Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

1999/1 TBL 74Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget24. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af

Skatteudvalget den 15. december 1999

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om

ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde

og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v.

(Fradrag for særligt brændstoføkonomiske

personbiler, tilpasning af fradragene for

trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, afgift af større

genopbygninger af færdselsskadede køretøjer, den

beregningsmæssige avanceprocent samt visse

konsekvensændringer)

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev

henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Skatteministeren har tilkendegivet følgende:

Den del af lovforslaget, der omhandler nedslag til

særligt brændstoføkonomiske biler, har været udsat

for kritik, fordi det hævdes, at det opgivne brændstofforbrug

opgjort efter EU s normer ikke er i overensstemmelse med det faktiske

forbrug, særligt ikke, når der er mulighed for manuelt - ved

hjælp af en knap - at regulere motorens effekt og forbrug. Et eksempel

herpå er VW s 3 liters diesel Lupo, der kører 33,3 km pr. liter

diesel ifølge EU-normen. De 33,3 km pr. liter nås i

øko-position. Slukkes knappen, stiger hestekræfterne fra 45 til

61 og brændstofforbruget øges, hvilket f.eks. vil kunne

være hensigtsmæssigt for at undgå ubehagelige

overhalingssituationer.

Læs alt

Knappen i lupoen er ikke enestående. I dag har

større biler med automatgear en sport-knap (lupoen har automatgear).

Aktiveres knappen, øges omdrejningerne, og bilen får et

accelerationsspark. Små familiebiler vil også få en

tilsvarende, energiforbrugende sport-knap. En bil med lupo-knappen kan mere

realistisk erstatte en almindelig, mindre familiebil end en bil uden

lupo-knappen.

Det har som nævnt rejst kritik at give nedslag til

miljøbiler, der med slukket øko-knap kører mindre end

33,3 km/l; nedslaget burde enten reduceres for disse biler eller kun gives

til biler, hvor øko-knappen er fikseret.

Konsekvensen af begge muligheder kan blive, at der slet

ikke kommer meget brændstofeffektive biler til Danmark. Dette er

uheldigt, for dels er formålet med afgiftsreduktionen at få

biler, der kan køre langt på literen, til landet, dels er

brændstoføkonomiske biler med en øko-knap typisk mere

brændstoføkonomiske end andre biler. Selv efter nedslaget i

registreringsafgiften vil brændstoføkonomiske biler være

dyre i forhold til traditionelle biler. De særligt

brændstoføkonomiske biler må derfor forventes især

at tiltrække kundegrupper, der er interesserede i at bruge bilens

potentiale fuldt ud, så bilen kører så langt på

literen som muligt, bl.a. ved hjælp af tændt øko-knap, og

som kun i særlige situationer slukker knappen.

Det er mest hensigtsmæssigt at anvende EU-normen for

opgørelse af brændstofforbruget ved beregning af den

grønne ejerafgift og ved lovforslagets nedslag i registreringsafgiften

for særligt brændstoføkonomiske biler, da normen er

angivet i et EU-direktiv, som skal anvendes ved energiforbrugsmålinger

for alle bilmodeller, der typegodkendes med henblik på

markedsføring i EU.

Målingen er en vægtning af by-, landevejs- og

motorvejskørsel. Det vil altid kunne diskuteres, hvordan en

sådan måling gennemføres mest hensigtsmæssigt,

så den bedst muligt afspejler den reelle kørsel. I den

forbindelse har det bl.a. været diskuteret, at det er

uhensigtsmæssigt, at energiforbrugende ekstraudstyr ikke må

være tændt under målingen. Det betyder at f.eks.

airconditioneringsanlæg skal være afbrudt under den officielle

måling, selv om et sådant anlæg har en mærkbar

indflydelse på forbruget. At måling af bilers energiforbrug kan

være vanskelig, kan også illustreres af forhold, der er

ekstraudstyret uvedkommende. F.eks. vil en bil, der har åbne ruder

eller åbent soltag have en større luftmodstand og bruge mere

energi, end hvis vinduer og soltag var lukket. Den nyeste diskussion

vedrørende forbrugsmålingen omhandler som nævnt muligheden

for manuelt at justere bilens effekt ved hjælp af en knap.

Da der er tale om en måling, der er EU-reguleret,

må det være rigtigt at søge at få ændret selve

målemetoden, så den bliver i bedre overensstemmelse med det

faktiske forbrug, især hvor der forefindes ekstraudstyr eller manuel

kontrol af bilens effekt. Det er i alles interesse, at EU-normen giver et

retvisende billede af det faktiske forbrug. Det er omvendt også klart,

at målingerne nødvendigvis må standardiseres.

Trafikministeren har bedt Færdselsstyrelsen tage

kontakt til Europa-Kommissionen med henblik på at opfordre Kommissionen

til at tage initiativ til at se nærmere på opgørelsen af

bilers energiforbrug i relation til ekstraudstyr. Færdselsstyrelsen

agter samtidig at rejse spørgsmålet om muligheden for manuelt -

ved hjælp af en knap - at regulere motorens effekt og forbrug.

Forslaget om at give nedslag i registreringsafgiften til

særligt brændstoføkonomiske biler giver økonomisk

incitament til at købe netop disse biler. Da det er en nyskabelse ved

afgiftsberegningen for personbiler, ønsker regeringen at følge

udviklingen ganske nøje, herunder trafikministerens henvendelse til

EU-Kommissionen. Såfremt EU-Kommissionen ikke er indstillet på at

søge opgørelsen af bilers energiforbrug ændret, som

følge af »lupo-knapper« m.v., vil spørgsmålet om fortsat nedslag

i registreringsafgiften indgå i den redegørelse, som

skatteministeren fremlægger i år 2002, med henblik på

justeringer i lovgivningen.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes,

Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) lovforslaget

til forkastelse.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det

foreligger efter 2. behandling.

Jens Peter Vernersen (S)

nfmd.

Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S)

Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)

Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)

Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)

Kristian Jensen (V)

Mariann Fischer Boel (V) fmd.

Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)

Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)

Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)

Lignende dokumenter