Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

1999/1 LSF 74Lovforslag som fremsatSkatteministeriet27. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. oktober 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.1)

(Fradrag for særligt brændstoføkonomiske

personbiler; tilpasning af fradragene for trafiksikkerhedsfremmende

foranstaltninger; afgift af større genopbygninger af

færdselsskadede køretøjer; den beregningsmæssige

avanceprocent)

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 222 af 14. april 1999, som ændret ved

§§ 8 og 9 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, lov nr. 380 af 2. juni 1999 og

lov nr. 385 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I §1, stk. 3,1. pkt indsættes efter »afgiftsberigtiget køretøj«:

»

,jf. dog § 7 og 7a«.

2.

§ 3, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 2 - 4.

3.

§ 3, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes

således:

»

Stk. 2. For nye biler, der er forsynet

med de nedenfor angivne trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande,

nedsættes afgiften med følgende beløb:

Læs alt

Køretøjskategori:

Udstyrsgenstand

Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig

betjeningsanordning:

Bagrudevisker og -vasker:

Ekstra, højt monteret stoplygte:

1) Personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, og

§ 5 a, stk. 1, nr. 1, og busser afgiftsberigtiget efter § 5 a,

stk. 1, nr. 2 ..

300 kr.

300 kr.

-

2) Varebiler afgiftsberigtiget efter § 5

300 kr.

600 kr.

200 kr.«.

4.

I § 3, stk. 4, der bliver, stk. 3

ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

5.

I § 3a, stk. 5, ændres »§ 4, stk. 3 - 6«

til: »§ 4, stk. 5 - 9«.

6.

I § 4 indsættes efter stk.1:

»

Stk. 2.

1) I årene 2000 til 2005 gives et nedslag i

registreringsafgiften efter stk. 4 på:

4/6 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på mindst 45 km pr. liter og for benzindrevne

personbiler, der har et brændstofforbrug på mindst 40 km pr.

liter,

3/6 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 45 km pr. liter, men ikke under 37,5 km

pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et brændstofforbrug

på under 40 km pr. liter, men ikke under 33,3 km pr. liter,

2/6 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 37,5 km pr. liter, men ikke under 32,1

km pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 33,3 km pr. liter, men ikke under 28,6

km pr. liter, og

på 1/6 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 32,1 km pr. liter, men ikke under 28,1

km pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 28,6 km pr. liter, men ikke under 25 km

pr. liter.

2) I årene 2006 til 2010 gives et nedslag i

registreringsafgiften efter stk. 3 på:

3/5 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på mindst 45 km pr. liter og for benzindrevne

personbiler, der har et brændstofforbrug på over 40 km pr.

liter,

2/5 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 45 km pr. liter men ikke under 37,5 km

pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et brændstofforbrug

på under 40 km pr. liter, men ikke under 33,3 km pr. liter, og

på 1/5 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 37,5 km pr. liter, men ikke under 32,1

km pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 33,3 km pr. liter, men ikke under 28,6

km pr. liter.

Stk. 3. Brændstofforbrug efter stk.2 opgøres

efter § 2 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler.

Stk. 4.

Nedslag i registreringafgiften efter stk. 2,

nr.1, har virkning for diesel- og benzindrevne personbiler, der

indregistreres i perioden 1. januar 2000 til og med 31. december 2005.

Nedslag i registreringafgiften efter stk. 2, nr. 2, har virkning for

diesel- og benzindrevne personbiler, der indregistreres i perioden 1. januar

2006 til og med 31. december 2010.«.

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.

7.

I § 4,stk. 5, som bliver stk. 8,

ændres »stk. 1og 3« til: »stk. 1og 6«.

8.

I § 4, stk. 6, der bliver stk. 9

ændres: » jf. stk. 3 og 4« til: »jf. stk. 6 og

7« og »§ 3,

stk. 3« til: »§ 3, stk. 2«.

9.

Efter § 6 indsættes:

»

Reparerede og ombyggede

køretøjer

§ 7.

Der svares afgift af tidligere afgiftsberigtigede

motorkøretøjer, medmindre disse er omfattet af § 10,

stk. 4, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved

færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., såfremt disse er

omfattet af en skadesforsikring og såfremt udgiften indbefattet

merværdiafgift til fuldstændig udbedring af de ved

færdselsuheld m.v. skete skader overstiger 75 pct. af

handelsværdien før uheldet for køretøjer

afgiftsberigtiget efter § 4, 80 pct. for køretøjer

afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 90 pct. for

køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 3, 85

pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5a og 90 pct.

for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 6. Der beregnes

dog ikke afgift i tilfælde, hvor udgiften til skadens udbedring er

under 15.000 kr. indbefattet merværdiafgift. Afgiften beregnes som for

nye køretøjer, dog uden tillæg eller fradrag for

eventuelt manglende sikkerhedspuder.

Stk. 2.

Køretøjets handelsværdi før

skaden fastsættes af forsikringsselskabet. Handelsværdien er

genanskaffelsesprisen for motorkøretøjet, inkl. afgift,

umiddelbart før uheldet under hensyn til alder, antal kørte

kilometer, vedligeholdelsesstand og slitage. For

motorkøretøjer, der er registreret som fabriksnye inden for det

sidste år før uheldet, og som på skadestidspunktet har

kørt højst 25.000 km, sættes handelsværdien til

motorkøretøjets værdi som nyt, inklusive afgift.

Stk. 3.

Udgifterne til genopbygning af køretøjet

opgøres af forsikringsselskabet. Opgørelsen skal indeholde

samtlige udgifter til genopbygningen inkl. merværdiafgift, herunder

maling og lakering. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over

dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse.

Opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye

reservedele, herunder nyt karrosseri.

Stk. 4.

For genopbygning af færdselskadede

køretøjer tilhørende virksomheder, der råder over

mere end 10 afgiftsberigtigede køretøjer, der ikke er omfattet

af en kaskoforsikring, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Den i stk. 1 nævnte grænse for

afgiftspligt på 75 pct. af handelsværdien for udgiften til

genopbygning af køretøjer afgiftsberigtiget efter § 4

nedsættes til 65 pct., såfremt køretøjets ejer

eller en ellers berettiget ikke tilbydes den efter stk. 2 fastsatte

handelsværdi, når skaden er opgjort til mere end 65 pct. af

handelsværdien.

Stk. 6.

Køretøjer, der efter

forsikringsselskabets opgørelse efter stk. 2 - 3 omfattes af

stk. 1 og køretøjer hvor skaden afregnes kontant og

reparationen gennemføres efter ejerens eller en anden dertil

berettigets bestemmelse og regning, afmeldes fra motorregisteret.

Stk. 7.

Skatteministeren fastsætter nærmere

administrative regler for motorkøretøjer omfattet af

stk. 1 - 6.

§ 7a.

Reparerede og genopbyggede køretøjer

hvoraf der tidligere er betalt registreringsafgift og som er beskadiget som

følge af tæring, slitage og lignende, og hvor reparation

udføres løbende som almindelig vedligeholdelse er fritaget for

afgift.

Stk. 2.

Fritagelsen efter stk. 1 er betinget af

følgende:

1) Køretøjet skal efter genopbygningen svare til det i

registreringsattesten omhandlede køretøj. Der må

således ikke ske ændringer med hensyn til

køretøjets fabrikat, model, type og årgang,

2) Udskiftning af køretøjets motor, eventuelt til en

motor med anden drivkraft, må ikke indebærer en

effektforøgelse på over 20 pct. i forhold til

køretøjets originale motoreffekt,

3) Genopbygningen af køretøjet skal være

udført ved anvendelse af reservedele, herunder skarringsdele, af en

art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra

automobilforhandlernes og -værkstedernes lagre af nye reservedele,

eventuelt med tilsvarende brugte reservedele. Der må ikke anvendes nyt

reservedelskarrosseri, chassis eller -stel. Der må heller ikke fra

andet køretøj anvendes karrosseri, chassis, stel eller

større dele af disse komponenter end de nævnte

reservedele.

Stk. 3. Større samlede reparationer og

genopbygninger, der sker med henblik på salg, er fritaget for afgift,

hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt og omkostningerne ved reparation

og genopbygning ikke overstiger den almindelige pris for et tilsvarende

køretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand,

inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Udgifterne til genopbygningen

må dog højst andrage 75.000 kr. For køretøjer,

hvis alder overstiger 5 år, kan omkostningerne ved genopbygning

overstige den almindelige pris for et tilsvarende køretøj ved

kontant salg til bruger med 10 pct. for hvert hele år,

køretøjets alder overstiger 5 år regnet fra

køretøjets første registreringsdato. Tillægget kan

dog højst udgøre 50 pct. 1. - 4. pkt. gælder dog ikke

motorkøretøjer, der er omfattet af § 10, stk. 4.

Stk. 4.

Reparatørvirksomheden opgør

omkostningerne ved genopbygningen på grundlag af

reparatørvirksomhedens almindelige bruttopriser, inklusive

merværdiafgift. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over

dele, som er udskiftet, og arbejdsydelser, som er udført på

køretøjet, med anførsel af priserne på disse

indbefattet den avance, der i almindelighed indgår i priser for

reparationsydelser af den pågældende art.

Stk. 5.

Hvis betingelserne for afgiftsfritagelse efter

stk. 1 - 4 ikke er opfyldt, skal køretøjet anmeldes til

afgiftsberigtigelse hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter nærmere

administrative regler for motorkøretøjer omfattet af

stk. 1 - 5.«.

10.

I § 8, stk. 1, ændres »7,5 pct.« til »9 pct.«.

11.

I §9, stk. 2, ændres to steder »7,5 pct.« til »9 pct.«.

12.

I § 10, stk. 4, ændres: » jf. § 4, stk. 3«

til: »jf. § 4, stk. 6«.

13.

I §25, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 3« til:

»§ 3, stk. 2«.

14.

I §27, stk. 1, indsættes efter nr. 2, som nyt

stykke:

»

3) Anvender et afgiftspligtigt

køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der

ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1 og

7,«.

Nr. 3-5 bliver herefter til nr. 4-6.

15.

§27, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 4, affattes

således:

»

Anvender et afgiftspligtigt

køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt

afgift efter bestemmelserne i § 5, stk. 1-5 og 7, § 5 a,

stk. 1, eller § 6, stk. 1, i strid med de betingelser, der

gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den

pågældende bestemmelse.«.

16.

§27, stk. 1, nr. 5, som bliver nr. 6, affattes

således:

»

5) anvender et køretøj der er

afmeldt af motorregisteret efter reglerne om tilbagebetaling af afgift for

ældre køretøjer i tidligere lovgivning.«.

17.

I §29a, stk. 1 ændres »§ 1, stk. 2 og 3,«

til: »§ 1, stk. 2 - 3 og §§ 7 og

7a,« og »§ 3,

stk. 1 - 4,« til: »§ 3, stk. 1 - 3,«.

§ 2

Skatteministeren fremlægger i 2002 to redegørelser, der

beskriver virkningerne henholdsvis af lovforslagets § 1, nr. 6, som

omhandler nedslag i registreringsafgiften og § 1, nr. 8, for så

vidt angår færdselsskadede køretøjer.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Lovens

§ 1, nr. 2 og 9 har virkning for køretøjer der

færdselskades fra den 1. januar 2000. Lovens § 1, nr. 3, 6 - 8, 10

- 12 og 14 har virkning for køretøjer, der fra og med den 1.

januar 2000 anmeldes til registrering i henhold til færdselsloven efter

reglerne i § 15, stk. 1, i lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. eller anmeldes til afgiftsberigtigelse over

for de statslige told- og skattemyndigheder efter reglerne i § 15,

stk. 2, og § 19, stk. 1, i lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v., jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

I perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december

2001 udgør mindsteavancen efter reglerne i registreringsafgiftslovens

§8, stk. 1 og § 9, stk. 2 8,5 pct.

Stk. 3.

Nye køretøjer, der er købt eller

hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb med slutbrugeren

inden den [datoen for lovens fremsættelse], og som anmeldes til

registrering i henhold til færdselsloven efter reglerne i § 15,

stk. 1, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer

m.v. eller anmeldes til afgiftsberigtigelse over for de statslige told- og

skattemyndigheder efter reglerne i samme lovs § 15, stk. 2, og

§ 19, stk. 1, inden udgangen af marts måned år 2000,

kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i

registreringsafgiftslovens § 8, stk.1 og § 9. Dokumentation for

købet skal være indgivet til de statslige told- og

skattemyndigheder inden udgangen af [december] måned 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Generelt

Forslaget består af fire hovedelementer. Reglerne

for færdselsskadede køretøjer, der hidtil har været

reguleret ved bekendtgørelse bliver en del af loven. Samtidigt

foreslås grænsen for afgiftsfri genopbygning af

køretøjer, der er omfattet af en skadesforsikring nedsat fra de

nuværende 100 pct. af køretøjets handelsværdi (med

10 pct. tillæg for hvert hele år, køretøjets alder

overstiger 5 år regnet fra bilens første registrering) til et

fast niveau på 75 pct. fra 1. januar 2000. Nedsættelsen vil

gøre en stor del af de aktuelle genopbygninger, som ud fra en

samfundsøkonomisk synsvinkel er uhensigtsmæssige, urentable. Det

foreslås for det andet, at den forhandleravance, der siden 1997 har

skullet indregnes i køretøjers afgiftspligtige værdi,

forhøjes fra de nuværende 7,5 pct. til 9 pct. i 2001.

Forhøjelsen vil gøre det lettere for bilforhandlere mv. at

tilpasse avancerne til den stigende efterspørgsel efter nye biler, der

vil være en konsekvens af lovforslagets første del. Regeringen

ønsker at nedsætte registreringsafgiften for den nye generation

af særligt brændstoføkonomiske personbiler. Baggrunden for

forslaget er dels, at den ny teknologi, som muliggør et særligt

lavt forbrug, endnu er så omkostningskrævende, at bilerne med den

gældende afgiftsstruktur næppe vil kunne vinde større

udbredelse og dels at regeringen gerne vil give tilskyndelse til at

køre i miljørigtige biler. Nedslaget i registreringsafgiften

for de særligt brændstoføkonomiske biler varieres efter

bilens brændstoføkonomi. Endvidere aftrappes nedslaget over 10

år. Samtidigt fremsættes forslag om at udvide skalaen for

brændstofforbrugsafgiften med tre ekstra trin for at give endnu et

afgiftsmæssigt incitament til at vælge personbiler med

særligt lavt brændstofforbrug. Der henvises til det samtidigt

fremsatte forslag herom. Der foreslås for det fjerde en tilpasning af

de gældende sikkerhedsfradrag. To af de fradrag på dette

område, som gælder i dag, angår bagsæde-rulleseler og

høj stoplygte i personbiler. Bagsædeseler og høj

stoplygte er imidlertid nu blevet lovpligtige, og der er derfor ikke

længere grundlag for at opretholde disse fradrag. Det foreslås,

at de ophæves.

Fradrag i afgiften for personbiler med særligt lav

brændstofforbrug

Regeringen ønsker af hensyn til den opstillede

målsætning om nedbringelse af CO2-udledning at sikre,

at de særligt brændstoføkonomiske personbiler tilgodeses

ved pålæggelse af registreringsafgift.

Den foreslåede model for nedslag i afgiften tager

højde for, at der i de nærmeste år kan komme endnu mere

brændstoføkonomiske biler end de såkaldte 3 liters biler.

Omvendt sikres det med forslaget, at nedslaget udfases over 10 år, i

takt med at den anvendte teknologi vinder større udbredelse, og at de

særligt brændstoføkonomiske biler dermed bliver billigere

at producere. Da udviklingen på bilområdet i dag sker meget

hurtigt vil regeringen følge området nøje og

Skatteministeren vil i år 2002 udarbejde en redegørelse om

erfaringerne med forslaget.

Ved beregningen af nedslaget er der taget højde

for, at kulindholdet er forskelligt i henholdsvis dieselolie og benzin.

Kulindholdet er afgørende for CO2-udledningen,

således at CO2 -udledningen pr.liter brændstof stiger

med kulindholdet. Skalaerne for nedslag følger dermed den systematik,

der danner grundlag for den grønne ejerafgift.

I Danmark beskattes anskaffelse, besiddelse og anvendelse

af biler. Bilejere betaler således registreringsafgift, grøn

ejerafgift og benzin/dieselafgift. Afgiftsbelastningen for en bil vil

generelt afhænge af, hvor brændstoføkonomisk den er.

Således vil en bil, der kører langt på literen betale

mindre i grøn ejerafgift og mindre i benzin/dieselafgift end en bil,

der kører knapt så langt på literen. Ligeledes vil en bil,

der kører langt på literen normalt betale mindre i

registreringsafgift end en bil, der kører knapt så langt

på literen som følge af, at der i gennemsnit er en ret tæt

sammenhæng mellem hvor meget, der betales i registreringsafgift

på en bil og hvor langt den kører pr. liter.

Større, tungere, mere motorstærke biler

bruger mere brændstof og er normalt også dyrere end mindre

biler.

De mindste og mest brændstoføkonomiske

kører i dag omkring 20 km/l eller bruger med andre ord 5 l diesel pr.

100 km. Gennemsnits dieselbilen bruger omkring 6-7 l diesel pr. 100 km.

Med hensyn til benzinbilerne sælges der også

biler, der kan køre ca. 20 km/l (5 l/100 km). Gennemsnitsforbruget

ligger på omkring 7 l/100 km.

EU-landene og Europa-Kommissionen har ønsket, at

bilfabrikkerne skal udnytte de teknologiske muligheder for at fremstille og

markedsføre biler, der er væsentlig mere

brændstoføkonomiske end de biler, der hidtil har været

fremstillet og markedsført.

Et mål, der skulle kunne nås uden nye

teknologiske opfindelser, har været fremstillingen af en bil, der

brugte højst 3 l brændstof pr. 100 km. Et fjernere mål har

været biler, der bruger højst 2 l brændstof pr. 100

km.

Bilfabrikkerne har nu udviklet biler til kommerciel

produktion, der kan opfylde de ambitiøse målsætninger, men

prisen på disse ekstra brændstoføkonomiske biler forudses

i det mindste inden for overskuelig tid at være noget over prisen for

tilsvarende mindre biler. Der er flere årsager hertil.

For det første vil de særligt

brændstoføkonomiske biler (d.v.s. biler, der kører meget

langt på literen, eksempelvis biler, der kører 100 km på 3

liter) ofte være bygget i dyrere og nyere materialer end andre biler

for at spare vægt og forbedre brændstoføkonomien. Prisen

på bilen vil derfor også alt andet lige blive højere. For

det andet må det forventes, at bilfabrikkerne i dag har gode muligheder

for at prissætte særligt brændstoføkonomiske biler

højere end andre biler. Årsagen hertil er bl.a. at det på

nuværende tidspunkt kun er meget få fabrikker, der udbyder

sådanne bilmodeller på markedet. Bilfabrikkerne vil derfor kunne

indregne en del eller hele brændstofsbesparelsen i den pris de tager

for bilen, hvorved udviklingsomkostningerne ved særligt

brændstoføkonomiske biler kan tjenes ind. Dette medfører,

at bilen bliver relativt dyrere end andre biler. Som en konsekvens heraf vil

registreringsafgiften også stige til trods for, at

brændstoføkonomien er relativt bedre i denne bil.

Som følge af de oven for nævnte faktorer er

den gennemsnitlige sammenhæng mellem bilens pris og dens

brændstofforbrug derfor brudt for de ekstraordinært

brændstoføkonomiske biler i det mindste på kort sigt.

I takt med at bilisterne får tillid til, at den

ekstraordinære brændstoføkonomi ikke opnås på

bekostning af køreegenskaber mv. og i takt med at flere bilfabrikanter

måtte markedsføre ekstraordinært

brændstoføkonomiske biler, hvorved konkurrencen stiger, må

det forventes, at merprisen uden afgift vil falde. Bilerne vil derefter kunne

blive mere udbredte og konkurrencedygtige i forhold til biler, der har knap

så god brændstoføkonomi.

I praksis vil det dog alene være i små biler

med lav vægt og dieselmotor, at man kan opnå det meget lave

brændstofforbrug. Andelen af meget små og lette dieselbiler

udgør i dag kun en mindre del af det samlede bilmarked.

Den grønne ejerafgift fremmer entydigt køb

af brændstoføkonomiske biler. Den grønne ejerafgift

afhænger af, hvor langt en bil kører pr. liter. Om skalaen

gælder generelt, at jo længere på literen en bil kan

køre jo lavere er den grønne ejerafgift. Da skalaen i sin tid

blev indført valgte man imidlertid at lade den stoppe ved benzinbiler,

der kører mindst 20,0 km pr. liter og dieselbiler, der kører

mindst 22,5 km pr. liter. Benzin- og dieselbiler, der kører

længere end hhv. 20,0 og 22,5 km pr. liter betaler således i dag

det samme i grøn ejerafgift som benzinbiler, der kører 20,0 km

pr. liter og dieselbiler, der kører 22,5 km pr. liter.

Selvom afgiftssystemets indretning på trods af disse

forhold stadig generelt vil give incitament til at vælge

brændstoføkonomiske biler, idet der generelt betales mindre i

registreringsafgift og mindre i grøn ejerafgift og benzin/dieselafgift

på en bil, der kører langt på literen, vil regeringen

gerne give en ekstraordinær tilskyndelse til brugen af de særligt

brændstoføkonomiske biler.

Regeringen foreslår derfor, at der gives et fradrag

i registreringsafgiften til biler med særligt

brændstoføkonomiske egenskaber. Regeringen foreslår

ligeledes, at skalaen for den grønne ejerafgift for dieselbilerne

udvides opad med 3 nye afgiftsklasser. Jf. det samtidig fremsatte forslag til

lov om ændring af lov om afgift eller brændstofforbrug for visse

personbiler og lov om ændring af lov om ændring af lov om afgift

efter brændstofforbrug for visse personbiler.

Regeringen foreslår, at fradraget i

registreringsafgiften for de særligt brændstoføkonomiske

biler varieres efter bilens brændstoføkonomi, således at

fradraget stiger med forbedringer i bilens brændstoføkonomi.

Regeringen foreslår ligeledes, at fradraget aftrappes over en

årrække, således at der gives et større fradrag i

perioden 2000-2005 end i perioden 2006-2010. Årsagen hertil er, at

sigtet med fradraget derved kan bibeholdes således, at det også i

fremtiden alene vil være biler med et særligt lavt

brændstofforbrug, der får fradraget. I tabellen nedenfor ses de

foreslåede fradrag i registreringsafgiften mv.

Nedslag i registreringsafgiften for benzin- og dieselbiler

i perioden 2000-2010

Benzin pr. kilometer

Diesel pr. kilometer

Nedslag i registrerings-

afgiften i 2000-2005

Nedslag i registreringsafgiften i 2006-2010

mindst 40 km pr. liter

mindst 45 km pr. liter

4/6

3/5

under 40 men ikke under 33,3

under 45 men ikke under 37,5

3/6

2/5

under 33,3 men ikke under 28,6

under 37,5 men ikke under 32,1

2/6

1/5

under 28,6 men ikke under 25

under 32,1 men ikke under 28,1

1/6

-

For at få et fradrag i

registreringsafgiften i perioden 2000-2005 skal en benzinbil kunne

køre mindst 25 km pr. liter, mens en dieselbil mindst skal kunne

køre 28,1 km pr. liter. I perioden 2006-2010 skal en benzinbil dog

mindst køre 28,6 km pr. liter og en dieselbil mindst 32,1 km pr. liter

for at få fradraget. For en dieselbil til ca. 200.000 kr., der

kører ca. 100 km på 3 liter, dvs. mere end ca. 33 km pr. liter,

udgør registreringsafgiften ca. 108.000 kr. og fradraget svarer til et

fradrag i registreringsafgiften på 2/6 til ca. 36.000 kr. i perioden

2000-2005, mens et fradrag på 1/5 i perioden 2006-2010 svarer til ca.

21.500 kr.

Som nævnt foreslår regeringen også, at

skalaen for den grønne ejerafgift og udligningsafgift udvides opad med

3 trin for dieselbiler. Den nye skala for den grønne ejerafgift og

udligningsafgift for dieselbilerne ses i følgende tabel. Der henvises

til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om afgift

efter brændstofforbrug af visse personbiler og lov om ændring af

lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

Skala for den grønne ejerafgift og

udligningsafgift, kr. pr. halvår for dieselbiler

Dieseldrevne personbiler

kilometer pr. liter

dieselskala forgrøn ejerafgift

i kr. halvårlig

pr. 1.1.2000

dieselskala for udligningsafgift

i kr. halvårlig

pr. 1.1.2000

grøn ejerafgift og udligningsafgift,

i kr. halvårligt

pr. 1.1.2000

mere end 32,1 kilometer pr. liter

0

140

140

under 32,1 men ikke under 28,1

0

440

440

under 28,1, men ikke under 25

0

740

740

under 25 men ikke under 22,5

230

810

1.040

under 22,5 men ikke under 20,5

460

880

1.340

under 20,5 men ikke under 18,8

690

950

1.640

under 18,8 men ikke under 17,3

920

1.030

1.950

under 17,3 men ikke under 16,1

1.150

1.110

2.260

under 16,1 men ikke under 15

1.380

1.190

2.570

under 15 men ikke under 14,1

1.600

1.280

2.880

under 14,1 men ikke under 13,2

1.830

1.360

3.190

under 13,2 men ikke under 12,5

2.060

1.450

3.510

under 12,5 men ikke under 11,8

2.290

1.520

3.810

under 11,8 men ikke under 11,3

2.520

1.590

4.110

under 11,3 men ikke under 10,2

2.970

1.760

4.730

under 10,2 men ikke under 9,4

3.430

1.920

5.350

under 9,4 men ikke under 8,7

3.890

2.070

5.960

under 8,7 men ikke under 8,1

4.340

2.240

6.580

under 8,1 men ikke under 7,5

4.800

2.380

7.180

under 7,5 men ikke under7,0

5.260

2.530

7.790

under 7,0 men ikke under 6,6

5.710

2.710

8.420

under 6,6 men ikke under 6,3

6.170

2.850

9.020

under 6,3 men ikke under 5,9

6.630

3.000

9.630

under 5,9 men ikke under 5,6

7.090

3.180

10.270

under 5,6 men ikke under 5,4

7.540

3.340

10.880

under 5,4 men ikke under 5,1

8.000

3.550

11.550

under 5,1

8.460

3.710

12.170

Indførelsen af de 3 ekstra trin

bevirker, at en dieseldrevet bil, der f.eks. kører 100 km på 3

liter skal betale 280 kr. i år 2000 i grøn ejerafgift og

udligningsafgift, hvilket er 1.800 kr. mindre end det, der skal betales efter

den gældende skala.

I følgende eksempel er vist afgiftsbelastningen

før og efter forslaget for en dieseldrevet bil med ganske særlig

god brændstofsøkonomi sammenlignet med afgiftsbelastningen for

en dieseldrevet bil med en god brændstoføkonomi i forhold til

dagens standard.

Km. pr. liter

5 liter pr. 100 km

3 liter pr. 100 km

3 liter pr. 100 km

før

efter

Udsalgspris

156.500

200.000

164.100

heraf registreringsafgift

79.600

107.700

71.800

Grøn ejerafgift incl. udligningsafgift

3.280

2.080

280

Energiafgift på dieselolie eksl. moms

ved årlig kørsel på 20.000 km

2.340

1.400

1.400

moms af brændstof

1.000

600

600

Samlet afgiftsbetaling pr. år til brændstof,

grøn ejerafgift og registreringsafgift1)

18.560

20.235

13.050

1)

Det antages at registreringsafgiften

afskrives og forrentes med 15 pct. om året

Som det ses, vil der for 3-liters bilen efter

de gældende regler skulle betales ca. 20.000 kr. i afgift om

året, mens der for 5-liters bilen vil skulle betales ca. 18.500 kr. i

afgift. I perioden 2000-2005 vil afgiftsbelastningen efter forslaget forblive

uændret for 5-liters bilen, mens den vil falde til ca. 13.000 kr. for

3-liters bilen.

Da forslaget tilsigter at give et styrket incitament til

at fremme salget af særligt brændstoføkonomiske biler,

udarbejder skatteministeren en redegørelse om erfaringerne med

forslaget i 2002. Det foreslås, at lovens bestemmelser om nedslag i

registreringsafgiften har virkning for biler, der indregistreres

første gang her i landet i de år, hvor der gives nedslag.

Fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger

Efter registreringsafgiftsloven ydes der

afgiftsnedsættelse for sikkerhedsudstyr. Der kan

højst ydes nedsættelse med 3.000 kr. for personbiler og

1.100 kr. for varebiler. Afgiftsnedsættelsen ydes for

* Bagsæde-rulleseler (kun personbiler)

* Højre sidespejl, der kan justeres indvendig fra

* Ekstra højt monteret stoplygte

* Bagrudevisker- og vasker

De gældende afgiftsnedsættelser fremgår

af nedenstående skema:

PERSONBILER KR.

VAREBILER KR.

Rulleseler

2.000

-

Højre sidespejl

300

300

Stoplygte

400

200

Bagrudevisker og vasker

300

600

Regeringen foreslår, at

afgiftsnedsættelsen for bagsæde-rulleseler og stoplygte i

personbiler afskaffes fra årsskiftet. Årsagen er at det i dag er

et lovkrav, at alle nyindregistrerede personbiler skal have en højt

monteret stoplygte ligesom det fra den 1.oktober 1999 også er et

lovkrav, at alle nyindregistrede personbiler skal have bagsædeseler og

at disse i praksis vil være af rulleseletypen.

Derimod er der ikke - og på grund af EU-regler kan

der heller ikke stilles - krav om indvendigt justerbart højre

sidespejl og bagrudevisker og -vasker. Dette gælder for såvel

personbiler som varebiler. Ligeledes er der endnu ikke noget krav om

højt monteret stoplygte i varebiler. Der er dog et krav på

vej.

Regeringen mener, at det er fornuftigt at tilskynde

bilisterne til at købe sikre biler lige så vel som regeringen

mener, det er fornuftigt at tilskynde bilisterne til at købe

miljørigtige biler. Tilskyndelsen kan f.eks. ske ved at give fradrag i

registreringsafgiften, hvis en bil indeholder nærmere defineret

sikkerhedsudstyr. Fradragene bør fjernes i tilknytning til, at

sikkerhedsudstyret bliver obligatorisk, idet et fradrag så ikke

længere vil udgøre noget særligt incitament til køb

af det pågældende udstyr. Det kan i den forbindelse nævnes,

at det samme er sket for de fradrag, der tidligere har været givet. Som

eksempel kan nævnes at der tidligere har været givet et fradrag i

registreringsafgiften for nakkestøtter på forsædet,

rulleseler på forsæderne, opvarmning i bagruden og hofteseler

på bagsædet.

På baggrund af de skitserede forhold ovenfor

foreslår regeringen, at afgiftsnedsættelsen for

bagsæde-rulleseler og højt monteret stoplygte i personbiler

fjernes.

Færdselsskadede køretøjer

I Danmark beskattes anskaffelse, besiddelse og brug af

biler. Omkring halvdelen af afgifterne vedrører anskaffelse af

personbiler gennem registreringsafgiften. Registreringsafgiften beregnes af

bilernes værdi med moms men uden afgift. Af personbiler beregnes

afgiften i år 2000 som 105 pct. af bilernes værdi indtil 53.000

kr. og med 180 pct. af værdien udover 53.000 kr. Der gives fradrag i

den afgiftspligtige værdi, når et køretøj er

udstyret med visse trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, f.eks.

blokeringsfri bremser.

I den følgende tabel er afgiften vist på

nogle typiske personbiler med radio, ABS bremser, to airbags og øvrigt

sikkerhedsudstyr.

Priselementer for personbiler

Bilens pris

Moms

Bilens pris

Afgiftspligtig

Afgift eksl. fradrag

Pris i alt

Afgift i

uden afgift

med moms

værdi

for trafiksikkerheds-

pct. af

og moms

uden afgift

fremmende foran-

pris med

staltninger

afgift

kr.

kr.

kr.

kr.

kr.

kr.

pct.

39.458

9.865

49.323

41.598

40.677

90.000

45

43.361

10.840

54.201

46.476

45.800

100.000

46

47.263

11.816

59.079

51.354

50.921

110.000

46

50.473

12.618

63.091

55.366

56.909

120.000

47

53.330

13.333

66.663

58.938

63.338

130.000

49

56.187

14.047

70.234

62.509

69.766

140.000

50

59.044

14.761

73.805

66.080

76.195

150.000

51

61.901

15.475

77.377

69.652

82.623

160.000

52

64.759

16.190

80.948

73.223

89.052

170.000

52

67.616

16.904

84.520

76.795

95.480

180.000

53

70.473

17.618

88.091

80.366

101.909

190.000

54

73.330

18.333

91.663

83.938

108.338

200.000

54

80.473

20.118

100.591

92.866

124.409

225.000

55

87.616

21.904

109.520

101.795

140.480

250.000

56

94.759

23.690

118.448

110.723

156.552

275.000

57

101.901

25.475

127.377

119.652

172.623

300.000

58

130.473

32.618

163.091

155.366

236.909

400.000

59

159.044

39.761

198.805

191.080

301.195

500.000

60

187.616

46.904

234.520

226.795

365.480

600.000

61

216.187

54.047

270.234

262.509

429.766

700.000

61

244.759

61.190

305.948

298.223

494.052

800.000

62

273.330

68.333

341.663

333.938

558.338

900.000

62

For motorcykler og varebiler beregnes

registreringsafgiften tilsvarende af køretøjernes værdi.

For større varebiler er afgiftens andel af den samlede værdi dog

noget mindre.

Udover at være en fiskal afgift er

registreringsafgiften også begrundet i hensyn til erhvervs-

miljø-, sundheds- og trafikpolitik, ligesom der også tages

fordelingsmæssige hensyn.

Mens de årlige afgifter tenderer mod at belaste

lavindkomstfamilier mere end højindkomstfamilier, er afgifterne

på brug af biler (brændstofafgifter) nogenlunde proportionale med

indkomsten. Registreringsafgiften tenderer mod at belaste husstande med

højere indkomster forholdsvis mest.

Husstande med højere indkomst bruger typisk flere,

større og nyere biler end husstande med lavere indkomster. Da

registreringsafgiften er progressiv - dvs. udgør en større

andel jo dyrere bilen er - og da faldet i bilens værdi over tiden

herunder den del, der kan forklares ved afgiften, er større for nyere

end for ældre biler, vil husstande med højere indkomster i

praksis blive belastet med mere afgift end husstande med lavere indkomster og

samme kørselsbehov.

Registreringsafgiften af biler påvirker på

mange måder befolkningens adfærd med hensyn til omfang og

sammensætning af køb af nye biler og vedligeholdelse og brug af

ældre biler.

Adfærdsændringerne kan være

ønskelige, f.eks. hvis gener i form af støj, uheld, forurening

og vejforbrug mv. begrænses. Adfærdsændringerne kan dog

også indebære så store omkostninger, at de ikke står

mål med gevinsten for miljøet mv.

En arbejdsgruppe under Skatteministeriet undersøger

i øjeblikket mulighederne for i videre udstrækning at indrette

afgiftsstrukturen på bilområdet, herunder indretningen af

registreringsafgiften i retning af at tilgodese miljømæssige

hensyn mv.

En af de adfærdsændringer,

registreringsafgiften medfører, er, at afgiften tilskynder til at lade

udføre reparationer, der uden afgift ville være økonomisk

uforsvarlige. Uden afgift vil en 5 år gammel VW Polo f.eks. kunne koste

40.000 kr. Man ville i dette tilfælde aldrig lade udføre

reparationer på en sådan bil efter et uheld, for mere end 40.000

kr. Hvis reparationsudgiften skønnes til at udgøre mere end

40.000 kr, og man kan købe en brugt bil i samme stand som den

reparerede til 40.000 kr, vil man foretrække at skrotte den skadede bil

og i stedet købe den anden bil.

Registreringsafgiften påvirker også

brugtvognspriserne. Den 5 år gamle bil, der f.eks. koster 40.000 kr.

uden afgift, vil på grund af, at der er afgift på nye biler,

koste eksempelvis 80.000 kr, når den er 5 år gammel. Som

følge af dette medfører registreringsafgiften, at det ikke

alene er reparationer på henved 40.000 kr., men også reparationer

mellem 40.000 og 80.000 kr, der bliver rentable for bilejeren. En reparation

til f.eks. 70.000 kr er dog alene fordelagtig for bilejeren, idet det vil

give samfundet et tab at udføre reparationen.

Bilejeren, der lader udføre en reparation til

70.000 kr. vinder 10.000 kr. i forhold til at skrotte den tilskadekomne bil

og købe en tilsvarende for 80.000 kr. Staten vil dog tabe et provenu

på mindst 40.000 kr. i forhold til, at bilen var blevet skrottet.

Netto har samfundet således tabt 30.000 kr. ved, at

bilisten foretager en reparation i stedet for at skrotte bilen.

Samfundet taber i alle de tilfælde, hvor

reparationsudgifterne er større end bilens brugtvognsværdi

renset for afgift. Tabet for samfundet er lig det beløb,

reparationsudgiften er større end værdien af bilen uden afgift

før uheldet.

I registreringsafgiftsloven er der indsat bestemmelser,

der skal modvirke sådanne utilsigtede eller overdrevne reparationer.

Hvis bilen repareres så meget, at bilen efter reparationen har en anden

identitet end før, skal der betales registreringsafgift af

værdien af den "nye" bil efter reparationen.

Registreringsafgiftsloven indeholder særlige regler

om identitetsskifte for biler, der genopbygges efter færdselsskade. I

forhold til andre tilfælde skal der væsentlig mere til,

før bilerne skifter identitet og skal betale afgift på ny.

I almindelighed kan bilerne efter reglerne genopbygges ved

afholdelse af reparationsudgifter på op til 100 pct. af bilens

værdi før uheldet dog under visse betingelser. For biler, der er

ældre end 5 år forøges grænsen for

reparationsudgifter med 10 pct. for hvert hele år udover 5 år,

dog højst 50 pct.

En 5 år gammel Polo til 80.000 kr. inklusive

registreringsafgift kan således repareres for 80.000 kr, mens en 11

år gammel Polo til 40.000 kr. inklusive registreringsafgift kan

repareres for 60.000 kr., uden at bilen afgiftsmæssigt skifter

identitet, såfremt der alene er tale om udbedring af en

færdselsskade. Da det i forvejen ikke kan betale sig at reparere en bil

for mere end det, den er værd efter reparationen, er

identitetsskiftereglerne nærmest i praksis ophævet for biler, der

genopbygges efter færdselsskade.

De gunstige regler er betinget af, at der alene sker en

udbedring af skaden, men ikke en forbedring af bilen i forhold til tidligere.

Hvis der også foretages en forbedring, gælder de gunstige regler

om afgiftsfrihed ikke længere.

Regeringen ønsker gennem ændrede regler i

videst mulig omfang at eliminere omfanget af reparationer der udføres,

alene fordi der er registeringsafgift. I det omfang en sådan

regelændring måtte medføre større

afgiftsindtægter fra bilområdet, kan stramningen medgå til

at opfylde regeringens finanspolitiske mål og underbygge

miljøindsatsen på trafikområdet.

Den samlede belastning ved bilhold vil herved stige

fortrinsvis gennem en højere forsikringspræmie. Den

større belastning vil i øvrigt især være

båret af dem, der har flest færdselsuheld, jf. at

forsikringspræmierne afhænger af skadesrisikoen.

Beskæftigelsesforholdene for de faggrupper, der er

ansat i autobranchen har tidligere været anvendt som begrundelse for de

særlig gunstige regler for genopbygning efter færdselsskade. Med

den faldende arbejdsløshed er ordninger, der er begrundet med

almindelige beskæftigelseshensyn, ikke længere

nødvendigvis berettigede. Specielt for de faggrupper, der er

beskæftiget på værksteder med genopbygning, er der nu i

almindelighed gode beskæftigelsesmuligheder andre steder i

økonomien. Det er derfor nu aktuelt at begrænse incitamenterne

til at foretage nogle for samfundet uøkonomiske genopbygninger eller

reparationer af biler, der er færdselsskadede. De for samfundet

uøkonomiske reparationer er reparationer, der udgør mere end

ca. 40 pct. af bilens værdi før skaden for nyere og dyrere biler

og mere end 50 pct. for knap så dyre biler.

Regeringen foreslår på denne baggrund

følgende ændringer i registreringsafgiftsloven.

For biler der er:

- afgiftsberigtigede

- der udsættes for færdselsuheld,

- hvor udbedring af skaden dækkes af ansvarsforsikring eller

kaskoforsikring og

- hvor udbedring af skaden koster mindst 15.000 kr. samtidig med, at

reparationsudgiften for personbiler er over 75 pct. af bilens værdi

før skaden

vil der af bilens vurderede værdi efter reparation

og eventuel forbedring skulle betales registreringsafgift.

Vurdering af bilens værdi før skaden

foretages af forsikringsselskabets egne taksatorer. Det er også denne

vurdering, der lægges til grund, når forsikringstager tilbydes

taksators vurdering af bilens værdi før skaden som alternativ

til, at bilen repareres til samme stand som før skaden. Hvis

forsikringsselskabet ikke giver forsikringstageren dette tilbud skal der

betales afgift af bilens værdi efter reparationen, hvis

reparationsudgiften udgør mere end 65 pct. af bilens værdi efter

reparationen.

Der foreslås tilsvarende regler for varebiler og

motorcykler. Køretøjer, der er mere end 35 år gamle, og

som er omfattet af de særlige regler om værdiansættelse

(grænsen for veteranbiler i lovens § 10, stk. 4)

foreslås undtaget for reglerne om afgift efter genopbygning.

Som et led i bestræbelserne på at styrke

kvaliteten i lovgivningen fremlægger skatteministeren i 2002 en

redegørelse for Folketinget, der indeholder en vurdering af virkninger

og erfaringer med denne del af forslaget i årene 2000-2002.

Avance indregnet i den afgiftspligtige værdi

I følge registreringsafgiftsloven skal der beregnes

afgift af en avance på nyregistrerede personbiler på mindst 7,5

pct. Med dette lovforslag foreslås, at den beregningsmæssige

mindsteavance hæves til 8,5 pct. i 2000 og 9 pct. i 2001.

Baggrunden for dette forslag er dels et ønske hos

Danmarks Automobilforhandler Forening, som regeringen gerne vil

imødekomme, dels at den faktiske forhandleravance allerede er

højere end 7,5 pct. for nogle bilmodeller. I visse situationer kan

sidstnævnte give spekulationsmuligheder. Samtidig er forhandleravancen

i udlandet højere end i Danmark.

En bilforhandlers avance fra bilsalg kan komme fra

såvel salget af nye som brugte biler. Hvis avancen på en ny bil

f.eks. er 10 pct. - d.v.s. højere end den beregningsmæssige

mindsteavance på 7,5 pct. - vil det i nogle situationer kunne

åbne for spekulation med registreringsafgiften.

Under forudsætning af, at forhandleravancen på

en ny bil er større end den beregningsmæssige mindsteavance, vil

det i de bilhandler, hvor en forhandler sælger en ny bil og tager en

brugt bil i bytte kunne betale sig at flytte den del af avancen på den

nye bil, som er større end den beregningsmæssige mindsteavance

over på den brugte bil. Ved at flytte avancen fra den nye til den

brugte bil vil det nemlig kun være den nye bils værdi med den

beregningsmæssige mindsteavance, der skal betales registreringsafgift

af. Statens provenu fra registreringsafgiften bliver derved reduceret.

Ved ændringerne i bilafgifterne i foråret 1997

blev der indsat en værnsregel, der bestod i, at afgiftsberegningen

skulle tage udgangspunkt i, at der havde været en avance på

mindst 5 pct. hos bilforhandleren. Det var uden betydning, om den faktiske

detailavance var mindre end de 5 pct.

Den beregningsmæssige avanceprocent er senest blevet

sat op i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 436 af 26 juni 1998. Den

beregningsmæssige avanceprocent blev dengang hævet med 2,5 pct.

som følge af forkortelsen af kredittiden på

registreringsafgiften, der medførte et tab i afgiftskreditfordelen

svarende til ca. 2,5 pct. af forhandlernes indkøbspris. Den

beregningsmæssige mindsteavance udgør således 7,5 pct. i

dag. Forhandleravancen på nogle bilmodeller er imidlertid større

end 7,5 pct. For at undgå at dette i visse situationer fører til

spekulation m.h.t. hvor avancen skal lægges, foreslås det som

nævnt ovenfor, at den beregningsmæssige mindsteavance hæves

til 8,5 pct. i 2000 og 9 pct. i 2001.

Hvis den beregningsmæssige avanceprocent

forhøjes til 8,5 pct. vil det medføre en afgiftsstigning

på ca. 1.500 kr. for en gennemsnitsbil, idet bilforhandlerne vil

forsøge at fastholde den samme nettoindtjening. Hvis avanceprocenten

hæves fra 8,5 pct. til 9 pct., vil det medføre en

afgiftsstigning på ca.750 kr. for en gennemsnitsbil. For de biler, hvor

forhandleravancen i forvejen er over 8,5-9 pct., vil ændringen ikke

have betydning. Stigningen i bilpriserne vil dog næppe slå

igennem i praksis, da reguleringen af

»knækket« pr. 1.1.2000 typisk vil medføre et fald i

afgiften på ca. 1.650 kr.

Provenumæssige virkninger.

Fradrag i afgiften for personbiler med særligt lavt

brændstofforbrug

Det skønnes at forslaget stort set vil være

provenuneutralt. Årsagen er, at registreringsafgiften på de

særligt brændstofsøkonomiske biler efter nedslaget vil

være på niveau med andre dieselbiler, der ikke vejer mere end

1.000 kg. Den nuværende registeringsafgift ville have gjort de nye

brændstoføkonomiske biler så dyre, at salget ville

være blevet helt ubetydeligt. Ved skift fra almindelige dieselbiler

under 1000 kg til særligt brændstoføkonomiske biler vil

statens indtægter fra registreringsafgiften efter de nye regler for de

brændstofsøkonomiske biler være på niveau med de

nuværende indtægter.

Som tidligere nævnt mener regeringen, at det er

fornuftigt at tilskynde bilisterne til at købe miljørigtige

biler lige så vel som regeringen mener, at det er fornuftigt at

tilskynde bilisterne til at købe sikre biler. Tilskyndelsen kan f.eks.

ske ved at give fradrag i registreringsafgiften, hvis en bil eksempelvis har

særlige brændstoføkonomiske egenskaber, og der for

udvikling og produktion af en sådan bil affødes en merpris, som

gør den dyrere end tilsvarende mindre miljøskånsomme

biler. Regeringen mener dog, at en tilskyndelse, d.v.s. et nedslag i

registringsafgiften, må afvikles i det øjeblik den

brændstoføkonomiske bil ikke længere er dyrere end

tilsvarende biler, der har et højere brændstofforbrug. Her vil

den lave grønne ejerafgift og besparelsen på

brændstofforbruget medføre er klar konkurrencemæssig

fordel for den brændselsøkonomisk mest fordelagtige bil.

Fortsætter man i den situation med også at yde

store fradrag i den almindelige registreringsafgift for disse biler, bliver

miljøfordelene tvivlsomme, da en generel nedsættelse af

omkostningerne ved at holde bil kan medføre en stigning i antallet af

biler og dermed øget kørsel.

På denne baggrund skønnes

registreringsafgiftsnedsættelsen for de særligt

brændstofsøkonomiske biler ikke at give et provenutab.

Der sælges ca. 7.000 dieselbiler om året. Hver

gang der sælges 100 dieselbiler, der kan køre længere end

25 km pr. liter skønnes indførelsen af de 3 ekstra trin i

skalaen for den grønne ejerafgift at give et provenutab på ca.

250.000 kr.

Det skønnes, at salget af disse særligt

brændstoføkonomiske biler vil være beskedent i de

først kommende år. På kort sigt skønnes

provenutabet ved ordningen at være på næppe over 1 mill.

kr. om året.

På længere sigt må der forventes en

stigning i salget. I dag sælges der ca. 400-500 dieselbiler om

året på under 1000 kg. Da de særligt

brændstoføkonomiske biler i praksis skal være små,

vil provenuvirkningen på længere sigt næppe overstige ca. 5

mill. kr. om året. Hertil må man lægge det løbende

tab, der vil komme fra den grønne ejerafgift som følge af, at

levetiden for en bil er længere end 1 år. Hermed skal

forstås, at der dels vil komme et provenutab fra den grønne

ejerafgift i det år, bilen sælges, dels et provenutab i alle de

resterende år af bilens levetid. Forudsættes det, at levetiden

for en person bil er 13,5 år vil et rundt tal for provenutabet pr. bil

være ca. 25.000 kr.

Fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger

Som følge af at fradraget for bagsædeseler og

højt monteret stoplygte fjernes, vil prisen på en personbil

stige med 2.400 kr. Provenuvirkningen som følge af at fradraget for

rulleseler og stoplygte i personbiler afskaffes vil være på ca.

340 mill. kr. ved et bilsalg på ca. 141.000 biler.

Finansårsvirkningen vil i år 2001 være på 340 mill.

kr., mens den i år 2000 vil være på 310 mill. kr.

Færdselsskadede køretøjer

Det er på det foreliggende grundlag meget usikkert

at skønne over provenuvirkningerne af forslaget.

Det foreligger oplyst, at der årligt er omkring

600.000 erstatningssager vedrørende biler, og at erstatningerne

udgør ca.10.000 kr. i gennemsnit pr. skade. Langt hovedparten af de

600.000 erstatninger er forholdsvis små beløb på 2.500 kr.

- 10.000 kr., mens der er forholdsvis færre af de

beløbsmæssigt store erstatninger, hvor de nye regler eventuelt

vil kunne blive bragt i anvendelse.

Det kan med en vis usikkerhed skønnes, at der af de

ca. 600.000 skader er ca 100.000 skader, hvor udgifterne til genopbygning

eller reparation udgør mere end 15.000 kr. På disse biler

udgør erstatninger for materielle skader i gennemsnit omkring 25.000

kr.

Ud af de ca. 100.000 skader, hvor erstatningen er over

15.000 kr. vil det for henved 20-25.000 af skaderne gælde, at

erstatningen/reparationen udgør mere end 50 pct. af bilens værdi

før skaden. For disse biler udgør skaden henved 30.000 kr.

Tilsvarende vil det for godt 15.000 biler gælde, at skaden udgør

mere end 60 pct. af bilens værdi, mens det for henved 10.000 biler

gælder, at skaden udgør mere end 75 pct. af bilens

værdi.

Hvis reparationerne fortsatte i uændret omfang efter

at de foreslåede afgiftsregler er trådt i kraft, ville det

medføre en ekstra registeringsafgift på ca. 200 mill. kr.

på helårsbasis. Statens provenugevinst under uændret

adfærd ville svare til forsikringsselskabernes ekstra udgifter til

erstatninger. De større udgifter til erstatninger vil medføre

højere forsikringspræmier, herunder højere præmier

for ansvarsforskring, hvoraf der betales en afgift på 50 pct. til

staten. Under forudsætning af uændret adfærd ville der

derved komme en afledt ekstraindtægt for staten på ca. 25 mill.

kr.

Det er imidlertid usandsynligt, at forsikringsselskaberne

ikke vil ændre adfærd efter ændring i afgiftsreglerne.

Årsagen er, at afgiften af den reparerede bil tillagt

reparationsudgiften altid vil overstige værdien af bilen efter

reparationen. Det vil derfor bedre kunne betale sig for forsikringsselskabet

at tilbyde ejeren af den forulykkede bil en erstatning svarende til

reparationen i stedet for at betale afgiften, der udgør omkring 55

pct. af bilens værdi.

For en bil, der før skaden kostede 60.000 kr., vil

der skulle betales ca. 35.000 kr. i afgift, når reparationsudgiften

udgør mere end 45.000 kr. Det vil således altid koste mindst

80.000 kr. og i gennemsnit omkring 85.000 kr. at reparere en sådan bil

inklusive afgift, hvilket er mindst 20.000 og i gennemsnit 25.000 kr. mere

end bilens værdi.

Det mest fordelagtige for forsikringsselskabet vil derfor

være at undlade, at genopbygge en sådan bil, og i stedet give

forsikringstageren en erstatning svarende til bilens værdi samt

eventuelt sælge den tilskadekomne bil, hvis den måtte indeholde

værdifulde reservedele.

Forsikringsselskabernes meromkostning ved at udbetale

erstatning svarende til bilens værdi før uheldet i stedet for at

lade bilen reparere vil være på ca. 30 pct. af den potentielle

afgift. For en bil til 60.000 kr., der skal repareres for 50.000 kr., ville

afgiften være på ca. 35.000 kr. Hvis bilen ikke repareres, sparer

forsikringsselskabet 50.000 kr. i reparationsudgift. Til gengæld skal

det i stedet give forsikringstager en kontanterstatning på 60.000 kr.

Skaden vil således blive 10.000 kr. dyrere for forsikringsselskabet,

hvilket dog er mindre end hvis det skulle have betalt 35.000 kr. i

afgift.

Når en bilejer mister sin bil efter et

færdselsuheld og får udbetalt erstatning, vil bilejeren have et

valg mellem at anskaffe sig en anden bil eller undlade at have bil. De der

vil undlade at erhverve sig en anden bil, ville før eller siden have

fravalgt bil. På længere sigt vil der derfor være en ekstra

afgang fra bilparken, da nogle af skrotninger, der vil finde sted som

følge af lovforslaget, ikke vil blive erstattet af en tilsvarende

tilgang.

En bilejer, der anskaffer sig en anden bil efter

færdselsuheldet vil enten købe en brugt eller ny bil. Hvis

bilejeren anskaffer sig en brugt bil, vil det øge brugtvognspriserne.

Dermed vil det ikke længere være helt så dyrt at holde nye

biler. Resultatet heraf vil derfor - alt i alt - være, at de ekstra

skrotninger, der vil blive foretaget, som følge af dette forslag vil

medføre et tilsvarende antal nyregistreringer, omend med en vis

forsinkelse.

Hvis de tilskadekomne biler bliver erstattet af helt

tilsvarende brugte importerede biler, vil provenuvirkningen være

på ca. 200 mill. kr. Det er imidlertid urealistisk at forvente, at de

ekstra skrotninger vil blive erstattet af import af tilsvarende brugte

køretøjer. Hovedparten af de ekstra skrottede biler vil efter

en vis forsinkelse blive erstattet af et øget nyvognssalg. Dette vil

på kort sigt give en væsentlig større provenugevinst fra

ekstra registreringsafgift. I gennemsnit udgør registreringsafgiften

ca. 110.000 kr.

De færdselsskadede biler ville imidlertid i alle

tilfælde være blevet skrottet indenfor en kortere

årrække.

Hvis man antager, at alle 9.000 biler, der forventes

skrottet ekstra som følge af lovforslaget, er 12 år gamle og har

en restlevetid på 3 år, og hvis man yderligere antager, at alle

9.000 biler vil blive erstattet af biler med en nyvognsafgift på

110.000 kr. pr. bil, vil der i 3 år komme en provenugevinst på

990 mill. kr./år. I år 4 vil der fortsat blive skrottet 9.000

biler ekstra som følge af de nye regler, men samtidig vil de

ordinære skrotninger falde med 9.000 biler, fordi der allerede for 4

år siden blev skrottet 9.000 ekstra biler. Fra 4. år til 15.

år vil der derfor ikke netto blive skrottet eller solgt flere nye

biler. Fra det 16. år, vil der til gengæld igen vil blive solgt

9.000 flere biler i 3 år. For hver 15 års periode vil der derfor

være 3 år med 990 mill. kr. ekstra indtægter pr. år

og 12 år med ingen ekstra indtægter. I gennemsnit vil

merindtægterne således være på ca. 200 mill. kr. Det

svarer til den beregnede provenugevinst under forudsætning af, at de

skrottede biler erstattes af brugte importerede biler.

I praksis ville de biler, der skrottes ekstra have haft

forskellig restlevetid og forholdsvis mange en ret kort restlevetid. Der vil

også være en vis forsinkelse fra de ekstra skrotninger til det

ekstra nybilsalg. Provenuvirkningen vil derfor ikke fluktuere helt så

meget som i eksemplet, men provenuvirkningen i ordningens indfasningsår

og årene umiddelbart derefter vil være større, end

virkningen i gennemsnit vil være set over en meget lang

årrække.

Udover at provenuvirkningen vil være fremrykket i

forhold til den over alle årene gennemsnitlige virkning, vil der

også være en tendens til, at provenuet vil være

større, når de skrottede biler erstattes af nye biler og ikke

brugte importerede biler. Det skyldes, at registreringsafgiften belaster

nyere biler hårdere end ældre biler. De årlige

afskrivninger på nyere biler er væsentlig større end

afskrivningerne på ældre biler. Således er omkring

halvdelen af en ny bils værdi afskrevet allerede efter 3-4 år,

mens det tager over 10 år, før resten af værdien

afskrives.

Denne effekt bevirker, at den gennemsnitlige

provenugevinst fra registeringsafgiften er omkring 50 pct. højere,

dvs. 300 mill. kr., når de ekstra skrotninger erstattes af nye biler i

stedet for helt identiske brugte importerede udenlandske biler. Det svarer

til at de biler, der vil blive skrottet ekstra efter regelændringerne

har en restlevetid på ca. 1/3 af deres samlede forventede levetid uden

uheld, men er nedskrevet til ca. 1/5.

Under antagelse af, at omkring 1/3 af de

færdselsskadede biler, der skrottes ekstra som følge af

lovforslaget erstattes af nye biler i samme år, som skaden sker,

omkring 1/3 i året efter og 1/3 2 år efter vil den samlede

virkning på statens finanser af forslaget med betydelig usikkerhed

kunne opgøres til:

År

Mill. kr

Gennemsnit over en lang årrække

300

2000

350

2001

600

2002

750

2003

700

2004

600

2005

450

2006

300

2007

200

2008

150

2009

100

2010

100

2011

100

2012-

svinger omkring 300

Hertil kommer en afledt effekt på

provenuet fra ansvarsforsikringsafgiften på ca. 10 mill. kr. om

året.

Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed ved

opgørelsen af provenuvirkningen herunder provenuets fordeling på

finansår mv.

Forslaget vil medføre højere omkostninger

ved bilhold på henved 0,1 pct. Det vil være omkostningerne ved at

holde ældre biler, der vil stige.

De ekstra omkostninger ved ældre bilhold vil netto

medføre en mindre bilbestand på ca. 0,5 pct. svarende til et

fald i de årlige registeringer på ca. 500 biler i gennemsnit over

årene.

På et usikkert grundlag skønnes

provenuvirkningen af forslaget at være på ca. 390 mill. kr i

år 2000. Finansårsvirkningen vil i år 2000 være

på 360 mill. kr.

Ligeledes på et usikkert grundlag skønnes

det, at provenuvirkningen vil være på ca. 610 mill. kr i 2001,

ca. 760 mill. kr i 2002. Fra 2003 til 2011 vil provenuvirkningen svinge

mellem ca. 110 mill kr. og ca. 710 mill. kr. Provenuvirkningen vil herefter

svinge omkring ca. 310 mill. kr.

Avance indregnet i den afgiftspligtige værdi

Provenuvirkningen som følge af, at den

beregningsmæssige avanceprocent for registreringsafgiften på 7,5

pct hæves til 8,5 pct. i 2000 og 9 pct. i 2001 vil være på

ca. 175 mill. kr. i år 2000 og ca. 250 mill. kr. i 2001.

Finansårsvirkningen vil dog alene være på ca. 160 mill. kr.

i år 2000.

Erhvervsøkonomiske virkninger.

Fradrag i afgiften for personbiler med særligt lavt

brændstofforbrug

Forslaget skønnes at give erhvervene en marginal

lempelse, da lempelsen på kort sigt vil være på under 1

mill. kr. om året og under 5 mill. kr om året på

længere sigt. Hertil kommer det tab på

brændstofforbrugsafgiften, der opstår som følge af, at en

personbil lever i mere end ét år. Forudsættes det, at

levetiden for en personbil er 13,5 år vil gevinsten pr. bil være

ca. 25.000 kr.

Fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger

Forslaget vil ikke have konsekvenser for bilforhandlerne,

idet de vil vælte afgiftsstigningen videre. Forslaget vil dermed ikke

belaste bilforhandlerne men bilkøberne.

Erhvervenes andel af den samlede bilpark er på under

10 pct. Erhvervenes andel af nyvognskøbet er dog meget større.

Erhvervene beholder typisk bilerne i få år. Erhvervsbelastningen

af registreringsafgiften er dog alene det værditab, der sker for

afgiftselementet i bilpriserne i de år, de nyere biler er i erhverv.

Afskrivningerne er imidlertid forholdsvis store på de nyere biler. Det

skønnes, at erhvervenes vil blive belastet med ca. 85 mill. kr. om

året. Resten af belastningen vil vedrøre husholdningerne,

herunder husholdninger med firmabilordninger.

Det skal bemærkes, at personbilforbruget i erhverv i

vid udstrækning finder sted i de mere hjemmemarkedsorienterede erhverv,

hvor man kan forvente, at øgede omkostninger vil blive væltet

over i højere priser.

Færdselsskadede motorkøretøjer

Som nævnt hersker der betydelig usikkerhed om de

økonomiske virkninger, herunder provenumæssige. En tilsvarende

usikkerhed hersker omkring de erhvervsøkonomiske virkninger, der

afgives med samme forbehold for usikkerhed som de provenumæssige

bemærkninger.

Ved fuldstændig uændret adfærd vil

provenuvirkningen fra registreringsafgiften på helårsbasis

være på ca. 200 mill. kr. Uændret adfærd er

imidlertid urealistisk.

De biler, der vil blive berørt af de ændrede

regler vil nemlig blive så dyre at reparere, når man også

tager hensyn til afgiften, at det bedre kan betale sig at købe en

tilsvarende brugt bil.

Mererstatningerne eller omkostningerne ved at opgive de

reparationer, der efter forslaget vil udløse afgift, og købe en

tilsvarende brugt bil som den skadede før uheldet vil alene

udgøre ca. 60 mill. kr. på helårsbasis, altså

væsentlig mindre end provenuvirkningen.

Hvis reparationerne opgives, kommer der ikke direkte nogen

provenuvirkning, men en virkning gennem at den øgede

efterspørgsel efter brugte biler vil medføre en øget

bruttotilgang til den danske bilbestand. Som nævnt under

provenubemærkningerne vil bruttotilgangen sandsynligvis fortrinsvis ske

gennem større nyvognssalg.

Når den øgede bruttotilgang er i form af et

øget nybilsalg, vil den gennemsnitlige

registreringsafgiftsindtægt være ca. 50 pct. større end

den afgift, bilejerne kunne have nøjes med at betale, hvis der havde

været tale om import af brugte køretøjer.

Merindtægterne for staten svarer derfor næppe til meromkostninger

for skatteyderne, men er større. Man kan argumentere for, at

meromkostningerne for skatteyderne er på omkring halvdelen af statens

merindtægter.

Den samlede belastning af skatteyderne ved forslaget er

således på helårsbasis vedrørerende biler, der

forulykker på ca. 110 mill. kr./år.

Erhvervenes andel af den samlede personbilpark er på

vel under 10 pct. Erhvervenes andel af nyvognskøbet er dog meget

større, men erhvervene beholder bilerne i forholdsvis få

år.

Da afgiftsreglerne i praksis fortrinsvis vil berøre

de ældre biler, vil en forholdsvis mindre del af de større

forsikringspræmier berøre erhvervene, end hvad der svarer til

erhvervenes andel af bilbestanden.

Højere brugtvognspriser i forhold til

nyvognspriserne vil isoleret set være til fordel for de erhverv, der

køber mange nye biler og sælger dem som brugte efter få

år. Denne effekt er ikke medregnet i erhvervsbelastningen.

Erhvervenes andel af de øgede omkostninger som

følge af forslaget er ikke højere end erhvervenes andel af

bilbestanden i Danmark.

Erhvervenes andel af omkostningerne kan på denne

baggrund skønnes til ca. 5 mill. kr. på helårsbasis.

Resten af belastningen vil blive fordelt på

fortrinsvis husholdninger og især de, der køber ældre

biler.

Forslaget vil mere specifikt have betydning for

omsætnings- og beskæftigelsesforholdene for den del af

autobranchen, der skrotter og genopbygger færdselsskadede biler.

Af de biler, der færdselsskades vil omkring 9.000

færre blive repareret svarende til en reparationsomsætning

på omkring 300 mill. kr. inklusive moms. Omsætningen i

autoreparationsbranchen er på omkring 20 mia. kr. årligt

eksklusive moms.

Forslaget vil således medføre en

omsætningsnedgang i branchen på godt 1 pct.

Genopbygning af færdselsskadede biler er dog ikke

spredt jævnt ud over virksomhederne i branchen. Der er

autoreparatører, der næsten ikke beskæftiger sig med

genopbygning, mens andre henter en større del af omsætningen

på reparation af færdelsskadede biler. I forhold til de samlede

reparationer, der betales via forsikringer vil forslaget medføre et

fald i omsætningen på godt 5 pct. Det er dog sjældent, at

der er autoreparationsvirksomheder, der udelukkende har koncentreret sig om

genopbygning af færdselsskadede biler.

I gennemsnit udgør værditilvæksten ved

autoreparation ca. 1/3 af omsætningen, mens resten er brug af rå-

og hjælpestoffer herunder reservedele. Hvis

beskæftigelsesindholdet ved genopbygning af færdselsskadede biler

er det samme som i autoreparationsbranchen i gennemsnit vil en

omsætningsnedgang på 300 mill. kr. inklusiv moms medføre

et fald i beskæftigelsen i autoreparationsbranchen på ca. 250

personer.

I lyset af den gode beskæftigelsessituation er det

forventningen, at faldet i beskæftigelsen fortrinsvis vil kunne ske

gennem frivillig afgang, og at beskæftigelsesfaldet i autobranchen vil

blive kompenseret ved beskæftigelsesfremgang i andre erhverv.

Avance indregnet i den afgiftspligtige værdi

Forslaget vil ikke have konsekvenser for bilforhandlerne,

idet de vil vælte afgiftsstigningen videre. Forslaget vil dermed ikke

belaste bilforhandlerne men bilkøberne.

Erhvervenes andel af den samlede bilpark er på under

10 pct. Erhvervenes andel af nyvognskøbet er dog meget større.

Erhvervene beholder typisk bilerne i få år. Erhvervsbelastningen

af registreringsafgiften er dog alene den afskrivning, der sker af

afgiftselementet i bilpriserne i de år, hvor bilerne ejes af erhverv.

Værditabet er imidlertid forholdsvis stort for de nyere biler. Det

skønnes, at erhvervenes omkostninger vil blive belastet med ca. 45

mill. kr. i 2000 og ca. 65 mill. kr. i 2001. Resten af belastningen vil

vedrøre husholdningerne, herunder husholdninger med

firmabilordninger.

Det skal bemærkes, at erhvervenes personbilforbrug i

vid udstrækning finder sted i de mere hjemmemarkedsorienterede erhverv.

I de hjemmemarkedsorienterede erhverv kan forventes, at de forøgede

omkostninger til bilhold vil blive væltet over i højere

priser.

Miljømæssige konsekvenser.

Fradrag i afgiften for personbiler med særligt lavt

brændstofforbrug

Prisen på de særligt

brændstoføkonomiske biler falder og disse biler vil dermed komme

ned på et prisniveau som andre biler af samme størrelse men med

en dårligere brændstofsøkonomi. Dette vil resultere i at

flere vælger brændstoføkonomiske biler, hvorved forbruget

af dieselolie vil falde. Dieselbilerne har et større udslip af

partikler og andre mere lokalmiljøbelastende udslip men en mindre

CO2-udledning end benzinbilerne. Da emissionsnormen for udslip af

partikler og andre lokalmiljøbelastende udslip er fastsat som antal

partikler eller gram pr. km, vil et reduceret brændstofforbrug pr. km

ikke automatisk påvirke partikeludslippet mv. Derimod vil

CO2 udledningen blive reduceret med et mindre

brændselsforbrug.

Da der på nuværende tidspunkt ikke findes

benzinbiler, som kan køre mere end 25 km pr. literen vil det på

kort sigt kun være dieselbilerne, der får en lavere afgift. Dette

kan føre til, at salget af de særligt

brændstoføkonomiske dieselbiler på kort sigt vil stige,

idet prisforskellen mellem benzinbiler og de brændstoføkonomiske

dieselbiler reduceres. På lidt længere sigt kan der også

komme brændstoføkonomiske benzinbiler, som igen vil øge

efterspørgslen efter disse biler. Som en følge heraf vil

CO2-udledningen falde, mens partikeludslippet og andre mere

lokalmiljøbelastende udslip vil stige.

Da salget af brændstoføkonomiske biler vil

være beskedent i de førstkommende år forventes samlet set

et marginalt mindre udledning af CO2, men et marginalt

større udslip af partikler, Nox og HC.

Fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger

Omkostningerne ved bilhold stiger med forslaget.

Stigningen i omkostningerne ved bilhold vil tendere mod mindre forbrug af

biler. Samlet stiger omkostningerne ved bilhold med ca. 340 mill. kr.

svarende til ca. 0,45 pct. om året.

Under antagelse af at bilbestanden falder med 1 pct., hvis

omkostningerne ved bilhold stiger 1 pct. vil forslaget medføre et fald

i bilbestanden på knap 0,45 pct. svarende til knap 8.000 biler. Som en

følge heraf reduceres CO2-udledningen med knap 0,45

pct.

Færdselsskadede køretøjer

På samme måde som der hersker usikkerhed om de

provenumæssige og erhvervsøkonomiske virkninger af forslaget

hersker der usikkerhed om de miljømæssige virkninger af

forslaget.

Omkostningerne ved bilhold stiger med forslaget.

Stigningen i omkostningerne ved bilhold vil tendere mod mindre forbrug af

biler. Samlet stiger omkostningerne ved bilhold med ca. 110 mill. kr.

årligt, svarende til godt 0,1 pct.

Under antagelse af at bilbestanden falder 1 pct., hvis

omkostningerne ved bilhold stiger 1 pct., vil forslaget medføre et

fald i bilbestanden på henved 0,1 pct. svarende til 1.800 biler,

når forslaget er fuldt indfaset. Faldet i bilhold vil fortrinsvis ske

hos de bilister, der har et mindre kørselsbehov og som har anvendt

ældre biler.

Faldet i f.eks. CO2-udledninger fra

bilbestanden vil derfor næppe udgøre mere end 0,06 pct.,

når forslaget er fuldt indfaset.

For de biler, der forulykker vil ca. 9.000 færre

biler om året blive genopbygget. Selvom skrotningerne ikke netto vil

falde helt så meget på længere sigt, jf. at de ældre

biler, hvis de havde været repareret i alle tilfælde inden for en

kortere årrække ville have været skrottet, vil der ske en

fremskyndelse af skrotninger og dermed en foryngelse af bilparken.

Foryngelsen af bilparken svarer til, at bilernes forventede gennemsnitlige

levetid reduceres henved 1 år fra ca. 15 år til godt 14

år.

Biler der er ældre end ca. 10 år er

sjældent udstyret med katalysator og udstødningerne af

kulbrinter, kulilte og kvælstoffilter er derfor væsentlig

større pr. km. end for biler udstyret med katalysator. Der

gælder endvidere skærpede normer for helt nye biler i forhold til

biler, der er mellem 1 og 9 år gamle.

En foryngelse af bilparken vil derfor ved uændret

kørselsomfang medføre en reduktion i udledningerne af

miljøskadelige stoffer. Denne reduktion fremrykkes som følge

af, at de ældre biler på et tidligere tidspunkt skrottes.

Avance indregnet i den afgiftspligtige værdi

Omkostningerne ved bilhold stiger med forslaget.

Stigningen i omkostningerne ved bilhold vil tendere mod mindre forbrug af

biler. Samlet stiger omkostningerne ved bilhold med ca. 175 mill. kr. i 2000

og ca. 250 mill. kr. i 2001 og frem svarende til ca. 0,2 pct. i 2000 og ca.

0,3 pct. i 2001 og frem.

Under antagelse af, at bilbestanden falder med 1 pct.,

hvis omkostningerne ved bilhold stiger 1 pct., vil forslaget medføre

et fald i bilbestanden på henved 0,3 pct. svarende til ca. 5.500 biler,

når forslaget er fuldt indfaset. Som en følge heraf reduceres

CO2-udledningen med ca. 0,3 pct.

Administrative konsekvenser

Det skønnes, at forslaget vil medføre

engangsudgifter for Told Skat på 100.000 kr. til tilretning af

edb-systemer og information. Derudover skønnes lovforslaget ikke at

have nævneværdige administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Fradrag i afgiften for personbiler med særligt lav

brændstofforbrug

Denne del af forslaget skal notificeres

Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Europaparlamentets og Rådets

direktiv 98/34/EF (informationsprocedure direktivet) som ændret ved

direktiv 98/48/EF.

Fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger

Denne del af forslaget skal notificeres for

Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Europarlamentets og Rådets

direktiv 98/34/EF (informationsprocedure direktivet) som ændret ved

direktiv 98/48/EF.

Færdselsskadede køretøjer

Denne del af ændringsforslaget indeholder ikke

EU-retlige problemstillinger.

Avance indregnet i den afgiftspligtige værdi

I en sag anlagt af De Danske Bilimportører mod

Skatteministeriet den 22. juni 1999 hævdes det bl.a., at

registreringsafgiftslovens regel om indregning af mindst 7,5 pct. avance i

den afgiftspligtige værdi strider mod EF-traktatens konkurrenceregler.

Skatteministeriet deler ikke den opfattelse. Dette bygges bl.a. på, at

det står forhandlerne frit for at tage en lavere avance end 7,5 pct.

Det er alene muligheden for lade dette få indflydelse på

afgiftsgrundlaget, der er begrænset.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Helår:

2000 ca. 830 mill. kr.

2001 ca. 1.200 mill. kr.

2002 ca. 1.350 mill. kr.

2003 - 5 ca. 1.200 mill. kr.

Fra 2006 700 - 900 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Engangsudgifter for Told Skat på 100.000 kr.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Helår:

2000 ca. 120 mill. kr.

Fra 2001 ca. 150 mill. kr. pr. år

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ikke i væsentligt omfang

Ikke i væsentligt omfang

Miljømæssige konsekvenser

Reduktion af CO2-udledningen

Begrænset forhøjelse af udslippet af partikler

og NOX

Forholdet til EU-retten

Forslaget skal notificeres.

Høring

Der er blevet foretaget høring af

Miljøstyrelsen for så vidt angår den del af lovforslaget,

der vedrører de særligt brændstoføkonomiske biler.

Endvidere har et notat om den del af forslaget, der vedrører

genopbygning af færdselsskadede biler, været til høring

hos Forsikring & Pension.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til nr. 1

For at undgå unddragelse af afgift ved fremstilling

af motorkøretøjer med udgangspunkt i allerede registrerede

køretøjer er der i § 1, stk. 2 en regel om, at der

skal betales afgift af et køretøj som efter reparation eller

ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere

afgiftsberigtiget køretøj. Spørgsmålet om hvorvidt

et køretøj er identisk med et tidligere registreret er ikke

nærmere defineret i registreringsafgiftsloven. Udmøntningen af

fritagelsesbestemmelsen i § 3, stk. 2, hvorefter skatteministeren

kan fastsætte regler om afgiftsfri reparation og ombygning af

køretøjer samt afgiftsberigtigelse af køretøjer,

der har mistet deres afgiftsmæssige identitet, jf.

bekendtgørelse 502 af 21. juni 1999 kapitel 3 og 4, sætter

imidlertid en række tekniske og økonomiske grænser for

reparation og genopbygning, som ikke kan overskrides uden at der skal betales

afgift.

Da det med ændring nr. 9 foreslås, at reglerne

om reparation og genopbygning af færdsels-, slid- og

tæringsskadede køretøjer indføjes i

registreringsafgiftsloven foreslås det, at der henvises til disse nye

bestemmelser i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 2.

Til nr. 2

Reglerne om afgiftsfri reparation og ombygning af

køretøjer samt afgiftsberigtigelse af køretøjer,

der har mistet deres afgiftsmæssige identitet fastsættes i dag

ved bekendtgørelse. Det foreslås, at de nye regler, jf.

bemærkningerne til nr. 9, optages i loven som §§ 7 og 7a.

Til nr. 3

For personbiler kan der efter registreringsafgiftsloven

fastsættes fradrag i afgiften for visse typer af

trafiksikkerhedsfremmende udstyr inden for en ramme på 3.000 kr.

Fradragene fastsættes af skatteministeren efter forhandling med

trafikministeren. Der er i dag efter bekendtgørelse fastsat fradrag

for godkendte rulleseler på bagsædets yderpladser - 2.000 kr.,

højre sidespejl, der kan justeres indefra - 300 kr., ekstra,

højt monteret stoplygte - 400 kr. og bagrudevisker og -vasker - 300

kr.

For varebiler er rammen i alt 1.100 kr. Der er fastsat

fradragsbeløb for højre sidespejl, der kan justeres indefra -

300 kr., ekstra, højt monteret stoplygte - 200 kr. og bagrudevisker og

-vasker - 600 kr.

Det foreslås, at de specificerede regler

indføjes i loven, samtidigt med at fradragene i afgiften af

personbiler for rulleseler på bagsædets yderpladser og ekstra

højt monteret stoplygte udgår.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af ændring nr.

2.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af forslaget om fradrag i

afgiften for personbiler med særligt lavt brændstofforbrug, jf.

nr. 6.

Til nr. 6

Efter lovforslaget gives der et nedslag i

registeringsafgiften til særligt brændstoføkonomiske

personbiler. Nedslaget sker efter en forbrugsskala med fire trin for biler,

der indregistreres i årene 2000-2005 og efter en skala med tre trin for

biler, der indregistreres i årene 2006-2010. Fra og med 2011 gives der

ikke længere noget nedslag i registeringsafgiften.

Den enkelte bils brændstofforbrug fastlægges

efter lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler - den

grønne ejerafgift, og knytter sig til EU s regler om typegodkendelse

af køretøjer.

Nedslaget gives i selve afgiften, og der skal derfor ved

beregningen af nedslaget først foretages en opgørelse af

registeringsafgiften efter de almindelige regler, hvorefter nedslaget kan

beregnes ud fra de angivne skalaer.

Eksempel på udregning af registreringsafgift for en

dielselbil, der indregistreres i 2000, og som kører 33 km pr. liter,

hvilket medfører et nedslag på 2/6 af registreringsafgiften.

Dieseldrevet

Gældende regler, kr.

Forslag, kr.

Pris før afgift incl. moms

85.394

86.188

Fradrag for ABS-bremser

4.165

4.165

Fradrag for 2 sikkerhedspuder

2.560

2.560

Afgiftspligtig værdi

78.669

79.463

Afgift

101.854

103.284

Afgiftsfradrag (seler, stoplygte, mv.)

3.000

600

Afgift efter afgiftsfradrag

98.854

102.684

Pris på gaden excl. levering

184.248

188.872

Afgift efter nedslag (2/6)

98.854

68.456

Pris på gaden efter nedslag excl. levering

184.248

154.644

Eksempel på udregning af

registreringsafgift for en benzinbil, der indregistreres i 2000, og som

kører 25 km pr. liter, hvilket medfører et nedslag på 1/6

af registreringsafgiften.

Benzindrevet

Gældende regler, kr.

Forslag, kr.

Pris før afgift incl. moms

85.394

86.188

Fradrag for ABS-bremser

4.165

4.165

Fradrag for 2 sikkerhedspuder

2.560

2.560

Afgiftspligtig værdi

78.669

79.463

Afgift

101.854

103.284

Afgiftsfradrag (seler, stoplygte, mv.)

3.000

600

Afgift efter afgiftsfradrag

98.854

102.684

Pris på gaden excl. levering

184.248

188.872

Afgift efter nedslag (1/6)

98.854

85.570

Pris på gaden efter nedslag excl. levering

184.248

171.758

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvens af forslaget om fradrag i

registreringsafgiften for personbiler med særligt lavt

brændstofforbrug, jf. nr. 6.

Til nr. 8

Ændringen er en konsekvens af ændring nr.

2.

Til nr. 9

Ifølge registreringsafgiftslovens § 1,

stk. 2, skal der svares afgift af registreringspligtige

køretøjer, som efter reparation eller ombygning ikke er

afgiftsmæssigt identiske med et tidligere afgiftsberigtiget

køretøj. Når det gælder forsikringsskader har man

valgt en økonomisk indfaldsvinkel ved at fastsætte regler om

fritagelse, jf. § 3, stk. 3. Reglerne vedrører biler, hvor

omkostningerne ved udbedring af skader i følge taksators

opgørelse er over 75 pct. af køretøjets

handelsværdi incl. afgift umiddelbart før skadestidspunktet,

mens køretøjer der er skadet for mindre end 75 pct. er

umiddelbart fritaget for afgift. Er omkostningerne højere end bilens

værdi umiddelbart før skadestidspunktet, skal der betales afgift

på ny, idet grænsen dog kan tillægges 10 pct. pr. år

køretøjet er over 5 år gammelt. Tillægget kan dog

højst udgøre 50 pct.

Det foreslås, at den nuværende

værdigrænse for afgiftsfri reparation af færdselsskadede

motorkøretøjer, der er fastsat i bekendtgørelsen

ændres til en fast grænse på 75 pct., der optages i

loven.

For de øvrige køretøjskategorier

gælder højere procentsatser. Færdselsskadede

køretøjer, hvor omkostningerne til reparation og genopbygning

er under 15.000 kr. foreslås fritaget for afgift.

De nugældende regler om afgiftsfri reparation og

genopbygning af tærede og nedslidte køretøjer er opdelt i

regler for reparation og genopbygning med henblik på salg og reparation

og genopbygning for køretøjer i privat eje, hvor genopbygningen

ikke sker med henblik på salg. Endvidere er der en række

fælles regler.

Fælles for reparation og genopbygning af

tærede og nedslidte køretøjer gælder, at der ikke

må ske ændringer med hensyn til motorkøretøjets

fabrikat, model, type og årgang, at eventuel udskiftning af

motorkøretøjets motor ikke må medføre en

effektforøgelse på over 20 pct. i forhold til

motorkøretøjets originale motoreffekt, og at genopbygningen af

motorkøretøjet er udført ved anvendelse af reservedele,

herunder skarringsdele, af art og beskaffenhed, som normalt forefindes

på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes

lagre af nye reservedele, eventuelt med tilsvarende brugte reservedele. Der

må ikke anvendes nyt reservedelskarrosseri, chassis eller -stel. Der

må heller ikke fra andet motorkøretøj anvendes

karrosseri, chassis, stel eller større dele af disse komponenter end

forannævnte reservedele.

Endvidere er det efter bekendtgørelsen fastsat, at

motorkøretøjets genopbygning skal udføres af en

momsregistreret virksomhed.

For motorkøretøjer, som genopbygges i

salgsøjemed gælder det derudover, at udgifterne til

genopbygningen ikke må overstige en reparationsgrænse, der er

fastsat som den almindelige pris for et tilsvarende

motorkøretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand,

inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Reparationsgrænsen

forhøjes med 10 pct. for hvert hele år,

motorkøretøjets alder overstiger 5 år regnet fra

motorkøretøjets første registrering. Tillægget kan

højst udgøre 50 pct. Udgifterne til genopbygningen må dog

højst andrage 50.000 kr.

Endvidere kan udgifter til motorkøretøjets

maling, lakering og rustbeskyttelse holdes uden for

genopbygningsomkostningerne.

Motorkøretøjer, der tilhører private,

og hvis genopbygning ikke sker med henblik på salg, og som har

været registret for ejeren og ikke har været afmeldt i mindst 1/2

år forud for genopbygningen, er fritaget for afgift, når de

fælles regler og tekniske krav er opfyldt.

Med lovforslagets affattelse af § 7 a foreslås

regler om afgiftsfri reparation af tærede og nedslidte

køretøjer. Reglerne svarer i store træk til de regler der

er i dag er fastsat ved bekendtgørelse. Den faste økonomiske

overgrænse for renovering af slidte og tærede

køretøjer er dog forhøjet fra 50.000 kr. til 75.000 kr.,

svarende til den prisudvikling, der har været siden den nuværende

beløbsgrænse blev fastsat i 1985. Samtidigt foreslås det,

at bekendtgørelsens krav om, at den renoverende virksomhed skal

være momsregistreret, udgår i forbindelse med, at bestemmelserne

kommer til at fremgå af loven.

Både når det gælder

færdselsskadede biler mv. og tæringsskader er der i dag nogle

administrative procedurer med hensyn til afmelding fra motorregisteret mv.

som ikke kommer til at fremgå direkte af loven. Derfor er der

foreslået indsat en bemyndigelse til skatteministeren til at

fastsætte nærmere administrative bestemmelser.

Til nr. 10 og 11

Som værn mod at bilforhandlerne flytter avancen

væk fra nye biler, hvor den er belastet med op til 180 pct.

registreringsafgift, over på andre ikke afgiftpligtige varer (typisk

det efterfølgende salg af den brugte bil der indgår i handlen),

er registreringsafgiften i dag fastsat efter en pris, der indeholder mindst

7,5 pct. forhandleravance. Avancen kan godt være lavere end 7,5 pct.

men det må ikke påvirke afgiften.

Det foreslås, at der fra 2001 indregnes mindst 9

pct. i forhandleravance i den afgiftspligtige værdi. Som en

overgangsordning skal der i 2000 medregnes mindst 8,5 %, jf.

bemærkningerne til § 3.

Til nr. 12

Ændringen er en konsekvens af forslaget om fradrag i

afgiften for personbiler med særligt lavt brændstofforbrug, jf.

nr. 6.

Til nr. 13

Ændringen er en konsekvens af ændring nr.

2.

Til nr. 14 og 15

Straffebestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 3,

foreslås delt op i to særskilte numre, således at

bestemmelserne bliver lettere tilgængelige.

Samtidig foreslås det præciseret, at

strafbarheden for anvendelse af et afgiftspligtigt køretøj, som

ikke er afgiftsberigtiget også omfatter tilfælde, hvor der ikke

er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1 og 7,

til den pågældende anvendelse. § 3 a, stk. 1 og 7,

vedrører reglerne om løbende registreringsafgift af udenlandske

firmabiler og om dagsafgift ved herboendes brug af en udenlandsk arbejdsgiver

udenlandske køretøjer, jf. lov nr. 385 af 2. juni 1999.

Ændringerne medfører ikke ændringer i

den nuværende retstilstand på området.

Til nr. 16

Henvisningen til § 7 og 7a (den ophævede

skrotpræmieringsordning) ændres til en henvisning til tidligere

lovgivning, idet § 7 og 7a med nærværende forslag får

et andet indhold.

Til nr. 17

Ændringen er en konsekvens af ændring nr. 2 og

9

Til § 2

Forslaget om at give nedslag i registreringsafgiften for

særligt brændstoføkonomiske biler indeholder en

økonomisk tilskyndelse til at købe netop den slags biler. Da

der er tale om en nyskabelse i forbindelse med afgiftsberegningen for

personbiler, ønsker regeringen at følge udviklingen ganske

nøje. Skatteministeren fremlægger derfor i 2002 en

redegørelse, der beskriver virkningerne af bestemmelserne om nedslag i

registreringsafgiften for særligt brændstoføkonomiske

biler.

Som et led i bestræbelserne på at øge

kvaliteten i lovgivningen har regeringen udtaget lovforslagets bestemmelser

om genopbygning af færdselsskadede biler til særlig

overvågning i en tre årig periode, dvs. i årene 2000-2002.

Skatteministeren fremlægger derfor i 2002 en redegørelse om de

pågældende bestemmelser. Redegørelsen skal indeholde en

belysning af, om intentionerne med lovforslaget er blevet opfyldt.

Til § 3

Det foreslås, at den del af lovforslaget, der

vedrører de færdselsskadede køretøjer først

får virkning for køretøjer, hvor skaden er sket efter den

1. januar år 2000 eller senere.

I perioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2001

foreslås som en overgangsordning en procentsats på 8,5 for den

avance, der skal være indregnet i den afgiftspligtig værdi af

køretøjerne, jf. § 2 stk. 3.

Endvidere foreslås, at biler, der er købt

eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb med

slutbrugeren inden lovens fremsættelse, og afgiftsberigtiges inden

udgangen af marts måned år 2000, kan afgiftsberigtiges efter de

nugældende regler om indregning af avance i den afgiftspligtige

værdi. Overgangsreglen gælder således ikke handler

indgået mellem f.eks. forhandler og importør eller

importør og fabrikant.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 222 af 14. april 1999, som ændret ved

§§ 8 og 9 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, lov nr. 380 af 2. juni 1999 og

lov nr. 385 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

§ 1.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Der svares afgift af køretøjer som

nævnt i stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i

afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget

køretøj. Afgiften svares inden et køretøj tages i

brug efter reparation eller ombygning. Der foretages fornyet beregning af

afgift for et motorkøretøj omfattet af § 3 a, stk. 1

eller 6, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig

henseende er identisk med det motorkøretøj, for hvilket der

tidligere er beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet

efter reparation eller ombygning under reglerne i § 3 a, stk. 1

eller 6, betales afgift efter reglerne i § 3 a, stk. 2.

1.

I §1, stk. 3,1. pkt. indsættes efter »afgiftsberigtiget køretøj«:

»

,jf. dog § 7 og 7a«.

§ 3.

- - -

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om

afgiftsfri reparation og ombygning af køretøjer samt

afgiftsberigtigelse af køretøjer, der har mistet deres

afgiftsmæssige identitet.

2.

§ 3, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 2 - 4.

Stk. 3.

Efter regler, der fastsættes af skatteministeren

efter forhandling med justitsministeren, kan der for nye

køretøjer ydes fradrag i afgiften for særligt

trafiksikkerhedsfremmende udstyr. Fradragene, der fastsættes for hver

udstyrsgenstand, kan tilsammen højst udgøre 3.000 kr. for

personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, og § 5 a,

stk. 1, nr. 1, og busser afgiftsberigtiget efter § 5 a,

stk. 1, nr. 2, og 1.100 kr. for varebiler afgiftsberigtiget efter

§ 5, stk. 1.

3.

§ 3, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes

således:

»

Stk. 2. For nye biler, der er

forsynet med de nedenfor angivne trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande,

nedsættes afgiften med følgende beløb:

Bilag 1 nedenfor

Stk. 4.

De i stk. 3 nævnte fradrag i afgiften er

betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller

importørvirksomheden.

4.

I § 3, stk. 4, der bliver, stk. 3

ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

Stk. 5.

- - -

§ 3 a.

- - -

Stk. 2-4.

- - -

Stk. 5.

Overgår et motorkøretøj til varig

anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse

med, at ejeren af et køretøj omfattet af stk. 1, nr. 1,

tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften, medmindre

afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i

§ 4, stk. 3-6.

5.

I § 3a, stk. 5, ændres »§ 4, stk. 3 - 6«

til: »§ 4, stk. 5 - 9«.

Stk. 6-8.

- - -

§ 4.

- - -

Stk. 2-4.

- - -

6.

I § 4 indsættes efter stk.1:

»

Stk. 2.

1) I årene 2000 til 2005 gives et nedslag i

registreringsafgiften efter stk. 4 på:

4/6 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på mindst 45 km pr. liter og for benzindrevne

personbiler, der har et brændstofforbrug på mindst 40 km pr.

liter,

3/6 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 45 km pr. liter, men ikke under 37,5 km

pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et brændstofforbrug

på under 40 km pr. liter, men ikke under 33,3 km pr. liter,

2/6 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 37,5 km pr. liter, men ikke under 32,1

km pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 33,3 km pr. liter, men ikke under 28,6

km pr. liter, og

på 1/6 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 32,1 km pr. liter, men ikke under 28,1

km pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 28,6 km pr. liter, men ikke under 25 km

pr. liter.

2) I årene 2006 til 2010 gives et nedslag i

registreringsafgiften efter stk. 3 på:

3/5 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på mindst 45 km pr. liter og for benzindrevne

personbiler, der har et brændstofforbrug på over 40 km pr.

liter,

2/5 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 45 km pr. liter men ikke under 37,5 km

pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et brændstofforbrug

på under 40 km pr. liter, men ikke under 33,3 km pr. liter, og

på 1/5 for dieseldrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 37,5 km pr. liter, men ikke under 32,1

km pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et

brændstofforbrug på under 33,3 km pr. liter, men ikke under 28,6

km pr. liter.

Stk. 3. Brændstofforbrug efter stk.2 opgøres

efter § 2 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler.

Stk. 4.

Nedslag i registreringafgiften efter stk. 2,

nr.1, har virkning for diesel- og benzindrevne personbiler, der

indregistreres i perioden 1. januar 2000 til og med 31. december 2005.

Nedslag i registreringafgiften efter stk. 2, nr. 2, har virkning for

diesel- og benzindrevne personbiler, der indregistreres i perioden 1. januar

2006 til og med 31. december 2010.«.

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.

7.

I § 4,stk. 5, som bliver stk. 8,

ændres »stk. 1og 3« til: »stk. 1og 6«.

Stk. 5.

De i stk. 1 og 3 fastsatte

beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller

fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det

pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent.

Der tillægges 1,0 procentpoint for hvert finansår. Procenten

beregnes med én decimal. De således regulerede beløb

afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for

1999.

Stk. 6.

For brugte køretøjer med en alder indtil

1 år, jf. stk. 3 og 4, nedsættes den afgiftspligtige

værdi efter stk. 3 med 17 pct. af det samlede beløb af de

fradrag i afgiften, der efter § 3, stk. 3, og med 30 pct. af de

fradrag i den afgiftspligtige værdi efter § 8, stk. 7, kunne

være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som

nyt.

8.

I § 4, stk. 6, der bliver stk. 9

ændres: » jf. stk. 3 og 4« til: »jf. stk. 6 og

7« og »§ 3,

stk. 3« til: »§ 3, stk. 2«.

9.

Efter § 6 indsættes:

»

Reparerede og ombyggede

køretøjer

§ 7.

(Ophævet)

§ 7.

Der svares afgift af tidligere afgiftsberigtigede

motorkøretøjer, medmindre disse er omfattet af § 10,

stk. 4, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved

færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., såfremt disse er

omfattet af en skadesforsikring og såfremt udgiften indbefattet

merværdiafgift til fuldstændig udbedring af de ved

færdselsuheld m.v. skete skader overstiger 75 pct. af

handelsværdien før uheldet for køretøjer

afgiftsberigtiget efter § 4, 80 pct. for køretøjer

afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 90 pct. for

køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 3, 85

pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5a og 90 pct.

for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 6. Der beregnes

dog ikke afgift i tilfælde, hvor udgiften til skadens udbedring er

under 15.000 kr. indbefattet merværdiafgift. Afgiften beregnes som for

nye køretøjer, dog uden tillæg eller fradrag for

eventuelt manglende sikkerhedspuder.

Stk. 2.

Køretøjets handelsværdi før

skaden fastsættes af forsikringsselskabet. Handelsværdien er

genanskaffelsesprisen for motorkøretøjet, inkl. afgift,

umiddelbart før uheldet under hensyn til alder, antal kørte

kilometer, vedligeholdelsesstand og slitage. For

motorkøretøjer, der er registreret som fabriksnye inden for det

sidste år før uheldet, og som på skadestidspunktet har

kørt højst 25.000 km, sættes handelsværdien til

motorkøretøjets værdi som nyt, inklusive afgift.

Stk. 3.

Udgifterne til genopbygning af køretøjet

opgøres af forsikringsselskabet. Opgørelsen skal indeholde

samtlige udgifter til genopbygningen inkl. merværdiafgift, herunder

maling og lakering. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over

dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse.

Opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye

reservedele, herunder nyt karrosseri.

Stk. 4.

For genopbygning af færdselskadede

køretøjer tilhørende virksomheder, der råder over

mere end 10 afgiftsberigtigede køretøjer, der ikke er omfattet

af en kaskoforsikring, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Den i stk. 1 nævnte grænse for

afgiftspligt på 75 pct. af handelsværdien for udgiften til

genopbygning af køretøjer afgiftsberigtiget efter § 4

nedsættes til 65 pct., såfremt køretøjets ejer

eller en ellers berettiget ikke tilbydes den efter stk. 2 fastsatte

handelsværdi, når skaden er opgjort til mere end 65 pct. af

handelsværdien.

Stk. 6.

Køretøjer, der efter

forsikringsselskabets opgørelse efter stk. 2 - 3 omfattes af

stk. 1 og køretøjer hvor skaden afregnes kontant og

reparationen gennemføres efter ejerens eller en anden dertil

berettigets bestemmelse og regning, afmeldes fra motorregisteret.

Stk. 7.

Skatteministeren fastsætter nærmere

administrative regler for motorkøretøjer omfattet af

stk. 1 - 6.

§ 7 a.

(Ophævet)

§ 7a.

Reparerede og genopbyggede køretøjer

hvoraf der tidligere er betalt registreringsafgift og som er beskadiget som

følge af tæring, slitage og lignende, og hvor reparation

udføres løbende som almindelig vedligeholdelse er fritaget for

afgift.

Stk. 2.

Fritagelsen efter stk. 1 er betinget af

følgende:

4) Køretøjet skal efter genopbygningen svarer til det i

registreringsattesten omhandlede køretøj. Der må

således ikke ske ændringer med hensyn til

køretøjets fabrikat, model, type og årgang,

5) Udskiftning af køretøjets motor, eventuelt til en

motor med anden drivkraft, må ikke indebærer en

effektforøgelse på over 20 pct. i forhold til

køretøjets originale motoreffekt,

6) Genopbygningen af køretøjet skal være

udført ved anvendelse af reservedele, herunder skarringsdele, af en

art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra

automobilforhandlernes og -værkstedernes lagre af nye reservedele,

eventuelt med tilsvarende brugte reservedele. Der må ikke anvendes nyt

reservedelskarrosseri, chassis eller -stel. Der må heller ikke fra

andet køretøj anvendes karrosseri, chassis, stel eller

større dele af disse komponenter end de nævnte

reservedele.

Stk. 3.

Større samlede reparationer og genopbygninger,

der sker med henblik på salg, er fritaget for afgift, hvis

betingelserne i stk. 2 er opfyldt og omkostningerne ved reparation og

genopbygning ikke overstiger den almindelige pris for et tilsvarende

køretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand,

inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Udgifterne til genopbygningen

må dog højst andrage 75.000 kr. For køretøjer,

hvis alder overstiger 5 år, kan omkostningerne ved genopbygning

overstige den almindelige pris for et tilsvarende køretøj ved

kontant salg til bruger med 10 pct. for hvert hele år,

køretøjets alder overstiger 5 år regnet fra

køretøjets første registreringsdato. Tillægget kan

dog højst udgøre 50 pct. 1. - 4. pkt. gælder dog ikke

motorkøretøjer, der er omfattet af § 10, stk. 4.

Stk. 4.

Reparatørvirksomheden opgør

omkostningerne ved genopbygningen på grundlag af

reparatørvirksomhedens almindelige bruttopriser, inklusive

merværdiafgift. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over

dele, som er udskiftet, og arbejdsydelser, som er udført på

køretøjet, med anførsel af priserne på disse

indbefattet den avance, der i almindelighed indgår i priser for

reparationsydelser af den pågældende art.

Stk. 5.

Hvis betingelserne for afgiftsfritagelse efter

stk. 1 - 4 ikke er opfyldt, skal køretøjet anmeldes til

afgiftsberigtigelse hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter nærmere

administrative regler for motorkøretøjer omfattet af

stk. 1 - 5.«.

§ 8.

Den afgiftspligtige værdi for et nyt

køretøj er dets almindelige pris, indbefattet

merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger

her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis de statslige told-

og skattemyndigheder inden køretøjets registrering udsteder

bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse.

I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes

altid mindst 7,5 pct. i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi

må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9,

stk. 3 og 4. Såfremt told- og skattemyndighederne konstaterer, at

elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den

afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke

længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de

transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller

omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til

afgiften.

10.

I § 8, stk. 1, ændres »7,5 pct.« til »9 pct.«.

Stk. 2-8.

- - -

§ 9.

- - -

11.

I § 9, stk. 2, ændres to steder »7,5 pct.« til »9 pct.«.

Stk. 2.

Er der anmeldt en pris for et køretøj

efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets

afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet

sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter

stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets

afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke

afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte,

medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de

elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den

afgiftspligtige værdi. Såfremt forhandleravancen nedsættes

til under 7,5 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25

pct. af forskellen mellem en beregnet forhandleravance på 7,5 pct. og

den faktiske forhandleravance. Forhandlere underretter de statslige told- og

skattemyndigheder om afvigelser fra den anmeldte pris.

Stk. 3-5.

- - -

§ 10.

- - -

Stk. 2-3.

- - -

Stk. 4.

Den afgiftspligtige værdi for

køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4,

stk. 3, og fremtræder som ved første registrering, er

køretøjets brugsværdi.

12.

I § 10, stk. 4, ændres: »jf. § 4, stk. 3«

til: »jf. § 4, stk. 6«.

§ 25.

- - -

Stk. 2-4.

- - -

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder kan hos

forsikringsselskaber og automobilværksteder m.m. indhente enhver

oplysning, som er nødvendig for kontrollen med de i medfør af

§ 3, stk. 2, fastsatte regler.

13.

I § 25, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 3« til:

»§ 3, stk. 2«.

§ 27.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt:

14.

I § 27, stk. 1, indsættes efter nr. 2, som

nyt stykke:

1)-2) - - -

»

3) Anvender et afgiftspligtigt

køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der

ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1 og

7, «.

Nr. 3-5 bliver herefter til nr. 4-6.

15.

§ 27, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 4, affattes

således:

3) anvender et afgiftspligtigt køretøj, som

ikke er afgiftsberigtiget, eller anvender et køretøj, der er

fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i

§ 5, stk. 1-5, § 5 a, stk. 1, eller § 6,

stk. 1, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen

eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse,

»

Anvender et afgiftspligtigt

køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt

afgift efter bestemmelserne i § 5, stk. 1-5 og 7, § 5 a,

stk. 1, eller § 6, stk. 1, i strid med de betingelser, der

gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den

pågældende bestemmelse.«.

4) - - -

16.

§ 27, stk. 1, nr. 5, som bliver nr. 6, affattes

således:

5) anvender et køretøj, der er afmeldt af

motorregisteret efter reglerne i lovens § 7, stk. 1 og 2, og

§ 7 a.

»

6) anvender et

køretøj der er afmeldt af motorregisteret efter reglerne om

tilbagebetaling af afgift for ældre køretøjer i tidligere

lovgivning.« .

Stk. 2-4.

- - -

§ 29 a.

Landsskatteretten påkender klager over de

statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af

17.

I § 29 a, stk. 1 ændres "§ 1,

stk. 2 og 3," til: "§ 1, stk. 2 - 3 og §§ 7 og

7a," og "§ 3, stk. 1 - 4," til: "§ 3,

stk. 1 - 3,".

1) spørgsmål om, hvorvidt et

motorkøretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og

3,

2) spørgsmål om omfanget af en

afgiftsfritagelse efter § 2 og § 3, stk. 1-4,

3)-4) - - -

Stk. 2.

- - -

Bilag 1

Køretøjskategori:

Udstyrsgenstand

Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig

betjeningsanordning:

Bagrudevisker og -vasker:

Ekstra, højt monteret stoplygte:

1) Personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, og § 5

a, stk. 1, nr. 1, og busser afgiftsberigtiget efter § 5 a,

stk. 1, nr. 2 ..

300 kr.

300 kr.

-

2) Varebiler afgiftsberigtiget

efter § 5

300 kr.

600 kr.

200 kr.«.

Officielle noter

1) Forslaget har

som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europarlamentets og

Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som

ændret ved direktiv 98/48/EF.

Lignende dokumenter