Betænkning over Forslag til lov om stormflod og stormfald
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 3. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om
stormflod og stormfald
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til økonomiministeren
og miljø- og energiministeren, som disse har besvaret dels skriftligt,
dels i samråd.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Dansk Familielandbrug,
Dansk Skovforening,
De danske Landboforeninger,
EBL Agro A/S,
Nepenthes og
WWF Verdensnaturfonden.
Der er af økonomiministeren stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Økonomiministeren har over for udvalget oplyst
følgende:
»
Mere natur i skovene
Etablering af løvtræ og andre robuste
træarter med henblik på hurtigt at få etableret en
kvalitetsskov på private, fredskovspligtige arealer ramt af stormfaldet
i december 1999 har meget høj prioritet med dette lovforslag.
Ministeren tillægger det afgørende betydning, at der i
Læs alt
definitionen af robust skov indgår kriterier som mulighed for
selvforyngelse og mulighed for naturnære skovdriftssystemer.
Målet med stormfaldsordningen er at
understøtte etablering af langsigtet robuste skove med større
stabilitet til at modstå kraftige vindpåvirkninger, men
også skove, der kan producere træ og forynge sig selv. Det kan
tage flere trægenerationer at nå dette mål. Decemberorkanen
har betydet et stort tilbageskridt i denne langsigtede omstillingsproces, da
de væltede skove helt har mistet skovklimaet, og der skal startes
forfra med en ny kulturskov. Det afgørende er at komme hurtigt i gang
med genopbygningen af kvalitetsskov og samtidig kunne bygge videre på
de naturelementer, der eksisterer. Men det vil tage tid at nå
målene.
Ønsker man løvtræer hurtigt, er der
behov for en intensiv indsats. Andre steder kan man vælge en mere
ekstensiv indsats på nuværende tidspunkt med udpræget brug
af forkulturer med pionertræarter. Disse skaber et skovklima, og
på et senere tidspunkt måske først om 30 år
indplantes blivende træarter, såkaldte klimakstræarter som
f.eks. bøg. Klimakstræarterne er frostfølsomme og kan
derfor ikke plantes på steder helt uden skovklima. Denne model giver
samtidig en aldersmæssig spredning af de fremtidige bevoksninger,
hvorved skoven bliver mere spændende og varieret.
På steder, hvor der er naturlig opvækst,
lægger ministeren vægt på, at der gives mulighed for at
understøtte dette med såning eller ved brug af naturlig
tilgroning, ligesom der skal gives mulighed for at skabe spændende
naturområder i skoven.
Der er i lovforslaget lagt op til at graduere tilskuddet
efter andelen af robuste arter, der indplantes i de nye kulturer.
Miljø- og energiministeren er indstillet på, at andelen af
robuste arter kan øges til henholdsvis 25 pct., 50 pct. og 80 pct.
på de magre jorder, ligesom der på de gode jorder bør ske
en forbedring, så der opereres med to satser, henholdsvis 50 pct. og 80
pct. robuste arter, for løvtræs-kulturer dog mindst 80 pct.
robuste arter.
Regeringen har stillet ændringsforslag,
således at det præciseres, at robust skov omfatter en
væsentlig andel hjemmehørende træarter. Der vil i
forbindelse med den endelige udformning af tilskudsordningen endvidere blive
lagt vægt på træartsblandinger og plantningsmønstre,
der med den aktive pleje, skovejeren forventes at gennemføre, kan
udvikle sig til varieret, robust skov.
Regeringen er indstillet på, når alle
ansøgninger om gentilplantning efter stormfaldet den 3.-4. december
1999 og den 28.-29. januar 2000 er behandlet, at evaluere lovens effekt
på de genrejste skove. Udvalget vil blive orienteret herom.
I forbindelse med fladefald er det vanskeligt alene at
basere etableringen af den nye skov på naturlig foryngelse. Ved spredt
stormfald bør skovejeren i videst muligt omfang udnytte mulighederne
for naturlig foryngelse fra de omkringstående træer. Tilskud til
genetablering af skovene vil blive tilrettelagt, så naturlig foryngelse
efter spredt stormfald kan tilgodeses, hvis det spredte stormfald samlet
udgør mere end 1/3 af den enkelte bevoksnings
vedmasse.
Mere økologi
Ministeren tillægger etablering af
løvtræ og andre robuste træarter med henblik på
hurtigt at få etableret en kvalitetsskov meget høj prioritet med
dette lovforslag.
Skovbruget udvikler sig hen imod en mere økologisk
dyrkningsform, og i statsskovene udfases brugen af pesticider i henhold til
aftalen fra 1998 om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på
offentlige arealer. For at tilskynde til, at brugen af pesticider i
forbindelse med genetablering efter stormfaldet bliver så lille som
overhovedet muligt, vil ordningen blive tilrettelagt således, at
anvendelsen af pesticider begrænses til et minimum. Der vil i den
forbindelse kunne ydes et forhøjet tilskud til gentilplantning uden
brug af pesticider. En forudsætning er dog, at der ikke samtidig
dybdepløjes.
Det væsentlige er at se pesticidanvendelsen i et
udviklingsperspektiv, hvor den begrænsede pesticidanvendelse kan
være med til at sikre en tilstrækkelig høj kvalitet af
skovene, herunder andel løvtræ og andre hjemmehørende
arter på udsatte lokaliteter, men at der samtidig er tale om et
afviklingsperspektiv. Når der viser sig holdbare metoder for
gentilplantning uden brug af pesticider, vil det blive overvejet som et
fremtidigt vilkår for at opnå tilskud, at disse metoder anvendes.
Stabile og robuste skove
Lovforslaget omhandler to delelementer: Dels tilskud til
gentilplantning af de arealer, der væltede under stormen i december
1999, dels en forsikringsordning for skovejerne. Forsikringen skal medvirke
til, at erhvervet selv bliver i stand til at foretage den nødvendige
oprydning og gentilplantning efter storme, der måtte komme fremover.
Der er tale om en slags hjælp til selvhjælp for erhvervet.
Regeringen har stillet et ændringsforslag, der
medfører, at forsikringen ikke længere er lovpligtig. Det vil
dog være en forudsætning for at modtage tilskud fra stormflods-
og stormfaldspuljen til genetablering af skoven, at denne er forsikret.
Regeringen finder, at lovens formål med at understøtte
etablering af stabile og robuste skove endnu bedre opfyldes, såfremt
forsikringspræmien differentieres. Hvis præmien til en vis grad
afspejler den reelle stormfaldsrisiko for den enkelte skov, vil skov-ejeren
også herigennem blive motiveret til at plante stabile og robuste skove.
Ud fra en miljømæssig vurdering bør
dette incitament være kraftigt med halvt så høje
præmier for løvskov som for nåleskov. Rent
forsikringsmæssigt kan der imidlertid vise sig uforudsigelige problemer
forbundet med en frivillig ordning med så stærkt differentierede
satser. De indkomne tilbud med differentierede satser vil derfor blive
grundigt overvejet ud fra miljø- og forsikringsmæssige
hensyn.«
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis,
Dansk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget)
tilkendegiver, at der er gået for lang tid i forbindelse med
forberedelsen af lovforslaget til fremsættelsen i Folketinget. Stormen
fandt sted natten mellem den 3. og 4. december 1999. Men først den 16.
marts 2000 blev lovforslaget fremsat i Folketinget. Det er for lang tid,
når man tager i betragtning, at de mennesker, som lovforslaget
vedrører, har levet i en uvis situation uden at kunne gå i gang
med oprydnings- og plantearbejdet, fordi de har afventet regeringens
lovforslag.
Mindretallet lægger vægt på, at
forsikringsordningen bliver frivillig, således at kun skovejere, der
ønsker at kunne modtage tilskud nu og i fremtiden, bliver omfattet af
et krav om tegning af en forsikring. Mindretallet finder det desuden
positivt, at det i lovforslaget er bestemt, at det er stormfaldet på
den enkelte ejendom, der er afgørende for, om forsikringserstatningen
kommer til udbetaling ikke om en hel region er ramt af stormfaldet.
Mindretallet lægger desuden vægt på, at
forsikringsordningen som den er skitseret bliver lidt billigere for
skovejerne, end det fremgik af lovforslagets bemærkninger. Dog finder
man stadig, at forsikringspræmien er vel dyr i forhold til erhvervets
indtjeningsmuligheder nu og i fremtiden.
Mindretallet ser positivt på, at
økonomiministeren under samråd i udvalget har oplyst, at
skov-ejerne vil få meddelt resultatet af den internationale udbudsrunde
af forsikringsordningen, herunder præmie og forsikringsbeløb,
inden fristen for tilmelding til ordningen udløber. Ministerens
udmelding under samrådet om, at resultatet af denne udbudsrunde
herunder præmie og forsikringsbeløb vil blive meddelt
skovejerne, der herefter kan melde sig til ordningen, er derfor positiv,
fordi det betyder, at den nødvendige information er til stede, for at
skovejerne kan tage en kvalificeret beslutning om at melde sig til ordningen
eller lade være.
Mindretallet finder det afgørende, at der
indføres en differentieret præmiebetaling i
forsikringsordningen.
Mindretallet finder det positivt, at regeringen har
fremlagt et aktstykke, således at der kan ydes tilskud til orkanramte
frugt- og bæravlere.
Mindretallet tillægger det stor betydning, at der
ikke i forbindelse med ydelsen af tilskud bliver stillet krav om
restriktioner på de dele af en ejendom, der ikke er berørt af
stormfaldet og derfor ikke skal modtage tilskud. Mindretallet finder det
således vigtigt, at Skov- og Naturstyrelsen ikke ved
fastsættelsen af grænserne for fredskovspligtens
udstrækning medtager mere end de bevoksninger, som af rent
arronderingsmæssige hensyn er påkrævede.
Mindretallet finder, at det er et problem, at regeringens
lovforslag ikke åbner mulighed for en delvis dækning af
skovejernes værditab i forbindelse med orkanen.
I forbindelse med den kommende administration af loven
lægger mindretallet vægt på, at man i arbejdet med
udmøntningen af de nærmere regler sikrer, at myndighederne ved
godkendelsen af tilplantningsplaner og lign. tager de fornødne lokale
hensyn, således at man ikke bliver fastlåst i stive
administrative og bureaukratiske regler. En stor del af variationen og
diversiteten fremkommer nemlig ved, at forskellige ejere anvender forskellige
metoder og træarter, hvor blot det fælles mål om etablering
af stabile og varierede skove holdes for øje.
Endvidere lægger mindretallet vægt på,
at man ved den efterfølgende udarbejdelse af bekendtgørelsen
udvider listen over godkendte robuste træarter, idet det indgåede
forlig indeholder en formulering om, at en »væsentlig andel« af
træerne skal bestå af hjemmehørende træarter. Dette
må samtidig betyde, at der er stabile træarter, som ikke
behøver at opfylde kravet til at være hjemmehørende. Om
disse træarter udgøres af 5, 10 eller 15 arter, finder
mindretallet uden betydning, idet kravet til disse træarter alene er,
at de skal være stabile alt under forudsætning af, at kravet
til andelen af hjemmehørende træarter er opfyldt. Jo flere
stabile træarter, des større variation.
Mindretallet lægger ikke skjul på, at man
gerne havde set ordningen anderledes på blandt andet følgende
punkter:
I stedet for at kræve en forsikringsordning for de skovejere,
der skal have stormfaldshjælp, så man gerne etableret en ordning,
efter hvilken skovejerne indbetaler et beløb i
størrelsesordenen 5-10 kr./ha/år direkte til stormfalds- og
stormflodsfonden. En sådan ordning ville dels sikre, at der ikke
overføres penge fra skovbruget til forsikringsselskaberne, dels sikre,
at samtlige indbetalte beløb bliver anvendt til etablering af robust
og varieret skov.
Man så endvidere gerne, at skovejere kunne tegne den krævede
forsikring i eget forsikringsselskab, blot dette overholder de krav til
udbetaling, der bliver resultatet af den forsikringsindbetaling, regeringen
lægger op til.
Herudover havde man gerne set, at de skovejere, der i fremtiden
måske får mulighed for at tegne en reel tabsforsikring mod
stormfald, kunne anvende denne forsikring til erstatning for den
sumerstatningsforsikring, der bliver resultatet af denne lov.
Man havde gerne set, at private træindustrier og større
private skovejendomme fik mulighed for at vandlagre træ på samme
vilkår, som staten oplagrer træ.
Man havde også gerne set, at der var sikret Forskningscentret
for Skov & Landskab og Skovskolen de fornødne midler til at
gennemføre den vejledning og rådgivning, erhvervet har så
hårdt brug for i tiden efter et stormfald af den aktuelle
størrelse. Det drejer sig om oparbejdning af stormfaldstræer,
lagringen heraf og de betydelige vanskeligheder, der opstår i
forbindelse med genkultiveringen af arealerne.
Man så endvidere gerne en fjernelse af bestemmelsen i
lovforslaget om, at skovejere, der i første omgang måtte
vælge ikke at tilmelde sig ordningen inden for den i loven fastsatte
frist, ikke senere kan tilmelde sig ordningen. Da der ikke kan spekuleres i
ordningen, såfremt man blot stiller krav om, at man for at være
omfattet af denne skal være tilmeldt på tidspunktet for
stormfaldets indtræden, synes lovforslagets krav urimeligt og
unødvendigt. Især set i lyset af, at ejerskifte inden for
familien ikke betragtes som et ejerskifte, der kan betinge
efterfølgende tilmelding.
Man finder det ligeledes utilfredsstillende, at ministeren ikke
finder det acceptabelt at anvende musemidler og vildtafværgningsmidler
samtidig med, at der opnås forhøjet tilskud til pesticidfri
etablering. Konsekvensen bliver såfremt anvendelsen af disse midler
måtte blive påkrævet i en given kultur at man så
samtidig anvender herbicider mod ukrudtet, når man alligevel ikke kan
modtage det forhøjede tilskud.
Mindretallet finder det betænkeligt, at lovforslaget
ikke omfatter kvæg- og svineproducenter, som har haft tab i forbindelse
med stormen. Kvæg- og svineproducenternes tab udgør
skønsmæssigt 7 mio. kr. Tabene vedrører et
begrænset antal landmænd, der er ramt hårdt af orkanen,
idet de ikke har kunnet forsikre sig mod tabene.
For mælkeproducenterne drejer det sig om
produktionstab som følge af manglende strømforsyning, idet
elforsyningen i lokalområder har været afbrudt i flere dage.
Disse svigtende elforsyninger har egnsvis været meget udbredte
afhængigt af elselskabernes prioritering af nedgravede elkabler.
Skaderne skyldes således, at elselskaberne har prioriteret
forsyningssikkerheden lavere end driftsomkostningerne.
For frilandssvinebesætninger drejer det sig om
direkte skader på hytter og hegn samt dræbte og aflivede dyr. I
opgørelsen af tabet er ikke medregnet det efterfølgende
driftstab ved manglende produktion og meromkostninger til pasning og
oprydning.
Mindretallet så gerne, at lovforslaget også
dækkede disse grupper, da der er tale om tab, der ikke har været
tradition for at forsikre sig imod, fordi disse tab aldrig er opstået
tidligere. Det må samtidig sikres, at fremtidige tab ved lignende
situationer dækkes ved almindelige forsikringer.
Endelig finder mindretallet det kritisabelt, at
stormskader på fredede bygninger ikke er omfattet af regeringens
lovforslag. Stormen den 3. december 1999 forvoldte store skader på
hundreder af fredede ejendomme rundtomkring i landet. Der er tale om
værdifulde og umistelige bygninger, som er en del af den danske
kulturarv. Disse stormramte bevaringsværdige ejendomme står nu i
fare for at forsvinde for altid.
Ændringsforslag
Af økonomiministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I nr. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Robust skov
indeholder en væsentlig andel hjemmehørende træarter.«
Til § 4
2)
I stk. 2, nr. 1, ændres ordene »her i landet koncessioneret
selskab« til: » forsikringsselskab, der har ret til at
udøve forsikringsvirksomhed, jf. § 5 i lov om
forsikringsvirksomhed«.
Til § 11
3)
Paragraffen affattes således:
»
§ 11.
Tilskud ydes kun til skovarealer, som er dækket af en basisforsikring
mod stormfald. Arealet skal være dækket af basisforsikringen
inden for en frist, som fastsættes af økonomiministeren.
Stk. 2. Efter fristens udløb kan et skovareal kun
blive omfattet af lovens bestemmelser om tilskud ved ejerskifte, og hvis
arealet dækkes af basisforsikringen inden for en frist efter
ejerskiftet, som fastsættes af økonomiministeren.
Stk. 3. Forsikringen kan kun opsiges i forbindelse med et
nyt udbud af forsikringsordningen.
Stk. 4. Opsiges forsikringen, kan arealet kun blive
omfattet af lovens bestemmelser om tilskud igen i forbindelse med ejerskifte,
og hvis arealet dækkes af basisforsikringen inden for en frist efter
ejerskiftet, som fastsættes af økonomiministeren.
Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter regler
om, hvornår arealer, som ønskes omfattet af loven, herunder ved
ejerskifte, skal være omfattet af en basisforsikring.
Stk. 6. Ved ejerskifte forstås ikke overdragelse
til personer, der er knyttet til ejeren ved ægteskab, slægts-
eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende,
og til virksomheder, for hvilke sådanne personer er
direktører.
Stk. 7. Økonomiministeren fastsætter efter
drøftelse med miljø- og energiministeren nærmere regler
til gennemførelse af forsikringsordningen.«
Til § 12
4)
I stk. 1, 1. pkt., ændres »fredskovsarealer« til: »fredskov «, og
», og som er omfattet af en
basisforsikring« udgår.
5)
I stk. 1, 2. pkt., udgår ordet »dog«, og »fredskovspligtigt «
ændres til: »fredskov«.
6)
I stk. 2 ændres ordene »på fredskovspligtige arealer« til: »i
fredskov «.
7)
Stk. 3-5 udgår.
Til § 19
8)
Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
»
Stk. 2.
Opsiges basisforsikringen for et areal, hvortil der er ydet tilskud efter
loven, inden for 15 år efter udbetaling af sidste rate af tilskuddet,
skal tilskuddet tilbagebetales efter Stormrådets nærmere
bestemmelser.
Stk. 3. Stormrådet drager omsorg for, at
forpligtelsen efter stk. 2 registreres i matriklen på de berørte
ejendomme«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
Til § 31
9)
Stk. 1, nr. 6, udgår.
Til § 33
10)
I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»
Ønsker
ansøgeren efterfølgende alligevel ikke at tegne forsikringen,
skal tilskuddet tilbagebetales efter Stormrådets nærmere
bestemmelser «.
11)
I stk. 1, 3. pkt., der bliver 4.
pkt., ændres »Ikke-fredskovspligtige arealer omfattes af loven, hvis de er
pålagt fredskovspligt senest « til: »Arealer, der
ikke er fredskov, omfattes af loven, hvis de bliver fredskov senest«.
12)
I stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Tilskuddet udbetales«: »efter Stormrådets godkendelse«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Med dette ændringsforslag gøres det klart, at
der ud fra en langsigtet betragtning kun er tale om robust skov, hvis den
omfatter en væsentlig andel hjemmehørende træarter. Det
vil således være en betingelse for at få godkendt
tilplantningsplanen, at der indgår en væsentlig andel
hjemmehørende arter. I øvrigt henvises til definitionen af
robust skov i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Der er tale om en redaktionel præcisering.
Til nr. 3 og 4
Der har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget
været rejst det spørgsmål, om forsikringsordningen
nødvendigvis skulle være obligatorisk.
Det foreslås på den baggrund, at
forsikringsordningen gøres frivillig for den enkelte skovejer. Det
enkelte skovareal skal være dækket af en basisforsikring,
såfremt skovejeren ønsker at modtage tilskud fra
stormfaldsordningen til det pågældende areal. Når et areal
er blevet omfattet af en basisforsikring og dermed af lovens bestemmelser om
tilskud, skal arealet til stadighed være omfattet af en basisforsikring
for fremover at være omfattet af lovens bestemmelser om tilskud.
Forsikringsordningen vil blive udbudt internationalt. Der
tilstræbes en dækning på op til 10.000 kr. pr. ha. Udbudet
skal sikre, at det sker til de laveste præmier.
Det er endvidere hensigten i lyset at de afgivne
høringssvar at lade forsikringspræmien differentiere,
således at præmien til en vis grad afspejler den reelle
stormfaldsrisiko for det enkelte skovareal. Herigennem vil skovejeren blive
motiveret til at plante stabil og robust skov.
I det fremsatte lovforslag, som indeholder en obligatorisk
forsikringsordning, er det forudsat, at en basisforsikring mod stormfald kan
tegnes med en sumudbetaling på ca. 10.000 kr. pr. ha for en
gennemsnitlig præmie på ca. 35 kr. pr. ha/årligt.
Forsikringen gøres nu frivillig, hvilket forventes
at betyde, at færre vil tilmelde sig ordningen. At ordningen samtidig
skal udbydes med differentieret præmie, betyder, at det ikke er muligt
at fastlægge præmieniveauet på forhånd, idet dette
alene afhænger af det ovenfor nævnte udbud, hvormed der
tilstræbes et omkostningseffektivt forsikringstilbud. Præmierne
skal ses i forhold til, at den forsikrede ved et stormfald ikke alene
får en forsikringsdækning, men også et tilskud fra
stormflods- og stormfaldspuljen.
De indkomne tilbud med differentierede præmier vil
blive grundigt overvejet ud fra såvel miljø- som
forsikringsmæssige hensyn.
At forsikringsordningen bliver frivillig, har betydning
for udbudet af den samlede forsikringsordning, idet der ikke på
nuværende tidspunkt er viden om, hvor mange ha der vil blive tilmeldt
ordningen.
Udbudet af forsikringsordningen vil blive foretaget ud fra
den forventede tilslutning til ordningen. Den endelige aftale med
forsikringsselskabet/forsikringsselskaberne vil blive indgået,
når skovejerne har haft mulighed for at tilmelde sig ordningen. Det
må derfor forventes, at processen vil komme til at løbe over
minimum ½ år.
Det bemærkes, at den samlede forsikringsordning
forventes at skulle i fornyet udbud hvert 5. år.
Efter første udbudsrunde vil skovejerne skulle
tilmelde sig ordningen, og den vil herefter blive lukket for tilgang.
Ved ejerskifte samt etablering af ny skov vil det
være muligt for ejerne at tilmelde sig ordningen ved næste
udbud.
For at undgå, at der spekuleres i at vente med at
tilmelde sig ordningen, foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter
overdragelse til personer, der er knyttet til ejeren ved ægteskab,
slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som
søskende, og til virksomheder, for hvilke sådanne personer er
direktører, ikke betragtes som ejerskifte.
Forsikringen kan kun opsiges ved fornyet udbud. Opsigelse
af en forsikring i forbindelse med et fornyet udbud medfører, at
eventuelle tilskud modtaget inden for en 15-årig periode efter datoen
for udbetaling af sidste rate af tilskuddet skal tilbagebetales, jf.
bemærkningerne til nr. 8, og det vil ikke være muligt på et
senere tidspunkt at tilmelde de pågældende arealer til ordningen,
medmindre der sker et ejerskifte, som ikke er omfattet af spekulationsreglen.
Tilbagebetalingsforpligtelsen vil blive registreret i matriklen, så
købere af ejendommen på den måde orienteres om
forpligtelsen.
Udarbejdelsen af udbudsmateriale samt selve udbudet vil
blive gennemført efter drøftelse med Miljø- og
Energiministeriet.
Bestemmelsen indebærer som hidtil, at der kun kan
udbetales tilskud til skovarealer, der er ramt af fladefald på over 0,5
ha for den enkelte skov, idet spredt fald normalt ikke vil medføre et
behov for gentilplantning. Men typisk i løvskove kan forekomme en del
spredt fald, der samlet for en skovejendom medfører et betydeligt
behov for gentilplantning. Det anses derfor for rimeligt, at tilskud
også skal kunne gives til at understøtte naturlig foryngelse
efter spredt stormfald. Tilskuddet tænkes administreret således,
at det kan ydes i situationer, hvor mere end 1/3 af vedmassen i den enkelte
bevoksning er stormfældet.
Til nr. 5, 6 og 7
Der er tale om konsekvensrettelser og redaktionelle
ændringer.
Til nr. 8
Efter stk. 2 bestemmes, at hvis basisforsikringen for et
areal, hvortil der er ydet tilskud efter loven, opsiges inden for 15 år
efter udbetaling af sidste rate af tilskuddet, skal tilskuddet tilbagebetales
efter Stormrådets nærmere bestemmelser. Det forudsættes, at
kravet om tilbagebetaling gradueres afhængigt af, hvor lang tid der er
gået, siden tilskuddet blev udbetalt.
Efter stk. 3 pålægges Stormrådet en
pligt til at sikre, at forpligtelsen til at tilbagebetale tilskuddet, hvis
basisforsikringen opsiges inden for 15 år efter udbetaling af den
sidste rate af tilskuddet, registreres i matriklen og føres ajour.
Registreringen i matriklen indebærer, at en tinglysning af
tilbagebetalingsforpligtelsen på de berørte ejendomme ikke er
nødvendig. Matrikelmyndigheden videregiver i henhold til
udstykningslovens bestemmelser oplysning om registreringen til
tinglysningskontorerne, så oplysningerne i form af notering i tingbogen
er umiddelbart tilgængelige her. Den foreslåede metode er
også taget i anvendelse i skovloven, for så vidt angår
fredskovspligt, i landbrugsloven vedrørende landbrugsejendomme og i
naturbeskyttelsesloven vedrørende strandbeskyttelses- og
klitfredningslinjer.
Registreringen vil kræve omkostninger i forbindelse
med udviklingen af og registreringen i matriklen. Disse udgifter afholdes af
stormflods- og stormfaldspuljen.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 10 og 11
Med den nye frivillige forsikringsordning kan den
situation opstå, at en ansøger ikke ønsker at tegne en
basisforsikring, når vilkårene herfor bliver kendt. Hvis denne
situation opstår, fastslår bestemmelsen, at tilskuddet skal
tilbagebetales.
Til nr. 12
Der er tale om en teknisk ændring, der
klargør, at det også i forbindelse med tilsagnene i forbindelse
med stormfaldet i december 1999 og januar 2000 er Stormrådet, der giver
tilsagnet om tilskud.
Martin Glerup (S)
Carsten Koch (S) Inger Bierbaum (S)
Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S)
Jørn Jespersen (SF)
fmd.
Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)
Søren Kolstrup (EL)
Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)
Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)
Henriette Kjær (KF) nfmd.
Gitte Seeberg (KF) Arne Kirkelund (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om skove Retsinformation · 25. juni 2004
- Forslag til Lov om stormflod og stormfald Retsinformation · 11. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af stormflod og stormfald Retsinformation · 15. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om FSC-certificering af statsskovene Retsinformation · 11. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tropisk træ Retsinformation · 27. juni 2001
- Sagen drejer sig om erstatningsudmåling efter skovlovens § 24 Domsdatabasen · 26. oktober 2018