Forslag til folketingsbeslutning om narkotikatest af bilister
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 15. december 2006 af
Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Morten Messerschmidt (DF),
Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
narkotikatest af bilister
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag og
fastsætte administrative regler, der pålægger politiet at foretage
obligatorisk
narkotikatest af førere af motorkøretøjer. Lovforslaget skal indeholde
bestemmelser, der sikrer, at politiet får de fornødne redskaber til at
afsløre,
om bilister er påvirkede af narkotika eller andre euforiserende stoffer. Der
kan f.eks. være tale om spyt-, sved- eller urintest.
Lovforslaget skal
endvidere indeholde bestemmelser om, at der indføres en 0-grænse for kørsel
under påvirkning af ulovlige stoffer samt narkotikaklassificeret medicin, der
ikke er lægeordineret. Lovforslaget bør endvidere indeholde bestemmelser om,
at
der også skal gælde en 0-grænse for de typer lægeordinerede stoffer, som ikke
er
tilladte ved bilkørsel.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med indeværende forslag er at sikre, at politiet
fremover pålægges at foretage obligatorisk narkotest af bilister. Forslaget
skal endvidere sikre, at der indføres en 0-grænse for kørsel under påvirkning
af illegale stoffer samt narkotikaklassificeret medicin, medmindre medicinen
er
Læs alt
ordineret af en læge. Forslaget, som regeringen pålægges at fremsætte, bør
ligeledes indeholde bestemmelser om, at der også skal gælde en 0-grænse for
de
typer lægeordinerede stoffer, som ikke er tilladte ved bilkørsel.
Enhver ved, at det er farligt og ulovligt at føre et
motorkøretøj i spirituspåvirket tilstand. Det er dog lige så farligt og
ulovligt at føre et motorkøretøj, hvis man er påvirket af medicin eller
euforiserende
stoffer. Det fremgår således af færdselsloven § 54, stk. 1: »Et motordrevet
køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom,
svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller
bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand,
at
han er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.«
Politiet
kan, jf. færdselslovens § 55, stk. 1, »til enhver tid kræve, at føreren at et
køretøj eller en rytter foretager udåndingsprøve«. Hvis politiet har mistanke
om, at føreren af et motorkøretøj er påvirket, kan denne underkastes
undersøgelse hos en læge, jf. færdselslovens § 55 stk. 2: »Politiet kan
fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund
til
at antage, at han har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1 eller
2,
eller han nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve.
Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige
fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved
mistanke om spirituspåvirkning, når særlige omstændigheder taler derfor«.
Politiet kan således allerede teste, om bilister er påvirkede af
euforiserende stoffer. Den nuværende lovgivning besværliggør dog dette. Det
er
både meget dyrt og meget besværligt at foretage sådanne undersøgelser. Det
koster mellem 15.000 og 20.000 kr. at teste en blodprøve for medicin og
narkotiske
stoffer, og det er ikke usædvanligt, at det tager et halvt år eller mere at
få
sådanne sager igennem systemet. Det er langt enklere at foretage en test for
spirituspåvirkning. Ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed kan en sag om
narkopåvirket kørsel ofte forløbe som følger: »Politiet mistænker en fører
for
at være påvirket af ulovlige stoffer. Politiet rekvirerer lægebistand og
blodprøve.
Lægerne undersøger den mistænkte. Sagen kommer for retten til en lang
diskussion. Var mistænkte så påvirket på kørselstidspunktet, at han/hun ikke
var i stand til at køre bil? Sagen ender sjældent med en domfældelse.
Politiet
står tilbage med en anselig regning for de lægelige undersøgelser, blodprøver
og vurderinger.« (
www.sikkertrafik.dk
).
Metoden med alkometertest er hurtig at foretage, blodprøven er
billig, og sagsbehandlingstiden er kort. Derfor testes der også langt oftere
for kørsel under påvirkning af alkohol, end det er tilfældet for
narkopåvirket
kørsel. Ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed testes omkring 100.000
personer
for alkoholkørsel hvert år. 13.000 til 14.000 af disse fører til dom for
promille- eller spirituskørsel. Til sammenligning testes og dømmes omkring
200
for at have ført et motorkøretøj under påvirkning af narko eller trafikfarlig
medicin. (»Ny metode skal stoppe bilister på stoffer«, Rådets for Større
Færdselssikkerhed,
februar 2005).
Der er ingen fast grænse for, hvor påvirket man skal være, før
det er ulovligt at køre. Som det fremgår af færdselsloven, kan man dog blive
dømt, hvis man er så påvirket, at det har indflydelse på kørslen. Flere
EU-lande har dog løst dette problem ved at indføre en 0-grænse for, hvor
store
mængder euforiserende stoffer man må have indtaget. I Tyskland indførtes en
0-grænse i 1998 for en række ulovlige stoffer (amfetamin, hash, morfin og
kokain). Sverige indførte en 0-grænse for ulovlige narkotika og
narkotikaklassificeret medicin, der ikke er lægeordineret. I 1999 indførte
Belgien
en 0-grænse for følgende narkotiske stoffer: Amfetamin, kokain, ecstasy, hash
og opiat. Finland indførte i 2003 en 0-grænse for narkotika og
»narkotikaklassificeret« medicin, som ikke er lægeordineret. (se
www.sikkertrafik.dk
).
Problemets omfang
Da der foretages relativt få undersøgelser vedrørende kørsel
under narkopåvirkning, er det vanskeligt at danne sig et klart billede af
problemets omfang. Stikprøveundersøgelser og erfaringer fra udlandet viser
dog,
at der er tale om et alvorligt problem.
I 2000 viste en stikprøveundersøgelse foretaget i Holstebro
Politikreds, at »1,3 % var positive for ét af de narkotiske stoffer
amfetamin/metamfetamin, hash, kokain eller opiat, og 0,7 % var positive for
nerve-/sovemedicin. Det skønnes, at ca. halvdelen af disse bilister på
standsningstidspunktet var påvirkede i en grad, der kunne have haft
trafiksikkerhedsmæssig
betydning« (»Medicin og narkotika blandt bilister«, Danmarks
Transportforskning, 2001). I undersøgelsen deltog omkring 1.000 tilfældigt
udvalgte bilister. Politiet havde ikke mistanke om påvirkning. Bilisterne
blev
bedt om at afgive en spytprøve og besvare et spøgeskema. Til
spørgeskemaundersøgelsen
svarede 4 pct., at de kører bil få timer efter at have indtaget både
narkotika
og alkohol.
I en anden undersøgelse omfattende 333 trafikkanter, der har
været udsat for et færdselsuheld, blev 26 testet positive for at have
indtaget
en række narkotiske stoffer som amfetamin, cannabis m.v. (Danmarks
Transportforskning, april 2005). Flere andre undersøgelser – både danske
og udenlandske
– viser, at der er tale om et betydeligt problem, og en hel del tyder
på, at
flere end tidligere fører motorkøretøj under påvirkning af narkotiske
stoffer.
Andre undersøgelser har ligeledes vist, at sandsynligheden for at blive
involveret i en færdselsulykke stiger kraftigt, når føreren er påvirket af
euforiserende stoffer. Således har en undersøgelse i Holland vist, at
sandsynligheden for at blive involveret i et uheld er tredive gange større
for
bilister, der indtager flere slags stoffer eller blander stoffer med alkohol
(se
www.sikkertrafik.dk
).
I 2005 blev omkring 7.000 narkotikapåvirkede bilister taget i
Sverige. Årsagerne til, at svensk politi er i stand til at pågribe langt
flere
end det danske politi, er dels, at svensk politi er uddannet til at spotte
bilister, der er narkopåvirkede, dels at lovgivningen i Sverige er nemmere at
arbejde med. Konsekvensen af 0-grænsen er, at det er strafbart at føre bil
med
narkotika i blodet.
Afsluttende bemærkninger
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at politiet har brug for
bedre redskaber, hvis antallet af narkopåvirkede bilister skal reduceres. Det
er uklart, hvor mange der kører i narkopåvirket tilstand. Men der er en del,
der tyder på, at der er tale om et omfattende problem, og at problemet er
stigende.
Bilister, der er påvirket af narkotika, udgør en lige så stor fare i
trafikken,
som bilister, der er påvirket af alkohol. En væsentlig del af problemet kan
løses med nogle simple tiltag, der vil lette politiets arbejde. Således
udtaler
politiinspektør, Jan Schmidt, fra Ribe Politikreds: »Hvis vi fik en
nul-grænse
for ulovlige stoffer og trafikfarlig misbrugsmedicin her i Danmark, ville
meget
af problemet være løst. Det ville simpelthen blive lettere at arbejde med
loven
i praksis. Samtidig burde vi vedtage at bruge en nem testmetode, som kan
bruges
i vejkanten i lighed med alkometre. I dag findes der f.eks. spyt- eller
svedtests, som hurtigt giver politimanden en indikation af, om der er stoffer
i
blodet. De bruges i flere andre lande. Det ville gøre det langt mere
motiverende for politiet at teste bilisterne for narko, og vi vil få stoppet
langt flere farlige bilister« (Rådet for Større Færdsselssikkerhed,
»Færdselssikkernyt«, nr. 8, 2005).
Forslagsstillerne mener, at det vil føre til en sikrere
afvikling af trafikken og dermed også færre færdselsulykker, hvis politiet
fik
mulighed for at foretage spyt-, sved- eller urintest af bilister. På baggrund
heraf kan politiet således vurdere, hvorvidt der skal tilkaldes en læge med
henblik på at få foretaget blodprøve, der endeligt skal afsløre, om der er
ulovlige stoffer i blodet. Forslagsstillerne mener i øvrigt, at der bør
indføres en 0-grænse for, kørsel under påvirkning af illegale stoffer og
narkotikaklassificeret medicin, medmindre medicinen
er ordineret af en læge.
Skriftlig fremsættelse
Kim
Christiansen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om narkotikatest af bilister.
(Beslutningsforslag nr. B 70).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,
og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for flugtbilister Retsinformation · 13. december 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om genetablering af grænsekontrol på linje med, hvad der kendes fra andre Schengenlande Retsinformation · 6. december 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om lovpligtig ansvarsforsikring m.v. for hesteejere Retsinformation · 20. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.) Retsinformation · 29. maj 2010
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om højere straffe for hustruvold Retsinformation · 12. oktober 2007