Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. april 2000 af
Charlotte Antonsen (V), Jens Vibjerg (V),
Pia Christmas-Møller (KF) og
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om
hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde
Folketinget pålægger regeringen snarest at
fremsætte forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø, der
indebærer, at det kommer til at fremgå af lovens § 4, at lovens
almindelige bestemmelser om hviletid og fridøgn ikke gælder for
arbejde, der udføres i den ansattes hjem.
Bemærkninger til forslaget
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
9 af 6. januar 2000 om begrænsninger i anvendelsen af lov om
arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem,
ændrer de hidtil gældende regler, jf. Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 322 af 22. juni 1977. Den nye bekendtgørelse
indebærer således, at hjemmearbejde nu også er omfattet af
arbejdsmiljølovens regler om virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde, arbejdsstedets indretning samt hviletid og fridøgn.
EU har gennemført et direktiv om arbejdstidens
tilrettelæggelse (Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november
1993). Det forhindrer ikke, at arbejde, der udføres i den ansattes
hjem, undtages fra de almindelige hviletids- og fridøgnsbestemmelser.
Således fremgår det af direktivets artikel 17 om
undtagelsesbestemmelser, at »under overholdelse af de generelle principper
for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed kan medlemsstaterne
fravige artikel 3, 4, 5, 6, 8 og 16, når arbejdstidens længde som
følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke
Læs alt
måles og/eller fastsættes på forhånd, eller når
arbejdstagerne selv kan fastsætte den«. Tidligere har det da også
her i landet været op til den enkelte lønmodtager efter aftale
med arbejdsgiveren selv at tilrettelægge arbejde, der blev
udført i hjemmet.
Hviletids- og fridøgnsreglerne har særlig
betydning i Danmark, som i de seneste år har oplevet en markant
stigning i antallet af hjemmearbejdende, således at ca. 12 pct. af
arbejdsstyrken nu er helt eller delvis hjemmearbejdende. Forslagsstillerne
mener derfor, at hviletids- og fridøgnsreglerne ikke skal gælde
for hjemmearbejde, idet de er stærkt hindrende for fleksibiliteten
på et moderne arbejdsmarked. Hviletidsbestemmelserne betyder, at den
enkelte, hjemmearbejdende lønmodtager ikke længere har mulighed
for selv at tilrettelægge arbejdet. De nuværende
undtagelsesbestemmelser er reelt helt ubrugelige: Hvileperioden kan 20 gange
årligt nedsættes til 8 timer, men kun efter aftale mellem
medarbejderen, tillidsmanden og virksomheden. Dette betyder, at der i praksis
skal dispenseres hver gang.
De ændrede hviletids- og fridøgnsbestemmelser
rammer især hjemmarbejdende forældre med mindre børn.
Reglerne medfører reelt, at forældrene ikke kan være
sammen med børnene om eftermiddagen og i de tidlige aftentimer,
når de ikke må arbejde om aftenen. Regeringen undergraver
altså sin egen målsætning om forbedrede forhold for
børnefamilierne, når reglerne bliver så ufleksible, at
incitamentet til at oprette hjemmearbejdspladser forsvinder.
Arbejdsministeren har i et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 14.
februar 2000 (1999/2000, alm. del - bilag 250) forsøgt at bortforklare
problemet. Det er ikke nok og løser ikke problemet. Der er behov for
en undtagelsesbestemmelse fra de generelle hvile- og fridøgnsregler,
så den enkelte arbejdstager helt selv - afhængig af familiens
rytme - bestemmer, hvornår arbejdet i hjemmet skal udføres.
Det stigende antal internationale distancearbejdspladser
rammes også af især 11-timers-reglen, idet kommunikation på
tværs af tidszoner vanskeliggøres. Dette betyder, at store,
internationale virksomheder, der benytter distancearbejde, vil undlade at
investere i Danmark.
Det er også helt umuligt, både for
arbejdsgivere og myndigheder, at kontrollere, om hviletidsbestemmelserne
overholdes. Folketinget bør ikke vedtage love, som ikke kan
håndhæves. Hvis de nye regler virkelig skal
håndhæves, giver det også anledning til en række
principielle betænkeligheder i forhold til Arbejdstilsynets adgang til
private hjem uden retskendelse.
Skriftlig fremsættelse
Charlotte Antonsen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra
arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved
hjemmearbejde.
(Beslutningsforslag nr. B 147).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af Arbejdstilsynets beføjelser ved arbejde i private hjem Retsinformation · 4. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde Retsinformation · 8. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Ændring af regler om sikkerhedsorganisation, aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse af gebyrbelagt tilsyn, begrænsning i Arbejdstilsynets adgang til en privat bolig m.v.) Retsinformation · 24. maj 2002
- Betænkning over I. Forslag til lov om ophævelse af lov om en generel arbejdsmiljøafgift (Ophævelse af tilskudsordninger m.v.) Retsinformation · 24. maj 2002
- 1991 BTL 289 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DISPENSATION FRA FORSKELLIGE LOVE I FORBINDELSE MED OPRETTELSEN AF ERHVERVSZONER NR L 289 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 20. juli 1992
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem ændringer på arbejdsmiljøområdet Retsinformation · 4. oktober 2001