Betænkning over Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget
den 18. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af konkurrenceloven
(Fusionskontrol, Konkurrencerådets
sammensætning, decentralisering m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål og
erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag 1 til denne
betænkning.
En oversigt over lovforslagets bilag er optrykt som bilag
2 til denne betænkning.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser
fra:
Danmarks Rederiforening,
Dansk Industri m.fl. og
Forsikring & Pension m.fl.
Der er af erhvervsministeren stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger
Herefter indstiller et flertal (udvalget med
undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer)
lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de
Læs alt
stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme imod de af erhvervsministeren stillede
ændringsforslag.
Enhedslisten mener, at allerede lovudkastet var for slapt,
især hvad angår fusionskontrol. Nu er det efter forliget med
højresiden i Folketinget blevet endnu mere slapt. Det er vildledende
at påstå, at der med det foreliggende lovforslag indføres
fusionskontrol. Derfor stemmer Enhedslisten imod.
Ændringsforslag
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til titlen
1) Undertitlen affattes således:
»
(Fusionskontrol, bøder
ved førstegangsmisbrug, konkurrenceforvridende støtte,
decentralisering m.v.)«
Til § 1
2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
01. § 2, stk. 1, affattes
således:
»
Loven omfatter enhver form for
erhvervsvirksomhed samt støtte ved hjælp af offentlige midler
til erhvervsvirksomhed.««
3) Nr. 1 affattes således:
»
1. I § 2, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»
Retter Konkurrencerådet
henvendelse til pågældende myndighed m.v. med henblik på en
afgørelse af, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er omfattet af
stk. 2, skal myndigheden træffe afgørelse herom senest fire uger
fra modtagelsen heraf. Rådet kan efter anmodning forlænge
fristen.««
4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»
02. Efter § 5 indsættes som ny
paragraf:
»
§ 5 a. Afgrænsningen af det
relevante marked efter denne lov sker på grundlag af
undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitution og den
potentielle konkurrence. Den potentielle konkurrence skal undersøges,
når de involverede virksomheders stilling på det relevante marked
er blevet dokumenteret og denne stilling giver anledning til tvivl om,
hvorvidt loven er overtrådt.
Stk. 2. Konkurrencerådet kan inddrage ekstern
sagkundskab til brug for vurderingen efter stk. 1.««
5) Nr. 9 affattes således:
»
9. I § 11 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»
Stk. 2. Konkurrencerådet skal
efter forespørgsel erklære, hvorvidt en eller flere virksomheder
indtager en dominerende stilling, jf. stk. 1. Meddeler
Konkurrencerådet, at en virksomhed ikke indtager en dominerende
stilling, er meddelelsen bindende, indtil Konkurrencerådet
tilbagekalder den.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.«
6) Nr. 10 affattes således:
»
10. I § 11, stk. 4, som bliver
stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«, og 2. pkt.
udgår.«
7) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»
03. I § 11 indsættes efter
stk. 5 som nyt stykke:
»
Stk. 6. Konkurrencerådet kan
fastsætte nærmere regler om det materiale, som skal foreligge til
brug for en afgørelse efter stk. 2 eller 5.««
8) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»
04. Efter kapitel 3 indsættes som
nyt kapitel:
»
Kapitel 3 a
Konkurrenceforvridende støtte
§ 11 a.
Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at
støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel
for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør
eller skal tilbagebetales.
Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan udstedes, når
støtten
1) direkte eller indirekte har til formål eller til følge at
forvride konkurrencen og
2) ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.
Stk. 3. Afgørelse af, om ydet støtte er
lovlig i henhold til offentlig regulering, træffes af vedkommende
minister, henholdsvis af det pågældende tilsynsråd,
medmindre andet følger af anden lovgivning.
Stk. 4. Påbud efter stk. 1 om tilbagebetaling af
støtte kan rettes til private erhvervsvirksomheder, selvejende
institutioner samt helt eller delvis offentligt ejede virksomheder, der
drives i selskabsform. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at påbud efter stk. 1 om tilbagebetaling af støtte
også kan rettes til nærmere bestemte helt eller delvis offentligt
ejede virksomheder, der drives i selskabslignende form.
Stk. 5. Konkurrencerådets beføjelser efter
stk. 1 til at påbyde offentlig støtte tilbagebetalt
forældes 5 år efter, at støtten er udbetalt.
Konkurrencerådet fastsætter renter i forbindelse med
tilbagebetaling efter stk. 1 efter rentelovens regler herom, herunder at
forrentningen kan ske fra udbetalingen af den konkurrenceforvridende
støtte.
Stk. 6. Konkurrencerådet kan efter anmeldelse
erklære, at offentlig støtte efter de forhold, som
Konkurrencerådet har kendskab til, ikke er omfattet af stk. 2, nr. 1,
og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør
af stk. 1. Rådet kan fastsætte nærmere regler om
anmeldelse, herunder om brug af særlige anmeldelsesskemaer.«
9) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af
§ 12, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »3 mia.« 3 steder til:
»3,8 mia. «
10) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af
§ 12, stk. 1, nr. 1, ændres »200 mio.« til: »300 mio. «
11) I den under nr. 12 foreslåede § 12 c
indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»
Stk. 7. Hvis det på baggrund af
de oplysninger, der allerede findes i Konkurrencestyrelsen, eller som afgives
af en virksomhed, er åbenbart, at en planlagt fusion kan godkendes uden
vilkår eller udstedelse af påbud, kan Konkurrencerådet
godkende fusionen, jf. stk. 2 og 3, uden at det samtidig
offentliggøres, at fusionen er anmeldt, eller at den er godkendt.
Samtidig med godkendelsen fastsætter Konkurrencerådet et
tidspunkt, hvor godkendelsen offentliggøres.
Stk. 8. Meddeler Konkurrencerådet, at en planlagt
fusion ikke kan opnå godkendelse efter proceduren i stk. 7, kan
virksomheden trække anmeldelsen af fusionen tilbage eller anmode om, at
der først træffes afgørelse efter andre bestemmelser i
denne lovs kapitel 4, når anmeldelsespligten efter § 12 b, stk. 1, er
indtrådt.«
12) Nr. 13 affattes således:
»
13. § 13, stk. 1, affattes
således:
»
Lov om offentlighed i
forvaltningen gælder ikke for sager efter denne lov bortset fra sager
om fastsættelse af bestemmelser efter § 5, stk. 2, § 7, stk. 4 og stk.
5, 2. pkt., § 8, stk. 2, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, § 11, stk. 6, §
11 a, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., § 12, stk. 4, § 12 b, stk. 3, §
14, stk. 3, § 18, stk. 2, 2. pkt., § 18 a, stk. 3, og § 21, stk. 3. Dog
finder § 4, stk. 2, og § 6 i lov om offentlighed i forvaltningen tilsvarende
anvendelse på sager efter denne lov. 1. og 2. pkt. gælder
tillige, når oplysninger tilvejebragt efter denne lov er videregivet
til en anden forvaltningsmyndighed.««
13) Nr. 16 udgår.
14) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»
05. Efter § 15 indsættes
som ny paragraf:
»
§ 15 a. I sager, hvor der skal
foretages partshøring efter forvaltningsloven, omfatter adgangen til
partshøring hele udkastet til afgørelse. Fristen for afgivelse
af udtalelse skal udgøre mindst 3 uger, medmindre andet følger
af forvaltningsloven eller afgørelsen vedrører denne lovs
kapitel 4.««
15) Nr. 21 affattes således:
»
21. § 19, stk. 1, affattes
således:
»
Konkurrencerådets
afgørelser truffet efter § 2, stk. 1, § 3, 1. pkt., § 5, stk. 1, § 6,
stk. 1 og 4, § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 og 3-5, § 9, § 11, stk. 1, 2, 4 og
5, § 11 a, stk. 1 og stk. 6, 1. pkt., § 12 a, stk. 5, § 12 b, stk. 1,
1. pkt., § 12 c, stk. 1-3 og 6, § 12 d, stk. 3, 1. pkt., § 12 e, stk. 1, § 12
f, § 12 g, § 13, stk. 4, § 16, § 23 a, stk. 2, jf. stk. 1, og § 27, stk. 4,
2. pkt., kan påklages til Konkurrenceankenævnet.««
16) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
»
06. § 19, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»
2) den, som i øvrigt har individuel,
væsentlig interesse i sagen. Dette gælder dog ikke
Konkurrencerådets afgørelser truffet efter § 12 a, stk. 5, § 12
b, stk. 1, 1. pkt., § 12 c, stk. 1-3 og 6, § 12 d, stk. 3, 1. pkt., § 12 e,
stk. 1, § 12 f og § 12 g.««
17) Nr. 23 affattes således:
»
23. § 23, stk. 1, affattes
således:
»
Medmindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
forsætligt eller groft uagtsomt
1) overtræder § 6, stk. 1,
2) overtræder et vilkår meddelt i henhold til § 8,
stk. 3, 3. pkt.,
3) i perioden 1. oktober 2000 til 30. juni 2002 overtræder § 11,
stk. 1, hvis der inden for de seneste 5 år er givet virksomheden
påbud for et tilsvarende misbrug af dominerende stilling, jf. § 11,
stk. 1,
4) efter den 1. juli 2002 overtræder § 11, stk. 1,
5) undlader at anmelde en fusion eller anmelder en fusion for sent i
henhold til § 12 b, stk. 1,
6) gennemfører en fusion på trods af et forbud herimod i
henhold til § 12 c, stk. 1, overtræder forbudet mod
gennemførelse af en fusion inden godkendelse heraf i henhold til
§ 12 c, stk. 5, 1. pkt., overtræder et vilkår eller
påbud efter § 12 c, stk. 6, eller efter § 12 e,
stk. 1, eller overtræder et påbud meddelt i henhold til
§ 12 g,
7) undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 6,
stk. 4, § 11, stk. 4, jf. § 16, eller § 11 a, stk. 1,
8) undlader at efterkomme krav efter § 17,
9) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til
Konkurrencestyrelsen, Konkurrencerådet eller
Konkurrenceankenævnet eller fortier forhold af betydning for den
pågældende sag eller
10) overtræder forbudet i EF-traktatens artikel 81, stk. 1,
eller forbudet i artikel 82, jf. § 23 a, stk. 1.««
Til § 2
18) Paragraffen affattes således:
»
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober
2000.
Stk. 2. Påbud om tilbagebetaling af støtte
efter § 11 a, stk. 1, som indsat ved denne lov kan ikke udstedes for
støtte, der er ydet inden lovens ikrafttræden. Påbud om
tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter den 1. oktober 2000, kan
ikke udstedes, når støtten er anmeldt til Konkurrencerådet
inden den 1. januar 2001 med henblik på en erklæring efter § 11
a, stk. 6, som indsat ved denne lov. «
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som en
følge af ændringsforslagene nr. 8, 13 og 17, hvorved der
foreslås indført dels bøder for førstegangsmisbrug
af en dominerende stilling efter udløbet af en overgangsperiode, dels
en bestemmelse om, at Konkurrencerådet kan udstede påbud i
forbindelse med konkurrenceforvridende støtte ydet ved hjælp af
offentlige midler, og hvorved lovforslagets nr. 16 om en ændret
sammensætning og beslutningsprocedure for Konkurrencerådet
udgår.
Til nr. 2
Lovens anvendelsesområde udvides som en følge
af, at der dels med lovforslagets nr. 2 gives Konkurrencerådet mulighed
for at rette henvendelse til en myndighed, såfremt en
konkurrencebegrænsning hindrer en effektiv samfundsmæssig
ressourceanvendelse, dels at der med ændringsforslag nr. 8 (§ 11 a)
indføres mulighed for, at Konkurrencerådet kan udstede
påbud vedrørende konkurrenceforvridende støtte ydet ved
hjælp af offentlige midler, og som ikke har hjemmel i offentlig
regulering.
Ændringsforslag nr. 2 ændrer ikke ved den
ligestilling af offentlig og privat erhvervsvirksomhed, som blev
indført med den gældende konkurrencelov.
Den gældende § 2, stk. 1, omfatter
erhvervsvirksomhed, hvorved forstås enhver økonomisk aktivitet,
der foregår i et marked for varer eller tjenester, jf. FT 1996-97,
tillæg A, s. 3653.
Hovedanvendelsesområdet for ændringsforslag
nr. 8 (§ 11 a) er konkurrenceforvridende støtte ydet ved hjælp
af offentlige midler. Når en offentlig myndighed yder støtte til
erhvervsvirksomhed, vil en beslutning herom som oftest have karakter af
myndighedsudøvelse, som herved adskiller sig fra erhvervsvirksomhed.
Derfor udvides lovens anvendelsesområde til også at omfatte
myndighedsudøvelse, når denne består i at yde
støtte ved hjælp af offentlige midler til
erhvervsvirksomhed.
Til nr. 3
Med lovforslagets nr. 1 blev foreslået en svarfrist
på otte uger, inden for hvilken en myndighed skal afgøre, om en
konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig
følge af offentlig regulering. Denne svarfrist foreslås med
ændringsforslaget nedbragt til fire uger for at fremme denne type
sagers behandling.
Konkurrencerådet kan forlænge fristen efter
anmodning. En forlængelse kan f.eks. komme på tale, hvor den
pågældende myndighed skal forelægge sagen for et kollegialt
organ.
Til nr. 4
§ 5 a, stk. 1.
Afgrænsningen af det relevante marked efter
konkurrenceloven bygger på de samme elementer, uanset om der er tale om
en bedømmelse af forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler,
herunder spørgsmålet om anvendelsen af den såkaldte
bagatelregel i § 7, stk. 1, nr. 1, en af betingelserne for individuel
fritagelse i § 8, stk. 1, nr. 4, forbud mod misbrug af en eller flere
virksomheders dominerende stilling i § 11, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 8,
reglerne om fusionskontrol i lovforslagets nr. 12 samt anvendelsen af
EF-traktatens artikel 81 og 82, jf. lovforslagets nr. 25. Ud fra bl.a. hensyn
til virksomhedernes retssikkerhed er det derfor fundet naturligt at
indsætte en udtrykkelig bestemmelse om markedsafgrænsningen.
Med bestemmelsen foreslås der indført en
lovfæstet sikkerhed for, at afgrænsningen af det relevante marked
skal ske på grundlag af en undersøgelse af
efterspørgselssubstitutionen og udbudssubstitutionen. Endvidere
indføres der en lovfæstet sikkerhed for, at den potentielle
konkurrence skal undersøges i de tilfælde, hvor
afgrænsningen af det relevante marked betyder, at virksomhedernes
stilling kan give anledning til tvivl om, hvorvidt loven er
overtrådt.
En markedsafgrænsning efter loven kan således
hverken af Konkurrencerådet eller af en dansk domstol ske, uden at
efterspørgsels- og udbudssubstitution er undersøgt,
dokumenteret og vurderet. Omvendt indebærer bestemmelsen ikke, at der
ikke kan inddrages andre kriterier end de oplistede.
Afgrænsningen af det relevante marked har til
formål at indkredse de konkurrencebegrænsninger, som en eller
flere virksomheder møder, eller med andre ord at undersøge, om
kunderne har alternative forsyningskilder såvel geografisk som
produktmæssigt. EU-praksis, herunder Kommissionens meddelelse fra 1997
om afgrænsning af det relevante marked, jf. EF-Tidende 1997, nr. C 372,
s. 5, vil være vejledende for afgrænsningen af det relevante
marked. Formålet med at afgrænse et marked både som et
produktmarked og som et geografisk marked er at fastslå, hvilke
egentlige konkurrenter, der er i stand til at begrænse de involverede
virksomheders adfærd og forhindre dem i at handle uafhængigt af
et effektivt konkurrencemæssigt pres.
Ved det relevante produktmarked forstås markedet for
de produkter eller tjenesteydelser, som forbrugerne betragter som
substituerbare på grund af produkternes eller tjenesteydelsernes
egenskaber, pris eller anvendelsesformål.
Ved det relevante geografiske marked forstås det
område, hvor de involverede virksomheder afsætter eller
efterspørger produkter eller tjenesteydelser, og som har
tilstrækkeligt ensartede konkurrencevilkår, og som kan skelnes
fra de tilstødende områder, fordi konkurrencevilkårene
dér er meget anderledes.
Afgrænsningen af det relevante marked kan
føre til forskellige resultater afhængigt af det
konkurrencemæssige problem, der skal undersøges. Disse forskelle
bunder bl.a. i, at ved undersøgelsen af en fusion er der hovedsagelig
tale om en analyse af fremtidige forhold, mens en undersøgelse af et
misbrug af en dominerende stilling bygger på den tidligere
adfærd. Disse forskellige tidshorisonter kan medføre, at der
eksempelvis afgrænses forskellige geografiske markeder afhængigt
af, hvad der undersøges.
Ved undersøgelse af
efterspørgselssubstitution fastlægges en række
produkter, som forbrugerne betragter som substituerbare. Hermed menes en
undersøgelse af, hvorledes forbrugernes sandsynlige reaktion vil
være på en lille, varig stigning i de relative priser på en
virksomheds produkter. Der tages udgangspunkt i de produkter, som de
involverede virksomheder sælger, og det område, hvor de
sælger dem. Dette sker for at fastslå, om yderligere produkter og
områder skal medtages i markedsafgrænsningen eller ej. Disse
yderligere produkter og områder skal medtages, hvis de påvirker
eller begrænser prisfastsættelsen på virksomhedernes
produkter tilstrækkeligt på kort sigt. Mere konkret skal man
forestille sig, at der afhængigt af produktets art sker en varig
prisstigning på 5-10 pct. for A s produkt. Vil denne prisstigning da
betyde, at forbrugerne vil skifte til B s produkt? I bekræftende fald
kan B s produkt substituere A s, og i afgrænsningen af det relevante
produktmarked skal såvel A s som B s produkter derfor indgå.
For at fastslå, om virksomheder i andre
områder i praksis kan betragtes som alternative forsyningskilder for
forbrugerne, skal det ligeledes undersøges, om virksomhedernes kunder
umiddelbart kan og vil skifte til leverandører i andre områder,
og uden at det medfører særligt store omkostninger. Hvor en
aftale binder en kunde i en efter forholdene normal periode, forudsat at
denne periode ikke i sig selv er i strid med forbudet mod
konkurrencebegrænsende aftaler i lovens § 6, er det kundens
valgmuligheder efter aftalens ophør, der skal lægges til grund
ved vurderingen af efterspørgselssubstitution. Det geografiske marked
skal afgrænses uden skelen til landegrænser og territoriale skel,
men ud fra konkurrencevilkårene.
Med ændringsforslaget lægges der op til, at
der herudover skal ske en undersøgelse af, hvorvidt der findes
udbudssubstitution. I undersøgelsen af udbudssubstitution
indgår en vurdering af, hvorvidt andre leverandører som en
reaktion på små, varige ændringer i de relative priser
på kort sigt kan omstille produktionen til de relevante produkter eller
tjenesteydelser og markedsføre dem på kort sigt, uden at det
medfører betydelige ekstraomkostninger eller risici. Med de relevante
produkter forstås de produkter eller tjenesteydelser, som produceres
eller udbydes af de involverede virksomheder.
Denne undersøgelse er særligt relevant i
tilfælde, hvor undersøgelsen af
efterspørgselssubstitutionen er mundet ud i, at der ikke findes
alternativer, fordi der eksempelvis er tale om et produkt af særlig art
og kvalitet. Her vil de forskellige arter og kvaliteter blive betragtet som
en del af et større produktmarked, forudsat at de forskellige
leverandører kan tilbyde og sælge de forskellige arter og
kvaliteter umiddelbart og uden væsentlig stigning i omkostningerne, som
beskrevet ovenfor.
Hvis undersøgelsen af substitutionsmulighederne
på udbudssiden viser, at andre leverandører skal foretage
væsentlige tilpasninger af de eksisterende materielle og immaterielle
aktiver, supplerende investeringer, strategiske beslutninger og lignende,
tages udbudssubstitution ikke i betragtning ved
markedsafgrænsningen.
Når det relevante marked er afgrænset -
produktmæssigt og geografisk - kan de involverede virksomheders
stilling på dette marked fastslås. Hvis der er tvivl om denne
stilling, eller der er tvivl om, hvorvidt loven er overtrådt,
præciserer ændringsforslaget, at det skal undersøges, om
der findes potentiel konkurrence. Det er en undersøgelse af,
hvorvidt der er virksomheder, som ikke aktuelt er til stede på det
pågældende marked, men som på mellemlang sigt kunne
tænkes at etablere sig på markedet. Denne undersøgelse
går ud på at vurdere potentielle konkurrenters faktiske
muligheder for at få adgang til markedet og indebærer
således en vurdering af disse konkurrenters hypotetiske
markedsandele.
Forskellen mellem udbudssubstitutionen og den potentielle
konkurrence er tidshorisonten. Undersøgelsen af udbudssubstitutionen
baseres på andre leverandørers umiddelbare reaktion på den
involverede virksomheds markedstiltag, hvorimod undersøgelsen af den
potentielle konkurrence bygger på andre leverandørers reaktion
på mellemlang sigt.
Principperne om udbudssubstitution og potentiel
konkurrence vil indebære, at et produkt, der alene adskiller sig fra
andre produkter med samme funktionalitet ved eksklusivt design eller prestige
tilknyttet produktet, ikke vil udgøre et særskilt produktmarked.
Årsagen hertil er, at sådanne konkurrencefordele må
betragtes som mulige for konkurrerende virksomheder at overvinde gennem deres
egen designudvikling, markedsføring m.v.
§ 5 a, stk. 2.
Med ændringsforslaget præciseres det, at det
vil være muligt for Konkurrencerådet at inddrage sagkundskab til
brug for undersøgelsen af det relevante marked og den potentielle
konkurrence.
Til nr. 5
Som en konsekvens af ændringsforslag nr. 4
udgår det i lovforslagets nr. 9 indeholdte forslag til bestemmelse.
I stedet foreslås det med ændringsforslaget,
at Konkurrencerådet efter forespørgsel skal træffe en
særskilt afgørelse om, hvorvidt en eller flere virksomheder
indtager en dominerende stilling. Det er forudsat, at Konkurrencerådet
ved modtagelsen af en forespørgsel anerkender modtagelsen samt oplyser
en forventet sagsbehandlingstid.
Hensigten med bestemmelsen er at sikre virksomhederne en
udstrakt mulighed for at forudsige, om de er i risiko for at overtræde
forbudet mod misbrug af en dominerende stilling og dermed er i risiko for at
kunne straffes, jf. ændringsforslag nr. 17 (§ 23, stk. 1, nr. 3 og
4).
Hvis en virksomhed findes at have en dominerede stilling,
vil den således være advaret om, at dens adfærd ikke
må have karakter af misbrug. Hvis den er i tvivl om, hvorvidt en given
adfærd udgør et misbrug, vil den som efter den gældende
lov have mulighed for at anmode om en såkaldt erklæring om
ikkeindgreb i forhold til den pågældende adfærd, jf.
ændringsforslag nr. 5 (§ 11, stk. 5).
Hvis en virksomhed modsat findes ikke at have en
dominerende stilling, vil den - så længe afgørelsen ikke
er tilbagekaldt - pr. definition ikke kunne overtræde forbudet mod
misbrug af dominerende stilling. Med andre ord risikerer virksomheden ikke at
blive straffet for misbrug af en dominerende stilling.
En virksomhed vil kunne indtage en dominerende stilling
alene eller kollektivt sammen med andre virksomheder. En særskilt
afgørelse om, at en virksomhed ikke alene indtager en dominerende
stilling, udelukker derfor ikke, at virksomheden i fællesskab med andre
virksomheder kan indtage en kollektivt dominerende stilling. Såfremt en
eller flere virksomheder er i tvivl om, hvorvidt en kollektivt dominerende
stilling foreligger, kan Konkurrencerådet anmodes om at træffe en
særskilt afgørelse herom.
Dominansbegrebet er ikke et abstrakt begreb, idet en
dominerende stilling altid skal konkretiseres i forhold til et bestemt marked
- det relevante marked, jf. ændringsforslag nr. 4 (§ 5 a). En
særskilt afgørelse om, hvorvidt en virksomhed indtager en
dominerende stilling, vil derfor alene angå virksomhedens stilling
på det eller de i afgørelsen afgrænsede relevante
markeder.
Efter EU-praksis er virksomhedens markedsandel et vigtigt
kriterium for vurderingen af, om der foreligger en dominerende stilling.
En markedsandel på mindre end 25 pct. vil
sjældent være tilstrækkeligt til at statuere dominans.
Markedsandele på mellem 25-40 pct. er formentlig ikke alene
tilstrækkelige til at statuere dominans. En markedsandel på 50
pct. eller mere kan i sig selv udgøre beviset for, at der foreligger
en dominerende stilling. Hvis en høj markedsandel kun opretholdes
eller kun har været opretholdt over en relativt kort periode, er den
ikke i sig selv tilstrækkelig til at statuere dominans.
Markedsandelen er dog kun en af mange faktorer, som
må undersøges, når det skal vurderes, om en virksomhed er
dominerende. Af EU-praksis fremgår, at der af sådanne supplerende
kriterier bl.a. kan lægges vægt på markedets struktur,
konkurrenternes stilling og antallet af disse, adgangsbarrierer til det
pågældende marked, herunder juridiske og administrative
barrierer, omfanget af virksomhedens tekniske ressourcer,
kapitalkrævende investeringer, graden af vertikal integration m.v.
Det fremgår endvidere af praksis, at en virksomheds
adfærd, herunder adfærd, der har karakter af misbrug, kan have
betydning ved afgørelsen af, om en dominerende stilling foreligger.
Betydningen gør sig eksempelvis gældende ved, at virksomhedens
adfærd kan udgøre en barriere for adgangen til markedet, der kan
være med til at skabe en dominerende stilling. Et andet eksempel er, at
en konkurrencebegrænsende adfærd i visse tilfælde efter
EU-praksis er indgået som bevis for, at der har foreligget en
dominerende stilling.
En følge heraf er, at Konkurrencerådet som
betingelse for at træffe en særskilt afgørelse om
dominerende stilling vil kunne stille krav om, at virksomheden fremskaffer en
række oplysninger, herunder oplysninger om virksomhedens adfærd
på markedet. Med ændringsforslag nr. 7 (§ 11, stk. 6)
foreslås derfor indsat hjemmel til, at rådet kan fastlægge
nærmere regler om det materiale, som skal foreligge til brug for en
afgørelse.
En afgørelse om, at en virksomhed ikke indtager en
dominerende stilling, vil være bindende, indtil den i givet fald
tilbagekaldes af Konkurrencerådet.
En tilbagekaldelse vil kunne komme på tale, hvor det
viser sig, at den forespørgende virksomhed forsætligt eller
groft uagtsomt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortiet oplysninger af betydning for sagen. I sådanne tilfælde
vil virksomheden kunne straffes, såvel for overtrædelse af
forbudet imod misbrug af en dominerende stilling som for overtrædelse
af forbudet imod at afgive urigtige oplysninger m.v., jf.
ændringsforslag nr. 17 (§ 23, stk. 1, nr. 3, 4 og 9).
I alle andre tilfælde, dvs. hvor de faktiske forhold
har ændret sig, eller hvor der er fremkommet nye oplysninger, sikres en
virksomheds retssikkerhed ved en tilbagekaldelse på en række
punkter. For det første har Konkurrencerådet
initiativforpligtelsen til at træffe en ny afgørelse om, at
virksomheden nu indtager en dominerende stilling. For det andet får
virksomheden en passende frist til at undersøge, om dens adfærd
udgør et misbrug af den dominerende stilling og til i givet fald at
ændre adfærden således, at en overtrædelse af
forbudet ikke foreligger. Fristen vil i hver enkelt sag blive fastsat konkret
med udgangspunkt i, hvor lang tid virksomheden vurderes at have behov for at
foretage de netop nævnte undersøgelser og eventuelle
ændringer. For det tredje vil virksomheden ikke kunne straffes for et
eventuelt misbrug, der måtte finde sted i den periode, hvor
virksomheden »retter for sig«.
En særskilt afgørelse om, at en eller flere
virksomheder har en dominerende stilling, vil kunne ankes til
Konkurrenceankenævnet, jf. ændringsforslag nr. 15 (§ 19, stk.
1).
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af, at der med ændringsforslagene nr. 5 og 7 indføres et nyt
stk. 2 og et nyt stk. 6 i § 11.
Til nr. 7
Bestemmelsen er en konsekvens af, at det er fundet
hensigtsmæssigt at udskille i ét særskilt stykke, at
Konkurrencerådet kan fastsætte nærmere regler om det
materiale, som skal foreligge til brug for afgørelser efter
ændringsforslagene nr. 5 og 6 (§ 11, stk. 2 og 5).
Til brug for forespørgsler og anmeldelser efter
henholdsvis stk. 2 og stk. 5 kan Konkurrencerådet fastsætte
regler om brug af særlige skemaer.
Til nr. 8
Med ændringsforslag nr. 8 får
Konkurrencerådet mulighed for at udstede påbud om, at
støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel
for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør
eller tilbagebetales. Påbud kan udstedes, når støtten dels
direkte eller indirekte har til formål eller til følge at
forvride konkurrencen på det danske marked eller en del heraf, dels
ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering.
Ændringsforslaget bygger på arbejdet i Det
tværministerielle udvalg om forbud mod konkurrencebegrænsende
erhvervsstøtte, som afgav rapport i november 1999.
Efter gældende dansk ret kan der ikke ydes
støtte til virksomheder eller enkeltpersoner, medmindre støtten
er lovlig i henhold til offentlig regulering. Støtte ydet med hjemmel
i offentlig regulering vil således være lovlig.
Det følger af Finansministeriets budgetvejledning,
herunder særligt reglerne om statsinstitutioners
indtægtsdækkede virksomhed, at konkurrenceforvridning i
forbindelse med statslig erhvervsvirksomhed som hovedregel ikke er tilladt.
Endvidere følger det af de almindelige kommunalretlige
grundsætninger om kommuners og amtskommuners opgavevaretagelse
(kommunalfuldmagten), at kommuner som udgangspunkt ikke kan drive handel,
håndværk eller industri eller i øvrigt varetage opgaver
med fortjeneste for øje. Kommuner kan som udgangspunkt heller ikke yde
støtte til virksomheder eller enkeltpersoner.
Efter konkurrencelovens § 11 er konkurrenceforvridende
offentlig støtte endvidere forbudt, såfremt der er tale om, at
en virksomhed eller flere virksomheder misbruger en dominerende stilling.
Ændringsforslaget udgør dermed et supplement
til gældende ret. Den foreslåede påbudsbestemmelse skal dog
- ligesom de øvrige bestemmelser i konkurrenceloven - vige for anden
offentlig regulering. Dette indebærer, at Konkurrencerådet ikke
kan udstede påbud, hvis støtten er ydet med hjemmel i offentlig
regulering.
Med ændringsforslaget lægges der op til en
mere effektiv kontrol end hidtil af, om støtte til især
offentlig erhvervsvirksomhed forvrider konkurrencen, herunder især
indirekte støtte til offentlig erhvervsvirksomhed i form af, at
erhvervsaktiviteter udføres i tilknytning til andre offentlige
aktiviteter uden fuld dækning af blandt andet faste omkostninger.
Konkurrencerådet vil således efter den gældende lovs § 17
have mulighed for at indhente oplysninger, herunder regnskaber,
regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningsrapporter og
elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dets
virksomhed. Konkurrencerådet kan i tilslutning hertil undersøge,
hvordan støtten virker på konkurrencen. Ligeledes vil
Konkurrencerådet efter § 18 kunne foretage kontrolundersøgelser
hos myndigheden og andre involverede, hvis dette er nødvendigt.
Da offentlig støtte til erhvervsaktiviteter som
hovedregel kun er lovlig i det omfang, den pågældende
støtte ydes på markedsvilkår, vil Konkurrencerådets
vurdering af, om støtten forvrider konkurrencen, i en række
tilfælde kunne indgå i ressortmyndighedens vurdering af
støttens lovlighed. Bestemmelsen vil således kunne medvirke til,
at der sættes øget fokus på de konkurrencemæssige
effekter af offentlig støtte til bestemte former for
erhvervsvirksomhed.
Bestemmelsen supplerer EF-traktatens regler om
statsstøtte, jf. artikel 87-89 (tidligere artikel 92-94).
EF-traktatens regler om statsstøtte har forrang i forhold til national
ret, og statsstøtte, der er omfattet af Traktatens
statsstøttebegreb, skal derfor fortsat anmeldes til og godkendes af
Europa-Kommissionen. Kommissionen er enekompetent til at vurdere
statsstøtte, der er omfattet af Traktaten. Ændringsforslag nr. 8
finder ikke anvendelse på statsstøtte omfattet af EF-traktatens
bestemmelser. Hvis Kommissionen derimod når frem til, at der
eksempelvis er tale om statsstøtte, men at denne ikke har
samhandelsvirkning, vil støtten kunne bedømmes efter
ændringsforslagets nr. 8. En anmeldelse til Konkurrencerådet
efter den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 6, vil derfor ikke
kunne erstatte en anmeldelse til Europa-Kommissionen efter traktatens artikel
88, stk. 3.
§ 11 a, stk. 1
Bestemmelsen giver Konkurrencerådet hjemmel til at
udstede påbud om, at konkurrenceforvridende støtte i form af
offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed skal
bringes til ophør. Påbudet kan endvidere udstrækkes til
også at omfatte tilbagebetaling af støtte. Såvel
støtte, der er ophørt, som støtte, der ydes på
prøvelsestidpunktet, kan påbydes tilbagebetalt.
Støttebegrebet
Støttebegrebet svarer til støttebegrebet i
EF-traktatens art. 87, stk. 1, hvorfor Konkurrencerådet i dets
fortolkning af begrebet skal følge EU-praksis på
statsstøtteområdet. Efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er
statsstøtte pr. definition konkurrenceforvridende. Det følger
af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, at støtte, der ydes ved
hjælp af statsmidler, som fordrejer eller truer med at fordreje
konkurrencevilkårene i Fællesmarkedet ved at begunstige visse
virksomheder eller produktioner, er forbudt.
Støttebegrebet omfatter ikke alene direkte kontante
tilskud, men også indirekte støtte. Støtte omfatter
enhver økonomisk fordel, der favoriserer bestemte former for
erhvervsvirksomhed i forhold til anden erhvervsvirksomhed eller produktioner
på det danske marked. Sådanne fordele kan eksempelvis bestå
i rentelettelser, garantier eller tilskud.
Krydssubsidiering fra et område til et andet i et
selskab eller i en koncern kan være omfattet af støttebegrebet.
Ved krydssubsidiering forstås, at en virksomhed dækker sine
omkostninger til aktiviteter på ét marked gennem indtjening
på et andet marked. Krydssubsidiering indebærer imidlertid ikke
nødvendigvis i sig selv, at konkurrencen forvrides. Dette vil kun
være tilfældet, hvis der anvendes midler fra et
ikke-konkurrenceudsat område til et konkurrenceudsat område
på en måde, som ikke er i overensstemmelse med det
markedsøkonomiske investorprincip, som anvendes af Europa-Kommissionen
i dens praksis efter EF-traktatens art. 87.
I overensstemmelse med EU-praksis kan krydssubsidiering
ved hjælp af offentlige midler mellem en offentlig virksomhed, der
opererer på et marked uden konkurrence, og et datterselskab, der
opererer på et marked med konkurrence, betragtes som støtte ydet
ved hjælp af offentlige midler.
Der foreligger dog ikke krydssubsidiering, hvis
prisfastsættelsen i forbindelse med de konkurrenceudsatte aktiviteter
sker på en sådan måde, at prisen for disse dækker de
omkostninger, der ville være forbundet med at drive de
konkurrenceudsatte aktiviteter udskilt fra den øvrige drift. Dette
indebærer imidlertid tillige krav om, at den virksomhed, der
beskæftiger sig med de konkurrenceudsatte aktiviteter, ikke har gratis
adgang eller adgang til en pris, der ligger under markedsprisen, til lokaler,
produktionsudstyr, distributions- og salgsfaciliteter m.v., som ejes af eller
ejes i fællesskab med den virksomhed, der beskæftiger sig med
aktiviteter, som foregår på et marked uden konkurrence.
Der foreligger heller ikke krydssubsidiering, hvis
prisfastsættelsen er baseret på en veldokumenteret og retvisende
regnskabsmæssig fordeling af samtlige kapitalomkostninger og
øvrige indirekte omkostninger mellem en virksomheds konkurrenceudsatte
og ikke-konkurrenceudsatte aktiviteter. En omkostning er direkte, hvis den
entydigt kan henregnes til den pågældende aktivitet, hvorimod en
indirekte omkostning ikke kan henregnes direkte til den enkelte aktivitet.
Dette indebærer, at der som udgangspunkt vil være tale om
krydssubsidiering, hvis prisfastsættelsen er baseret på
marginalomkostningerne ved den pågældende aktivitet.
Konkurrencerådet kan udstede påbud
vedrørende støtte, som ydes på det tidspunkt, hvor
påbudet udstedes, samt påbud vedrørende støtte, der
allerede er ydet.
Der er tale om, at en støtte er ydet, når
støtten er udbetalt eller udbetales til en eller flere
virksomheder.
Forældelsesfristen på 5 år, jf. § 11 a,
stk. 5, sætter dog grænser for, hvor langt tilbage i tid
Konkurrencerådet kan gå, når der udstedes et påbud
efter stk. 1.
Offentlige midler
Begrebet »offentlige
midler« skal forstås bredt. Det omfatter
støtte ydet af såvel staten som af andre offentlige myndigheder,
f.eks. en kommunalbestyrelse. Som efter EU-praksis vil også midler, der
uddeles af en fond eller en institution, uden at et overordnet
forvaltningsorgan har indflydelse på den konkrete beslutning om
tildeling af støtte, kunne betragtes som offentlige midler,
såfremt en offentlig myndighed har udpeget denne fond eller institution
til at administrere støtten. Dette indebærer, at der er tale om
offentlige midler, hvis en offentlig myndighed opretter eller udpeger et
offentligt eller privat organ med henblik på at administrere
støtten. Som efter EU-praksis er det afgørende, om
støtten er modtaget som resultatet af en adfærd, der må
tilskrives en offentlig myndighed.
Til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed
Begrebet »erhvervsvirksomhed« skal i
overensstemmelse med begrebet i den gældende lov forstås bredt,
jf. bemærkningerne til den gældende lovs § 2, stk. 1 (jf. FT
1996/97, tillæg A, s. 3653, v. sp.). Dette indebærer, at begrebet
omfatter enhver økonomisk aktivitet, der foregår i et marked for
varer eller tjenester.
For at Konkurrencerådet kan udstede påbud
efter § 11 a, stk. 1, skal støtten være ydet til fordel for
bestemte former for erhvervsvirksomhed. At en støtte er »til fordel for« betyder, at
støtten skal udgøre en økonomisk eller finansiel fordel
for modtageren, som denne ikke ville have opnået under normale
markedsvilkår.
Ved vurderingen af, om offentlig støtte er ydet
på markedsvilkår, skal Konkurrencerådet følge det
markedsøkonomiske investorprincip, som anvendes ved administrationen
af EF-traktatens regler om statsstøtte. Dette indebærer, at
Konkurrencerådet skal undersøge, om den offentlige myndighed,
der yder støtten, har handlet ud fra samme økonomiske
parametre, som en privat investor ville gøre, når der indskydes
kapital, ydes lån m.v. til en anden virksomhed. Der skal således
foretages en sammenligning mellem de tiltag, som iværksættes af
en offentlig investor, når denne forfølger visse
økonomiske mål, og den fremgangsmåde, der følges af
en privat investor.
En offentlig myndighed, som tilfører egne
virksomheder økonomiske eller finansielle midler i kraft af
ejerforhold, bedømmes også efter det markedsøkonomiske
investorprincip.
Vurderingen af, om støtten er »til fordel for« vil i
praksis ofte være sammenfaldende med vurderingen af, om støtten
er konkurrenceforvridende, idet det markedsøkonomiske investorprincip
indgår i begge vurderinger.
Støtten skal endvidere være til bestemte
former for erhvervsvirksomhed, hvilket vil sige, at den skal være
selektiv.
§ 11 a, stk. 2.
Betingelserne for, at Konkurrencerådet kan udstede
et påbud efter § 11 a, stk. 1, er, for det første, at den
pågældende støtte direkte eller indirekte har til
formål eller til følge at forvride konkurrencen. For det andet
er det et krav, at støtten ikke er lovlig i henhold til offentlig
regulering. Begge betingelser skal være opfyldt.
Det er Konkurrencerådet, som foretager vurderingen
efter nr. 1 af, om der foreligger konkurrenceforvridende offentlig
støtte, mens vurderingen efter nr. 2 af, om støtten er lovlig i
henhold til offentlig regulering, foretages af vedkommende minister, hhv.
tilsynsråd, jf. § 11 a, stk. 3. Vurderingerne efter § 11 a, stk. 2, vil
dog i flere tilfælde være sammenfaldende. Dette skyldes bl.a., at
det efter kommunalfuldmagten er forbudt for kommuner at yde støtte til
virksomheder eller enkeltpersoner, hvis det ikke sker på
markedsvilkår. Konkurrencerådets vurdering af støttens
konkurrencemæssige effekter vil derfor i en række tilfælde
kunne indgå i ressortmyndighedens vurdering af støttens
lovlighed, da en vurdering af, om støtten er givet på
markedsvilkår, ofte er sammenfaldende med en vurdering af, om
støtten er konkurrenceforvridende.
Hvis støtten er omfattet af § 11 a, stk. 2, kan
såvel Konkurrencerådet som eksempelvis tilsynsmyndigheden
påbyde støtten bragt til ophør. Hvis alene betingelsen
efter § 11 a, stk. 2, nr. 1, er opfyldt, kan Konkurrencerådet ikke
udstede et påbud. I stedet kan Konkurrencerådet benytte
muligheden efter lovforslagets nr. 2 til at rette en henvendelse til
vedkommende myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for
konkurrencen som følge af den ydede støtte.
§ 11 a, stk. 2, nr. 1.
Den første betingelse, der skal være opfyldt,
for at Konkurrencerådet kan udstede påbud efter § 11 a, stk. 1,
er, at den støtte, der er ydet, direkte eller indirekte har til
formål eller til følge at forvride konkurrencen på det
danske marked eller en del heraf.
Den pågældende offentlige støtte skal
enten have til formål eller til følge at forvride konkurrencen.
Dette indebærer, at såvel støtte, der rent faktisk
forvrider konkurrencen, som støtte, der blot har
konkurrenceforvridning til formål, vil være omfattet. Det er med
andre ord ikke et krav, at der rent faktisk kan konstateres
konkurrenceforvridninger på det danske marked eller en del heraf som en
følge af støtten.
Når Konkurrencerådet vurderer, om den
offentlige støtte har til formål eller til følge at
forvride konkurrencen på det danske marked eller en del heraf, skal
rådet ikke blot vurdere det umiddelbare formål eller den
umiddelbare virkning af støtten, men også om der kan være
et indirekte konkurrenceforvridende formål, hhv. en indirekte
konkurrenceforvridende følge af den offentlige støtte.
Konkurrenceforvridende støtte
Begrebet er inspireret af EF-traktatens artikel 87,
hvorefter en af betingelserne for, at der foreligger ulovlig
statsstøtte er, at støtten »fordrejer eller truer med at fordreje
konkurrencevilkårene«. Det er således
tilstrækkeligt, at en konkurrenceforvridning truer pga.
statsstøtten. Hermed adskiller begrebet sig fra lovens § 6, hvorefter
en konkurrencebegrænsning er forbudt. En støtteordning kan
derfor godt forvride konkurrencen, uden at konkurrencen kan siges at
være begrænset.
Omvendt vil støtte som udgangspunkt ikke blive
betragtet som konkurrenceforvridende, hvis den gives efter et udbud på
gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende vilkår.
§ 11 a, stk. 2, nr. 2.
Det er yderligere et krav for et påbud efter § 11 a,
stk. 1, at den konkurrenceforvridende offentlige støtte ikke er lovlig
i henhold til offentlig regulering. Efter gældende dansk ret kan der
ikke lovligt ydes støtte til virksomheder eller enkeltpersoner,
medmindre støtten har hjemmel i offentlig regulering. Vurderingen af,
om der er hjemmel i offentlig regulering, foretages af vedkommende minister
eller tilsynsråd, jf. § 11 a, stk. 3.
Offentlig regulering
Begrebet »offentlig
regulering« skal forstås i overensstemmelse
med § 2, stk. 2, i den gældende lov, jf. FT 1996/97, tillæg A, s.
3653 h. sp. Det betyder, at begrebet omfatter love, bekendtgørelser,
aktstykker, generelle budgetregler samt reglerne om kommunernes ulovbestemte
opgaver (kommunalfuldmagten). Endvidere vil forpligtelser efter ratificerede
konventioner og EF-forordninger falde ind under begrebet »offentlig regulering«.
Spørgsmålet om, hvorvidt den
pågældende støtte er lovlig i henhold til offentlig
regulering, vil i visse tilfælde skulle ses i sammenhæng med
spørgsmålet om, hvorvidt støtten er omfattet af
EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Efter denne bestemmelse i EF-traktaten er
støtte, der ydes ved hjælp af statsmidler, som fordrejer eller
truer med at fordreje konkurrencevilkårene i Fællesmarkedet, ved
at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, forbudt. For at
støtte, som er omfattet af artikel 87, stk. 1, kan anses for lovlig,
skal sådan støtte anmeldes til Europa-Kommissionen, jf.
EF-traktatens artikel 88, stk. 3, inden den iværksættes med
henblik på, at Kommissionen kan vurdere, om støtten kan
godkendes som værende forenelig med det fælles marked, jf.
artikel 87, stk. 2 og 3.
Bestemmelsen i EF-traktatens artikel 88, stk. 3, er
umiddelbart anvendelig. Offentlig støtte, der er omfattet af
traktatens artikel 87, stk. 1, vil derfor ikke være lovlig i henhold
til offentlig regulering, medmindre anmeldelsespligten efter EF-traktatens
artikel 88, stk. 3, er opfyldt.
§ 11 a, stk. 3
Bestemmelsen fastlægger den myndighed, som er
kompetent til at træffe afgørelse om, hvorvidt den
pågældende støtte er lovlig i henhold til offentlig
regulering.
På det statslige område vil det som
udgangspunkt være vedkommende minister, der har udstedt reguleringen,
der træffer afgørelsen. På det kommunale område er
det typisk den kommunale tilsynsmyndighed, som er kompetent til at
afgøre dette spørgsmål. Indenrigsministeriet fører
tilsynet med Københavns og Frederiksberg Kommuner og amtskommunerne.
Det for hvert amt nedsatte tilsynsråd fører tilsynet med de
øvrige kommuner.
En afgørelse efter § 11 a, stk. 3, af, hvorvidt
støtten er lovlig i henhold til offentlig regulering, vil i visse
tilfælde indebære en vurdering af, om støtten er omfattet
af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. I disse sager forudsættes det
derfor, at Konkurrencestyrelsen sammen med vedkommende minister eller
vedkommende kompetente myndighed afklarer, om der kan være tale om
statsstøtte i EF-traktatens forstand, herunder om anmeldelsespligten
efter artikel 88, stk. 3, er tilsidesat. Det er dog Kommissionen, der er
enekomptent til at afgøre, om støtte er omfattet af
EF-traktatens artikel 87, stk. 1, herunder om støtten burde være
anmeldt efter artikel 88, stk. 3.
§ 11 a, stk. 4
Konkurrencerådet kan rette påbud om
tilbagebetaling af støtte til privatejet erhvervsvirksomhed,
selvejende institutioner samt helt eller delvist offentligt ejede
virksomheder, der drives i selskabsform. Der vil således kunne udstedes
påbud om tilbagebetaling over for aktieselskaber og interessentskaber,
der er helt eller delvis offentligt ejede.
Bestemmelsen bemyndiger endvidere erhvervsministeren til
at afklare, hvilke andre former for virksomheder et påbud om
tilbagebetaling kan rettes mod. Med begrebet »selskabslignende « sigtes
eksempelvis mod virksomheder som Post Danmark, TV 2 og Danmarks Radio.
Der er ikke i ændringsforslaget åbnet mulighed
for, at der kan udstedes påbud om tilbagebetaling over for offentlige
myndigheder, der udøver erhvervsaktivitet, som ikke er særlig
udskilt fra myndighedsudøvelsen. Baggrunden for dette er, at de
bevilgende myndigheder under alle omstændigheder vil skulle bevilge et
beløb, der svarer til det beløb, der påbydes
tilbagebetalt. Derfor vil en bestemmelse om, at den offentlige myndighed i en
sådan situation skal tilbagebetale støtten, reelt være
virkningsløs.
§ 11 a, stk. 5
Krav om tilbagebetaling forældes som udgangspunkt 5
år efter, at støtten er udbetalt. Det er således
udbetalingstidspunktet, som er afgørende for beregningen af
forældelsesfristen, hvilket svarer til EU-praksis på
statsstøtteområdet. Det er uden betydning for fristens
beregning, om beslutningen om at yde støtte til en given virksomhed
ligger væsentligt forud for selve udbetalingen af støtten. Hvor
en støtteordning udbetales i rater, vil fristen for forældelse
skulle regnes fra udbetalingen af den enkelte rate.
Forældelsesfristen kan suspenderes, når
Konkurrencerådet på eget initiativ eller på baggrund af en
klage indleder en sag og frem til tidspunktet for rådets
afgørelse. Fristen suspenderes således ikke, når der er
indgivet anmeldelse efter stk. 6.
Konkurrencerådet beregner renter fra det tidspunkt,
hvor den ulovlige støtte var til støttemodtagerens
rådighed, og indtil der sker tilbagebetaling. Rentens størrelse
fastsættes i overensstemmelse med rentelovens § 5, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986 med senere
ændringer.
Overtrædelse af et påbud udstedt i henhold til
§ 11 a, stk. 1, kan straffes med bøde, jf. ændringsforslag nr.
17 (§ 23, stk. 1, nr. 7), ligesom der kan pålægges
tvangsbøde for at undlade at efterkomme et påbud meddelt i
medfør af § 11 a, stk. 1, jf. lovens § 22.
§ 11 a, stk. 6
Konkurrencerådet kan efter anmeldelse erklære,
at en given offentlig støtte efter de forhold, som
Konkurrencerådet har kendskab til, ikke er konkurrenceforvridende, jf.
§ 11 a, stk. 2, nr. 1. Anmeldelse kan indgives af offentlige myndigheder,
før støtten udbetales.
Afgivelse af en sådan erklæring
forudsætter en anmeldelse til Konkurrencestyrelsen. En erklæring
fra Konkurrencerådet i medfør af stk. 6 indebærer i sig
selv, at der ikke vil kunne gives påbud om at bringe støtten til
ophør og om tilbagebetaling af støtten.
En erklæring efter § 11 a, stk. 6, binder
Konkurrencerådet, dog ikke i det omfang Konkurrencerådets
grundlag for afgørelsen ændrer sig, eller der gør sig
forhold gældende, som Konkurrencerådet ikke havde kendskab til,
da det traf afgørelsen. Virkningerne af en ikkeindgrebserklæring
er, at der ikke kan straffes efter ændringsforslag nr. 17 (§ 23, stk.
1, nr. 7), hvis Konkurrencerådet senere måtte nå frem til
en anden vurdering af samme forhold. Bødeimmuniteten forudsætter
dog, at myndigheden ved anmeldelsen ikke har afgivet urigtige eller
vildledende oplysninger.
En anmeldelse til Konkurrencerådet efter § 11 a,
stk. 6, kan ikke erstatte en anmeldelse til Europa-Kommissionen efter
traktatens artikel 88, stk. 3.
Til nr. 9
Der er tale om en ændring af, hvilke tærskler
der skal gælde ved fusionskontrol. Med ændringsforslaget skal de
deltagende virksomheder tilsammen have en samlet årlig omsætning
i Danmark på mindst 3,8 mia. kr. (§ 12, stk. 1, nr. 1), eller mindst
én af de deltagende virksomheder skal i Danmark have en samlet
årlig omsætning på mindst 3,8 mia. kr., og mindst én
af de øvrige deltagende virksomheder skal have en samlet årlig
omsætning på verdensplan på mindst 3,8 mia. kr. (§ 12, stk.
1, nr. 2).
Til nr. 10
En bagatelgrænse på 200 mio. kroner kan
indebære, at en række fusioner inden for f.eks. detailhandlen vil
være omfattet af fusionskontrollen - også selv om disse fusioner
i realiteten er af mindre betydning. Derfor hæves bagatelgrænsen
for fusionskontrol fra 200 mio. kr. til 300 mio. kr.
Til nr. 11
Med ændringsforslag nr. 11 foreslås der indsat
en forenklet procedure for forhåndsgodkendelse af visse planlagte
fusioner. Denne procedure omfatter planlagte fusioner, som ikke giver
anledning til konkurrencemæssige problemer, og hvor der derfor ikke er
behov for indgriben fra konkurrencemyndighedens side i form af vilkår
eller påbud. Bestemmelsen tager dermed sigte på at minimere de
administrative og praktiske byrder for virksomhederne.
Ændringsforslaget skal gøre det muligt for
virksomhederne på et tidligt tidspunkt i overvejelserne om fusion at
få en godkendelse af en planlagt fusion. Konkurrencerådet kan
efter ændringsforslaget træffe afgørelse om godkendelse af
en fusion, uden at det offentliggøres, at fusionen er anmeldt, og uden
at afgørelsen om godkendelsen offentliggøres. Dette skal
gøre det muligt for virksomhederne efterfølgende at vedtage de
fornødne beslutninger om at indgå fusionen.
I Konkurrencerådets afgørelse om godkendelse
vil der være fastsat et tidspunkt for offentliggørelse heraf.
Tidspunktet for offentliggørelsen af godkendelsen vil blive fastsat af
Konkurrencerådet i samarbejde med virksomhederne. Tidspunktet vil blive
fastsat under hensyntagen til, hvornår virksomhederne endeligt
beslutter at fusionere, jf. § 12 b, stk. 1. Der kan enten være aftalt
en dato for offentliggørelsen, eller offentliggørelsen kan
eksempelvis være betinget af, at virksomhederne beslutter at
indgå fusionen.
Proceduren i § 12 c, stk. 7, finder ikke anvendelse i
sager, hvor forhåndskontakterne mellem konkurrencemyndigheden og
virksomhederne viser, at en godkendelse af en planlagt fusion ikke er
åbenbar. Det kan f.eks. skyldes, at en offentliggørelse af den
planlagte fusion viser sig nødvendig for at få et klart kendskab
til eventuelle konkurrenceproblemer, som fusionen kan give anledning til. Det
kan f.eks. også skyldes, at allerede foreliggende oplysninger viser, at
en planlagt fusion vil kunne give anledning til konkurrencemæssige
problemer, og hvor Konkurrencerådet finder, at der til godkendelsen af
en fusion skal knyttes vilkår eller påbud, jf. lovforslagets nr.
12 (§ 12 e). Tilsvarende vil det være tilfældet i sager, hvor
Konkurrencerådet finder, at en anmeldt fusion bør forbydes, jf.
nr. 12 (§ 12 c, stk. 1). I sådanne tilfælde skal
Konkurrencerådet meddele virksomhederne, at fusionen ikke kan
opnå godkendelse efter proceduren i ændringsforslagets § 12 c,
stk. 7, jf. § 12 c, stk. 8. Konkurrencerådet kan dermed ikke forbyde en
fusion efter ændringsforslagets § 12 c, stk. 7, men kun bestemme, at
den forenklede procedure i stk. 7 ikke finder anvendelse.
Konkurrencerådets afgørelse efter § 12 c, stk. 8, vil være
en processuel afgørelse, som ikke kan påklages.
Giver Konkurrencerådet afslag på godkendelse
efter § 12 c, stk. 7, kan virksomheden trække anmeldelsen tilbage eller
anmode om, at der først træffes afgørelse efter andre
bestemmelser i lovens kapitel 4, når anmeldelsespligten efter § 12 b,
stk. 1, er indtrådt. Der sker ingen offentliggørelse af
Konkurrencerådets afgørelser efter § 12 c, stk. 8.
Vælger virksomhederne at trække anmeldelsen
tilbage, men fortsætter arbejdet med at tilrettelægge en fusion,
skal beslutningen m.v. om at gennemføre fusionen anmeldes efter
bestemmelsen i § 12 b, stk. 1. Herefter følger behandlingen af den nye
anmeldelse den almindelige procedure i lovforslagets § 12 d. Virksomhederne
kan også vælge helt at opgive fusionen, hvorefter sagen
afsluttes.
Til nr. 12
Dette er en konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 7 (§ 11, stk. 6) og nr. 8 (§ 11 a, stk. 4, 2. pkt.,
og stk. 6, 2. pkt.).
Til nr. 13
Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at ændre
Konkurrencerådets sammensætning og beslutningsproces, hvorfor
lovforslagets nr. 16 udgår. Det vil imidlertid i
Konkurrencerådets forretningsorden blive præciseret, at den, som
afgørelsen retter sig til, får mulighed for at komme med et kort
mundtligt indlæg for Konkurrencerådet, forinden rådet
træffer afgørelse i sagen.
Til nr. 14
Med ændringsforslaget indføres der en
særskilt bestemmelse om partshøring i konkurrenceloven.
Ændringsforslaget er et supplement til reglerne om partshøring i
forvaltningsloven. Ændringsforslaget indeholder to ændringer i
relation til den gældende konkurrencelov og praksis herefter. Dels vil
partshøringen komme til at omfatte det samlede udkast til
Konkurrencerådets beslutningsgrundlag, dels indføres der en
lovfæstet minimumsfrist for partshøring på 3 uger.
Efter hidtidig praksis foretages der kun
partshøring over sagens faktiske omstændigheder, der er af
væsentlig betydning for sagens afgørelse. Efter
ændringsforslaget vil høringsgrundlaget omfatte hele udkastet
til afgørelse i den konkrete sag. Dette medfører, at en part i
en sag vil få mulighed for at kommentere Konkurrencestyrelsens
vurdering og indstilling i sagen. Dermed vil partshøringen også
komme til at omfatte sagens retlige omstændigheder.
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at
der kun foreligger pligt til partshøring, hvis oplysningerne ved
sagens afgørelse er til ugunst for den pågældende part.
Dette princip videreføres med forslaget. Det vil således kun
være i de tilfælde, hvor der efter forvaltningsloven er pligt til
at foretage partshøring, at partshøringen dels vil omfatte hele
udkastet til afgørelse, dels skal overholde en vis
minimumsperiode.
Efter forvaltningsloven kan myndigheden fastsætte en
frist for afgivelse af partens udtalelse. Denne frist vil efter
ændringsforslaget mindst udgøre 3 uger. Ved en frist på 3
uger tages der hensyn til det ofte omfangsrige materiale og sagernes
kompleksitet. Endvidere vil en frist på 3 uger gøre det muligt
for parten at lade en sagkyndig foretage en grundig vurdering af sagen. Hvis
parten i forbindelse med høringen anmoder om at få fristen
forlænget, kan styrelsen i overensstemmelse med hidtidig praksis
forlænge fristen.
Partshøringen iværksættes, når
sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at sagen er klar til
afgørelse. I det omfang høringen giver anledning til
kommentarer fra parten, skal disse undersøges og i givet fald
indarbejdes i det udkast til afgørelse, som herefter forelægges
Konkurrencerådet.
Der vil som udgangspunkt ikke skulle foretages en fornyet
partshøring over det ændrede udkast til afgørelse, som
partens bemærkninger til det første beslutningsudkast har givet
anledning til. Kun i det omfang partshøringen har givet anledning til
væsentlige ændringer i beslutningsudkastet til ugunst for parten,
vil der skulle foretages en fornyet partshøring af udkast til
afgørelse. I forbindelse med denne anden partshøring vil parten
som udgangspunkt have en frist på tre uger til at afgive en udtalelse,
medmindre undtagelserne i forvaltningslovens § 19, stk. 2, finder
anvendelse.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, er der i visse
situationer ikke pligt til at foretage partshøring. Dette gælder
eksempelvis, hvis partens interesser i, at sagens afgørelse
udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan
udsættelse, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3.
Ændringsforslaget indebærer derfor, at der i de situationer, som
er omfattet af forvaltningslovens § 19, stk. 2, undtagelsesvis vil kunne
undlades at foretage partshøring, eller der vil kunne fastsættes
en kortere frist for partshøringen.
I lovforslagets bestemmelser om fusionskontrol er der
indsat frister for, hvornår en afgørelse senest skal
træffes af Konkurrencerådet. I disse sager vil det ikke
være muligt på grund af de korte frister for sagernes behandling
at have en høringsfrist på 3 uger. Samtidig er der heller ikke
samme behov for en lang frist, idet der i fusionssager ofte vil være en
tæt dialog mellem Konkurrencestyrelsen og de fusionerende virksomheder
under forberedelsen af fusionen eller under Konkurrencestyrelsens behandling
af en anmeldt fusion. For at sikre en effektiv beslutningsproces og samtidig
overholde de lovbestemte frister bør Konkurrencerådet derefter
kunne fastsætte en kortere frist for partshøring i
fusionssager.
Til nr. 15
Med ændringsforslaget sikres, at
Konkurrencerådets afgørelser efter ændringsforslag nr. 5
(§ 11, stk. 2) og nr. 8 (§ 11 a, stk. 1, og stk. 6, 1. pkt.) kan indbringes
for Konkurrenceankenævnet.
Til nr. 16
Bestemmelsen har til formål at udelukke tredjemands
mulighed for at anke Konkurrencerådets afgørelser truffet efter
bestemmelserne i kapitel 4 om fusionskontrol.
Til nr. 17
Når en virksomhed har overtrådt en af
bestemmelserne i konkurrenceloven, kan Konkurrencestyrelsens direktør
beslutte, at der skal rettes henvendelse til anklagemyndigheden med henblik
på, at der rejses tiltale for overtrædelse af loven. Ved
beslutningen om at oversende en sag til anklagemyndigheden indgår
overtrædelsens grovhed i vurderingen. Dette gælder også,
når den nye adgang til at straffe for
førstegangsovertrædelse af konkurrencelovens forbud mod misbrug
af dominerende stilling ønskes benyttet, jf. ændringsforslag nr.
17 (§ 23, stk. 1, nr. 4), idet kun grove
førstegangsovertrædelser bør straffes.
Finder anklagemyndigheden, at den pågældende
sag er egnet til at blive indbragt for domstolene, udarbejdes anklageskrift
med nedlæggelse af bødepåstand.
Domstolene afgør herefter, om der foreligger en
overtrædelse af loven, og om denne har været forsætlig
eller groft uagtsom. I bekræftende fald er det ligeledes domstolene,
der afgør bødens størrelse.
Efter strafbestemmelserne i den gældende lov kan
bl.a. den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder
forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler, straffes med bøde.
En virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt misbruger en
dominerende stilling, kan ligeledes straffes med bøde. Efter den
gældende lov er det dog en betingelse, at den pågældende
virksomhed inden for de seneste fem år har fået et påbud
vedrørende et tilsvarende misbrug af en dominerende stilling.
Ændringsforslaget medfører, at der
indføres bødestraf for overtrædelse af vilkår,
indeholdt i en fritagelse efter § 8, stk. 3. Endvidere foreslås der
efter den 1. juli 2002 indført bødestraf, første gang en
eller flere virksomheder overtræder forbudet mod misbrug af en
dominerende stilling i § 11, stk. 1. I en overgangsperiode fra den
1. oktober 2000 til den 30. juni 2002 er det, ligesom efter den
gældende lov, en betingelse, at den pågældende virksomhed
inden for de seneste fem år har fået et påbud
vedrørende et tilsvarende misbrug af en dominerende stilling.
Overtrædelse af visse af bestemmelserne om fusionskontrol samt af
bestemmelserne i lovforslagets nr. 25 (§ 23 a) om artikel 81 og 82 i
EF-traktaten foreslås ligeledes at kunne straffes med bøde.
Det følger af strafbetingelsen i stk. 1, at
virksomheder, der har modtaget erklæring fra Konkurrencerådet
efter § 9, efter § 11, stk. 2 (bindende forhåndsbesked) eller
efter § 11, stk. 5 (ikke-indgrebserklæring), ikke vil kunne
straffes. Sådanne erklæringer bevirker, at kravet om
forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse ikke kan anses for
opfyldt.
Generelt bør bødeniveauet ved
overtrædelse af konkurrenceloven følge danske retstraditioner
for overtrædelser af erhvervslovgivning i øvrigt. Det må
dog herved understreges, at der ikke findes ét bødeniveau for
overtrædelse af dansk erhvervslovgivning, men at bødeniveauet
varierer fra lov til lov, og at bøden i den konkrete sag
afhænger af en række forhold, herunder af overtrædelsens
grovhed, varighed og af, om virksomheden tidligere har overtrådt de
pågældende regler.
Ved udmåling af bøder for overtrædelser
af dansk lovgivning tages der i almindelighed udgangspunkt i en opnået
eller tilsigtet økonomisk gevinst i det omfang, den kan beregnes, samt
i overtrædelsens grovhed og varighed.
I de situationer, hvor der idømmes en bøde,
vil det i strafudmålingen indgå, om der er tale om en mindre
overtrædelse, en alvorlig overtrædelse eller en meget alvorlig
overtrædelse.
En mindre alvorlig overtrædelse kan være en
konkurrencebegrænsende vertikal aftale med en beskeden virkning
på det relevante marked. Eksempelvis en bestemmelse i en
eneforhandlingsaftale, der forbyder eneforhandleren at levere til kunder uden
for området, og som aldrig har været håndhævet. Et
andet eksempel kan være en eksklusiv købsforpligtelse for en
forhandler, og som løber i mere end 5 år.
En alvorlig overtrædelse kan f.eks. bestå i en
vertikal aftale vedrørende fastsættelse af bindende
mindstepriser ved videresalg. Et andet eksempel kan være en horisontal
konkurrencebegrænsende aftale, hvor to producenter f.eks. i
fællesskab har udviklet et produkt og i forbindelse hermed aftaler at
afstå fra at konkurrere med hinanden ved salget af produktet. Endelig
kan et misbrug af dominerende stilling være en alvorlig
overtrædelse.
Som eksempel på de meget alvorlige
overtrædelser kan nævnes pris- eller markedsopdelingskarteller,
som omfatter de væsentligste aktører på markedet. Det kan
også være tilfælde, hvor en virksomhed med en
monopolstilling forsøger at fastholde denne ved en flerhed af misbrug.
Når det drejer sig om varigheden af
overtrædelsen, kan der sondres mellem en overtrædelse af kortere
varighed (mindre end 1 år), mellemlang varighed (1-5 år) eller af
lang varighed (over 5 år).
Bødebeløbet kan forhøjes eller
nedsættes, alt efter om der foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder.
Eksempler på skærpende omstændigheder er
en eller flere virksomheders gentagne overtrædelser af samme art,
forsøg på at hindre en undersøgelse og nægtelse af
samarbejde med myndighederne, en ledende rolle eller rollen som
initiativtager til overtrædelsen, pression udøvet over for andre
virksomheder eller en ulovlig merfortjeneste.
Blandt de formildende omstændigheder er eksempelvis
passiv deltagelse i overtrædelsen, ikke-overholdelse af den
konkurrencebegrænsende aftale m.v., der udgør en
overtrædelse, en overtrædelse, som er blevet bragt til
ophør, begrundet tvivl hos virksomheden om, hvorvidt der forelå
en overtrædelse, eller hvis virksomheden har samarbejdet med
myndighederne.
Med henblik på at kombinere anvendelsen af
bødeberegningen med princippet i straffelovens § 51, stk. 3,
om den skyldiges betalingsevne bør det tilstræbes, at der i
vurderingen af størrelsen af den endelige bødepåstand
også indgår en vurdering af den pågældende
virksomheds mulighed for at betale bøden. I denne sammenhæng
må det forventes, at der vil blive foretaget en vurdering af
virksomhedens soliditet for at afgøre, om virksomhedens overlevelse
trues. Udgangspunktet vil være, at der skal være tale om en
følelig bødestraf.
I det omfang en konkurrencebegrænsning i strid med
loven påfører en fysisk eller juridisk person et tab, vil der
typisk være tale om en retsstridig handling, som kan gøre det
muligt for den skadelidte at søge erstatning gennem et civilt
søgsmål. Da dette imidlertid følger af dansk rets
almindelige regler, er det ikke fundet nødvendigt at indsætte en
udtrykkelig bestemmelse herom.
Stk. 1, nr. 1.
For at sikre, at forbudet i lovens § 6, stk. 1, mod
konkurrencebegrænsende aftaler m.v. bliver effektivt, kan der straffes
for forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af lovens § 6,
stk. 1. Bestemmelsen viderefører § 23, stk. 1, nr. 1, i
den gældende lov.
Stk. 1, nr. 2.
Lovforslagets nr. 22 (§ 22) om tvangsbøder vil
være det primære middel til at sikre opfyldelse af vilkår
meddelt efter lovens § 8, stk. 3, 3. pkt. Således vil der
kunne pålægges tvangsbøder, indtil et vilkår
efterkommes. Disse tvangsbøder er endvidere tillagt
udpantningsret.
Der kan dog foreligge særlige situationer, hvor en
tilbagekaldelse efter lovens § 8, stk. 5, af en fritagelse
kombineret med en bøde for en forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af et påbud vil være det bedste middel for
konkurrencen på markedet.
På denne baggrund foreslås der indført
hjemmel til at straffe en virksomhed med bøde for manglende
overholdelse af et vilkår, jf. § 8, stk. 3, 3. pkt.
Stk. 1, nr. 3
For at sikre, at der ikke kan straffes for
førstegangsovertrædelser af forbudet mod dominerende stilling,
før der har været god tid til at vurdere, om den nye bestemmelse
om markedsafgrænsning virker efter hensigten, jf. ændringsforslag
nr. 4, fastholdes bestemmelsen om, at der ikke straffes for
førstegangsovertrædelse af forbudet i § 11, stk. 1, indtil den
30. juni 2002.
Stk. 1, nr. 4
Efter den 1. juli 2002 indføres der hjemmel til at
pålægge en virksomhed bøde, når den første
gang overtræder forbudet i § 11, stk. 1, mod misbrug af
dominerende stilling.
Det vil - som hidtil - være et krav, at det kan
bevises, at en eller flere virksomheder har en dominerende stilling, og at
den dominerende stilling er misbrugt. Har Konkurrencerådet allerede
truffet afgørelse herom, vil domstolene nok i vidt omfang lægge
denne afgørelse til grund. Hvad derimod angår
spørgsmålet om strafbarhed, forudsætter dette, at
tilregnelseskravet om forsæt eller grov uagtsomhed er opfyldt for
samtlige elementer i gerningsindholdet. Der skal således foreligge
bevis for, at virksomheden var vidende om - eller burde vide - at den havde
en dominerende stilling, hhv. bevis for, at virksomheden havde til hensigt at
misbruge denne eller handlede groft uagtsomt ved sin optræden.
For så vidt angår
førstegangsbøder i forbindelse med misbrug af dominerende
stilling, må det fremhæves, at en virksomhed kan være i en
undskyldelig uvidenhed om sin markedsposition, hvorfor det ikke er rimeligt
at straffe virksomheden. I sådanne sager vil kravet om, at virksomheden
har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, sikre, at virksomheden
ikke kan straffes.
Samtidig rejser anklagemyndigheden alene tiltale i sager,
hvor anklagemyndigheden finder, at den tiltalte kan dømmes. Hvor
virksomheden befinder sig i en undskyldelig uvidenhed om sin markedsposition,
bør der således ikke rejses tiltale.
Hvis en virksomhed har fået en bindende
forhåndsbesked, jf. ændringsforslag nr. 5, om at virksomheden
ikke er dominerende, vil den ikke kunne straffes.
Stk. 1, nr. 5
Med indførelsen af fusionskontrol er det
nødvendigt at sikre, at der sker anmeldelse af fusioner, jf.
lovforslagets nr. 12 (§ 12 b, stk. 1). Der foreslås derfor
indført bødestraf for overtrædelse af anmeldelsespligten
i § 12 b, stk. 1. Dette gælder såvel for manglende
anmeldelse som ved for sen anmeldelse af en fusion.
Ved udmålingen af en bøde for manglende eller
for sen anmeldelse skal der tages udgangspunkt i overtrædelsens art og
grovhed. Tilsidesættelse af anmeldelsespligten må betragtes som
en alvorlig overtrædelse, fordi den bidrager til at modvirke
formålet med fusionskontrolbestemmelserne.
Ved overtrædelse af anmeldelsespligten i § 12
b, stk. 1, betragtes det som en skærpende omstændighed, hvis
fusionen har haft konkurrenceskadelige virkninger, ligesom de deltagende
virksomheders størrelse samt overtrædelsens varighed bør
indgå i udmålingen af bøden.
Stk. 1, nr. 6
Der foreslås mulighed for at pålægge en
bøde for forsætlig eller groft uagtsom gennemførelse af
en anmeldelsespligtig fusion på trods af nedlagt forbud herimod, jf.
lovforslagets nr. 12 (§ 12 c, stk. 1). Virksomhedernes overholdelse
af Konkurrencerådets forbud er en betingelse for en effektiv
fusionskontrol.
Efter lovforslagets nr. 12 (§ 12 c, stk. 5, 1.
pkt.) må en fusion, der er omfattet af fusionskontrollen, ikke
gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt denne.
Bestemmelsen skal sikre, at rådet kan foretage en effektiv
forudgående fusionskontrol. En overtrædelse heraf vil bringe hele
formålet med fusionskontrollen i fare, hvilket er baggrunden for, at en
overtrædelse af bestemmelsen foreslås bødebelagt.
Bestemmelsen i § 23, stk. 1, nr. 6, har som
supplement til bestemmelsen om tvangsbøder, jf. lovforslagets nr. 22
(§ 22), til formål at sikre, at de deltagende virksomheder
overholder de vilkår eller påbud, som Konkurrencerådet i
forbindelse med lovforslagets nr. 12 om fusionskontrol kan udstede.
Det gælder for det første vilkår eller
påbud knyttet til en dispensation efter § 12 c, stk. 6, fra
forbudet i § 12 c, stk. 5, 1. pkt., mod at gennemføre en
fusion inden Konkurrencerådet har godkendt denne. Herved sikres det
bl.a., at en dispensation til at gennemføre en fusion, inden
Konkurrencerådets godkendelse foreligger, ikke misbruges.
For det andet drejer det sig om vilkår eller
påbud, som Konkurrencerådet efter § 12 e har knyttet til en
godkendelse af en fusion. Herved sikres det, at de deltagende virksomheder
overholder de over for Konkurrencerådet afgivne tilsagn, der skal
fjerne de skadelige virkninger af en fusion.
I begge tilfælde vil manglende overholdelse af
udstedte vilkår eller påbud være at betragte som en
alvorlig overtrædelse af loven, idet disse vilkår eller
påbud netop har været en afgørende forudsætning for
en dispensation, hhv. en godkendelse af en fusion.
Endvidere vil overtrædelse af et påbud om
opløsning af en fusion efter § 12 g kunne sanktioneres med
bøde. Overholdes Konkurrencerådets påbud ikke, vil
formålet med fusionskontrol ikke kunne nås. Dette betragtes
derfor som en meget grov overtrædelse af loven.
Stk. 1, nr. 7
Bestemmelsen er en videreførelse af § 23,
stk. 1, nr. 4, i den gældende lov.
Med henblik på at sikre opfyldelsen af de
påbud, som Konkurrencerådet efter loven kan udstede, kan der
straffes for manglende overholdelse af et påbud. Det drejer sig om
påbud om at bringe en overtrædelse af forbudet mod
konkurrencebegrænsende aftaler til ophør, jf. lovens § 6,
stk. 1, jf. stk. 4, påbud om at ophøre med at misbruge
en dominerende stilling, jf. lovens § 11, stk. 1, jf. stk. 4,
samt påbud om at bringe konkurrenceforvridende støtte til
ophør, jf. ændringsforslag nr. 8 (§ 11 a, stk. 1).
Stk. 1, nr. 8
Bestemmelsen er en videreførelse af § 23,
stk. 1, nr. 6, i den gældende lov, hvorefter der kan straffes for
ikke at efterkomme Konkurrencerådets krav om oplysninger efter
§ 17.
Stk. 1, nr. 9
Med den gældende bestemmelse i lovens § 23,
stk. 1, nr. 5, kan der straffes for afgivelse af urigtige oplysninger
m.v. til Konkurrencerådet eller Konkurrenceankenævnet.
Ændringsforslaget præciserer, at det også er forbundet med
bødestraf at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til
Konkurrencestyrelsen eller fortie forhold af betydning for den
pågældende sag.
Stk. 1, nr. 10
Tildelingen af beføjelser til
Konkurrencerådet til at anvende artikel 81, stk. 1, og artikel 82
i EF-traktaten, jf. lovforslagets nr. 25 (§ 23 a), medfører et
behov for at fastsætte sanktioner for overtrædelse heraf.
Medlemsstaterne er forpligtet til at retsforfølge og sanktionere
overtrædelser af EF-reguleringen efter samme regler, som gælder
for overtrædelser af national ret af samme art og grovhed, og
sanktionen skal være effektiv, afskrækkende og proportional.
Til nr. 18
Der er i stk. 1 tale om en konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 13.
Bestemmelsen i stk. 2 er en overgangsbestemmelse, der er
rettet mod konkurrenceforvridende støtte, jf. ændringsforslag
nr. 8, (§ 11 a) som dels er ydet før lovens ikrafttræden, dels
er ydet i løbet af de tre første måneder efter, at loven
er trådt i kraft.
En beslutning truffet før lovens ikrafttræden
om at yde konkurrenceforvridende støtte vil, uanset om støtten
udbetales efter lovens ikrafttræden eller ej, ikke kunne være
genstand for et påbud om ophør eller tilbagebetaling.
En beslutning truffet efter lovens ikrafttræden om
at yde støtte en gang ud i fremtiden vil ligeledes ikke kunne
være genstand for et påbud om ophør eller tilbagebetaling,
forudsat at støtten inden den 1. januar 2001 er anmeldt til
Konkurrencerådet med henblik på en ikkeindgrebserklæring
efter § 11 a, stk. 6.
Frode Sørensen (S)
nfmd.
Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S)
René Skau Björnsson (S)
Bjarne Laustsen (S) Ole Sohn (SF)
Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)
Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V)
Pia Larsen (V) Kim Andersen (V)
Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF)
Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til
erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 8, 15, 23, 24, 32-41, 45, 47, 50,
51, 53, 54, 56-60 og 64 er optrykt efter ønske fra Det Konservative
Folkeparti. Spørgsmål 67 og 68 er optrykt efter ønske fra
Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Spørgsmål 8:
Hvordan sikres sammenhæng mellem fusionskontrollen
og reglerne om godkendelser i den finansielle lovgivning?
Svar:
Bank- og sparekasseloven indeholder regler om godkendelse
af fusioner af pengeinstitutter. Lignende regler gælder for fusioner
mellem realkreditinstitutter og mellem forsikringsselskaber. Fusioner mellem
pengeinstitutter eller realkreditinstitutter skal godkendes af
økonomiministeren, hvorimod fusioner mellem forsikringsselskaber skal
godkendes af Finanstilsynet. Det primære formål med
fusionsreglerne i den finansielle sektor er imidlertid ikke at sikre
opretholdelse af konkurrence, men at føre tilsyn med virksomhedernes
solvens.
En fusion i den finansielle sektor vil således i
visse tilfælde skulle godkendes af to myndigheder. Der vil derfor
skulle finde et samarbejde sted mellem de berørte myndigheder og
Konkurrencerådet.
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes redegøre for de svenske og finske
erfaringer med fusionskontrol, herunder for, om de konkurrencemæssige
resultater af fusionskontrollen har stået mål med de
administrative byrder, som fusionskontrollen har påført
virksomhederne og myndighederne.
Svar:
De gældende svenske regler om fusionskontrol stammer
fra 1993. Reglerne er løbende blevet revideret. Ved den seneste
svenske lovændring, som trådte i kraft 1. april 2000, overvejede
man behovet for fusionskontrol. I den forbindelse blev det i lovforslaget
bl.a. anført, at fusionskontrolregler har en betydelig positiv effekt,
fordi de gør det muligt at forhindre konkurrenceskadelige fusioner.
Det konkluderes, at regler om kontrol med fusioner derfor fortsat skal
indgå i konkurrenceloven.
Det kan videre oplyses, at de svenske myndigheder i 1999
traf 164 beslutninger i anmeldte fusionssager. Ingen fusioner blev forbudt,
men i ca. 10 sager var godkendelsen kombineret med, at virksomhederne afgav
tilsagn om konkurrencefremmende foranstaltninger.
I Finland trådte regler om fusionskontrol i kraft
den 1. oktober 1998. I 1999 blev der i Finland truffet 81 afgørelser i
fusionssager. Ingen fusioner blev forbudt, men i 5 sager var godkendelsen
kombineret med, at virksomhederne gav tilsagn om konkurrencefremmende
foranstaltninger. Herudover er det endnu for tidligt at sige noget om de
finske erfaringer med fusionskontrol.
Spørgsmål 23:
Lovbemærkningerne lægger op til, at
bøder i konkurrencesager her i landet fremover skal kunne
udmåles i henhold til Europa-Kommissionens retningslinjer for metoder
til fastsættelse af bøder. Ministeren bedes redegøre for,
om dette betyder, at vi fremover vil kunne se bøder på op til 10
pct. af virksomhedernes omsætning. Finder ministeren det i
øvrigt i overensstemmelse med princippet om retssikkerhed, at
retningslinjer for udmåling af bøder fastsættes i
bemærkningerne og ikke i selve lovteksten.
Svar:
Der henvises til mit ændringsforslag vedr. L 242
oversendt til Erhvervsudvalget den 17. maj 2000.
Det følger af ændringsforslaget, at »generelt bør bødeniveauet ved
overtrædelse af konkurrenceloven følge danske retstraditioner
for overtrædelse af erhvervslovgivningen i øvrigt. Det må
dog herved understreges, at der ikke findes ét bødeniveau for
overtrædelse af dansk erhvervslovgivning, men at bødeniveauet
varierer fra lov til lov, og at bøden i den konkrete sag
afhænger af en række forhold, herunder at overtrædelsens
grovhed, varighed og af, om virksomheden tidligere har overtrådt de
pågældende regler«.
Det er domstolene, der afgør, hvilken bøde
der skal pålægges for overtrædelsen i det enkelte
tilfælde. Det er tillige ved domstolene, at en egentlig
bødepraksis for overtrædelse af konkurrencelovgivningen vil
blive fastlagt.
Spørgsmål 24:
Det følger af ministerens lovforslag, at en
tredjepart - f.eks. en konkurrent vil have adgang til at påklage
Konkurrencerådets godkendelse af en fusion til
Konkurrenceankenævnet. Hvordan vil ministeren sikre, at sådanne
tredjeparter ikke trænerer fusionssager?
Svar:
Der henvises til mit ændringsforslag vedr. L 242
oversendt til Erhvervsudvalget den 17. maj 2000.
Det følger af mit ændringsforslag, at
tredjeparter, herunder konkurrenter, ikke kan påklage
Konkurrencerådets godkendelse af en fusion til
Konkurrenceankenævnet. Som følge heraf kan tredjeparter ikke
trænere en fusionssag ved at indbringe Konkurrencerådets
afgørelser for Konkurrenceankenævnet.
Spørgsmål 32:
Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser det har for
en myndighed, hvis den ikke som foreslået i lovforslaget træffer
afgørelse senest 8 uger efter modtagelsen af Konkurrencerådets
henvendelse om, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er omfattet af
lovens § 2, stk. 2.
Svar:
Der er i lovforslaget ikke knyttet bestemmelser om straf,
tvangsmidler el.lign. til en myndigheds manglende overholdelse af pligten
til at træffe afgørelse i § 2, stk. 2-spørgsmål
inden for 8 uger.
Det er ikke fundet nødvendigt med strafansvar for
overtrædelse af bestemmelsen, idet en overtrædelse vil kunne have
offentligretlige følger, herunder eventuel påtale fra
ombudsmanden.
Spørgsmål 33:
Ministeren bedes oplyse, hvilke eksempler der er på,
at en myndighed ikke har fundet, at en konkurrencebegrænsning er en
direkte eller nødvendig følge af en regulering. Ministeren
bedes endvidere oplyse, hvor stor en andel disse eksempler udgør i
forhold til det samlede antal henvendelser.
Svar:
I sager der vedrører offentlige
konkurrencebegrænsninger, vil det ofte være nødvendigt for
konkurrencemyndigheden at forespørge den regulerende myndighed, om
konkurrencebegrænsningen er en direkte eller nødvendig
følge af offentlig regulering.
Konkurrencestyrelsen har oplyst, at der er en række
eksempler på, at myndigheden ved forespørgslen ikke har fundet,
at en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig
følge af en regulering. Disse eksempler udgør omkring en
tredjedel af det samlede antal henvendelser vedrørende offentlig
regulering siden lovens ikrafttræden, og er nævnt herunder.
Herning Kommune i en sag om cafépriser
Justitsministeriet i en sag om
retshjælpsforsikringen
Sundhedsministeriet i en sag om amternes aftaler med Falck
om patientbefordring
Færdselsstyrelsen i en sag om bindende
maksimaltakster for taxikørsel
Miljøministeriet i en sag om vedtægter for
affaldsselskabet Reno Nord
Boligministeriet i en sag om standardaftalerne om
skorstensfejning
Skatteministeriet i en klage over Dansk Tipstjeneste
Spørgsmål 34:
Er ministeren enig med sin forgænger i, at et marked
afgrænset til høje, justerbare barnestole er et eksempel
på en meget snæver markedsafgrænsning, hvor hensynet til
den potentielle konkurrence og den forventede udvikling i substituerbarheden
vil kunne føre til en bredere afgrænsning (end før den
nugældende konkurrencelovs ikrafttræden)?
Spørgsmål 35:
Dersom svaret på foregående
spørgsmål er bekræftende, bedes ministeren redegøre
for, hvorledes dette har udmøntet sig i den hidtidige
markedsafgrænsning. Der kan i den forbindelse henvises til den
tidligere erhvervsministers svar til Folketinget ved konkurrencelovens
tilblivelse om, at den nugældende praksis er et problem og ikke
bør videreføres (f.eks. sådan, at en fabrikants reoler
eller fjernsyn kan anses for et marked i sig selv, uanset at andre reoler
m.v. må anses for alternativer)?
Svar:
Der henvises til mit ændringsforslag vedr. L 242
oversendt til Erhvervsudvalget den 17. maj 2000.
Ændringsforslaget indeholder et forslag til en
lovbestemmelse om markedsafgrænsning. Efter bestemmelsen skal
afgrænsningen af det relevante marked ske på grundlag af
undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitution og den
potentielle konkurrence. Den potentielle konkurrence skal undersøges,
når de involverede virksomheders stilling på det relevante marked
er blevet dokumenteret, og denne stilling giver anledning til tvivl om,
hvorvidt loven er overtrådt.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til
ændringsforslaget, at principperne om udbudssubstitution og potentiel
konkurrence vil indebære, at et produkt, der alene adskiller sig fra
andre produkter med samme funktionalitet ved eksklusivt design eller prestige
tilknyttet produktet, ikke vil udgøre et særskilt produktmarked.
Årsagen hertil er, at sådanne konkurrencefordele må
betragtes som mulige for konkurrerende virksomheder at overvinde gennem deres
egen designudvikling, markedsføring m.v.
Spørgsmål 36:
Ministeren bedes belyse de negative virkninger, som
fusionskontrol kan have for danske virksomheders mulighed for at få en
størrelse, der sikrer international konkurrencedygtighed.
Svar:
Formålet med fusionskontrol er ikke at forhindre
fusioner og dermed virksomhedernes mulighed for at få en
størrelse, der sikrer international konkurrenceevne. Formålet er
derimod at sikre, at fusionerne ikke gennemføres på en
sådan måde, at de udelukker effektiv konkurrence til skade for de
øvrige aktører på markedet, herunder konkurrenter og
forbrugerne. Fusionskontrol åbner mulighed for hvis myndigheden
finder, at fusionen har skadelige virkninger for konkurrencen - at
virksomhederne kan tilbyde at fjerne de skadelige virkninger og derved
få fusionen godkendt.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af
spørgsmål 15 (L 242 - bilag 9) vedrørende de svenske
erfaringer med fusionskontrol. Det fremgår heraf, at der i Sverige i
1999 blev truffet 164 beslutninger i anmeldte fusionssager. Ingen af disse
beslutninger omfattede forbud mod en fusion. Alene i ganske få
tilfælde var det nødvendigt, at virksomhederne afgav tilsagn om
konkurrencefremmende foranstaltninger i tilknytning til de svenske
myndigheders godkendelse af fusionerne.
Spørgsmål 37:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes
omsætningsgrænser med hensyn til fusionskontrol skal
fastsættes, for så vidt angår den finansielle sektor.
Svar:
Disse omsætningsregler vil blive fastlagt efter
samme kriterier, som er anvendt i de særlige bestemmelser om beregning
af omsætning i finansielle virksomheder i bekendtgørelse nr.
1030 af 17. december 1997 om beregning af omsætning m.v. i
konkurrencelovens § 7, stk. 1. Reglerne for finansielle virksomheder i denne
bekendtgørelse ligger på linje med Kommissionens regler for
beregning af omsætning i finansielle virksomheder ved fusioner.
Spørgsmål 38:
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes
lovforslaget forholder sig til de eksisterende regler om fusionskontrol i den
finansielle lovgivning, hvor der efter det oplyste også tages
konkurrencehensyn.
Svar:
Der henvises til min besvarelse af spørgsmål
8 (L 242 - bilag 8).
Spørgsmål 39:
Ministeren bedes oplyse, om det i det lange løb er
sikkert, at det altid er en fordel for forbrugerne, at danske virksomheder
på grund af national fusionskontrol bukker under for udenlandske
konkurrenter, der har bedre muligheder for at vokse sig store i deres
hjemland.
Svar:
Der henvises til min besvarelse af spørgsmål
36 (L 242 - bilag 13).
Spørgsmål 40:
Ministeren bedes give nogle konkrete eksempler på,
hvornår undtagelsesbestemmelsen i § 12 a, stk. 4, nr. 1, kan komme i
anvendelse, herunder i forhold til såvel livs- som
skadeforsikringsselskabers og pengeinstitutters køb og salg af
værdipapirer.
Svar:
Lovforslagets nr. 12 indeholder i § 12 a, stk. 4, nr. 1,
en undtagelse til hovedreglen om, at erhvervelse af kontrol over en
virksomhed udgør en fusion.
Ifølge § 12 a, stk. 4, nr. 1, holdes
kreditinstitutters, andre finansielle virksomheders og forsikringsselskabers
midlertidige erhvervelse af andele i en virksomhed således uden for
definitionen af en fusion og dermed uden for den konkurrenceretlige kontrol
med fusioner. Det forudsættes, at erhvervelsen alene er sket med
henblik på videresalg, og at den stemmeret, der er knyttet til
andelene, ikke udøves for at fastlægge virksomhedens
konkurrencemæssige adfærd eller alene udøves med det
formål at forberede hel eller delvis afhændelse af andelene, og
at afhændelsen sker senest et år efter erhvervelsen.
Begrundelsen for undtagelsen er, at sådanne
erhvervelser af andele generelt kan siges hverken at have som formål
eller som følge at udøve kontrol over den erhvervede
virksomhed.
Ordlyden af § 12 a, stk. 4, nr. 1, svarer
indholdsmæssigt til artikel 3, stk. 5, litra a, i Rådets
forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21 december 1989 om kontrol med
fusioner og virksomhedsovertagelser, som ændret ved Rådets
forordning (EF) nr. 1310/97 af 30. juni 1997 (fusionskontrolforordningen), og
skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
§ 12 a, stk. 4, nr. 1, skal som en undtagelse til
hovedreglen fortolkes indskrænkende. Eksempelvis vil redningsaktioner,
hvor f.eks. et kreditinstitut får konverteret fordringer mod en
virksomhed til andele i virksomheden, typisk ikke være omfattet af
undtagelsen selv om sigtet i sidste ende er et salg af andelene.
Årsagen hertil er, at processen forud for et sådant salg normalt
vil indebære, at der i mere end et år udøves en kontrol
over den erhvervede virksomheds konkurrencemæssige adfærd. Jeg
kan her henvise til lovforslagets bemærkninger til § 12 a, stk. 4, og
Europa-Kommissionens beslutning i sag nr. IV/M116 Kelt/American Express.
Sådanne redningsaktioner vil med andre ord typisk kunne udgøre
fusioner i lovforslagets forstand.
Modsat vil eksempelvis kreditinstitutters, andre
finansielle virksomheders og forsikringsselskabers midlertidige erhvervelse
af andele i en virksomhed som led i en porteføljepleje, når
erhvervelsen alene er sket med henblik på videresalg, og når den
stemmeret, der er knyttet til andelene ikke udøves med henblik
på at fastlægge virksomhedens konkurrencemæssige
adfærd, være omfattet af undtagelsen, såfremt andelene
afhændes senest et år efter erhvervelsen.
Der tages med § 12 a, stk. 4, nr. 1, på ingen
måde stilling til den regulering, som de af undtagelsen omfattede
erhvervelser af andele er underlagt i medfør af anden lovgivning,
herunder eksempelvis §§ 1 og 1a i lov om banker og sparekasser og §§ 6 og 6 a
i lov om forsikringsvirksomhed.
Spørgsmål 41:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det med
hensyn til fusionskontrol er rimeligt at gøre forskel på konkurs
situationen og de situationer, hvor man ved en redningsaktion netop
undgår konkurs. Der kan i den forbindelse henvises til bank- og
sparekasselovens § 1a, stk. 1.
Svar:
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets
§ 12 a tager fusionskontrollen sigte på at kontrollere og eventuelt
forbyde transaktioner, hvorved der sker en varig ændring af
konkurrencestrukturen i Danmark.
En varig ændring af konkurrencestrukturen i Danmark
foreligger som hovedregel, når en eller flere personer, som allerede
kontrollerer mindst én virksomhed - eller flere virksomheder -
erhverver kontrollen over det hele eller dele af en eller flere andre
virksomheder. Ifølge lovforslagets § 12 a, stk. 1, nr. 2, udgør
en sådan erhvervelse af kontrol over en virksomhed derfor som
hovedregel en fusion.
Lovforslagets § 12 a, stk. 4, indeholder dog tre
undtagelser til, at erhvervelse af kontrol over en virksomhed udgør en
fusion.
En af disse undtagelser (i § 12 a, stk. 4, nr. 2) er, at
en fusion ikke foreligger, når kontrollen erhverves af en person, der
efter lovgivningen om konkurs m.v. kan råde over virksomheden.
Baggrunden for undtagelsen er, at en konkurs definitorisk
har til formål at udlodde virksomhedens aktiver til kreditorerne i
forbindelse med en slutning af boet, eller med andre ord virksomhedens
endelige ophør.
Kurators »erhvervelse« af kontrollen finder således sted med det ene
formål endeligt at afvikle selskabet. En sådan »erhvervelse « kan ikke
naturligt siges at indebære en varig ændring af
konkurrencestrukturen i Danmark. Hertil kommer, at det da
konkurssituationen typisk ikke giver noget valg - ikke ville give mening via
fusionskontrol at kontrollere og eventuelt forbyde en kurators »erhvervelse« af
kontrollen.
En redningsaktion har i modsætning til en konkurs
m.v. ikke virksomhedens endelige ophør som sit formål.
Redningsaktionen går derimod typisk ud på, at en eller flere
virksomheder erhverver kontrollen over den kriseramte virksomhed for
eventuelt med et efterfølgende salg for øje at foretage en
økonomisk reorganisering af virksomheden. Virksomhederne bag
redningsaktionen har i den forbindelse kontrol over virksomhedens
konkurrencemæssige adfærd.
En redningsaktion indebærer således typisk, at
en eller flere virksomheder erhverver kontrol over en anden virksomhed med en
varig ændring af konkurrencestrukturen til følge.
Redningsaktionen vil derfor - i modsætning til en kurators m.v. »erhvervelse« af virksomheden
- som udgangspunkt udgøre en fusion i lovforslagets forstand.
Endelig bemærkes, at jeg er bekendt med, at
pengeinstitutter ifølge § 1 a, stk. 1, i lov om banker og sparekasser
- som en undtagelse til hovedreglen om, at pengeinstitutter alene må
drive pengeinstitutvirksomhed - midlertidigt må drive anden virksomhed
til afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på
medvirken ved omstrukturering af virksomheder. Jeg kan imidlertid ikke se,
på hvilken måde § 1 a, stk. 1, kan eller bør - have
betydning for, hvornår et pengeinstituts erhvervelse af kontrollen over
en anden virksomhed udgør en fusion i lovforslagets forstand.
Spørgsmål 45:
Med hensyn til Konkurrencerådet bedes ministeren
oplyse, hvornår der er sket ændringer i forhold til den
betænkning, der ligger bag den nuværende konkurrencelov, hvoraf
ses at man f.eks. i Frankrig har erhvervsrepræsentanter i den franske
pendant til Konkurrencerådet.
Svar:
Den franske konkurrencelov er senest ændret den 1.
juli 1996, herunder kapitel 2 om sammensætningen af »Conseil de la Concurrence«.
Det franske Konkurrenceråd består af 17 medlemmer. Alle medlemmer
udnævnes af økonomi- og finansministeren for en seksårig
periode.
Rådets medlemmer kan inddeles i tre kategorier:
otte medlemmer, der repræsenterer eller har
repræsenteret de respektive nationale domstolsorganer, fire medlemmer
med økonomisk eller konkurrencemæssig sagkundskab og fem
personer, der udøver eller har udøvet aktiviteter inden for
sektorer som produktion, landbrug, tjenesteydelser eller liberale
erhverv.
Jeg vedlægger i øvrigt min pressemeddelelse
af 30. marts 2000. Heraf fremgår sammensætningen af
Konkurrencerådet i de medlemslande, der ultimo oktober 1999 havde et
Konkurrenceråd.
Pressemeddelelser
30.marts 2000
Forslag til ny konkurrencelov fremsat i dag
Erhvervsminister Pia Gjellerup har i dag fremsat forslag
til en ny konkurrencelov, der vil tilnærme konkurrencelovgivningen i
Danmark til lovgivningen i de øvrige EU-lande og EU.
Blandt andet lægger lovforslaget op til at
indføre fusionskontrol i Danmark. Danmark er det eneste af de 15 lande
i EU, der ikke har regler for, hvordan virksomhedsfusioner skal behandles af
de nationale konkurrencemyndigheder.
Samtidig med konkurrencelovsforslaget fremsættes et
forslag til revideret klagenævnslov, der vil gøre det nemmere
for virksomheder at få erstatning i forbindelse med tab ved udbud.
»
Siden oktober har
spørgsmålene om en ny konkurrencelov været drøftet
med de politiske partier og organisationerne, og nu har forslaget også
været igennem en høringsrunde. På den baggrund håber
jeg, at lovforslaget vil kunne samle et bredt politisk flertal«, siger Pia Gjellerup.
Lovforslagene vil i dag kunne hentes på adressen
www.folketinget.dk.
Kontaktpersoner:
Pressesekretær Anders Heide Mortensen,
Erhvervsministeriet, tlf. 33 92 31 48 og konsulent Finn Porsborg,
Konkurrencestyrelsen, tlf. 33 17 70 34.
Vedlagt:
Faktablade om konkurrencelovgivningen i det øvrige
EU.
Hovedelementerne i forslaget til en ny
konkurrencelo
v
Nedenstående skema angiver i oversigtsform de fire
hovedelementer i forslaget til en ny konkurrencelov.
FRA
TIL
1. Ingen fusionskontrol i Danmark
Fusionskontrol i Danmark med følgende
omsætningsgrænser:
De deltagende virksomheder har samlet en årsomsætning i DK
på min. 3 mia. kr. og min. to virksomheder har hver en
årsomsætning i DK på min. 200 mio. kr., eller
en af de deltagende virksomheder har en årlig omsætning i
Danmark på min. 3 mia. kr. og en af de øvrige virksomheder har
en årlig omsætning på verdensplan på min. 2 mia.
kr.
For omsætningsgrænser i de øvrige EU-lande se tabel
1.
2. Bøder ved 2. gangs misbrug af dominerende stilling
Bøder ved 1. gangs misbrug af dominerende stilling.
For bødeniveauer i de øvrige EU-lande se tabel 2.
3. Ingen direkte anvendelse af artikel 81 og 82 (anvendelse af national
konkurrencelovgivning i overvejende nationale sager).
Mulighed for direkte anvendelse af artikel 81 og 82. Denne mulighed findes
allerede i Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien,
Nederlandene, Portugal, Spanien og Storbritannien.
4. Konkurrenceråd hvor erhvervs- organisationer er
repræsenteret og har stemmeret
Konkurrenceråd hvor erhvervsorganisationerne IKKE har stemmeret.
For konkurrenceråd i øvrige EU-lande, hvor
erhvervsorganisationerne ikke er repræsenteret se tabel 3.
Tabel 1: omsætningsgrænser ved fusionskontrol
i de øvrige EU-lande
Land
Markedsandel %
Omsætningsgrænser
Belgien
Min. 25% af markedet, og
Virksomhedernes samlede omsætning skal overstige 3 mia. BEF (ca. 553
mio. kr.) (ca. 74 mio. EURO)
Storbritannien
25% af marked, og
Virksomhedernes samlede aktivmasse skal overstige 70 mio. GBP (ca. 823
mio. kr.) (ca. 111 mio. EURO)
Finland
Virksomhedernes samlede omsætning skal overstige 2 mia. FIM (ca. 2,5
mia. kr.) (ca. 336 mio. EURO), og
- mindst 2 af virksomhederne har samlet en omsætning på 150
mio. FIM (ca. 188 mio. kr.) (ca. 25 mio. EURO)
Frankrig
Mindst 25% af markedet, eller
Virksomhedernes samlede omsætning i Frankrig skal overstige 7 mia.
FRF (ca. 7,9 mia. kr.) (ca. 1 mia. EURO), samt
mindst to af de deltagende virksomheder har en omsætning i Frankrig
på 2 mia. FRF (ca. 2,3 mia. kr.) (ca. 305 mio. EURO)
Grækenland
Mindst 25 % af markedet, eller
Virksomhedernes samlede omsætning overstiger 50 mio. EURO (ca. 372
mio. kr.), og mindst 2 af de deltagende virksomheder har en omsætning
på mere end 5 mio. EURO i Grækenland (ca. 37 mio. kr.)
Nederlandene
Virksomhedernes samlede omsætning overstiger 250 mio. NLG (ca. 843
mio. kr.) (ca. 113 mio. EURO), og
mindst 2 af virksomhedernes omsætning i Holland overstiger 30 mio.
NLG (ca. 101 mio. kr.) (ca. 14 mio. EURO)
Irland
Mindst to af de deltagende virksomheder har: en aktivmasse på 10
mio. IEP (ca. 94,4 mio. kr.) (ca. 25 mio. EURO), eller en omsætning
på mindst 20 mio. IEP (ca. 189 mio. kr.) (ca. 25 mio. EURO).
Italien
Virksomhedernes omsætning på det italienske marked overstiger
689 mia. ITL (ca. 2,6 mia. kr.) (ca. 356 mio. EURO), eller
den overtagne virksomheds omsætning i Italien overstiger 69 mia. ITL
(ca. 265 mio. kr.) (ca. 36 mio. EURO)
Luxembourg
Ingen omsætningsgrænser afgørelse træffes af
finansministeren
Portugal
30% af marked, eller
De deltagende virksomheder har en omsætning i Portugal på 30
mia. PTE (ca. 1,1 mia. kr.) (ca. 150 mio. EURO)
Spanien
Min. 25% af markedet eller
Virksomhederne omsætter samlet for mindst 20 mia. ESP (ca. 894 mio.
kr.) (120 mio. EURO)
Sverige
Virksomhedernes samlede omsætning skal mindst udgøre 4 mia.
SEK (ca. 3,5 mia. kr.) (ca. 466 mio. EURO), og
den overtagne virksomheds omsætning skal overstige 100 mio. SEK (ca.
86 mio. kr.) (ca. 12 mio. EURO)
Tyskland
Virksomhedernes samlede omsætning skal overstige 1 mia. DM (ca. 3,8
mia. kr.) (ca. 511 mio. EURO), og
mindst 1 af deltagende virksomheder har en omsætning i Tyskland
på mindst 50 mio. DM (ca. 190 mio. kr.) (ca. 26 mio. EURO)
Østrig
Virksomhedernes samlede omsætning skal overstige 3,5 mia. ATS (ca.
1,9 mia. kr.) (ca. 254 mio. EURO), og
mindst to af virksomhedernes omsætning skal overstige 5 mio. ATS
(ca. 2,7 mio. kr.) (ca. 363.000 EURO)
Tabel 2: Bødeniveauer i de øvrige
EU-lande.
Land:
Maksimal bøde i procent/absolut tal
Belgien
10% af omsætningen
Tyskland
1 mio. DM svarende til ca. 3,8 mio. kr. samt op til tre gange den
opnåede gevinst
Grækenland
15% af bruttoindtægten
Spanien
10% af salgsvolumen/omsætningen
Frankrig
5% af den totale omsætning med fradrag for skatter betalt i
Frankrig
Italien
10% af omsætningen
Irland
Ved mindre overtrædelser er der et maksimum på 1.500 IR£
svarende til ca. 14.200 kr. Ved grove overtrædelser er der et maksimum
på 10% af omsætningen eller 3 mio. IR£ svarende ca. 28,32 mio.
kr.
Luxembourg
1 mio. LUX svarende til ca. 184.000 kr.
Nederlandene
1 mio. NLG svarende til ca. 3,4 mio. kr. eller 10% af parternes samlede
omsætning
Østrig
Ved normale overtrædelser op til 1 mio. Schilling svarende til ca.
540.000 kr. Ved særligt grove overtrædelser op til 10 mio.
Schilling svarende til ca. 5,4 mio. kr.
Portugal
200000000 escudos svarende til ca. 7,4 mio. kr.
Finland
4 millioner FIM svarende til ca. 5 mio. kr. eller 10% af
omsætningen
Sverige
10% af omsætningen
Det Forenede Kongerige
10% af omsætningen i Det Forenede Kongerige
Tabel 3: Konkurrenceråd i de øvrige EU-lande,
hvor erhvervsorganisationerne IKKE er repræsenteret
Land
Konkurrenceråd eller lign.
Belgien
Konkurrenceråd; kollegialt, administrativt organ. Består af 12
medlemmer, som alle er udnævnt ved kongelig anordning for 6 år ad
gangen. 6 af disse udgøres af formanden, næstformanden og 4
"dommere"
De øvrige 6 har alle konkurrenceretlige fagkundskaber.
Tyskland
Intet råd. Embedsmænd.
Spanien
Konkurrencedomstol, som i princippet er et administrativt kollegialt
organ.
Organet er fuldt uafhængigt af ministeren og regeringen.
Består af en formand og 8 medlemmer, som alle er udpeget af
regeringen på forslag af økonomi- og finansministeren,
advokater, økonomer og andre professionelle med mere end 15-års
erfaring.
Udpeges for 6 år ad gangen.
Frankrig
Konkurrenceråd; kollegialt, administrativt organ.
Består af 1 formand og 16 medlemmer, hvoraf de 8 repræsenterer
forskellige nationale domstolsorganer. Herudover skal 4 af medlemmerne have
økonomisk eller konkurrencemæssig fagkundskab. Udvælgelsen
af disse fire sker ved, at de 8 repræsentanter for de respektive
domstole laver en liste med 8 navne, hvorfra de 4 medlemmer vælges fra.
De resterende 5 medlemmer vælges ud fra deres sagskundskab, herunder
tidligere erfaring i erhvervslivet, dvs. de repræsenterer ikke aktuelle
erhvervsinteresser. Disse 5 medlemmer skal ifølge reglerne deltage ved
behandlingen af nogle af sagerne men ikke ved alle sager. De indstilles af
ministeren for finans, økonomi og industri, men udnævnes
officielt af statsministeren.
Italien
Konkurrenceråd; kollegialt, administrativt organ. Autonomt og
uafhængigt.
Består af en formand og 4 medlemmer "proposed and appointed jointly
by the Presidents of the Italian Chamber of Deputies and Senate". De 4
medlemmer udvælges blandt dommere og professorer, mens formanden skal
være kendt for sin uafhængighed "and who has held high office
with broadly-based institutional responsibilities".
Vælges alle for 7 år ad gangen. Hertil knyttet et sekretariat
på 150 mand.
Irland
Intet konkurrenceråd. Embedsmænd.
Nederlandene
Intet råd.
Østrig
Intet råd.
Portugal
Konkurrenceråd; kollegialt, administrativt organ.
Består af en formand og 4 eller 6 medlemmer. Alle er udpeget af
statsministeren. Der er ikke i loven indeholdt krav om, at medlemmerne skal
være uafhængige af erhvervsinteresser, dog skal formanden
være dommer eller tjenestemand med juridisk eksamen. Samtlige medlemmer
udnævnes for en periode på 6 år.
Finland
Konkurrenceråd: kollegialt administrativt organ, som består af
sagkyndige og uafhængige medlemmer. Består af en formand og 8
medlemmer. Medlemmerne udnævnes af den finske præsident for 4
år af gangen.
Sverige
Intet Råd. Embedsmænd.
Det Forenede Kongerige
Intet råd.
Spørgsmål 47:
Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang sager i
Konkurrencerådet f.eks. får ændret indstilling eller
henvises til fornyet behandling på baggrund af rådets
drøftelser.
Svar:
Konkurrencestyrelsen fører ikke en sådan
statistik, men har oplyst, at når Konkurrencerådet ændrer
den indstilling, som det får forelagt, har disse ændringer ofte
karakter af præciseringer. Men »tilsidesættelser« af
dele af sekretariatets indstilling forekommer også. Kun i et
fåtal af sager har rådet hjemvist en sag til sekretariatets
fornyede behandling.
Spørgsmål 50:
Ministeren bedes nærmere oplyse, hvilken
ekspertvurdering der er tale om, når det anføres, at
lovforslagets erhvervsmæssige byrder udgør ca. 2.800 timer om
året. Det bemærkes i den forbindelse, at der i lovforslaget
også tales om en samfundsmæssig byrde på 2.800 timer om
året?
Spørgsmål 51:
Ministeren bedes oplyse, om de i lovforslaget nævnte
2.800 timer også dækker de få større virksomheders
administrative byrder i forhold til fusionskontrol, og om de 2.800 timer
desuden inkluderer virksomhedernes administrative byrder i relation til
vurderinger vedrørende dominerende
stilling/markedsafgrænsning?
Svar:
Alle relevante lovforslag skal indeholde en
opgørelse af, hvor meget administrativt mer-/mindrearbejde loven og de
efterfølgende regler giver virksomhederne. Til brug for vurdering af
de administrative konsekvenser ved indførelsen af fusionskontrol har
Konkurrencestyrelsen udarbejdet en ekspertvurdering.
Ekspertvurderingen indeholder udelukkende en vurdering af
det administrative merarbejde for virksomhederne i forbindelse med
indførelsen af fusionskontrol. De 2.800 timer dækker
således også de få større virksomheders
administrative merarbejde i forbindelse med fusionskontrol. Dette omfatter
bl.a. det administrative arbejde, som er forbundet med udarbejdelse af
fusionsanmeldelse. Med en antagelse om 10 fusioner om året
skønnes det samlede tidsforbrug for virksomhederne at udgøre
ca. 2.800 timer om året.
Spørgsmål 53:
Ministeren bedes tydeligt redegøre for, hvilken
særlig betydning det foreslåede nye stk. 1 i § 11 kan have for
virksomhedernes fremtidige retsstilling, forstået som deres mulighed
for med rimelig sikkerhed at vide, om de har en dominerende stilling eller
ej?
Svar:
Indledningsvis bemærkes det, at det efter
lovforslaget er forbudt for en eller flere virksomheder m.v. at misbruge en
dominerende stilling. Ved at udelade ordene »på det danske marked eller en væsentlig del
heraf« tager lovforslaget sigte på at
klargøre, at det relevante marked, som danner grundlag for en
vurdering af, om en virksomhed har en dominerende stilling, ikke
nødvendigvis skal være begrænset til det danske marked
eller en del heraf.
Endvidere henviser jeg til mit ændringsforslag til L
242, oversendt til Erhvervsudvalget den 17. maj 2000, hvor der indgår
en bestemmelse om, hvordan det relevante marked skal afgrænses, hhv. at
Konkurrencerådet efter forespørgsel skal træffe
særskilt afgørelse om, hvorvidt en eller flere virksomheder
indtager en dominerende stilling.
Spørgsmål 54:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes en virksomhed skal
kunne løfte den i bemærkningerne til § 12 c, stk. 1 og 2,
forudsatte bevisbyrde med hensyn til, at en fusion ikke kan antages at
være årsag til en konkurrencebegrænsning. Der henvises
herved til, at der i vidt omfang er krav om at kunne fastslå forhold af
fremtidig art.
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således,
at det bygger på en antagelse om, at det i bemærkningerne til
lovforslagets § 12 c, stk. 1 og 2, er forudsat, at der gælder en
bevisbyrderegel, hvorefter anmelderen af en fusion skal bevise, at fusionen
opfylder betingelserne for at kunne godkendes.
Denne antagelse er ikke korrekt. Anmelderen af en fusion
skal ikke bevise, at fusionen opfylder betingelserne for at kunne
godkendes.
Konkurrencerådet skal ved sin administration af
konkurrenceloven følge forvaltningsrettens grundlæggende
undersøgelsesprincip. Det følger af dette princip, at
Konkurrencerådet i enhver sag er forpligtet til faktisk som retligt at
belyse sagen i et sådant omfang, at rådets afgørelse
bliver materiel rigtig og lovlig. Rådet er med andre ord forpligtet til
- af egen drift - at inddrage alle relevante faktiske og retlige forhold, der
taler henholdsvis for og imod fusionen.
Spørgsmål 56:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt Konkurrencerådet
sædvanligvis foretager afstemninger ved afgørelsen af de
foreliggende sager.
Spørgsmål 57:
Ministeren bedes oplyse om der i tilfælde af sager,
hvor der foretages afgørelser ved afstemning i Konkurrencerådet,
sker det, at de medlemmer, der er uafhængige af forbruger- og
erhvervsinteresser, stemmes ned. I bekræftende fald bedes omfang i
forhold til antal afstemninger oplyst.
Svar:
Konkurrencerådets sekretariat har oplyst, at der
foretages afstemning i knap en tredjedel af de forelagte sager.
Endvidere er det oplyst, at en analyse af
stemmeafgivningen ikke viser noget entydigt mønster i forholdet mellem
stemmer afgivet af »afhængige« og »uafhængige« medlemmer.
Spørgsmål 58:
Ministeren bedes oplyse, på hvilken måde det
vil fremme virksomhedernes retssikkerhed at udelukke
erhvervsrepræsentanterne fra fuldt ud at deltage i drøftelser og
afgørelser i Konkurrencerådet. Ministeren bedes ikke mindst
redegøre herfor i relation til sager om fusionskontrol og
førstegangsbøder ved misbrug af dominerende stilling.
Svar:
Jeg henviser til mit ændringsforslag til L 242, som
er oversendt til Erhvervsudvalget den 17. maj 2000, hvorefter den
nuværende rådskonstruktion bibeholdes.
Endvidere vil jeg præcisere, at rådet hverken
i dag eller fremover er kompetent til at afgøre, om en virksomhed skal
have en bøde for at overtræde konkurrenceloven, ligesom
rådet ikke kan afgøre, om en sag skal sendes til
anklagemyndigheden med henblik på, at der rejses tiltale for en
overtrædelse af konkurrenceloven. Efter bekendtgørelse nr. 951
af 2. december 1997 er det Konkurrencestyrelsens direktør, som
beslutter, om en sag skal sendes til anklagemyndigheden. Herefter vurderer
anklagemyndigheden, om der skal rejses en straffesag ved domstolene.
Spørgsmål 59 :
Ministeren bedes bekræfte, at der er
væsentligt behov for at ændre § 11 for at sikre en så
korrekt markedsafgrænsning som muligt af hensyn til virksomhedernes
retssikkerhed? Der henvises til lovbemærkningerne vedrørende
reglerne om førstegangsbøder ved misbrug af dominerende
stilling, der begrundes med, at der nu er to års righoldig praksis,
så virksomhederne ved, hvornår de har dominerende stilling og en
adfærd, der må betragtes som misbrug.
Spørgsmål 60 :
Finder ministeren, at det af hensyn til virksomhedernes
retssikkerhed ville være rimeligt, at en ændret § 11 får en
vis, længere funktionsperiode, før der indføres
førstegangsbøder ved misbrug af dominerende stilling? I
bekræftende fald anmodes ministeren om teknisk bistand til udformning
af et ændringsforslag i overensstemmelse hermed. I benægtende
fald bedes ministeren nærmere redegøre for, hvorledes
retssikkerheden så skal anses for fuldt sikret.
Svar:
Jeg henviser til mit ændringsforslag til L 242,
oversendt til Erhvervsudvalget den 17. maj 2000.
Sammenfattende vil de foreslåede ændringer
indebære, at det udtrykkeligt præciseres i selve lovteksten,
hvilke elementer der skal indgå, når det relevante marked
afgrænses. Virksomhederne opnår endvidere mulighed for at
få en erklæring fra Konkurrencerådet om, hvorvidt de har en
dominerende stilling eller ej. Endvidere tydeliggøres det, at der i
den gældende konkurrencelov er mulighed for en bredere
markedsafgrænsning. Endelig indebærer ændringerne, at en
eller flere virksomheder tidligst pr. 1. juli 2002 kan få bøde,
første gang de overtræder forbudet mod misbrug af en dominerende
stilling.
Spørgsmål 64:
Erhvervsministeren bedes redegøre for, hvilke
vilkår Konkurrencerådet kan knytte til godkendelsen af en fusion,
og hvilke påbud rådet i den forbindelse kan udstede.
Svar:
Ifølge lovforslagets § 12 e, stk. 1, kan
Konkurrencerådet til godkendelsen af en fusion knytte vilkår
eller udstede påbud for at sikre, at de deltagende virksomheder
opfylder de tilsagn, de har givet over for Konkurrencerådet for at
fjerne de skadelige virkninger af fusionen.
Bestemmelsen svarer til artikel 6, stk. 2, i Rådets
forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med
fusioner og virksomhedsovertagelser, som ændret ved Rådets
forordning (EF) nr. 1310/97 af 30. juni 1997 (fusionskontrolforordningen), og
skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
Det vil bero på en helt konkret vurdering i hver
enkelt fusionssag, hvilke vilkår eller påbud, som er
nødvendige for at fjerne fusionens skadelige virkninger. Som
følge heraf er det ikke muligt at give en udtømmende angivelse
af, hvilke vilkår eller påbud, som vil kunne stilles. Det
følger dog af forvaltningsrettens grundlæggende
proportionalitetsprincip, at vilkår eller påbud ikke må
gå længere end nødvendigt for at fjerne fusionens
skadelige virkninger.
Som eksempel på vilkår eller påbud
nævnes i lovforslagets § 12 e, stk. 2, nr. 1, at de deltagende
virksomheder skal afhænde en virksomhed, dele af en virksomhed, aktiver
eller andre ejerinteresser. I § 12 e, stk. 2, nr. 2, nævnes
dernæst som eksempel på vilkår eller påbud, at de
deltagende virksomheder skal indrømme tredjepartsadgang. Endelig
nævnes - som en opsamling - i § 12 e, stk. 2, nr. 3, at vilkår
eller påbud kan bestå i andre foranstaltninger, som kan fremme en
effektiv konkurrence.
Spørgsmål 67:
Hvilke planer har regeringen for at fremme udbud i den
offentlige sektor?
Svar:
Regeringen har i forbindelse med forberedelsen af
finanslovforslaget for år 2001 sat fokus på øget
anvendelse af udbud, da det er vigtigt for regeringen, at staten over hele
sit virkefelt er i front med henblik på at løse opgaverne
så effektivt som muligt.
Finansministeriet har derfor iværksat en række
initiativer, som anbefales i Udliciteringsrådets rapport fra februar i
år. Regeringen vil blandt andet tilskynde til, at ministerier med lav
udliciteringsgrad fører en mere aktiv udbudspolitik. Der vil ved
budgetlægningen for 2001 blive foretaget en vurdering af, hvor der er
uudnyttet udbudspotentiale. I tilknytning hertil vil samtlige ministerier med
underliggende institutioner blive anmodet om at formulere en
udbudspolitik.
Der vil på finanslovforslaget for 2001 blive optaget
en bevilling, hvorfra der kan gives støtte til ministerier med
særligt store udgifter til udarbejdelse af udbudsmateriale.
Herudover arbejder regeringen på at lette
udbudsprocedurerne og sikre fair konkurrence, bl.a. gennem opstilling af
Almindelige Betingelser for Serviceydelser (ABS). Ideen er, at der udarbejdes
en standardkontrakt for serviceområdet, der regulerer de overordnede
forhold mellem en offentlig ordregiver og en privat leverandør. Derved
lettes arbejdet med at udarbejde kontrakten for det enkelte udbud.
Endelig vil regeringen i de kommende forhandlinger om
ændringer af EU s udbudsdirektiver arbejde for, at procedurerne for
EU-udbud bliver gjort så fleksible og brugervenlige som muligt.
Spørgsmål 68:
Hvilke forhold forventer ministeren at domstolene vil
lægge vægt på, når der idømmes bøder
for overtrædelse af konkurrenceloven?
Svar:
Jeg henviser til vedlagte notat om de momenter, domstolene
lægger vægt på, når der udmåles bøder
for overtrædelser af konkurrenceloven.
Det fremgår heraf, at det må forventes, at
domstolene ved udmåling af en bøde for overtrædelse af
konkurrenceloven vil lægge vægt på en overtrædelses
grovhed og varighed, virksomhedens betalingsevne samt en opnået eller
tilsigtet fortjeneste.
Dette fremgår også af bemærkningerne til
det fremsatte ændringsforslag nr. 17 om ændring af § 23, stk.
1.
Hvilke momenter lægger domstolene vægt
på, når der udmåles bøder for overtrædelser af
konkurrenceloven?
Formålet med dette notat er at præcisere, 1)
hvorledes en straffesag bliver rejst, og 2) hvilke momenter domstolene
forventes at lægge vægt på, når der udmåles
bøder for overtrædelser af konkurrenceloven.
1. Sagsgangen
En bødesag rejses ved, at Konkurrencestyrelsens
direktør indgiver en anmeldelse til anklagemyndigheden. Ved
beslutningen om at oversende en sag til anklagemyndigheden indgår
overtrædelsens grovhed i vurderingen. Dette gælder også,
når den nye adgang til at straffe for
førstegangsovertrædelse af konkurrencelovens forbud mod misbrug
af dominerende stilling ønskes benyttet, idet kun grove
førstegangsovertrædelser bør straffes. Samtidig med en
anmeldelse kan styrelsens direktør anbefale størrelsen af en
bøde.
Anklagemyndigheden tager herefter selvstændigt
stilling til, om der skal rejses en straffesag ved domstolene.
Anklagemyndigheden er underlagt et princip om objektivitet. Det betyder, at
anklagemyndigheden kun anlægger straffesager ved domstolene, når
man skønner, at der er tilstrækkelige beviser i sagen til, at
det kan føre til en domfældelse. Er det tilfældet,
udarbejdes der et anklageskrift, der indeholder en bødepåstand.
Bødepåstanden behøver ikke at følge
Konkurrencestyrelsens direktørs anbefaling vedr.
bødestørrelsen. Anklagemyndigheden afgør selv, hvilken
bødepåstand, man anser for passende i den konkrete sag.
Herefter begynder straffesagen ved domstolene.
Straffesagen føres af anklagemyndigheden, og den tiltalte har adgang
til en forsvarer.
Hvis domstolene finder det bevist, at der foreligger en
overtrædelse af konkurrenceloven, skal de herefter tage stilling til
størrelsen af en eventuel bøde. Domstolene er ikke tvunget til
at følge anklagemyndighedens påstand om bødens
størrelse. Det er vigtigt at understrege, at der kun kan
pålægges bøder for overtrædelser, som virksomhederne
har begået groft uagtsomt eller med forsæt. I relation til f.eks.
forbudet mod at misbruge en dominerende stilling betyder det, at der skal
foreligge bevis for, at en virksomhed vidste eller burde have vidst, at den
havde en dominerende stilling. Endvidere skal der foreligge bevis for, at
virksomheden havde til hensigt at misbruge sin dominans eller handlede groft
uagtsomt ved sin optræden. Det skal i denne forbindelse tillige
fremhæves, at for så vidt angår
førstegangsbøder i forbindelse med misbrug af dominerende
stilling kan en virksomhed være i en undskyldelig uvidenhed om sin
markedsposition, hvorfor det ikke er rimeligt at straffe virksomheden. I
sådanne sager vil kravet om, at virksomheden har handlet
forsætligt eller groft uagtsomt sikre, at virksomheden ikke kan
straffes.
2. Strafudmålingen
Bemærkningerne til lovforslagets
bødebestemmelser lægger op til, at bødeniveauet ved
overtrædelse af konkurrenceloven generelt bør følge
danske retstraditioner for overtrædelser af erhvervslovgivning i
øvrigt. Det må dog herved understreges, at der ikke findes
ét bødeniveau for overtrædelse af dansk
erhvervslovgivning, men at bødeniveauet varierer fra lov til lov, og
at bøden i den konkrete sag afhænger af en række momenter.
De momenter, domstolene normalt lægger vægt på, er
overtrædelsens grovhed og varighed, betalingsevnen samt en opnået
eller tilsigtet fortjeneste.
Indholdet af de enkelte momenter, der kan tillægges
vægt, behandles nedenfor.
2.1 Overtrædelsens grovhed
Grove overtrædelser vil navnlig kunne bestå i
en overtrædelse af de forbud, der direkte er opregnet i lovens §§ 6 og
11 (konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrug af en dominerende
stilling) samt i lovforslagets regler om fusionskontrol. Sådanne
overtrædelser kan f.eks. bestå i priskarteller, aftaler om
markedsdeling, en særlig grov leveringsnægtelse fra en
dominerende virksomhed eller gennemførelse af en fusion, før
den er godkendt.
Det må forventes, at der i praksis kun vil blive
pålagt symbolske bøder (eller slet ingen bøder), hvis der
er tale om et område, hvor praksis ikke er klar. Det vil således
som udgangspunkt udelukke et strafansvar, såfremt en virksomhed
handlede i undskyldelig uvidenhed.
2.2 Overtrædelsens varighed
Jo længere en overtrædelse har stået
på, jo større vil skadevirkningerne for konkurrencen normalt
være. Derfor vil det også være relevant, at den
tidsmæssige udstrækning af en overtrædelse indgår i
de momenter, der lægges vægt på ved
bødeudmålingen.
Der kan dog tænkes tilfælde, hvor en
enkeltstående konkurrencebegrænsende handling eller adfærd
vil kunne ødelægge konkurrencen på samme skadelige vis som
ved en længerevarende overtrædelse. Som eksempel kan nævnes
et tilbudskartel om en enkelt større opgave.
2.3 Formildende omstændigheder
Domstolene vil også kunne tillægge det
vægt, at en virksomhed kun passivt har deltaget i en
overtrædelse, at overtrædelsen er bragt til ophør eller,
at virksomheden har bidraget til opklaringen af overtrædelsen.
2.4 Skærpende omstændigheder
Blandt de momenter, der kan tale for at
pålægge en større bøde, kan nævnes, at en
virksomhed gentagne gange har overtrådt den samme regel, har
forsøgt at hindre en undersøgelse, at virksomheden har
været initiativtager til overtrædelsen eller, at virksomheden har
presset andre til at medvirke til en overtrædelse.
2.5 Øvrige momenter
Straffelovens princip om, at der skal tages hensyn til den
skyldiges betalingsevne, kan også indgå som et moment ved
bødeberegningen. Herefter må det forventes, at der tages hensyn
til en virksomheds soliditet for at afgøre, om en virksomheds
overlevelse vil blive truet ved pålæggelsen af en
bøde.
2.6 Anvendelsen af grundbeløb
Det forventes, at Rigsadvokaturen vil udarbejde
retningslinier for udmåling af den bødepåstand, som
anklagemyndigheden vil nedlægge i straffesager vedr. overtrædelse
af konkurrenceloven.
Det forhold, at anklagemyndigheden måtte vælge
at anvende nogle grundbeløb, når de opgør
bødepåstanden, er ikke det samme som at sige, at der
gælder faste takster for en overtrædelse. Domstolene vil
anlægge en konkret vurdering i den enkelte sag. I denne konkrete
vurdering indgår de netop nævnte elementer for at regulere
bøden i op- og nedadgående retning under anvendelse af
skærpende og formildende omstændigheder og under hensyntagen til
virksomhedernes betalingsevne.
Bilag 2
Bilagsoversigt vedrørende L 242 i ERU
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar
2
Henvendelse fra Forsikring & Pension m.fl.
3
Henvendelse fra Dansk Industri m.fl.
4
Henvendelse fra Dansk Industri
5
Henvendelse fra Danmarks Rederiforening
6
Henvendelse fra Forsikring & Pension m.fl.
7
Høringsnotat
8
spm. 1 om hvilke forhold taler imod, at Konkurrencerådet kan
træffe en beslutning om, hvorvidt en konkurrencebegrænsning er en
direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, til
erhvervsministeren
spm. 2 om hvorfor udbredes forbudet mod tilbudskarteller til
områder uden for byggeriet, til erhvervsministeren
spm. 3 om det med lovforslagets formulering er sikret, at "det relevante
marked" er afgrænset på en ensartet måde i alle lovens
bestemmelser, til erhvervsministeren
spm. 4 om hvorledes kan en virksomhed sikre sig rådgivning hos
konkurrencemyndigheden forud for de første skridt i offentligheden ved
en fusion, til erhvervsministeren
spm. 5 om hvordan det sikres, at en fusion, der ikke på nogen
måde ser ud til at indeholde konkurrenceretlige problemer, behandles
hurtigt og enkelt, til erhvervsministeren
spm. 6 om hvilke hensyn skal inddrages ved vurdering af en fusion, til
erhvervsministeren
spm. 7 om hvilke begrundelser er der for, at Konkurrencerådet kan
afbryde fristerne for behandlingen af en fusionssag, til erhvervsministeren
spm. 8 om hvordan sikres sammenhæng mellem fusionskontrol og
reglerne om godkendelser i den finansielle lovgivning, til erhvervsministeren
spm. 9 om der ønskes en kommentar til de spørgsmål,
som DONG berører i sit høringssvar om fusioner indgået
ved aftale med regeringen eller ved lov, til erhvervsministeren
spm. 10 om hvorledes varetages virksomhedernes retssikkerhed i
forbindelse med behandlingen i Konkurrencerådet ifølge
lovforslaget sammenholdt med de gældende regler, til erhvervsministeren
spm. 11 om der ønskes en nærmere kommentar til de
spørgsmål, som er rejst fra bl.a. Advokatrådet, Dansk
Industri og Forskningsministeriet om videregivelse af oplysninger, til
erhvervsministeren
spm. 12 om der ønskes en beskrivelse af adgangen for tredjemand
til at anke fusionskontrolsager til Konkurrenceankenævnet, til
erhvervsministeren
spm. 13 om ministeren vil overveje at indsætte en frist for
behandlingen af sager i Konkurrenceankenævnet, til erhvervsministeren
spm. 14 om der ønskes en nærmere beskrivelse af de
foreslåede beregningsprincipper for udmåling af bøder, til
erhvervsministeren
9
spm. 15 om ministeren bedes redegøre for de svenske og finske
erfaringer med fusionskontrol, til erhvervsministeren
spm. 16 om ministeren bedes oplyse, om de foreslåede
lovændringer vil kunne føre til bøde ved
leveringsnægtelse, til erhvervsministeren
spm. 17 om ministeren anmodes om at oplyse, hvor ofte
Konkurrencestyrelsen hidtil har benyttet sig af muligheden for at inddrage
ekstern sagkundskab, til erhvervsministeren
spm. 18 om ministeren bedes redegøre for, hvorfor det ikke anses
for nødvendigt at indsætte en udtrykkelig lovbestemmelse om
streng fortrolighed ved indledende kontakter med Konkurrencestyrelsen forud
for påtænkt fusion, til erhvervsministeren
spm. 19 om en række krav, som Retten i første instans
stiller til konkurrenceretlige Kommissionsbeslutninger, til
erhvervsministeren
10
spm. 20 om ministeren anmodes om en detaljeret redegørelse for, i
hvilke situationer det nuværende Konkurrenceråd har fungeret
ineffektivt, til erhvervsministeren
spm. 21 om ministeren bedes redegøre for, hvorledes den
decentralisering af EU-konkurrenceretten, som følger EU-Kommissionens
hvidbog, kan undgå at føre til en situation, hvor risikoen for
uens retsanvendelse bliver større, til erhvervsministeren
spm. 22 om ministeren bedes oplyse, hvorvidt Konkurrenceankenævnets
behandling af fusionssager skal undergives tidsfrister, og i
bekræftende fald hvilke, til erhvervsministeren
spm. 23 om ministeren bedes redegøre for, om vi fremover vil kunne
se bøder på op til 10 pct. af virksomhedens omsætning, til
erhvervsministeren
spm. 24 om hvordan ministeren vil sikre, at sådanne tredjeparter
ikke trænerer fusionssager, til erhvervsministeren
11
spm. 25 om ministeren bedes oplyse, om Konkurrencerådet/
Konkurrencestyrelsen har behandlet eller er i gang med at behandle sager om
andengangsmisbrug af en dominerende stilling, til erhvervsministeren
spm. 26 om ministeren bedes i relation til bemærkningerne om
praksis vedrørende misbrug af dominerende stilling redegøre for
konkret, hvordan det relevante marked på baggrund af de hidtidige sager
nu med sikkerhed kan afgrænses, til erhvervsministeren
spm. 27 om ministeren kan bekræfte, at der findes andre lande, hvis
konkurrencemyndighed har en lignende sammensætning som
Konkurrencerådets nuværende sammensætning, til
erhvervsministeren
spm. 28 om baggrunden for lovforslagets ukonkrete formulering
angående udpegning af repræsentanter for interesseorganisationer
m.v., til erhvervsministeren
spm. 29 om ministeren bedes forklare, hvorfor de ikkefaste medlemmer af
Konkurrencerådet kun skal have ret til at møde op, når de
ønsker at udtale sig, til erhvervsministeren
spm. 30 om ministeren bedes redegøre for, hvorfor det er
nødvendigt med en passus i den foreslåede § 15, stk. 2, om en
sags særlige interesse for et af de ikkefaste medlemmer , til
erhvervsministeren
spm. 31 om ministeren mener, at lovforslaget, der lægger op til en
ordning, hvor ikke alle medlemmer af Konkurrencerådet er til stede ved
sagsbehandlingen, sikrer, at afgørelser af principiel karakter bliver
truffet på et tilstækkeligt grundlag, til erhvervsministeren
12
svar på spm. 1 om hvilke forhold taler imod, at
Konkurrencerådet kan træffe en beslutning om, hvorvidt en
konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig
følge af offentlig regulering, til erhvervsministeren
svar på spm. 2 om hvorfor udbredes forbudet mod tilbudskarteller
til områder uden for byggeriet, til erhvervsministeren
svar på spm. 3 om det med lovforslagets formulering er sikret, at
"det relevante marked" er afgrænset på en ensartet måde i
alle lovens bestemmelser, til erhvervsministeren
svar på spm. 4 om hvorledes kan en virksomhed sikre sig
rådgivning hos konkurrencemyndigheden forud for de første skridt
i offentligheden ved en fusion, til erhvervsministeren
svar på spm. 5 om hvordan det sikres, at en fusion, der ikke
på nogen måde ser ud til at indeholde konkurrenceretlige
problemer, behandles hurtigt og enkelt, til erhvervsministeren
svar på spm. 6 om hvilke hensyn skal inddrages ved vurdering af en
fusion, til erhvervsministeren
svar på spm. 7 om hvilke begrundelser er der for, at
Konkurrencerådet kan afbryde fristerne for behandlingen af en
fusionssag, til erhvervsministeren
svar på spm. 8 om hvordan sikres sammenhæng mellem
fusionskontrol og reglerne om godkendelser i den finansielle lovgivning, til
erhvervsministeren
svar på spm. 9 om der ønskes en kommentar til de
spørgsmål, som DONG berører i sit høringssvar om
fusioner indgået ved aftale med regeringen eller ved lov, til
erhvervsministeren
svar på spm. 10 om hvorledes varetages virksomhedernes
retssikkerhed i forbindelse med behandlingen i Konkurrencerådet
ifølge lovforslaget sammenholdt med de gældende regler, til
erhvervsministeren
svar på spm. 11 om der ønskes en nærmere kommentar til
de spørgsmål, som er rejst fra bl.a. Advokatrådet, Dansk
Industri og Forskningsministeriet om videregivelse af oplysninger, til
erhvervsministeren
svar på spm. 12 om der ønskes en beskrivelse af adgangen for
tredjemand til at anke fusionskontrolsager til Konkurrenceankenævnet,
til erhvervsministeren
svar på spm. 13 om ministeren vil overveje at indsætte en
frist for behandlingen af sager i Konkurrenceankenævnet, til
erhvervsministeren
svar på spm. 14 om der ønskes en nærmere beskrivelse
af de foreslåede beregningsprincipper for udmåling af
bøder, til erhvervsministeren
13
spm. 32 om ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser det har for en
myndighed, hvis den ikke som foreslået i lovforslaget træffer
afgørelse senest 8 uger efter modtagelsen af Konkurrencerådets
henvendelse om omfattelse af lovens § 2, stk. 2, til erhvervsministeren
spm. 33 om eksempler på, at en myndighed ikke har fundet, at
konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig
følge af en regulering, til erhvervsministeren
spm. 34 om ministeren er enig med sin forgænger i, at et marked
afgrænset til høje, justerbare barnestole er et eksempel
på en meget snæver markedsafgrænsning, til
erhvervsministeren
spm. 35 om hvis svaret på foregående spørgsmål
er bekræftende, bedes ministeren redegøre for, hvorledes dette
har udmøntet sig i den hidtidige markedsafgrænsning, til
erhvervsministeren
spm. 36 om ministeren bedes belyse de negative virkninger, som
fusionskontrol kan have for danske virksomheders mulighed for at få en
størrelse, der sikrer international konkurrencedygtighed, til
erhvervsministeren
spm. 37 om ministeren bedes oplyse, hvorledes
omsætningsgrænser med hensyn til fusionskontrol skal
fastsættes, for så vidt angår den finansielle sektor, til
erhvervsministeren
spm. 38 om ministeren bedes redegøre for, hvorledes lovforslaget
forholder sig til de eksisterende regler om fusionskontrol i den finansielle
lovgivning, hvor der efter det oplyste også tages konkurrencehensyn,
til erhvervsministeren
spm. 39 om ministeren bedes oplyse, om det er en fordel for forbrugerne,
at danske virksomheder på grund af national fusionskontrol bukker under
for udenlandske konkurrenter, til erhvervsministeren
spm. 40 om ministeren bedes give nogle konkrete eksempler på,
hvornår undtagelsesbestemmelsen i § 12 a, stk. 4, nr. 1, kan komme i
anvendelse, til erhvervsministeren
spm. 41 om ministeren bedes redegøre for, hvorfor det med hensyn
til fusionskontrol er rimeligt at gøre forskel på
konkurssituationen, til erhvervsministeren
spm. 42 om ministeren bedes redegøre for, hvorledes effekten af
konkurrencelovgivning måles og påvises, til
erhvervsministeren
spm. 43 om hvorledes den nugældende konkurrecelovgivnings effekt er
målt og påvist som grundlag for behov for de foreslåede
lovændringer, til erhvervsministeren
spm. 44 om ministeren bedes redegøre for de norske overvejelser om
indretningen af konkurrencelovgivningen relateret til lovforslaget, til
erhvervsministeren
spm. 45 om med hensyn til Konkurrencerådet bedes ministeren oplyse,
hvornår der er sket ændringer i forhold til den betænkning,
der lå bag den nuværende konkurrencelov, til erhvervsministeren
spm. 46 om ministeren bedes oplyse om andre, relevante begrundelser end
ineffektivitet til at ønske Konkurrencerådet ændret, til
erhvervsministeren
spm. 47 om ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang sager i
Konkurrencerådet f.eks. får ændret indstilling eller
henvises til fornyet behandling på baggrund af rådets
drøftelser, til erhvervsministeren
spm. 48 om i fortsættelse af forrige spørgsmål bedes
ministeren redegøre for konsekvenserne af eksperters manglende
mulighed for at være faste medlemmer i Konkurrencerådet, til
erhvervsministeren
spm. 49 om ministeren bedes oplyse, på hvilket grundlag det er
anslået, at fusionskontrol vil medføre knap 10 anmeldte fusioner
om året, til erhvervsministeren
spm. 50 om ministeren bedes nærmere oplyse, hvilken
ekspertvurdering der er tale om, når det anføres, at
lovforslagets erhvervsmæssige byrde udgør ca. 2.800 timer om
året, til erhvervsministeren
spm. 51 om ministeren bedes oplyse, om de i lovforslaget nævnte
2.800 timer også dækker de få større virksomheders
administrative byrder i forhold til fusionskontrol, til erhvervsministeren
14
spm. 52 om de mange kritiske bemærkninger, der fremkom på
Europa-Parlamentets høring om hvidbogen om reform af administrationen
af EU's konkurrenceregler, ikke giver ministeren anledning til at overveje
sine bemærkninger til S 2138, til erhvervsministeren
15
spm. 53 om ministeren bedes tydeligt redegøre for, hvilken
særlig betydning det foreslåede nye stk. 1 i § 11 kan have for
virksomhedernes fremtidige retsstilling, til erhvervsministeren
spm. 54 om ministeren bedes oplyse, hvorledes en virksomhed skal kunne
løfte den i bemærkningerne til § 12 c, stk. 1 og 2, forudsatte
bevisbyrde, til erhvervsministeren
spm. 55 om ministeren bedes nærmere redegøre for, på
hvilken måde hensynet til størst mulig retssikkerhed for
virksomhederne fremmes ved en ændret sammensætning af
Konkurrencerådet, til erhvervsministeren
spm. 56 om ministeren bedes oplyse, hvorvidt Konkurrencerådet
sædvanligvis foretager afstemninger ved afgørelsen af de
forelagte sager, til erhvervsministeren
spm. 57 om ministeren bedes oplyse, om der i tilfælde af sager,
hvor der foretages afgørelser ved afstemning i Konkurrencerådet,
sker det, at de medlemmer, der er uafhængige af forbruger- og
erhvervsinteresse, stemmes ned, til erhvervsministeren
spm. 58 om ministeren bedes oplyse, på hvilken måde det vil
fremme virksomhedernes retssikkerhed at udelukke
erhvervsrepræsentanterne fra fuldt ud at deltage i drøftelser og
afgørelser i Konkurrencerådet, til erhvervsministeren
spm. 59 om ministeren bedes bekræfte, at der er væsentligt
behov for at ændre § 11 for at sikre en så korrekt
markedsafgrænsning som muligt af hensyn til virksomhedernes
retssikkerhed, til erhvervsministeren
spm. 60 om finder ministeren, at det af hensyn til virksomhederne
retssikkerhed ville være rimeligt, at en ændret § 11 får en
vis, længere funktionsperiode, til erhvervsministeren
spm. 61 om ministeren bedes nærmere begrunde antagelsen om, at
(kun) få større virksomheder vil få flere administrative
byrder pga. fusionskontrol, til erhvervsministeren
16
spm. 62 om erhvervsministeren har flere gange udtalt, at prisniveauet i
Danmark er mindst 5 pct. for høj på grund af manglende
konkurrence her i landet. Ministeren bedes fremlægge dokumentation for
denne påstand, til erhvervsministeren
spm. 63 om da erhvervsministeren mener, at der er behov for national
fusionskontrol i Danmark, anmodes hun om en redegørelse for, hvilke
fusioner som har svækket konkurrencen her i landet, til
erhvervsministeren
spm. 64 om erhvervsministeren bedes redegøre for, hvilke
vilkår Konkurrencerådet kan knytte til godkendelse af en fusion,
og hvilke påbud rådet i denne forbindelse kan udstede, til
erhvervsministeren
spm. 65 om ministeren bedes oplyse, hvor mange øvrige medlemmer
hun påtænker at udnævne, til erhvervsministeren
spm. 66 om ministeren kan bekræfte, at der ikke for nuværende
eksisterer EU-krav til, hvorledes de nationale konkurrencelove skal
være udformet, til erhvervsministeren
17
svar på spm. 15 om ministeren bedes redegøre for de svenske
og finske erfaringer med fusionskontrol, til erhvervsministeren
svar på spm. 16 om ministeren bedes oplyse, om de foreslåede
lovændringer vil kunne føre til bøde ved
leveringsnægtelse, til erhvervsministeren
svar på spm. 17 om ministeren anmodes om at oplyse, hvor ofte
Konkurrencestyrelsen hidtil har benyttet sig af muligheden for at inddrage
ekstern sagkundskab, til erhvervsministeren
svar på spm. 18 om ministeren bedes redegøre for, hvorfor
det ikke anses for nødvendigt at indsætte en udtrykkelig
lovbestemmelse om streng fortrolighed ved indledende kontakter med
Konkurrencestyrelsen forud for påtænkt fusion, til
erhvervsministeren
svar på spm. 19 om en række krav, som Retten i første
instans stiller til konkurrenceretlige Kommissionsbeslutninger, til
erhvervsministeren
18
svar på spm. 21 om ministeren bedes redegøre for, hvorledes
den decentralisering af EU-konkurrenceretten, som følger
EU-Kommissionens hvidbog, kan undgå at føre til en situation,
hvor risikoen for uens retsanvendelse bliver større, til
erhvervsministeren
svar på spm. 22 om ministeren bedes oplyse, hvorvidt
Konkurrenceankenævnets behandling af fusionssager skal undergives
tidsfrister, og i bekræftende fald hvilke, til erhvervsministeren
19
svar på spm. 25 om ministeren bedes oplyse, om
Konkurrencerådet/ Konkurrencestyrelsen har behandlet eller er i gang
med at behandle sager om andengangsmisbrug af en dominerende stilling, til
erhvervsministeren
svar på spm. 26 om ministeren bedes i relation til
bemærkningerne om praksis vedrørende misbrug af dominerende
stilling redegøre for konkret, hvordan det relevante marked på
baggrund af de hidtidige sager nu med sikkerhed kan afgrænses, til
erhvervsministeren
svar på spm. 27 om ministeren kan bekræfte, at der findes
andre lande hvis konkurrencemyndighed har en lignende sammensætning som
Konkurrencerådets nuværende sammensætning, til
erhvervsministeren
20
svar på spm. 32 om ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser det
har for en myndighed, hvis den ikke som foreslået i lovforslaget
træffer afgørelse senest 8 uger efter modtagelsen af
Konkurrencerådets henvendelse om omfattelse af lovens § 2, stk. 2, til
erhvervsministeren
svar på spm. 33 om eksempler på, at en myndighed ikke har
fundet, at konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig
følge af en regulering, til erhvervsministeren
svar på spm. 36 om ministeren bedes belyse de negative virkninger,
som fusionskontrol kan have for danske virksomheders mulighed for at få
en størrelse, der sikrer international konkurrencedygtighed, til
erhvervsministeren
svar på spm. 37 om ministeren bedes oplyse, hvorledes
omsætningsgrænser med hensyn til fusionskontrol skal
fastsættes for så vidt angår den finansielle sektor, til
erhvervsministeren
svar på spm. 38 om ministeren bedes redegøre for, hvorledes
lovforslaget forholder sig til de eksisterende regler om fusionskontrol i den
finansielle lovgivning, hvor der efter det oplyste også tages
konkurrencehensyn, til erhvervsministeren
svar på spm. 39 om ministeren bedes oplyse, om det er en fordel for
forbrugerne, at danske virksomheder på grund af national fusionskontrol
bukker under for udenlandske konkurrenter, til erhvervsministeren
svar på spm. 40 om ministeren bedes give nogle konkrete eksempler
på, hvornår undtagelsesbestemmelsen i § 12 a, stk. 4, nr. 1, kan
komme i anvendelse, til erhvervsministeren
svar på spm. 41 om ministeren bedes redegøre for, hvorfor
det med hensyn til fusionskontrol er rimeligt at gøre forskel på
konkurssituationen, til erhvervsministeren
svar på spm. 42 om ministeren bedes redegøre for, hvorledes
effekten af konkurrencelovgivning måles og påvises, til
erhvervsministeren
svar på spm. 43 om hvorledes den nugældende
konkurrencelovgivnings effekt er målt og påvist som grundlag for
behov for de foreslåede lovændringer, til erhvervsministeren
svar på spm. 44 om ministeren bedes redegøre for de norske
overvejelser om indretningen af konkurrencelovgivningen relateret til
lovforslaget, til erhvervsministeren
svar på spm. 49 om ministeren bedes oplyse, på hvilket
grundlag det er anslået, at fusionskontrol vil medføre knap 10
anmeldte fusioner om året, til erhvervsministeren
svar på spm. 50 om ministeren bedes nærmere oplyse, hvilken
ekspertvurdering der er tale om, når det anføres, at
lovforslagets erhvervsmæssige byrde udgør ca. 2.800 timer om
året, til erhvervsministeren
svar på spm. 51 om ministeren bedes oplyse, om de i lovforslaget
nævnte 2.800 timer også dækker de få større
virksomheders administrative byrder i forhold til fusionskontrol, til
erhvervsministeren
21
svar på spm. 52 om de mange kritiske bemærkninger, der
fremkom på Europa-Parlamentets høring om hvidbogen om reform af
administrationen af EU s konkurrenceregler, ikke giver ministeren anledning
til at overveje sine bemærkninger til S 2138, til erhvervsministeren
22
svar på spm. 54 om ministeren bedes oplyse, hvorledes en virksomhed
skal kunne løfte den i bemærkningerne til § 12 c, stk. 1 og 2,
forudsatte bevisbyrde, til erhvervsministeren
svar på spm. 61 om ministeren bedes nærmere begrunde
antagelsen om, at (kun) få større virksomheder vil få
flere administrative byrder pga. fusionskontrol, til erhvervsministeren
23
svar på spm. 62 om erhvervsministeren har flere gange udtalt, at
prisniveauet i Danmark er mindst 5 pct. for højt på grund af
manglende konkurrence her i landet. Ministeren bedes fremlægge
dokumentation for denne påstand, til erhvervsministeren
svar på spm. 63 om da erhvervsministeren mener, at der er behov for
national fusionskontrol i Danmark, anmodes hun om en redegørelse for,
hvilke fusioner som har svækket konkurrencen her i landet, til
erhvervsministeren
svar på spm. 64 om erhvervsministeren bedes redegøre for,
hvilke vilkår Konkurrencerådet kan knytte til godkendelse af en
fusion, og hvilke påbud rådet i denne forbindelse kan udstede,
til erhvervsministeren
svar på spm. 66 om ministeren kan bekræfte, at der ikke for
nuværende eksisterer EU-krav til, hvorledes de nationale
konkurrencelove skal være udformet, til erhvervsministeren
24
Udkast til betænkning
25
spm. 67 om hvilke planer har regeringen for at fremme udbud i den
offentlige sektor, til erhvervsministeren
spm. 68 om hvilke forhold ministeren forventer, domstolene lægger
vægt på, når der idømmes bøder for
overtrædelse af konkurrenceloven, til erhvervsministeren
26
Ændringsforslag til 2. behandling fra erhvervsministeren
27
svar på spm. 67 om hvilke planer har regeringen for at fremme udbud
i den offentlige sektor, til erhvervsministeren
svar på spm. 68 om hvilke forhold ministeren forventer domstolene
lægger vægt på, når der idømmes bøder
for overtrædelse af konkurrenceloven, til erhvervsministeren
28
svar på spm. 20 om ministeren anmodes om en detaljeret
redegørelse for, i hvilke situationer det nuværende
Konkurrenceråd har fungeret ineffektivt, til erhvervsministeren
svar på spm. 23 om ministeren bedes redegøre for, om vi
fremover vil kunne se bøder på op til 10 pct. af virksomhedens
omsætning, til erhvervsministeren
svar på spm. 24 om hvordan ministeren vil sikre, at sådanne
tredjeparter ikke trænerer fusionssager, til erhvervsministeren
29
svar på spm. 28 om baggrunden for lovforslagets ukonkrete
formulering angående udpegning af repræsentanter for
interesseorganisationer m.v., til erhvervsministeren
svar på spm. 29 om ministeren bedes forklare, hvorfor de ikkefaste
medlemmer af Konkurrencerådet kun skal have ret til at møde op,
når de ønsker at udtale sig, til erhvervsministeren
svar på spm. 30 om ministeren bedes redegøre for, hvorfor
det er nødvendigt med en passus i den foreslåede § 15, stk. 2,
om en sags særlige interesse for et af de ikkefaste medlemmer, til
erhvervsministeren
svar på spm. 31 om ministeren mener, at lovforslaget, der
lægger op til en ordning, hvor ikke alle medlemmer af
Konkurrencerådet er til stede ved sagsbehandlingen, sikrer, at
afgørelser af principiel karakter bliver truffet på et
tilstrækkeligt grundlag, til erhvervsministeren
30
svar på spm. 34 om ministeren er enig med sin forgænger i, at
et marked afgrænset til høje, justerbare barnestole er et
eksempel på en meget snæver markedsafgrænsning, til
erhvervsministeren
svar på spm. 35 om dersom svaret på foregående
spørgsmål er bekræftende, bedes ministeren redegøre
for, hvorledes dette har udmøntet sig i den hidtidige
markedsafgrænsning, til erhvervsministeren
svar på spm. 45 om med hensyn til Konkurrencerådet bedes
ministeren oplyse, hvornår der er sket ændringer i forhold til
den betænkning, der lå bag den nuværende konkurrencelov,
til erhvervsministeren
svar på spm. 46 om ministeren bedes oplyse om andre, relevante
begrundelser end ineffektivitet til at ønske Konkurrencerådet
ændret, til erhvervsministeren
svar på spm. 47 om ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang sager
i Konkurrencerådet f.eks. får ændret indstilling eller
henvises til fornyet behandling på baggrund af rådets
drøftelser, til erhvervsministeren
svar på spm. 48 om i fortsættelse af forrige
spørgsmål bedes ministeren redegøre for konsekvenserne af
eksperters manglende mulighed for at være faste medlemmer i
Konkurrencerådet, til erhvervsministeren
31
svar på spm. 53 om ministeren bedes tydeligt redegøre for,
hvilken særlig betydning det foreslåede nye stk. 1 i § 11 kan
have for virksomhedernes fremtidige retsstilling, til erhvervsministeren
svar på spm. 55 om ministeren bedes nærmere redegøre
for, på hvilken måde hensynet til størst mulig
retssikkerhed for virksomhederne fremmes ved en ændret
sammensætning af Konkurrencerådet, til erhvervsministeren
svar på spm. 56 om ministeren bedes oplyse, hvorvidt
Konkurrencerådet sædvanligvis foretager afstemninger ved
afgørelsen af de forelagte sager, til erhvervsministeren
svar på spm. 57 om ministeren bedes oplyse, om der i tilfælde
af sager, hvor der foretages afgørelser ved afstemning i
Konkurrencerådet, sker det, at de medlemmer, der er uafhængige af
forbruger- og erhvervsinteresse, stemmes ned, til erhvervsministeren
svar på spm. 58 om ministeren bedes oplyse, på hvilken
måde det vil fremme virksomhedernes retssikkerhed at udelukke
erhvervsrepræsentanterne fra fuldt ud at deltage i drøftelser og
afgørelser i Konkurrencerådet, til erhvervsministeren
svar på spm. 59 om ministeren bedes bekræfte, at der er
væsentligt behov for at ændre § 11 for at sikre en så
korrekt markedsafgrænsning som muligt af hensyn til virksomhedernes
sikkerhed, til erhvervsministeren
svar på spm. 60 om finder ministeren, at det af hensyn til
virksomhedernes retssikkerhed ville være rimeligt, at en ændret §
11 får en vis, længere funktionsperiode, til
erhvervsministeren
32
svar på spm. 65 om ministeren bedes oplyse, hvor mange
øvrige medlemmer hun påtænker at udnævne, til
erhvervsministeren
33
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- 1996 BTL 172 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL KONKURRENCELOV NR L 172 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 20. august 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven (Dominerende virksomheders samhandelsbetingelser, tilsagn, fusioner m.v.) Retsinformation · 10. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om betalingskort m.v. Retsinformation · 23. marts 1999
- Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og lov om benzinforhandlerkontrakter (Nedsættelse af tærskelværdier for fusionskontrol, godkendelse af fusioner efter forenklet sagsbehandling, ændrede tidsfrister for behandling af fusioner, entydigt forbud mod markedsdelingsaftaler m.v.) Retsinformation · 10. april 2010
- Tillægsbetænkning over I. Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og lov om benzinforhandlerkontrakter (Nedsættelse af tærskelværdier for fusionskontrol, godkendelse af fusioner efter forenklet sagsbehandling, ændrede tidsfrister for behandling af fusioner, entydigt forbud mod markedsdelingsaftaler m.v.) Retsinformation · 24. april 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven (Indførelse af mulighed for civile bøder, strukturelle påbud, interviews, kontrolundersøgelser i private hjem m.v.) Retsinformation · 30. januar 2021