Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af
Skatteudvalget den 15. december 1999
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om
ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde
og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v.
(Fradrag for særligt brændstoføkonomiske
personbiler, tilpasning af fradragene for
trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, afgift af større
genopbygninger af færdselsskadede køretøjer, den
beregningsmæssige avanceprocent samt visse
konsekvensændringer)
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.
Skatteministeren har tilkendegivet følgende:
Den del af lovforslaget, der omhandler nedslag til
særligt brændstoføkonomiske biler, har været udsat
for kritik, fordi det hævdes, at det opgivne brændstofforbrug
opgjort efter EU s normer ikke er i overensstemmelse med det faktiske
forbrug, særligt ikke, når der er mulighed for manuelt - ved
hjælp af en knap - at regulere motorens effekt og forbrug. Et eksempel
herpå er VW s 3 liters diesel Lupo, der kører 33,3 km pr. liter
diesel ifølge EU-normen. De 33,3 km pr. liter nås i
øko-position. Slukkes knappen, stiger hestekræfterne fra 45 til
61 og brændstofforbruget øges, hvilket f.eks. vil kunne
være hensigtsmæssigt for at undgå ubehagelige
overhalingssituationer.
Læs alt
Knappen i lupoen er ikke enestående. I dag har
større biler med automatgear en sport-knap (lupoen har automatgear).
Aktiveres knappen, øges omdrejningerne, og bilen får et
accelerationsspark. Små familiebiler vil også få en
tilsvarende, energiforbrugende sport-knap. En bil med lupo-knappen kan mere
realistisk erstatte en almindelig, mindre familiebil end en bil uden
lupo-knappen.
Det har som nævnt rejst kritik at give nedslag til
miljøbiler, der med slukket øko-knap kører mindre end
33,3 km/l; nedslaget burde enten reduceres for disse biler eller kun gives
til biler, hvor øko-knappen er fikseret.
Konsekvensen af begge muligheder kan blive, at der slet
ikke kommer meget brændstofeffektive biler til Danmark. Dette er
uheldigt, for dels er formålet med afgiftsreduktionen at få
biler, der kan køre langt på literen, til landet, dels er
brændstoføkonomiske biler med en øko-knap typisk mere
brændstoføkonomiske end andre biler. Selv efter nedslaget i
registreringsafgiften vil brændstoføkonomiske biler være
dyre i forhold til traditionelle biler. De særligt
brændstoføkonomiske biler må derfor forventes især
at tiltrække kundegrupper, der er interesserede i at bruge bilens
potentiale fuldt ud, så bilen kører så langt på
literen som muligt, bl.a. ved hjælp af tændt øko-knap, og
som kun i særlige situationer slukker knappen.
Det er mest hensigtsmæssigt at anvende EU-normen for
opgørelse af brændstofforbruget ved beregning af den
grønne ejerafgift og ved lovforslagets nedslag i registreringsafgiften
for særligt brændstoføkonomiske biler, da normen er
angivet i et EU-direktiv, som skal anvendes ved energiforbrugsmålinger
for alle bilmodeller, der typegodkendes med henblik på
markedsføring i EU.
Målingen er en vægtning af by-, landevejs- og
motorvejskørsel. Det vil altid kunne diskuteres, hvordan en
sådan måling gennemføres mest hensigtsmæssigt,
så den bedst muligt afspejler den reelle kørsel. I den
forbindelse har det bl.a. været diskuteret, at det er
uhensigtsmæssigt, at energiforbrugende ekstraudstyr ikke må
være tændt under målingen. Det betyder at f.eks.
airconditioneringsanlæg skal være afbrudt under den officielle
måling, selv om et sådant anlæg har en mærkbar
indflydelse på forbruget. At måling af bilers energiforbrug kan
være vanskelig, kan også illustreres af forhold, der er
ekstraudstyret uvedkommende. F.eks. vil en bil, der har åbne ruder
eller åbent soltag have en større luftmodstand og bruge mere
energi, end hvis vinduer og soltag var lukket. Den nyeste diskussion
vedrørende forbrugsmålingen omhandler som nævnt muligheden
for manuelt at justere bilens effekt ved hjælp af en knap.
Da der er tale om en måling, der er EU-reguleret,
må det være rigtigt at søge at få ændret selve
målemetoden, så den bliver i bedre overensstemmelse med det
faktiske forbrug, især hvor der forefindes ekstraudstyr eller manuel
kontrol af bilens effekt. Det er i alles interesse, at EU-normen giver et
retvisende billede af det faktiske forbrug. Det er omvendt også klart,
at målingerne nødvendigvis må standardiseres.
Trafikministeren har bedt Færdselsstyrelsen tage
kontakt til Europa-Kommissionen med henblik på at opfordre Kommissionen
til at tage initiativ til at se nærmere på opgørelsen af
bilers energiforbrug i relation til ekstraudstyr. Færdselsstyrelsen
agter samtidig at rejse spørgsmålet om muligheden for manuelt -
ved hjælp af en knap - at regulere motorens effekt og forbrug.
Forslaget om at give nedslag i registreringsafgiften til
særligt brændstoføkonomiske biler giver økonomisk
incitament til at købe netop disse biler. Da det er en nyskabelse ved
afgiftsberegningen for personbiler, ønsker regeringen at følge
udviklingen ganske nøje, herunder trafikministerens henvendelse til
EU-Kommissionen. Såfremt EU-Kommissionen ikke er indstillet på at
søge opgørelsen af bilers energiforbrug ændret, som
følge af »lupo-knapper« m.v., vil spørgsmålet om fortsat nedslag
i registreringsafgiften indgå i den redegørelse, som
skatteministeren fremlægger i år 2002, med henblik på
justeringer i lovgivningen.
Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes,
Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) lovforslaget
til forkastelse.
Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Jens Peter Vernersen (S)
nfmd.
Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S)
Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)
Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)
Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)
Kristian Jensen (V)
Mariann Fischer Boel (V) fmd.
Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)
Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)
Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. Retsinformation · 18. januar 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Retsinformation · 18. januar 2000
- Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. Retsinformation · 21. december 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. Retsinformation · 17. december 1999
- Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999) - L 74, L 75 Retsinformation · 27. oktober 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Retsinformation · 27. oktober 1999