Forslag til folketingsbeslutning om større åbenhed i Europaudvalget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. januar 2000 af Keld Albrechtsen (
EL) og Søren Kolstrup (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om større åbenhed i Europaudvalget
Folketinget beslutter, at referaterne fra Europaudvalgets
møder skal gøres offentligt tilgængelige efter fire uger.
Dog kan undtages sager, som kræver fortrolighed af hensyn til
forhandlingssituationen, indtil regeringen ikke længere finder
fortroligheden påkrævet.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne har tidligere i
forbindelse med diskussionerne om reformer af EU-arbejdet i Folketinget i
henholdsvis 1996 og 1998-99 stillet forslag i retning af ovenstående,
men der har ikke kunnet skabes enighed om dette. Nu har Sverige den 1. januar
2000 indført større åbenhed i behandlingen af
EU-sagerne.
I Sverige offentliggør man nu de ordrette referater
fra det svenske Europaudvalg to uger efter, at mødet har fundet sted.
Formanden for den svenske Riksdags Europaudvalg, Søren Lekberg, siger
til Berlingske Tidende den 1. januar 2000: »Det er et vigtigt skridt imod
større åbenhed. Hensigten er, at alle, som vil såvel
offentligheden, journalister som forskere skal kunne følge vore
diskussioner på en hurtig og smidig måde.«
Når man i Sverige venter med at offentliggøre
referaterne indtil 2 uger efter, at mødet har været holdt,
skyldes det, at man på denne måde sikrer, at
offentliggørelsen af referaterne ikke kommer til at skade den svenske
forhandlingsposition i EU s Ministerråd. Sædvanen er, at
forhandlingerne i Europaudvalget i Sverige finder sted, en uge før den
endelige beslutning skal tages i EU. Ved at vente to uger risikerer man ikke,
Læs alt
at en offentliggørelse skader den svenske forhandlingsposition, lyder
argumentet.
Forslagsstillerne vil dog gerne medgive, at der kan
være sager, som kommer til forhandling på et tidligere tidspunkt,
hvor regeringen skal have et forhandlingsmandat i flere omgange, og hvor en
for tidlig offentliggørelse kan skade den danske
forhandlingsposition.
Forslagsstillerne foreslår i modsætning til
den svenske tidsfrist på 2 uger at der skal gå 4 uger,
før referaterne offentliggøres. Dette udelukkende af hensyn til
mulighederne for, at Folketingets administration på teknisk forsvarlig
vis kan færdiggøre referaterne.
Forslagsstillerne skrev i forbindelse med beretningen fra
Europaudvalget den 19. februar 1999 om »større åbenhed i den
danske EU-beslutningsproces«:
»Vi mener dog fortsat, at det er muligt og
ønskeligt at størstedelen af de forhandlinger, som p.t.
foregår i Europaudvalget, foregår for åbne døre
også i forhold til forhandlingsmandater. Det er efter vores opfattelse
ret få sager, som nødvendiggør lukkede døre eller
slukkede mikrofoner af hensyn til fortroligheden i forhold til den danske
regerings eller andre landes interesser.«
Her gik vi altså ind for, at møderne i
Europaudvalget var åbne under forhandlingerne, men at mikrofonerne
kunne slukkes under mandatafgivninger, hvor den danske regerings
forhandlingsposition kunne skades ved offentliggørelse før den
endelige beslutning i EU.
I forvejen er det jo sådan, at i alle de sager, som
diskuteres, og som der gives forhandlingsmandat til, går den
pågældende minister ud til pressen, efter at mødet i
Europaudvalget er overstået, og refererer, hvad man er nået frem
til, og hvad der er regeringens holdning og beslutninger i forhold til den
kommende uges møde i Ministerrådet.
Allerede i foråret 1996 skrev forslagsstillerne en
række forslag til større åbenhed og indsigt i
Europaudvalgets arbejde. Her var et af forslagene, at møderne i
udvalget burde være åbne:
»Principielt burde behandlingen af EU-lovforslag
være åben ligesom ved behandlingen i Folketinget af danske
lovforslag. Det eneste hensyn, der taler herimod, er de situationer forud for
de afgørende ministerrådsmøder, hvor det kan være
nødvendigt at opretholde fortrolighed om de danske
forhandlingspositioner. Dette vil i praksis kun være nødvendigt
i helt specielle tilfælde, da den danske position jo normalt er
almindelig kendt og af ministrene oplyses til pressen, efter at de har
fået mandatet fra Europaudvalgets møde.« (29. marts 1996).
Når danske lovforslag vedtages i Folketinget, er der
åbent for mikrofonerne, og både ministre og folketingsmedlemmer
må redegøre åbent for deres holdninger og baggrunden for
disse. Direktiver og forordninger fra EU og ændringer af disse skal
efter vedtagelse i Ministerrådet omskrives til dansk lov. De bliver
så enten fremsat som regeringens lovforslag til vedtagelse i
Folketinget eller implementeres administrativt i den danske lovgivning af det
pågældende ministerium.
Behandlingen af allerede vedtagne direktivforslag i
Folketinget er som regel en formssag, da regeringen jo har haft et flertal
bag sin holdning til EU-forslaget.
Det er denne situation, som gør det berettiget, at
der er så stor indsigt i og åbenhed omkring Europaudvalgets
arbejde som muligt. I realiteten sidder der her repræsentanter for alle
Folketingets partier og siger ja og nej til EU-forslag, som senere bliver
dansk lovgivning, og dette helt uden om en åben debat, hvor både
befolkningen og pressen kan kontrollere de argumenter og politiske
konklusioner, som partierne i Folketinget lægger frem ved de normale 1.
og 2. behandlinger og ind imellem disse udvalgsbehandlingerne.
Forslagsstillerne håber, at der denne gang kan
samles flertal for ovenstående beslutningsforslag, som vil være
en klar forbedring af den offentlige indsigt i baggrunden for både
regeringens politik og forslag til mandat.
Det har i mange år været sådan, at den
danske model for behandlingen af EU-sager har været et forbillede for
mange andre landes parlamenter. Markedsudvalget som det hed dengang blev
nedsat, efter at Danmark blev medlem af EF i 1972, og det var dengang en
totalt ny struktur i forhold til alle de andre EF/EU-lande. Men tiden
står jo ikke stille, heller ikke i de andre lande, og vi må nu
konstatere, at den svenske Riksdag i hvert fald er foran det danske Folketing
i at sikre større viden, indsigt og åbenhed i behandlingen af
EU-sagerne på dette område.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om større
åbenhed i Europaudvalget.
(Beslutningsforslag nr. B 77).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre behandling af EU-sager Retsinformation · 2. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om øget åbenhed i EU Retsinformation · 8. februar 2001
- 1997 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN FOR FOLKETINGET (ÅBNE UDVALGSMØDER I FOLKETINGETS EUROPAUDVALG) Retsinformation · 5. maj 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk veto imod EU's direktiv om aktindsigt Retsinformation · 1. februar 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om større åbenhed om EU-sager i Folketinget Retsinformation · 7. april 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om øget åbenhed i EU Retsinformation · 16. maj 2001