Forslag til Lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland (Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. oktober 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om indgåelse
af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland
(Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst)
§ 1
I lov nr. 190 af 12. marts 1997 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande foretages
følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 2, indsættes efter »artikel
31«: », jf. dog § 1 a«.
2.
Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Artikel 25, stk. 1, litra c), i den i § 1,
stk. 1, nævnte overenskomst, finder ikke anvendelse i Danmark, jf.
punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomsten.
Stk. 2.
Artikel 25, stk. 1, litra c), finder dog
anvendelse for personer hjemmehørende i Danmark, som i Finland,
Island, Norge eller Sverige, oppebærer indkomst, som omhandlet i
overenskomstens artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra
a), og som i medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF)
Nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på
arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,
der flytter inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om
social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i
Læs alt
forbindelse med erhvervelsen af indkomsten og som betaler sociale bidrag i
disse lande.«
§ 2
I lov nr. 492 af 12. juni 1996 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland foretages
følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 2, indsættes efter »artikel
49, stk. 2,« : », jf. dog § 1 a«.
2.
Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Artikel 24, stk. 2, litra a), i den i § 1,
stk. 1, nævnte overenskomst, finder anvendelse for indkomst, som
omhandles i artikel 15, stk. 1 og 3, erhvervet af en person
hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 45, stk. 1, litra b).
Stk. 2.
Artikel 24, stk. 2, litra f) og g), finder
anvendelse for indkomst, som omhandles i artikel 15, stk. 1 og 3,
erhvervet af en person hjemmehørende i Danmark, hvis personen i
medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr.1408/71
om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,
selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter
inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i
Tyskland i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og den
pågældende betaler sociale bidrag i Tyskland.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1 har virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere.
Stk. 3.
§ 2 har virkning fra 1. januar 2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Formålet med lovforslaget er at ophæve
utilsigtet skattemæsssig favorisering af personer med bopæl i
Danmark og arbejde i et af de andre nordiske lande eller Tyskland.
Lovforslaget omfatter alene personer, der ikke efter Rådets forordning
1408/71 betaler sociale bidrag i det land, hvor de arbejder, fordi de er
socialt sikret i Danmark og derfor slipper billigere end andre skatteydere i
både Danmark og i det land, hvor de arbejder. Forskellen skyldes, at
der ikke ved lempelsen for udenlandsk skat tages højde for at der ikke
betales sociale bidrag i udlandet.
Princippet for lempelse for udenlandsk skat i forhold til
de nordiske lande og Tyskland ændres således at lempelsen
højst svarer til den faktisk betalte udenlandske skat, hvis de
pågældende er socialt sikret i Danmark. Ændringen, der er
forudset i overenskomsterne og sker ved en meddelelse til de andre lande,
skal træde i stedet for det gældende princip, hvorefter den
danske skat nedsættes uden hensyn til størrelsen af den
udenlandske skat. Efter de gældende regler kan en skatteyder f.eks. ved
arbejde i Sverige nøjes med 25 pct. i skat i stedet for en dansk
marginalskat på 59 pct.
Da den samlede danske og udenlandske skat efter
lovforslaget vil være den samme som ved arbejde i Danmark fjernes de
skattemæssige incitamenter for lønmodtagere, der nemt kan flytte
deres arbejdspladser uden at flytte bopæl, til at lade sig beskatte i
Tyskland eller et af de andre nordiske lande i stedet for i Danmark.
Lovforslaget medfører ikke ændringer for
grænsependlere, der alene har arbejde i Tyskland eller et af de andre
nordiske lande, fordi grænsependlerne er socialt sikret i
arbejdslandet.
Lovforslagets § 1 a, stk. 1, indeholder skiftet
i lempelsesprincip. Der skiftes fra eksemptionslempelse til creditlempelse
for så vidt angår arbejdsindkomst. Bestemmelsen er medtaget i
lovforslaget for at give Folketinget mulighed for at tage stilling til den
samlede ændring.
Lovforslagets § 1 a, stk. 2, betyder, at der
ikke sker ændringer for lønmodtagere, der har bopæl i
Danmark og er omfattet af lovgivningen om social sikring i et af de andre
lande, samt betaler sociale bidrag i disse lande. I forhold til
Færøerne, hvor der alene betales lave sociale bidrag,
ønskes dog et skifte i lempelsesprincip for al lønindkomst.
Lovforslaget skal vedtages inden slutningen af november
1999 for at det kan få virkning fra det tidspunkt, der er angivet i
ikrafttrædelsesbestemmelsen. Dette skyldes, at der skal gives
underretning til de øvrige lande samt at den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder en frist førend
ændringen kan finde anvendelse, jf. artikel X i protokollen til
overenskomsten.
Baggrund - lempelsesprincipper
Efter den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst
med de nordiske lande (Finland, Færøerne, Island, Norge og
Sverige) fra 1996, tiltrådt af Folketinget ved lov nr. 190 af 12. marts
1997, og den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland fra
1995, tiltrådt af Folketinget ved lov nr. 492 af 12. juni 1996,
beskattes lønmodtagere med bopæl i Danmark og arbejde i disse
lande i arbejdsstaten. Danmark har som bopælsstat også ret til at
beskatte arbejdsindkomsten. Den dobbeltbeskatning, der opstår derved,
lempes efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. I den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst findes lempelsesreglerne i artikel 25 og i
overenskomsten med Tyskland findes lempelsesreglerne i artikel 24.
Det almindelige princip for lempelse af dobbeltbeskatning
for en fysisk eller juridisk person, der er hjemmehørende i Danmark og
modtager indkomst fra udlandet, er creditprincippet. Creditprincippet er
neutralt set i forhold til den danske skat, idet der alene er fradrag for den
skat, der faktisk betales i udlandet. Danmark beskatter således den
pågældende indkomst på helt normal vis, men
indrømmer fradrag for skat betalt i udlandet.
Creditprincippet gælder også efter
overenskomsterne med henholdsvis de nordiske lande og Tyskland, jf.
artiklerne 25 og 24. For lønindkomst gælder dog
eksemptionsprincippet, jf. artikel 25, stk. 1, litra c), i den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst og artikel 24, stk. 2, litra f) og g), i
overenskomsten med Tyskland. Ved eksemptionsprincippet nedsættes den
danske skat efter forholdet mellem den udenlandske lønindkomst og den
samlede indkomst, således at der opnås lempelse uden hensyn til
størrelsen af den udenlandske skat. Lønindkomst indtjent i
udlandet af personer, der er hjemmehørende i Danmark er dermed
fritaget for dansk skat, men har progressionsvirkning og får dermed
betydning for størrelsen af den danske skat af eventuel anden
indkomst.
Når Danmark i disse dobbeltbeskatningsoverenskomster
har valgt eksemption som lempelsesmetode for løn, hænger det
sammen med, at lønmodtagere som følge af EU-retten i de fleste
tilfælde vil være socialt sikret i det land, hvor de arbejder, og
at der i Danmarks nabolande opkræves relativt store bidrag til
dækning af den sociale sikring. Ud over skatten skal arbejdsgiver og
lønmodtager derfor betale et - typisk betydeligt - beløb til
arbejdsstatens socialsikring.
Reglerne om social sikring er beskrevet nærmere
nedenfor.
Sociale bidrag er ikke skat i
dobbeltbeskatningsoverenskomsternes forstand, og der lempes derfor ikke
herfor. Obligatoriske udenlandske sociale bidrag fragår dog ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst på samme måde
som danske arbejdsmarkedsbidrag. En bestemmelse herom er indført ved
lov nr. 1104 af 29. december 1997 om ændring af lov om
arbejdsmarkedsfonde, ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven
(Justering af reglerne om bidragspligt, -grundlag og -fritagelse m.v. samt
fradragsret for udenlandske sociale bidrag).
Lempelse efter creditprincippet ved betaling af relativt
store sociale bidrag til et naboland kan medføre et urimeligt
resultat, da lønnen vil blive reduceret med både sociale bidrag
og skat svarende til det højeste af de to landes skatteniveauer. En
sådan ordning ville hæmme lysten til at påtage sig arbejde
i andre lande. Her fører eksemptionsprincippet til det mest rimelige
resultat for lønmodtagere. Retsstillingen for store dele af de
lønmodtagere, der arbejder i de nordiske lande eller i Tyskland vil
dermed ikke blive ændret. Det gælder f.eks. også for de
fleste fremtidige grænsegængere, der ønsker at arbejde i
Sverige.
Eksemptionsprincippet har derimod uheldige virkninger,
når der er tale om lempelse for personer bosat i Danmark, der betaler
udenlandsk indkomstskat, men ikke de sociale bidrag, der betinger den lave
udenlandske skat. Eksemptionsprincippet tilskynder i et vist omfang til
skattemæssig registrering i udlandet og til udførelse af
arbejdsopgaver i udlandet frem for i Danmark, således at det
medfører en urimelig forskelsbehandling. På grund af de uheldige
virkninger har Danmark i overenskomsterne med både Norden og Tyskland
fået indføjet en klausul, der bemyndiger regeringen til at
skifte lempelsesprincip fra eksemption til credit, jf. punkt X, stk. 1,
i protokollen til den nordiske overenskomst og artikel 45, stk. 1, litra
b), i overenskomsten med Tyskland.
Danmark ønsker nu at gøre brug af muligheden
for at skifte lempelsesprincip. Ifølge den nordiske overenskomst skal
en anmodning om skiftet fra eksemptionsprincippet til creditprincippet
fremsættes ad diplomatisk vej til hver af de andre lande.
Ændringen træder først i kraft den tredivte dag efter den
dag, da samtlige lande har modtaget denne underretning, med virkning for
skatter som pålignes for beskatningsår som begynder den 1. januar
det kalenderår som følger nærmest efter det, i hvilket
ændringen træder i kraft eller senere. Vedtages lovforslaget
inden slutningen af november 1999 får skiftet således virkning
for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere.
Vedtages lovforslaget senere udskydes virkningstidspunktet et år.
I dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland er der
ikke indeholdt en tilsvarende 30 dages frist, men underretning skal ad
diplomatisk vej være nået frem inden 31. december 1999 for at
skiftet kan få virkning fra 1. januar 2000. Vedtages lovforslaget
således ikke i løbet af december udskydes virkningstidspunktet
for så vidt angår Tyskland et år.
Lovforslaget indeholder et skift til credit for personer,
der ikke er socialt sikret i arbejdslandet og derfor ikke betaler høje
sociale bidrag, men alene den relativt lave skat, der hænger
nøje sammen med de høje sociale bidrag. I forhold til
Færøerne, der har lave sociale bidrag, ønskes dog et
skifte til credit for al lønindkomst.
Ændringen til creditprincippet berører
således alene lønmodtagere, der er omfattet af social
sikringslovgivning her i landet. Det betyder, at eksemptionslempelsen mere
præcist kommer til at omfatte den gruppe lønmodtagere, som den
nuværende eksemptionslempelse i overenskomsterne tilsigter at
dække, men hvor overenskomsterne i dag rammer for bredt.
Muligheden for at skifte lempelsesprincip for så
vidt angår de øvrige nordiske lande findes, som nævnt
ovenfor, i punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomst af 23.
september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Den tilsvarende mulighed for så vidt angår Tyskland findes i
artikel 45, stk. 1, litra b), i overenskomst af 22. november 1995 mellem
Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og
for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt
vedrørende bistand i skattesager. Disse overenskomster er begge
tiltrådt af Folketinget, hvorfor skiftet i lempelsesprincip kunne
gennemføres administrativt.
For imidlertid at give Folketinget mulighed for at tage
stilling til den samlede ændring er skiftet fra eksemptionsprincippet
til creditprincippet indeholdt i lovforslaget. Skiftet i lempelsesprincip er
indeholdt i lovforslagets § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1.
Ved lovforslagets § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2,
foreslås en intern lempelsesregel, der betyder, at der ikke sker
ændringer for lønmodtagere, der har bopæl i Danmark og er
omfattet af lovgivningen om social sikring i et af de andre lande, samt
betaler sociale bidrag i disse lande. Denne regel medfører en
lempeligere beskatning, men der er ikke noget til hinder for at landene ikke
fuldt ud udnytter den beskatningsret som overenskomsten tillægger
dem.
Regler om social sikring
Det er de EU-retlige regler, nærmere bestemt
Rådets forordning (EØF) Nr.1408/71 af 14. juni 1971om anvendelse
af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
fællesskabet, der afgør, hvilket lands lovgivning om social
sikring lønmodtagere m.fl. skal være omfattet af. Disse regler
gælder også for EØS-landene Norge og Island.
Hovedreglen er, at en person er omfattet af lovgivningen
om social sikring i det land, hvor den pågældende arbejder, og
skal optages i de sociale sikringsordninger i dette land på de
betingelser, der gælder i arbejdsstatens lovgivning. Hovedreglen om
anvendelse af arbejdsstatens lovgivning gælder også for
grænsearbejdere, dvs. personer, der udøver erhvervsmæssig
virksomhed i ét EØS-land, men er bosat i et andet
EØS-land, hvortil de som hovedregel vender tilbage hver dag eller
mindst én gang om ugen.
Til hovedreglen om social sikring i arbejdsstaten findes
imidlertid en række undtagelser, hvoraf de vigtigste er:
a) Det er muligt at forblive under udsendelseslandets sociale sikring,
såfremt der er tale om udsendelse i en kortere periode. Efter
forordningen er lønmodtageren fortsat omfattet af lovgivningen i det
udsendende land i en periode på op til ét år, og perioden
kan forlænges i op til tre år.
b) Personer, der løbende er beskæftiget i to eller flere
lande er socialt sikret i bopælslandet.
c) Personer beskæftiget ved international transport er omfattet
af lovgivningen i det land, hvor arbejdsgiveren har hjemsted.
At være omfattet af dansk lovgivning om social
sikring medfører ret til at modtage sociale sikringsydelser fra
Danmark, når betingelserne herfor i dansk lovgivning er opfyldt. Dansk
social sikring omfatter sygesikring, syge- og barselsdagpenge,
børnefamilieydelse og børnetilskud,
arbejdsløshedsforsikring, ATP, arbejdsskadeforsikring og social
pension (folkepension og førtidspension). Det betyder også, at
arbejdsgiveren skal betale bidrag til ATP, dagpenge ved sygdom og
arbejdsskadeforsikring efter dansk lovgivning.
Personer omfattet af dansk social sikring fritages for at
betale bidrag til social sikring i det/de andre lande; det gælder
såvel arbejdsgiverens bidrag som lønmodtagerens eget bidrag.
Fritagelse opnås i praksis i de fleste tilfælde ved, at der, hvis
betingelserne er opfyldt, udstedes en fritagelseserklæring til brug for
de udenlandske myndigheder. Sager vedrørende dækning under
sociale sikringsordninger administreres af Den Sociale Sikringsstyrelse.
Om størrelsen af sociale bidrag i udlandet kan
nævnes, at arbejdsgiveres og lønmodtageres sociale bidrag i
Sverige og Tyskland udgør i alt ca. 40 pct. og i Finland typisk ca. 35
pct. I Norge varierer de sociale bidrag, men kan typisk udgøre min. 22
pct. med et tillæg på 12,5 pct. for høje indkomster. I
Island betales ca. 15 pct. og på Færøerne 2,5 pct. I nogle
lande betales dog alene sociale bidrag af løn op til et vist -
relativt højt - niveau. I Danmark betaler arbejdsgiverne bidrag til
ATP, sygedagpenge og arbejdsskadeforsikring, mens lønmodtagerne selv
betaler 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag og 1 pct. i særlig
pensionsopsparing.
Samspillet mellem beskatning og social sikring.
Baggrunden for skiftet fra eksemption til credit er
samspillet mellem de EU-retlige regler om, hvor lønmodtagere skal
være socialt sikrede, og de nationale regler om, hvorledes samfundets
udgifter, herunder sociale udgifter, finansieres. I Danmark udgør
sociale bidrag (herunder arbejdsmarkedsbidrag) en relativt lille del af de
sociale udgifter, mens de udgør en betydelig del i bl.a. vore
nabolande.
De personer, der vil blive berørt af skiftet fra
eksemption til credit er derfor personer, der betaler skat til ét land
efter interne regler og dobbeltbeskatningsaftaler, og sociale bidrag til et
andet land i overensstemmelse med EU-reglerne.
Oversigt over persongrupper, hvor der ved lovforslaget skiftes fra
eksemption til credit.
Hovedregel:
Social sikring i det land, hvor arbejdet
fysisk udføres. Der sker ingen ændringer - eksemption som hidtil
(f. eks. grænsegænger med fast fuldtidsarbejde i
Sverige).
Undtagelser med social sikring i Danmark:
1. Udsendt til midlertidigt arbejde i op til 3 år.
Skift til credit i følgende situationer for personer med
bopæl i Danmark, der udfører arbejde
for danske arbejdsgivere med fast driftssted i udlandet (bygge og
anlæg først efter 12 mdr.), eller
for udenlandske arbejdsgivere, for så vidt tilknytningen til
den danske arbejdsgiver opretholdes
for arbejdsgivere, der foretager arbejdsudleje.
2. Arbejde i flere lande.
Skift til credit i følgende situationer for personer med
bopæl i Danmark, der normalt har lønnet beskæftigelse i to
eller flere lande, og
jævnligt udfører arbejde i Danmark flere timer om ugen i
gennemsnit eller
arbejder for to eller flere arbejdsgivere, der har hjemsted eller
bopæl i forskellige lande
arbejder i flere lande for en dansk arbejdsgiver, når
lønmodtageren ikke udfører arbejde i Danmark.
3. Transportarbejde.
Skift til credit for personer med bopæl i Danmark, der for en dansk
arbejdsgiver kører i udlandet i mere end 183 dage i løbet af et
kalenderår.
Samspillet mellem eksemptionsprincippet og
lovvalgsreglerne om social sikring kan tilskynde til at udføre arbejde
uden for Danmarks grænser frem for i Danmark. Ved at ændre
lempelsesprincip ligestilles arbejdet i udlandet med arbejde i Danmark i
skattemæssig henseende.
Af oversigten nedenfor illustreres effekten af beskatning
i henholdsvis Danmark og Sverige ved en marginalindkomst på 100.000
dkr., såfremt man er socialt sikret i bopælslandet. Der kan
være tale om enten et bijob eller indkomst ved midlertidigt arbejde
under udstationering.
Topmarginalskatteniveauet uden arbejdsmarkedsbidrag
udgør for Danmarks vedkommende 59 pct. og for Sveriges vedkommende
svarer det til 55 pct. (gennemsnit). Lønmodtagere med bopæl i
Danmark og bijob i Sverige beskattes alene med en bruttoskat på 25 pct.
(såkaldt SINK-beskatning). Lønmodtageren er socialt sikret i
bopælstaten. AM-bidrag i Danmark udgør 9 pct. De sociale bidrag
i Sverige udgør for marginale indkomster over godt 300.000 svenske kr.
33 pct. (ca. 40 pct.ved indkomster derunder). Der bortses fra eventuel
progressionsvirkning.
Eksempel 1: Oversigt over beskatning af en
lønudgift på100.000 kr i henholdsvis Danmark og
Sverige.
Bopæl i DK
DK arbejdsgiver
Bopæl i Sverige
Svensk arbejdsgiver
Bopæl i DK
Svensk arbejdsgiver
EKSEMPTION
Bopæl i DK
Svensk arbejdsgiver
CREDIT
(forslag)
Lønudgift i alt
100.000
100.000
100.000
100.000
AM-bidrag i DK
9.000
0
0
0
Sociale bidrag i Sverige
0
33.000
0
0
Skattepligtig indkomst
91.000
67.000
100.000
100.000
Svensk skat
0
36.900
25.000
25.000
Dansk skat
53.700
0
59.000
59.000
DBO-lempelse
0
0
-59.000
-25.000
DK Skat i alt
53.700
0
0
34.000
Skat og AM- bidrag i alt
62.700
69.900
25.000
59.000
Indkomst efter skat og AM-bidrag
37.300
30.100
75.000
41.000
Af oversigten fremgår, at ved lempelse
efter creditprincippet bliver indkomsten efter skat og AM-bidrag ligestillet
i videre omfang ved arbejde i henholdsvis Danmark og Sverige end ved lempelse
efter eksemptionsprincippet. Lempelse efter eksemptionsprincippet resulterer
i en indkomst efter skat og AM-bidrag, der er dobbelt så stor, som hvis
det tilsvarende arbejde var udført i Danmark.
Ikke blot bijob eller udstationerede vil være
omfattet af forslaget.
Også lønmodtagere, der for samme arbejdsgiver
normalt arbejder i (mindst) to lande, vil være berørt af skiftet
fra eksemption til credit, når de pågældende ofte skifter
mellem arbejde i de forskellige lande. Der kan f.eks. være tale om en
person, der for sin udenlandske arbejdsgiver hver uge arbejder fire dage i
udlandet og én dag i Danmark, eller en person, der har et hovedjob i
udlandet og et bijob i Danmark. En sådan person vil være
skattepligtig til udlandet af den udenlandske indkomst og socialt sikret i
Danmark. Der betales alene arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten optjent hos en
dansk arbejdsgiver i Danmark.
Samspillet mellem eksemptionsprincippet og
lovvalgsreglerne om social sikring tilskynder i sådanne tilfælde
til at udføre arbejde, herunder også rent danske opgaver, uden
for Danmarks grænser. Ved lovforslaget fjernes dette incitament til
eksport af danske arbejdspladser. Lønmodtagerne mister samtidig deres
incitament til at påtage sig arbejde i udlandet for en udenlandsk
arbejdsgiver, fremfor i Danmark for en dansk arbejdsgiver. Valget af
creditprincippet som lempelsesprincip er i overensstemmelse med danske
beskatningsprincipper, hvorefter enhver indkomst beskattes, men samtidig
sikres en neutral skattemæssig behandling, idet der gives fradrag for
skat betalt i udlandet.
Internationale koncerner med aktiviteter i både
Danmark og Sverige kan tilsvarende efter de nugældende regler
tilrettelægge deres aktiviteter med henblik på at deres
medarbejdere betaler mindst muligt i skat. En arbejdstager bosat i Danmark
udfører via ansættelse i en international koncern løbende
arbejde i både Danmark og Sverige. Såfremt der hver uge arbejdes
f.eks. blot én dag i Danmark og resten af tiden i Sverige, vil
resultatet være, at 80 pct. af lønnen alene bliver beskattet i
Sverige med den særlige bruttoskat for grænsegængere
på 25 pct. Da den sociale sikring sker i Danmark, betales der ikke
sociale bidrag i Sverige. Denne type arbejde, hvor det vil være muligt
at kombinere en lav udenlandsk skat og ganske beskedne sociale bidrag, kan
endvidere blive langt mere almindelig som følge af en stærkere
integration i Øresundsregionen. En tilrettelæggelse af
aktiviteterne, hvorefter eksempelvis alt kontor- og forberedelsesarbejde
foregik i Sverige mens alene den egentlige kundekontakt foregik i Danmark
kunne også medføre en lav svensk beskatning af
lønindkomsten.
En lønmodtager med hjemmearbejde, f. eks.
programmører, kan ligeledes tilrettelægge arbejdet med henblik
på at blive lavt beskattet i Sverige.
Lønmodtagere, der er beskæftiget ved
international transport, vil også blive berørt af skiftet fra
eksemption til credit. Som eksempel kan nævnes en person, der arbejder
i udlandet en stor del af året. Er dette tilfældet vil personen
være skattepligtig til udlandet, men socialt sikret i Danmark. Der
betales dansk arbejdsmarkedsbidrag af lønnen.
En chauffør, der kører en stor del af tiden
i Tyskland, beskattes af den tyske del af lønnen, men er fritaget for
at betale tyske sociale bidrag, idet den pågældende er socialt
sikret i Danmark. I eksemplet indgår alene indkomst efter dansk
arbejdsmarkedsbidrag.
Eksempel 2: Langturschauffør som tjener 80 pct. af sin indkomst
i Tyskland
Eksemption
Credit
Beskattes i Danmark
Dansk indkomst
50.000
50.000
250.000
Udenlandsk indkomst
200.000
200.000
0
Indkomst i alt
250.000
250.000
250.000
Dansk skat (40 pct. af globale
indkomst)
100.000
100.000
100.000
Udenlandsk skat (25 pct. af udenlandsk
indkomst)
50.000
50.000
0
Samlet skat før lempelse
150.000
150.000
100.000
DBO-lempelse
80.000
50.000
0
Skat i alt
70.000
100.000
100.000
Indkomst efter skat
180.000
150.000
150.000
En enlig langturschauffør bosat i
Danmark har en indkomst på 250.000 kr. årligt, hvoraf 80 pct.
indtjenes og beskattes i Tyskland. Med udgangspunkt i et tysk skatteniveau
på 25 pct. og et dansk skatteniveau på 40 pct. vil skatten
beregnet efter eksemptionsprincippet udgøre 70.000 kr. og efter
creditprincippet 100.000 kr. Arbejdstageren betaler altså årligt
30.000 kr. mere i skat efter overgang til credit. Efter overgangen til credit
betaler langturschaufføren imidlertid samme skat uanset om han
beskattes i Tyskland eller udelukkende i Danmark, hvorfor der fremover ikke
vil være noget økonomisk incitament til at overgå til tysk
beskatning.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
De statistiske oplysninger, der kan benyttes til at belyse
de provenumæssige virkninger af skiftet af lempelsesmetode for så
vidt angår arbejdstagere, bosat i Danmark og socialt sikret her med
indkomst fra arbejde i et af de andre nordiske lande eller Tyskland, er
yderst sparsomme.
Med udgangspunkt i oplysninger om antallet af
arbejdstagere, der har søgt Den Sociale Sikringsstyrelse om at
være sikret i Danmark, mens de arbejder i et af de omfattede lande, kan
det med et meget usikkert skøn anslås, at lovforslaget kan
få virkning for omkring 2.000 personer på årsbasis. Det er
herved antaget, at det kun er en meget begrænset del af de omkring
15.000 personer som for 1999 skønnes at søge om at være
socialt sikret her i landet, mens de er udsendt i en kortere periode i de
pågældende lande.
Hvis det antages, at de pågældende
arbejdstagere i gennemsnit tjener 250.000 kr. årligt, hvoraf halvdelen
beskattes i udlandet, skønnes den mistede lempelse i gennemsnit at
beløbe sig til omkring 15.000 kr. pr. person.
Med disse antagelser skønnes forslaget at
medføre et merprovenu for indkomståret 2000 på godt 30
mill. kr. Af merprovenuet skønnes 25 mill. kr. at vedrøre de
kommunale indkomstskatter i 2000.
Det kommunale merprovenu i de kommuner og amter, som
vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil
imidlertid i 2000 tilfalde staten, da forslaget ikke er indregnet i det
garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af
beløbet, dvs. ca. 8 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter,
som vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
For de selvbudgetterende kommuner og amter vil forslaget
isoleret set indebære et merprovenu på ca. 12 mill. kr. i 2000,
som dog først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i
forbindelse med den endelige afregning i 2002.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget
skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der
gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 1999,
at såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i
2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer
m.v., neutraliserer staten fuldt ud herfor for kommuner og amter, der har
valgt at selvbudgettere, i forbindelse med den endelige afregning.
Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har
væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag,
vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede
kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.
Finansårsvirkningen i 2000 skønnes til omkring 10 mill. kr.
Skønnet er meget følsomt med hensyn til de
anførte antagelser. Hvis indkomsten indtjent i udlandet udgør
en stor andel af den samlede indkomst, kan der blive tale om større
tab af lempelsesbeløb for den enkelte lønmodtager, jf.
foranstående eksempler.
For den danske stat kan der blive tale om en større
gevinst på sigt. Det vil være tilfældet, hvis en
registrering i udlandet er rent skattemæssigt betinget. Ved et skift
til credit vil der ikke længere være en tilskyndelse hertil, og
beskatningsretten til den samlede indkomst kan da tilfalde Danmark. Dermed
vil skiftet også forhindre et fremtidigt provenutab.
Skiftet i lempelsesprincip vil indebære en mindre
administrativ merbelastning, idet der skal tages højde for den skat,
der er betalt i et andet land. Endvidere afhænger valget af
lempelsesprincip af, hvor den pågældende er socialt sikret og
betaler sociale bidrag, hvorfor disse oplysninger skal dokumenteres.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ved overgangen fra eksemptionsprincippet til
creditprincippet for lønmodtagere, der er socialt sikret i Danmark,
sikres, at der ikke fremover er skattemæssige incitamenter til at
udføre arbejde i de pågældende lande frem for i Danmark.
Det gælder f.eks. lønmodtagere beskæftiget ved
international transport. Internationale koncerner har ikke længere
incitament til at tilrettelægge deres arbejdsgange således at
medarbejdere bosiddende i Danmark udfører en del af deres arbejde i
udlandet alene begrundet i muligheden for at udnytte eksemptionsprincippet.
En sådan tilrettelæggelse kunne blive langt mere almindelig som
følge af en stærkere integration i Øresundsregionen.
Hvis skattefordelen ikke reelt er tilfaldet virksomheden,
må det ventes at de berørte arbejdstagere må kompenseres
med højere løn. I det omfang dette vil være
tilfældet, bortfalder en utilsigtet fordel for de
pågældende virksomheder, som eksemptionsprincippet
indebærer.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos
en række myndigheder, organisationer m.v. En række af disse havde
ingen bemærkninger til lovforslaget. Dansk Industri, Det Danske
Handelskammer, Foreningen Registrerede Revisorer og LO henviste til, at
lovforslaget efter deres opfattelse forringede danske virksomheders
konkurrencesituation.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslag
Positive
konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Indkomstårsvirkning:
Samlet provenugevinst: Ca. 30 mill. kr. i 2000, heraf ca. 25 mill. kr. for
kommunerne.
For 2000 har forslaget ingen provenumæssige konsekvender for
kommuner og amter omfattet af budgetgarantien. Merprovenuet for
selvbudgetterende kommuner og amter udgør ca. 12 mill. kr. Dette
merprovenu vil dog først påvirke den kommunale økonomi i
2002 i forbindelse med den endelige afregning vedr. 2000.
Finansårsvirkning:
Ca. 10 mill. kr. for staten i 2000
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
En mindre administrativ merbelastning.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Skattemæssige incitamenter til at få
udført arbejde i de pågældende lande fremfor i Danmark
fjernes.
Virksomheders incitament til at tilrettelægge deres aktiviteter med
henblik på, at deres medarbejdere betaler mindst muligt i skat,
fjernes.
Den utilsigtede fordel som virksomheder har haft ved
anvendelse af eksemptionsprincippet ved korttidsudsendte
bortfalder.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1:
Ved punktet indsættes en henvisning til den nye
bestemmelse.
Til nr. 2:
I Lov nr. 190 af 12. marts 1997 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande
(tiltrædelsesloven) foreslås indsat en ny § 1 a. Af § 1
a, stk. 1, følger, at eksemptionsprincippet ikke længere
skal finde anvendelse som lempelsesprincip for lønindkomst erhvervet
af personer hjemmehørende i Danmark. Eksemptionsprincippet for
lønindkomst er indeholdt i artikel 25, stk. 1, litra c), og kan
ifølge punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomsten
ophæves på begæring af Danmark.
Ved eksemptionsprincippet nedsættes den danske skat
efter forholdet mellem den udenlandske lønindkomst og den samlede
indkomst, således at der opnås lempelse uden hensyn til
størrelsen af den udenlandske skat. Ved at ophæve
eksemptionsprincippet for lønindkomst finder creditprincippet i stedet
anvendelse. Ved credit princippet er der alene fradrag for den betalte skat i
udlandet, jf. nærmere beskrivelsen under de almindelige
bemærkninger.
Overenskomsten er tiltrådt af Folketinget ved lov
nr. 190 af 12. marts 1997, hvorfor skiftet i lempelsesprincip kunne
gennemføres administrativt. For imidlertid at give Folketinget
mulighed for at tage stilling til den samlede ændring er skiftet fra
eksemptionsprincippet til creditprincippet indeholdt i lovforslaget.
Til stk. 2:
I § 1 a, stk. 2, er indeholdt en undtagelse for
personer hjemmehørende i Danmark, som i Finland, Island, Norge eller
Sverige, oppebærer indkomst, som omhandlet i overenskomstens artikel
15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a), og som i
medfør af reglerne i Rådets forordning nr. 1408/71 om anvendelse
af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i
henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i forbindelse med
erhvervelsen af indkomsten og som betaler sociale bidrag i disse lande. For
personer omfattet af stk. 2 finder eksemptionsprincippet fortsat
anvendelse. Bestemmelsen svarer til artikel 25, stk. 1, litra c),
suppleret med kravet om at være omfattet af lovgivningen om social
sikring i arbejdslandet og betale sociale bidrag i disse lande. Artikel 15,
stk. 1, omhandler lønindkomst og artikel 21, stk. 7, litra
a), lønmodtagere i kulbrintevirksomhed.
Til § 2
Til nr. 1:
Ved punktet indsættes en henvisning til den nye
bestemmelse.
Til nr. 2:
I lov nr. 492 af 12. juni 1996 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland
(tiltrædelsesloven) foreslås indsat en ny § 1 a. I § 1
a, stk. 1, foreslås creditprincippet anvendt for indkomst omfattet
af artikel 15, stk. 1 og 3. Creditprincippet kan anvendes for indkomst,
hvorom bopælsstaten giver underretning til den anden stat ad
diplomatisk vej, jf. artikel 45, stk. 1, litra b). Artikel 15,
stk. 1, omfatter lønindkomst og artikel 15, stk. 3, omfatter
løn for arbejde om bord på et skib, et luftfartøj i
international trafik eller om bord på en båd, der anvendes til
transport af indre vandveje.
Eksemptionsprincippet og creditprincippet er nærmere
beskrevet ovenfor under paragraf 1, samt under de almindelige
bemærkninger.
Overenskomsten er tiltrådt af Folketinget ved lov
nr. 492 af 12. juni 1996. Som ovenfor nævnt, er skiftet imidlertid
indeholdt i lovforslaget for at give Folketinget mulighed for at tage
stilling til den samlede ændring.
I § 1 a, stk. 2, fastholdes
eksemptionsprincippet som lempelsesprincip for indkomst, som omhandlet i
artikel 15, stk. 1 og 3, erhvervet af en person hjemmehørende i
Danmark, hvis personen i medfør af reglerne i Rådets forordning
nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på
arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,
der flytter inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om
social sikring i Tyskland i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og
den pågældende betaler sociale bidrag i Tyskland.
Til § 3
Til stk. 1-3:
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 1 har virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. Dette virkningstidspunkt
svarer til virkningstidspunktet i punkt X, stk. 1, i protokollen til den
nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt underretning om
ændringen er nået frem til alle de øvrige lande senest den
1. december 1999. Såfremt lovforslaget ikke vedtages forinden, hvorfor
underretning ikke kan gives, udskydes virkningstidspunktet et år. I
sådant tilfælde fremsættes ændringsforslag herom.
§ 2 har virkning fra 1. januar 2000. Dette
virkningstidspunkt svarer til virkningstidspunktet i artikel 45, stk. 1,
litra b), i overenskomsten mellem Danmark og Tyskland, såfremt
underretning er givet senest den 31. december 1999. For så vidt
angår Tyskland udskydes virkningstidspunktet tilsvarende et år,
såfremt underretning ikke gives senest den 31. december 1999, og der
fremsættes ændringsforslag herom.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 190 af 12. marts 1997 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande foretages
følgende ændringer:
§ 1.
Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske
lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår
indkomst- og formueskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.
1.
I § 1, stk. 2, indsættes efter »artikel
31«: », jf. dog § 1 a«.
Stk. 2.
Overenskomsten træder i kraft og finder
anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i artikel 31.
Stk. 3.
Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de
nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt
angår indkomst- og formueskatter skal ophøre at have virkning
efter bestemmelserne i artikel 31, stk. 4, i overenskomsten af 23.
september 1996.
2.
Efter § 1 indsættes:
Artikel 25, stk. 1, litra c). Såfremt en person, der er
hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i
artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a), kan Danmark
medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af
indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst,
som hidrører fra denne anden stat.
»§ 1 a. Artikel 25, stk. 1, litra c), i den i § 1,
stk. 1, nævnte overenskomst, finder ikke anvendelse i Danmark, jf.
punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomsten.
Stk. 2.
Artikel 25, stk. 1, litra c), finder dog
anvendelse for personer hjemmehørende i Danmark, som i Finland,
Island, Norge eller Sverige, oppebærer indkomst, som omhandlet i
overenskomstens artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra
a), og som i medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF)
Nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på
arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,
der flytter inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om
social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i
forbindelse med erhvervelsen af indkomsten og som betaler sociale bidrag i
disse lande.«
§ 2
I lov nr. 492 af 12. juni 1996 om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland foretages
følgende ændringer:
§ 1.
Overenskomsten af 22. november 1995 mellem Kongeriget
Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af
dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskatter,
og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt
vedrørende bistand i skattesager, kan tiltrædes på
Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.
1.
I § 1, stk. 2, indsættes efter »artikel
49, stk. 2,«: », jf. dog § 1 a«.
Stk. 2.
Overenskomsten træder i kraft og får
virkning i Danmark efter bestemmelserne i artikel 49, stk. 2.
-
-
2.
Efter § 1 indsættes:
Artikel 24, stk. 2, litra a). Hvor en person, der er
hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue,
som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i
Forbundsrepublikken Tyskland, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i
litra f) ikke medfører andet, indrømme.
aa) fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende
til den indkomstskat (herunder den del af eventuel erhvervsskat, som falder
på indtægten), som er betalt i Forbundsrepublikken Tyskland;
bb) fradrag i denne persons formueskat med et beløb svarende til
den formueskat (herunder den del af eventuel erhvervsskat), som er betalt i
Forbundsrepublikken Tyskland.
f) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark,
oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne
i denne overenskomst kun kan beskattes i Forbundsrepublikken Tyskland, eller
som i henhold til bestemmelsen i artikel 15, stykke 1og 3, kan beskattes i
Forbundsrepublikken Tyskland, kan Danmark medregne denne indkomst eller
formue i beskatningsgrundlaget, men skal indrømme fradrag i
indkomstskatten eller formueskatten med den del af indkomstskatten eller
formueskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra, eller
formue, der ejes i Forbundsrepublikken Tyskland.
»§ 1 a. Artikel 24, stk. 2, litra a), i den i § 1,
stk. 1, nævnte overenskomst, finder anvendelse for indkomst, som
omhandles i artikel 15, stk. 1 og 3, erhvervet af en person
hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 45, stk. 1, litra b).
Stk. 2.
Artikel 24, stk. 2, litra f) og g) finder
anvendelse for indkomst, som omhandles i artikel 15, stk. 1 og 3,
erhvervet af en person hjemmehørende i Danmark, hvis personen i
medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr.1408/71
om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,
selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter
inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i
Tyskland i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og den
pågældende betaler sociale bidrag i Tyskland.«
g) For indkomst, der kan beskattes i Tyskland i henhold til artikel 15,
stk. 1 og 3, skal bestemmelserne i litra f) kun finde anvendelse i
tilfælde, hvor der for de kompetente myndigheder i Danmark
forelægges dokumentbevis for, at der er taget skridt til betaling af
tysk skat på denne indkomst.
Lignende dokumenter
- Sag om hvorvidt sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempelse i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar ved arbejde på et norsk skib ud for Angolas kyst Domsdatabasen · 22. april 2024
- Erhvervsstyrelsens afslag på dispensation for opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet ophævet og hjemvist til styrelsens fastsættelse af vilkår for dispensationen. (2012-0027405) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. december 2012
- Tegningsretter - Aktieindkomst - Social sikring - Lempelse Retsinformation · 2. maj 2020
- Forslag til Lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland Retsinformation · 25. november 1999
- Lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland Retsinformation · 2. december 1999
- Arbejde i Tyskland - forskel i beskatning af dansk pensionsordning - opgørelse af lempelse Retsinformation · 8. april 2022