Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 271 om aftale mellem den danske regering og Færøernes Landsstyre om gældsafvikling tilbage fra Finansudvalget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det
Politisk-Økonomiske Udvalg den 24. juni 1998
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om opfordring
til at trække aktstykke nr. 271 om aftale mellem den danske regering og
Færøernes Landsstyre om gældsafvikling tilbage fra
Finansudvalget
[af Kim Behnke (FP) m.fl.]
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i et
møde og har herunder stillet spørgsmål til
finansministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til
finansministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) forslaget til folketingsbeslutning til
forkastelse.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) vil stemme hverken for eller imod
forslaget til folketingsbeslutning ved 2. behandling.
Et andet mindretal (Dansk Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til
folketingsbeslutning til vedtagelse uændret.
Lissa Mathiasen (S) Per Kaalund (S) Jens Peter
Vernersen (S) Jacob Buksti (S)
Ole Løvig Simonsen (S) Jes Lunde (SF) Mimi
Jakobsen (CD) Morten Helveg Petersen (RV)
Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) Anders Fogh
Læs alt
Rasmussen (V) Pia Larsen (V)
Ulla Tørnæs (V) Pia Christmas-Møller
(KF) fmd. Helge Adam Møller (KF)
Peter Skaarup (DF) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.
Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til
finansministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes oversende en specificeret
opgørelse over de økonomiske konsekvenser i aktstykket,
herunder den kapitaliserede værdi af omlægningen af den
færøske gæld til staten.
Svar:
I aftalen mellem regeringen og Færøernes
landsstyre er det fastlagt at nedskrive Færøernes landstyres
gæld til staten med 900 mio. kr. Endvidere er det aftalt at konvertere
500 mio. kr. af restgælden til et rente- og afdragsfrit lån, der
afskrives efter 20 år, såfremt der ikke er startet udvinding af
råstoffer. Endelig er det vedrørende den resterende
restgæld på 4.023,6 mio. kr. aftalt, at denne afdrages som et
20-årigt annuitetslån med en årlig rente på 5
pct.
Umiddelbart forud for aftalens indgåelse udgjorde
landsstyrets samlede gæld til staten 5.423,6 mio. kr. Af de
udestående lån vedrører 5323,6 mio. kr. genudlån af
statslån, mens 100 mio. kr. vedrører et almindeligt
statslån.
Statslånene er ydet som 6-årige stående
lån. Renten på lånene er blevet fastsat som et gennemsnit
af den effektive rente af tilsvarende statsobligationer noteret på
Københavns Fondsbørs 20 børsdage forud for det enkelte
låns udbetaling. Renten varierer således mellem lånene,
hvor de højest forrentede har en rente på over 8 pct., mens de
lavest forrentede bærer en rente på godt 5 pct. Den
gennemsnitlige rente på lånene udgør godt 6,5 pct.
Lånene skulle i henhold til tidligere indgåede aftaler være
afviklet gradvist frem til 2003.
Dog blev det ved fælleserklæringen fra
november 1995 mellem regeringen og Færøernes landsstyre aftalt,
at drøftelser om tilbagebetaling af statslånene skulle
påbegyndes i 1997.
Herudover har Folketinget opfordret regeringen til at
genforhandle den samlede gældsafvikling, så den sker i et
rimeligt forhold til færøsk økonomis bærekraft.
En normal markedsbaseret opgørelse af den
kapitaliserede værdi af omlægningen af gælden er ikke
umiddelbart mulig. Det må i den forbindelse anføres, at
Færøernes gæld til staten ikke - som det er f.eks.
tilfældet for almindelige statsobligationer - er genstand for en
løbende markedsmæssig kursfastsættelse.
Aftalens virkning i forhold til retssagen mod Den Danske
Bank, hvor landsstyret viderefører sin del af sagen, er ikke medtaget
i ovenstående. Det beløb, som landsstyret ved dom eller
forligsmæssigt måtte opnå fra Den Danske Bank, vil
ifølge aftalen tilgå staten. Staten påtager sig
landsstyrets sagsomkostninger i forbindelse med sagens videreførelse.
Herudover betaler staten landsstyrets omkostninger i den sag mod staten, som
hæves med aftalen - herunder ca. 15 mio. kr. i retsudgifter.
En aftale søges indgået med
Finansieringsfonden af 1992 om videreførelse af dennes sag samt
transport til staten af eventuelle beløb herfra.
Der er ingen øgede udgifter eller tab som
følge af aftalen ved overdragelsen af Finansieringsfonden og
Færøernes Realkreditinstitut. Derimod kan omkostningerne ved
overdragelse af Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut
opgøres til 64 mio. kr. i nutidsværdi, jf. besvarelsen af
spørgsmål 3.
Gældsnedskrivning på 900 mio. kr.
Nedskrivningen af Færøernes Landsstyres
gæld med 900 mio. kr. vil blive udgiftsført i 1998 og kan derfor
vurderes at udgøre et tilsvarende kapitaltab for staten.
Rente- og afdragsfrit lån
Afviklingen af det rente- og afdragsfrie lån
på 500 mio. kr. aftales i takt med eventuelle indtægter fra
fremtidig råstofudvinding. Lånet afskrives fuldstændigt
efter 20 år, såfremt der ikke på det tidspunkt er startet
udvinding af råstoffer. I sagens natur vides det således ikke,
hvornår Færøernes landsstyre vil påbegynde
forrentning og afdrag, eller om beløbet helt må afskrives.
Som anført i aktstykket indebærer
vilkårene på lånet et løbende rentetab for staten
på 25 mio. kr. om året ved en rentesats på 5 pct. Indtil
landsstyret påbegynder en forrentning af lånet svarende til
statens lånerente, vil der være et tab for staten. En
opgørelse af den kapitaliserede værdi heraf kræver en
antagelse om, på hvilket tidspunkt det vil gøre sig
gældende. Under en vilkårlig forudsætning om, at
lånet indfries fuldt ud om 10 år, kan det kapitaliserede tab ved
det årlige rentetab opgøres til 193 mio. kr. med en
diskonteringsrente på 5 pct. Forløber der derimod 15 år,
er det kapitaliserede tab 259,5 mio. kr.
20-årigt annuitetslån
Gælden har hidtil været forrentet med
gennemsnitligt 6,5 %. Folketinget vedtog den 27. januar 1998 at opfordre
regeringen til i samarbejde med landsstyret at genforhandle den samlede
gældsafvikling, så den sker i et rimeligt forhold til den
færøske økonomis bærekraft. I forlængelse
heraf er renten blevet nedsat til 5% og afvikles over 20 år som en
annuitetslån. Ved finansieringen med dagens renteniveau svarer det
til, at Færøerne har fået en samlet rentelettelse på
ca. 150 mio. kr. i perioden indtil de nuværende låns udløb
i år 2003.
Da staten ikke selv udsteder 20-årige
annuitetslån, er det ikke muligt at foretage en præcis vurdering
af kapitalværdien af det 20-årige annuitetslån. Renten
på lånet er aftalt til 5 pct., hvilket er lidt under renten
på statsobligationer med lang løbetid, men over renten på
statsobligationer med kortere løbetid. Den effektive rente, statens
toneangivende 10-årige stående obligationer, har i de senere dage
svinget omkring 5 pct.
Ud fra rentestrukturen på de udstående
statsobligationer kan lånet skønnes at have en kapitaliseret
værdi, som er godt 2 pct. under lånets nominelle hovedstol
svarende til ca. 90 mio. kr. Det vil svare til en beregningsmæssig
rentesats på 51/4 pct. på et sådant lån.
I praksis vil finansieringen af lånet indgå
sammen med statens øvrige lånebehov og hermed med en
rentebelastning som på den øvrige statsgæld. Herved
påtager staten sig i princippet en vis renterisiko ved den
løbende refinansiering af lånet, idet statens lånerente
kan ændre sig, inden annuitetslånet er fuldt afviklet.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes redegøre for, nøjagtig hvor
stor en værdi aftalen om banksagen har, hvordan denne værdi er
opgjort, samt hvem der har foretaget denne opgørelse. Ministeren bedes
tillige oversende den tilgrundliggende udregning til udvalget.
Svar:
I forbindelse med regeringens aftale med
Færøernes landsstyre af 10. juni 1998 var der enighed om, at
landsstyrets statsgæld og gældsafviklingen skulle stå i et
rimeligt forhold til den færøske økonomis
bæredygtighed.
Samtidig blev der med aftalen ydet landsstyret en
kompensation i banksagen.
Der har mellem landsstyret og regeringen været
enighed om, at der ikke i aftalen foretages en fordeling af, hvor stor en del
af gældsnedskrivningen der udgør kompensation i banksagen, og
hvor stor en del af nedskrivningen der er begrundet i hensynet til den
færøske økonomis bæredygtighed.
Det er derfor ikke muligt at oplyse, hvor stor en del af
den i aftalen angivne gældsnedskrivning der kan henføres til
banksagen
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes oplyse, hvilke særlige fordele for
færinger i forhold til den danske lovgivning der findes, og om, hvilke
der efter aftalen skal opretholdes, herunder ordningen om lavere
registreringsafgift, samt ordningen om, at færinger ikke skal opfylde
de samme krav til medlemskab af en dansk A-kasse, som danskere skal.
Svar:
Statsministeriet har oplyst følgende:
Aftalen af 10. juni 1998 mellem regeringen og
Færøernes landsstyre medfører ikke ændringer i
eksisterende rigslovgivning bortset fra ophævelse af lov om
Færøernes Realkreditinstitut i forbindelse med vedtagelse af
lagtingslov på området og fremsættelse af
bloktilskudsloven. Aftalen ændrer derfor ikke færingers
retsstilling i forhold til gældende regler.
Lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes
hjemmestyre fastslår i § 10, stk. 1, 2. pkt.: »Som færing anses
den, der har dansk statsborgerret og er hjemmehørende på
Færøerne.«
Danske statsborgere bosiddende på
Færøerne (færinger) er omfattet af det lovkompleks
(såvel dansk lovgivning ikraftsat på Færøerne som
lagtingslovgivning), der er gældende på Færøerne.
Dansk lovgivning ikraftsat på Færøerne indeholder generelt
ingen særlige begunstigelser for den færøske
befolkning.
Der kan være etableret visse lempeligere ordninger i
forbindelse med flytninger mellem de to rigsdele. Såvel dansk som
færøsk lovgivning indeholder således hjemmel til
fritagelse for betaling af registreringsafgift for
motorkøretøjer ved flytning henholdsvis fra
Færøerne til Danmark og fra Danmark til
Færøerne.
Regeringen og Færøernes landsstyre har den
23. juli 1993 indgået aftale om koordination af
arbejdsløshedsforsikring. Efter aftalen, der er indgået for at
undgå dobbeltforsikringssituationer for lønmodtagere, og som
bygger på princippet om ligestillede forsikringsordninger, kan
rettigheder opnået i forsikringssystemet i den ene del af riget direkte
overføres til forsikringssystemet i den anden del af riget for
dér at opfylde de aktuelle krav.
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes oversende alle relevante underbilag og
underaftaler til selve aftalen med Færøerne.
Svar:
Ud over aftalen med tilhørende bilag A eksisterer
der ingen underbilag eller underaftaler til aftalen.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 190 om indgåelse af forlig med Den Danske Bank i den færøske banksag tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 31. marts 2000
- 1997 BSF 52 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 271 OM AFTALE MELLEM DEN DANSKE REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE OM GÆLDSAFVIKLING TILBAGE FRA FINANSUDVALGET Retsinformation · 19. juni 1998
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 190 om indgåelse af forlig med Den Danske Bank i den færøske banksag tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 11. april 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 111 om støtte til Irak tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 20. maj 2003
- 1992 BSF 10 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 22 OM YDELSE AF EN STATSGARANTI PÅ 500 MIO. KR. TIL FÆRØERNE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET Retsinformation · 5. maj 1993
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 53 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage Retsinformation · 19. december 2007