Spring til indhold

Retsinformation

Klage over fejlmedicinering (fik hjertemedicin i stedet for smertestillende medicin)

KEN nr 9969 af 20/04/2004Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet29. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage

over fejlmedicinering (fik hjertemedicin i stedet for smertestillende

medicin)

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere

reservelægens behandling af patienten den 11. september 1998. Nævnet lagde

vægt

på, at reservelægen den 11. september 1998 ved udskrivelsen af kvinden,

herunder udarbejdelsen af epikrisen burde havde sikret sig, at hver enkelt

medicinsk ordination blev gennemgået, således at listen over den medicinske

behandling var udtømmende og korrekt ved udskrivelsen.

Nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere

reservelægens behandling af patienten den 5. oktober 1998. Nævnet lagde vægt

på, at patientens lave blodtryk, henvendelsen fra hjemmesygeplejersken om

eventuel medicinreduktion, og oplysningen om, at hun var sengeliggende, burde

have givet anledning til en gennemgang af, hvilken medicin patienten fik,

specielt medicin med potentiel blodtrykssænkende effekt, hvorved reservelægen

burde have konstateret fejlordinationen af 1. september 1998 med Plendil,

Videre fandt nævnet grundlag for at kritisere den

praktiserende læges behandling af patienten den 28. oktober 1998. Nævnet

lagde

vægt på, at den praktiserende læge i forbindelse med hjemmesygeplejerskens

henvendelse burde have sikret sig, at der var faglig baggrund for fortsat

ordinationen

af blodtryksnedsættende medicin (Plendil), henset til oplysning om lavt

blodtryk og til, at patienten ikke på noget tidspunkt havde fået konstateret

forhøjet blodtryk, samt henset til, at der ikke af udskrivningsbrevet fra

hospitalet fremgik nogen begrundelse for ordinationen.

Herudover fandt nævnet grundlag for at kritisere

reservelægens behandling af patienten den 21. juni 2001. Nævnet lagde vægt

på,

Læs alt

at selvom reservelægens undersøgelse af patienten var fokuseret på hendes

vejrtrækningsproblemer, burde han have undersøgt den usædvanlige

Plendil-behandling, idet man ved en akut indlagt medicinsk patient bør sikre

sig, at patienten under indlæggelsen vil få en korrekt medicinsk behandling,

og

hver enkelt ordination må forudsættes gennemgået inden plejepersonalet

instrueres i at give patienten behandlingen under indlæggelsen.

Endvidere fandt nævnet grundlag for at kritisere

reservelægens behandling af patienten den 2. februar 2002.

Nævnet lagde vægt på, at der ved en akut indlæggelse

bør tages stilling til patientens samlede situation og den samlede medicinske

behandling bør vurderes, inden plejepersonalet instrueres i at give

behandling.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægen og

afdelingslægen for deres behandling af patienten den 1. september 1998.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af reservelægens

udtalelse til sagen, at ændringen i journalen af Panodil 1 mg x 4 til Plendil

5

mg x 4 var en klar skrivefejl fra en sekretær, og at proceduren på afdelingen

på daværende tidspunkt ikke sikrede en korrekturaflæsning af journalen, eller

sikrede efterfølgende signering af ordinationer, hvormed hun kunne opdage

fejlen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det ifølge afdelingslægens

udtalelse

fremgik, at han tilså patienten forinden den nye indlæggelsesjournal forelå,

og

han havde tilstrækkelige oplysninger fra den gamle journal fra den 31. august

1998 inklusiv medicinstatus til at udarbejde en behandlingsplan.

Nævnet fandt videre ikke grundlag for at kritisere

afdelingslægens behandling af patienten den 19. juli 2001.

Nævnet lagde vægt på, at det ikke var almindelig

praksis for en ortopædkirurgisk læge at intervenere eller ændre

medicinstatus,

medmindre der opstår en kritisk tilstand, der kræver akut behandling.

Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere

afdelingslægens behandling af patienten den 28. januar 2002.

Nævnet lagde vægt på, at ved en kontrol i et

ambulatorium er problemstillingen som regel fokuseret på specifikke

lungemedicinske problemer, og det kunne ikke forventes, at der blev foretaget

en fuldstændig gennemgang og dermed godkendelse af medicinske behandlinger

iværksat af andre specialer.

Lignende dokumenter