Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om stormflod og stormfald

1999/1 BTL 224Betænkning over lovforslagFolketinget15. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 3. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om

stormflod og stormfald

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til økonomiministeren

og miljø- og energiministeren, som disse har besvaret dels skriftligt,

dels i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Dansk Familielandbrug,

Dansk Skovforening,

De danske Landboforeninger,

EBL Agro A/S,

Nepenthes og

WWF Verdensnaturfonden.

Der er af økonomiministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Økonomiministeren har over for udvalget oplyst

følgende:

»

Mere natur i skovene

Etablering af løvtræ og andre robuste

træarter med henblik på hurtigt at få etableret en

kvalitetsskov på private, fredskovspligtige arealer ramt af stormfaldet

i december 1999 har meget høj prioritet med dette lovforslag.

Ministeren tillægger det afgørende betydning, at der i

Læs alt

definitionen af robust skov indgår kriterier som mulighed for

selvforyngelse og mulighed for naturnære skovdriftssystemer.

Målet med stormfaldsordningen er at

understøtte etablering af langsigtet robuste skove med større

stabilitet til at modstå kraftige vindpåvirkninger, men

også skove, der kan producere træ og forynge sig selv. Det kan

tage flere trægenerationer at nå dette mål. Decemberorkanen

har betydet et stort tilbageskridt i denne langsigtede omstillingsproces, da

de væltede skove helt har mistet skovklimaet, og der skal startes

forfra med en ny kulturskov. Det afgørende er at komme hurtigt i gang

med genopbygningen af kvalitetsskov og samtidig kunne bygge videre på

de naturelementer, der eksisterer. Men det vil tage tid at nå

målene.

Ønsker man løvtræer hurtigt, er der

behov for en intensiv indsats. Andre steder kan man vælge en mere

ekstensiv indsats på nuværende tidspunkt med udpræget brug

af forkulturer med pionertræarter. Disse skaber et skovklima, og

på et senere tidspunkt måske først om 30 år

indplantes blivende træarter, såkaldte klimakstræarter som

f.eks. bøg. Klimakstræarterne er frostfølsomme og kan

derfor ikke plantes på steder helt uden skovklima. Denne model giver

samtidig en aldersmæssig spredning af de fremtidige bevoksninger,

hvorved skoven bliver mere spændende og varieret.

På steder, hvor der er naturlig opvækst,

lægger ministeren vægt på, at der gives mulighed for at

understøtte dette med såning eller ved brug af naturlig

tilgroning, ligesom der skal gives mulighed for at skabe spændende

naturområder i skoven.

Der er i lovforslaget lagt op til at graduere tilskuddet

efter andelen af robuste arter, der indplantes i de nye kulturer.

Miljø- og energiministeren er indstillet på, at andelen af

robuste arter kan øges til henholdsvis 25 pct., 50 pct. og 80 pct.

på de magre jorder, ligesom der på de gode jorder bør ske

en forbedring, så der opereres med to satser, henholdsvis 50 pct. og 80

pct. robuste arter, for løvtræs-kulturer dog mindst 80 pct.

robuste arter.

Regeringen har stillet ændringsforslag,

således at det præciseres, at robust skov omfatter en

væsentlig andel hjemmehørende træarter. Der vil i

forbindelse med den endelige udformning af tilskudsordningen endvidere blive

lagt vægt på træartsblandinger og plantningsmønstre,

der med den aktive pleje, skovejeren forventes at gennemføre, kan

udvikle sig til varieret, robust skov.

Regeringen er indstillet på, når alle

ansøgninger om gentilplantning efter stormfaldet den 3.-4. december

1999 og den 28.-29. januar 2000 er behandlet, at evaluere lovens effekt

på de genrejste skove. Udvalget vil blive orienteret herom.

I forbindelse med fladefald er det vanskeligt alene at

basere etableringen af den nye skov på naturlig foryngelse. Ved spredt

stormfald bør skovejeren i videst muligt omfang udnytte mulighederne

for naturlig foryngelse fra de omkringstående træer. Tilskud til

genetablering af skovene vil blive tilrettelagt, så naturlig foryngelse

efter spredt stormfald kan tilgodeses, hvis det spredte stormfald samlet

udgør mere end 1/3 af den enkelte bevoksnings

vedmasse.

Mere økologi

Ministeren tillægger etablering af

løvtræ og andre robuste træarter med henblik på

hurtigt at få etableret en kvalitetsskov meget høj prioritet med

dette lovforslag.

Skovbruget udvikler sig hen imod en mere økologisk

dyrkningsform, og i statsskovene udfases brugen af pesticider i henhold til

aftalen fra 1998 om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på

offentlige arealer. For at tilskynde til, at brugen af pesticider i

forbindelse med genetablering efter stormfaldet bliver så lille som

overhovedet muligt, vil ordningen blive tilrettelagt således, at

anvendelsen af pesticider begrænses til et minimum. Der vil i den

forbindelse kunne ydes et forhøjet tilskud til gentilplantning uden

brug af pesticider. En forudsætning er dog, at der ikke samtidig

dybdepløjes.

Det væsentlige er at se pesticidanvendelsen i et

udviklingsperspektiv, hvor den begrænsede pesticidanvendelse kan

være med til at sikre en tilstrækkelig høj kvalitet af

skovene, herunder andel løvtræ og andre hjemmehørende

arter på udsatte lokaliteter, men at der samtidig er tale om et

afviklingsperspektiv. Når der viser sig holdbare metoder for

gentilplantning uden brug af pesticider, vil det blive overvejet som et

fremtidigt vilkår for at opnå tilskud, at disse metoder anvendes.

Stabile og robuste skove

Lovforslaget omhandler to delelementer: Dels tilskud til

gentilplantning af de arealer, der væltede under stormen i december

1999, dels en forsikringsordning for skovejerne. Forsikringen skal medvirke

til, at erhvervet selv bliver i stand til at foretage den nødvendige

oprydning og gentilplantning efter storme, der måtte komme fremover.

Der er tale om en slags hjælp til selvhjælp for erhvervet.

Regeringen har stillet et ændringsforslag, der

medfører, at forsikringen ikke længere er lovpligtig. Det vil

dog være en forudsætning for at modtage tilskud fra stormflods-

og stormfaldspuljen til genetablering af skoven, at denne er forsikret.

Regeringen finder, at lovens formål med at understøtte

etablering af stabile og robuste skove endnu bedre opfyldes, såfremt

forsikringspræmien differentieres. Hvis præmien til en vis grad

afspejler den reelle stormfaldsrisiko for den enkelte skov, vil skov-ejeren

også herigennem blive motiveret til at plante stabile og robuste skove.

Ud fra en miljømæssig vurdering bør

dette incitament være kraftigt med halvt så høje

præmier for løvskov som for nåleskov. Rent

forsikringsmæssigt kan der imidlertid vise sig uforudsigelige problemer

forbundet med en frivillig ordning med så stærkt differentierede

satser. De indkomne tilbud med differentierede satser vil derfor blive

grundigt overvejet ud fra miljø- og forsikringsmæssige

hensyn.«

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis,

Dansk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget)

tilkendegiver, at der er gået for lang tid i forbindelse med

forberedelsen af lovforslaget til fremsættelsen i Folketinget. Stormen

fandt sted natten mellem den 3. og 4. december 1999. Men først den 16.

marts 2000 blev lovforslaget fremsat i Folketinget. Det er for lang tid,

når man tager i betragtning, at de mennesker, som lovforslaget

vedrører, har levet i en uvis situation uden at kunne gå i gang

med oprydnings- og plantearbejdet, fordi de har afventet regeringens

lovforslag.

Mindretallet lægger vægt på, at

forsikringsordningen bliver frivillig, således at kun skovejere, der

ønsker at kunne modtage tilskud nu og i fremtiden, bliver omfattet af

et krav om tegning af en forsikring. Mindretallet finder det desuden

positivt, at det i lovforslaget er bestemt, at det er stormfaldet på

den enkelte ejendom, der er afgørende for, om forsikringserstatningen

kommer til udbetaling ikke om en hel region er ramt af stormfaldet.

Mindretallet lægger desuden vægt på, at

forsikringsordningen som den er skitseret bliver lidt billigere for

skovejerne, end det fremgik af lovforslagets bemærkninger. Dog finder

man stadig, at forsikringspræmien er vel dyr i forhold til erhvervets

indtjeningsmuligheder nu og i fremtiden.

Mindretallet ser positivt på, at

økonomiministeren under samråd i udvalget har oplyst, at

skov-ejerne vil få meddelt resultatet af den internationale udbudsrunde

af forsikringsordningen, herunder præmie og forsikringsbeløb,

inden fristen for tilmelding til ordningen udløber. Ministerens

udmelding under samrådet om, at resultatet af denne udbudsrunde

herunder præmie og forsikringsbeløb vil blive meddelt

skovejerne, der herefter kan melde sig til ordningen, er derfor positiv,

fordi det betyder, at den nødvendige information er til stede, for at

skovejerne kan tage en kvalificeret beslutning om at melde sig til ordningen

eller lade være.

Mindretallet finder det afgørende, at der

indføres en differentieret præmiebetaling i

forsikringsordningen.

Mindretallet finder det positivt, at regeringen har

fremlagt et aktstykke, således at der kan ydes tilskud til orkanramte

frugt- og bæravlere.

Mindretallet tillægger det stor betydning, at der

ikke i forbindelse med ydelsen af tilskud bliver stillet krav om

restriktioner på de dele af en ejendom, der ikke er berørt af

stormfaldet og derfor ikke skal modtage tilskud. Mindretallet finder det

således vigtigt, at Skov- og Naturstyrelsen ikke ved

fastsættelsen af grænserne for fredskovspligtens

udstrækning medtager mere end de bevoksninger, som af rent

arronderingsmæssige hensyn er påkrævede.

Mindretallet finder, at det er et problem, at regeringens

lovforslag ikke åbner mulighed for en delvis dækning af

skovejernes værditab i forbindelse med orkanen.

I forbindelse med den kommende administration af loven

lægger mindretallet vægt på, at man i arbejdet med

udmøntningen af de nærmere regler sikrer, at myndighederne ved

godkendelsen af tilplantningsplaner og lign. tager de fornødne lokale

hensyn, således at man ikke bliver fastlåst i stive

administrative og bureaukratiske regler. En stor del af variationen og

diversiteten fremkommer nemlig ved, at forskellige ejere anvender forskellige

metoder og træarter, hvor blot det fælles mål om etablering

af stabile og varierede skove holdes for øje.

Endvidere lægger mindretallet vægt på,

at man ved den efterfølgende udarbejdelse af bekendtgørelsen

udvider listen over godkendte robuste træarter, idet det indgåede

forlig indeholder en formulering om, at en »væsentlig andel« af

træerne skal bestå af hjemmehørende træarter. Dette

må samtidig betyde, at der er stabile træarter, som ikke

behøver at opfylde kravet til at være hjemmehørende. Om

disse træarter udgøres af 5, 10 eller 15 arter, finder

mindretallet uden betydning, idet kravet til disse træarter alene er,

at de skal være stabile alt under forudsætning af, at kravet

til andelen af hjemmehørende træarter er opfyldt. Jo flere

stabile træarter, des større variation.

Mindretallet lægger ikke skjul på, at man

gerne havde set ordningen anderledes på blandt andet følgende

punkter:

I stedet for at kræve en forsikringsordning for de skovejere,

der skal have stormfaldshjælp, så man gerne etableret en ordning,

efter hvilken skovejerne indbetaler et beløb i

størrelsesordenen 5-10 kr./ha/år direkte til stormfalds- og

stormflodsfonden. En sådan ordning ville dels sikre, at der ikke

overføres penge fra skovbruget til forsikringsselskaberne, dels sikre,

at samtlige indbetalte beløb bliver anvendt til etablering af robust

og varieret skov.

Man så endvidere gerne, at skovejere kunne tegne den krævede

forsikring i eget forsikringsselskab, blot dette overholder de krav til

udbetaling, der bliver resultatet af den forsikringsindbetaling, regeringen

lægger op til.

Herudover havde man gerne set, at de skovejere, der i fremtiden

måske får mulighed for at tegne en reel tabsforsikring mod

stormfald, kunne anvende denne forsikring til erstatning for den

sumerstatningsforsikring, der bliver resultatet af denne lov.

Man havde gerne set, at private træindustrier og større

private skovejendomme fik mulighed for at vandlagre træ på samme

vilkår, som staten oplagrer træ.

Man havde også gerne set, at der var sikret Forskningscentret

for Skov & Landskab og Skovskolen de fornødne midler til at

gennemføre den vejledning og rådgivning, erhvervet har så

hårdt brug for i tiden efter et stormfald af den aktuelle

størrelse. Det drejer sig om oparbejdning af stormfaldstræer,

lagringen heraf og de betydelige vanskeligheder, der opstår i

forbindelse med genkultiveringen af arealerne.

Man så endvidere gerne en fjernelse af bestemmelsen i

lovforslaget om, at skovejere, der i første omgang måtte

vælge ikke at tilmelde sig ordningen inden for den i loven fastsatte

frist, ikke senere kan tilmelde sig ordningen. Da der ikke kan spekuleres i

ordningen, såfremt man blot stiller krav om, at man for at være

omfattet af denne skal være tilmeldt på tidspunktet for

stormfaldets indtræden, synes lovforslagets krav urimeligt og

unødvendigt. Især set i lyset af, at ejerskifte inden for

familien ikke betragtes som et ejerskifte, der kan betinge

efterfølgende tilmelding.

Man finder det ligeledes utilfredsstillende, at ministeren ikke

finder det acceptabelt at anvende musemidler og vildtafværgningsmidler

samtidig med, at der opnås forhøjet tilskud til pesticidfri

etablering. Konsekvensen bliver såfremt anvendelsen af disse midler

måtte blive påkrævet i en given kultur at man så

samtidig anvender herbicider mod ukrudtet, når man alligevel ikke kan

modtage det forhøjede tilskud.

Mindretallet finder det betænkeligt, at lovforslaget

ikke omfatter kvæg- og svineproducenter, som har haft tab i forbindelse

med stormen. Kvæg- og svineproducenternes tab udgør

skønsmæssigt 7 mio. kr. Tabene vedrører et

begrænset antal landmænd, der er ramt hårdt af orkanen,

idet de ikke har kunnet forsikre sig mod tabene.

For mælkeproducenterne drejer det sig om

produktionstab som følge af manglende strømforsyning, idet

elforsyningen i lokalområder har været afbrudt i flere dage.

Disse svigtende elforsyninger har egnsvis været meget udbredte

afhængigt af elselskabernes prioritering af nedgravede elkabler.

Skaderne skyldes således, at elselskaberne har prioriteret

forsyningssikkerheden lavere end driftsomkostningerne.

For frilandssvinebesætninger drejer det sig om

direkte skader på hytter og hegn samt dræbte og aflivede dyr. I

opgørelsen af tabet er ikke medregnet det efterfølgende

driftstab ved manglende produktion og meromkostninger til pasning og

oprydning.

Mindretallet så gerne, at lovforslaget også

dækkede disse grupper, da der er tale om tab, der ikke har været

tradition for at forsikre sig imod, fordi disse tab aldrig er opstået

tidligere. Det må samtidig sikres, at fremtidige tab ved lignende

situationer dækkes ved almindelige forsikringer.

Endelig finder mindretallet det kritisabelt, at

stormskader på fredede bygninger ikke er omfattet af regeringens

lovforslag. Stormen den 3. december 1999 forvoldte store skader på

hundreder af fredede ejendomme rundtomkring i landet. Der er tale om

værdifulde og umistelige bygninger, som er en del af den danske

kulturarv. Disse stormramte bevaringsværdige ejendomme står nu i

fare for at forsvinde for altid.

Ændringsforslag

Af økonomiministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

I nr. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Robust skov

indeholder en væsentlig andel hjemmehørende træarter.«

Til § 4

2)

I stk. 2, nr. 1, ændres ordene »her i landet koncessioneret

selskab« til: » forsikringsselskab, der har ret til at

udøve forsikringsvirksomhed, jf. § 5 i lov om

forsikringsvirksomhed«.

Til § 11

3)

Paragraffen affattes således:

»

§ 11.

Tilskud ydes kun til skovarealer, som er dækket af en basisforsikring

mod stormfald. Arealet skal være dækket af basisforsikringen

inden for en frist, som fastsættes af økonomiministeren.

Stk. 2. Efter fristens udløb kan et skovareal kun

blive omfattet af lovens bestemmelser om tilskud ved ejerskifte, og hvis

arealet dækkes af basisforsikringen inden for en frist efter

ejerskiftet, som fastsættes af økonomiministeren.

Stk. 3. Forsikringen kan kun opsiges i forbindelse med et

nyt udbud af forsikringsordningen.

Stk. 4. Opsiges forsikringen, kan arealet kun blive

omfattet af lovens bestemmelser om tilskud igen i forbindelse med ejerskifte,

og hvis arealet dækkes af basisforsikringen inden for en frist efter

ejerskiftet, som fastsættes af økonomiministeren.

Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter regler

om, hvornår arealer, som ønskes omfattet af loven, herunder ved

ejerskifte, skal være omfattet af en basisforsikring.

Stk. 6. Ved ejerskifte forstås ikke overdragelse

til personer, der er knyttet til ejeren ved ægteskab, slægts-

eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende,

og til virksomheder, for hvilke sådanne personer er

direktører.

Stk. 7. Økonomiministeren fastsætter efter

drøftelse med miljø- og energiministeren nærmere regler

til gennemførelse af forsikringsordningen.«

Til § 12

4)

I stk. 1, 1. pkt., ændres »fredskovsarealer« til: »fredskov «, og

», og som er omfattet af en

basisforsikring« udgår.

5)

I stk. 1, 2. pkt., udgår ordet »dog«, og »fredskovspligtigt «

ændres til: »fredskov«.

6)

I stk. 2 ændres ordene »på fredskovspligtige arealer« til: »i

fredskov «.

7)

Stk. 3-5 udgår.

Til § 19

8)

Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:

»

Stk. 2.

Opsiges basisforsikringen for et areal, hvortil der er ydet tilskud efter

loven, inden for 15 år efter udbetaling af sidste rate af tilskuddet,

skal tilskuddet tilbagebetales efter Stormrådets nærmere

bestemmelser.

Stk. 3. Stormrådet drager omsorg for, at

forpligtelsen efter stk. 2 registreres i matriklen på de berørte

ejendomme«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

Til § 31

9)

Stk. 1, nr. 6, udgår.

Til § 33

10)

I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt

punktum:

»

Ønsker

ansøgeren efterfølgende alligevel ikke at tegne forsikringen,

skal tilskuddet tilbagebetales efter Stormrådets nærmere

bestemmelser «.

11)

I stk. 1, 3. pkt., der bliver 4.

pkt., ændres »Ikke-fredskovspligtige arealer omfattes af loven, hvis de er

pålagt fredskovspligt senest « til: »Arealer, der

ikke er fredskov, omfattes af loven, hvis de bliver fredskov senest«.

12)

I stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Tilskuddet udbetales«: »efter Stormrådets godkendelse«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Med dette ændringsforslag gøres det klart, at

der ud fra en langsigtet betragtning kun er tale om robust skov, hvis den

omfatter en væsentlig andel hjemmehørende træarter. Det

vil således være en betingelse for at få godkendt

tilplantningsplanen, at der indgår en væsentlig andel

hjemmehørende arter. I øvrigt henvises til definitionen af

robust skov i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel præcisering.

Til nr. 3 og 4

Der har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget

været rejst det spørgsmål, om forsikringsordningen

nødvendigvis skulle være obligatorisk.

Det foreslås på den baggrund, at

forsikringsordningen gøres frivillig for den enkelte skovejer. Det

enkelte skovareal skal være dækket af en basisforsikring,

såfremt skovejeren ønsker at modtage tilskud fra

stormfaldsordningen til det pågældende areal. Når et areal

er blevet omfattet af en basisforsikring og dermed af lovens bestemmelser om

tilskud, skal arealet til stadighed være omfattet af en basisforsikring

for fremover at være omfattet af lovens bestemmelser om tilskud.

Forsikringsordningen vil blive udbudt internationalt. Der

tilstræbes en dækning på op til 10.000 kr. pr. ha. Udbudet

skal sikre, at det sker til de laveste præmier.

Det er endvidere hensigten i lyset at de afgivne

høringssvar at lade forsikringspræmien differentiere,

således at præmien til en vis grad afspejler den reelle

stormfaldsrisiko for det enkelte skovareal. Herigennem vil skovejeren blive

motiveret til at plante stabil og robust skov.

I det fremsatte lovforslag, som indeholder en obligatorisk

forsikringsordning, er det forudsat, at en basisforsikring mod stormfald kan

tegnes med en sumudbetaling på ca. 10.000 kr. pr. ha for en

gennemsnitlig præmie på ca. 35 kr. pr. ha/årligt.

Forsikringen gøres nu frivillig, hvilket forventes

at betyde, at færre vil tilmelde sig ordningen. At ordningen samtidig

skal udbydes med differentieret præmie, betyder, at det ikke er muligt

at fastlægge præmieniveauet på forhånd, idet dette

alene afhænger af det ovenfor nævnte udbud, hvormed der

tilstræbes et omkostningseffektivt forsikringstilbud. Præmierne

skal ses i forhold til, at den forsikrede ved et stormfald ikke alene

får en forsikringsdækning, men også et tilskud fra

stormflods- og stormfaldspuljen.

De indkomne tilbud med differentierede præmier vil

blive grundigt overvejet ud fra såvel miljø- som

forsikringsmæssige hensyn.

At forsikringsordningen bliver frivillig, har betydning

for udbudet af den samlede forsikringsordning, idet der ikke på

nuværende tidspunkt er viden om, hvor mange ha der vil blive tilmeldt

ordningen.

Udbudet af forsikringsordningen vil blive foretaget ud fra

den forventede tilslutning til ordningen. Den endelige aftale med

forsikringsselskabet/forsikringsselskaberne vil blive indgået,

når skovejerne har haft mulighed for at tilmelde sig ordningen. Det

må derfor forventes, at processen vil komme til at løbe over

minimum ½ år.

Det bemærkes, at den samlede forsikringsordning

forventes at skulle i fornyet udbud hvert 5. år.

Efter første udbudsrunde vil skovejerne skulle

tilmelde sig ordningen, og den vil herefter blive lukket for tilgang.

Ved ejerskifte samt etablering af ny skov vil det

være muligt for ejerne at tilmelde sig ordningen ved næste

udbud.

For at undgå, at der spekuleres i at vente med at

tilmelde sig ordningen, foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter

overdragelse til personer, der er knyttet til ejeren ved ægteskab,

slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som

søskende, og til virksomheder, for hvilke sådanne personer er

direktører, ikke betragtes som ejerskifte.

Forsikringen kan kun opsiges ved fornyet udbud. Opsigelse

af en forsikring i forbindelse med et fornyet udbud medfører, at

eventuelle tilskud modtaget inden for en 15-årig periode efter datoen

for udbetaling af sidste rate af tilskuddet skal tilbagebetales, jf.

bemærkningerne til nr. 8, og det vil ikke være muligt på et

senere tidspunkt at tilmelde de pågældende arealer til ordningen,

medmindre der sker et ejerskifte, som ikke er omfattet af spekulationsreglen.

Tilbagebetalingsforpligtelsen vil blive registreret i matriklen, så

købere af ejendommen på den måde orienteres om

forpligtelsen.

Udarbejdelsen af udbudsmateriale samt selve udbudet vil

blive gennemført efter drøftelse med Miljø- og

Energiministeriet.

Bestemmelsen indebærer som hidtil, at der kun kan

udbetales tilskud til skovarealer, der er ramt af fladefald på over 0,5

ha for den enkelte skov, idet spredt fald normalt ikke vil medføre et

behov for gentilplantning. Men typisk i løvskove kan forekomme en del

spredt fald, der samlet for en skovejendom medfører et betydeligt

behov for gentilplantning. Det anses derfor for rimeligt, at tilskud

også skal kunne gives til at understøtte naturlig foryngelse

efter spredt stormfald. Tilskuddet tænkes administreret således,

at det kan ydes i situationer, hvor mere end 1/3 af vedmassen i den enkelte

bevoksning er stormfældet.

Til nr. 5, 6 og 7

Der er tale om konsekvensrettelser og redaktionelle

ændringer.

Til nr. 8

Efter stk. 2 bestemmes, at hvis basisforsikringen for et

areal, hvortil der er ydet tilskud efter loven, opsiges inden for 15 år

efter udbetaling af sidste rate af tilskuddet, skal tilskuddet tilbagebetales

efter Stormrådets nærmere bestemmelser. Det forudsættes, at

kravet om tilbagebetaling gradueres afhængigt af, hvor lang tid der er

gået, siden tilskuddet blev udbetalt.

Efter stk. 3 pålægges Stormrådet en

pligt til at sikre, at forpligtelsen til at tilbagebetale tilskuddet, hvis

basisforsikringen opsiges inden for 15 år efter udbetaling af den

sidste rate af tilskuddet, registreres i matriklen og føres ajour.

Registreringen i matriklen indebærer, at en tinglysning af

tilbagebetalingsforpligtelsen på de berørte ejendomme ikke er

nødvendig. Matrikelmyndigheden videregiver i henhold til

udstykningslovens bestemmelser oplysning om registreringen til

tinglysningskontorerne, så oplysningerne i form af notering i tingbogen

er umiddelbart tilgængelige her. Den foreslåede metode er

også taget i anvendelse i skovloven, for så vidt angår

fredskovspligt, i landbrugsloven vedrørende landbrugsejendomme og i

naturbeskyttelsesloven vedrørende strandbeskyttelses- og

klitfredningslinjer.

Registreringen vil kræve omkostninger i forbindelse

med udviklingen af og registreringen i matriklen. Disse udgifter afholdes af

stormflods- og stormfaldspuljen.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 10 og 11

Med den nye frivillige forsikringsordning kan den

situation opstå, at en ansøger ikke ønsker at tegne en

basisforsikring, når vilkårene herfor bliver kendt. Hvis denne

situation opstår, fastslår bestemmelsen, at tilskuddet skal

tilbagebetales.

Til nr. 12

Der er tale om en teknisk ændring, der

klargør, at det også i forbindelse med tilsagnene i forbindelse

med stormfaldet i december 1999 og januar 2000 er Stormrådet, der giver

tilsagnet om tilskud.

Martin Glerup (S)

Carsten Koch (S) Inger Bierbaum (S)

Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S)

Jørn Jespersen (SF)

fmd.

Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)

Søren Kolstrup (EL)

Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)

Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)

Henriette Kjær (KF) nfmd.

Gitte Seeberg (KF) Arne Kirkelund (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter