Forslag til Lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal udvikle sig til et multietnisk samfund
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. februar 2000 af
Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF)
;og Pia Kjærsgaard (DF)
Forslag
til
Lov om afholdelse af vejledende
folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal udvikle sig til et multietnisk
samfund
§ 1.
Der afholdes en vejledende folkeafstemning torsdag den
16. november 2000 om Danmarks udlændingepolitik.
Stk. 2. Ved folkeafstemningen stemmes der »ja« eller
»nej« til følgende spørgsmål:
Skal Danmark udvikle sig til et multietnisk samfund?
§ 2.
Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der
på afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget,
og som er optaget på de valglister, der er omtalt i stk. 2.
Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at
udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og at udsende valgkort
efter reglerne i kapitel 4 i lov om valg til Folketinget.
Stk. 3. Bekendtgørelsen om afstemningen sker i
overensstemmelse med reglerne i § 21 i lov om valg til Folketinget.
§ 3.
Bestemmelserne i §§ 97-103 og §§ 105-107 i lov om valg
til Folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen.
§ 4.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og
Læs alt
Færøerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af
lovforslag nr. L 58, folketingsåret 1997-98, 1. samling (se
Folketingstidende 1997-98, 1. samling, forhandlingerne side 2855 og
tillæg A side 1473 og 1475). Temaet for lovforslaget er det samme som i
lovforslag nr. L 58. Ordlyden af spørgsmålet til den vejledende
folkeafstemning er dog ændret til: Skal Danmark udvikle sig til et
multietnisk samfund? I lovforslag nr. L 58 havde spørgsmålet
følgende ordlyd: Skal Danmark omdannes til et multietnisk samfund?
Bemærkningerne til lovforslaget er nye.
Hensigten med lovforslaget er at inddrage befolkningen i
den fremtidige udlændingepolitik, da meget efter forslagsstillernes
opfattelse tyder på, at der er en overordentlig stor forskel på
den politik, der føres fra Christiansborg, og den politik, den danske
befolkning ønsker med hensyn til indvandrere og flygtninge.
Den danske befolkning har aldrig haft mulighed for at tage
direkte stilling til udlændingepolitikken, og det har medført et
ikke ubetydeligt demokratisk underskud. Det er derfor forslagsstillernes
ønske ved hjælp af en folkeafstemning at efterprøve, om
der er overensstemmelse mellem befolkningen og politikerne på dette
vigtige område.
Danmark har i århundreder haft en relativt homogen
befolkning med en meget lille indvandring til landet. Den danske befolkning
er hverken historisk eller kulturelt vant til en massiv indvandring til
landet i lighed med den indvandring, der sker i disse årtier, og som er
stærkt på vej til at omdanne Danmark til et multietnisk
samfund.
Resultatet af den hidtil førte
udlændingepolitik er de seneste år blevet afsløret mere og
mere for befolkningen. Der er lykkeligvis sket en holdningsændring til
flygtninge- og indvandrerproblematikken hos flere af meningsdannerne, og det
kan åbne for en mere fordomsfri debat. Debatten har ellers hidtil
været præget af mange tabuer og politisk korrekthed, der ikke
tillod skeptikere at fremføre deres synspunkter uden at risikere at
blive affejet som racister eller fremmedfjendske.
Forslagsstillerne ønsker at få en
folkeafstemning, der kan vise, om den førte udlændingepolitik er
i overensstemmelse med befolkningens ønsker med hensyn til udviklingen
af Danmark eller ej. Folkestyret bliver langsomt undergravet, hvis
befolkningen ikke bliver hørt i vitale spørgsmål, og hvis
det viser sig, at den førte politik er helt ude af trit med
befolkningens ønsker.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der må
være god tid til debat og oplysning om udlændingeproblematikken
forud for afstemningen. Der må være tid til mindst 6
måneders debat, og det er tanken, at partierne iværksætter
en intensiv oplysningskampagne, der kan sikre, at den enkelte borger afgiver
sin stemme ud fra faktuelle oplysninger og kendskab til, hvad de politiske
partier vil bruge folkeafstemningens resultat til. Partierne må
ligeledes redegøre for deres holdning til, om Danmark skal
fortsætte udviklingen henimod et multietnisk samfund.
Dansk Folkepartis egen undersøgelse af
udlændingeudgifterne fra september 1997, der dokumenterede en
årlig bruttoudgift på 29,8 mia. kr., understøttes godt af
Økonomiministeriets opgørelse fra december samme år, der
angiver bruttoudgifterne på området til 29,1 mia. kr. Der er tale
om enorme beløb, og befolkningen har derfor et oplagt krav på at
være medbestemmende om flygtninge- og indvandrerpolitikken.
Økonomien i indvandringsproblematikken må naturligvis være
et vigtigt emne i debatten, men er ikke afgørende for Dansk
Folkeparti. Det centrale for Dansk Folkepari er at bevare Danmark som et
homogent samfund baseret på et kristent værdigrundlag.
Danmark som et problemfyldt samfund
Danmark er med hastige skridt på vej mod at blive et
multiproblemfyldt, multietnisk, multikulturelt og multikriminelt samfund. Og
ikke nok med, at flere bydele i storbyerne og flere kommuner allerede er
multietniske; befolkningsudviklingen tager også en retning, der
betyder, at indvandrerne er stærkt på vej til at få flertal
i befolkningstætte kommuner, og det i løbet af få
år. Danskerne er hurtigt på vej til at komme i mindretal i deres
eget land.
Der er efter forslagsstillernes opfattelse tre
hovedårsager til, at udlændingenes andel af befolkningen stiger
hastigt:
Flygtninge fortsætter med at komme til Danmark. I perioden 1990
til 1998 er der meddelt opholdstilladelse til 56.877 personer i asylsager.
Familiesammenføringerne er stigende. I perioden 1990 til 1998
er der meddelt familiesammenføring til 68.032 personer.
Fødselsintensiteten er markant større for kvinder med
udenlandsk baggrund end for danske kvinder. I 1997 var den 1,7 i gennemsnit
for alle danske kvinder, mens den for udenlandske statsborgere var 2,7 i
gennemsnit. For 1998 viser tallene, at på landsplan blev 10,7 pct. af
alle nyfødte børn i Danmark født af kvinder, der var
udenlandske statsborgere.
I 1980 var der 152.958 udlændinge i Danmark fordelt
med 90.350 fra Norden, EU og Nordamerika og 62.599 fra den tredje verden. Pr.
1. januar 1999 var der 413.873 personer med udenlandsk baggrund i Danmark
fordelt med 102.063 fra Norden, EU og Nordamerika, næsten
uændret, mens gruppen af personer fra den tredje verden var steget til
261.359, i alt godt en firedobling af gruppen af personer fra den tredje
verden. Dertil kan lægges 50.451 andre personer, som er født i
blandede ægteskaber, og adoptivbørn. Andelen af befolkningen med
udenlandsk baggrund udgjorde 1. januar 1999 7,7 pct. af den samlede
befolkning.
I august 1999 kunne Jyllands-Posten på baggrund af
tal fra Danmarks Statistik og Danmarks førende og internationalt
anerkendte forsker i befolkningsudvikling, P. C. Mathiessen, oplyse, at den
aktuelle indvandring er ved at ændre Danmark for altid. Prognoser
viste, at der om 20 år vil bo næsten en halv million indvandrere
og efterkommere fra lande som Tyrkiet, Somalia og Libanon af Danmarks til den
tid 762.000 indvandrere og efterkommere, svarende til 14 pct. af den samlede
befolkning i Danmark.
»Jeg mener ikke, at danskerne har fået sandheden at
vide. Den nuværende indvandring er uden historisk sidestykke. Den
får nogle konsekvenser, som ingen rigtigt vil diskutere, men som rammer
midt ned i den danske befolknings kultur, religion og levevis. Det, man i
realiteten har ladet ske, er en omfattende ændring af den danske
nation«, sagde P. C. Mathiessen til Jyllands-Posten den 29. august 1999 og
fortsatte bl.a.: »Muslimerne vil givetvis kræve respekt for deres
religion, traditioner og skikke jo større antal, de bliver og det
kan støde sammen med dansk kultur i alt fra børneopdragelse i
vuggestuer til pædagogik i skolerne og adfærd på
arbejdspladsen.«
I december 1999 kunne Jyllands-Posten på baggrund af
tal fra Danmarks Statistik oplyse, at befolkningsudviklingen i
Københavnsområdet i løbet af få årtier vil
blive ændret dramatisk, så indvandrere og deres efterkommere vil
komme til at udgøre flertallet. Det vurderede lektor i demografi fra
Økonomisk Institut ved Københavns Universitet Hans Oluf Hansen
på baggrund af nye fødselstal fra Danmarks Statistik.
Fødselstallene viste, at 32,9 procent af de nyfødte børn
i Brøndby Kommune, at 29,1 procent i Albertslund Kommune, at 26,1
procent i Ishøj Kommune, at 23,2 procent i Københavns Kommune,
at 23,0 procent i Høje-Taastrup Kommune, at 20,0 procent i Herlev
Kommune, at 18,6 procent i Karlebo Kommune, at 18,6 procent i Farum Kommune,
at 17,9 procent i Slagelse Kommune, og at 17,2 procent af nyfødte
børn i Hvidovre Kommune havde en mor, der var udenlandsk statsborger.
Det kan hertil bemærkes, at Danmarks Statistik ikke har opgjort
fødselstallene for indvandrere og efterkommere, som har fået
dansk statsborgerskab. Alene i perioden 1990 til 1998 har 52.676 fået
dansk statsborgerskab. I 1999 fik 13.843 dansk statsborgerskab.
Lektor Hans Oluf Hansen sagde til Jyllands-Posten den 19.
december 1999: »Hvis den nuværende udvikling fortsætter, er det
kun et spørgsmål om tid, før indvandrere og deres
efterkommere bliver en majoritet i disse kommuner. For Brøndbys,
Albertslunds og Ishøjs vedkommende vil det sandsynligvis ske i
løbet af få årtier, mens det kan tage lidt længere
tid i København.«
Det er forslagsstillerens ønske at inddrage
befolkningen i spørgsmålet om, i hvilken retning den fremtidige
udlændingepolitik i Danmark skal løbe, og det skal efter
forslagsstillernes opfattelse ske ved, at befolkningen gennem en
folkeafstemning gives mulighed for at tage stilling til
spørgsmålet: »Skal Danmark udvikle sig til et multietnisk
samfund?«, og hvortil der skal stemmes enten »ja« eller »nej«.
Forslagsstillerne ønsker bestemt, at
befolkningsudviklingen i Danmark udvikler sig homogent, og at den
nuværende situation i Danmark skal ændres gennem de initiativer,
der er nævnt under afsnittet Hvis resultatet af folkeafstemningen
bliver et »nej«.
Hvis resultatet af folkeafstemningen bliver et »ja«
Hvis resultatet af folkeafstemningen bliver flest stemmer
for et »ja«, betyder det efter forslagsstillernes opfattelse, at Folketinget
fortsætter med at regulere udlændingepolitikken efter det i
Folketinget til enhver tid værende flertal. Dansk Folkeparti vil
fortsat arbejde for følgende lovændringer: Enhver form for
modersmålsundervisning ophæves, og der skal ikke indrømmes
særregler for personer med anden religionsbaggrund end kristendommen.
Religiøse slagtemetoder forbydes. Omskæring forbydes og straffes
hårdt. Integrationsydelsen genindføres. Sluttelig ønsker
forslagsstillerne, at stemmeret ved valg til kommuner og amter alene haves af
personer med dansk statsborgerskab.
Hvis resultatet af folkeafstemningen bliver et »nej«
Hvis resultatet af folkeafstemningen bliver flest stemmer
for et »nej«, betyder det efter forslagsstillernes opfattelse, at Folketinget
tilpasser dansk udlændingepolitik i overensstemmelse med
nedenstående intentioner.
Danmark skal alene give asyl til flygtninge, der er
omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Forslagsstillerne
anerkender imidlertid Danmarks frivillige aftale med FN om at give
opholdstilladelse til omkring 500 flygtninge hvert år som følge
af det frivillige internationale samarbejde om fordelingen af verdens
flygtninge. De facto-flygtninge-begrebet udgår af dansk
udlændingelovgivning.
Det må være et ufravigeligt princip i dansk
flygtningepolitik, at flygtningen vedvarende har for øje at skulle
vende tilbage til sit oprindelsesland, når forholdene igen er til det.
Flygtninge må ikke gøres til indvandrere, og derfor skal der
ikke iværksættes nogen integrationsindsats over for flygtninge.
Retskravet på familiesammenføring skal
ophæves, og alle ansøgninger skal fremover behandles og vurderes
individuelt og skal kun imødekommes, når forsørgerkrav og
andre krav, der til enhver tid måtte blive stillet, er opfyldt.
Herudover ønsker forslagsstillerne, at der aktivt
skal ske en tilskyndelse til, at personer, der gennem de seneste år har
opnået opholdstilladelse eller er familiesammenført hertil,
gennem repatriering tilbagerejser til oprindelseslandet eller udrejser til et
andet land.
Den historiske indvandring til Danmark
Danmark har i århundreder haft en relativt homogen
befolkning med en helt ubetydelig indvandring til landet, men de seneste
årtiers indvandring har skabt et problemfyldt, multietnisk og
multikulturelt samfund.
Tidligere indvandring til Danmark har været
præget af tre væsentlige faktorer: For det første kom
indvandrerne i begrænset antal, for det andet var de europæere,
og for det tredje tilhørte de den kristne kultur.
I begyndelsen af 1500-tallet kom på Christian II s
foranledning nogle få hundrede hollændere til Danmark for at
opdyrke Amager.
I slutningen af 1600-tallet kom en gruppe forfulgte
huguenotter fra Frankrig, som religiøst set var protestanter. Det
drejede sig om et begrænset antal.
I perioden 1600 til 1800 var der en vis indvandring af
tyskere. Antallet var beskedent og kom hovedsagelig fra Holsten og Slesvig,
der dengang var en del af det danske rige.
I slutningen af 1800-tallet kom en vis indvandring, et par
tusinde om året, af svenskere, fordi industrialiseringen kom senere i
Sverige.
Fra 1892 og frem kom 10.000-20.000 polske roearbejdere,
mest piger, for at arbejde på roemarkerne på Lolland og
Falster.
Omkring århundredeskiftet kom en mindre gruppe
russiske jøder på baggrund af progromerne i Rusland og i 1930
erne en mindre gruppe af tyske jøder.
I 1956 kom en gruppe flygtninge fra Ungarn.
Danmark har indtil slutningen af 1960 erne været et
af de mest homogene lande i Europa, men i de seneste 30 år er
befolkningssammensætningen skiftet til et multiproblemfyldt,
multietnisk, multikulturelt og multikriminelt samfund af betydelige
dimensioner. Pr. 1. januar 1999 opholdt der sig 413.873 personer med
udenlandsk baggrund i Danmark, tallet er opgjort siden indvandrerstoppet i
1973.
Fordelene ved folkeafstemninger
Forslagsstillerne er tilhængere af direkte demokrati
gennem folkeafstemninger. Forslagsstillerne har den opfattelse, at
folkeafstemninger engagerer befolkningen, øger befolkningens indsigt i
det emne, der holdes afstemning om, gør befolkningen mere ansvarlig og
styrker graden af deltagerdemokrati. Der har gennem 1990 erne været
afholdt folkeafstemning om så vigtige og svært forståelige
emner som Danmarks deltagelse i og tilknytning til Den Europæiske
Union.
Det er på baggrund af ovenstående, at
forslagsstillerne mener, at der er behov for en folkeafstemning om Danmarks
fremtidige udlændingepolitik, og indstiller forslaget til
vedtagelse.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om afholdelse af vejledende
folkeafstemning om Danmark skal udvikle sig til et multietnisk samfund.
(Lovforslag nr. L 192).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM AFHOLDELSE AF VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNING OM DANMARKS OMDANNELSE TIL ET MULTIETNISK SAMFUND Retsinformation · 6. november 1997
- 1997 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM AFHOLDELSE AF VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNING OM DANMARKS UDLÆNDINGEPOLITIK Retsinformation · 17. december 1997
- 1991 LSF 216 FORSLAG TIL LOV OM AFHOLDELSE AF VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNING OM DANMARKS UDLÆNDINGEPOLITIK Retsinformation · 31. januar 1992
- 1995 LSF 47 FORSLAG TIL LOV OM AFHOLDELSE AF VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNING OM DANMARKS UDLÆNDINGEPOLITIK Retsinformation · 26. oktober 1995
- 1996 LSF 37 FORSLAG TIL LOV OM AFHOLDELSE AF VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNING OM DANMARKS UDLÆNDINGEPOLITIK Retsinformation · 29. oktober 1996
- 1992 LSF 253 FORSLAG TIL LOV OM AFHOLDELSE AF VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNING OM DANMARKS UDLÆNDINGEPOLITIK Retsinformation · 5. maj 1993