Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland (Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst)

1999/1 LSF 43Lovforslag som fremsatSkatteministeriet13. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. oktober 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om indgåelse

af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om

indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland

(Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst)

§ 1

I lov nr. 190 af 12. marts 1997 om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande foretages

følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 2, indsættes efter »artikel

31«: », jf. dog § 1 a«.

2.

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Artikel 25, stk. 1, litra c), i den i § 1,

stk. 1, nævnte overenskomst, finder ikke anvendelse i Danmark, jf.

punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomsten.

Stk. 2.

Artikel 25, stk. 1, litra c), finder dog

anvendelse for personer hjemmehørende i Danmark, som i Finland,

Island, Norge eller Sverige, oppebærer indkomst, som omhandlet i

overenskomstens artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra

a), og som i medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF)

Nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på

arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,

der flytter inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om

social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i

Læs alt

forbindelse med erhvervelsen af indkomsten og som betaler sociale bidrag i

disse lande.«

§ 2

I lov nr. 492 af 12. juni 1996 om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland foretages

følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 2, indsættes efter »artikel

49, stk. 2,« : », jf. dog § 1 a«.

2.

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Artikel 24, stk. 2, litra a), i den i § 1,

stk. 1, nævnte overenskomst, finder anvendelse for indkomst, som

omhandles i artikel 15, stk. 1 og 3, erhvervet af en person

hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 45, stk. 1, litra b).

Stk. 2.

Artikel 24, stk. 2, litra f) og g), finder

anvendelse for indkomst, som omhandles i artikel 15, stk. 1 og 3,

erhvervet af en person hjemmehørende i Danmark, hvis personen i

medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr.1408/71

om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,

selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter

inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i

Tyskland i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og den

pågældende betaler sociale bidrag i Tyskland.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for indkomstår, der

påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere.

Stk. 3.

§ 2 har virkning fra 1. januar 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Formålet med lovforslaget er at ophæve

utilsigtet skattemæsssig favorisering af personer med bopæl i

Danmark og arbejde i et af de andre nordiske lande eller Tyskland.

Lovforslaget omfatter alene personer, der ikke efter Rådets forordning

1408/71 betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er

socialt sikret i Danmark og derfor slipper billigere end andre skatteydere i

både Danmark og i det land, hvor de arbejder. Forskellen skyldes, at

der ikke ved lempelsen for udenlandsk skat tages højde for at der ikke

betales sociale bidrag i udlandet.

Princippet for lempelse for udenlandsk skat i forhold til

de nordiske lande og Tyskland ændres således at lempelsen

højst svarer til den faktisk betalte udenlandske skat, hvis de

pågældende er socialt sikret i Danmark. Ændringen, der er

forudset i overenskomsterne og sker ved en meddelelse til de andre lande,

skal træde i stedet for det gældende princip, hvorefter den

danske skat nedsættes uden hensyn til størrelsen af den

udenlandske skat. Efter de gældende regler kan en skatteyder f.eks. ved

arbejde i Sverige nøjes med 25 pct. i skat i stedet for en dansk

marginalskat på 59 pct.

Da den samlede danske og udenlandske skat efter

lovforslaget vil være den samme som ved arbejde i Danmark fjernes de

skattemæssige incitamenter for lønmodtagere, der nemt kan flytte

deres arbejdspladser uden at flytte bopæl, til at lade sig beskatte i

Tyskland eller et af de andre nordiske lande i stedet for i Danmark.

Lovforslaget medfører ikke ændringer for

grænsependlere, der alene har arbejde i Tyskland eller et af de andre

nordiske lande, fordi grænsependlerne er socialt sikret i

arbejdslandet.

Lovforslagets § 1 a, stk. 1, indeholder skiftet

i lempelsesprincip. Der skiftes fra eksemptionslempelse til creditlempelse

for så vidt angår arbejdsindkomst. Bestemmelsen er medtaget i

lovforslaget for at give Folketinget mulighed for at tage stilling til den

samlede ændring.

Lovforslagets § 1 a, stk. 2, betyder, at der

ikke sker ændringer for lønmodtagere, der har bopæl i

Danmark og er omfattet af lovgivningen om social sikring i et af de andre

lande, samt betaler sociale bidrag i disse lande. I forhold til

Færøerne, hvor der alene betales lave sociale bidrag,

ønskes dog et skifte i lempelsesprincip for al lønindkomst.

Lovforslaget skal vedtages inden slutningen af november

1999 for at det kan få virkning fra det tidspunkt, der er angivet i

ikrafttrædelsesbestemmelsen. Dette skyldes, at der skal gives

underretning til de øvrige lande samt at den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder en frist førend

ændringen kan finde anvendelse, jf. artikel X i protokollen til

overenskomsten.

Baggrund - lempelsesprincipper

Efter den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst

med de nordiske lande (Finland, Færøerne, Island, Norge og

Sverige) fra 1996, tiltrådt af Folketinget ved lov nr. 190 af 12. marts

1997, og den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland fra

1995, tiltrådt af Folketinget ved lov nr. 492 af 12. juni 1996,

beskattes lønmodtagere med bopæl i Danmark og arbejde i disse

lande i arbejdsstaten. Danmark har som bopælsstat også ret til at

beskatte arbejdsindkomsten. Den dobbeltbeskatning, der opstår derved,

lempes efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. I den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst findes lempelsesreglerne i artikel 25 og i

overenskomsten med Tyskland findes lempelsesreglerne i artikel 24.

Det almindelige princip for lempelse af dobbeltbeskatning

for en fysisk eller juridisk person, der er hjemmehørende i Danmark og

modtager indkomst fra udlandet, er creditprincippet. Creditprincippet er

neutralt set i forhold til den danske skat, idet der alene er fradrag for den

skat, der faktisk betales i udlandet. Danmark beskatter således den

pågældende indkomst på helt normal vis, men

indrømmer fradrag for skat betalt i udlandet.

Creditprincippet gælder også efter

overenskomsterne med henholdsvis de nordiske lande og Tyskland, jf.

artiklerne 25 og 24. For lønindkomst gælder dog

eksemptionsprincippet, jf. artikel 25, stk. 1, litra c), i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst og artikel 24, stk. 2, litra f) og g), i

overenskomsten med Tyskland. Ved eksemptionsprincippet nedsættes den

danske skat efter forholdet mellem den udenlandske lønindkomst og den

samlede indkomst, således at der opnås lempelse uden hensyn til

størrelsen af den udenlandske skat. Lønindkomst indtjent i

udlandet af personer, der er hjemmehørende i Danmark er dermed

fritaget for dansk skat, men har progressionsvirkning og får dermed

betydning for størrelsen af den danske skat af eventuel anden

indkomst.

Når Danmark i disse dobbeltbeskatningsoverenskomster

har valgt eksemption som lempelsesmetode for løn, hænger det

sammen med, at lønmodtagere som følge af EU-retten i de fleste

tilfælde vil være socialt sikret i det land, hvor de arbejder, og

at der i Danmarks nabolande opkræves relativt store bidrag til

dækning af den sociale sikring. Ud over skatten skal arbejdsgiver og

lønmodtager derfor betale et - typisk betydeligt - beløb til

arbejdsstatens socialsikring.

Reglerne om social sikring er beskrevet nærmere

nedenfor.

Sociale bidrag er ikke skat i

dobbeltbeskatningsoverenskomsternes forstand, og der lempes derfor ikke

herfor. Obligatoriske udenlandske sociale bidrag fragår dog ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst på samme måde

som danske arbejdsmarkedsbidrag. En bestemmelse herom er indført ved

lov nr. 1104 af 29. december 1997 om ændring af lov om

arbejdsmarkedsfonde, ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven

(Justering af reglerne om bidragspligt, -grundlag og -fritagelse m.v. samt

fradragsret for udenlandske sociale bidrag).

Lempelse efter creditprincippet ved betaling af relativt

store sociale bidrag til et naboland kan medføre et urimeligt

resultat, da lønnen vil blive reduceret med både sociale bidrag

og skat svarende til det højeste af de to landes skatteniveauer. En

sådan ordning ville hæmme lysten til at påtage sig arbejde

i andre lande. Her fører eksemptionsprincippet til det mest rimelige

resultat for lønmodtagere. Retsstillingen for store dele af de

lønmodtagere, der arbejder i de nordiske lande eller i Tyskland vil

dermed ikke blive ændret. Det gælder f.eks. også for de

fleste fremtidige grænsegængere, der ønsker at arbejde i

Sverige.

Eksemptionsprincippet har derimod uheldige virkninger,

når der er tale om lempelse for personer bosat i Danmark, der betaler

udenlandsk indkomstskat, men ikke de sociale bidrag, der betinger den lave

udenlandske skat. Eksemptionsprincippet tilskynder i et vist omfang til

skattemæssig registrering i udlandet og til udførelse af

arbejdsopgaver i udlandet frem for i Danmark, således at det

medfører en urimelig forskelsbehandling. På grund af de uheldige

virkninger har Danmark i overenskomsterne med både Norden og Tyskland

fået indføjet en klausul, der bemyndiger regeringen til at

skifte lempelsesprincip fra eksemption til credit, jf. punkt X, stk. 1,

i protokollen til den nordiske overenskomst og artikel 45, stk. 1, litra

b), i overenskomsten med Tyskland.

Danmark ønsker nu at gøre brug af muligheden

for at skifte lempelsesprincip. Ifølge den nordiske overenskomst skal

en anmodning om skiftet fra eksemptionsprincippet til creditprincippet

fremsættes ad diplomatisk vej til hver af de andre lande.

Ændringen træder først i kraft den tredivte dag efter den

dag, da samtlige lande har modtaget denne underretning, med virkning for

skatter som pålignes for beskatningsår som begynder den 1. januar

det kalenderår som følger nærmest efter det, i hvilket

ændringen træder i kraft eller senere. Vedtages lovforslaget

inden slutningen af november 1999 får skiftet således virkning

for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere.

Vedtages lovforslaget senere udskydes virkningstidspunktet et år.

I dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland er der

ikke indeholdt en tilsvarende 30 dages frist, men underretning skal ad

diplomatisk vej være nået frem inden 31. december 1999 for at

skiftet kan få virkning fra 1. januar 2000. Vedtages lovforslaget

således ikke i løbet af december udskydes virkningstidspunktet

for så vidt angår Tyskland et år.

Lovforslaget indeholder et skift til credit for personer,

der ikke er socialt sikret i arbejdslandet og derfor ikke betaler høje

sociale bidrag, men alene den relativt lave skat, der hænger

nøje sammen med de høje sociale bidrag. I forhold til

Færøerne, der har lave sociale bidrag, ønskes dog et

skifte til credit for al lønindkomst.

Ændringen til creditprincippet berører

således alene lønmodtagere, der er omfattet af social

sikringslovgivning her i landet. Det betyder, at eksemptionslempelsen mere

præcist kommer til at omfatte den gruppe lønmodtagere, som den

nuværende eksemptionslempelse i overenskomsterne tilsigter at

dække, men hvor overenskomsterne i dag rammer for bredt.

Muligheden for at skifte lempelsesprincip for så

vidt angår de øvrige nordiske lande findes, som nævnt

ovenfor, i punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomst af 23.

september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Den tilsvarende mulighed for så vidt angår Tyskland findes i

artikel 45, stk. 1, litra b), i overenskomst af 22. november 1995 mellem

Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og

for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt

vedrørende bistand i skattesager. Disse overenskomster er begge

tiltrådt af Folketinget, hvorfor skiftet i lempelsesprincip kunne

gennemføres administrativt.

For imidlertid at give Folketinget mulighed for at tage

stilling til den samlede ændring er skiftet fra eksemptionsprincippet

til creditprincippet indeholdt i lovforslaget. Skiftet i lempelsesprincip er

indeholdt i lovforslagets § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1.

Ved lovforslagets § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2,

foreslås en intern lempelsesregel, der betyder, at der ikke sker

ændringer for lønmodtagere, der har bopæl i Danmark og er

omfattet af lovgivningen om social sikring i et af de andre lande, samt

betaler sociale bidrag i disse lande. Denne regel medfører en

lempeligere beskatning, men der er ikke noget til hinder for at landene ikke

fuldt ud udnytter den beskatningsret som overenskomsten tillægger

dem.

Regler om social sikring

Det er de EU-retlige regler, nærmere bestemt

Rådets forordning (EØF) Nr.1408/71 af 14. juni 1971om anvendelse

af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

fællesskabet, der afgør, hvilket lands lovgivning om social

sikring lønmodtagere m.fl. skal være omfattet af. Disse regler

gælder også for EØS-landene Norge og Island.

Hovedreglen er, at en person er omfattet af lovgivningen

om social sikring i det land, hvor den pågældende arbejder, og

skal optages i de sociale sikringsordninger i dette land på de

betingelser, der gælder i arbejdsstatens lovgivning. Hovedreglen om

anvendelse af arbejdsstatens lovgivning gælder også for

grænsearbejdere, dvs. personer, der udøver erhvervsmæssig

virksomhed i ét EØS-land, men er bosat i et andet

EØS-land, hvortil de som hovedregel vender tilbage hver dag eller

mindst én gang om ugen.

Til hovedreglen om social sikring i arbejdsstaten findes

imidlertid en række undtagelser, hvoraf de vigtigste er:

a) Det er muligt at forblive under udsendelseslandets sociale sikring,

såfremt der er tale om udsendelse i en kortere periode. Efter

forordningen er lønmodtageren fortsat omfattet af lovgivningen i det

udsendende land i en periode på op til ét år, og perioden

kan forlænges i op til tre år.

b) Personer, der løbende er beskæftiget i to eller flere

lande er socialt sikret i bopælslandet.

c) Personer beskæftiget ved international transport er omfattet

af lovgivningen i det land, hvor arbejdsgiveren har hjemsted.

At være omfattet af dansk lovgivning om social

sikring medfører ret til at modtage sociale sikringsydelser fra

Danmark, når betingelserne herfor i dansk lovgivning er opfyldt. Dansk

social sikring omfatter sygesikring, syge- og barselsdagpenge,

børnefamilieydelse og børnetilskud,

arbejdsløshedsforsikring, ATP, arbejdsskadeforsikring og social

pension (folkepension og førtidspension). Det betyder også, at

arbejdsgiveren skal betale bidrag til ATP, dagpenge ved sygdom og

arbejdsskadeforsikring efter dansk lovgivning.

Personer omfattet af dansk social sikring fritages for at

betale bidrag til social sikring i det/de andre lande; det gælder

såvel arbejdsgiverens bidrag som lønmodtagerens eget bidrag.

Fritagelse opnås i praksis i de fleste tilfælde ved, at der, hvis

betingelserne er opfyldt, udstedes en fritagelseserklæring til brug for

de udenlandske myndigheder. Sager vedrørende dækning under

sociale sikringsordninger administreres af Den Sociale Sikringsstyrelse.

Om størrelsen af sociale bidrag i udlandet kan

nævnes, at arbejdsgiveres og lønmodtageres sociale bidrag i

Sverige og Tyskland udgør i alt ca. 40 pct. og i Finland typisk ca. 35

pct. I Norge varierer de sociale bidrag, men kan typisk udgøre min. 22

pct. med et tillæg på 12,5 pct. for høje indkomster. I

Island betales ca. 15 pct. og på Færøerne 2,5 pct. I nogle

lande betales dog alene sociale bidrag af løn op til et vist -

relativt højt - niveau. I Danmark betaler arbejdsgiverne bidrag til

ATP, sygedagpenge og arbejdsskadeforsikring, mens lønmodtagerne selv

betaler 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag og 1 pct. i særlig

pensionsopsparing.

Samspillet mellem beskatning og social sikring.

Baggrunden for skiftet fra eksemption til credit er

samspillet mellem de EU-retlige regler om, hvor lønmodtagere skal

være socialt sikrede, og de nationale regler om, hvorledes samfundets

udgifter, herunder sociale udgifter, finansieres. I Danmark udgør

sociale bidrag (herunder arbejdsmarkedsbidrag) en relativt lille del af de

sociale udgifter, mens de udgør en betydelig del i bl.a. vore

nabolande.

De personer, der vil blive berørt af skiftet fra

eksemption til credit er derfor personer, der betaler skat til ét land

efter interne regler og dobbeltbeskatningsaftaler, og sociale bidrag til et

andet land i overensstemmelse med EU-reglerne.

Oversigt over persongrupper, hvor der ved lovforslaget skiftes fra

eksemption til credit.

Hovedregel:

Social sikring i det land, hvor arbejdet

fysisk udføres. Der sker ingen ændringer - eksemption som hidtil

(f. eks. grænsegænger med fast fuldtidsarbejde i

Sverige).

Undtagelser med social sikring i Danmark:

1. Udsendt til midlertidigt arbejde i op til 3 år.

Skift til credit i følgende situationer for personer med

bopæl i Danmark, der udfører arbejde

for danske arbejdsgivere med fast driftssted i udlandet (bygge og

anlæg først efter 12 mdr.), eller

for udenlandske arbejdsgivere, for så vidt tilknytningen til

den danske arbejdsgiver opretholdes

for arbejdsgivere, der foretager arbejdsudleje.

2. Arbejde i flere lande.

Skift til credit i følgende situationer for personer med

bopæl i Danmark, der normalt har lønnet beskæftigelse i to

eller flere lande, og

jævnligt udfører arbejde i Danmark flere timer om ugen i

gennemsnit eller

arbejder for to eller flere arbejdsgivere, der har hjemsted eller

bopæl i forskellige lande

arbejder i flere lande for en dansk arbejdsgiver, når

lønmodtageren ikke udfører arbejde i Danmark.

3. Transportarbejde.

Skift til credit for personer med bopæl i Danmark, der for en dansk

arbejdsgiver kører i udlandet i mere end 183 dage i løbet af et

kalenderår.

Samspillet mellem eksemptionsprincippet og

lovvalgsreglerne om social sikring kan tilskynde til at udføre arbejde

uden for Danmarks grænser frem for i Danmark. Ved at ændre

lempelsesprincip ligestilles arbejdet i udlandet med arbejde i Danmark i

skattemæssig henseende.

Af oversigten nedenfor illustreres effekten af beskatning

i henholdsvis Danmark og Sverige ved en marginalindkomst på 100.000

dkr., såfremt man er socialt sikret i bopælslandet. Der kan

være tale om enten et bijob eller indkomst ved midlertidigt arbejde

under udstationering.

Topmarginalskatteniveauet uden arbejdsmarkedsbidrag

udgør for Danmarks vedkommende 59 pct. og for Sveriges vedkommende

svarer det til 55 pct. (gennemsnit). Lønmodtagere med bopæl i

Danmark og bijob i Sverige beskattes alene med en bruttoskat på 25 pct.

(såkaldt SINK-beskatning). Lønmodtageren er socialt sikret i

bopælstaten. AM-bidrag i Danmark udgør 9 pct. De sociale bidrag

i Sverige udgør for marginale indkomster over godt 300.000 svenske kr.

33 pct. (ca. 40 pct.ved indkomster derunder). Der bortses fra eventuel

progressionsvirkning.

Eksempel 1: Oversigt over beskatning af en

lønudgift på100.000 kr i henholdsvis Danmark og

Sverige.

Bopæl i DK

DK arbejdsgiver

Bopæl i Sverige

Svensk arbejdsgiver

Bopæl i DK

Svensk arbejdsgiver

EKSEMPTION

Bopæl i DK

Svensk arbejdsgiver

CREDIT

(forslag)

Lønudgift i alt

100.000

100.000

100.000

100.000

AM-bidrag i DK

9.000

0

0

0

Sociale bidrag i Sverige

0

33.000

0

0

Skattepligtig indkomst

91.000

67.000

100.000

100.000

Svensk skat

0

36.900

25.000

25.000

Dansk skat

53.700

0

59.000

59.000

DBO-lempelse

0

0

-59.000

-25.000

DK Skat i alt

53.700

0

0

34.000

Skat og AM- bidrag i alt

62.700

69.900

25.000

59.000

Indkomst efter skat og AM-bidrag

37.300

30.100

75.000

41.000

Af oversigten fremgår, at ved lempelse

efter creditprincippet bliver indkomsten efter skat og AM-bidrag ligestillet

i videre omfang ved arbejde i henholdsvis Danmark og Sverige end ved lempelse

efter eksemptionsprincippet. Lempelse efter eksemptionsprincippet resulterer

i en indkomst efter skat og AM-bidrag, der er dobbelt så stor, som hvis

det tilsvarende arbejde var udført i Danmark.

Ikke blot bijob eller udstationerede vil være

omfattet af forslaget.

Også lønmodtagere, der for samme arbejdsgiver

normalt arbejder i (mindst) to lande, vil være berørt af skiftet

fra eksemption til credit, når de pågældende ofte skifter

mellem arbejde i de forskellige lande. Der kan f.eks. være tale om en

person, der for sin udenlandske arbejdsgiver hver uge arbejder fire dage i

udlandet og én dag i Danmark, eller en person, der har et hovedjob i

udlandet og et bijob i Danmark. En sådan person vil være

skattepligtig til udlandet af den udenlandske indkomst og socialt sikret i

Danmark. Der betales alene arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten optjent hos en

dansk arbejdsgiver i Danmark.

Samspillet mellem eksemptionsprincippet og

lovvalgsreglerne om social sikring tilskynder i sådanne tilfælde

til at udføre arbejde, herunder også rent danske opgaver, uden

for Danmarks grænser. Ved lovforslaget fjernes dette incitament til

eksport af danske arbejdspladser. Lønmodtagerne mister samtidig deres

incitament til at påtage sig arbejde i udlandet for en udenlandsk

arbejdsgiver, fremfor i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Valget af

creditprincippet som lempelsesprincip er i overensstemmelse med danske

beskatningsprincipper, hvorefter enhver indkomst beskattes, men samtidig

sikres en neutral skattemæssig behandling, idet der gives fradrag for

skat betalt i udlandet.

Internationale koncerner med aktiviteter i både

Danmark og Sverige kan tilsvarende efter de nugældende regler

tilrettelægge deres aktiviteter med henblik på at deres

medarbejdere betaler mindst muligt i skat. En arbejdstager bosat i Danmark

udfører via ansættelse i en international koncern løbende

arbejde i både Danmark og Sverige. Såfremt der hver uge arbejdes

f.eks. blot én dag i Danmark og resten af tiden i Sverige, vil

resultatet være, at 80 pct. af lønnen alene bliver beskattet i

Sverige med den særlige bruttoskat for grænsegængere

på 25 pct. Da den sociale sikring sker i Danmark, betales der ikke

sociale bidrag i Sverige. Denne type arbejde, hvor det vil være muligt

at kombinere en lav udenlandsk skat og ganske beskedne sociale bidrag, kan

endvidere blive langt mere almindelig som følge af en stærkere

integration i Øresundsregionen. En tilrettelæggelse af

aktiviteterne, hvorefter eksempelvis alt kontor- og forberedelsesarbejde

foregik i Sverige mens alene den egentlige kundekontakt foregik i Danmark

kunne også medføre en lav svensk beskatning af

lønindkomsten.

En lønmodtager med hjemmearbejde, f. eks.

programmører, kan ligeledes tilrettelægge arbejdet med henblik

på at blive lavt beskattet i Sverige.

Lønmodtagere, der er beskæftiget ved

international transport, vil også blive berørt af skiftet fra

eksemption til credit. Som eksempel kan nævnes en person, der arbejder

i udlandet en stor del af året. Er dette tilfældet vil personen

være skattepligtig til udlandet, men socialt sikret i Danmark. Der

betales dansk arbejdsmarkedsbidrag af lønnen.

En chauffør, der kører en stor del af tiden

i Tyskland, beskattes af den tyske del af lønnen, men er fritaget for

at betale tyske sociale bidrag, idet den pågældende er socialt

sikret i Danmark. I eksemplet indgår alene indkomst efter dansk

arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel 2: Langturschauffør som tjener 80 pct. af sin indkomst

i Tyskland

Eksemption

Credit

Beskattes i Danmark

Dansk indkomst

50.000

50.000

250.000

Udenlandsk indkomst

200.000

200.000

0

Indkomst i alt

250.000

250.000

250.000

Dansk skat (40 pct. af globale

indkomst)

100.000

100.000

100.000

Udenlandsk skat (25 pct. af udenlandsk

indkomst)

50.000

50.000

0

Samlet skat før lempelse

150.000

150.000

100.000

DBO-lempelse

80.000

50.000

0

Skat i alt

70.000

100.000

100.000

Indkomst efter skat

180.000

150.000

150.000

En enlig langturschauffør bosat i

Danmark har en indkomst på 250.000 kr. årligt, hvoraf 80 pct.

indtjenes og beskattes i Tyskland. Med udgangspunkt i et tysk skatteniveau

på 25 pct. og et dansk skatteniveau på 40 pct. vil skatten

beregnet efter eksemptionsprincippet udgøre 70.000 kr. og efter

creditprincippet 100.000 kr. Arbejdstageren betaler altså årligt

30.000 kr. mere i skat efter overgang til credit. Efter overgangen til credit

betaler langturschaufføren imidlertid samme skat uanset om han

beskattes i Tyskland eller udelukkende i Danmark, hvorfor der fremover ikke

vil være noget økonomisk incitament til at overgå til tysk

beskatning.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

De statistiske oplysninger, der kan benyttes til at belyse

de provenumæssige virkninger af skiftet af lempelsesmetode for så

vidt angår arbejdstagere, bosat i Danmark og socialt sikret her med

indkomst fra arbejde i et af de andre nordiske lande eller Tyskland, er

yderst sparsomme.

Med udgangspunkt i oplysninger om antallet af

arbejdstagere, der har søgt Den Sociale Sikringsstyrelse om at

være sikret i Danmark, mens de arbejder i et af de omfattede lande, kan

det med et meget usikkert skøn anslås, at lovforslaget kan

få virkning for omkring 2.000 personer på årsbasis. Det er

herved antaget, at det kun er en meget begrænset del af de omkring

15.000 personer som for 1999 skønnes at søge om at være

socialt sikret her i landet, mens de er udsendt i en kortere periode i de

pågældende lande.

Hvis det antages, at de pågældende

arbejdstagere i gennemsnit tjener 250.000 kr. årligt, hvoraf halvdelen

beskattes i udlandet, skønnes den mistede lempelse i gennemsnit at

beløbe sig til omkring 15.000 kr. pr. person.

Med disse antagelser skønnes forslaget at

medføre et merprovenu for indkomståret 2000 på godt 30

mill. kr. Af merprovenuet skønnes 25 mill. kr. at vedrøre de

kommunale indkomstskatter i 2000.

Det kommunale merprovenu i de kommuner og amter, som

vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil

imidlertid i 2000 tilfalde staten, da forslaget ikke er indregnet i det

garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af

beløbet, dvs. ca. 8 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter,

som vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

For de selvbudgetterende kommuner og amter vil forslaget

isoleret set indebære et merprovenu på ca. 12 mill. kr. i 2000,

som dog først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i

forbindelse med den endelige afregning i 2002.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget

skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der

gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 1999,

at såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i

2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer

m.v., neutraliserer staten fuldt ud herfor for kommuner og amter, der har

valgt at selvbudgettere, i forbindelse med den endelige afregning.

Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har

væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag,

vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede

kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.

Finansårsvirkningen i 2000 skønnes til omkring 10 mill. kr.

Skønnet er meget følsomt med hensyn til de

anførte antagelser. Hvis indkomsten indtjent i udlandet udgør

en stor andel af den samlede indkomst, kan der blive tale om større

tab af lempelsesbeløb for den enkelte lønmodtager, jf.

foranstående eksempler.

For den danske stat kan der blive tale om en større

gevinst på sigt. Det vil være tilfældet, hvis en

registrering i udlandet er rent skattemæssigt betinget. Ved et skift

til credit vil der ikke længere være en tilskyndelse hertil, og

beskatningsretten til den samlede indkomst kan da tilfalde Danmark. Dermed

vil skiftet også forhindre et fremtidigt provenutab.

Skiftet i lempelsesprincip vil indebære en mindre

administrativ merbelastning, idet der skal tages højde for den skat,

der er betalt i et andet land. Endvidere afhænger valget af

lempelsesprincip af, hvor den pågældende er socialt sikret og

betaler sociale bidrag, hvorfor disse oplysninger skal dokumenteres.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ved overgangen fra eksemptionsprincippet til

creditprincippet for lønmodtagere, der er socialt sikret i Danmark,

sikres, at der ikke fremover er skattemæssige incitamenter til at

udføre arbejde i de pågældende lande frem for i Danmark.

Det gælder f.eks. lønmodtagere beskæftiget ved

international transport. Internationale koncerner har ikke længere

incitament til at tilrettelægge deres arbejdsgange således at

medarbejdere bosiddende i Danmark udfører en del af deres arbejde i

udlandet alene begrundet i muligheden for at udnytte eksemptionsprincippet.

En sådan tilrettelæggelse kunne blive langt mere almindelig som

følge af en stærkere integration i Øresundsregionen.

Hvis skattefordelen ikke reelt er tilfaldet virksomheden,

må det ventes at de berørte arbejdstagere må kompenseres

med højere løn. I det omfang dette vil være

tilfældet, bortfalder en utilsigtet fordel for de

pågældende virksomheder, som eksemptionsprincippet

indebærer.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos

en række myndigheder, organisationer m.v. En række af disse havde

ingen bemærkninger til lovforslaget. Dansk Industri, Det Danske

Handelskammer, Foreningen Registrerede Revisorer og LO henviste til, at

lovforslaget efter deres opfattelse forringede danske virksomheders

konkurrencesituation.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslag

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Indkomstårsvirkning:

Samlet provenugevinst: Ca. 30 mill. kr. i 2000, heraf ca. 25 mill. kr. for

kommunerne.

For 2000 har forslaget ingen provenumæssige konsekvender for

kommuner og amter omfattet af budgetgarantien. Merprovenuet for

selvbudgetterende kommuner og amter udgør ca. 12 mill. kr. Dette

merprovenu vil dog først påvirke den kommunale økonomi i

2002 i forbindelse med den endelige afregning vedr. 2000.

Finansårsvirkning:

Ca. 10 mill. kr. for staten i 2000

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

En mindre administrativ merbelastning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Skattemæssige incitamenter til at få

udført arbejde i de pågældende lande fremfor i Danmark

fjernes.

Virksomheders incitament til at tilrettelægge deres aktiviteter med

henblik på, at deres medarbejdere betaler mindst muligt i skat,

fjernes.

Den utilsigtede fordel som virksomheder har haft ved

anvendelse af eksemptionsprincippet ved korttidsudsendte

bortfalder.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1:

Ved punktet indsættes en henvisning til den nye

bestemmelse.

Til nr. 2:

I Lov nr. 190 af 12. marts 1997 om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande

(tiltrædelsesloven) foreslås indsat en ny § 1 a. Af § 1

a, stk. 1, følger, at eksemptionsprincippet ikke længere

skal finde anvendelse som lempelsesprincip for lønindkomst erhvervet

af personer hjemmehørende i Danmark. Eksemptionsprincippet for

lønindkomst er indeholdt i artikel 25, stk. 1, litra c), og kan

ifølge punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomsten

ophæves på begæring af Danmark.

Ved eksemptionsprincippet nedsættes den danske skat

efter forholdet mellem den udenlandske lønindkomst og den samlede

indkomst, således at der opnås lempelse uden hensyn til

størrelsen af den udenlandske skat. Ved at ophæve

eksemptionsprincippet for lønindkomst finder creditprincippet i stedet

anvendelse. Ved credit princippet er der alene fradrag for den betalte skat i

udlandet, jf. nærmere beskrivelsen under de almindelige

bemærkninger.

Overenskomsten er tiltrådt af Folketinget ved lov

nr. 190 af 12. marts 1997, hvorfor skiftet i lempelsesprincip kunne

gennemføres administrativt. For imidlertid at give Folketinget

mulighed for at tage stilling til den samlede ændring er skiftet fra

eksemptionsprincippet til creditprincippet indeholdt i lovforslaget.

Til stk. 2:

I § 1 a, stk. 2, er indeholdt en undtagelse for

personer hjemmehørende i Danmark, som i Finland, Island, Norge eller

Sverige, oppebærer indkomst, som omhandlet i overenskomstens artikel

15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a), og som i

medfør af reglerne i Rådets forordning nr. 1408/71 om anvendelse

af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i

henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i forbindelse med

erhvervelsen af indkomsten og som betaler sociale bidrag i disse lande. For

personer omfattet af stk. 2 finder eksemptionsprincippet fortsat

anvendelse. Bestemmelsen svarer til artikel 25, stk. 1, litra c),

suppleret med kravet om at være omfattet af lovgivningen om social

sikring i arbejdslandet og betale sociale bidrag i disse lande. Artikel 15,

stk. 1, omhandler lønindkomst og artikel 21, stk. 7, litra

a), lønmodtagere i kulbrintevirksomhed.

Til § 2

Til nr. 1:

Ved punktet indsættes en henvisning til den nye

bestemmelse.

Til nr. 2:

I lov nr. 492 af 12. juni 1996 om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland

(tiltrædelsesloven) foreslås indsat en ny § 1 a. I § 1

a, stk. 1, foreslås creditprincippet anvendt for indkomst omfattet

af artikel 15, stk. 1 og 3. Creditprincippet kan anvendes for indkomst,

hvorom bopælsstaten giver underretning til den anden stat ad

diplomatisk vej, jf. artikel 45, stk. 1, litra b). Artikel 15,

stk. 1, omfatter lønindkomst og artikel 15, stk. 3, omfatter

løn for arbejde om bord på et skib, et luftfartøj i

international trafik eller om bord på en båd, der anvendes til

transport af indre vandveje.

Eksemptionsprincippet og creditprincippet er nærmere

beskrevet ovenfor under paragraf 1, samt under de almindelige

bemærkninger.

Overenskomsten er tiltrådt af Folketinget ved lov

nr. 492 af 12. juni 1996. Som ovenfor nævnt, er skiftet imidlertid

indeholdt i lovforslaget for at give Folketinget mulighed for at tage

stilling til den samlede ændring.

I § 1 a, stk. 2, fastholdes

eksemptionsprincippet som lempelsesprincip for indkomst, som omhandlet i

artikel 15, stk. 1 og 3, erhvervet af en person hjemmehørende i

Danmark, hvis personen i medfør af reglerne i Rådets forordning

nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på

arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,

der flytter inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om

social sikring i Tyskland i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og

den pågældende betaler sociale bidrag i Tyskland.

Til § 3

Til stk. 1-3:

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 1 har virkning for indkomstår, der

påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. Dette virkningstidspunkt

svarer til virkningstidspunktet i punkt X, stk. 1, i protokollen til den

nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt underretning om

ændringen er nået frem til alle de øvrige lande senest den

1. december 1999. Såfremt lovforslaget ikke vedtages forinden, hvorfor

underretning ikke kan gives, udskydes virkningstidspunktet et år. I

sådant tilfælde fremsættes ændringsforslag herom.

§ 2 har virkning fra 1. januar 2000. Dette

virkningstidspunkt svarer til virkningstidspunktet i artikel 45, stk. 1,

litra b), i overenskomsten mellem Danmark og Tyskland, såfremt

underretning er givet senest den 31. december 1999. For så vidt

angår Tyskland udskydes virkningstidspunktet tilsvarende et år,

såfremt underretning ikke gives senest den 31. december 1999, og der

fremsættes ændringsforslag herom.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 190 af 12. marts 1997 om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande foretages

følgende ændringer:

§ 1.

Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske

lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår

indkomst- og formueskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne.

Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

1.

I § 1, stk. 2, indsættes efter »artikel

31«: », jf. dog § 1 a«.

Stk. 2.

Overenskomsten træder i kraft og finder

anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i artikel 31.

Stk. 3.

Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de

nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt

angår indkomst- og formueskatter skal ophøre at have virkning

efter bestemmelserne i artikel 31, stk. 4, i overenskomsten af 23.

september 1996.

2.

Efter § 1 indsættes:

Artikel 25, stk. 1, litra c). Såfremt en person, der er

hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i

artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a), kan Danmark

medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af

indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst,

som hidrører fra denne anden stat.

»§ 1 a. Artikel 25, stk. 1, litra c), i den i § 1,

stk. 1, nævnte overenskomst, finder ikke anvendelse i Danmark, jf.

punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomsten.

Stk. 2.

Artikel 25, stk. 1, litra c), finder dog

anvendelse for personer hjemmehørende i Danmark, som i Finland,

Island, Norge eller Sverige, oppebærer indkomst, som omhandlet i

overenskomstens artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra

a), og som i medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF)

Nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på

arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,

der flytter inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om

social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i

forbindelse med erhvervelsen af indkomsten og som betaler sociale bidrag i

disse lande.«

§ 2

I lov nr. 492 af 12. juni 1996 om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland foretages

følgende ændringer:

§ 1.

Overenskomsten af 22. november 1995 mellem Kongeriget

Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af

dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskatter,

og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt

vedrørende bistand i skattesager, kan tiltrædes på

Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

1.

I § 1, stk. 2, indsættes efter »artikel

49, stk. 2,«: », jf. dog § 1 a«.

Stk. 2.

Overenskomsten træder i kraft og får

virkning i Danmark efter bestemmelserne i artikel 49, stk. 2.

-

-

2.

Efter § 1 indsættes:

Artikel 24, stk. 2, litra a). Hvor en person, der er

hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue,

som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i

Forbundsrepublikken Tyskland, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i

litra f) ikke medfører andet, indrømme.

aa) fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende

til den indkomstskat (herunder den del af eventuel erhvervsskat, som falder

på indtægten), som er betalt i Forbundsrepublikken Tyskland;

bb) fradrag i denne persons formueskat med et beløb svarende til

den formueskat (herunder den del af eventuel erhvervsskat), som er betalt i

Forbundsrepublikken Tyskland.

f) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark,

oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne

i denne overenskomst kun kan beskattes i Forbundsrepublikken Tyskland, eller

som i henhold til bestemmelsen i artikel 15, stykke 1og 3, kan beskattes i

Forbundsrepublikken Tyskland, kan Danmark medregne denne indkomst eller

formue i beskatningsgrundlaget, men skal indrømme fradrag i

indkomstskatten eller formueskatten med den del af indkomstskatten eller

formueskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra, eller

formue, der ejes i Forbundsrepublikken Tyskland.

»§ 1 a. Artikel 24, stk. 2, litra a), i den i § 1,

stk. 1, nævnte overenskomst, finder anvendelse for indkomst, som

omhandles i artikel 15, stk. 1 og 3, erhvervet af en person

hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 45, stk. 1, litra b).

Stk. 2.

Artikel 24, stk. 2, litra f) og g) finder

anvendelse for indkomst, som omhandles i artikel 15, stk. 1 og 3,

erhvervet af en person hjemmehørende i Danmark, hvis personen i

medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr.1408/71

om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,

selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter

inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i

Tyskland i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og den

pågældende betaler sociale bidrag i Tyskland.«

g) For indkomst, der kan beskattes i Tyskland i henhold til artikel 15,

stk. 1 og 3, skal bestemmelserne i litra f) kun finde anvendelse i

tilfælde, hvor der for de kompetente myndigheder i Danmark

forelægges dokumentbevis for, at der er taget skridt til betaling af

tysk skat på denne indkomst.

Lignende dokumenter