over den erhvervede virksomheds konkurrencemæssige adfærd. Jeg

kan her henvise til lovforslagets bemærkninger til § 12 a, stk. 4, og

Europa-Kommissionens beslutning i sag nr. IV/M116 Kelt/American Express.

Sådanne redningsaktioner vil med andre ord typisk kunne udgøre

fusioner i lovforslagets forstand.

Modsat vil eksempelvis kreditinstitutters, andre

finansielle virksomheders og forsikringsselskabers midlertidige erhvervelse

af andele i en virksomhed som led i en porteføljepleje, når

erhvervelsen alene er sket med henblik på videresalg, og når den

stemmeret, der er knyttet til andelene ikke udøves med henblik

på at fastlægge virksomhedens konkurrencemæssige

adfærd, være omfattet af undtagelsen, såfremt andelene

afhændes senest et år efter erhvervelsen.

Der tages med § 12 a, stk. 4, nr. 1, på ingen

måde stilling til den regulering, som de af undtagelsen omfattede

erhvervelser af andele er underlagt i medfør af anden lovgivning,

herunder eksempelvis §§ 1 og 1a i lov om banker og sparekasser og §§ 6 og 6 a

i lov om forsikringsvirksomhed.

Spørgsmål 41:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det med

hensyn til fusionskontrol er rimeligt at gøre forskel på konkurs

situationen og de situationer, hvor man ved en redningsaktion netop

undgår konkurs. Der kan i den forbindelse henvises til bank- og

sparekasselovens § 1a, stk. 1.

Svar:

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets

§ 12 a tager fusionskontrollen sigte på at kontrollere og eventuelt

forbyde transaktioner, hvorved der sker en varig ændring af

konkurrencestrukturen i Danmark.

En varig ændring af konkurrencestrukturen i Danmark

foreligger som hovedregel, når en eller flere personer, som allerede

kontrollerer mindst én virksomhed - eller flere virksomheder -

erhverver kontrollen over det hele eller dele af en eller flere andre

virksomheder. Ifølge lovforslagets § 12 a, stk. 1, nr. 2, udgør

en sådan erhvervelse af kontrol over en virksomhed derfor som

hovedregel en fusion.

Lovforslagets § 12 a, stk. 4, indeholder dog tre

undtagelser til, at erhvervelse af kontrol over en virksomhed udgør en

fusion.

En af disse undtagelser (i § 12 a, stk. 4, nr. 2) er, at

en fusion ikke foreligger, når kontrollen erhverves af en person, der

efter lovgivningen om konkurs m.v. kan råde over virksomheden.

Baggrunden for undtagelsen er, at en konkurs definitorisk

har til formål at udlodde virksomhedens aktiver til kreditorerne i

forbindelse med en slutning af boet, eller med andre ord virksomhedens

endelige ophør.

Kurators »erhvervelse« af kontrollen finder således sted med det ene

formål endeligt at afvikle selskabet. En sådan »erhvervelse « kan ikke

naturligt siges at indebære en varig ændring af

konkurrencestrukturen i Danmark. Hertil kommer, at det da

konkurssituationen typisk ikke giver noget valg - ikke ville give mening via

fusionskontrol at kontrollere og eventuelt forbyde en kurators »erhvervelse« af

kontrollen.

En redningsaktion har i modsætning til en konkurs

m.v. ikke virksomhedens endelige ophør som sit formål.

Redningsaktionen går derimod typisk ud på, at en eller flere

virksomheder erhverver kontrollen over den kriseramte virksomhed for

eventuelt med et efterfølgende salg for øje at foretage en

økonomisk reorganisering af virksomheden. Virksomhederne bag

redningsaktionen har i den forbindelse kontrol over virksomhedens

konkurrencemæssige adfærd.

En redningsaktion indebærer således typisk, at

en eller flere virksomheder erhverver kontrol over en anden virksomhed med en

varig ændring af konkurrencestrukturen til følge.

Redningsaktionen vil derfor - i modsætning til en kurators m.v. »erhvervelse« af virksomheden

- som udgangspunkt udgøre en fusion i lovforslagets forstand.

Endelig bemærkes, at jeg er bekendt med, at

pengeinstitutter ifølge § 1 a, stk. 1, i lov om banker og sparekasser

- som en undtagelse til hovedreglen om, at pengeinstitutter alene må

drive pengeinstitutvirksomhed - midlertidigt må drive anden virksomhed

til afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på

medvirken ved omstrukturering af virksomheder. Jeg kan imidlertid ikke se,

på hvilken måde § 1 a, stk. 1, kan eller bør - have

betydning for, hvornår et pengeinstituts erhvervelse af kontrollen over

en anden virksomhed udgør en fusion i lovforslagets forstand.

Spørgsmål 45:

Med hensyn til Konkurrencerådet bedes ministeren

oplyse, hvornår der er sket ændringer i forhold til den

betænkning, der ligger bag den nuværende konkurrencelov, hvoraf

ses at man f.eks. i Frankrig har erhvervsrepræsentanter i den franske

pendant til Konkurrencerådet.

Svar:

Den franske konkurrencelov er senest ændret den 1.

juli 1996, herunder kapitel 2 om sammensætningen af »Conseil de la Concurrence«.

Det franske Konkurrenceråd består af 17 medlemmer. Alle medlemmer

udnævnes af økonomi- og finansministeren for en seksårig

periode.

Rådets medlemmer kan inddeles i tre kategorier:

otte medlemmer, der repræsenterer eller har

repræsenteret de respektive nationale domstolsorganer, fire medlemmer

med økonomisk eller konkurrencemæssig sagkundskab og fem

personer, der udøver eller har udøvet aktiviteter inden for

sektorer som produktion, landbrug, tjenesteydelser eller liberale

erhverv.

Jeg vedlægger i øvrigt min pressemeddelelse

af 30. marts 2000. Heraf fremgår sammensætningen af

Konkurrencerådet i de medlemslande, der ultimo oktober 1999 havde et

Konkurrenceråd.

Pressemeddelelser

30.marts 2000

Forslag til ny konkurrencelov fremsat i dag

Erhvervsminister Pia Gjellerup har i dag fremsat forslag

til en ny konkurrencelov, der vil tilnærme konkurrencelovgivningen i

Danmark til lovgivningen i de øvrige EU-lande og EU.

Blandt andet lægger lovforslaget op til at

indføre fusionskontrol i Danmark. Danmark er det eneste af de 15 lande

i EU, der ikke har regler for, hvordan virksomhedsfusioner skal behandles af

de nationale konkurrencemyndigheder.

Samtidig med konkurrencelovsforslaget fremsættes et

forslag til revideret klagenævnslov, der vil gøre det nemmere

for virksomheder at få erstatning i forbindelse med tab ved udbud.

»

Siden oktober har

spørgsmålene om en ny konkurrencelov været drøftet

med de politiske partier og organisationerne, og nu har forslaget også

været igennem en høringsrunde. På den baggrund håber

jeg, at lovforslaget vil kunne samle et bredt politisk flertal«, siger Pia Gjellerup.

Lovforslagene vil i dag kunne hentes på adressen

www.folketinget.dk.

Kontaktpersoner:

Pressesekretær Anders Heide Mortensen,

Erhvervsministeriet, tlf. 33 92 31 48 og konsulent Finn Porsborg,

Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 34.

Vedlagt:

Faktablade om konkurrencelovgivningen i det øvrige

EU.

Hovedelementerne i forslaget til en ny

konkurrencelo

v

Nedenstående skema angiver i oversigtsform de fire

hovedelementer i forslaget til en ny konkurrencelov.

FRA

TIL

1. Ingen fusionskontrol i Danmark

Fusionskontrol i Danmark med følgende

omsætningsgrænser:

De deltagende virksomheder har samlet en årsomsætning i DK

på min. 3 mia. kr. og min. to virksomheder har hver en

årsomsætning i DK på min. 200 mio. kr., eller

en af de deltagende virksomheder har en årlig omsætning i

Danmark på min. 3 mia. kr. og en af de øvrige virksomheder har

en årlig omsætning på verdensplan på min. 2 mia.

kr.

For omsætningsgrænser i de øvrige EU-lande se tabel

1.

2. Bøder ved 2. gangs misbrug af dominerende stilling

Bøder ved 1. gangs misbrug af dominerende stilling.

For bødeniveauer i de øvrige EU-lande se tabel 2.

3. Ingen direkte anvendelse af artikel 81 og 82 (anvendelse af national

konkurrencelovgivning i overvejende nationale sager).

Mulighed for direkte anvendelse af artikel 81 og 82. Denne mulighed findes

allerede i Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien,

Nederlandene, Portugal, Spanien og Storbritannien.

4. Konkurrenceråd hvor erhvervs- organisationer er

repræsenteret og har stemmeret

Konkurrenceråd hvor erhvervsorganisationerne IKKE har stemmeret.

For konkurrenceråd i øvrige EU-lande, hvor

erhvervsorganisationerne ikke er repræsenteret se tabel 3.

Tabel 1: omsætningsgrænser ved fusionskontrol

i de øvrige EU-lande

Land

Markedsandel %

Omsætningsgrænser

Belgien

Min. 25% af markedet, og

Virksomhedernes samlede omsætning skal overstige 3 mia. BEF (ca. 553

mio. kr.) (ca. 74 mio. EURO)

Storbritannien

25% af marked, og

Virksomhedernes samlede aktivmasse skal overstige 70 mio. GBP (ca. 823

mio. kr.) (ca. 111 mio. EURO)

Finland

Virksomhedernes samlede omsætning skal overstige 2 mia. FIM (ca. 2,5

mia. kr.) (ca. 336 mio. EURO), og

- mindst 2 af virksomhederne har samlet en omsætning på 150

mio. FIM (ca. 188 mio. kr.) (ca. 25 mio. EURO)

Frankrig

Mindst 25% af markedet, eller

Virksomhedernes samlede omsætning i Frankrig skal overstige 7 mia.

FRF (ca. 7,9 mia. kr.) (ca. 1 mia. EURO), samt

mindst to af de deltagende virksomheder har en omsætning i Frankrig

på 2 mia. FRF (ca. 2,3 mia. kr.) (ca. 305 mio. EURO)

Grækenland

Mindst 25 % af markedet, eller

Virksomhedernes samlede omsætning overstiger 50 mio. EURO (ca. 372

mio. kr.), og mindst 2 af de deltagende virksomheder har en omsætning

på mere end 5 mio. EURO i Grækenland (ca. 37 mio. kr.)

Nederlandene

Virksomhedernes samlede omsætning overstiger 250 mio. NLG (ca. 843

mio. kr.) (ca. 113 mio. EURO), og

mindst 2 af virksomhedernes omsætning i Holland overstiger 30 mio.

NLG (ca. 101 mio. kr.) (ca. 14 mio. EURO)

Irland

Mindst to af de deltagende virksomheder har: en aktivmasse på 10

mio. IEP (ca. 94,4 mio. kr.) (ca. 25 mio. EURO), eller en omsætning

på mindst 20 mio. IEP (ca. 189 mio. kr.) (ca. 25 mio. EURO).

Italien

Virksomhedernes omsætning på det italienske marked overstiger

689 mia. ITL (ca. 2,6 mia. kr.) (ca. 356 mio. EURO), eller

den overtagne virksomheds omsætning i Italien overstiger 69 mia. ITL

(ca. 265 mio. kr.) (ca. 36 mio. EURO)

Luxembourg

Ingen omsætningsgrænser afgørelse træffes af

finansministeren

Portugal

30% af marked, eller

De deltagende virksomheder har en omsætning i Portugal på 30

mia. PTE (ca. 1,1 mia. kr.) (ca. 150 mio. EURO)

Spanien

Min. 25% af markedet eller

Virksomhederne omsætter samlet for mindst 20 mia. ESP (ca. 894 mio.

kr.) (120 mio. EURO)

Sverige

Virksomhedernes samlede omsætning skal mindst udgøre 4 mia.

SEK (ca. 3,5 mia. kr.) (ca. 466 mio. EURO), og

den overtagne virksomheds omsætning skal overstige 100 mio. SEK (ca.

86 mio. kr.) (ca. 12 mio. EURO)

Tyskland

Virksomhedernes samlede omsætning skal overstige 1 mia. DM (ca. 3,8

mia. kr.) (ca. 511 mio. EURO), og

mindst 1 af deltagende virksomheder har en omsætning i Tyskland

på mindst 50 mio. DM (ca. 190 mio. kr.) (ca. 26 mio. EURO)

Østrig

Virksomhedernes samlede omsætning skal overstige 3,5 mia. ATS (ca.

1,9 mia. kr.) (ca. 254 mio. EURO), og

mindst to af virksomhedernes omsætning skal overstige 5 mio. ATS

(ca. 2,7 mio. kr.) (ca. 363.000 EURO)

Tabel 2: Bødeniveauer i de øvrige

EU-lande.

Land:

Maksimal bøde i procent/absolut tal

Belgien

10% af omsætningen

Tyskland

1 mio. DM svarende til ca. 3,8 mio. kr. samt op til tre gange den

opnåede gevinst

Grækenland

15% af bruttoindtægten

Spanien

10% af salgsvolumen/omsætningen

Frankrig

5% af den totale omsætning med fradrag for skatter betalt i

Frankrig

Italien

10% af omsætningen

Irland

Ved mindre overtrædelser er der et maksimum på 1.500 IR£

svarende til ca. 14.200 kr. Ved grove overtrædelser er der et maksimum

på 10% af omsætningen eller 3 mio. IR£ svarende ca. 28,32 mio.

kr.

Luxembourg

1 mio. LUX svarende til ca. 184.000 kr.

Nederlandene

1 mio. NLG svarende til ca. 3,4 mio. kr. eller 10% af parternes samlede

omsætning

Østrig

Ved normale overtrædelser op til 1 mio. Schilling svarende til ca.

540.000 kr. Ved særligt grove overtrædelser op til 10 mio.

Schilling svarende til ca. 5,4 mio. kr.

Portugal

200000000 escudos svarende til ca. 7,4 mio. kr.

Finland

4 millioner FIM svarende til ca. 5 mio. kr. eller 10% af

omsætningen

Sverige

10% af omsætningen

Det Forenede Kongerige

10% af omsætningen i Det Forenede Kongerige

Tabel 3: Konkurrenceråd i de øvrige EU-lande,

hvor erhvervsorganisationerne IKKE er repræsenteret

Land

Konkurrenceråd eller lign.

Belgien

Konkurrenceråd; kollegialt, administrativt organ. Består af 12

medlemmer, som alle er udnævnt ved kongelig anordning for 6 år ad

gangen. 6 af disse udgøres af formanden, næstformanden og 4

"dommere"

De øvrige 6 har alle konkurrenceretlige fagkundskaber.

Tyskland

Intet råd. Embedsmænd.

Spanien

Konkurrencedomstol, som i princippet er et administrativt kollegialt

organ.

Organet er fuldt uafhængigt af ministeren og regeringen.

Består af en formand og 8 medlemmer, som alle er udpeget af

regeringen på forslag af økonomi- og finansministeren,

advokater, økonomer og andre professionelle med mere end 15-års

erfaring.

Udpeges for 6 år ad gangen.

Frankrig

Konkurrenceråd; kollegialt, administrativt organ.

Består af 1 formand og 16 medlemmer, hvoraf de 8 repræsenterer

forskellige nationale domstolsorganer. Herudover skal 4 af medlemmerne have

økonomisk eller konkurrencemæssig fagkundskab. Udvælgelsen

af disse fire sker ved, at de 8 repræsentanter for de respektive

domstole laver en liste med 8 navne, hvorfra de 4 medlemmer vælges fra.

De resterende 5 medlemmer vælges ud fra deres sagskundskab, herunder

tidligere erfaring i erhvervslivet, dvs. de repræsenterer ikke aktuelle

erhvervsinteresser. Disse 5 medlemmer skal ifølge reglerne deltage ved

behandlingen af nogle af sagerne men ikke ved alle sager. De indstilles af

ministeren for finans, økonomi og industri, men udnævnes

officielt af statsministeren.

Italien

Konkurrenceråd; kollegialt, administrativt organ. Autonomt og

uafhængigt.

Består af en formand og 4 medlemmer "proposed and appointed jointly

by the Presidents of the Italian Chamber of Deputies and Senate". De 4

medlemmer udvælges blandt dommere og professorer, mens formanden skal

være kendt for sin uafhængighed "and who has held high office

with broadly-based institutional responsibilities".

Vælges alle for 7 år ad gangen. Hertil knyttet et sekretariat

på 150 mand.

Irland

Intet konkurrenceråd. Embedsmænd.

Nederlandene

Intet råd.

Østrig

Intet råd.

Portugal

Konkurrenceråd; kollegialt, administrativt organ.

Består af en formand og 4 eller 6 medlemmer. Alle er udpeget af

statsministeren. Der er ikke i loven indeholdt krav om, at medlemmerne skal

være uafhængige af erhvervsinteresser, dog skal formanden

være dommer eller tjenestemand med juridisk eksamen. Samtlige medlemmer

udnævnes for en periode på 6 år.

Finland

Konkurrenceråd: kollegialt administrativt organ, som består af

sagkyndige og uafhængige medlemmer. Består af en formand og 8

medlemmer. Medlemmerne udnævnes af den finske præsident for 4

år af gangen.

Sverige

Intet Råd. Embedsmænd.

Det Forenede Kongerige

Intet råd.

Spørgsmål 47:

Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang sager i

Konkurrencerådet f.eks. får ændret indstilling eller

henvises til fornyet behandling på baggrund af rådets

drøftelser.

Svar:

Konkurrencestyrelsen fører ikke en sådan

statistik, men har oplyst, at når Konkurrencerådet ændrer

den indstilling, som det får forelagt, har disse ændringer ofte

karakter af præciseringer. Men »tilsidesættelser« af

dele af sekretariatets indstilling forekommer også. Kun i et

fåtal af sager har rådet hjemvist en sag til sekretariatets

fornyede behandling.

Spørgsmål 50:

Ministeren bedes nærmere oplyse, hvilken

ekspertvurdering der er tale om, når det anføres, at

lovforslagets erhvervsmæssige byrder udgør ca. 2.800 timer om

året. Det bemærkes i den forbindelse, at der i lovforslaget

også tales om en samfundsmæssig byrde på 2.800 timer om

året?

Spørgsmål 51:

Ministeren bedes oplyse, om de i lovforslaget nævnte

2.800 timer også dækker de få større virksomheders

administrative byrder i forhold til fusionskontrol, og om de 2.800 timer

desuden inkluderer virksomhedernes administrative byrder i relation til

vurderinger vedrørende dominerende

stilling/markedsafgrænsning?

Svar:

Alle relevante lovforslag skal indeholde en

opgørelse af, hvor meget administrativt mer-/mindrearbejde loven og de

efterfølgende regler giver virksomhederne. Til brug for vurdering af

de administrative konsekvenser ved indførelsen af fusionskontrol har

Konkurrencestyrelsen udarbejdet en ekspertvurdering.

Ekspertvurderingen indeholder udelukkende en vurdering af

det administrative merarbejde for virksomhederne i forbindelse med

indførelsen af fusionskontrol. De 2.800 timer dækker

således også de få større virksomheders

administrative merarbejde i forbindelse med fusionskontrol. Dette omfatter

bl.a. det administrative arbejde, som er forbundet med udarbejdelse af

fusionsanmeldelse. Med en antagelse om 10 fusioner om året

skønnes det samlede tidsforbrug for virksomhederne at udgøre

ca. 2.800 timer om året.

Spørgsmål 53:

Ministeren bedes tydeligt redegøre for, hvilken

særlig betydning det foreslåede nye stk. 1 i § 11 kan have for

virksomhedernes fremtidige retsstilling, forstået som deres mulighed

for med rimelig sikkerhed at vide, om de har en dominerende stilling eller

ej?

Svar:

Indledningsvis bemærkes det, at det efter

lovforslaget er forbudt for en eller flere virksomheder m.v. at misbruge en

dominerende stilling. Ved at udelade ordene »på det danske marked eller en væsentlig del

heraf« tager lovforslaget sigte på at

klargøre, at det relevante marked, som danner grundlag for en

vurdering af, om en virksomhed har en dominerende stilling, ikke

nødvendigvis skal være begrænset til det danske marked

eller en del heraf.

Endvidere henviser jeg til mit ændringsforslag til L

242, oversendt til Erhvervsudvalget den 17. maj 2000, hvor der indgår

en bestemmelse om, hvordan det relevante marked skal afgrænses, hhv. at

Konkurrencerådet efter forespørgsel skal træffe

særskilt afgørelse om, hvorvidt en eller flere virksomheder

indtager en dominerende stilling.

Spørgsmål 54:

Ministeren bedes oplyse, hvorledes en virksomhed skal

kunne løfte den i bemærkningerne til § 12 c, stk. 1 og 2,

forudsatte bevisbyrde med hensyn til, at en fusion ikke kan antages at

være årsag til en konkurrencebegrænsning. Der henvises

herved til, at der i vidt omfang er krav om at kunne fastslå forhold af

fremtidig art.

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således,

at det bygger på en antagelse om, at det i bemærkningerne til

lovforslagets § 12 c, stk. 1 og 2, er forudsat, at der gælder en

bevisbyrderegel, hvorefter anmelderen af en fusion skal bevise, at fusionen

opfylder betingelserne for at kunne godkendes.

Denne antagelse er ikke korrekt. Anmelderen af en fusion

skal ikke bevise, at fusionen opfylder betingelserne for at kunne

godkendes.

Konkurrencerådet skal ved sin administration af

konkurrenceloven følge forvaltningsrettens grundlæggende

undersøgelsesprincip. Det følger af dette princip, at

Konkurrencerådet i enhver sag er forpligtet til faktisk som retligt at

belyse sagen i et sådant omfang, at rådets afgørelse

bliver materiel rigtig og lovlig. Rådet er med andre ord forpligtet til

- af egen drift - at inddrage alle relevante faktiske og retlige forhold, der

taler henholdsvis for og imod fusionen.

Spørgsmål 56:

Ministeren bedes oplyse, hvorvidt Konkurrencerådet

sædvanligvis foretager afstemninger ved afgørelsen af de

foreliggende sager.

Spørgsmål 57:

Ministeren bedes oplyse om der i tilfælde af sager,

hvor der foretages afgørelser ved afstemning i Konkurrencerådet,

sker det, at de medlemmer, der er uafhængige af forbruger- og

erhvervsinteresser, stemmes ned. I bekræftende fald bedes omfang i

forhold til antal afstemninger oplyst.

Svar:

Konkurrencerådets sekretariat har oplyst, at der

foretages afstemning i knap en tredjedel af de forelagte sager.

Endvidere er det oplyst, at en analyse af

stemmeafgivningen ikke viser noget entydigt mønster i forholdet mellem

stemmer afgivet af »afhængige« og »uafhængige« medlemmer.

Spørgsmål 58:

Ministeren bedes oplyse, på hvilken måde det

vil fremme virksomhedernes retssikkerhed at udelukke

erhvervsrepræsentanterne fra fuldt ud at deltage i drøftelser og

afgørelser i Konkurrencerådet. Ministeren bedes ikke mindst

redegøre herfor i relation til sager om fusionskontrol og

førstegangsbøder ved misbrug af dominerende stilling.

Svar:

Jeg henviser til mit ændringsforslag til L 242, som

er oversendt til Erhvervsudvalget den 17. maj 2000, hvorefter den

nuværende rådskonstruktion bibeholdes.

Endvidere vil jeg præcisere, at rådet hverken

i dag eller fremover er kompetent til at afgøre, om en virksomhed skal

have en bøde for at overtræde konkurrenceloven, ligesom

rådet ikke kan afgøre, om en sag skal sendes til

anklagemyndigheden med henblik på, at der rejses tiltale for en

overtrædelse af konkurrenceloven. Efter bekendtgørelse nr. 951

af 2. december 1997 er det Konkurrencestyrelsens direktør, som

beslutter, om en sag skal sendes til anklagemyndigheden. Herefter vurderer

anklagemyndigheden, om der skal rejses en straffesag ved domstolene.

Spørgsmål 59 :

Ministeren bedes bekræfte, at der er

væsentligt behov for at ændre § 11 for at sikre en så

korrekt markedsafgrænsning som muligt af hensyn til virksomhedernes

retssikkerhed? Der henvises til lovbemærkningerne vedrørende

reglerne om førstegangsbøder ved misbrug af dominerende

stilling, der begrundes med, at der nu er to års righoldig praksis,

så virksomhederne ved, hvornår de har dominerende stilling og en

adfærd, der må betragtes som misbrug.

Spørgsmål 60 :

Finder ministeren, at det af hensyn til virksomhedernes

retssikkerhed ville være rimeligt, at en ændret § 11 får en

vis, længere funktionsperiode, før der indføres

førstegangsbøder ved misbrug af dominerende stilling? I

bekræftende fald anmodes ministeren om teknisk bistand til udformning

af et ændringsforslag i overensstemmelse hermed. I benægtende

fald bedes ministeren nærmere redegøre for, hvorledes

retssikkerheden så skal anses for fuldt sikret.

Svar:

Jeg henviser til mit ændringsforslag til L 242,

oversendt til Erhvervsudvalget den 17. maj 2000.

Sammenfattende vil de foreslåede ændringer

indebære, at det udtrykkeligt præciseres i selve lovteksten,

hvilke elementer der skal indgå, når det relevante marked

afgrænses. Virksomhederne opnår endvidere mulighed for at

få en erklæring fra Konkurrencerådet om, hvorvidt de har en

dominerende stilling eller ej. Endvidere tydeliggøres det, at der i

den gældende konkurrencelov er mulighed for en bredere

markedsafgrænsning. Endelig indebærer ændringerne, at en

eller flere virksomheder tidligst pr. 1. juli 2002 kan få bøde,

første gang de overtræder forbudet mod misbrug af en dominerende

stilling.

Spørgsmål 64:

Erhvervsministeren bedes redegøre for, hvilke

vilkår Konkurrencerådet kan knytte til godkendelsen af en fusion,

og hvilke påbud rådet i den forbindelse kan udstede.

Svar:

Ifølge lovforslagets § 12 e, stk. 1, kan

Konkurrencerådet til godkendelsen af en fusion knytte vilkår

eller udstede påbud for at sikre, at de deltagende virksomheder

opfylder de tilsagn, de har givet over for Konkurrencerådet for at

fjerne de skadelige virkninger af fusionen.

Bestemmelsen svarer til artikel 6, stk. 2, i Rådets

forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med

fusioner og virksomhedsovertagelser, som ændret ved Rådets

forordning (EF) nr. 1310/97 af 30. juni 1997 (fusionskontrolforordningen), og

skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det vil bero på en helt konkret vurdering i hver

enkelt fusionssag, hvilke vilkår eller påbud, som er

nødvendige for at fjerne fusionens skadelige virkninger. Som

følge heraf er det ikke muligt at give en udtømmende angivelse

af, hvilke vilkår eller påbud, som vil kunne stilles. Det

følger dog af forvaltningsrettens grundlæggende

proportionalitetsprincip, at vilkår eller påbud ikke må

gå længere end nødvendigt for at fjerne fusionens

skadelige virkninger.

Som eksempel på vilkår eller påbud

nævnes i lovforslagets § 12 e, stk. 2, nr. 1, at de deltagende

virksomheder skal afhænde en virksomhed, dele af en virksomhed, aktiver

eller andre ejerinteresser. I § 12 e, stk. 2, nr. 2, nævnes

dernæst som eksempel på vilkår eller påbud, at de

deltagende virksomheder skal indrømme tredjepartsadgang. Endelig

nævnes - som en opsamling - i § 12 e, stk. 2, nr. 3, at vilkår

eller påbud kan bestå i andre foranstaltninger, som kan fremme en

effektiv konkurrence.

Spørgsmål 67:

Hvilke planer har regeringen for at fremme udbud i den

offentlige sektor?

Svar:

Regeringen har i forbindelse med forberedelsen af

finanslovforslaget for år 2001 sat fokus på øget

anvendelse af udbud, da det er vigtigt for regeringen, at staten over hele

sit virkefelt er i front med henblik på at løse opgaverne

så effektivt som muligt.

Finansministeriet har derfor iværksat en række

initiativer, som anbefales i Udliciteringsrådets rapport fra februar i

år. Regeringen vil blandt andet tilskynde til, at ministerier med lav

udliciteringsgrad fører en mere aktiv udbudspolitik. Der vil ved

budgetlægningen for 2001 blive foretaget en vurdering af, hvor der er

uudnyttet udbudspotentiale. I tilknytning hertil vil samtlige ministerier med

underliggende institutioner blive anmodet om at formulere en

udbudspolitik.

Der vil på finanslovforslaget for 2001 blive optaget

en bevilling, hvorfra der kan gives støtte til ministerier med

særligt store udgifter til udarbejdelse af udbudsmateriale.

Herudover arbejder regeringen på at lette

udbudsprocedurerne og sikre fair konkurrence, bl.a. gennem opstilling af

Almindelige Betingelser for Serviceydelser (ABS). Ideen er, at der udarbejdes

en standardkontrakt for serviceområdet, der regulerer de overordnede

forhold mellem en offentlig ordregiver og en privat leverandør. Derved

lettes arbejdet med at udarbejde kontrakten for det enkelte udbud.

Endelig vil regeringen i de kommende forhandlinger om

ændringer af EU s udbudsdirektiver arbejde for, at procedurerne for

EU-udbud bliver gjort så fleksible og brugervenlige som muligt.

Spørgsmål 68:

Hvilke forhold forventer ministeren at domstolene vil

lægge vægt på, når der idømmes bøder

for overtrædelse af konkurrenceloven?

Svar:

Jeg henviser til vedlagte notat om de momenter, domstolene

lægger vægt på, når der udmåles bøder

for overtrædelser af konkurrenceloven.

Det fremgår heraf, at det må forventes, at

domstolene ved udmåling af en bøde for overtrædelse af

konkurrenceloven vil lægge vægt på en overtrædelses

grovhed og varighed, virksomhedens betalingsevne samt en opnået eller

tilsigtet fortjeneste.

Dette fremgår også af bemærkningerne til

det fremsatte ændringsforslag nr. 17 om ændring af § 23, stk.

1.

Hvilke momenter lægger domstolene vægt

på, når der udmåles bøder for overtrædelser af

konkurrenceloven?

Formålet med dette notat er at præcisere, 1)

hvorledes en straffesag bliver rejst, og 2) hvilke momenter domstolene

forventes at lægge vægt på, når der udmåles

bøder for overtrædelser af konkurrenceloven.

1. Sagsgangen

En bødesag rejses ved, at Konkurrencestyrelsens

direktør indgiver en anmeldelse til anklagemyndigheden. Ved

beslutningen om at oversende en sag til anklagemyndigheden indgår

overtrædelsens grovhed i vurderingen. Dette gælder også,

når den nye adgang til at straffe for

førstegangsovertrædelse af konkurrencelovens forbud mod misbrug

af dominerende stilling ønskes benyttet, idet kun grove

førstegangsovertrædelser bør straffes. Samtidig med en

anmeldelse kan styrelsens direktør anbefale størrelsen af en

bøde.

Anklagemyndigheden tager herefter selvstændigt

stilling til, om der skal rejses en straffesag ved domstolene.

Anklagemyndigheden er underlagt et princip om objektivitet. Det betyder, at

anklagemyndigheden kun anlægger straffesager ved domstolene, når

man skønner, at der er tilstrækkelige beviser i sagen til, at

det kan føre til en domfældelse. Er det tilfældet,

udarbejdes der et anklageskrift, der indeholder en bødepåstand.

Bødepåstanden behøver ikke at følge

Konkurrencestyrelsens direktørs anbefaling vedr.

bødestørrelsen. Anklagemyndigheden afgør selv, hvilken

bødepåstand, man anser for passende i den konkrete sag.

Herefter begynder straffesagen ved domstolene.

Straffesagen føres af anklagemyndigheden, og den tiltalte har adgang

til en forsvarer.

Hvis domstolene finder det bevist, at der foreligger en

overtrædelse af konkurrenceloven, skal de herefter tage stilling til

størrelsen af en eventuel bøde. Domstolene er ikke tvunget til

at følge anklagemyndighedens påstand om bødens

størrelse. Det er vigtigt at understrege, at der kun kan

pålægges bøder for overtrædelser, som virksomhederne

har begået groft uagtsomt eller med forsæt. I relation til f.eks.

forbudet mod at misbruge en dominerende stilling betyder det, at der skal

foreligge bevis for, at en virksomhed vidste eller burde have vidst, at den

havde en dominerende stilling. Endvidere skal der foreligge bevis for, at

virksomheden havde til hensigt at misbruge sin dominans eller handlede groft

uagtsomt ved sin optræden. Det skal i denne forbindelse tillige

fremhæves, at for så vidt angår

førstegangsbøder i forbindelse med misbrug af dominerende

stilling kan en virksomhed være i en undskyldelig uvidenhed om sin

markedsposition, hvorfor det ikke er rimeligt at straffe virksomheden. I

sådanne sager vil kravet om, at virksomheden har handlet

forsætligt eller groft uagtsomt sikre, at virksomheden ikke kan

straffes.

2. Strafudmålingen

Bemærkningerne til lovforslagets

bødebestemmelser lægger op til, at bødeniveauet ved

overtrædelse af konkurrenceloven generelt bør følge

danske retstraditioner for overtrædelser af erhvervslovgivning i

øvrigt. Det må dog herved understreges, at der ikke findes

ét bødeniveau for overtrædelse af dansk

erhvervslovgivning, men at bødeniveauet varierer fra lov til lov, og

at bøden i den konkrete sag afhænger af en række momenter.

De momenter, domstolene normalt lægger vægt på, er

overtrædelsens grovhed og varighed, betalingsevnen samt en opnået

eller tilsigtet fortjeneste.

Indholdet af de enkelte momenter, der kan tillægges

vægt, behandles nedenfor.

2.1 Overtrædelsens grovhed

Grove overtrædelser vil navnlig kunne bestå i

en overtrædelse af de forbud, der direkte er opregnet i lovens §§ 6 og

11 (konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrug af en dominerende

stilling) samt i lovforslagets regler om fusionskontrol. Sådanne

overtrædelser kan f.eks. bestå i priskarteller, aftaler om

markedsdeling, en særlig grov leveringsnægtelse fra en

dominerende virksomhed eller gennemførelse af en fusion, før

den er godkendt.

Det må forventes, at der i praksis kun vil blive

pålagt symbolske bøder (eller slet ingen bøder), hvis der

er tale om et område, hvor praksis ikke er klar. Det vil således

som udgangspunkt udelukke et strafansvar, såfremt en virksomhed

handlede i undskyldelig uvidenhed.

2.2 Overtrædelsens varighed

Jo længere en overtrædelse har stået

på, jo større vil skadevirkningerne for konkurrencen normalt

være. Derfor vil det også være relevant, at den

tidsmæssige udstrækning af en overtrædelse indgår i

de momenter, der lægges vægt på ved

bødeudmålingen.

Der kan dog tænkes tilfælde, hvor en

enkeltstående konkurrencebegrænsende handling eller adfærd

vil kunne ødelægge konkurrencen på samme skadelige vis som

ved en længerevarende overtrædelse. Som eksempel kan nævnes

et tilbudskartel om en enkelt større opgave.

2.3 Formildende omstændigheder

Domstolene vil også kunne tillægge det

vægt, at en virksomhed kun passivt har deltaget i en

overtrædelse, at overtrædelsen er bragt til ophør eller,

at virksomheden har bidraget til opklaringen af overtrædelsen.

2.4 Skærpende omstændigheder

Blandt de momenter, der kan tale for at

pålægge en større bøde, kan nævnes, at en

virksomhed gentagne gange har overtrådt den samme regel, har

forsøgt at hindre en undersøgelse, at virksomheden har

været initiativtager til overtrædelsen eller, at virksomheden har

presset andre til at medvirke til en overtrædelse.

2.5 Øvrige momenter

Straffelovens princip om, at der skal tages hensyn til den

skyldiges betalingsevne, kan også indgå som et moment ved

bødeberegningen. Herefter må det forventes, at der tages hensyn

til en virksomheds soliditet for at afgøre, om en virksomheds

overlevelse vil blive truet ved pålæggelsen af en

bøde.

2.6 Anvendelsen af grundbeløb

Det forventes, at Rigsadvokaturen vil udarbejde

retningslinier for udmåling af den bødepåstand, som

anklagemyndigheden vil nedlægge i straffesager vedr. overtrædelse

af konkurrenceloven.

Det forhold, at anklagemyndigheden måtte vælge

at anvende nogle grundbeløb, når de opgør

bødepåstanden, er ikke det samme som at sige, at der

gælder faste takster for en overtrædelse. Domstolene vil

anlægge en konkret vurdering i den enkelte sag. I denne konkrete

vurdering indgår de netop nævnte elementer for at regulere

bøden i op- og nedadgående retning under anvendelse af

skærpende og formildende omstændigheder og under hensyntagen til

virksomhedernes betalingsevne.

Bilag 2

Bilagsoversigt vedrørende L 242 i ERU

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar

2

Henvendelse fra Forsikring & Pension m.fl.

3

Henvendelse fra Dansk Industri m.fl.

4

Henvendelse fra Dansk Industri

5

Henvendelse fra Danmarks Rederiforening

6

Henvendelse fra Forsikring & Pension m.fl.

7

Høringsnotat

8

spm. 1 om hvilke forhold taler imod, at Konkurrencerådet kan

træffe en beslutning om, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er en

direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, til

erhvervsministeren

spm. 2 om hvorfor udbredes forbudet mod tilbudskarteller til

områder uden for byggeriet, til erhvervsministeren

spm. 3 om det med lovforslagets formulering er sikret, at "det relevante

marked" er afgrænset på en ensartet måde i alle lovens

bestemmelser, til erhvervsministeren

spm. 4 om hvorledes kan en virksomhed sikre sig rådgivning hos

konkurrencemyndigheden forud for de første skridt i offentligheden ved

en fusion, til erhvervsministeren

spm. 5 om hvordan det sikres, at en fusion, der ikke på nogen

måde ser ud til at indeholde konkurrenceretlige problemer, behandles

hurtigt og enkelt, til erhvervsministeren

spm. 6 om hvilke hensyn skal inddrages ved vurdering af en fusion, til

erhvervsministeren

spm. 7 om hvilke begrundelser er der for, at Konkurrencerådet kan

afbryde fristerne for behandlingen af en fusionssag, til erhvervsministeren

spm. 8 om hvordan sikres sammenhæng mellem fusionskontrol og

reglerne om godkendelser i den finansielle lovgivning, til erhvervsministeren

spm. 9 om der ønskes en kommentar til de spørgsmål,

som DONG berører i sit høringssvar om fusioner indgået

ved aftale med regeringen eller ved lov, til erhvervsministeren

spm. 10 om hvorledes varetages virksomhedernes retssikkerhed i

forbindelse med behandlingen i Konkurrencerådet ifølge

lovforslaget sammenholdt med de gældende regler, til erhvervsministeren

spm. 11 om der ønskes en nærmere kommentar til de

spørgsmål, som er rejst fra bl.a. Advokatrådet, Dansk

Industri og Forskningsministeriet om videregivelse af oplysninger, til

erhvervsministeren

spm. 12 om der ønskes en beskrivelse af adgangen for tredjemand

til at anke fusionskontrolsager til Konkurrenceankenævnet, til

erhvervsministeren

spm. 13 om ministeren vil overveje at indsætte en frist for

behandlingen af sager i Konkurrenceankenævnet, til erhvervsministeren

spm. 14 om der ønskes en nærmere beskrivelse af de

foreslåede beregningsprincipper for udmåling af bøder, til

erhvervsministeren

9

spm. 15 om ministeren bedes redegøre for de svenske og finske

erfaringer med fusionskontrol, til erhvervsministeren

spm. 16 om ministeren bedes oplyse, om de foreslåede

lovændringer vil kunne føre til bøde ved

leveringsnægtelse, til erhvervsministeren

spm. 17 om ministeren anmodes om at oplyse, hvor ofte

Konkurrencestyrelsen hidtil har benyttet sig af muligheden for at inddrage

ekstern sagkundskab, til erhvervsministeren

spm. 18 om ministeren bedes redegøre for, hvorfor det ikke anses

for nødvendigt at indsætte en udtrykkelig lovbestemmelse om

streng fortrolighed ved indledende kontakter med Konkurrencestyrelsen forud

for påtænkt fusion, til erhvervsministeren

spm. 19 om en række krav, som Retten i første instans

stiller til konkurrenceretlige Kommissionsbeslutninger, til

erhvervsministeren

10

spm. 20 om ministeren anmodes om en detaljeret redegørelse for, i

hvilke situationer det nuværende Konkurrenceråd har fungeret

ineffektivt, til erhvervsministeren

spm. 21 om ministeren bedes redegøre for, hvorledes den

decentralisering af EU-konkurrenceretten, som følger EU-Kommissionens

hvidbog, kan undgå at føre til en situation, hvor risikoen for

uens retsanvendelse bliver større, til erhvervsministeren

spm. 22 om ministeren bedes oplyse, hvorvidt Konkurrenceankenævnets

behandling af fusionssager skal undergives tidsfrister, og i

bekræftende fald hvilke, til erhvervsministeren

spm. 23 om ministeren bedes redegøre for, om vi fremover vil kunne

se bøder på op til 10 pct. af virksomhedens omsætning, til

erhvervsministeren

spm. 24 om hvordan ministeren vil sikre, at sådanne tredjeparter

ikke trænerer fusionssager, til erhvervsministeren

11

spm. 25 om ministeren bedes oplyse, om Konkurrencerådet/

Konkurrencestyrelsen har behandlet eller er i gang med at behandle sager om

andengangsmisbrug af en dominerende stilling, til erhvervsministeren

spm. 26 om ministeren bedes i relation til bemærkningerne om

praksis vedrørende misbrug af dominerende stilling redegøre for

konkret, hvordan det relevante marked på baggrund af de hidtidige sager

nu med sikkerhed kan afgrænses, til erhvervsministeren

spm. 27 om ministeren kan bekræfte, at der findes andre lande, hvis

konkurrencemyndighed har en lignende sammensætning som

Konkurrencerådets nuværende sammensætning, til

erhvervsministeren

spm. 28 om baggrunden for lovforslagets ukonkrete formulering

angående udpegning af repræsentanter for interesseorganisationer

m.v., til erhvervsministeren

spm. 29 om ministeren bedes forklare, hvorfor de ikkefaste medlemmer af

Konkurrencerådet kun skal have ret til at møde op, når de

ønsker at udtale sig, til erhvervsministeren

spm. 30 om ministeren bedes redegøre for, hvorfor det er

nødvendigt med en passus i den foreslåede § 15, stk. 2, om en

sags særlige interesse for et af de ikkefaste medlemmer , til

erhvervsministeren

spm. 31 om ministeren mener, at lovforslaget, der lægger op til en

ordning, hvor ikke alle medlemmer af Konkurrencerådet er til stede ved

sagsbehandlingen, sikrer, at afgørelser af principiel karakter bliver

truffet på et tilstækkeligt grundlag, til erhvervsministeren

12

svar på spm. 1 om hvilke forhold taler imod, at

Konkurrencerådet kan træffe en beslutning om, hvorvidt en

konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig

følge af offentlig regulering, til erhvervsministeren

svar på spm. 2 om hvorfor udbredes forbudet mod tilbudskarteller

til områder uden for byggeriet, til erhvervsministeren

svar på spm. 3 om det med lovforslagets formulering er sikret, at

"det relevante marked" er afgrænset på en ensartet måde i

alle lovens bestemmelser, til erhvervsministeren

svar på spm. 4 om hvorledes kan en virksomhed sikre sig

rådgivning hos konkurrencemyndigheden forud for de første skridt

i offentligheden ved en fusion, til erhvervsministeren

svar på spm. 5 om hvordan det sikres, at en fusion, der ikke

på nogen måde ser ud til at indeholde konkurrenceretlige

problemer, behandles hurtigt og enkelt, til erhvervsministeren

svar på spm. 6 om hvilke hensyn skal inddrages ved vurdering af en

fusion, til erhvervsministeren

svar på spm. 7 om hvilke begrundelser er der for, at

Konkurrencerådet kan afbryde fristerne for behandlingen af en

fusionssag, til erhvervsministeren

svar på spm. 8 om hvordan sikres sammenhæng mellem

fusionskontrol og reglerne om godkendelser i den finansielle lovgivning, til

erhvervsministeren

svar på spm. 9 om der ønskes en kommentar til de

spørgsmål, som DONG berører i sit høringssvar om

fusioner indgået ved aftale med regeringen eller ved lov, til

erhvervsministeren

svar på spm. 10 om hvorledes varetages virksomhedernes

retssikkerhed i forbindelse med behandlingen i Konkurrencerådet

ifølge lovforslaget sammenholdt med de gældende regler, til

erhvervsministeren

svar på spm. 11 om der ønskes en nærmere kommentar til

de spørgsmål, som er rejst fra bl.a. Advokatrådet, Dansk

Industri og Forskningsministeriet om videregivelse af oplysninger, til

erhvervsministeren

svar på spm. 12 om der ønskes en beskrivelse af adgangen for

tredjemand til at anke fusionskontrolsager til Konkurrenceankenævnet,

til erhvervsministeren

svar på spm. 13 om ministeren vil overveje at indsætte en

frist for behandlingen af sager i Konkurrenceankenævnet, til

erhvervsministeren

svar på spm. 14 om der ønskes en nærmere beskrivelse

af de foreslåede beregningsprincipper for udmåling af

bøder, til erhvervsministeren

13

spm. 32 om ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser det har for en

myndighed, hvis den ikke som foreslået i lovforslaget træffer

afgørelse senest 8 uger efter modtagelsen af Konkurrencerådets

henvendelse om omfattelse af lovens § 2, stk. 2, til erhvervsministeren

spm. 33 om eksempler på, at en myndighed ikke har fundet, at

konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig

følge af en regulering, til erhvervsministeren

spm. 34 om ministeren er enig med sin forgænger i, at et marked

afgrænset til høje, justerbare barnestole er et eksempel

på en meget snæver markedsafgrænsning, til

erhvervsministeren

spm. 35 om hvis svaret på foregående spørgsmål

er bekræftende, bedes ministeren redegøre for, hvorledes dette

har udmøntet sig i den hidtidige markedsafgrænsning, til

erhvervsministeren

spm. 36 om ministeren bedes belyse de negative virkninger, som

fusionskontrol kan have for danske virksomheders mulighed for at få en

størrelse, der sikrer international konkurrencedygtighed, til

erhvervsministeren

spm. 37 om ministeren bedes oplyse, hvorledes

omsætningsgrænser med hensyn til fusionskontrol skal

fastsættes, for så vidt angår den finansielle sektor, til

erhvervsministeren

spm. 38 om ministeren bedes redegøre for, hvorledes lovforslaget

forholder sig til de eksisterende regler om fusionskontrol i den finansielle

lovgivning, hvor der efter det oplyste også tages konkurrencehensyn,

til erhvervsministeren

spm. 39 om ministeren bedes oplyse, om det er en fordel for forbrugerne,

at danske virksomheder på grund af national fusionskontrol bukker under

for udenlandske konkurrenter, til erhvervsministeren

spm. 40 om ministeren bedes give nogle konkrete eksempler på,

hvornår undtagelsesbestemmelsen i § 12 a, stk. 4, nr. 1, kan komme i

anvendelse, til erhvervsministeren

spm. 41 om ministeren bedes redegøre for, hvorfor det med hensyn

til fusionskontrol er rimeligt at gøre forskel på

konkurssituationen, til erhvervsministeren

spm. 42 om ministeren bedes redegøre for, hvorledes effekten af

konkurrencelovgivning måles og påvises, til

erhvervsministeren

spm. 43 om hvorledes den nugældende konkurrecelovgivnings effekt er

målt og påvist som grundlag for behov for de foreslåede

lovændringer, til erhvervsministeren

spm. 44 om ministeren bedes redegøre for de norske overvejelser om

indretningen af konkurrencelovgivningen relateret til lovforslaget, til

erhvervsministeren

spm. 45 om med hensyn til Konkurrencerådet bedes ministeren oplyse,

hvornår der er sket ændringer i forhold til den betænkning,

der lå bag den nuværende konkurrencelov, til erhvervsministeren

spm. 46 om ministeren bedes oplyse om andre, relevante begrundelser end

ineffektivitet til at ønske Konkurrencerådet ændret, til

erhvervsministeren

spm. 47 om ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang sager i

Konkurrencerådet f.eks. får ændret indstilling eller

henvises til fornyet behandling på baggrund af rådets

drøftelser, til erhvervsministeren

spm. 48 om i fortsættelse af forrige spørgsmål bedes

ministeren redegøre for konsekvenserne af eksperters manglende

mulighed for at være faste medlemmer i Konkurrencerådet, til

erhvervsministeren

spm. 49 om ministeren bedes oplyse, på hvilket grundlag det er

anslået, at fusionskontrol vil medføre knap 10 anmeldte fusioner

om året, til erhvervsministeren

spm. 50 om ministeren bedes nærmere oplyse, hvilken

ekspertvurdering der er tale om, når det anføres, at

lovforslagets erhvervsmæssige byrde udgør ca. 2.800 timer om

året, til erhvervsministeren

spm. 51 om ministeren bedes oplyse, om de i lovforslaget nævnte

2.800 timer også dækker de få større virksomheders

administrative byrder i forhold til fusionskontrol, til erhvervsministeren

14

spm. 52 om de mange kritiske bemærkninger, der fremkom på

Europa-Parlamentets høring om hvidbogen om reform af administrationen

af EU's konkurrenceregler, ikke giver ministeren anledning til at overveje

sine bemærkninger til S 2138, til erhvervsministeren

15

spm. 53 om ministeren bedes tydeligt redegøre for, hvilken

særlig betydning det foreslåede nye stk. 1 i § 11 kan have for

virksomhedernes fremtidige retsstilling, til erhvervsministeren

spm. 54 om ministeren bedes oplyse, hvorledes en virksomhed skal kunne

løfte den i bemærkningerne til § 12 c, stk. 1 og 2, forudsatte

bevisbyrde, til erhvervsministeren

spm. 55 om ministeren bedes nærmere redegøre for, på

hvilken måde hensynet til størst mulig retssikkerhed for

virksomhederne fremmes ved en ændret sammensætning af

Konkurrencerådet, til erhvervsministeren

spm. 56 om ministeren bedes oplyse, hvorvidt Konkurrencerådet

sædvanligvis foretager afstemninger ved afgørelsen af de

forelagte sager, til erhvervsministeren

spm. 57 om ministeren bedes oplyse, om der i tilfælde af sager,

hvor der foretages afgørelser ved afstemning i Konkurrencerådet,

sker det, at de medlemmer, der er uafhængige af forbruger- og

erhvervsinteresse, stemmes ned, til erhvervsministeren

spm. 58 om ministeren bedes oplyse, på hvilken måde det vil

fremme virksomhedernes retssikkerhed at udelukke

erhvervsrepræsentanterne fra fuldt ud at deltage i drøftelser og

afgørelser i Konkurrencerådet, til erhvervsministeren

spm. 59 om ministeren bedes bekræfte, at der er væsentligt

behov for at ændre § 11 for at sikre en så korrekt

markedsafgrænsning som muligt af hensyn til virksomhedernes

retssikkerhed, til erhvervsministeren

spm. 60 om finder ministeren, at det af hensyn til virksomhederne

retssikkerhed ville være rimeligt, at en ændret § 11 får en

vis, længere funktionsperiode, til erhvervsministeren

spm. 61 om ministeren bedes nærmere begrunde antagelsen om, at

(kun) få større virksomheder vil få flere administrative

byrder pga. fusionskontrol, til erhvervsministeren

16

spm. 62 om erhvervsministeren har flere gange udtalt, at prisniveauet i

Danmark er mindst 5 pct. for høj på grund af manglende

konkurrence her i landet. Ministeren bedes fremlægge dokumentation for

denne påstand, til erhvervsministeren

spm. 63 om da erhvervsministeren mener, at der er behov for national

fusionskontrol i Danmark, anmodes hun om en redegørelse for, hvilke

fusioner som har svækket konkurrencen her i landet, til

erhvervsministeren

spm. 64 om erhvervsministeren bedes redegøre for, hvilke

vilkår Konkurrencerådet kan knytte til godkendelse af en fusion,

og hvilke påbud rådet i denne forbindelse kan udstede, til

erhvervsministeren

spm. 65 om ministeren bedes oplyse, hvor mange øvrige medlemmer

hun påtænker at udnævne, til erhvervsministeren

spm. 66 om ministeren kan bekræfte, at der ikke for nuværende

eksisterer EU-krav til, hvorledes de nationale konkurrencelove skal

være udformet, til erhvervsministeren

17

svar på spm. 15 om ministeren bedes redegøre for de svenske

og finske erfaringer med fusionskontrol, til erhvervsministeren

svar på spm. 16 om ministeren bedes oplyse, om de foreslåede

lovændringer vil kunne føre til bøde ved

leveringsnægtelse, til erhvervsministeren

svar på spm. 17 om ministeren anmodes om at oplyse, hvor ofte

Konkurrencestyrelsen hidtil har benyttet sig af muligheden for at inddrage

ekstern sagkundskab, til erhvervsministeren

svar på spm. 18 om ministeren bedes redegøre for, hvorfor

det ikke anses for nødvendigt at indsætte en udtrykkelig

lovbestemmelse om streng fortrolighed ved indledende kontakter med

Konkurrencestyrelsen forud for påtænkt fusion, til

erhvervsministeren

svar på spm. 19 om en række krav, som Retten i første

instans stiller til konkurrenceretlige Kommissionsbeslutninger, til

erhvervsministeren

18

svar på spm. 21 om ministeren bedes redegøre for, hvorledes

den decentralisering af EU-konkurrenceretten, som følger

EU-Kommissionens hvidbog, kan undgå at føre til en situation,

hvor risikoen for uens retsanvendelse bliver større, til

erhvervsministeren

svar på spm. 22 om ministeren bedes oplyse, hvorvidt

Konkurrenceankenævnets behandling af fusionssager skal undergives

tidsfrister, og i bekræftende fald hvilke, til erhvervsministeren

19

svar på spm. 25 om ministeren bedes oplyse, om

Konkurrencerådet/ Konkurrencestyrelsen har behandlet eller er i gang

med at behandle sager om andengangsmisbrug af en dominerende stilling, til

erhvervsministeren

svar på spm. 26 om ministeren bedes i relation til

bemærkningerne om praksis vedrørende misbrug af dominerende

stilling redegøre for konkret, hvordan det relevante marked på

baggrund af de hidtidige sager nu med sikkerhed kan afgrænses, til

erhvervsministeren

svar på spm. 27 om ministeren kan bekræfte, at der findes

andre lande hvis konkurrencemyndighed har en lignende sammensætning som

Konkurrencerådets nuværende sammensætning, til

erhvervsministeren

20

svar på spm. 32 om ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser det

har for en myndighed, hvis den ikke som foreslået i lovforslaget

træffer afgørelse senest 8 uger efter modtagelsen af

Konkurrencerådets henvendelse om omfattelse af lovens § 2, stk. 2, til

erhvervsministeren

svar på spm. 33 om eksempler på, at en myndighed ikke har

fundet, at konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig

følge af en regulering, til erhvervsministeren

svar på spm. 36 om ministeren bedes belyse de negative virkninger,

som fusionskontrol kan have for danske virksomheders mulighed for at få

en størrelse, der sikrer international konkurrencedygtighed, til

erhvervsministeren

svar på spm. 37 om ministeren bedes oplyse, hvorledes

omsætningsgrænser med hensyn til fusionskontrol skal

fastsættes for så vidt angår den finansielle sektor, til

erhvervsministeren

svar på spm. 38 om ministeren bedes redegøre for, hvorledes

lovforslaget forholder sig til de eksisterende regler om fusionskontrol i den

finansielle lovgivning, hvor der efter det oplyste også tages

konkurrencehensyn, til erhvervsministeren

svar på spm. 39 om ministeren bedes oplyse, om det er en fordel for

forbrugerne, at danske virksomheder på grund af national fusionskontrol

bukker under for udenlandske konkurrenter, til erhvervsministeren

svar på spm. 40 om ministeren bedes give nogle konkrete eksempler

på, hvornår undtagelsesbestemmelsen i § 12 a, stk. 4, nr. 1, kan

komme i anvendelse, til erhvervsministeren

svar på spm. 41 om ministeren bedes redegøre for, hvorfor

det med hensyn til fusionskontrol er rimeligt at gøre forskel på

konkurssituationen, til erhvervsministeren

svar på spm. 42 om ministeren bedes redegøre for, hvorledes

effekten af konkurrencelovgivning måles og påvises, til

erhvervsministeren

svar på spm. 43 om hvorledes den nugældende

konkurrencelovgivnings effekt er målt og påvist som grundlag for

behov for de foreslåede lovændringer, til erhvervsministeren

svar på spm. 44 om ministeren bedes redegøre for de norske

overvejelser om indretningen af konkurrencelovgivningen relateret til

lovforslaget, til erhvervsministeren

svar på spm. 49 om ministeren bedes oplyse, på hvilket

grundlag det er anslået, at fusionskontrol vil medføre knap 10

anmeldte fusioner om året, til erhvervsministeren

svar på spm. 50 om ministeren bedes nærmere oplyse, hvilken

ekspertvurdering der er tale om, når det anføres, at

lovforslagets erhvervsmæssige byrde udgør ca. 2.800 timer om

året, til erhvervsministeren

svar på spm. 51 om ministeren bedes oplyse, om de i lovforslaget

nævnte 2.800 timer også dækker de få større

virksomheders administrative byrder i forhold til fusionskontrol, til

erhvervsministeren

21

svar på spm. 52 om de mange kritiske bemærkninger, der

fremkom på Europa-Parlamentets høring om hvidbogen om reform af

administrationen af EU s konkurrenceregler, ikke giver ministeren anledning

til at overveje sine bemærkninger til S 2138, til erhvervsministeren

22

svar på spm. 54 om ministeren bedes oplyse, hvorledes en virksomhed

skal kunne løfte den i bemærkningerne til § 12 c, stk. 1 og 2,

forudsatte bevisbyrde, til erhvervsministeren

svar på spm. 61 om ministeren bedes nærmere begrunde

antagelsen om, at (kun) få større virksomheder vil få

flere administrative byrder pga. fusionskontrol, til erhvervsministeren

23

svar på spm. 62 om erhvervsministeren har flere gange udtalt, at

prisniveauet i Danmark er mindst 5 pct. for højt på grund af

manglende konkurrence her i landet. Ministeren bedes fremlægge

dokumentation for denne påstand, til erhvervsministeren

svar på spm. 63 om da erhvervsministeren mener, at der er behov for

national fusionskontrol i Danmark, anmodes hun om en redegørelse for,

hvilke fusioner som har svækket konkurrencen her i landet, til

erhvervsministeren

svar på spm. 64 om erhvervsministeren bedes redegøre for,

hvilke vilkår Konkurrencerådet kan knytte til godkendelse af en

fusion, og hvilke påbud rådet i denne forbindelse kan udstede,

til erhvervsministeren

svar på spm. 66 om ministeren kan bekræfte, at der ikke for

nuværende eksisterer EU-krav til, hvorledes de nationale

konkurrencelove skal være udformet, til erhvervsministeren

24

Udkast til betænkning

25

spm. 67 om hvilke planer har regeringen for at fremme udbud i den

offentlige sektor, til erhvervsministeren

spm. 68 om hvilke forhold ministeren forventer, domstolene lægger

vægt på, når der idømmes bøder for

overtrædelse af konkurrenceloven, til erhvervsministeren

26

Ændringsforslag til 2. behandling fra erhvervsministeren

27

svar på spm. 67 om hvilke planer har regeringen for at fremme udbud

i den offentlige sektor, til erhvervsministeren

svar på spm. 68 om hvilke forhold ministeren forventer domstolene

lægger vægt på, når der idømmes bøder

for overtrædelse af konkurrenceloven, til erhvervsministeren

28

svar på spm. 20 om ministeren anmodes om en detaljeret

redegørelse for, i hvilke situationer det nuværende

Konkurrenceråd har fungeret ineffektivt, til erhvervsministeren

svar på spm. 23 om ministeren bedes redegøre for, om vi

fremover vil kunne se bøder på op til 10 pct. af virksomhedens

omsætning, til erhvervsministeren

svar på spm. 24 om hvordan ministeren vil sikre, at sådanne

tredjeparter ikke trænerer fusionssager, til erhvervsministeren

29

svar på spm. 28 om baggrunden for lovforslagets ukonkrete

formulering angående udpegning af repræsentanter for

interesseorganisationer m.v., til erhvervsministeren

svar på spm. 29 om ministeren bedes forklare, hvorfor de ikkefaste

medlemmer af Konkurrencerådet kun skal have ret til at møde op,

når de ønsker at udtale sig, til erhvervsministeren

svar på spm. 30 om ministeren bedes redegøre for, hvorfor

det er nødvendigt med en passus i den foreslåede § 15, stk. 2,

om en sags særlige interesse for et af de ikkefaste medlemmer, til

erhvervsministeren

svar på spm. 31 om ministeren mener, at lovforslaget, der

lægger op til en ordning, hvor ikke alle medlemmer af

Konkurrencerådet er til stede ved sagsbehandlingen, sikrer, at

afgørelser af principiel karakter bliver truffet på et

tilstrækkeligt grundlag, til erhvervsministeren

30

svar på spm. 34 om ministeren er enig med sin forgænger i, at

et marked afgrænset til høje, justerbare barnestole er et

eksempel på en meget snæver markedsafgrænsning, til

erhvervsministeren

svar på spm. 35 om dersom svaret på foregående

spørgsmål er bekræftende, bedes ministeren redegøre

for, hvorledes dette har udmøntet sig i den hidtidige

markedsafgrænsning, til erhvervsministeren

svar på spm. 45 om med hensyn til Konkurrencerådet bedes

ministeren oplyse, hvornår der er sket ændringer i forhold til

den betænkning, der lå bag den nuværende konkurrencelov,

til erhvervsministeren

svar på spm. 46 om ministeren bedes oplyse om andre, relevante

begrundelser end ineffektivitet til at ønske Konkurrencerådet

ændret, til erhvervsministeren

svar på spm. 47 om ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang sager

i Konkurrencerådet f.eks. får ændret indstilling eller

henvises til fornyet behandling på baggrund af rådets

drøftelser, til erhvervsministeren

svar på spm. 48 om i fortsættelse af forrige

spørgsmål bedes ministeren redegøre for konsekvenserne af

eksperters manglende mulighed for at være faste medlemmer i

Konkurrencerådet, til erhvervsministeren

31

svar på spm. 53 om ministeren bedes tydeligt redegøre for,

hvilken særlig betydning det foreslåede nye stk. 1 i § 11 kan

have for virksomhedernes fremtidige retsstilling, til erhvervsministeren

svar på spm. 55 om ministeren bedes nærmere redegøre

for, på hvilken måde hensynet til størst mulig

retssikkerhed for virksomhederne fremmes ved en ændret

sammensætning af Konkurrencerådet, til erhvervsministeren

svar på spm. 56 om ministeren bedes oplyse, hvorvidt

Konkurrencerådet sædvanligvis foretager afstemninger ved

afgørelsen af de forelagte sager, til erhvervsministeren

svar på spm. 57 om ministeren bedes oplyse, om der i tilfælde

af sager, hvor der foretages afgørelser ved afstemning i

Konkurrencerådet, sker det, at de medlemmer, der er uafhængige af

forbruger- og erhvervsinteresse, stemmes ned, til erhvervsministeren

svar på spm. 58 om ministeren bedes oplyse, på hvilken

måde det vil fremme virksomhedernes retssikkerhed at udelukke

erhvervsrepræsentanterne fra fuldt ud at deltage i drøftelser og

afgørelser i Konkurrencerådet, til erhvervsministeren

svar på spm. 59 om ministeren bedes bekræfte, at der er

væsentligt behov for at ændre § 11 for at sikre en så

korrekt markedsafgrænsning som muligt af hensyn til virksomhedernes

sikkerhed, til erhvervsministeren

svar på spm. 60 om finder ministeren, at det af hensyn til

virksomhedernes retssikkerhed ville være rimeligt, at en ændret §

11 får en vis, længere funktionsperiode, til

erhvervsministeren

32

svar på spm. 65 om ministeren bedes oplyse, hvor mange

øvrige medlemmer hun påtænker at udnævne, til

erhvervsministeren

33

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter