Betænkning over Forslag til lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
2. februar 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som
denne har besvaret skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og
skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en
mundtlig henvendelse fra De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og
Danske Familielandbrug.
Der er af skatteministeren stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens
medlem) lægger vedrørende lovforslagets
ikrafttrædelsesbestemmelse, hvorefter den hidtidige morarentesats
på 1,3 pct. pr. påbegyndt måned skal gælde indtil 1.
januar 2002, vægt på, at skatteministeren under 1. behandling af
lovforslaget tilkendegav, at der i lovforslaget ligger et klart tilsagn om,
at de nødvendige tekniske edb-tilretninger prioriteres meget
højt, og at denne del af lovforslaget vil blive sat i kraft så
hurtigt som muligt, jf. bemyndigelsen til skatteministeren herom i
lovforslaget.
Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk
Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s
medlemmer af udvalget) har følgende bemærkninger
Læs alt
vedrørende indførelsen af en variabel morarente på (med
det nuværende renteniveau) 1,0 pct. pr. påbegyndt måned:
Flertallet finder, at morarentesatsen er urimelig høj, og at
morarentesatsen kunne nedsættes yderligere, uden at det går ud
over tilskyndelsen til at betale rettidigt. Flertallet finder endvidere, at
rentesatsen står i misforhold til de nedsættelser af
procentgodtgørelsen, som blev vedtaget med L 123 i december 1999. Med
L 123 blev procentgodtgørelsen vedrørende personers
overskydende skat nedsat fra 3 pct. til 2 pct., og procentgodtgørelsen
for selskabers overskydende skat blev nedsat fra 6 til 4 pct. I
bemærkningerne til L 123 anføres den nedsatte
procentgodtgørelse at være en rimelig forrentning af
overskydende skat, når det generelle renteniveau i samfundet tages i
betragtning. Af skatteministerens besvarelse af et
udvalgsspørgsmål (L 19 bilag 10 (optrykt som bilag til
betænkningen)) om, hvad renten skulle være, såfremt de 12
pct.s effektiv rente skulle omregnes til en effektiv rente med
skattefradragsret, fremgår, at renten før skat varierer
afhængig af virksomhedens ejerforhold mellem 17,6 pct. og 32,7 pct.
Ændringerne i L 123 vedrørende procentgodtgørelsen har
virkning fra indkomståret 2000 og efterfølgende
indkomstår, mens nedsættelsen af morarenten først
får virkning fra 1. januar 2002.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Dansk Folkepartis, Det Radikale Venstres,
Enhedslistens og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis
medlem af udvalget) bemærker vedrørende ændringsforslag
nr. 8, at Dansk Folkeparti generelt er betænkelig ved modregning i
fordringer, som er overdraget. Det stillede ændringsforslag synes
begrundet med, at man vil undgå omgåelse. Hertil kommer den
foreslåede dispensationsadgang. Dansk Folkeparti kan derfor stemme for
ændringsforslaget.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-7
og 9 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken
for eller imod det under nr. 8 stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 7
1) I stk. 1 indsættes efter »stk. 2«: »med tillæg af 0,8 procentpoint«.
2) I stk. 2, 5. pkt., udgår », med tillæg af 0,8 procentpoint«.
Til § 9
3) I stk. 2 indsættes efter »nr. 5-18«: »og 31«.
Til § 11
4) I stk. 2 indsættes efter »fysisk eller juridisk person, som«: »er eller«.
Til § 20
5) I stk. 1 ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.
6) I stk. 2 ændres (2 steder) »tilskrives« til: »påløber«.
7) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 5. Fritagelse for betaling efter §
8 kan kun meddeles for krav, der er opstået efter denne lovs
ikrafttræden.«.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
DF, RV, EL og FRI):
8) I stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som
2. og 3. pkt.:
»
Med hensyn til overdragelser
af fordringer mod de statslige told- og skattemyndigheder kan de statslige
told- og skattemyndigheder efter 1. januar 2005 foretage modregning over for
overdrageren uden hensyn til overdragelsen. I særlige tilfælde
kan de statslige told- og skattemyndigheder dispensere fra reglen i 1. og 2.
pkt.«
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
Til bilag 1
9) I liste A indsættes efter nr. 30 som nyt
nummer:
»
31) Lov om afgift af polyvinylklorid og
ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler)«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene er redaktionelle. Med
ændringerne udskilles den variable del af renten ved ikke rettidig
betaling i § 7, stk. 2. Det indebærer, at der ved indførelsen af
variabel rente vedrørende forhold, der ikke omfattes af
opkrævningsloven, kan henvises til bestemmelsen i § 7, stk. 2.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der siden
lovforslagets fremsættelse er vedtaget en lov om pvc-afgift (lov nr.
954 af 20. december 1999), som også bliver omfattet af
opkrævningsloven, og hvor de særlige regler i § 9, stk. 2, skal
finde anvendelse.
Til nr. 4
Som § 11 er formuleret på nuværende tidspunkt,
er det ikke muligt at stille krav om sikkerhedsstillelse ved registrering af
en ny virksomhed, så længe den gamle virksomhed ikke er afmeldt
fra registrering, eller hvis anmelderen fortsat driver en anden virksomhed,
hvori der er konstateret et ikke fuldt sikret tilgodehavende - jf.
formuleringen »fysisk eller juridisk person, som
har været« ejer eller medlem af
bestyrelse eller direktion i en virksomhed, der er gået konkurs eller
blevet konstateret insolvent. Ændringsforslaget betyder, at der
også i disse tilfælde kan stilles krav om sikkerhedsstillelse.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er en følge af
indsættelsen af et ekstra stykke i paragraffen.
Til nr. 6
Der er tale om en præcisering, hvorved ordlyden
bringes i overensstemmelse med den ordlyd, der sædvanligvis anvendes i
ministeriets lovgivning.
Til nr. 7
Ændringsforslaget betyder, at adgangen til at blive
fritaget for betaling af gebyr for foreløbig fastsættelse,
rykkergebyr og renter begrænses til krav, der er opstået efter
opkrævningslovens ikrafttræden. Dette sker for at undgå en
vilkårlig forskelsbehandling, hvor virksomheder ved at vente med at
betale sådanne krav til efter 1. januar 2001 kunne opnå en
eftergivelse, som ikke var mulig for virksomheder, der havde betalt straks.
Eller en situation, hvor virksomheder, der har betalt sådanne
beløb inden lovens ikrafttræden ansøgte om fritagelse for
betaling med henblik på at få refunderet beløbene.
Til nr. 8
I lovforslaget er indeholdt en regel vedrørende
overdragelser (transporter) af fordringer mod de statslige told- og
skattemyndigheder. Disse ændringer har virkning for transporter, hvorom
underretning er kommet frem til told- og skattemyndighederne efter den 6.
oktober 1999. For transporter, hvorom underretning er kommet frem til told-
og skattemyndighederne senest den 6. oktober 1999, foreslås med dette
ændringsforslag en regel, hvorefter de statslige told- og
skattemyndigheder kan foretage modregning efter de almindelige
modregningsregler over for den oprindelige rettighedshaver uden hensyn til
overdragelsen.
For så vidt angår perioden indtil 1. januar
2005, skal skete overdragelser fuldt ud respekteres af de statslige told- og
skattemyndigheder i overensstemmelse med de regler, der gælder i
dag.
Der er indsat en hjemmel til de statslige told- og
skattemyndigheder, hvorefter de kan dispensere fra reglerne i 1. og 2. pkt.
under ganske særlige omstændigheder. Bestemmelsen er navnlig
indsat for at undgå, at der kan rejses spørgsmål om
ekspropriation som følge af, at lovforslaget griber ind i civilretligt
gyldige aftaler. Blandt andet i betragtning af den foreslåede
overgangsperiode på 5 år må det antages, at der kun i
ganske særlige tilfælde vil kunne blive tale om at anvende
dispensationsmuligheden.
Til nr. 9
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der siden
lovforslagets fremsættelse er vedtaget en lov om afgift af pvc, som er
omfattet af opkrævningslovens regler.
Jens Peter Vernersen (S)
nfmd.
Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S)
Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)
Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)
Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)
Kristian Jensen (V)
Mariann Fischer Boel (V) fmd.
Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)
Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)
Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens
svar herpå
Spørgsmål 8:
Hvad skulle renten være, såfremt de 12 pct.s
effektiv rente skulle omregnes til en effektiv rente med
skattefradragsret?
Svar:
De ønskede oplysninger er vist i nedenstående
oversigt. Ved omregning af en årlig morarente på 12 pct. til en
rente før skat skal der tages hensyn til skatteværdien af
rentefradraget, som er afhængig af virksomhedens ejerforhold.
Morarente uden og med fradragsret
Marginalskat
Morarente uden fradragsret
Morarente med fradragsret
Selskab
32,0 pct.
12,0 pct.
17,6 pct.
I virksomhedsskatteordningen
lav
mellem
høj
44,5 pct.
50,0 pct.
63,3 pct.
12,0 pct.
12,0 pct.
12,0 pct.
21,6 pct.
24,0 pct.
32,7 pct.
Øvrige erhvervsdrivende1)
32,8 pct.
12,0 pct.
17,9 pct..
Anm. Marginalskatterne er for en gennemsnitskommune. 1)
Negativ kapitalindkomst.
Hvis der er tale om et selskab, er skatteværdien 32
pct., svarende til selskabsskatteprocenten. En ikke-fradragsberettiget rente
på 12 pct. p.a. svarer dermed til en fradragsberettiget rente på
17,6 pct. p.a., og selskabets indkomst efter skat og betaling af morarenten
vil være den samme i de to situationer. Selskabet kan således
udlodde det samme udbytte til aktionærerne.
For en selvstændigt erhvervsdrivende i
virksomhedsskatteordningen fragår erhvervsmæssige renteudgifter i
virksomhedsoverskuddet, der beskattes som personlig indkomst.
Skatteværdien af en fradragsberettiget morarente afhænger dermed
af den marginale skatteprocent for personlig indkomst, der spænder fra
ca. 44 pct. til ca. 63 pct. i en gennemsnitskommune.
For øvrige erhvervsdrivende er skatteværdien
af rentefradraget i 2001 i en gennemsnitskommune 32,8 pct. for negativ
nettokapitalindkomst.
Den relativt høje morarentesats afspejler, at
indeholdelses- og afgiftspligtige opkræver skatter og afgifter hos
ansatte og kunder på statens vegne. Der kan være tale om
betydelige beløb, som den høje rente skal give en ekstra
tilskyndelse til at betale rettidigt.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og lov om investeringsfonds (Udvidelse af etableringskontoordningen m.v.) Retsinformation · 15. juli 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven (Forhøjelse af momsregistreringsgrænsen, momsfritagelse for almenvelgørende foreninger, lempelser i reglerne om momsafregning m.v.) Retsinformation · 3. september 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 27. november 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter, generationsskifte) Retsinformation · 3. juni 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter Retsinformation · 14. januar 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven Retsinformation · 27. november 2000