Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om landplacerede vindmøller

1999/1 BSF 96Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. februar 2000 af Søren Kolstrup&

nbsp;(EL) og Jette Gottlieb (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om landplacerede vindmøller

Folketinget opfordrer regeringen til at foretage

følgende ændringer i regelsættet vedrørende

landplacerede vindmøller:

1) Der fastsættes en maksimal højde og

produktionsstørrelse for landplacerede vindmøller svarende til

en 750 kW-vindmølle, dog med mulighed for dispensation, såfremt

der er lokal opbakning hertil.

2) Der indføres mulighed for, at kommuner kan ekspropriere

arealer udpeget til vindmølleplacering, såfremt kommuner eller

vindmøllelav ønsker at etablere vindmøller på

arealet.

3) Der indføres mulighed for, at kommuner kan ekspropriere

eksisterende ældre og ineffektive møller med henblik på at

erstatte dem med nye moderne møller.

4) Hvis en vindmølle opstilles på en ejendom, som ejes og

bebos af vindmøllens ejer, og møllen har en produktion på

mere end 100.000 kWh årligt, skal halvdelen af vindmøllens

produktion udbydes som andele til lokalbefolkningen.

Bemærkninger til forslaget

Den danske vindmølleudbygning er

historisk forankret i et folkeligt engagement båret frem af danske

energibevægelser. Da vindmølleudbygningen tog fart i

første halvdel af 1990'erne, stod der fællesejede

vindmøllelav bag de fleste vindmølleprojekter.

Efterhånden som investeringer i vindmøller blev en god

forretning, tog banker og andre investorer over, hvorved langt hovedparten af

Læs alt

vindmølleprojekterne de seneste 5 år er gennemført som

enkeltmandsejede vindmøller i takt med, at møllerne er blevet

stadig større.

Dette har betydet en voksende konflikt mellem disse ejere

og lokalbefolkningen, især hvor investorerne ikke bor samme sted, som

vindmøllerne er blevet placeret. De færreste bryder sig om at se

andre menneskers rene investeringsprojekter smækket op i deres

baghave.

Udviklingen af antallet af enkeltmandsejede

vindmøller i forhold til fællesejede vindmøller samt den

gennemsnitligt installerede effekt har ifølge

Vindmølleindustriens statistik været således

(www.windpower.dk):

År

Enkeltmandsejede

Fællesejede

Genemsnitlig effekt (kW) for nye møller

1992

39

119

215

1993

35

68

248

1994

31

57

365

1995

90

17

493

1996

368

17

532

1997

439

33

562

1998

370

50

689

Denne udvikling har medført, at den

oprindelige folkelige opbakning til vindmøller er vendt til en

øget folkelig mobilisering imod vindmølleprojekter, hvilket

igen har medført en meget restriktiv lokal planlægning for nye

vindmølleplaceringer.

Med beslutningsforslaget ønskes gennemført

en række tiltag, som kan vende denne udvikling tilbage mod en mere

folkelig forankret udbygning af vindkraften.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Forslaget skal ses i lyset af, at vindmøller

størrelsesmæssigt er i voldsom vækst i disse år.

Generationen af 2 MW-møller nærmer sig med hastige skridt, og

der er her tale om møller på 3-4 gange Rundetårns

højde.

Med forslaget fastsættes en maksimal

størrelse for landplacerede vindmøller svarende til

produktionen fra en 750 kW-vindmølle, dvs. af størrelsesordenen

1,5 GWh årligt, samt en maksimal højde svarende til en

tårnhøjde på 50-60 meter. Ved at kombinere kravet om en

maksimal højde med en maksimal produktionsstørrelse

undgås uhensigtsmæssigheder i form af spekulation i høje

møller med lille rotor eller lave møller med stor rotor.

Der indføres en dispensationsmulighed, hvorefter

der kan tillades større møller, såfremt der er lokal

opbakning hertil. I praksis bør dette være udtrykt i, at der

står et lokalt forankret vindmøllelav bag projektet, og at der

gennemføres en høring i en omkreds på f.eks. 2,5 km

omkring møllerne alternativt en afstand relateret til møllens

højde. Det vil herefter være de lokale myndigheder (kommune og

amt), som på baggrund af en samlet vurdering af projektet og eventuelle

klager tager stilling til dispensationsmuligheden.

En sådan dispensationsordning vil betyde, at

udbygning med store møller kan fortsætte på land, men i

praksis alene, hvor den lokale befolkning bakker op.

Ad 2

I det omfang udpegede vindmølleplaceringer ikke

udnyttes af ejeren af det pågældende areal, skal det være

muligt for den lokale myndighed at ekspropriere arealet til brug for

kommunale eller fællesejede vindmølleprojekter.

Ifølge planloven kan kommuner i dag benytte

ekspropriation til at sikre byudvikling og til at virkeliggøre

lokalplaner, herunder også etablering af f.eks. elmaster på

landbrugsjord. Det er denne ekspropriationsret, som foreslås anvendt

eller udvidet til også at omfatte ekspropriation af

vindmøllearealer, der er udpeget hertil i lokalplanlægningen,

under henvisning til, at udbygning af vedvarende energi-anlæg

udgør et nødvendigt hensyn til almenvellet og opfyldelse af

nationale målsætninger for samfundsudviklingen.

Forslaget hænger sammen med ønsket om at

fremme fælles og/eller offentligt ejede vindmøller frem for

enkeltmandsejede møller, hvor tilfældet afgør, om en

jordejer besidder et stykke jord udpeget til vindmølleplacering. Det

skal således ikke være op til den konkrete jordejer at

træffe beslutning om, hvorvidt der skal etableres en vindmølle

på arealet.

I tilknytning til ekspropriationen bør ejeren

så vidt muligt alene have en erstatning, som svarer til områdets

normale jordværdi, så der undgås spekulation i udpegede

vindmøllearealer på land. Såfremt dette ikke kan

undgås via eksisterende ekspropriationsbestemmelser, bør der i

stedet gennemføres en beskatning svarende til merværdien af den

eksproprierede jord.

Ad 3

En metode til at sikre en fortsat udbygning af vindkraft

på landjorden er at udskifte ældre, ineffektive

vindmøller. Der kan være flere hindringer for, at dette sker i

praksis, herunder at der ikke kan opnås fuld enighed i den eksisterende

ejerkreds om at udskifte de gamle møller. Gennem en

ekspropriationsbestemmelse kan der skabes mulighed for, at kommunen i

sådanne tilfælde kan skære igennem af hensyn til behovet

for den pågældende plads til nye vindmøller, samtidig med

at de gamle ejere sikres en erstatning.

Ad 4

Udbygning af vindmøller er et samfundsanliggende,

som bl.a. indebærer, at det offentlige udpeger de jordarealer, hvor der

mest hensigtsmæssigt kan etableres vindmøller. I det omfang

ejeren af det pågældende areal ønsker at udnytte denne

mulighed for placering af en vindmølle, anses det for rimeligt, at de

lokale borgere, dvs. beboere i kommunen og i nabokommuner, jf. de

gængse regler for tegning af vindmølleanparter, får

tilbudt at deltage i projektet. Derfor foreslås, at når

møllens størrelse overstiger en planlagt årlig produktion

på f.eks. 100.000 kWh svarende til produktionen fra en ca. 50

kW-mølle skal en del af møllen udbydes som anparter. I

praksis bør mindst halvdelen af vindmølleproduktionen udbydes

som anparter til et selvstændigt vindmøllelav.

Dette forslag vil i kombination med forslaget under punkt

3 sikre, at den lokale befolkning får mulighed for at deltage i

vindmølleudbygningen, uanset om den konkrete jordbesidder selv

ønsker at bygge en vindmølle eller ej.

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om landplacerede

vindmøller.

(Beslutningsforslag nr. B 96).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter