Spring til indhold

Retsinformation

1995 BSF 93 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF VINDMØLLEUDBYGNINGEN I DANMARK

1995/1 BSF 93Beslutningsforslag som fremsatFolketinget8. februar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til i folketingsåret 1995-96 at

fremsætte lovforslag om sikring af vindmølleudbygningen i Danmark.

Hovedformålet skal være at fremme omlægningen til en bæredygtig

energiforsyning gennem øget opstilling af vindmøller ud fra følgende

retningslinjer:

1. Målet for den samlede vindmølleudbygning i år 2005 fastsættes til 1.500

MW på land og 500 MW på havet. Det svarer til en gennemsnitlig udbygning på

100 MW på land og 50 MW på havet hvert år de næste 10 år.

2. Elværkerne forpligtes til at udbygge med store vindmøller, havplacerede

møller samt til at »fylde op«, i det omfang målet for den samlede

vindmølleudbygning ikke opfyldes af andre. Der udarbejdes en forpligtende

udbygningsplan for havmøller på 500 MW, som skal være gennemført i år 2005.

Elværkerne skal udbyde opførelsen af havmøller i licitation med henblik på at

sikre den bedste kvalitet og billigste pris.

3. Med udgangspunkt i vindressourcerne, den eksisterende møllebestand og

de kommunale og amtskommunale vindmølleplaner fordeles kvoten for

vindmølleudbygningen på land på de enkelte amtskommuner. Amtskommunerne

fordeler herefter i overensstemmelse med ovennævnte principper og i

samarbejde med kommunerne kvoten for vindmølleudbygning på de enkelte

kommuner.

4. Kommunerne pålægges at udlægge egnede arealer til vindmølleudbygningen

svarende til den tildelte kvote.

5. Såfremt en kommune ikke udlægger arealer svarende til hele den tildelte

kvote, skal kommunen overføre den manglende kvote til opstilling af møller på

havet. Kommunen skal betale meromkostningerne ved opstilling på havet.

6. Udbygningen af vindmøller på land skal ske ved enkeltstående møller, i

klynger og i vindmølleparker, så der opnås størst mulig energiproduktion pr.

investeret krone.

7. Der tages initiativer til at fremme opstilling af vindmøller i

tilknytning til tekniske anlæg som større veje, højspændingstraceer,

Læs alt

transportkorridorer, trafikhavne m.v.

8. Der stilles krav om, at flertallet af andelshaverne skal være

bosiddende i lokalområdet, så det lokale engagement i den private

vindmølleudbygning opretholdes.

9. Vindmøller skal kunne ejes af private, en eller flere privatejede

virksomheder, institutioner, kommuner eller lokale elforsyningsselskaber.

Vindmøller skal endvidere kunne ejes af flere af disse parter i fællesskab.

10. En gennemsnitlig husstands forbrug af el og anden energi til

opvarmning, husholdning og transport uanset den aktuelle energiform lægges

til grund for det maksimale antal andele, der må ejes i en vindmølle.

Skattereglerne ændres tilsvarende.

11. Der afsættes en særlig pulje til udskiftning af gamle møller til nye

mere ydedygtige og støjsvage møller. Ved udskiftning af ældre møller skal det

sikres, at mølleejeren kan få samme antal andele i en ny mølle.

12. Der etableres en prisgaranti for private mølleejere, som sikrer en

minimumsafregning på 60 øre/kWh inkl. statstilskud.

13. Der tages initiativer til at hindre spekulation i de bedste

vindmølleplaceringer. Det kan f.eks. ske gennem ekspropriation, særbeskatning

af særlig store fortjenester ved salg og udlejning af møllegrunde eller

gennem fastsættelse af overgrænsen for statstilskuddet for større enkeltejede

møller med meget stor produktion.

14. Der tages initiativer til at gøre det økonomisk attraktivt for de

lokale elselskaber at opstille vindmøller i samarbejde med private

mølleejere.

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

Ad 1

Danmark skal frem til år 2005 reducere CO2-udslippet med 20 pct. i forhold

til 1988-niveauet som forudsat i »Energi 2000«. Dette mål er der

lang vej til, reelt er der kun opnået en reduktion på 3-4 pct. Tidligere

beslutninger i Folketinget om vindmøller er enten ikke ført ud i livet, eller

det er ikke gået som planlagt.

Den aktuelle udbygningstakt for vindmøller er langtfra tilstrækkelig til,

at den forudsatte vindkraftudbygning i »Energi 2000« kan

realiseres. Der er i dag opført vindmøller med en installeret effekt på godt

550 MW. I »Energi 2000« forudsættes en udbygning på 1.500 MW

vindkraft i år 2005.

Den private vindmølleudbygning skal ifølge »Energi 2000« være

dobbelt så stor, som den har været de sidste par år. Elværkerne har ikke

levet op til aftalen om, at de skal installere en effekt på 200 MW. Den

samlede opstilling af vindmøller har i de seneste år kun været på 30-50 MW

pr. år, hvilket er uacceptabelt lavt. Samtidig betyder den negative udvikling

på hjemmemarkedet tab af danske arbejdspladser i vindmølleindustrien.

Det er nødvendigt, at der nu tages ekstraordinære initiativer for at nå en

vindmølleudbygning på 1.500 MW i år 2005. Vindkraften er i dag så udviklet,

at elektricitet produceret fra vindmøller placeret i de bedste vindområder i

mange tilfælde kan konkurrere med el produceret på kul. Vindkraft er samtidig

en af de billigste måder at reducere CO2-udledningen ved elproduktion på.

Ad 2

For at sikre størst mulig CO2-reduktion er der behov for en betydelig

udbygning af vindmøller på havet, hvor der er store perspektiver i de

uudnyttede vindressourcer. En udvikling af prisbillige og driftssikre

vindmøller på havet kunne give Danmark en forstærket førerstilling på

vindkraftområdet med hertil hørende gode eksportmuligheder. For at kunne

løfte denne opgave og skabe tilstrækkelig dynamik i udbygningen kræver det

imidlertid, at flere får mulighed for at deltage i udbygningen.

Elværkerne skal eje hovedparten af de kommende havplacerede møller.

Byggeriet af vindmøllerne skal udbydes i licitation, så alle kan byde på

byggeriet af havmøllerne. Formålet er at sikre, at der fortsat sker en

udvikling af vindmølleteknologien og en billiggørelse af el produceret af

havmøller. Der skal reserveres en andel af den samlede udbygning af havmøller

til vindmøllelav, kommuner, amter, virksomheder og lokale

elforsyningsselskaber, der kan eje andele efter de fastsatte

forbrugskriterier. Elektricitet fra havmøller bør afregnes med samme

elafregningstakst som for andre møller.

Ad 3

Kommunerne blev i starten af 1994 pålagt at fremlægge forslag til en

vindmølleplan inden 1. juli 1995 for at skaffe flere egnede arealer til

opstilling af vindmøller.

Af Miljø- og Energiministeriets statusopgørelse over kommunernes

vindmølleplaner af 20. december 1995 fremgår det, at 157 kommuner har

vedtagne vindmølleplaner eller har offentliggjort forslag hertil, at 52

kommuner har meddelt, at de ikke rummer planlægningsmæssigt forsvarlige

vindmølleområder, samt at 66 kommuner har meddelt, at planlægningsarbejdet er

forsinket.

Der er behov for, at den fremtidige vindmølleudbygning fordeles mere

ligeligt imellem amtskommunerne og kommunerne under hensyntagen til

vindressourcer, landskabsinteresser samt antallet af eksisterende vindmøller.

Hensigten er, at amtskommunerne med udgangspunkt i vindressourcerne, den

eksisterende møllebestand og de amtskommunale mølleplaner tildeles en kvote

for vindmølleudbygningen. Amtskommunerne tildeles kvoter for f.eks. 5 års

udbygning. De fordeler herefter i samarbejde med kommunerne denne kvote på

kommunerne efter samme objektive kriterier.

Ad 4

Kommunerne pålægges at udarbejde mølleplaner i overensstemmelse med

amtskommunernes planer.

Det er nødvendigt, at der foretages en opdatering af de potentielle

vindressourcer, så vindmølleplanlægningen kan foregå på et bedre grundlag.

Det skal gøres klart, at kystnærhedszonen ikke er en forbudszone for

vindmøller, men derimod et planlægningsområde, hvor der er gode

vindpotentialer for opstilling af vindmøller. Det gælder også i forbindelse

med udskiftning af eksisterende møller, hvor mange amtskommuner og kommuner

ønsker, at vindmøller i kystnærhedszonen skal nedtages.

Ad 5

Såfremt en kommune ikke er i stand til at leve op til den tildelte kvote

for vindmølleudbygning, skal kommunen overføre den manglende kvote til

opstilling af møller på havet. Kommunen skal i så fald betale

meromkostningerne pr. kW ved opstilling på havet.

Ad 6

Hvor der i henhold til vindmølleplanlægningen er plads til store møller,

skal det sikres, at der ikke opstilles andre møller, som kan hindre den

størst mulige energiproduktion pr. investeret krone. Mindre møller, herunder

husstandsmøller, må således ikke kunne forhindre opstilling af større og mere

samfundsøkonomiske vindmøller.

Ad 7

Vindmøller bør i langt højere grad opstilles i tilknytning til tekniske

anlæg som større veje, transportkorridorer, trafikhavne m.v. På grund af

trafikstøj og andre dominerende tekniske installationer kan det overvejes at

lempe afstandskravet for vindmøller i disse områder.

Ad 8

Det er vigtigt, at det lokale folkelige engagement bevares. Det skal

fortsat primært være den lokale befolkning, der kan eje vindmøllerne, det vil

sige, at mindst 51 pct. af andelene skal ejes af lokalbefolkningen.

Ad 9

Med henblik på at sikre en højere udbygningstakt er det nødvendigt, at

også andre kan få adgang til at købe vindmølleandele. Vindmøller skal kunne

ejes i fællesskab af private og f.eks. lokale elforsyningsselskaber.

Ad 10

Alle bør kunne eje andele svarende til en gennemsnitshusstands samlede

energiforbrug til opvarmning, husholdning og transport. Elvarmekunder og

andre forbrugere med et stort elforbrug skal ikke favoriseres i forhold til

andre private mølleejere. Desuden er det nødvendigt, at grænsen for

beskatning følger med op.

Ad 12

Afregningsprisen for el fra vindmøller svinger urimelig meget mellem

elselskaberne. Der skal derfor fastsættes en garanti på mindst 60 øre/kWh

svarende til gennemsnittet, som eventuelt kan sikres via udligning mellem

selskaberne.

Ad 13

Vindmøller skal opstilles under gode vindforhold. Det kan betyde, at ejere

af vindgode grunde eller en stor vindmølle opnår en stor fortjeneste. Denne

bør komme samfundet til gode gennem beskatning eller eventuelt ekspropriation

som ved opstilling af elmaster. Alternativt kan der sættes et maksimalt beløb

eller tid for statens eltilskud til de mest rentable enkeltmandsejede møller.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter