Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om tilbageholdelse af gravide misbrugere

1999/1 BSF 152Beslutningsforslag som fremsatFolketinget26. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 26. april 2000 af

Inge Refshauge (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Pia Kjærsgaard (DF),

Birthe Skaarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om tilbageholdelse af gravide misbrugere

Folketinget pålægger regeringen inden 1.

januar 2001 at fremsætte forslag om ændring af lov om

tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, således at det

præciseres, at gravide misbrugere af såvel narkotiske stoffer som

alkohol skal tilbageholdes i graviditetsperioden.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at

gravide misbrugere af såvel narkotiske stoffer som alkohol skal

tilbageholdes i graviditetsperioden. Formålet med forslaget er at lade

fostrets/barnets tarv gå forud for misbrugerens frihed. Derfor skal

misbrugeren fastholdes i et afvænnings- og behandlingsforløb,

der sikrer, at misbrugeren afgiftes, og at svangerskabet kan

gennemføres under så normale vilkår, som situationen

frembyder.

Det er forslagsstillernes generelle og principielle

opfattelse, at narkotika, herunder hash, samt overdreven brug af alkohol er

skadeligt og vanedannende. Misbrug medfører, at den enkelte mister sin

personlige dømmekraft og dermed sin frihed. Derfor afviser

forslagsstillerne også enhver tanke om frigivelse af narkotiske

rusgifte. Børn og unge skal i skolerne oplyses om narkotikamisbrug og

dets negative følgevirkninger.

Forslagsstillerne støtter loven om tilbageholdelse

af stofmisbrugere i behandling og beklager, at loven ikke hidtil har

været bragt i anvendelse. Det er efter forslagsstillernes opfattelse

Læs alt

ikke tilstrækkeligt, at loven hele vejen igennem bygger på

udstrakt frivillighed, en frivillighed for personer, der på grund af

narkotika og alkohol har mistet deres personlige dømmekraft.

Beslutningsforslaget retter sig alene mod misbrugere, der

bliver gravide. Det er i forslagsstillernes øjne en forfærdelig

situation, at en misbruger bliver gravid og derved udsætter fostret for

ganske betydelige risici, der med stor sandsynlighed skader barnet for

livstid.

Det følger af forslagsstillernes opfattelse af, at

misbrugere i det store hele har mistet deres personlige dømmekraft, at

de skal kunne tilbageholdes i et afvænnings- og

behandlingsforløb under graviditeten. Det er rimeligt, at en gravid

misbruger underkastes tilbageholdelse, afvænning og behandling i

graviditetsperioden. Da tilbageholdelse, afvænning og behandling

knytter sig til graviditetsperioden, er indgrebets varighed i sagens natur

begrænset til en længde af maksimalt 9 måneder.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at

fremsætte forslag om ændring af lov om tilbageholdelse af

stofmisbrugere i behandling, således at det præciseres, at

gravide misbrugere af såvel narkotiske stoffer som af alkohol skal

tilbageholdes i graviditetsperioden, hvilket forslagsstillerne anser for et

rimeligt indgreb over for misbrugeren, der efter forslagsstillernes

opfattelse har mistet sin personlige dømmekraft, og under hensyn til

fostrets/barnets tarv.

Nuværende bestemmelser

Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling blev

vedtaget af Folketinget ved lov nr. 349 af 14. maj 1992. Trods det at loven

ikke havde været bragt i anvendelse siden dens ikrafttræden den

1. juli 1992, vedtog Folketinget med lov nr. 191 af 12. marts 1997 at

bibeholde lovgivningen med visse ændringer frem til

folketingsåret 1999-2000, hvor den på ny forudsattes taget op til

revision på baggrund af eventuelle erfaringer i den mellemliggende

periode. Folketinget udskød med lov nr. 257 af 12. april

2000 den planlagte revision til folketingsåret 2001-2002.

Baggrunden for indførelse af ordningen med

tilbageholdelsesmulighed for stofmisbrugere i 1992 var især at

støtte yngre stofmisbrugere over 18 år, der er motiveret for

behandling, og som endnu ikke i større omfang er kommet i konflikt med

straffeloven som følge af misbruget, men andre aldersgrupper

bør også kunne få tilbudet.

Loven er baseret på 3-dobbelt frivillighed: For det

første er det den enkelte amtskommune, der tager stilling til, om man

vil anvende loven. For det andet kræves der konkret beslutning om at

tilbyde en stofmisbruger at indgå kontrakt om behandling for

stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse. Og for det tredje kræves

der tilslutning fra den stofmisbrugers side, som har fået tilbud om

kontrakt af den omhandlede type.

Ordningen er, bl.a. fordi behandlingen foregår i et

åbent behandlingsmiljø, præget af begrænsninger med

hensyn til betingelserne for at tilbageholde, tilbageholdelsens

tidsmæssige udstrækning og midlerne til at sikre

tilbageholdelsen.

Tilbageholdelse kan således kun ske, når der

er begrundet formodning om, at stofmisbrugeren vil afbryde den aftalte

behandling og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den

pågældende, fordi

1) udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og

afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt

forringet eller

2) stofmisbrugeren frembyder nærliggende og væsentlig fare

for sig selv eller andre.

Tilbageholdelse kan kun ske, hvis mere lempelige

foranstaltninger er utilstrækkelige, og tilbageholdelse skal

ophøre, når betingelserne for den foretagne tilbageholdelse ikke

længere er til stede.

Kontrakt om behandling med tilbageholdelsesmulighed kan

højst indgås for en periode på ½ år. Den samlede

tilbageholdelsesperiode inden for denne periode kan ikke overstige 2

måneder, ligesom den enkelte tilbageholdelse ikke kan vare over 14

dage.

Isolation og fiksering er ikke tilladt i forbindelse med

tilbageholdelsen, og fysisk magtanvendelse er kun tilladt, i det omfang det

er nødvendigt for at afværge, at stofmisbrugeren udsætter

sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på

legeme eller helbred.

Der kan foretages aflåsning af institutionen og

værelser om natten, og ydredøre kan aflåses i kortere

perioder om dagen.

Der er opstillet en række garantier i forbindelse

med anvendelse af tilbageholdelsesordningen, der skal sikre misbrugerens

rettigheder. Således vil en stofmisbruger, der ikke ønsker at

indgå en tilbageholdelseskontrakt, fortsat have adgang til

øvrige behandlingstilbud.

Stofmisbrugeren, der har indgået en kontrakt, vil

til enhver tid kunne opsige kontrakten, dog ikke i forbindelse med

iværksat tilbageholdelse.

Den konkrete, foreløbige beslutning om

tilbageholdelse, der træffes af behandlingsinstitutionens leder, skal

straks forelægges den myndighed, der har truffet beslutning om tilbud

om tilbageholdelseskontrakt, amtskommunens personsagsudvalg. Dette udvalg

skal inden 3 dage træffe den endelige beslutning om tilbageholdelsen.

Stofmisbrugeren skal straks have meddelelse om beslutningen, som skal

være skriftlig og begrundet.

Endelig skal personsagsudvalget efter anmodning fra

stofmisbrugeren indbringe beslutningen om tilbageholdelsen for retten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, ligesom stofmisbrugeren både

ved indgåelse af kontrakten og ved personsagsudvalgets beslutning om

tilbageholdelsen orienteres om muligheden for at indbringe beslutningen for

retten.

Skriftlig fremsættelse

Inge Refshauge

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om tilbageholdelse af

gravide misbrugere.

(Beslutningsforslag nr. B 152).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter