Forslag til folketingsbeslutning om retsforfølgelse af personer med tilhørsforhold til visse politiske, autonome, multietniske eller lignende grupperinger og gadebander, der virker ved vold og hærværk
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. januar 2000 af
Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF)
;og Pia Kjærsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om retsforfølgelse af personer med
tilhørsforhold til visse politiske, autonome, multietniske eller
lignende grupperinger og gadebander, der virker ved vold og
hærværk
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag, hvorefter det bliver muligt at
retsforfølge personer med tilhørsforhold til visse politiske,
autonome, multietniske eller lignende grupperinger og gadebander, der virker
ved eller udøver vold, hærværk eller lignende.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at
personer, der har et tilhørsforhold til visse politiske, autonome,
multietniske eller lignende grupperinger og gadebander, der virker ved eller
udøver vold, hærværk eller lignende, skal kunne
retsforfølges.
Grundloven har i § 78, stk. 2, bestemmelsen:
»Foreninger, der virker ved eller
søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller
lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at
opløse ved dom.«
Det har imidlertid vist sig svært at anvende
bestemmelsen over for grupperinger, der ikke optræder som foreninger i
almindelig forstand, men snarere - i hvert fald udadtil - er løse og
ustrukturerede i deres opbygning, og som virker uden fast ledelse,
vedtægter og lignende.
I forbindelse med
Læs alt
»den store nordiske rockerkrig« i midten af 1990'erne blev det
livligt drøftet, om man ved anvendelse af grundlovens § 78, stk. 2,
kunne forbyde f.eks. Hells Angels og Bandidos. Rigsadvokaten konkluderede i
sin redegørelse af 27. april 1998, at bestemmelsen ikke burde
anvendes, bl.a. fordi det kunne blive vanskeligt at bevise, at
rockergrupperinger som f.eks. Hells Angels og Bandidos som foreninger virker
ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af
vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende.
Endvidere ville det under en eventuel retssag skulle bevises, at de voldelige
handlinger, som medlemmer af rockergrupperne havde begået, var
foretaget på vegne af foreningen og kunne tilregnes foreningen som
sådan. Som bekendt afholder »talsmænd« fra sådanne rockergrupperinger sig
klogeligt fra at opfordre supporterne til at begå ulovligheder, og
eventuelle ulovligheder begået individuelt af de enkelte supportere
belaster ikke foreningen/grupperingen.
Grundlovens § 78, stk. 2, sigter måske snarere mod
den situation, hvor f.eks. ledelsen i et i Folketinget lovligt indvalgt
politisk parti pludselig opfordrer sine medlemmer og befolkningen til at
anvende vold.
Nærværende beslutningsforslag tager derfor
sigte på den situation, at der med den eksisterende lovgivning ikke kan
ske en retsforfølgning af
» foreninger«, der ikke er formelt etablerede foreninger, men
snarere virker ved deres autonomitet og uformalitet.
Da det ikke er muligt at kriminalisere en ikkeeksisterende
»forening« eller » gruppering«, tager beslutningsforslaget derfor udgangspunkt
i, at det er tilhørsforholdet til en »forening « eller »gruppering«, der virker ved eller udøver vold,
hærværk eller lignende, der kriminaliseres.
Det er et karakteristisk træk ved flere af de
nedennævnte grupperinger, at formålet med deres
meningsløse volds- og hærværksudøvelse er at
destabilisere samfundet, påkalde sig opmærksomhed, forrå
alt og alle omkring sig og
»regere« gaden og
nærmiljøet gennem uro, ballade, hærværk, vold og
frygt.
I det følgende defineres og præciseres en
række betegnelser i beslutningsforslaget.
Med tilhørsforhold menes, at personen har omgang med andre fra
samme gruppering. Et medløberi til en gruppering skal ligeledes falde
ind under betegnelsen tilhørsforhold.
Med gruppering menes, at flere personer holder sammen og danner en
gruppe eller en bande, der i sin fremtræden og adfærd
optræder samlet, uden at grupperingen nødvendigvis er etableret
skriftligt eller ved anden form for formalia. Kendetegnet er netop, at
gruppen er etableret uden nogen form for formalia. Gruppering anvendes derfor
som betegnelse for alle løse, uformelle, ustrukturerede, autonome
samlinger af personer, der har et tilhørsforhold til den samme
gruppering, der virker ved eller udøver vold, hærværk
eller lignende.
Med visse politiske grupperinger menes, at personerne i grupperingen
har et tilhørsforhold til en politisk fraktion, der i sin
fremtræden og adfærd signalerer politiske budskaber, og at
grupperingen eller personer med tilhørsforhold hertil ikke viger
tilbage fra anvendelse af vold og hærværk. Et eksempel på
en sådan gruppering kunne være nazigruppen Blood and Honour fra
Langeland. Nazigruppen står ifølge Svendborg Politi bag en del
vold og hærværk i området, og personer med et
tilhørsforhold til gruppen eller med adgang til grupperingens
»naziborg« vil være omfattet af
forslaget.
Med autonom gruppering menes, at personerne i grupperingen har et
tilhørsforhold til et autonomt miljø, der i hele sin
fremtræden og adfærd signalerer modstand mod demokratiske
institutioner og myndigheder f.eks. med stenkast mod politiet,
afbrænding af containere og biler, rudeknusninger, overfald på og
chikane af politiske modstandere og lignende, vold og hærværk.
Eksempler på sådanne autonome grupperinger kunne være
grupperinger i kølvandet på Rød Ungdom og Rebel, der
under dække af begrebet
»happenings« har
udøvet chikane mod f.eks. politiske modstandere og lavet
optøjer.
Med multietnisk gruppering menes, at grupperingen er et sammenrend og
en blanding af autonome og 2. generationsindvandrere, der spontant eller
planlagt samles i gaderne til meningsløs rudeknusning,
bilafbrænding og kamp mod politiet. En multietnisk gruppering er f.eks.
den gruppering af personer, der søndag den 7. november 1999
hærgede bydelen Nørrebro i København. Et andet eksempel
på en sådan gruppering er den gruppering på 10-15
sortklædte og maskerede personer, der sent lørdag aften den 23.
oktober 1999 trængte ind i en Seven Eleven-forretning på
Nørrebros Runddel og med køller og brosten raserede alt
på ganske kort tid.
Med lignende grupperinger menes enhver gruppering, der udøver
en eller anden form for kriminalitet og virker ved vold, hærværk
eller lignende. Eksempler på sådanne grupperinger kunne
være Cerberus fra Randers og visse rockerrelaterede grupperinger.
Med gadebande menes de gadebander, som Rigspolitichefen gennem de
senere år har undersøgt, analyseret og beskrevet grundigt i
flere rapporter.
Et tilhørsforhold til eller omgang med enhver af
ovenstående grupperinger eller grupperinger, der kan sidestilles
hermed, vil være omfattet af beslutningsforslaget. Politiet må i
lighed med, hvad der er intentionerne bag et maskeringsforbud, have mulighed
for at vurdere bredt, om en person med rette kan antages at have et
tilhørsforhold til en gruppering og dermed være omfattet af en
retsfølge. Men i sidste ende er det naturligvis domstolene, der
må afgøre, om en person anses for at have et
tilhørsforhold til en gruppering. I den endelige udformning af
lovteksten må domstolene gives mulighed for at tolke gruppering og et
tilhørsforhold hertil meget bredt.
Når der i beslutningsforslaget tales om
voldsanvendelse, hærværk eller lignende, menes enhver form for
trusler om og vold mod personer, trusler om og hærværk på
offentlig eller privat ejendom og alt, hvad der i almindelige retsbegreber
dækkes heraf.
Antastes personer under 15 år med et
tilhørsforhold til en af ovennævnte grupperinger, skal
vedkommende overgives til de sociale myndigheder og underkastes
foranstaltninger på linje med, hvad der i dag sker med unge kriminelle
under 15 år.
Straffen for at have et tilhørsforhold til de
grupperinger, der er nævnt i beslutningsforslaget, eller som vil kunne
falde ind under betegnelsen
»lignende grupperinger«, skal være bøde, hæfte eller fængsel i
indtil 2 år.
Det skal være en skærpende omstændighed,
hvis personen har virket aktivt i grupperingen som anstifter af
optøjerne, har indtaget en ledende rolle i planlægningen eller
udførelsen af disse, har opmuntret andre til at deltage i
optøjerne eller har tilskyndet andre til omgang med grupperingen.
Det er forslagsstillernes bestemte opfattelse, at man ved
at kriminalisere tilhørsforholdet til en gruppering kan begrænse
disse grupperinger i både antal og i omfang. Der er en præventiv
virkning i, at man ikke lovligt kan have et tilhørsforhold til en af
de nævnte grupperinger, hvilket givet vil lægge en dæmper
på grupperingens størrelse. Når grupperinger har
svært ved at vokse grundet ulovligheden, vil de fleste grupperinger
dø ud stille og roligt. Derudover vil man kunne straffe de personer,
der fortsat har omgang med grupperingerne, og dermed lægge en
dæmper på personernes lyst til fortsat at have omgang med en
gruppering.
Nærværende beslutningsforslag vil være
et supplement til rockerloven (Lov om forbud mod ophold i bestemte
ejendomme), der kun har et begrænset virkefelt. F.eks. har rockerloven
ikke kunnet anvendes mod nazilignende grupperingers etablering på
f.eks. Langeland og i Nørresundby. Men dette beslutningsforslags
retsfølger vil kunne iværksættes over for personer med
tilhørsforhold til disse grupperinger, hvis grupperingerne virker ved
eller udøver vold, hærværk eller lignende, og dermed har
dette beslutningsforslag længere rækkevidde end
rockerloven.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (14. januar 2000) - B 65 Retsinformation · 14. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om øget brug af samfundstjeneste for unge kriminelle og om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år Retsinformation · 24. november 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder Retsinformation · 16. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om maskeringsforbud Retsinformation · 18. november 1999
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00223 Retsinformation · 19. juni 2012