Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal udvikle sig til et multietnisk samfund

1999/1 LSF 192Lovforslag som fremsatFolketinget8. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. februar 2000 af

Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF)

;og Pia Kjærsgaard (DF)

Forslag

til

Lov om afholdelse af vejledende

folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal udvikle sig til et multietnisk

samfund

§ 1.

Der afholdes en vejledende folkeafstemning torsdag den

16. november 2000 om Danmarks udlændingepolitik.

Stk. 2. Ved folkeafstemningen stemmes der »ja« eller

»nej« til følgende spørgsmål:

Skal Danmark udvikle sig til et multietnisk samfund?

§ 2.

Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der

på afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget,

og som er optaget på de valglister, der er omtalt i stk. 2.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at

udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og at udsende valgkort

efter reglerne i kapitel 4 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 3. Bekendtgørelsen om afstemningen sker i

overensstemmelse med reglerne i § 21 i lov om valg til Folketinget.

§ 3.

Bestemmelserne i §§ 97-103 og §§ 105-107 i lov om valg

til Folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen.

§ 4.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og

Læs alt

Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af

lovforslag nr. L 58, folketingsåret 1997-98, 1. samling (se

Folketingstidende 1997-98, 1. samling, forhandlingerne side 2855 og

tillæg A side 1473 og 1475). Temaet for lovforslaget er det samme som i

lovforslag nr. L 58. Ordlyden af spørgsmålet til den vejledende

folkeafstemning er dog ændret til: Skal Danmark udvikle sig til et

multietnisk samfund? I lovforslag nr. L 58 havde spørgsmålet

følgende ordlyd: Skal Danmark omdannes til et multietnisk samfund?

Bemærkningerne til lovforslaget er nye.

Hensigten med lovforslaget er at inddrage befolkningen i

den fremtidige udlændingepolitik, da meget efter forslagsstillernes

opfattelse tyder på, at der er en overordentlig stor forskel på

den politik, der føres fra Christiansborg, og den politik, den danske

befolkning ønsker med hensyn til indvandrere og flygtninge.

Den danske befolkning har aldrig haft mulighed for at tage

direkte stilling til udlændingepolitikken, og det har medført et

ikke ubetydeligt demokratisk underskud. Det er derfor forslagsstillernes

ønske ved hjælp af en folkeafstemning at efterprøve, om

der er overensstemmelse mellem befolkningen og politikerne på dette

vigtige område.

Danmark har i århundreder haft en relativt homogen

befolkning med en meget lille indvandring til landet. Den danske befolkning

er hverken historisk eller kulturelt vant til en massiv indvandring til

landet i lighed med den indvandring, der sker i disse årtier, og som er

stærkt på vej til at omdanne Danmark til et multietnisk

samfund.

Resultatet af den hidtil førte

udlændingepolitik er de seneste år blevet afsløret mere og

mere for befolkningen. Der er lykkeligvis sket en holdningsændring til

flygtninge- og indvandrerproblematikken hos flere af meningsdannerne, og det

kan åbne for en mere fordomsfri debat. Debatten har ellers hidtil

været præget af mange tabuer og politisk korrekthed, der ikke

tillod skeptikere at fremføre deres synspunkter uden at risikere at

blive affejet som racister eller fremmedfjendske.

Forslagsstillerne ønsker at få en

folkeafstemning, der kan vise, om den førte udlændingepolitik er

i overensstemmelse med befolkningens ønsker med hensyn til udviklingen

af Danmark eller ej. Folkestyret bliver langsomt undergravet, hvis

befolkningen ikke bliver hørt i vitale spørgsmål, og hvis

det viser sig, at den førte politik er helt ude af trit med

befolkningens ønsker.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der må

være god tid til debat og oplysning om udlændingeproblematikken

forud for afstemningen. Der må være tid til mindst 6

måneders debat, og det er tanken, at partierne iværksætter

en intensiv oplysningskampagne, der kan sikre, at den enkelte borger afgiver

sin stemme ud fra faktuelle oplysninger og kendskab til, hvad de politiske

partier vil bruge folkeafstemningens resultat til. Partierne må

ligeledes redegøre for deres holdning til, om Danmark skal

fortsætte udviklingen henimod et multietnisk samfund.

Dansk Folkepartis egen undersøgelse af

udlændingeudgifterne fra september 1997, der dokumenterede en

årlig bruttoudgift på 29,8 mia. kr., understøttes godt af

Økonomiministeriets opgørelse fra december samme år, der

angiver bruttoudgifterne på området til 29,1 mia. kr. Der er tale

om enorme beløb, og befolkningen har derfor et oplagt krav på at

være medbestemmende om flygtninge- og indvandrerpolitikken.

Økonomien i indvandringsproblematikken må naturligvis være

et vigtigt emne i debatten, men er ikke afgørende for Dansk

Folkeparti. Det centrale for Dansk Folkepari er at bevare Danmark som et

homogent samfund baseret på et kristent værdigrundlag.

Danmark som et problemfyldt samfund

Danmark er med hastige skridt på vej mod at blive et

multiproblemfyldt, multietnisk, multikulturelt og multikriminelt samfund. Og

ikke nok med, at flere bydele i storbyerne og flere kommuner allerede er

multietniske; befolkningsudviklingen tager også en retning, der

betyder, at indvandrerne er stærkt på vej til at få flertal

i befolkningstætte kommuner, og det i løbet af få

år. Danskerne er hurtigt på vej til at komme i mindretal i deres

eget land.

Der er efter forslagsstillernes opfattelse tre

hovedårsager til, at udlændingenes andel af befolkningen stiger

hastigt:

Flygtninge fortsætter med at komme til Danmark. I perioden 1990

til 1998 er der meddelt opholdstilladelse til 56.877 personer i asylsager.

Familiesammenføringerne er stigende. I perioden 1990 til 1998

er der meddelt familiesammenføring til 68.032 personer.

Fødselsintensiteten er markant større for kvinder med

udenlandsk baggrund end for danske kvinder. I 1997 var den 1,7 i gennemsnit

for alle danske kvinder, mens den for udenlandske statsborgere var 2,7 i

gennemsnit. For 1998 viser tallene, at på landsplan blev 10,7 pct. af

alle nyfødte børn i Danmark født af kvinder, der var

udenlandske statsborgere.

I 1980 var der 152.958 udlændinge i Danmark fordelt

med 90.350 fra Norden, EU og Nordamerika og 62.599 fra den tredje verden. Pr.

1. januar 1999 var der 413.873 personer med udenlandsk baggrund i Danmark

fordelt med 102.063 fra Norden, EU og Nordamerika, næsten

uændret, mens gruppen af personer fra den tredje verden var steget til

261.359, i alt godt en firedobling af gruppen af personer fra den tredje

verden. Dertil kan lægges 50.451 andre personer, som er født i

blandede ægteskaber, og adoptivbørn. Andelen af befolkningen med

udenlandsk baggrund udgjorde 1. januar 1999 7,7 pct. af den samlede

befolkning.

I august 1999 kunne Jyllands-Posten på baggrund af

tal fra Danmarks Statistik og Danmarks førende og internationalt

anerkendte forsker i befolkningsudvikling, P. C. Mathiessen, oplyse, at den

aktuelle indvandring er ved at ændre Danmark for altid. Prognoser

viste, at der om 20 år vil bo næsten en halv million indvandrere

og efterkommere fra lande som Tyrkiet, Somalia og Libanon af Danmarks til den

tid 762.000 indvandrere og efterkommere, svarende til 14 pct. af den samlede

befolkning i Danmark.

»Jeg mener ikke, at danskerne har fået sandheden at

vide. Den nuværende indvandring er uden historisk sidestykke. Den

får nogle konsekvenser, som ingen rigtigt vil diskutere, men som rammer

midt ned i den danske befolknings kultur, religion og levevis. Det, man i

realiteten har ladet ske, er en omfattende ændring af den danske

nation«, sagde P. C. Mathiessen til Jyllands-Posten den 29. august 1999 og

fortsatte bl.a.: »Muslimerne vil givetvis kræve respekt for deres

religion, traditioner og skikke jo større antal, de bliver og det

kan støde sammen med dansk kultur i alt fra børneopdragelse i

vuggestuer til pædagogik i skolerne og adfærd på

arbejdspladsen.«

I december 1999 kunne Jyllands-Posten på baggrund af

tal fra Danmarks Statistik oplyse, at befolkningsudviklingen i

Københavnsområdet i løbet af få årtier vil

blive ændret dramatisk, så indvandrere og deres efterkommere vil

komme til at udgøre flertallet. Det vurderede lektor i demografi fra

Økonomisk Institut ved Københavns Universitet Hans Oluf Hansen

på baggrund af nye fødselstal fra Danmarks Statistik.

Fødselstallene viste, at 32,9 procent af de nyfødte børn

i Brøndby Kommune, at 29,1 procent i Albertslund Kommune, at 26,1

procent i Ishøj Kommune, at 23,2 procent i Københavns Kommune,

at 23,0 procent i Høje-Taastrup Kommune, at 20,0 procent i Herlev

Kommune, at 18,6 procent i Karlebo Kommune, at 18,6 procent i Farum Kommune,

at 17,9 procent i Slagelse Kommune, og at 17,2 procent af nyfødte

børn i Hvidovre Kommune havde en mor, der var udenlandsk statsborger.

Det kan hertil bemærkes, at Danmarks Statistik ikke har opgjort

fødselstallene for indvandrere og efterkommere, som har fået

dansk statsborgerskab. Alene i perioden 1990 til 1998 har 52.676 fået

dansk statsborgerskab. I 1999 fik 13.843 dansk statsborgerskab.

Lektor Hans Oluf Hansen sagde til Jyllands-Posten den 19.

december 1999: »Hvis den nuværende udvikling fortsætter, er det

kun et spørgsmål om tid, før indvandrere og deres

efterkommere bliver en majoritet i disse kommuner. For Brøndbys,

Albertslunds og Ishøjs vedkommende vil det sandsynligvis ske i

løbet af få årtier, mens det kan tage lidt længere

tid i København.«

Det er forslagsstillerens ønske at inddrage

befolkningen i spørgsmålet om, i hvilken retning den fremtidige

udlændingepolitik i Danmark skal løbe, og det skal efter

forslagsstillernes opfattelse ske ved, at befolkningen gennem en

folkeafstemning gives mulighed for at tage stilling til

spørgsmålet: »Skal Danmark udvikle sig til et multietnisk

samfund?«, og hvortil der skal stemmes enten »ja« eller »nej«.

Forslagsstillerne ønsker bestemt, at

befolkningsudviklingen i Danmark udvikler sig homogent, og at den

nuværende situation i Danmark skal ændres gennem de initiativer,

der er nævnt under afsnittet Hvis resultatet af folkeafstemningen

bliver et »nej«.

Hvis resultatet af folkeafstemningen bliver et »ja«

Hvis resultatet af folkeafstemningen bliver flest stemmer

for et »ja«, betyder det efter forslagsstillernes opfattelse, at Folketinget

fortsætter med at regulere udlændingepolitikken efter det i

Folketinget til enhver tid værende flertal. Dansk Folkeparti vil

fortsat arbejde for følgende lovændringer: Enhver form for

modersmålsundervisning ophæves, og der skal ikke indrømmes

særregler for personer med anden religionsbaggrund end kristendommen.

Religiøse slagtemetoder forbydes. Omskæring forbydes og straffes

hårdt. Integrationsydelsen genindføres. Sluttelig ønsker

forslagsstillerne, at stemmeret ved valg til kommuner og amter alene haves af

personer med dansk statsborgerskab.

Hvis resultatet af folkeafstemningen bliver et »nej«

Hvis resultatet af folkeafstemningen bliver flest stemmer

for et »nej«, betyder det efter forslagsstillernes opfattelse, at Folketinget

tilpasser dansk udlændingepolitik i overensstemmelse med

nedenstående intentioner.

Danmark skal alene give asyl til flygtninge, der er

omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Forslagsstillerne

anerkender imidlertid Danmarks frivillige aftale med FN om at give

opholdstilladelse til omkring 500 flygtninge hvert år som følge

af det frivillige internationale samarbejde om fordelingen af verdens

flygtninge. De facto-flygtninge-begrebet udgår af dansk

udlændingelovgivning.

Det må være et ufravigeligt princip i dansk

flygtningepolitik, at flygtningen vedvarende har for øje at skulle

vende tilbage til sit oprindelsesland, når forholdene igen er til det.

Flygtninge må ikke gøres til indvandrere, og derfor skal der

ikke iværksættes nogen integrationsindsats over for flygtninge.

Retskravet på familiesammenføring skal

ophæves, og alle ansøgninger skal fremover behandles og vurderes

individuelt og skal kun imødekommes, når forsørgerkrav og

andre krav, der til enhver tid måtte blive stillet, er opfyldt.

Herudover ønsker forslagsstillerne, at der aktivt

skal ske en tilskyndelse til, at personer, der gennem de seneste år har

opnået opholdstilladelse eller er familiesammenført hertil,

gennem repatriering tilbagerejser til oprindelseslandet eller udrejser til et

andet land.

Den historiske indvandring til Danmark

Danmark har i århundreder haft en relativt homogen

befolkning med en helt ubetydelig indvandring til landet, men de seneste

årtiers indvandring har skabt et problemfyldt, multietnisk og

multikulturelt samfund.

Tidligere indvandring til Danmark har været

præget af tre væsentlige faktorer: For det første kom

indvandrerne i begrænset antal, for det andet var de europæere,

og for det tredje tilhørte de den kristne kultur.

I begyndelsen af 1500-tallet kom på Christian II s

foranledning nogle få hundrede hollændere til Danmark for at

opdyrke Amager.

I slutningen af 1600-tallet kom en gruppe forfulgte

huguenotter fra Frankrig, som religiøst set var protestanter. Det

drejede sig om et begrænset antal.

I perioden 1600 til 1800 var der en vis indvandring af

tyskere. Antallet var beskedent og kom hovedsagelig fra Holsten og Slesvig,

der dengang var en del af det danske rige.

I slutningen af 1800-tallet kom en vis indvandring, et par

tusinde om året, af svenskere, fordi industrialiseringen kom senere i

Sverige.

Fra 1892 og frem kom 10.000-20.000 polske roearbejdere,

mest piger, for at arbejde på roemarkerne på Lolland og

Falster.

Omkring århundredeskiftet kom en mindre gruppe

russiske jøder på baggrund af progromerne i Rusland og i 1930

erne en mindre gruppe af tyske jøder.

I 1956 kom en gruppe flygtninge fra Ungarn.

Danmark har indtil slutningen af 1960 erne været et

af de mest homogene lande i Europa, men i de seneste 30 år er

befolkningssammensætningen skiftet til et multiproblemfyldt,

multietnisk, multikulturelt og multikriminelt samfund af betydelige

dimensioner. Pr. 1. januar 1999 opholdt der sig 413.873 personer med

udenlandsk baggrund i Danmark, tallet er opgjort siden indvandrerstoppet i

1973.

Fordelene ved folkeafstemninger

Forslagsstillerne er tilhængere af direkte demokrati

gennem folkeafstemninger. Forslagsstillerne har den opfattelse, at

folkeafstemninger engagerer befolkningen, øger befolkningens indsigt i

det emne, der holdes afstemning om, gør befolkningen mere ansvarlig og

styrker graden af deltagerdemokrati. Der har gennem 1990 erne været

afholdt folkeafstemning om så vigtige og svært forståelige

emner som Danmarks deltagelse i og tilknytning til Den Europæiske

Union.

Det er på baggrund af ovenstående, at

forslagsstillerne mener, at der er behov for en folkeafstemning om Danmarks

fremtidige udlændingepolitik, og indstiller forslaget til

vedtagelse.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om afholdelse af vejledende

folkeafstemning om Danmark skal udvikle sig til et multietnisk samfund.

(Lovforslag nr. L 192).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter