Klage over medicinering med høj dosis Prednisolon
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Klage over medicinering med høj dosis
Prednisolon
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af den
afdelingslæge, der i februar 1999 fortsatte behandlingen med
højdosis Prednisolon, idet nævnet lagde vægt på, at
en CT-scanning havde vist hjernesvulst, og at lægen forventede svar fra
neurokirurgisk afdeling, Hospital 2, indenfor få dage.
Nævnet fandt videre ikke grundlag for kritik af den udskrivende
læge A, idet nævnet lagde vægt på, at lægen
tilså patienten, som var velbefindende, vågen og upåvirket.
Videre lagde nævnet vægt på, at lægen i forbindelse
med udskrivelsen udfærdigede en udførlig epikrise. Nævnet
fandt ikke, at det kunne kritiseres, at lægen ikke lagde en plan for
aftrapning af højdosisbehandling af Prednisolon, idet tidspunktet for
en eventuel aftrapning var afhængigt af svaret fra neurokirurgisk
afdeling.
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af, at
overlægen i slutningen af marts 1999 seponerede præparatet
Prednisolon. Nævnet lagde vægt på, at en højdosis
Prednisolon kan påvirke immunforsvaret og dermed muligheden for at
behandle en aktuel infektion. Nævnet fandt imidlertid, at det var
kritisabelt, at overlægen, da han seponerede Prednislonen ikke
markerede seponeringen på medicinskemaet, idet nævnet herved
lagde vægt på, at det af Hospital 1s interne retningslinjer, som
også gælder for ortopædkirurgisk afdeling, fremgår,
at det er lægerne, der skriver alle ordinationerne på
medicinskemaet og signerer for hver enkelt ordination. For så vidt
angår seponering fremgår det af retningslinjerne, at en
seponering skal markeres med en skråstreg efter sidste givne dosis og
signeres af lægen. Nævnet fandt således, at overlægen
Læs alt
burde have påført seponeringen af Prednisolon på
medicinskemaet af hensyn til den fortsatte behandling af patienten.
For så vidt angik l. reservelægens behandling af patienten i
starten af april 1999, fandt nævnet, at han relevant tilså hendes
sår, og på baggrund af denne undersøgelse vurderede, at
hun kunne udskrives. Nævnet fandt ikke at kunne kritisere, at l.
reservelægen i forbindelse med sin udfærdigelse af epikrise ikke
blev opmærksom på ændringen i medicinstatus. Nævnet
lagde herved vægt på, at det af de interne retningslinjer fra
Hospital 1 fremgår, at man i forbindelse med udfærdigelse af
epikrisen orienterer sig på medicinordinationsarket, om der er sket
ændringer i medicinstatus. Dette var i det aktuelle tilfælde
imidlertid ikke tilfældet.
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af den behandling,
patienten modtog af de involverede sygeplejersker på
ortopædkirurgisk afdeling, Hospital 1, i forbindelse med medicingivning
i indlæggelsesperioden, idet nævnet lagde vægt på, at
sygeplejerskerne ophældte medicinen i overensstemmelse med
retningslinjerne angivet i medicinskemaet.
For så vidt angik egen læges behandling af patienten, fandt
Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik, idet lægen på
intet tidspunkt modtog oplysninger om, at dosisreduktion var
påtænkt, og da det drejede sig om en lidelse, der altid behandles
i specialistregi, fandt nævnet ikke at kunne kritisere, at lægen
ikke havde handlet anderledes.
Lignende dokumenter
- Klage over utilstrækkelig undersøgelse og behandling af infektion i hjernen, samt klage over manglende information om helbredstilstand og undersøgelsesfundene Retsinformation · 12. marts 2008
- Klage over forkert dosering af prednisolon Retsinformation · 11. september 2009
- Klage over manglende information af pårørende Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over fejlmedicinering (fik hjertemedicin i stedet for smertestillende medicin) Retsinformation · 29. november 2006
- Klage over undersøgelse og behandling i forbindelse med lungekræft Retsinformation · 23. januar 2003
- Klage over behandling for tragtbryst med indsættelse af Nuss-barre Retsinformation · 12. marts 2008