Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 271 om aftale mellem den danske regering og Færøernes Landsstyre om gældsafvikling tilbage fra Finansudvalget

1997/2 BTB 52Betænkning over beslutningsforslagFolketinget15. september 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det

Politisk-Økonomiske Udvalg den 24. juni 1998

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring

til at trække aktstykke nr. 271 om aftale mellem den danske regering og

Færøernes Landsstyre om gældsafvikling tilbage fra

Finansudvalget

[af Kim Behnke (FP) m.fl.]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i et

møde og har herunder stillet spørgsmål til

finansministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til

finansministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) forslaget til folketingsbeslutning til

forkastelse.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) vil stemme hverken for eller imod

forslaget til folketingsbeslutning ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til

folketingsbeslutning til vedtagelse uændret.

Lissa Mathiasen (S) Per Kaalund (S) Jens Peter

Vernersen (S) Jacob Buksti (S)

Ole Løvig Simonsen (S) Jes Lunde (SF) Mimi

Jakobsen (CD) Morten Helveg Petersen (RV)

Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) Anders Fogh

Læs alt

Rasmussen (V) Pia Larsen (V)

Ulla Tørnæs (V) Pia Christmas-Møller

(KF) fmd. Helge Adam Møller (KF)

Peter Skaarup (DF) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til

finansministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes oversende en specificeret

opgørelse over de økonomiske konsekvenser i aktstykket,

herunder den kapitaliserede værdi af omlægningen af den

færøske gæld til staten.

Svar:

I aftalen mellem regeringen og Færøernes

landsstyre er det fastlagt at nedskrive Færøernes landstyres

gæld til staten med 900 mio. kr. Endvidere er det aftalt at konvertere

500 mio. kr. af restgælden til et rente- og afdragsfrit lån, der

afskrives efter 20 år, såfremt der ikke er startet udvinding af

råstoffer. Endelig er det vedrørende den resterende

restgæld på 4.023,6 mio. kr. aftalt, at denne afdrages som et

20-årigt annuitetslån med en årlig rente på 5

pct.

Umiddelbart forud for aftalens indgåelse udgjorde

landsstyrets samlede gæld til staten 5.423,6 mio. kr. Af de

udestående lån vedrører 5323,6 mio. kr. genudlån af

statslån, mens 100 mio. kr. vedrører et almindeligt

statslån.

Statslånene er ydet som 6-årige stående

lån. Renten på lånene er blevet fastsat som et gennemsnit

af den effektive rente af tilsvarende statsobligationer noteret på

Københavns Fondsbørs 20 børsdage forud for det enkelte

låns udbetaling. Renten varierer således mellem lånene,

hvor de højest forrentede har en rente på over 8 pct., mens de

lavest forrentede bærer en rente på godt 5 pct. Den

gennemsnitlige rente på lånene udgør godt 6,5 pct.

Lånene skulle i henhold til tidligere indgåede aftaler være

afviklet gradvist frem til 2003.

Dog blev det ved fælleserklæringen fra

november 1995 mellem regeringen og Færøernes landsstyre aftalt,

at drøftelser om tilbagebetaling af statslånene skulle

påbegyndes i 1997.

Herudover har Folketinget opfordret regeringen til at

genforhandle den samlede gældsafvikling, så den sker i et

rimeligt forhold til færøsk økonomis bærekraft.

En normal markedsbaseret opgørelse af den

kapitaliserede værdi af omlægningen af gælden er ikke

umiddelbart mulig. Det må i den forbindelse anføres, at

Færøernes gæld til staten ikke - som det er f.eks.

tilfældet for almindelige statsobligationer - er genstand for en

løbende markedsmæssig kursfastsættelse.

Aftalens virkning i forhold til retssagen mod Den Danske

Bank, hvor landsstyret viderefører sin del af sagen, er ikke medtaget

i ovenstående. Det beløb, som landsstyret ved dom eller

forligsmæssigt måtte opnå fra Den Danske Bank, vil

ifølge aftalen tilgå staten. Staten påtager sig

landsstyrets sagsomkostninger i forbindelse med sagens videreførelse.

Herudover betaler staten landsstyrets omkostninger i den sag mod staten, som

hæves med aftalen - herunder ca. 15 mio. kr. i retsudgifter.

En aftale søges indgået med

Finansieringsfonden af 1992 om videreførelse af dennes sag samt

transport til staten af eventuelle beløb herfra.

Der er ingen øgede udgifter eller tab som

følge af aftalen ved overdragelsen af Finansieringsfonden og

Færøernes Realkreditinstitut. Derimod kan omkostningerne ved

overdragelse af Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut

opgøres til 64 mio. kr. i nutidsværdi, jf. besvarelsen af

spørgsmål 3.

Gældsnedskrivning på 900 mio. kr.

Nedskrivningen af Færøernes Landsstyres

gæld med 900 mio. kr. vil blive udgiftsført i 1998 og kan derfor

vurderes at udgøre et tilsvarende kapitaltab for staten.

Rente- og afdragsfrit lån

Afviklingen af det rente- og afdragsfrie lån

på 500 mio. kr. aftales i takt med eventuelle indtægter fra

fremtidig råstofudvinding. Lånet afskrives fuldstændigt

efter 20 år, såfremt der ikke på det tidspunkt er startet

udvinding af råstoffer. I sagens natur vides det således ikke,

hvornår Færøernes landsstyre vil påbegynde

forrentning og afdrag, eller om beløbet helt må afskrives.

Som anført i aktstykket indebærer

vilkårene på lånet et løbende rentetab for staten

på 25 mio. kr. om året ved en rentesats på 5 pct. Indtil

landsstyret påbegynder en forrentning af lånet svarende til

statens lånerente, vil der være et tab for staten. En

opgørelse af den kapitaliserede værdi heraf kræver en

antagelse om, på hvilket tidspunkt det vil gøre sig

gældende. Under en vilkårlig forudsætning om, at

lånet indfries fuldt ud om 10 år, kan det kapitaliserede tab ved

det årlige rentetab opgøres til 193 mio. kr. med en

diskonteringsrente på 5 pct. Forløber der derimod 15 år,

er det kapitaliserede tab 259,5 mio. kr.

20-årigt annuitetslån

Gælden har hidtil været forrentet med

gennemsnitligt 6,5 %. Folketinget vedtog den 27. januar 1998 at opfordre

regeringen til i samarbejde med landsstyret at genforhandle den samlede

gældsafvikling, så den sker i et rimeligt forhold til den

færøske økonomis bærekraft. I forlængelse

heraf er renten blevet nedsat til 5% og afvikles over 20 år som en

annuitetslån. Ved finansieringen med dagens renteniveau svarer det

til, at Færøerne har fået en samlet rentelettelse på

ca. 150 mio. kr. i perioden indtil de nuværende låns udløb

i år 2003.

Da staten ikke selv udsteder 20-årige

annuitetslån, er det ikke muligt at foretage en præcis vurdering

af kapitalværdien af det 20-årige annuitetslån. Renten

på lånet er aftalt til 5 pct., hvilket er lidt under renten

på statsobligationer med lang løbetid, men over renten på

statsobligationer med kortere løbetid. Den effektive rente, statens

toneangivende 10-årige stående obligationer, har i de senere dage

svinget omkring 5 pct.

Ud fra rentestrukturen på de udstående

statsobligationer kan lånet skønnes at have en kapitaliseret

værdi, som er godt 2 pct. under lånets nominelle hovedstol

svarende til ca. 90 mio. kr. Det vil svare til en beregningsmæssig

rentesats på 51/4 pct. på et sådant lån.

I praksis vil finansieringen af lånet indgå

sammen med statens øvrige lånebehov og hermed med en

rentebelastning som på den øvrige statsgæld. Herved

påtager staten sig i princippet en vis renterisiko ved den

løbende refinansiering af lånet, idet statens lånerente

kan ændre sig, inden annuitetslånet er fuldt afviklet.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes redegøre for, nøjagtig hvor

stor en værdi aftalen om banksagen har, hvordan denne værdi er

opgjort, samt hvem der har foretaget denne opgørelse. Ministeren bedes

tillige oversende den tilgrundliggende udregning til udvalget.

Svar:

I forbindelse med regeringens aftale med

Færøernes landsstyre af 10. juni 1998 var der enighed om, at

landsstyrets statsgæld og gældsafviklingen skulle stå i et

rimeligt forhold til den færøske økonomis

bæredygtighed.

Samtidig blev der med aftalen ydet landsstyret en

kompensation i banksagen.

Der har mellem landsstyret og regeringen været

enighed om, at der ikke i aftalen foretages en fordeling af, hvor stor en del

af gældsnedskrivningen der udgør kompensation i banksagen, og

hvor stor en del af nedskrivningen der er begrundet i hensynet til den

færøske økonomis bæredygtighed.

Det er derfor ikke muligt at oplyse, hvor stor en del af

den i aftalen angivne gældsnedskrivning der kan henføres til

banksagen

Spørgsmål 12:

Ministeren bedes oplyse, hvilke særlige fordele for

færinger i forhold til den danske lovgivning der findes, og om, hvilke

der efter aftalen skal opretholdes, herunder ordningen om lavere

registreringsafgift, samt ordningen om, at færinger ikke skal opfylde

de samme krav til medlemskab af en dansk A-kasse, som danskere skal.

Svar:

Statsministeriet har oplyst følgende:

Aftalen af 10. juni 1998 mellem regeringen og

Færøernes landsstyre medfører ikke ændringer i

eksisterende rigslovgivning bortset fra ophævelse af lov om

Færøernes Realkreditinstitut i forbindelse med vedtagelse af

lagtingslov på området og fremsættelse af

bloktilskudsloven. Aftalen ændrer derfor ikke færingers

retsstilling i forhold til gældende regler.

Lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes

hjemmestyre fastslår i § 10, stk. 1, 2. pkt.: »Som færing anses

den, der har dansk statsborgerret og er hjemmehørende på

Færøerne.«

Danske statsborgere bosiddende på

Færøerne (færinger) er omfattet af det lovkompleks

(såvel dansk lovgivning ikraftsat på Færøerne som

lagtingslovgivning), der er gældende på Færøerne.

Dansk lovgivning ikraftsat på Færøerne indeholder generelt

ingen særlige begunstigelser for den færøske

befolkning.

Der kan være etableret visse lempeligere ordninger i

forbindelse med flytninger mellem de to rigsdele. Såvel dansk som

færøsk lovgivning indeholder således hjemmel til

fritagelse for betaling af registreringsafgift for

motorkøretøjer ved flytning henholdsvis fra

Færøerne til Danmark og fra Danmark til

Færøerne.

Regeringen og Færøernes landsstyre har den

23. juli 1993 indgået aftale om koordination af

arbejdsløshedsforsikring. Efter aftalen, der er indgået for at

undgå dobbeltforsikringssituationer for lønmodtagere, og som

bygger på princippet om ligestillede forsikringsordninger, kan

rettigheder opnået i forsikringssystemet i den ene del af riget direkte

overføres til forsikringssystemet i den anden del af riget for

dér at opfylde de aktuelle krav.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes oversende alle relevante underbilag og

underaftaler til selve aftalen med Færøerne.

Svar:

Ud over aftalen med tilhørende bilag A eksisterer

der ingen underbilag eller underaftaler til aftalen.

Lignende dokumenter