Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om retsforfølgelse af personer med tilhørsforhold til visse politiske, autonome, multietniske eller lignende grupperinger og gadebander, der virker ved vold og hærværk

1999/1 BSF 65Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. januar 2000 af

Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF)

;og Pia Kjærsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om retsforfølgelse af personer med

tilhørsforhold til visse politiske, autonome, multietniske eller

lignende grupperinger og gadebander, der virker ved vold og

hærværk

Folketinget pålægger regeringen at

fremsætte lovforslag, hvorefter det bliver muligt at

retsforfølge personer med tilhørsforhold til visse politiske,

autonome, multietniske eller lignende grupperinger og gadebander, der virker

ved eller udøver vold, hærværk eller lignende.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at

personer, der har et tilhørsforhold til visse politiske, autonome,

multietniske eller lignende grupperinger og gadebander, der virker ved eller

udøver vold, hærværk eller lignende, skal kunne

retsforfølges.

Grundloven har i § 78, stk. 2, bestemmelsen:

»Foreninger, der virker ved eller

søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller

lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at

opløse ved dom.«

Det har imidlertid vist sig svært at anvende

bestemmelsen over for grupperinger, der ikke optræder som foreninger i

almindelig forstand, men snarere - i hvert fald udadtil - er løse og

ustrukturerede i deres opbygning, og som virker uden fast ledelse,

vedtægter og lignende.

I forbindelse med

Læs alt

»den store nordiske rockerkrig« i midten af 1990'erne blev det

livligt drøftet, om man ved anvendelse af grundlovens § 78, stk. 2,

kunne forbyde f.eks. Hells Angels og Bandidos. Rigsadvokaten konkluderede i

sin redegørelse af 27. april 1998, at bestemmelsen ikke burde

anvendes, bl.a. fordi det kunne blive vanskeligt at bevise, at

rockergrupperinger som f.eks. Hells Angels og Bandidos som foreninger virker

ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af

vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende.

Endvidere ville det under en eventuel retssag skulle bevises, at de voldelige

handlinger, som medlemmer af rockergrupperne havde begået, var

foretaget på vegne af foreningen og kunne tilregnes foreningen som

sådan. Som bekendt afholder »talsmænd« fra sådanne rockergrupperinger sig

klogeligt fra at opfordre supporterne til at begå ulovligheder, og

eventuelle ulovligheder begået individuelt af de enkelte supportere

belaster ikke foreningen/grupperingen.

Grundlovens § 78, stk. 2, sigter måske snarere mod

den situation, hvor f.eks. ledelsen i et i Folketinget lovligt indvalgt

politisk parti pludselig opfordrer sine medlemmer og befolkningen til at

anvende vold.

Nærværende beslutningsforslag tager derfor

sigte på den situation, at der med den eksisterende lovgivning ikke kan

ske en retsforfølgning af

» foreninger«, der ikke er formelt etablerede foreninger, men

snarere virker ved deres autonomitet og uformalitet.

Da det ikke er muligt at kriminalisere en ikkeeksisterende

»forening« eller » gruppering«, tager beslutningsforslaget derfor udgangspunkt

i, at det er tilhørsforholdet til en »forening « eller »gruppering«, der virker ved eller udøver vold,

hærværk eller lignende, der kriminaliseres.

Det er et karakteristisk træk ved flere af de

nedennævnte grupperinger, at formålet med deres

meningsløse volds- og hærværksudøvelse er at

destabilisere samfundet, påkalde sig opmærksomhed, forrå

alt og alle omkring sig og

»regere« gaden og

nærmiljøet gennem uro, ballade, hærværk, vold og

frygt.

I det følgende defineres og præciseres en

række betegnelser i beslutningsforslaget.

Med tilhørsforhold menes, at personen har omgang med andre fra

samme gruppering. Et medløberi til en gruppering skal ligeledes falde

ind under betegnelsen tilhørsforhold.

Med gruppering menes, at flere personer holder sammen og danner en

gruppe eller en bande, der i sin fremtræden og adfærd

optræder samlet, uden at grupperingen nødvendigvis er etableret

skriftligt eller ved anden form for formalia. Kendetegnet er netop, at

gruppen er etableret uden nogen form for formalia. Gruppering anvendes derfor

som betegnelse for alle løse, uformelle, ustrukturerede, autonome

samlinger af personer, der har et tilhørsforhold til den samme

gruppering, der virker ved eller udøver vold, hærværk

eller lignende.

Med visse politiske grupperinger menes, at personerne i grupperingen

har et tilhørsforhold til en politisk fraktion, der i sin

fremtræden og adfærd signalerer politiske budskaber, og at

grupperingen eller personer med tilhørsforhold hertil ikke viger

tilbage fra anvendelse af vold og hærværk. Et eksempel på

en sådan gruppering kunne være nazigruppen Blood and Honour fra

Langeland. Nazigruppen står ifølge Svendborg Politi bag en del

vold og hærværk i området, og personer med et

tilhørsforhold til gruppen eller med adgang til grupperingens

»naziborg« vil være omfattet af

forslaget.

Med autonom gruppering menes, at personerne i grupperingen har et

tilhørsforhold til et autonomt miljø, der i hele sin

fremtræden og adfærd signalerer modstand mod demokratiske

institutioner og myndigheder f.eks. med stenkast mod politiet,

afbrænding af containere og biler, rudeknusninger, overfald på og

chikane af politiske modstandere og lignende, vold og hærværk.

Eksempler på sådanne autonome grupperinger kunne være

grupperinger i kølvandet på Rød Ungdom og Rebel, der

under dække af begrebet

»happenings« har

udøvet chikane mod f.eks. politiske modstandere og lavet

optøjer.

Med multietnisk gruppering menes, at grupperingen er et sammenrend og

en blanding af autonome og 2. generationsindvandrere, der spontant eller

planlagt samles i gaderne til meningsløs rudeknusning,

bilafbrænding og kamp mod politiet. En multietnisk gruppering er f.eks.

den gruppering af personer, der søndag den 7. november 1999

hærgede bydelen Nørrebro i København. Et andet eksempel

på en sådan gruppering er den gruppering på 10-15

sortklædte og maskerede personer, der sent lørdag aften den 23.

oktober 1999 trængte ind i en Seven Eleven-forretning på

Nørrebros Runddel og med køller og brosten raserede alt

på ganske kort tid.

Med lignende grupperinger menes enhver gruppering, der udøver

en eller anden form for kriminalitet og virker ved vold, hærværk

eller lignende. Eksempler på sådanne grupperinger kunne

være Cerberus fra Randers og visse rockerrelaterede grupperinger.

Med gadebande menes de gadebander, som Rigspolitichefen gennem de

senere år har undersøgt, analyseret og beskrevet grundigt i

flere rapporter.

Et tilhørsforhold til eller omgang med enhver af

ovenstående grupperinger eller grupperinger, der kan sidestilles

hermed, vil være omfattet af beslutningsforslaget. Politiet må i

lighed med, hvad der er intentionerne bag et maskeringsforbud, have mulighed

for at vurdere bredt, om en person med rette kan antages at have et

tilhørsforhold til en gruppering og dermed være omfattet af en

retsfølge. Men i sidste ende er det naturligvis domstolene, der

må afgøre, om en person anses for at have et

tilhørsforhold til en gruppering. I den endelige udformning af

lovteksten må domstolene gives mulighed for at tolke gruppering og et

tilhørsforhold hertil meget bredt.

Når der i beslutningsforslaget tales om

voldsanvendelse, hærværk eller lignende, menes enhver form for

trusler om og vold mod personer, trusler om og hærværk på

offentlig eller privat ejendom og alt, hvad der i almindelige retsbegreber

dækkes heraf.

Antastes personer under 15 år med et

tilhørsforhold til en af ovennævnte grupperinger, skal

vedkommende overgives til de sociale myndigheder og underkastes

foranstaltninger på linje med, hvad der i dag sker med unge kriminelle

under 15 år.

Straffen for at have et tilhørsforhold til de

grupperinger, der er nævnt i beslutningsforslaget, eller som vil kunne

falde ind under betegnelsen

»lignende grupperinger«, skal være bøde, hæfte eller fængsel i

indtil 2 år.

Det skal være en skærpende omstændighed,

hvis personen har virket aktivt i grupperingen som anstifter af

optøjerne, har indtaget en ledende rolle i planlægningen eller

udførelsen af disse, har opmuntret andre til at deltage i

optøjerne eller har tilskyndet andre til omgang med grupperingen.

Det er forslagsstillernes bestemte opfattelse, at man ved

at kriminalisere tilhørsforholdet til en gruppering kan begrænse

disse grupperinger i både antal og i omfang. Der er en præventiv

virkning i, at man ikke lovligt kan have et tilhørsforhold til en af

de nævnte grupperinger, hvilket givet vil lægge en dæmper

på grupperingens størrelse. Når grupperinger har

svært ved at vokse grundet ulovligheden, vil de fleste grupperinger

dø ud stille og roligt. Derudover vil man kunne straffe de personer,

der fortsat har omgang med grupperingerne, og dermed lægge en

dæmper på personernes lyst til fortsat at have omgang med en

gruppering.

Nærværende beslutningsforslag vil være

et supplement til rockerloven (Lov om forbud mod ophold i bestemte

ejendomme), der kun har et begrænset virkefelt. F.eks. har rockerloven

ikke kunnet anvendes mod nazilignende grupperingers etablering på

f.eks. Langeland og i Nørresundby. Men dette beslutningsforslags

retsfølger vil kunne iværksættes over for personer med

tilhørsforhold til disse grupperinger, hvis grupperingerne virker ved

eller udøver vold, hærværk eller lignende, og dermed har

dette beslutningsforslag længere rækkevidde end

rockerloven.

Lignende dokumenter