Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

1999/1 BTL 19Betænkning over lovforslagFolketinget9. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

2. februar 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som

denne har besvaret skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og

skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en

mundtlig henvendelse fra De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og

Danske Familielandbrug.

Der er af skatteministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens

medlem) lægger vedrørende lovforslagets

ikrafttrædelsesbestemmelse, hvorefter den hidtidige morarentesats

på 1,3 pct. pr. påbegyndt måned skal gælde indtil 1.

januar 2002, vægt på, at skatteministeren under 1. behandling af

lovforslaget tilkendegav, at der i lovforslaget ligger et klart tilsagn om,

at de nødvendige tekniske edb-tilretninger prioriteres meget

højt, og at denne del af lovforslaget vil blive sat i kraft så

hurtigt som muligt, jf. bemyndigelsen til skatteministeren herom i

lovforslaget.

Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk

Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s

medlemmer af udvalget) har følgende bemærkninger

Læs alt

vedrørende indførelsen af en variabel morarente på (med

det nuværende renteniveau) 1,0 pct. pr. påbegyndt måned:

Flertallet finder, at morarentesatsen er urimelig høj, og at

morarentesatsen kunne nedsættes yderligere, uden at det går ud

over tilskyndelsen til at betale rettidigt. Flertallet finder endvidere, at

rentesatsen står i misforhold til de nedsættelser af

procentgodtgørelsen, som blev vedtaget med L 123 i december 1999. Med

L 123 blev procentgodtgørelsen vedrørende personers

overskydende skat nedsat fra 3 pct. til 2 pct., og procentgodtgørelsen

for selskabers overskydende skat blev nedsat fra 6 til 4 pct. I

bemærkningerne til L 123 anføres den nedsatte

procentgodtgørelse at være en rimelig forrentning af

overskydende skat, når det generelle renteniveau i samfundet tages i

betragtning. Af skatteministerens besvarelse af et

udvalgsspørgsmål (L 19 bilag 10 (optrykt som bilag til

betænkningen)) om, hvad renten skulle være, såfremt de 12

pct.s effektiv rente skulle omregnes til en effektiv rente med

skattefradragsret, fremgår, at renten før skat varierer

afhængig af virksomhedens ejerforhold mellem 17,6 pct. og 32,7 pct.

Ændringerne i L 123 vedrørende procentgodtgørelsen har

virkning fra indkomståret 2000 og efterfølgende

indkomstår, mens nedsættelsen af morarenten først

får virkning fra 1. januar 2002.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Dansk Folkepartis, Det Radikale Venstres,

Enhedslistens og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis

medlem af udvalget) bemærker vedrørende ændringsforslag

nr. 8, at Dansk Folkeparti generelt er betænkelig ved modregning i

fordringer, som er overdraget. Det stillede ændringsforslag synes

begrundet med, at man vil undgå omgåelse. Hertil kommer den

foreslåede dispensationsadgang. Dansk Folkeparti kan derfor stemme for

ændringsforslaget.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-7

og 9 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken

for eller imod det under nr. 8 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 7

1) I stk. 1 indsættes efter »stk. 2«: »med tillæg af 0,8 procentpoint«.

2) I stk. 2, 5. pkt., udgår », med tillæg af 0,8 procentpoint«.

Til § 9

3) I stk. 2 indsættes efter »nr. 5-18«: »og 31«.

Til § 11

4) I stk. 2 indsættes efter »fysisk eller juridisk person, som«: »er eller«.

Til § 20

5) I stk. 1 ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

6) I stk. 2 ændres (2 steder) »tilskrives« til: »påløber«.

7) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 5. Fritagelse for betaling efter §

8 kan kun meddeles for krav, der er opstået efter denne lovs

ikrafttræden.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

DF, RV, EL og FRI):

8) I stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som

2. og 3. pkt.:

»

Med hensyn til overdragelser

af fordringer mod de statslige told- og skattemyndigheder kan de statslige

told- og skattemyndigheder efter 1. januar 2005 foretage modregning over for

overdrageren uden hensyn til overdragelsen. I særlige tilfælde

kan de statslige told- og skattemyndigheder dispensere fra reglen i 1. og 2.

pkt.«

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

Til bilag 1

9) I liste A indsættes efter nr. 30 som nyt

nummer:

»

31) Lov om afgift af polyvinylklorid og

ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler)«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene er redaktionelle. Med

ændringerne udskilles den variable del af renten ved ikke rettidig

betaling i § 7, stk. 2. Det indebærer, at der ved indførelsen af

variabel rente vedrørende forhold, der ikke omfattes af

opkrævningsloven, kan henvises til bestemmelsen i § 7, stk. 2.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der siden

lovforslagets fremsættelse er vedtaget en lov om pvc-afgift (lov nr.

954 af 20. december 1999), som også bliver omfattet af

opkrævningsloven, og hvor de særlige regler i § 9, stk. 2, skal

finde anvendelse.

Til nr. 4

Som § 11 er formuleret på nuværende tidspunkt,

er det ikke muligt at stille krav om sikkerhedsstillelse ved registrering af

en ny virksomhed, så længe den gamle virksomhed ikke er afmeldt

fra registrering, eller hvis anmelderen fortsat driver en anden virksomhed,

hvori der er konstateret et ikke fuldt sikret tilgodehavende - jf.

formuleringen »fysisk eller juridisk person, som

har været« ejer eller medlem af

bestyrelse eller direktion i en virksomhed, der er gået konkurs eller

blevet konstateret insolvent. Ændringsforslaget betyder, at der

også i disse tilfælde kan stilles krav om sikkerhedsstillelse.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en følge af

indsættelsen af et ekstra stykke i paragraffen.

Til nr. 6

Der er tale om en præcisering, hvorved ordlyden

bringes i overensstemmelse med den ordlyd, der sædvanligvis anvendes i

ministeriets lovgivning.

Til nr. 7

Ændringsforslaget betyder, at adgangen til at blive

fritaget for betaling af gebyr for foreløbig fastsættelse,

rykkergebyr og renter begrænses til krav, der er opstået efter

opkrævningslovens ikrafttræden. Dette sker for at undgå en

vilkårlig forskelsbehandling, hvor virksomheder ved at vente med at

betale sådanne krav til efter 1. januar 2001 kunne opnå en

eftergivelse, som ikke var mulig for virksomheder, der havde betalt straks.

Eller en situation, hvor virksomheder, der har betalt sådanne

beløb inden lovens ikrafttræden ansøgte om fritagelse for

betaling med henblik på at få refunderet beløbene.

Til nr. 8

I lovforslaget er indeholdt en regel vedrørende

overdragelser (transporter) af fordringer mod de statslige told- og

skattemyndigheder. Disse ændringer har virkning for transporter, hvorom

underretning er kommet frem til told- og skattemyndighederne efter den 6.

oktober 1999. For transporter, hvorom underretning er kommet frem til told-

og skattemyndighederne senest den 6. oktober 1999, foreslås med dette

ændringsforslag en regel, hvorefter de statslige told- og

skattemyndigheder kan foretage modregning efter de almindelige

modregningsregler over for den oprindelige rettighedshaver uden hensyn til

overdragelsen.

For så vidt angår perioden indtil 1. januar

2005, skal skete overdragelser fuldt ud respekteres af de statslige told- og

skattemyndigheder i overensstemmelse med de regler, der gælder i

dag.

Der er indsat en hjemmel til de statslige told- og

skattemyndigheder, hvorefter de kan dispensere fra reglerne i 1. og 2. pkt.

under ganske særlige omstændigheder. Bestemmelsen er navnlig

indsat for at undgå, at der kan rejses spørgsmål om

ekspropriation som følge af, at lovforslaget griber ind i civilretligt

gyldige aftaler. Blandt andet i betragtning af den foreslåede

overgangsperiode på 5 år må det antages, at der kun i

ganske særlige tilfælde vil kunne blive tale om at anvende

dispensationsmuligheden.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der siden

lovforslagets fremsættelse er vedtaget en lov om afgift af pvc, som er

omfattet af opkrævningslovens regler.

Jens Peter Vernersen (S)

nfmd.

Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S)

Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)

Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)

Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)

Kristian Jensen (V)

Mariann Fischer Boel (V) fmd.

Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)

Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)

Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens

svar herpå

Spørgsmål 8:

Hvad skulle renten være, såfremt de 12 pct.s

effektiv rente skulle omregnes til en effektiv rente med

skattefradragsret?

Svar:

De ønskede oplysninger er vist i nedenstående

oversigt. Ved omregning af en årlig morarente på 12 pct. til en

rente før skat skal der tages hensyn til skatteværdien af

rentefradraget, som er afhængig af virksomhedens ejerforhold.

Morarente uden og med fradragsret

Marginalskat

Morarente uden fradragsret

Morarente med fradragsret

Selskab

32,0 pct.

12,0 pct.

17,6 pct.

I virksomhedsskatteordningen

lav

mellem

høj

44,5 pct.

50,0 pct.

63,3 pct.

12,0 pct.

12,0 pct.

12,0 pct.

21,6 pct.

24,0 pct.

32,7 pct.

Øvrige erhvervsdrivende1)

32,8 pct.

12,0 pct.

17,9 pct..

Anm. Marginalskatterne er for en gennemsnitskommune. 1)

Negativ kapitalindkomst.

Hvis der er tale om et selskab, er skatteværdien 32

pct., svarende til selskabsskatteprocenten. En ikke-fradragsberettiget rente

på 12 pct. p.a. svarer dermed til en fradragsberettiget rente på

17,6 pct. p.a., og selskabets indkomst efter skat og betaling af morarenten

vil være den samme i de to situationer. Selskabet kan således

udlodde det samme udbytte til aktionærerne.

For en selvstændigt erhvervsdrivende i

virksomhedsskatteordningen fragår erhvervsmæssige renteudgifter i

virksomhedsoverskuddet, der beskattes som personlig indkomst.

Skatteværdien af en fradragsberettiget morarente afhænger dermed

af den marginale skatteprocent for personlig indkomst, der spænder fra

ca. 44 pct. til ca. 63 pct. i en gennemsnitskommune.

For øvrige erhvervsdrivende er skatteværdien

af rentefradraget i 2001 i en gennemsnitskommune 32,8 pct. for negativ

nettokapitalindkomst.

Den relativt høje morarentesats afspejler, at

indeholdelses- og afgiftspligtige opkræver skatter og afgifter hos

ansatte og kunder på statens vegne. Der kan være tale om

betydelige beløb, som den høje rente skal give en ekstra

tilskyndelse til at betale rettidigt.

Lignende dokumenter