Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af aftale om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side

1999/1 BTB 19Betænkning over beslutningsforslagFolketinget27. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Europaudvalget den

17. marts 2000

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

tiltrædelse af aftale om økonomisk partnerskab og politisk

samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og

dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater

på den anden side

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4

møder og har herunder stillet spørgsmål til

udenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt og i

samråd.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Amnesty International,

Centro De Derechos Humanos,

Cifca (Copenhagen Initiative for Central America),

International Forum og

Rmalc (The Mexican Action Network on Free Trade)

Udenrigsministeren har over for Folketingets Europaudvalg

tilkendegivet, at Europaudvalget med jævne mellemrum vil modtage en

redegørelse for udviklingen i menneskerettighedssituationen i Mexico.

Endvidere har ministeren tilkendegivet over for udvalget, at regeringen vil

arbejde for, at der i EU udarbejdes årlige rapporter vedrørende

menneskerettighedssituationen i Mexico.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Dansk

Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Frihed 2000 s

medlemmer af udvalget) forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse

uændret ved 2. (sidste) behandling.

Læs alt

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget) ønsker endvidere at udtale

følgende:

Socialistisk Folkeparti støtter aftalen om

økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det

Europæiske Fællesskab og De Forenede Mexicanske Stater.

Socialistisk Folkeparti ønsker i lyset af de mange

rapporter om hyppige og omfattende krænkelser af menneskerettighederne

i Mexico at gøre opmærksom på, at det lægger stor

vægt på aftalens artikel 1 og 39 vedrørende de

demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder, der er

knæsat i verdenserklæringen om menneskerettighederne, og som

danner grundlaget for parternes internationale politik.

Socialistisk Folkeparti noterer sig endvidere, at det i

aftalens artikel 39 nævnes, at parterne kan iværksætte

fællesprojekter med sigte på at styrke samarbejdet mellem deres

respektive valginstanser samt andre instanser, der fører tilsyn med

overvågningen af menneskerettighederne og tilskynder til overholdelsen

heraf.

Socialistisk Folkeparti skal på den baggrund

opfordre regeringen til at arbejde for, at EU inden for aftalens rammer

tilstræber etablering af egentlige mekanismer til overvågning,

rapportering og forbedring af menneskerettighedssituationen ved hjælp

af

årlige rapporter om menneskerettigheder mellem

parterne, hvilket også omfatter mekanismer til at konsultere lokale NGO

er om spørgsmålet,

årlige møder i Det Fælles

Råd, som nedsættes ifølge aftalens artikel 45, med det

formål at drøfte menneskerettighedssituationen og muligheder for

forbedring af denne og

udpegning af en person i Europa-Kommissionens

delegation i Mexico, hvis funktion udelukkende er at overvåge

menneskerettighedssituationen, bl.a. i samarbejde med lokale NGO

er.

Denne opfordring er i overensstemmelse med en tilsvarende

opfordring fra den tyske Forbundsdag til den tyske regering til at arbejde

for regelmæssige konsultationer vedrørende menneskerettigheder,

udfærdigelse af regelmæssige rapporter, samt at

menneskerettighedssituationen vurderes under inddragelse af de mexicanske NGO

er. Udenrigsministeren har til udvalget oplyst, at regeringen sammen med den

tyske og andre regeringer vil arbejde for, at

menneskerettighedsspørgsmålet bliver taget op under den i

medfør af aftalen forudsatte politiske dialog.

Socialistisk Folkeparti noterer sig udenrigsministerens

tilsagn om, at man fra dansk side vil arbejde for, at situationen for den

oprindelige befolkning i Chiapas vil være et tilbagevendende emne i

dialogen med Mexico. Socialistisk Folkeparti ser endvidere gerne, at EU

fortsat arbejder for, at arbejdstagerrettigheder bliver inddraget i parternes

drøftelser.

Socialistisk Folkeparti noterer sig, at såfremt den

ene part misligholder de to principper i samarbejdsaftalens artikel 1, nemlig

overholdelsen af de demokratiske principper og de grundlæggende

menneskerettigheder, så vil den anden part i medfør af

suspensionsklausulen, der er indeholdt i artikel 58, kunne træffe

passende foranstaltninger.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til forkastelse, men ønsker at

stille det under nummer 1 nævnte ændringsforslag. Mindretallet

ønsker endvidere at udtale følgende:

Der er gode og dårlige tidspunkter at indgå

omfattende samarbejdsaftaler mellem EU og andre lande på. I Mexicos

tilfælde er tidspunktet usædvanlig dårligt valgt. Siden

1994 er menneskerettighedssituationen blevet betragteligt forværret

på en lang række punkter; antallet af politiske fanger er steget

voldsomt, delstaten Chiapas er militariseret og er scene for en lang

række politiske mord begået af mennesker med nære

forbindelser til regeringspartiet eller militæret, faglige rettigheder

trædes under fode, tortur er blevet mere udbredt osv.

Oven i købet blev aftalen indgået få

dage før den værste massakre i Mexico i mange år,

Acteal-massakren.

Den mexicanske regering har af gode grunde længe

været nervøs for, at denne situation skulle få indflydelse

på den foreliggende aftale. Lettelsen var derfor ikke svær at

spore, da det blev klart, at aftalens ord om demokrati og menneskerettigheder

ikke ville få nogen konkret betydning. Som artiklen om demokrati og

menneskerettigheder fremtræder i aftalen i dag, har den mest karakter

af en bekvem håndvask, der kan anvendes, såfremt overgrebene i

Mexico tager til.

Derfor har især menneskerettighedsorganisationer i

Europa og i Mexico gjort en stor indsats for at fremme forslag, der kan sikre

en effektiv monitorering af menneskerettighedssituationen i Mexico. Forslag,

som Enhedslisten støtter. Indsatsen fra

menneskerettighedsorganisationerne har været vigtig i betragtning af,

hvor svagt aftalens bestemmelser om demokrati og menneskerettigheder er

formuleret. I den forbindelse skal det også nævnes, at

spørgsmålet om arbejdstagerrettigheder slet ikke er kommet ind i

aftalen. Dette forhold kan der forhåbentlig rettes op på i den

kommende tid.

Enhedslisten vil gerne fremhæve, at aftalen med

Mexico har adskilt sig fra f.eks. tilnærmelsen mellem EU og Tyrkiet

derved, at Kommissionen og Ministerrådet knap nok har berørt,

hvilke overgreb på menneskerettighederne i Mexico der bør give

anledning til bekymring og reaktion fra EU s side. Allerede i den periode,

aftalen har været under behandling, har en række episoder vist,

hvor svære kår menneskerettighederne har i Mexico.

Masseanholdelserne af studerende på det nationale universitet i Mexico

By, UNAM, er et eksempel. Et andet er den fortsatte undertrykkelse af den

primært indianske befolkning i delstaten Chiapas (og andre steder).

Dansk støtte eller EU-støtte til den aftale, som blev

indgået mellem den primært indianske oprørsgruppe (EZLN)

og den mexicanske regering i marts 1998, ville i denne forbindelse have

været værdifuld og i øvrigt ligge fint i forlængelse

af Danmarks prioritering i andre sammenhænge af oprindelige folks

rettigheder.

Derfor efterlyser Enhedslisten en snarlig overvejelse fra

Ministerrådets side om reaktioner på menneskerettighedsovergreb,

og hvordan de imødegås. Der henvises i denne forbindelse til

aftalens artikel 58.

Det har også haft betydning for Enhedslistens

overvejelser, at aftalen peger frem mod indgåelse af aftaler om

økonomisk samarbejde, som vil fremme liberaliseringer på

områder som investeringer og tjenesteydelser samt kontant

håndhævelse af teknologimonopol, dvs. intellektuel

ejendomsret.

Kigger man på den aftale, som blev forhandlet

færdig mellem Kommissionen og den mexicanske regering i november 1999,

så må man konkludere, at EU har skærpet sine mål med

de bilaterale økonomiske aftaler. Næppe nogen eksisterende

bilateral aftale fremmer så tydeligt en nyliberal økonomisk

dagsorden som den foreliggende.

Hvis globalaftalen på denne baggrund alene skulle

vurderes på, om private selskaber i EU kan drage nytte af aftalen,

så kan man kun stemme for. Aftalen er, hvad handel, investeringer,

intellektuel ejendomsret og tjenesteydelser angår, bestemt i EU s

erhvervslivs interesse. Sådan vurderer Enhedslisten imidlertid ikke

denne type aftaler. Enhedslisten inddrager også den virkning, som

aftaler af denne type har på - i dette tilfælde - Mexico. I

Mexico vil en del af det private erhversliv givetvis nyde godt af aftalen,

men for fattige mexicanere ser billedet anderledes ud. Enhedslisten

støtter den vurdering, som er tilsendt udvalget af RMALC (B19, bilag

12). Ifølge denne analyse vil aftaler som den foreliggende kunne have

stor skadelig virkning for udsatte grupper i det mexicanske samfund.

Enhedslisten kan således ikke støtte

forslaget, men støtter indsatsen for øget opmærksomhed

på menneskerettighedssituationen, med hvad dette indebærer af

mulige politiske skridt over for Mexico. Enhedslisten stiller derfor

ændringsforslag til forslagsteksten for at fremme dette mål.

Ændringsforslag

Til teksten

Af et mindretal (EL):

1) Ordene »Folketinget meddeler« udgår, og i stedet

indsættes: »Idet Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for,

at EU inden for aftalens rammer tilstræber etablering af egentlige

mekanismer til overvågning, rapportering og forbedring af

menneskerettighedssituationen ved hjælp af

årlige rapporter om menneskerettigheder mellem

parterne, hvilket også omfatter mekanismer til at konsultere lokale NGO

er om spørgsmålet,

årlige møder i Det Fælles

Råd, som nedsættes ifølge aftalens artikel 45, med det

formål at drøfte menneskerettighedssituationen og muligheder for

forbedringer af denne og

udpegning af en person i Europa-Kommissionens

delegation i Mexico, hvis funktion udelukkende er at overvåge

menneskerettighedssituationen, bl.a. i samarbejde med lokale NGO

er,

meddeler Folketinget«

Carsten Koch (S)

Klaus Hækkerup (S) Per Kaalund (S)

Claus Larsen-Jensen (S)

fmd.

Jens Peter Vernersen (S) Anne Baastrup (SF)

Mimi Jakobsen (CD) Elisabeth Arnold (RV) nfmd.

Keld Albrechtsen (EL) Charlotte Antonsen (V)

Eva Kjer Hansen (V) Svend Erik Hovmand (V)

Jens Kirk (V) Pia Christmas-Møller (KF)

Henning Grove (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Kirsten Jacobsen (FRI)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter