Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om større åbenhed i Europaudvalget

1999/1 BSF 77Beslutningsforslag som fremsatFolketinget25. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. januar 2000 af Keld Albrechtsen (

EL) og Søren Kolstrup (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om større åbenhed i Europaudvalget

Folketinget beslutter, at referaterne fra Europaudvalgets

møder skal gøres offentligt tilgængelige efter fire uger.

Dog kan undtages sager, som kræver fortrolighed af hensyn til

forhandlingssituationen, indtil regeringen ikke længere finder

fortroligheden påkrævet.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne har tidligere i

forbindelse med diskussionerne om reformer af EU-arbejdet i Folketinget i

henholdsvis 1996 og 1998-99 stillet forslag i retning af ovenstående,

men der har ikke kunnet skabes enighed om dette. Nu har Sverige den 1. januar

2000 indført større åbenhed i behandlingen af

EU-sagerne.

I Sverige offentliggør man nu de ordrette referater

fra det svenske Europaudvalg to uger efter, at mødet har fundet sted.

Formanden for den svenske Riksdags Europaudvalg, Søren Lekberg, siger

til Berlingske Tidende den 1. januar 2000: »Det er et vigtigt skridt imod

større åbenhed. Hensigten er, at alle, som vil såvel

offentligheden, journalister som forskere skal kunne følge vore

diskussioner på en hurtig og smidig måde.«

Når man i Sverige venter med at offentliggøre

referaterne indtil 2 uger efter, at mødet har været holdt,

skyldes det, at man på denne måde sikrer, at

offentliggørelsen af referaterne ikke kommer til at skade den svenske

forhandlingsposition i EU s Ministerråd. Sædvanen er, at

forhandlingerne i Europaudvalget i Sverige finder sted, en uge før den

endelige beslutning skal tages i EU. Ved at vente to uger risikerer man ikke,

Læs alt

at en offentliggørelse skader den svenske forhandlingsposition, lyder

argumentet.

Forslagsstillerne vil dog gerne medgive, at der kan

være sager, som kommer til forhandling på et tidligere tidspunkt,

hvor regeringen skal have et forhandlingsmandat i flere omgange, og hvor en

for tidlig offentliggørelse kan skade den danske

forhandlingsposition.

Forslagsstillerne foreslår i modsætning til

den svenske tidsfrist på 2 uger at der skal gå 4 uger,

før referaterne offentliggøres. Dette udelukkende af hensyn til

mulighederne for, at Folketingets administration på teknisk forsvarlig

vis kan færdiggøre referaterne.

Forslagsstillerne skrev i forbindelse med beretningen fra

Europaudvalget den 19. februar 1999 om »større åbenhed i den

danske EU-beslutningsproces«:

»Vi mener dog fortsat, at det er muligt og

ønskeligt at størstedelen af de forhandlinger, som p.t.

foregår i Europaudvalget, foregår for åbne døre

også i forhold til forhandlingsmandater. Det er efter vores opfattelse

ret få sager, som nødvendiggør lukkede døre eller

slukkede mikrofoner af hensyn til fortroligheden i forhold til den danske

regerings eller andre landes interesser.«

Her gik vi altså ind for, at møderne i

Europaudvalget var åbne under forhandlingerne, men at mikrofonerne

kunne slukkes under mandatafgivninger, hvor den danske regerings

forhandlingsposition kunne skades ved offentliggørelse før den

endelige beslutning i EU.

I forvejen er det jo sådan, at i alle de sager, som

diskuteres, og som der gives forhandlingsmandat til, går den

pågældende minister ud til pressen, efter at mødet i

Europaudvalget er overstået, og refererer, hvad man er nået frem

til, og hvad der er regeringens holdning og beslutninger i forhold til den

kommende uges møde i Ministerrådet.

Allerede i foråret 1996 skrev forslagsstillerne en

række forslag til større åbenhed og indsigt i

Europaudvalgets arbejde. Her var et af forslagene, at møderne i

udvalget burde være åbne:

»Principielt burde behandlingen af EU-lovforslag

være åben ligesom ved behandlingen i Folketinget af danske

lovforslag. Det eneste hensyn, der taler herimod, er de situationer forud for

de afgørende ministerrådsmøder, hvor det kan være

nødvendigt at opretholde fortrolighed om de danske

forhandlingspositioner. Dette vil i praksis kun være nødvendigt

i helt specielle tilfælde, da den danske position jo normalt er

almindelig kendt og af ministrene oplyses til pressen, efter at de har

fået mandatet fra Europaudvalgets møde.« (29. marts 1996).

Når danske lovforslag vedtages i Folketinget, er der

åbent for mikrofonerne, og både ministre og folketingsmedlemmer

må redegøre åbent for deres holdninger og baggrunden for

disse. Direktiver og forordninger fra EU og ændringer af disse skal

efter vedtagelse i Ministerrådet omskrives til dansk lov. De bliver

så enten fremsat som regeringens lovforslag til vedtagelse i

Folketinget eller implementeres administrativt i den danske lovgivning af det

pågældende ministerium.

Behandlingen af allerede vedtagne direktivforslag i

Folketinget er som regel en formssag, da regeringen jo har haft et flertal

bag sin holdning til EU-forslaget.

Det er denne situation, som gør det berettiget, at

der er så stor indsigt i og åbenhed omkring Europaudvalgets

arbejde som muligt. I realiteten sidder der her repræsentanter for alle

Folketingets partier og siger ja og nej til EU-forslag, som senere bliver

dansk lovgivning, og dette helt uden om en åben debat, hvor både

befolkningen og pressen kan kontrollere de argumenter og politiske

konklusioner, som partierne i Folketinget lægger frem ved de normale 1.

og 2. behandlinger og ind imellem disse udvalgsbehandlingerne.

Forslagsstillerne håber, at der denne gang kan

samles flertal for ovenstående beslutningsforslag, som vil være

en klar forbedring af den offentlige indsigt i baggrunden for både

regeringens politik og forslag til mandat.

Det har i mange år været sådan, at den

danske model for behandlingen af EU-sager har været et forbillede for

mange andre landes parlamenter. Markedsudvalget som det hed dengang blev

nedsat, efter at Danmark blev medlem af EF i 1972, og det var dengang en

totalt ny struktur i forhold til alle de andre EF/EU-lande. Men tiden

står jo ikke stille, heller ikke i de andre lande, og vi må nu

konstatere, at den svenske Riksdag i hvert fald er foran det danske Folketing

i at sikre større viden, indsigt og åbenhed i behandlingen af

EU-sagerne på dette område.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om større

åbenhed i Europaudvalget.

(Beslutningsforslag nr. B 77).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter