Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om narkotikatest af bilister

2006/1 BSF 70Beslutningsforslag som fremsatFolketinget15. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 15. december 2006 af

Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Morten Messerschmidt (DF),

Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

narkotikatest af bilister

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag og

fastsætte administrative regler, der pålægger politiet at foretage

obligatorisk

narkotikatest af førere af motorkøretøjer. Lovforslaget skal indeholde

bestemmelser, der sikrer, at politiet får de fornødne redskaber til at

afsløre,

om bilister er påvirkede af narkotika eller andre euforiserende stoffer. Der

kan f.eks. være tale om spyt-, sved- eller urintest.

Lovforslaget skal

endvidere indeholde bestemmelser om, at der indføres en 0-grænse for kørsel

under påvirkning af ulovlige stoffer samt narkotikaklassificeret medicin, der

ikke er lægeordineret. Lovforslaget bør endvidere indeholde bestemmelser om,

at

der også skal gælde en 0-grænse for de typer lægeordinerede stoffer, som ikke

er

tilladte ved bilkørsel.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med indeværende forslag er at sikre, at politiet

fremover pålægges at foretage obligatorisk narkotest af bilister. Forslaget

skal endvidere sikre, at der indføres en 0-grænse for kørsel under påvirkning

af illegale stoffer samt narkotikaklassificeret medicin, medmindre medicinen

er

Læs alt

ordineret af en læge. Forslaget, som regeringen pålægges at fremsætte, bør

ligeledes indeholde bestemmelser om, at der også skal gælde en 0-grænse for

de

typer lægeordinerede stoffer, som ikke er tilladte ved bilkørsel.

Enhver ved, at det er farligt og ulovligt at føre et

motorkøretøj i spirituspåvirket tilstand. Det er dog lige så farligt og

ulovligt at føre et motorkøretøj, hvis man er påvirket af medicin eller

euforiserende

stoffer. Det fremgår således af færdselsloven § 54, stk. 1: »Et motordrevet

køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom,

svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller

bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand,

at

han er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.«

Politiet

kan, jf. færdselslovens § 55, stk. 1, »til enhver tid kræve, at føreren at et

køretøj eller en rytter foretager udåndingsprøve«. Hvis politiet har mistanke

om, at føreren af et motorkøretøj er påvirket, kan denne underkastes

undersøgelse hos en læge, jf. færdselslovens § 55 stk. 2: »Politiet kan

fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund

til

at antage, at han har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1 eller

2,

eller han nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve.

Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige

fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved

mistanke om spirituspåvirkning, når særlige omstændigheder taler derfor«.

Politiet kan således allerede teste, om bilister er påvirkede af

euforiserende stoffer. Den nuværende lovgivning besværliggør dog dette. Det

er

både meget dyrt og meget besværligt at foretage sådanne undersøgelser. Det

koster mellem 15.000 og 20.000 kr. at teste en blodprøve for medicin og

narkotiske

stoffer, og det er ikke usædvanligt, at det tager et halvt år eller mere at

få

sådanne sager igennem systemet. Det er langt enklere at foretage en test for

spirituspåvirkning. Ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed kan en sag om

narkopåvirket kørsel ofte forløbe som følger: »Politiet mistænker en fører

for

at være påvirket af ulovlige stoffer. Politiet rekvirerer lægebistand og

blodprøve.

Lægerne undersøger den mistænkte. Sagen kommer for retten til en lang

diskussion. Var mistænkte så påvirket på kørselstidspunktet, at han/hun ikke

var i stand til at køre bil? Sagen ender sjældent med en domfældelse.

Politiet

står tilbage med en anselig regning for de lægelige undersøgelser, blodprøver

og vurderinger.« (

www.sikkertrafik.dk

).

Metoden med alkometertest er hurtig at foretage, blodprøven er

billig, og sagsbehandlingstiden er kort. Derfor testes der også langt oftere

for kørsel under påvirkning af alkohol, end det er tilfældet for

narkopåvirket

kørsel. Ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed testes omkring 100.000

personer

for alkoholkørsel hvert år. 13.000 til 14.000 af disse fører til dom for

promille- eller spirituskørsel. Til sammenligning testes og dømmes omkring

200

for at have ført et motorkøretøj under påvirkning af narko eller trafikfarlig

medicin. (»Ny metode skal stoppe bilister på stoffer«, Rådets for Større

Færdselssikkerhed,

februar 2005).

Der er ingen fast grænse for, hvor påvirket man skal være, før

det er ulovligt at køre. Som det fremgår af færdselsloven, kan man dog blive

dømt, hvis man er så påvirket, at det har indflydelse på kørslen. Flere

EU-lande har dog løst dette problem ved at indføre en 0-grænse for, hvor

store

mængder euforiserende stoffer man må have indtaget. I Tyskland indførtes en

0-grænse i 1998 for en række ulovlige stoffer (amfetamin, hash, morfin og

kokain). Sverige indførte en 0-grænse for ulovlige narkotika og

narkotikaklassificeret medicin, der ikke er lægeordineret. I 1999 indførte

Belgien

en 0-grænse for følgende narkotiske stoffer: Amfetamin, kokain, ecstasy, hash

og opiat. Finland indførte i 2003 en 0-grænse for narkotika og

»narkotikaklassificeret« medicin, som ikke er lægeordineret. (se

www.sikkertrafik.dk

).

Problemets omfang

Da der foretages relativt få undersøgelser vedrørende kørsel

under narkopåvirkning, er det vanskeligt at danne sig et klart billede af

problemets omfang. Stikprøveundersøgelser og erfaringer fra udlandet viser

dog,

at der er tale om et alvorligt problem.

I 2000 viste en stikprøveundersøgelse foretaget i Holstebro

Politikreds, at »1,3 % var positive for ét af de narkotiske stoffer

amfetamin/metamfetamin, hash, kokain eller opiat, og 0,7 % var positive for

nerve-/sovemedicin. Det skønnes, at ca. halvdelen af disse bilister på

standsningstidspunktet var påvirkede i en grad, der kunne have haft

trafiksikkerhedsmæssig

betydning« (»Medicin og narkotika blandt bilister«, Danmarks

Transportforskning, 2001). I undersøgelsen deltog omkring 1.000 tilfældigt

udvalgte bilister. Politiet havde ikke mistanke om påvirkning. Bilisterne

blev

bedt om at afgive en spytprøve og besvare et spøgeskema. Til

spørgeskemaundersøgelsen

svarede 4 pct., at de kører bil få timer efter at have indtaget både

narkotika

og alkohol.

I en anden undersøgelse omfattende 333 trafikkanter, der har

været udsat for et færdselsuheld, blev 26 testet positive for at have

indtaget

en række narkotiske stoffer som amfetamin, cannabis m.v. (Danmarks

Transportforskning, april 2005). Flere andre undersøgelser – både danske

og udenlandske

– viser, at der er tale om et betydeligt problem, og en hel del tyder

på, at

flere end tidligere fører motorkøretøj under påvirkning af narkotiske

stoffer.

Andre undersøgelser har ligeledes vist, at sandsynligheden for at blive

involveret i en færdselsulykke stiger kraftigt, når føreren er påvirket af

euforiserende stoffer. Således har en undersøgelse i Holland vist, at

sandsynligheden for at blive involveret i et uheld er tredive gange større

for

bilister, der indtager flere slags stoffer eller blander stoffer med alkohol

(se

www.sikkertrafik.dk

).

I 2005 blev omkring 7.000 narkotikapåvirkede bilister taget i

Sverige. Årsagerne til, at svensk politi er i stand til at pågribe langt

flere

end det danske politi, er dels, at svensk politi er uddannet til at spotte

bilister, der er narkopåvirkede, dels at lovgivningen i Sverige er nemmere at

arbejde med. Konsekvensen af 0-grænsen er, at det er strafbart at føre bil

med

narkotika i blodet.

Afsluttende bemærkninger

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at politiet har brug for

bedre redskaber, hvis antallet af narkopåvirkede bilister skal reduceres. Det

er uklart, hvor mange der kører i narkopåvirket tilstand. Men der er en del,

der tyder på, at der er tale om et omfattende problem, og at problemet er

stigende.

Bilister, der er påvirket af narkotika, udgør en lige så stor fare i

trafikken,

som bilister, der er påvirket af alkohol. En væsentlig del af problemet kan

løses med nogle simple tiltag, der vil lette politiets arbejde. Således

udtaler

politiinspektør, Jan Schmidt, fra Ribe Politikreds: »Hvis vi fik en

nul-grænse

for ulovlige stoffer og trafikfarlig misbrugsmedicin her i Danmark, ville

meget

af problemet være løst. Det ville simpelthen blive lettere at arbejde med

loven

i praksis. Samtidig burde vi vedtage at bruge en nem testmetode, som kan

bruges

i vejkanten i lighed med alkometre. I dag findes der f.eks. spyt- eller

svedtests, som hurtigt giver politimanden en indikation af, om der er stoffer

i

blodet. De bruges i flere andre lande. Det ville gøre det langt mere

motiverende for politiet at teste bilisterne for narko, og vi vil få stoppet

langt flere farlige bilister« (Rådet for Større Færdsselssikkerhed,

»Færdselssikkernyt«, nr. 8, 2005).

Forslagsstillerne mener, at det vil føre til en sikrere

afvikling af trafikken og dermed også færre færdselsulykker, hvis politiet

fik

mulighed for at foretage spyt-, sved- eller urintest af bilister. På baggrund

heraf kan politiet således vurdere, hvorvidt der skal tilkaldes en læge med

henblik på at få foretaget blodprøve, der endeligt skal afsløre, om der er

ulovlige stoffer i blodet. Forslagsstillerne mener i øvrigt, at der bør

indføres en 0-grænse for, kørsel under påvirkning af illegale stoffer og

narkotikaklassificeret medicin, medmindre medicinen

er ordineret af en læge.

Skriftlig fremsættelse

Kim

Christiansen

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om narkotikatest af bilister.

(Beslutningsforslag nr. B 70).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,

og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter