Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. oktober 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.1)
(Fradrag for særligt brændstoføkonomiske
personbiler; tilpasning af fradragene for trafiksikkerhedsfremmende
foranstaltninger; afgift af større genopbygninger af
færdselsskadede køretøjer; den beregningsmæssige
avanceprocent)
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 222 af 14. april 1999, som ændret ved
§§ 8 og 9 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, lov nr. 380 af 2. juni 1999 og
lov nr. 385 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I §1, stk. 3,1. pkt indsættes efter »afgiftsberigtiget køretøj«:
»
,jf. dog § 7 og 7a«.
2.
§ 3, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 2 - 4.
3.
§ 3, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes
således:
»
Stk. 2. For nye biler, der er forsynet
med de nedenfor angivne trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande,
nedsættes afgiften med følgende beløb:
Læs alt
Køretøjskategori:
Udstyrsgenstand
Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig
betjeningsanordning:
Bagrudevisker og -vasker:
Ekstra, højt monteret stoplygte:
1) Personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, og
§ 5 a, stk. 1, nr. 1, og busser afgiftsberigtiget efter § 5 a,
stk. 1, nr. 2 ..
300 kr.
300 kr.
-
2) Varebiler afgiftsberigtiget efter § 5
300 kr.
600 kr.
200 kr.«.
4.
I § 3, stk. 4, der bliver, stk. 3
ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.
5.
I § 3a, stk. 5, ændres »§ 4, stk. 3 - 6«
til: »§ 4, stk. 5 - 9«.
6.
I § 4 indsættes efter stk.1:
»
Stk. 2.
1) I årene 2000 til 2005 gives et nedslag i
registreringsafgiften efter stk. 4 på:
4/6 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på mindst 45 km pr. liter og for benzindrevne
personbiler, der har et brændstofforbrug på mindst 40 km pr.
liter,
3/6 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 45 km pr. liter, men ikke under 37,5 km
pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et brændstofforbrug
på under 40 km pr. liter, men ikke under 33,3 km pr. liter,
2/6 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 37,5 km pr. liter, men ikke under 32,1
km pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 33,3 km pr. liter, men ikke under 28,6
km pr. liter, og
på 1/6 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 32,1 km pr. liter, men ikke under 28,1
km pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 28,6 km pr. liter, men ikke under 25 km
pr. liter.
2) I årene 2006 til 2010 gives et nedslag i
registreringsafgiften efter stk. 3 på:
3/5 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på mindst 45 km pr. liter og for benzindrevne
personbiler, der har et brændstofforbrug på over 40 km pr.
liter,
2/5 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 45 km pr. liter men ikke under 37,5 km
pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et brændstofforbrug
på under 40 km pr. liter, men ikke under 33,3 km pr. liter, og
på 1/5 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 37,5 km pr. liter, men ikke under 32,1
km pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 33,3 km pr. liter, men ikke under 28,6
km pr. liter.
Stk. 3. Brændstofforbrug efter stk.2 opgøres
efter § 2 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler.
Stk. 4.
Nedslag i registreringafgiften efter stk. 2,
nr.1, har virkning for diesel- og benzindrevne personbiler, der
indregistreres i perioden 1. januar 2000 til og med 31. december 2005.
Nedslag i registreringafgiften efter stk. 2, nr. 2, har virkning for
diesel- og benzindrevne personbiler, der indregistreres i perioden 1. januar
2006 til og med 31. december 2010.«.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.
7.
I § 4,stk. 5, som bliver stk. 8,
ændres »stk. 1og 3« til: »stk. 1og 6«.
8.
I § 4, stk. 6, der bliver stk. 9
ændres: » jf. stk. 3 og 4« til: »jf. stk. 6 og
7« og »§ 3,
stk. 3« til: »§ 3, stk. 2«.
9.
Efter § 6 indsættes:
»
Reparerede og ombyggede
køretøjer
§ 7.
Der svares afgift af tidligere afgiftsberigtigede
motorkøretøjer, medmindre disse er omfattet af § 10,
stk. 4, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved
færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., såfremt disse er
omfattet af en skadesforsikring og såfremt udgiften indbefattet
merværdiafgift til fuldstændig udbedring af de ved
færdselsuheld m.v. skete skader overstiger 75 pct. af
handelsværdien før uheldet for køretøjer
afgiftsberigtiget efter § 4, 80 pct. for køretøjer
afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 90 pct. for
køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 3, 85
pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5a og 90 pct.
for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 6. Der beregnes
dog ikke afgift i tilfælde, hvor udgiften til skadens udbedring er
under 15.000 kr. indbefattet merværdiafgift. Afgiften beregnes som for
nye køretøjer, dog uden tillæg eller fradrag for
eventuelt manglende sikkerhedspuder.
Stk. 2.
Køretøjets handelsværdi før
skaden fastsættes af forsikringsselskabet. Handelsværdien er
genanskaffelsesprisen for motorkøretøjet, inkl. afgift,
umiddelbart før uheldet under hensyn til alder, antal kørte
kilometer, vedligeholdelsesstand og slitage. For
motorkøretøjer, der er registreret som fabriksnye inden for det
sidste år før uheldet, og som på skadestidspunktet har
kørt højst 25.000 km, sættes handelsværdien til
motorkøretøjets værdi som nyt, inklusive afgift.
Stk. 3.
Udgifterne til genopbygning af køretøjet
opgøres af forsikringsselskabet. Opgørelsen skal indeholde
samtlige udgifter til genopbygningen inkl. merværdiafgift, herunder
maling og lakering. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over
dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse.
Opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye
reservedele, herunder nyt karrosseri.
Stk. 4.
For genopbygning af færdselskadede
køretøjer tilhørende virksomheder, der råder over
mere end 10 afgiftsberigtigede køretøjer, der ikke er omfattet
af en kaskoforsikring, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Den i stk. 1 nævnte grænse for
afgiftspligt på 75 pct. af handelsværdien for udgiften til
genopbygning af køretøjer afgiftsberigtiget efter § 4
nedsættes til 65 pct., såfremt køretøjets ejer
eller en ellers berettiget ikke tilbydes den efter stk. 2 fastsatte
handelsværdi, når skaden er opgjort til mere end 65 pct. af
handelsværdien.
Stk. 6.
Køretøjer, der efter
forsikringsselskabets opgørelse efter stk. 2 - 3 omfattes af
stk. 1 og køretøjer hvor skaden afregnes kontant og
reparationen gennemføres efter ejerens eller en anden dertil
berettigets bestemmelse og regning, afmeldes fra motorregisteret.
Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter nærmere
administrative regler for motorkøretøjer omfattet af
stk. 1 - 6.
§ 7a.
Reparerede og genopbyggede køretøjer
hvoraf der tidligere er betalt registreringsafgift og som er beskadiget som
følge af tæring, slitage og lignende, og hvor reparation
udføres løbende som almindelig vedligeholdelse er fritaget for
afgift.
Stk. 2.
Fritagelsen efter stk. 1 er betinget af
følgende:
1) Køretøjet skal efter genopbygningen svare til det i
registreringsattesten omhandlede køretøj. Der må
således ikke ske ændringer med hensyn til
køretøjets fabrikat, model, type og årgang,
2) Udskiftning af køretøjets motor, eventuelt til en
motor med anden drivkraft, må ikke indebærer en
effektforøgelse på over 20 pct. i forhold til
køretøjets originale motoreffekt,
3) Genopbygningen af køretøjet skal være
udført ved anvendelse af reservedele, herunder skarringsdele, af en
art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra
automobilforhandlernes og -værkstedernes lagre af nye reservedele,
eventuelt med tilsvarende brugte reservedele. Der må ikke anvendes nyt
reservedelskarrosseri, chassis eller -stel. Der må heller ikke fra
andet køretøj anvendes karrosseri, chassis, stel eller
større dele af disse komponenter end de nævnte
reservedele.
Stk. 3. Større samlede reparationer og
genopbygninger, der sker med henblik på salg, er fritaget for afgift,
hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt og omkostningerne ved reparation
og genopbygning ikke overstiger den almindelige pris for et tilsvarende
køretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand,
inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Udgifterne til genopbygningen
må dog højst andrage 75.000 kr. For køretøjer,
hvis alder overstiger 5 år, kan omkostningerne ved genopbygning
overstige den almindelige pris for et tilsvarende køretøj ved
kontant salg til bruger med 10 pct. for hvert hele år,
køretøjets alder overstiger 5 år regnet fra
køretøjets første registreringsdato. Tillægget kan
dog højst udgøre 50 pct. 1. - 4. pkt. gælder dog ikke
motorkøretøjer, der er omfattet af § 10, stk. 4.
Stk. 4.
Reparatørvirksomheden opgør
omkostningerne ved genopbygningen på grundlag af
reparatørvirksomhedens almindelige bruttopriser, inklusive
merværdiafgift. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over
dele, som er udskiftet, og arbejdsydelser, som er udført på
køretøjet, med anførsel af priserne på disse
indbefattet den avance, der i almindelighed indgår i priser for
reparationsydelser af den pågældende art.
Stk. 5.
Hvis betingelserne for afgiftsfritagelse efter
stk. 1 - 4 ikke er opfyldt, skal køretøjet anmeldes til
afgiftsberigtigelse hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter nærmere
administrative regler for motorkøretøjer omfattet af
stk. 1 - 5.«.
10.
I § 8, stk. 1, ændres »7,5 pct.« til »9 pct.«.
11.
I §9, stk. 2, ændres to steder »7,5 pct.« til »9 pct.«.
12.
I § 10, stk. 4, ændres: » jf. § 4, stk. 3«
til: »jf. § 4, stk. 6«.
13.
I §25, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 3« til:
»§ 3, stk. 2«.
14.
I §27, stk. 1, indsættes efter nr. 2, som nyt
stykke:
»
3) Anvender et afgiftspligtigt
køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der
ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1 og
7,«.
Nr. 3-5 bliver herefter til nr. 4-6.
15.
§27, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 4, affattes
således:
»
Anvender et afgiftspligtigt
køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt
afgift efter bestemmelserne i § 5, stk. 1-5 og 7, § 5 a,
stk. 1, eller § 6, stk. 1, i strid med de betingelser, der
gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den
pågældende bestemmelse.«.
16.
§27, stk. 1, nr. 5, som bliver nr. 6, affattes
således:
»
5) anvender et køretøj der er
afmeldt af motorregisteret efter reglerne om tilbagebetaling af afgift for
ældre køretøjer i tidligere lovgivning.«.
17.
I §29a, stk. 1 ændres »§ 1, stk. 2 og 3,«
til: »§ 1, stk. 2 - 3 og §§ 7 og
7a,« og »§ 3,
stk. 1 - 4,« til: »§ 3, stk. 1 - 3,«.
§ 2
Skatteministeren fremlægger i 2002 to redegørelser, der
beskriver virkningerne henholdsvis af lovforslagets § 1, nr. 6, som
omhandler nedslag i registreringsafgiften og § 1, nr. 8, for så
vidt angår færdselsskadede køretøjer.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Lovens
§ 1, nr. 2 og 9 har virkning for køretøjer der
færdselskades fra den 1. januar 2000. Lovens § 1, nr. 3, 6 - 8, 10
- 12 og 14 har virkning for køretøjer, der fra og med den 1.
januar 2000 anmeldes til registrering i henhold til færdselsloven efter
reglerne i § 15, stk. 1, i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. eller anmeldes til afgiftsberigtigelse over
for de statslige told- og skattemyndigheder efter reglerne i § 15,
stk. 2, og § 19, stk. 1, i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
I perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december
2001 udgør mindsteavancen efter reglerne i registreringsafgiftslovens
§8, stk. 1 og § 9, stk. 2 8,5 pct.
Stk. 3.
Nye køretøjer, der er købt eller
hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb med slutbrugeren
inden den [datoen for lovens fremsættelse], og som anmeldes til
registrering i henhold til færdselsloven efter reglerne i § 15,
stk. 1, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer
m.v. eller anmeldes til afgiftsberigtigelse over for de statslige told- og
skattemyndigheder efter reglerne i samme lovs § 15, stk. 2, og
§ 19, stk. 1, inden udgangen af marts måned år 2000,
kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i
registreringsafgiftslovens § 8, stk.1 og § 9. Dokumentation for
købet skal være indgivet til de statslige told- og
skattemyndigheder inden udgangen af [december] måned 1999.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Generelt
Forslaget består af fire hovedelementer. Reglerne
for færdselsskadede køretøjer, der hidtil har været
reguleret ved bekendtgørelse bliver en del af loven. Samtidigt
foreslås grænsen for afgiftsfri genopbygning af
køretøjer, der er omfattet af en skadesforsikring nedsat fra de
nuværende 100 pct. af køretøjets handelsværdi (med
10 pct. tillæg for hvert hele år, køretøjets alder
overstiger 5 år regnet fra bilens første registrering) til et
fast niveau på 75 pct. fra 1. januar 2000. Nedsættelsen vil
gøre en stor del af de aktuelle genopbygninger, som ud fra en
samfundsøkonomisk synsvinkel er uhensigtsmæssige, urentable. Det
foreslås for det andet, at den forhandleravance, der siden 1997 har
skullet indregnes i køretøjers afgiftspligtige værdi,
forhøjes fra de nuværende 7,5 pct. til 9 pct. i 2001.
Forhøjelsen vil gøre det lettere for bilforhandlere mv. at
tilpasse avancerne til den stigende efterspørgsel efter nye biler, der
vil være en konsekvens af lovforslagets første del. Regeringen
ønsker at nedsætte registreringsafgiften for den nye generation
af særligt brændstoføkonomiske personbiler. Baggrunden for
forslaget er dels, at den ny teknologi, som muliggør et særligt
lavt forbrug, endnu er så omkostningskrævende, at bilerne med den
gældende afgiftsstruktur næppe vil kunne vinde større
udbredelse og dels at regeringen gerne vil give tilskyndelse til at
køre i miljørigtige biler. Nedslaget i registreringsafgiften
for de særligt brændstoføkonomiske biler varieres efter
bilens brændstoføkonomi. Endvidere aftrappes nedslaget over 10
år. Samtidigt fremsættes forslag om at udvide skalaen for
brændstofforbrugsafgiften med tre ekstra trin for at give endnu et
afgiftsmæssigt incitament til at vælge personbiler med
særligt lavt brændstofforbrug. Der henvises til det samtidigt
fremsatte forslag herom. Der foreslås for det fjerde en tilpasning af
de gældende sikkerhedsfradrag. To af de fradrag på dette
område, som gælder i dag, angår bagsæde-rulleseler og
høj stoplygte i personbiler. Bagsædeseler og høj
stoplygte er imidlertid nu blevet lovpligtige, og der er derfor ikke
længere grundlag for at opretholde disse fradrag. Det foreslås,
at de ophæves.
Fradrag i afgiften for personbiler med særligt lav
brændstofforbrug
Regeringen ønsker af hensyn til den opstillede
målsætning om nedbringelse af CO2-udledning at sikre,
at de særligt brændstoføkonomiske personbiler tilgodeses
ved pålæggelse af registreringsafgift.
Den foreslåede model for nedslag i afgiften tager
højde for, at der i de nærmeste år kan komme endnu mere
brændstoføkonomiske biler end de såkaldte 3 liters biler.
Omvendt sikres det med forslaget, at nedslaget udfases over 10 år, i
takt med at den anvendte teknologi vinder større udbredelse, og at de
særligt brændstoføkonomiske biler dermed bliver billigere
at producere. Da udviklingen på bilområdet i dag sker meget
hurtigt vil regeringen følge området nøje og
Skatteministeren vil i år 2002 udarbejde en redegørelse om
erfaringerne med forslaget.
Ved beregningen af nedslaget er der taget højde
for, at kulindholdet er forskelligt i henholdsvis dieselolie og benzin.
Kulindholdet er afgørende for CO2-udledningen,
således at CO2 -udledningen pr.liter brændstof stiger
med kulindholdet. Skalaerne for nedslag følger dermed den systematik,
der danner grundlag for den grønne ejerafgift.
I Danmark beskattes anskaffelse, besiddelse og anvendelse
af biler. Bilejere betaler således registreringsafgift, grøn
ejerafgift og benzin/dieselafgift. Afgiftsbelastningen for en bil vil
generelt afhænge af, hvor brændstoføkonomisk den er.
Således vil en bil, der kører langt på literen betale
mindre i grøn ejerafgift og mindre i benzin/dieselafgift end en bil,
der kører knapt så langt på literen. Ligeledes vil en bil,
der kører langt på literen normalt betale mindre i
registreringsafgift end en bil, der kører knapt så langt
på literen som følge af, at der i gennemsnit er en ret tæt
sammenhæng mellem hvor meget, der betales i registreringsafgift
på en bil og hvor langt den kører pr. liter.
Større, tungere, mere motorstærke biler
bruger mere brændstof og er normalt også dyrere end mindre
biler.
De mindste og mest brændstoføkonomiske
kører i dag omkring 20 km/l eller bruger med andre ord 5 l diesel pr.
100 km. Gennemsnits dieselbilen bruger omkring 6-7 l diesel pr. 100 km.
Med hensyn til benzinbilerne sælges der også
biler, der kan køre ca. 20 km/l (5 l/100 km). Gennemsnitsforbruget
ligger på omkring 7 l/100 km.
EU-landene og Europa-Kommissionen har ønsket, at
bilfabrikkerne skal udnytte de teknologiske muligheder for at fremstille og
markedsføre biler, der er væsentlig mere
brændstoføkonomiske end de biler, der hidtil har været
fremstillet og markedsført.
Et mål, der skulle kunne nås uden nye
teknologiske opfindelser, har været fremstillingen af en bil, der
brugte højst 3 l brændstof pr. 100 km. Et fjernere mål har
været biler, der bruger højst 2 l brændstof pr. 100
km.
Bilfabrikkerne har nu udviklet biler til kommerciel
produktion, der kan opfylde de ambitiøse målsætninger, men
prisen på disse ekstra brændstoføkonomiske biler forudses
i det mindste inden for overskuelig tid at være noget over prisen for
tilsvarende mindre biler. Der er flere årsager hertil.
For det første vil de særligt
brændstoføkonomiske biler (d.v.s. biler, der kører meget
langt på literen, eksempelvis biler, der kører 100 km på 3
liter) ofte være bygget i dyrere og nyere materialer end andre biler
for at spare vægt og forbedre brændstoføkonomien. Prisen
på bilen vil derfor også alt andet lige blive højere. For
det andet må det forventes, at bilfabrikkerne i dag har gode muligheder
for at prissætte særligt brændstoføkonomiske biler
højere end andre biler. Årsagen hertil er bl.a. at det på
nuværende tidspunkt kun er meget få fabrikker, der udbyder
sådanne bilmodeller på markedet. Bilfabrikkerne vil derfor kunne
indregne en del eller hele brændstofsbesparelsen i den pris de tager
for bilen, hvorved udviklingsomkostningerne ved særligt
brændstoføkonomiske biler kan tjenes ind. Dette medfører,
at bilen bliver relativt dyrere end andre biler. Som en konsekvens heraf vil
registreringsafgiften også stige til trods for, at
brændstoføkonomien er relativt bedre i denne bil.
Som følge af de oven for nævnte faktorer er
den gennemsnitlige sammenhæng mellem bilens pris og dens
brændstofforbrug derfor brudt for de ekstraordinært
brændstoføkonomiske biler i det mindste på kort sigt.
I takt med at bilisterne får tillid til, at den
ekstraordinære brændstoføkonomi ikke opnås på
bekostning af køreegenskaber mv. og i takt med at flere bilfabrikanter
måtte markedsføre ekstraordinært
brændstoføkonomiske biler, hvorved konkurrencen stiger, må
det forventes, at merprisen uden afgift vil falde. Bilerne vil derefter kunne
blive mere udbredte og konkurrencedygtige i forhold til biler, der har knap
så god brændstoføkonomi.
I praksis vil det dog alene være i små biler
med lav vægt og dieselmotor, at man kan opnå det meget lave
brændstofforbrug. Andelen af meget små og lette dieselbiler
udgør i dag kun en mindre del af det samlede bilmarked.
Den grønne ejerafgift fremmer entydigt køb
af brændstoføkonomiske biler. Den grønne ejerafgift
afhænger af, hvor langt en bil kører pr. liter. Om skalaen
gælder generelt, at jo længere på literen en bil kan
køre jo lavere er den grønne ejerafgift. Da skalaen i sin tid
blev indført valgte man imidlertid at lade den stoppe ved benzinbiler,
der kører mindst 20,0 km pr. liter og dieselbiler, der kører
mindst 22,5 km pr. liter. Benzin- og dieselbiler, der kører
længere end hhv. 20,0 og 22,5 km pr. liter betaler således i dag
det samme i grøn ejerafgift som benzinbiler, der kører 20,0 km
pr. liter og dieselbiler, der kører 22,5 km pr. liter.
Selvom afgiftssystemets indretning på trods af disse
forhold stadig generelt vil give incitament til at vælge
brændstoføkonomiske biler, idet der generelt betales mindre i
registreringsafgift og mindre i grøn ejerafgift og benzin/dieselafgift
på en bil, der kører langt på literen, vil regeringen
gerne give en ekstraordinær tilskyndelse til brugen af de særligt
brændstoføkonomiske biler.
Regeringen foreslår derfor, at der gives et fradrag
i registreringsafgiften til biler med særligt
brændstoføkonomiske egenskaber. Regeringen foreslår
ligeledes, at skalaen for den grønne ejerafgift for dieselbilerne
udvides opad med 3 nye afgiftsklasser. Jf. det samtidig fremsatte forslag til
lov om ændring af lov om afgift eller brændstofforbrug for visse
personbiler og lov om ændring af lov om ændring af lov om afgift
efter brændstofforbrug for visse personbiler.
Regeringen foreslår, at fradraget i
registreringsafgiften for de særligt brændstoføkonomiske
biler varieres efter bilens brændstoføkonomi, således at
fradraget stiger med forbedringer i bilens brændstoføkonomi.
Regeringen foreslår ligeledes, at fradraget aftrappes over en
årrække, således at der gives et større fradrag i
perioden 2000-2005 end i perioden 2006-2010. Årsagen hertil er, at
sigtet med fradraget derved kan bibeholdes således, at det også i
fremtiden alene vil være biler med et særligt lavt
brændstofforbrug, der får fradraget. I tabellen nedenfor ses de
foreslåede fradrag i registreringsafgiften mv.
Nedslag i registreringsafgiften for benzin- og dieselbiler
i perioden 2000-2010
Benzin pr. kilometer
Diesel pr. kilometer
Nedslag i registrerings-
afgiften i 2000-2005
Nedslag i registreringsafgiften i 2006-2010
mindst 40 km pr. liter
mindst 45 km pr. liter
4/6
3/5
under 40 men ikke under 33,3
under 45 men ikke under 37,5
3/6
2/5
under 33,3 men ikke under 28,6
under 37,5 men ikke under 32,1
2/6
1/5
under 28,6 men ikke under 25
under 32,1 men ikke under 28,1
1/6
-
For at få et fradrag i
registreringsafgiften i perioden 2000-2005 skal en benzinbil kunne
køre mindst 25 km pr. liter, mens en dieselbil mindst skal kunne
køre 28,1 km pr. liter. I perioden 2006-2010 skal en benzinbil dog
mindst køre 28,6 km pr. liter og en dieselbil mindst 32,1 km pr. liter
for at få fradraget. For en dieselbil til ca. 200.000 kr., der
kører ca. 100 km på 3 liter, dvs. mere end ca. 33 km pr. liter,
udgør registreringsafgiften ca. 108.000 kr. og fradraget svarer til et
fradrag i registreringsafgiften på 2/6 til ca. 36.000 kr. i perioden
2000-2005, mens et fradrag på 1/5 i perioden 2006-2010 svarer til ca.
21.500 kr.
Som nævnt foreslår regeringen også, at
skalaen for den grønne ejerafgift og udligningsafgift udvides opad med
3 trin for dieselbiler. Den nye skala for den grønne ejerafgift og
udligningsafgift for dieselbilerne ses i følgende tabel. Der henvises
til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om afgift
efter brændstofforbrug af visse personbiler og lov om ændring af
lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.
Skala for den grønne ejerafgift og
udligningsafgift, kr. pr. halvår for dieselbiler
Dieseldrevne personbiler
kilometer pr. liter
dieselskala forgrøn ejerafgift
i kr. halvårlig
pr. 1.1.2000
dieselskala for udligningsafgift
i kr. halvårlig
pr. 1.1.2000
grøn ejerafgift og udligningsafgift,
i kr. halvårligt
pr. 1.1.2000
mere end 32,1 kilometer pr. liter
0
140
140
under 32,1 men ikke under 28,1
0
440
440
under 28,1, men ikke under 25
0
740
740
under 25 men ikke under 22,5
230
810
1.040
under 22,5 men ikke under 20,5
460
880
1.340
under 20,5 men ikke under 18,8
690
950
1.640
under 18,8 men ikke under 17,3
920
1.030
1.950
under 17,3 men ikke under 16,1
1.150
1.110
2.260
under 16,1 men ikke under 15
1.380
1.190
2.570
under 15 men ikke under 14,1
1.600
1.280
2.880
under 14,1 men ikke under 13,2
1.830
1.360
3.190
under 13,2 men ikke under 12,5
2.060
1.450
3.510
under 12,5 men ikke under 11,8
2.290
1.520
3.810
under 11,8 men ikke under 11,3
2.520
1.590
4.110
under 11,3 men ikke under 10,2
2.970
1.760
4.730
under 10,2 men ikke under 9,4
3.430
1.920
5.350
under 9,4 men ikke under 8,7
3.890
2.070
5.960
under 8,7 men ikke under 8,1
4.340
2.240
6.580
under 8,1 men ikke under 7,5
4.800
2.380
7.180
under 7,5 men ikke under7,0
5.260
2.530
7.790
under 7,0 men ikke under 6,6
5.710
2.710
8.420
under 6,6 men ikke under 6,3
6.170
2.850
9.020
under 6,3 men ikke under 5,9
6.630
3.000
9.630
under 5,9 men ikke under 5,6
7.090
3.180
10.270
under 5,6 men ikke under 5,4
7.540
3.340
10.880
under 5,4 men ikke under 5,1
8.000
3.550
11.550
under 5,1
8.460
3.710
12.170
Indførelsen af de 3 ekstra trin
bevirker, at en dieseldrevet bil, der f.eks. kører 100 km på 3
liter skal betale 280 kr. i år 2000 i grøn ejerafgift og
udligningsafgift, hvilket er 1.800 kr. mindre end det, der skal betales efter
den gældende skala.
I følgende eksempel er vist afgiftsbelastningen
før og efter forslaget for en dieseldrevet bil med ganske særlig
god brændstofsøkonomi sammenlignet med afgiftsbelastningen for
en dieseldrevet bil med en god brændstoføkonomi i forhold til
dagens standard.
Km. pr. liter
5 liter pr. 100 km
3 liter pr. 100 km
3 liter pr. 100 km
før
efter
Udsalgspris
156.500
200.000
164.100
heraf registreringsafgift
79.600
107.700
71.800
Grøn ejerafgift incl. udligningsafgift
3.280
2.080
280
Energiafgift på dieselolie eksl. moms
ved årlig kørsel på 20.000 km
2.340
1.400
1.400
moms af brændstof
1.000
600
600
Samlet afgiftsbetaling pr. år til brændstof,
grøn ejerafgift og registreringsafgift1)
18.560
20.235
13.050
1)
Det antages at registreringsafgiften
afskrives og forrentes med 15 pct. om året
Som det ses, vil der for 3-liters bilen efter
de gældende regler skulle betales ca. 20.000 kr. i afgift om
året, mens der for 5-liters bilen vil skulle betales ca. 18.500 kr. i
afgift. I perioden 2000-2005 vil afgiftsbelastningen efter forslaget forblive
uændret for 5-liters bilen, mens den vil falde til ca. 13.000 kr. for
3-liters bilen.
Da forslaget tilsigter at give et styrket incitament til
at fremme salget af særligt brændstoføkonomiske biler,
udarbejder skatteministeren en redegørelse om erfaringerne med
forslaget i 2002. Det foreslås, at lovens bestemmelser om nedslag i
registreringsafgiften har virkning for biler, der indregistreres
første gang her i landet i de år, hvor der gives nedslag.
Fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger
Efter registreringsafgiftsloven ydes der
afgiftsnedsættelse for sikkerhedsudstyr. Der kan
højst ydes nedsættelse med 3.000 kr. for personbiler og
1.100 kr. for varebiler. Afgiftsnedsættelsen ydes for
* Bagsæde-rulleseler (kun personbiler)
* Højre sidespejl, der kan justeres indvendig fra
* Ekstra højt monteret stoplygte
* Bagrudevisker- og vasker
De gældende afgiftsnedsættelser fremgår
af nedenstående skema:
PERSONBILER KR.
VAREBILER KR.
Rulleseler
2.000
-
Højre sidespejl
300
300
Stoplygte
400
200
Bagrudevisker og vasker
300
600
Regeringen foreslår, at
afgiftsnedsættelsen for bagsæde-rulleseler og stoplygte i
personbiler afskaffes fra årsskiftet. Årsagen er at det i dag er
et lovkrav, at alle nyindregistrerede personbiler skal have en højt
monteret stoplygte ligesom det fra den 1.oktober 1999 også er et
lovkrav, at alle nyindregistrede personbiler skal have bagsædeseler og
at disse i praksis vil være af rulleseletypen.
Derimod er der ikke - og på grund af EU-regler kan
der heller ikke stilles - krav om indvendigt justerbart højre
sidespejl og bagrudevisker og -vasker. Dette gælder for såvel
personbiler som varebiler. Ligeledes er der endnu ikke noget krav om
højt monteret stoplygte i varebiler. Der er dog et krav på
vej.
Regeringen mener, at det er fornuftigt at tilskynde
bilisterne til at købe sikre biler lige så vel som regeringen
mener, det er fornuftigt at tilskynde bilisterne til at købe
miljørigtige biler. Tilskyndelsen kan f.eks. ske ved at give fradrag i
registreringsafgiften, hvis en bil indeholder nærmere defineret
sikkerhedsudstyr. Fradragene bør fjernes i tilknytning til, at
sikkerhedsudstyret bliver obligatorisk, idet et fradrag så ikke
længere vil udgøre noget særligt incitament til køb
af det pågældende udstyr. Det kan i den forbindelse nævnes,
at det samme er sket for de fradrag, der tidligere har været givet. Som
eksempel kan nævnes at der tidligere har været givet et fradrag i
registreringsafgiften for nakkestøtter på forsædet,
rulleseler på forsæderne, opvarmning i bagruden og hofteseler
på bagsædet.
På baggrund af de skitserede forhold ovenfor
foreslår regeringen, at afgiftsnedsættelsen for
bagsæde-rulleseler og højt monteret stoplygte i personbiler
fjernes.
Færdselsskadede køretøjer
I Danmark beskattes anskaffelse, besiddelse og brug af
biler. Omkring halvdelen af afgifterne vedrører anskaffelse af
personbiler gennem registreringsafgiften. Registreringsafgiften beregnes af
bilernes værdi med moms men uden afgift. Af personbiler beregnes
afgiften i år 2000 som 105 pct. af bilernes værdi indtil 53.000
kr. og med 180 pct. af værdien udover 53.000 kr. Der gives fradrag i
den afgiftspligtige værdi, når et køretøj er
udstyret med visse trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, f.eks.
blokeringsfri bremser.
I den følgende tabel er afgiften vist på
nogle typiske personbiler med radio, ABS bremser, to airbags og øvrigt
sikkerhedsudstyr.
Priselementer for personbiler
Bilens pris
Moms
Bilens pris
Afgiftspligtig
Afgift eksl. fradrag
Pris i alt
Afgift i
uden afgift
med moms
værdi
for trafiksikkerheds-
pct. af
og moms
uden afgift
fremmende foran-
pris med
staltninger
afgift
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
pct.
39.458
9.865
49.323
41.598
40.677
90.000
45
43.361
10.840
54.201
46.476
45.800
100.000
46
47.263
11.816
59.079
51.354
50.921
110.000
46
50.473
12.618
63.091
55.366
56.909
120.000
47
53.330
13.333
66.663
58.938
63.338
130.000
49
56.187
14.047
70.234
62.509
69.766
140.000
50
59.044
14.761
73.805
66.080
76.195
150.000
51
61.901
15.475
77.377
69.652
82.623
160.000
52
64.759
16.190
80.948
73.223
89.052
170.000
52
67.616
16.904
84.520
76.795
95.480
180.000
53
70.473
17.618
88.091
80.366
101.909
190.000
54
73.330
18.333
91.663
83.938
108.338
200.000
54
80.473
20.118
100.591
92.866
124.409
225.000
55
87.616
21.904
109.520
101.795
140.480
250.000
56
94.759
23.690
118.448
110.723
156.552
275.000
57
101.901
25.475
127.377
119.652
172.623
300.000
58
130.473
32.618
163.091
155.366
236.909
400.000
59
159.044
39.761
198.805
191.080
301.195
500.000
60
187.616
46.904
234.520
226.795
365.480
600.000
61
216.187
54.047
270.234
262.509
429.766
700.000
61
244.759
61.190
305.948
298.223
494.052
800.000
62
273.330
68.333
341.663
333.938
558.338
900.000
62
For motorcykler og varebiler beregnes
registreringsafgiften tilsvarende af køretøjernes værdi.
For større varebiler er afgiftens andel af den samlede værdi dog
noget mindre.
Udover at være en fiskal afgift er
registreringsafgiften også begrundet i hensyn til erhvervs-
miljø-, sundheds- og trafikpolitik, ligesom der også tages
fordelingsmæssige hensyn.
Mens de årlige afgifter tenderer mod at belaste
lavindkomstfamilier mere end højindkomstfamilier, er afgifterne
på brug af biler (brændstofafgifter) nogenlunde proportionale med
indkomsten. Registreringsafgiften tenderer mod at belaste husstande med
højere indkomster forholdsvis mest.
Husstande med højere indkomst bruger typisk flere,
større og nyere biler end husstande med lavere indkomster. Da
registreringsafgiften er progressiv - dvs. udgør en større
andel jo dyrere bilen er - og da faldet i bilens værdi over tiden
herunder den del, der kan forklares ved afgiften, er større for nyere
end for ældre biler, vil husstande med højere indkomster i
praksis blive belastet med mere afgift end husstande med lavere indkomster og
samme kørselsbehov.
Registreringsafgiften af biler påvirker på
mange måder befolkningens adfærd med hensyn til omfang og
sammensætning af køb af nye biler og vedligeholdelse og brug af
ældre biler.
Adfærdsændringerne kan være
ønskelige, f.eks. hvis gener i form af støj, uheld, forurening
og vejforbrug mv. begrænses. Adfærdsændringerne kan dog
også indebære så store omkostninger, at de ikke står
mål med gevinsten for miljøet mv.
En arbejdsgruppe under Skatteministeriet undersøger
i øjeblikket mulighederne for i videre udstrækning at indrette
afgiftsstrukturen på bilområdet, herunder indretningen af
registreringsafgiften i retning af at tilgodese miljømæssige
hensyn mv.
En af de adfærdsændringer,
registreringsafgiften medfører, er, at afgiften tilskynder til at lade
udføre reparationer, der uden afgift ville være økonomisk
uforsvarlige. Uden afgift vil en 5 år gammel VW Polo f.eks. kunne koste
40.000 kr. Man ville i dette tilfælde aldrig lade udføre
reparationer på en sådan bil efter et uheld, for mere end 40.000
kr. Hvis reparationsudgiften skønnes til at udgøre mere end
40.000 kr, og man kan købe en brugt bil i samme stand som den
reparerede til 40.000 kr, vil man foretrække at skrotte den skadede bil
og i stedet købe den anden bil.
Registreringsafgiften påvirker også
brugtvognspriserne. Den 5 år gamle bil, der f.eks. koster 40.000 kr.
uden afgift, vil på grund af, at der er afgift på nye biler,
koste eksempelvis 80.000 kr, når den er 5 år gammel. Som
følge af dette medfører registreringsafgiften, at det ikke
alene er reparationer på henved 40.000 kr., men også reparationer
mellem 40.000 og 80.000 kr, der bliver rentable for bilejeren. En reparation
til f.eks. 70.000 kr er dog alene fordelagtig for bilejeren, idet det vil
give samfundet et tab at udføre reparationen.
Bilejeren, der lader udføre en reparation til
70.000 kr. vinder 10.000 kr. i forhold til at skrotte den tilskadekomne bil
og købe en tilsvarende for 80.000 kr. Staten vil dog tabe et provenu
på mindst 40.000 kr. i forhold til, at bilen var blevet skrottet.
Netto har samfundet således tabt 30.000 kr. ved, at
bilisten foretager en reparation i stedet for at skrotte bilen.
Samfundet taber i alle de tilfælde, hvor
reparationsudgifterne er større end bilens brugtvognsværdi
renset for afgift. Tabet for samfundet er lig det beløb,
reparationsudgiften er større end værdien af bilen uden afgift
før uheldet.
I registreringsafgiftsloven er der indsat bestemmelser,
der skal modvirke sådanne utilsigtede eller overdrevne reparationer.
Hvis bilen repareres så meget, at bilen efter reparationen har en anden
identitet end før, skal der betales registreringsafgift af
værdien af den "nye" bil efter reparationen.
Registreringsafgiftsloven indeholder særlige regler
om identitetsskifte for biler, der genopbygges efter færdselsskade. I
forhold til andre tilfælde skal der væsentlig mere til,
før bilerne skifter identitet og skal betale afgift på ny.
I almindelighed kan bilerne efter reglerne genopbygges ved
afholdelse af reparationsudgifter på op til 100 pct. af bilens
værdi før uheldet dog under visse betingelser. For biler, der er
ældre end 5 år forøges grænsen for
reparationsudgifter med 10 pct. for hvert hele år udover 5 år,
dog højst 50 pct.
En 5 år gammel Polo til 80.000 kr. inklusive
registreringsafgift kan således repareres for 80.000 kr, mens en 11
år gammel Polo til 40.000 kr. inklusive registreringsafgift kan
repareres for 60.000 kr., uden at bilen afgiftsmæssigt skifter
identitet, såfremt der alene er tale om udbedring af en
færdselsskade. Da det i forvejen ikke kan betale sig at reparere en bil
for mere end det, den er værd efter reparationen, er
identitetsskiftereglerne nærmest i praksis ophævet for biler, der
genopbygges efter færdselsskade.
De gunstige regler er betinget af, at der alene sker en
udbedring af skaden, men ikke en forbedring af bilen i forhold til tidligere.
Hvis der også foretages en forbedring, gælder de gunstige regler
om afgiftsfrihed ikke længere.
Regeringen ønsker gennem ændrede regler i
videst mulig omfang at eliminere omfanget af reparationer der udføres,
alene fordi der er registeringsafgift. I det omfang en sådan
regelændring måtte medføre større
afgiftsindtægter fra bilområdet, kan stramningen medgå til
at opfylde regeringens finanspolitiske mål og underbygge
miljøindsatsen på trafikområdet.
Den samlede belastning ved bilhold vil herved stige
fortrinsvis gennem en højere forsikringspræmie. Den
større belastning vil i øvrigt især være
båret af dem, der har flest færdselsuheld, jf. at
forsikringspræmierne afhænger af skadesrisikoen.
Beskæftigelsesforholdene for de faggrupper, der er
ansat i autobranchen har tidligere været anvendt som begrundelse for de
særlig gunstige regler for genopbygning efter færdselsskade. Med
den faldende arbejdsløshed er ordninger, der er begrundet med
almindelige beskæftigelseshensyn, ikke længere
nødvendigvis berettigede. Specielt for de faggrupper, der er
beskæftiget på værksteder med genopbygning, er der nu i
almindelighed gode beskæftigelsesmuligheder andre steder i
økonomien. Det er derfor nu aktuelt at begrænse incitamenterne
til at foretage nogle for samfundet uøkonomiske genopbygninger eller
reparationer af biler, der er færdselsskadede. De for samfundet
uøkonomiske reparationer er reparationer, der udgør mere end
ca. 40 pct. af bilens værdi før skaden for nyere og dyrere biler
og mere end 50 pct. for knap så dyre biler.
Regeringen foreslår på denne baggrund
følgende ændringer i registreringsafgiftsloven.
For biler der er:
- afgiftsberigtigede
- der udsættes for færdselsuheld,
- hvor udbedring af skaden dækkes af ansvarsforsikring eller
kaskoforsikring og
- hvor udbedring af skaden koster mindst 15.000 kr. samtidig med, at
reparationsudgiften for personbiler er over 75 pct. af bilens værdi
før skaden
vil der af bilens vurderede værdi efter reparation
og eventuel forbedring skulle betales registreringsafgift.
Vurdering af bilens værdi før skaden
foretages af forsikringsselskabets egne taksatorer. Det er også denne
vurdering, der lægges til grund, når forsikringstager tilbydes
taksators vurdering af bilens værdi før skaden som alternativ
til, at bilen repareres til samme stand som før skaden. Hvis
forsikringsselskabet ikke giver forsikringstageren dette tilbud skal der
betales afgift af bilens værdi efter reparationen, hvis
reparationsudgiften udgør mere end 65 pct. af bilens værdi efter
reparationen.
Der foreslås tilsvarende regler for varebiler og
motorcykler. Køretøjer, der er mere end 35 år gamle, og
som er omfattet af de særlige regler om værdiansættelse
(grænsen for veteranbiler i lovens § 10, stk. 4)
foreslås undtaget for reglerne om afgift efter genopbygning.
Som et led i bestræbelserne på at styrke
kvaliteten i lovgivningen fremlægger skatteministeren i 2002 en
redegørelse for Folketinget, der indeholder en vurdering af virkninger
og erfaringer med denne del af forslaget i årene 2000-2002.
Avance indregnet i den afgiftspligtige værdi
I følge registreringsafgiftsloven skal der beregnes
afgift af en avance på nyregistrerede personbiler på mindst 7,5
pct. Med dette lovforslag foreslås, at den beregningsmæssige
mindsteavance hæves til 8,5 pct. i 2000 og 9 pct. i 2001.
Baggrunden for dette forslag er dels et ønske hos
Danmarks Automobilforhandler Forening, som regeringen gerne vil
imødekomme, dels at den faktiske forhandleravance allerede er
højere end 7,5 pct. for nogle bilmodeller. I visse situationer kan
sidstnævnte give spekulationsmuligheder. Samtidig er forhandleravancen
i udlandet højere end i Danmark.
En bilforhandlers avance fra bilsalg kan komme fra
såvel salget af nye som brugte biler. Hvis avancen på en ny bil
f.eks. er 10 pct. - d.v.s. højere end den beregningsmæssige
mindsteavance på 7,5 pct. - vil det i nogle situationer kunne
åbne for spekulation med registreringsafgiften.
Under forudsætning af, at forhandleravancen på
en ny bil er større end den beregningsmæssige mindsteavance, vil
det i de bilhandler, hvor en forhandler sælger en ny bil og tager en
brugt bil i bytte kunne betale sig at flytte den del af avancen på den
nye bil, som er større end den beregningsmæssige mindsteavance
over på den brugte bil. Ved at flytte avancen fra den nye til den
brugte bil vil det nemlig kun være den nye bils værdi med den
beregningsmæssige mindsteavance, der skal betales registreringsafgift
af. Statens provenu fra registreringsafgiften bliver derved reduceret.
Ved ændringerne i bilafgifterne i foråret 1997
blev der indsat en værnsregel, der bestod i, at afgiftsberegningen
skulle tage udgangspunkt i, at der havde været en avance på
mindst 5 pct. hos bilforhandleren. Det var uden betydning, om den faktiske
detailavance var mindre end de 5 pct.
Den beregningsmæssige avanceprocent er senest blevet
sat op i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 436 af 26 juni 1998. Den
beregningsmæssige avanceprocent blev dengang hævet med 2,5 pct.
som følge af forkortelsen af kredittiden på
registreringsafgiften, der medførte et tab i afgiftskreditfordelen
svarende til ca. 2,5 pct. af forhandlernes indkøbspris. Den
beregningsmæssige mindsteavance udgør således 7,5 pct. i
dag. Forhandleravancen på nogle bilmodeller er imidlertid større
end 7,5 pct. For at undgå at dette i visse situationer fører til
spekulation m.h.t. hvor avancen skal lægges, foreslås det som
nævnt ovenfor, at den beregningsmæssige mindsteavance hæves
til 8,5 pct. i 2000 og 9 pct. i 2001.
Hvis den beregningsmæssige avanceprocent
forhøjes til 8,5 pct. vil det medføre en afgiftsstigning
på ca. 1.500 kr. for en gennemsnitsbil, idet bilforhandlerne vil
forsøge at fastholde den samme nettoindtjening. Hvis avanceprocenten
hæves fra 8,5 pct. til 9 pct., vil det medføre en
afgiftsstigning på ca.750 kr. for en gennemsnitsbil. For de biler, hvor
forhandleravancen i forvejen er over 8,5-9 pct., vil ændringen ikke
have betydning. Stigningen i bilpriserne vil dog næppe slå
igennem i praksis, da reguleringen af
»knækket« pr. 1.1.2000 typisk vil medføre et fald i
afgiften på ca. 1.650 kr.
Provenumæssige virkninger.
Fradrag i afgiften for personbiler med særligt lavt
brændstofforbrug
Det skønnes at forslaget stort set vil være
provenuneutralt. Årsagen er, at registreringsafgiften på de
særligt brændstofsøkonomiske biler efter nedslaget vil
være på niveau med andre dieselbiler, der ikke vejer mere end
1.000 kg. Den nuværende registeringsafgift ville have gjort de nye
brændstoføkonomiske biler så dyre, at salget ville
være blevet helt ubetydeligt. Ved skift fra almindelige dieselbiler
under 1000 kg til særligt brændstoføkonomiske biler vil
statens indtægter fra registreringsafgiften efter de nye regler for de
brændstofsøkonomiske biler være på niveau med de
nuværende indtægter.
Som tidligere nævnt mener regeringen, at det er
fornuftigt at tilskynde bilisterne til at købe miljørigtige
biler lige så vel som regeringen mener, at det er fornuftigt at
tilskynde bilisterne til at købe sikre biler. Tilskyndelsen kan f.eks.
ske ved at give fradrag i registreringsafgiften, hvis en bil eksempelvis har
særlige brændstoføkonomiske egenskaber, og der for
udvikling og produktion af en sådan bil affødes en merpris, som
gør den dyrere end tilsvarende mindre miljøskånsomme
biler. Regeringen mener dog, at en tilskyndelse, d.v.s. et nedslag i
registringsafgiften, må afvikles i det øjeblik den
brændstoføkonomiske bil ikke længere er dyrere end
tilsvarende biler, der har et højere brændstofforbrug. Her vil
den lave grønne ejerafgift og besparelsen på
brændstofforbruget medføre er klar konkurrencemæssig
fordel for den brændselsøkonomisk mest fordelagtige bil.
Fortsætter man i den situation med også at yde
store fradrag i den almindelige registreringsafgift for disse biler, bliver
miljøfordelene tvivlsomme, da en generel nedsættelse af
omkostningerne ved at holde bil kan medføre en stigning i antallet af
biler og dermed øget kørsel.
På denne baggrund skønnes
registreringsafgiftsnedsættelsen for de særligt
brændstofsøkonomiske biler ikke at give et provenutab.
Der sælges ca. 7.000 dieselbiler om året. Hver
gang der sælges 100 dieselbiler, der kan køre længere end
25 km pr. liter skønnes indførelsen af de 3 ekstra trin i
skalaen for den grønne ejerafgift at give et provenutab på ca.
250.000 kr.
Det skønnes, at salget af disse særligt
brændstoføkonomiske biler vil være beskedent i de
først kommende år. På kort sigt skønnes
provenutabet ved ordningen at være på næppe over 1 mill.
kr. om året.
På længere sigt må der forventes en
stigning i salget. I dag sælges der ca. 400-500 dieselbiler om
året på under 1000 kg. Da de særligt
brændstoføkonomiske biler i praksis skal være små,
vil provenuvirkningen på længere sigt næppe overstige ca. 5
mill. kr. om året. Hertil må man lægge det løbende
tab, der vil komme fra den grønne ejerafgift som følge af, at
levetiden for en bil er længere end 1 år. Hermed skal
forstås, at der dels vil komme et provenutab fra den grønne
ejerafgift i det år, bilen sælges, dels et provenutab i alle de
resterende år af bilens levetid. Forudsættes det, at levetiden
for en person bil er 13,5 år vil et rundt tal for provenutabet pr. bil
være ca. 25.000 kr.
Fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger
Som følge af at fradraget for bagsædeseler og
højt monteret stoplygte fjernes, vil prisen på en personbil
stige med 2.400 kr. Provenuvirkningen som følge af at fradraget for
rulleseler og stoplygte i personbiler afskaffes vil være på ca.
340 mill. kr. ved et bilsalg på ca. 141.000 biler.
Finansårsvirkningen vil i år 2001 være på 340 mill.
kr., mens den i år 2000 vil være på 310 mill. kr.
Færdselsskadede køretøjer
Det er på det foreliggende grundlag meget usikkert
at skønne over provenuvirkningerne af forslaget.
Det foreligger oplyst, at der årligt er omkring
600.000 erstatningssager vedrørende biler, og at erstatningerne
udgør ca.10.000 kr. i gennemsnit pr. skade. Langt hovedparten af de
600.000 erstatninger er forholdsvis små beløb på 2.500 kr.
- 10.000 kr., mens der er forholdsvis færre af de
beløbsmæssigt store erstatninger, hvor de nye regler eventuelt
vil kunne blive bragt i anvendelse.
Det kan med en vis usikkerhed skønnes, at der af de
ca. 600.000 skader er ca 100.000 skader, hvor udgifterne til genopbygning
eller reparation udgør mere end 15.000 kr. På disse biler
udgør erstatninger for materielle skader i gennemsnit omkring 25.000
kr.
Ud af de ca. 100.000 skader, hvor erstatningen er over
15.000 kr. vil det for henved 20-25.000 af skaderne gælde, at
erstatningen/reparationen udgør mere end 50 pct. af bilens værdi
før skaden. For disse biler udgør skaden henved 30.000 kr.
Tilsvarende vil det for godt 15.000 biler gælde, at skaden udgør
mere end 60 pct. af bilens værdi, mens det for henved 10.000 biler
gælder, at skaden udgør mere end 75 pct. af bilens
værdi.
Hvis reparationerne fortsatte i uændret omfang efter
at de foreslåede afgiftsregler er trådt i kraft, ville det
medføre en ekstra registeringsafgift på ca. 200 mill. kr.
på helårsbasis. Statens provenugevinst under uændret
adfærd ville svare til forsikringsselskabernes ekstra udgifter til
erstatninger. De større udgifter til erstatninger vil medføre
højere forsikringspræmier, herunder højere præmier
for ansvarsforskring, hvoraf der betales en afgift på 50 pct. til
staten. Under forudsætning af uændret adfærd ville der
derved komme en afledt ekstraindtægt for staten på ca. 25 mill.
kr.
Det er imidlertid usandsynligt, at forsikringsselskaberne
ikke vil ændre adfærd efter ændring i afgiftsreglerne.
Årsagen er, at afgiften af den reparerede bil tillagt
reparationsudgiften altid vil overstige værdien af bilen efter
reparationen. Det vil derfor bedre kunne betale sig for forsikringsselskabet
at tilbyde ejeren af den forulykkede bil en erstatning svarende til
reparationen i stedet for at betale afgiften, der udgør omkring 55
pct. af bilens værdi.
For en bil, der før skaden kostede 60.000 kr., vil
der skulle betales ca. 35.000 kr. i afgift, når reparationsudgiften
udgør mere end 45.000 kr. Det vil således altid koste mindst
80.000 kr. og i gennemsnit omkring 85.000 kr. at reparere en sådan bil
inklusive afgift, hvilket er mindst 20.000 og i gennemsnit 25.000 kr. mere
end bilens værdi.
Det mest fordelagtige for forsikringsselskabet vil derfor
være at undlade, at genopbygge en sådan bil, og i stedet give
forsikringstageren en erstatning svarende til bilens værdi samt
eventuelt sælge den tilskadekomne bil, hvis den måtte indeholde
værdifulde reservedele.
Forsikringsselskabernes meromkostning ved at udbetale
erstatning svarende til bilens værdi før uheldet i stedet for at
lade bilen reparere vil være på ca. 30 pct. af den potentielle
afgift. For en bil til 60.000 kr., der skal repareres for 50.000 kr., ville
afgiften være på ca. 35.000 kr. Hvis bilen ikke repareres, sparer
forsikringsselskabet 50.000 kr. i reparationsudgift. Til gengæld skal
det i stedet give forsikringstager en kontanterstatning på 60.000 kr.
Skaden vil således blive 10.000 kr. dyrere for forsikringsselskabet,
hvilket dog er mindre end hvis det skulle have betalt 35.000 kr. i
afgift.
Når en bilejer mister sin bil efter et
færdselsuheld og får udbetalt erstatning, vil bilejeren have et
valg mellem at anskaffe sig en anden bil eller undlade at have bil. De der
vil undlade at erhverve sig en anden bil, ville før eller siden have
fravalgt bil. På længere sigt vil der derfor være en ekstra
afgang fra bilparken, da nogle af skrotninger, der vil finde sted som
følge af lovforslaget, ikke vil blive erstattet af en tilsvarende
tilgang.
En bilejer, der anskaffer sig en anden bil efter
færdselsuheldet vil enten købe en brugt eller ny bil. Hvis
bilejeren anskaffer sig en brugt bil, vil det øge brugtvognspriserne.
Dermed vil det ikke længere være helt så dyrt at holde nye
biler. Resultatet heraf vil derfor - alt i alt - være, at de ekstra
skrotninger, der vil blive foretaget, som følge af dette forslag vil
medføre et tilsvarende antal nyregistreringer, omend med en vis
forsinkelse.
Hvis de tilskadekomne biler bliver erstattet af helt
tilsvarende brugte importerede biler, vil provenuvirkningen være
på ca. 200 mill. kr. Det er imidlertid urealistisk at forvente, at de
ekstra skrotninger vil blive erstattet af import af tilsvarende brugte
køretøjer. Hovedparten af de ekstra skrottede biler vil efter
en vis forsinkelse blive erstattet af et øget nyvognssalg. Dette vil
på kort sigt give en væsentlig større provenugevinst fra
ekstra registreringsafgift. I gennemsnit udgør registreringsafgiften
ca. 110.000 kr.
De færdselsskadede biler ville imidlertid i alle
tilfælde være blevet skrottet indenfor en kortere
årrække.
Hvis man antager, at alle 9.000 biler, der forventes
skrottet ekstra som følge af lovforslaget, er 12 år gamle og har
en restlevetid på 3 år, og hvis man yderligere antager, at alle
9.000 biler vil blive erstattet af biler med en nyvognsafgift på
110.000 kr. pr. bil, vil der i 3 år komme en provenugevinst på
990 mill. kr./år. I år 4 vil der fortsat blive skrottet 9.000
biler ekstra som følge af de nye regler, men samtidig vil de
ordinære skrotninger falde med 9.000 biler, fordi der allerede for 4
år siden blev skrottet 9.000 ekstra biler. Fra 4. år til 15.
år vil der derfor ikke netto blive skrottet eller solgt flere nye
biler. Fra det 16. år, vil der til gengæld igen vil blive solgt
9.000 flere biler i 3 år. For hver 15 års periode vil der derfor
være 3 år med 990 mill. kr. ekstra indtægter pr. år
og 12 år med ingen ekstra indtægter. I gennemsnit vil
merindtægterne således være på ca. 200 mill. kr. Det
svarer til den beregnede provenugevinst under forudsætning af, at de
skrottede biler erstattes af brugte importerede biler.
I praksis ville de biler, der skrottes ekstra have haft
forskellig restlevetid og forholdsvis mange en ret kort restlevetid. Der vil
også være en vis forsinkelse fra de ekstra skrotninger til det
ekstra nybilsalg. Provenuvirkningen vil derfor ikke fluktuere helt så
meget som i eksemplet, men provenuvirkningen i ordningens indfasningsår
og årene umiddelbart derefter vil være større, end
virkningen i gennemsnit vil være set over en meget lang
årrække.
Udover at provenuvirkningen vil være fremrykket i
forhold til den over alle årene gennemsnitlige virkning, vil der
også være en tendens til, at provenuet vil være
større, når de skrottede biler erstattes af nye biler og ikke
brugte importerede biler. Det skyldes, at registreringsafgiften belaster
nyere biler hårdere end ældre biler. De årlige
afskrivninger på nyere biler er væsentlig større end
afskrivningerne på ældre biler. Således er omkring
halvdelen af en ny bils værdi afskrevet allerede efter 3-4 år,
mens det tager over 10 år, før resten af værdien
afskrives.
Denne effekt bevirker, at den gennemsnitlige
provenugevinst fra registeringsafgiften er omkring 50 pct. højere,
dvs. 300 mill. kr., når de ekstra skrotninger erstattes af nye biler i
stedet for helt identiske brugte importerede udenlandske biler. Det svarer
til at de biler, der vil blive skrottet ekstra efter regelændringerne
har en restlevetid på ca. 1/3 af deres samlede forventede levetid uden
uheld, men er nedskrevet til ca. 1/5.
Under antagelse af, at omkring 1/3 af de
færdselsskadede biler, der skrottes ekstra som følge af
lovforslaget erstattes af nye biler i samme år, som skaden sker,
omkring 1/3 i året efter og 1/3 2 år efter vil den samlede
virkning på statens finanser af forslaget med betydelig usikkerhed
kunne opgøres til:
År
Mill. kr
Gennemsnit over en lang årrække
300
2000
350
2001
600
2002
750
2003
700
2004
600
2005
450
2006
300
2007
200
2008
150
2009
100
2010
100
2011
100
2012-
svinger omkring 300
Hertil kommer en afledt effekt på
provenuet fra ansvarsforsikringsafgiften på ca. 10 mill. kr. om
året.
Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed ved
opgørelsen af provenuvirkningen herunder provenuets fordeling på
finansår mv.
Forslaget vil medføre højere omkostninger
ved bilhold på henved 0,1 pct. Det vil være omkostningerne ved at
holde ældre biler, der vil stige.
De ekstra omkostninger ved ældre bilhold vil netto
medføre en mindre bilbestand på ca. 0,5 pct. svarende til et
fald i de årlige registeringer på ca. 500 biler i gennemsnit over
årene.
På et usikkert grundlag skønnes
provenuvirkningen af forslaget at være på ca. 390 mill. kr i
år 2000. Finansårsvirkningen vil i år 2000 være
på 360 mill. kr.
Ligeledes på et usikkert grundlag skønnes
det, at provenuvirkningen vil være på ca. 610 mill. kr i 2001,
ca. 760 mill. kr i 2002. Fra 2003 til 2011 vil provenuvirkningen svinge
mellem ca. 110 mill kr. og ca. 710 mill. kr. Provenuvirkningen vil herefter
svinge omkring ca. 310 mill. kr.
Avance indregnet i den afgiftspligtige værdi
Provenuvirkningen som følge af, at den
beregningsmæssige avanceprocent for registreringsafgiften på 7,5
pct hæves til 8,5 pct. i 2000 og 9 pct. i 2001 vil være på
ca. 175 mill. kr. i år 2000 og ca. 250 mill. kr. i 2001.
Finansårsvirkningen vil dog alene være på ca. 160 mill. kr.
i år 2000.
Erhvervsøkonomiske virkninger.
Fradrag i afgiften for personbiler med særligt lavt
brændstofforbrug
Forslaget skønnes at give erhvervene en marginal
lempelse, da lempelsen på kort sigt vil være på under 1
mill. kr. om året og under 5 mill. kr om året på
længere sigt. Hertil kommer det tab på
brændstofforbrugsafgiften, der opstår som følge af, at en
personbil lever i mere end ét år. Forudsættes det, at
levetiden for en personbil er 13,5 år vil gevinsten pr. bil være
ca. 25.000 kr.
Fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger
Forslaget vil ikke have konsekvenser for bilforhandlerne,
idet de vil vælte afgiftsstigningen videre. Forslaget vil dermed ikke
belaste bilforhandlerne men bilkøberne.
Erhvervenes andel af den samlede bilpark er på under
10 pct. Erhvervenes andel af nyvognskøbet er dog meget større.
Erhvervene beholder typisk bilerne i få år. Erhvervsbelastningen
af registreringsafgiften er dog alene det værditab, der sker for
afgiftselementet i bilpriserne i de år, de nyere biler er i erhverv.
Afskrivningerne er imidlertid forholdsvis store på de nyere biler. Det
skønnes, at erhvervenes vil blive belastet med ca. 85 mill. kr. om
året. Resten af belastningen vil vedrøre husholdningerne,
herunder husholdninger med firmabilordninger.
Det skal bemærkes, at personbilforbruget i erhverv i
vid udstrækning finder sted i de mere hjemmemarkedsorienterede erhverv,
hvor man kan forvente, at øgede omkostninger vil blive væltet
over i højere priser.
Færdselsskadede motorkøretøjer
Som nævnt hersker der betydelig usikkerhed om de
økonomiske virkninger, herunder provenumæssige. En tilsvarende
usikkerhed hersker omkring de erhvervsøkonomiske virkninger, der
afgives med samme forbehold for usikkerhed som de provenumæssige
bemærkninger.
Ved fuldstændig uændret adfærd vil
provenuvirkningen fra registreringsafgiften på helårsbasis
være på ca. 200 mill. kr. Uændret adfærd er
imidlertid urealistisk.
De biler, der vil blive berørt af de ændrede
regler vil nemlig blive så dyre at reparere, når man også
tager hensyn til afgiften, at det bedre kan betale sig at købe en
tilsvarende brugt bil.
Mererstatningerne eller omkostningerne ved at opgive de
reparationer, der efter forslaget vil udløse afgift, og købe en
tilsvarende brugt bil som den skadede før uheldet vil alene
udgøre ca. 60 mill. kr. på helårsbasis, altså
væsentlig mindre end provenuvirkningen.
Hvis reparationerne opgives, kommer der ikke direkte nogen
provenuvirkning, men en virkning gennem at den øgede
efterspørgsel efter brugte biler vil medføre en øget
bruttotilgang til den danske bilbestand. Som nævnt under
provenubemærkningerne vil bruttotilgangen sandsynligvis fortrinsvis ske
gennem større nyvognssalg.
Når den øgede bruttotilgang er i form af et
øget nybilsalg, vil den gennemsnitlige
registreringsafgiftsindtægt være ca. 50 pct. større end
den afgift, bilejerne kunne have nøjes med at betale, hvis der havde
været tale om import af brugte køretøjer.
Merindtægterne for staten svarer derfor næppe til meromkostninger
for skatteyderne, men er større. Man kan argumentere for, at
meromkostningerne for skatteyderne er på omkring halvdelen af statens
merindtægter.
Den samlede belastning af skatteyderne ved forslaget er
således på helårsbasis vedrørerende biler, der
forulykker på ca. 110 mill. kr./år.
Erhvervenes andel af den samlede personbilpark er på
vel under 10 pct. Erhvervenes andel af nyvognskøbet er dog meget
større, men erhvervene beholder bilerne i forholdsvis få
år.
Da afgiftsreglerne i praksis fortrinsvis vil berøre
de ældre biler, vil en forholdsvis mindre del af de større
forsikringspræmier berøre erhvervene, end hvad der svarer til
erhvervenes andel af bilbestanden.
Højere brugtvognspriser i forhold til
nyvognspriserne vil isoleret set være til fordel for de erhverv, der
køber mange nye biler og sælger dem som brugte efter få
år. Denne effekt er ikke medregnet i erhvervsbelastningen.
Erhvervenes andel af de øgede omkostninger som
følge af forslaget er ikke højere end erhvervenes andel af
bilbestanden i Danmark.
Erhvervenes andel af omkostningerne kan på denne
baggrund skønnes til ca. 5 mill. kr. på helårsbasis.
Resten af belastningen vil blive fordelt på
fortrinsvis husholdninger og især de, der køber ældre
biler.
Forslaget vil mere specifikt have betydning for
omsætnings- og beskæftigelsesforholdene for den del af
autobranchen, der skrotter og genopbygger færdselsskadede biler.
Af de biler, der færdselsskades vil omkring 9.000
færre blive repareret svarende til en reparationsomsætning
på omkring 300 mill. kr. inklusive moms. Omsætningen i
autoreparationsbranchen er på omkring 20 mia. kr. årligt
eksklusive moms.
Forslaget vil således medføre en
omsætningsnedgang i branchen på godt 1 pct.
Genopbygning af færdselsskadede biler er dog ikke
spredt jævnt ud over virksomhederne i branchen. Der er
autoreparatører, der næsten ikke beskæftiger sig med
genopbygning, mens andre henter en større del af omsætningen
på reparation af færdelsskadede biler. I forhold til de samlede
reparationer, der betales via forsikringer vil forslaget medføre et
fald i omsætningen på godt 5 pct. Det er dog sjældent, at
der er autoreparationsvirksomheder, der udelukkende har koncentreret sig om
genopbygning af færdselsskadede biler.
I gennemsnit udgør værditilvæksten ved
autoreparation ca. 1/3 af omsætningen, mens resten er brug af rå-
og hjælpestoffer herunder reservedele. Hvis
beskæftigelsesindholdet ved genopbygning af færdselsskadede biler
er det samme som i autoreparationsbranchen i gennemsnit vil en
omsætningsnedgang på 300 mill. kr. inklusiv moms medføre
et fald i beskæftigelsen i autoreparationsbranchen på ca. 250
personer.
I lyset af den gode beskæftigelsessituation er det
forventningen, at faldet i beskæftigelsen fortrinsvis vil kunne ske
gennem frivillig afgang, og at beskæftigelsesfaldet i autobranchen vil
blive kompenseret ved beskæftigelsesfremgang i andre erhverv.
Avance indregnet i den afgiftspligtige værdi
Forslaget vil ikke have konsekvenser for bilforhandlerne,
idet de vil vælte afgiftsstigningen videre. Forslaget vil dermed ikke
belaste bilforhandlerne men bilkøberne.
Erhvervenes andel af den samlede bilpark er på under
10 pct. Erhvervenes andel af nyvognskøbet er dog meget større.
Erhvervene beholder typisk bilerne i få år. Erhvervsbelastningen
af registreringsafgiften er dog alene den afskrivning, der sker af
afgiftselementet i bilpriserne i de år, hvor bilerne ejes af erhverv.
Værditabet er imidlertid forholdsvis stort for de nyere biler. Det
skønnes, at erhvervenes omkostninger vil blive belastet med ca. 45
mill. kr. i 2000 og ca. 65 mill. kr. i 2001. Resten af belastningen vil
vedrøre husholdningerne, herunder husholdninger med
firmabilordninger.
Det skal bemærkes, at erhvervenes personbilforbrug i
vid udstrækning finder sted i de mere hjemmemarkedsorienterede erhverv.
I de hjemmemarkedsorienterede erhverv kan forventes, at de forøgede
omkostninger til bilhold vil blive væltet over i højere
priser.
Miljømæssige konsekvenser.
Fradrag i afgiften for personbiler med særligt lavt
brændstofforbrug
Prisen på de særligt
brændstoføkonomiske biler falder og disse biler vil dermed komme
ned på et prisniveau som andre biler af samme størrelse men med
en dårligere brændstofsøkonomi. Dette vil resultere i at
flere vælger brændstoføkonomiske biler, hvorved forbruget
af dieselolie vil falde. Dieselbilerne har et større udslip af
partikler og andre mere lokalmiljøbelastende udslip men en mindre
CO2-udledning end benzinbilerne. Da emissionsnormen for udslip af
partikler og andre lokalmiljøbelastende udslip er fastsat som antal
partikler eller gram pr. km, vil et reduceret brændstofforbrug pr. km
ikke automatisk påvirke partikeludslippet mv. Derimod vil
CO2 udledningen blive reduceret med et mindre
brændselsforbrug.
Da der på nuværende tidspunkt ikke findes
benzinbiler, som kan køre mere end 25 km pr. literen vil det på
kort sigt kun være dieselbilerne, der får en lavere afgift. Dette
kan føre til, at salget af de særligt
brændstoføkonomiske dieselbiler på kort sigt vil stige,
idet prisforskellen mellem benzinbiler og de brændstoføkonomiske
dieselbiler reduceres. På lidt længere sigt kan der også
komme brændstoføkonomiske benzinbiler, som igen vil øge
efterspørgslen efter disse biler. Som en følge heraf vil
CO2-udledningen falde, mens partikeludslippet og andre mere
lokalmiljøbelastende udslip vil stige.
Da salget af brændstoføkonomiske biler vil
være beskedent i de førstkommende år forventes samlet set
et marginalt mindre udledning af CO2, men et marginalt
større udslip af partikler, Nox og HC.
Fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger
Omkostningerne ved bilhold stiger med forslaget.
Stigningen i omkostningerne ved bilhold vil tendere mod mindre forbrug af
biler. Samlet stiger omkostningerne ved bilhold med ca. 340 mill. kr.
svarende til ca. 0,45 pct. om året.
Under antagelse af at bilbestanden falder med 1 pct., hvis
omkostningerne ved bilhold stiger 1 pct. vil forslaget medføre et fald
i bilbestanden på knap 0,45 pct. svarende til knap 8.000 biler. Som en
følge heraf reduceres CO2-udledningen med knap 0,45
pct.
Færdselsskadede køretøjer
På samme måde som der hersker usikkerhed om de
provenumæssige og erhvervsøkonomiske virkninger af forslaget
hersker der usikkerhed om de miljømæssige virkninger af
forslaget.
Omkostningerne ved bilhold stiger med forslaget.
Stigningen i omkostningerne ved bilhold vil tendere mod mindre forbrug af
biler. Samlet stiger omkostningerne ved bilhold med ca. 110 mill. kr.
årligt, svarende til godt 0,1 pct.
Under antagelse af at bilbestanden falder 1 pct., hvis
omkostningerne ved bilhold stiger 1 pct., vil forslaget medføre et
fald i bilbestanden på henved 0,1 pct. svarende til 1.800 biler,
når forslaget er fuldt indfaset. Faldet i bilhold vil fortrinsvis ske
hos de bilister, der har et mindre kørselsbehov og som har anvendt
ældre biler.
Faldet i f.eks. CO2-udledninger fra
bilbestanden vil derfor næppe udgøre mere end 0,06 pct.,
når forslaget er fuldt indfaset.
For de biler, der forulykker vil ca. 9.000 færre
biler om året blive genopbygget. Selvom skrotningerne ikke netto vil
falde helt så meget på længere sigt, jf. at de ældre
biler, hvis de havde været repareret i alle tilfælde inden for en
kortere årrække ville have været skrottet, vil der ske en
fremskyndelse af skrotninger og dermed en foryngelse af bilparken.
Foryngelsen af bilparken svarer til, at bilernes forventede gennemsnitlige
levetid reduceres henved 1 år fra ca. 15 år til godt 14
år.
Biler der er ældre end ca. 10 år er
sjældent udstyret med katalysator og udstødningerne af
kulbrinter, kulilte og kvælstoffilter er derfor væsentlig
større pr. km. end for biler udstyret med katalysator. Der
gælder endvidere skærpede normer for helt nye biler i forhold til
biler, der er mellem 1 og 9 år gamle.
En foryngelse af bilparken vil derfor ved uændret
kørselsomfang medføre en reduktion i udledningerne af
miljøskadelige stoffer. Denne reduktion fremrykkes som følge
af, at de ældre biler på et tidligere tidspunkt skrottes.
Avance indregnet i den afgiftspligtige værdi
Omkostningerne ved bilhold stiger med forslaget.
Stigningen i omkostningerne ved bilhold vil tendere mod mindre forbrug af
biler. Samlet stiger omkostningerne ved bilhold med ca. 175 mill. kr. i 2000
og ca. 250 mill. kr. i 2001 og frem svarende til ca. 0,2 pct. i 2000 og ca.
0,3 pct. i 2001 og frem.
Under antagelse af, at bilbestanden falder med 1 pct.,
hvis omkostningerne ved bilhold stiger 1 pct., vil forslaget medføre
et fald i bilbestanden på henved 0,3 pct. svarende til ca. 5.500 biler,
når forslaget er fuldt indfaset. Som en følge heraf reduceres
CO2-udledningen med ca. 0,3 pct.
Administrative konsekvenser
Det skønnes, at forslaget vil medføre
engangsudgifter for Told Skat på 100.000 kr. til tilretning af
edb-systemer og information. Derudover skønnes lovforslaget ikke at
have nævneværdige administrative konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Fradrag i afgiften for personbiler med særligt lav
brændstofforbrug
Denne del af forslaget skal notificeres
Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Europaparlamentets og Rådets
direktiv 98/34/EF (informationsprocedure direktivet) som ændret ved
direktiv 98/48/EF.
Fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger
Denne del af forslaget skal notificeres for
Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Europarlamentets og Rådets
direktiv 98/34/EF (informationsprocedure direktivet) som ændret ved
direktiv 98/48/EF.
Færdselsskadede køretøjer
Denne del af ændringsforslaget indeholder ikke
EU-retlige problemstillinger.
Avance indregnet i den afgiftspligtige værdi
I en sag anlagt af De Danske Bilimportører mod
Skatteministeriet den 22. juni 1999 hævdes det bl.a., at
registreringsafgiftslovens regel om indregning af mindst 7,5 pct. avance i
den afgiftspligtige værdi strider mod EF-traktatens konkurrenceregler.
Skatteministeriet deler ikke den opfattelse. Dette bygges bl.a. på, at
det står forhandlerne frit for at tage en lavere avance end 7,5 pct.
Det er alene muligheden for lade dette få indflydelse på
afgiftsgrundlaget, der er begrænset.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Helår:
2000 ca. 830 mill. kr.
2001 ca. 1.200 mill. kr.
2002 ca. 1.350 mill. kr.
2003 - 5 ca. 1.200 mill. kr.
Fra 2006 700 - 900 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Engangsudgifter for Told Skat på 100.000 kr.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Helår:
2000 ca. 120 mill. kr.
Fra 2001 ca. 150 mill. kr. pr. år
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ikke i væsentligt omfang
Ikke i væsentligt omfang
Miljømæssige konsekvenser
Reduktion af CO2-udledningen
Begrænset forhøjelse af udslippet af partikler
og NOX
Forholdet til EU-retten
Forslaget skal notificeres.
Høring
Der er blevet foretaget høring af
Miljøstyrelsen for så vidt angår den del af lovforslaget,
der vedrører de særligt brændstoføkonomiske biler.
Endvidere har et notat om den del af forslaget, der vedrører
genopbygning af færdselsskadede biler, været til høring
hos Forsikring & Pension.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til nr. 1
For at undgå unddragelse af afgift ved fremstilling
af motorkøretøjer med udgangspunkt i allerede registrerede
køretøjer er der i § 1, stk. 2 en regel om, at der
skal betales afgift af et køretøj som efter reparation eller
ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere
afgiftsberigtiget køretøj. Spørgsmålet om hvorvidt
et køretøj er identisk med et tidligere registreret er ikke
nærmere defineret i registreringsafgiftsloven. Udmøntningen af
fritagelsesbestemmelsen i § 3, stk. 2, hvorefter skatteministeren
kan fastsætte regler om afgiftsfri reparation og ombygning af
køretøjer samt afgiftsberigtigelse af køretøjer,
der har mistet deres afgiftsmæssige identitet, jf.
bekendtgørelse 502 af 21. juni 1999 kapitel 3 og 4, sætter
imidlertid en række tekniske og økonomiske grænser for
reparation og genopbygning, som ikke kan overskrides uden at der skal betales
afgift.
Da det med ændring nr. 9 foreslås, at reglerne
om reparation og genopbygning af færdsels-, slid- og
tæringsskadede køretøjer indføjes i
registreringsafgiftsloven foreslås det, at der henvises til disse nye
bestemmelser i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 2.
Til nr. 2
Reglerne om afgiftsfri reparation og ombygning af
køretøjer samt afgiftsberigtigelse af køretøjer,
der har mistet deres afgiftsmæssige identitet fastsættes i dag
ved bekendtgørelse. Det foreslås, at de nye regler, jf.
bemærkningerne til nr. 9, optages i loven som §§ 7 og 7a.
Til nr. 3
For personbiler kan der efter registreringsafgiftsloven
fastsættes fradrag i afgiften for visse typer af
trafiksikkerhedsfremmende udstyr inden for en ramme på 3.000 kr.
Fradragene fastsættes af skatteministeren efter forhandling med
trafikministeren. Der er i dag efter bekendtgørelse fastsat fradrag
for godkendte rulleseler på bagsædets yderpladser - 2.000 kr.,
højre sidespejl, der kan justeres indefra - 300 kr., ekstra,
højt monteret stoplygte - 400 kr. og bagrudevisker og -vasker - 300
kr.
For varebiler er rammen i alt 1.100 kr. Der er fastsat
fradragsbeløb for højre sidespejl, der kan justeres indefra -
300 kr., ekstra, højt monteret stoplygte - 200 kr. og bagrudevisker og
-vasker - 600 kr.
Det foreslås, at de specificerede regler
indføjes i loven, samtidigt med at fradragene i afgiften af
personbiler for rulleseler på bagsædets yderpladser og ekstra
højt monteret stoplygte udgår.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af ændring nr.
2.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af forslaget om fradrag i
afgiften for personbiler med særligt lavt brændstofforbrug, jf.
nr. 6.
Til nr. 6
Efter lovforslaget gives der et nedslag i
registeringsafgiften til særligt brændstoføkonomiske
personbiler. Nedslaget sker efter en forbrugsskala med fire trin for biler,
der indregistreres i årene 2000-2005 og efter en skala med tre trin for
biler, der indregistreres i årene 2006-2010. Fra og med 2011 gives der
ikke længere noget nedslag i registeringsafgiften.
Den enkelte bils brændstofforbrug fastlægges
efter lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler - den
grønne ejerafgift, og knytter sig til EU s regler om typegodkendelse
af køretøjer.
Nedslaget gives i selve afgiften, og der skal derfor ved
beregningen af nedslaget først foretages en opgørelse af
registeringsafgiften efter de almindelige regler, hvorefter nedslaget kan
beregnes ud fra de angivne skalaer.
Eksempel på udregning af registreringsafgift for en
dielselbil, der indregistreres i 2000, og som kører 33 km pr. liter,
hvilket medfører et nedslag på 2/6 af registreringsafgiften.
Dieseldrevet
Gældende regler, kr.
Forslag, kr.
Pris før afgift incl. moms
85.394
86.188
Fradrag for ABS-bremser
4.165
4.165
Fradrag for 2 sikkerhedspuder
2.560
2.560
Afgiftspligtig værdi
78.669
79.463
Afgift
101.854
103.284
Afgiftsfradrag (seler, stoplygte, mv.)
3.000
600
Afgift efter afgiftsfradrag
98.854
102.684
Pris på gaden excl. levering
184.248
188.872
Afgift efter nedslag (2/6)
98.854
68.456
Pris på gaden efter nedslag excl. levering
184.248
154.644
Eksempel på udregning af
registreringsafgift for en benzinbil, der indregistreres i 2000, og som
kører 25 km pr. liter, hvilket medfører et nedslag på 1/6
af registreringsafgiften.
Benzindrevet
Gældende regler, kr.
Forslag, kr.
Pris før afgift incl. moms
85.394
86.188
Fradrag for ABS-bremser
4.165
4.165
Fradrag for 2 sikkerhedspuder
2.560
2.560
Afgiftspligtig værdi
78.669
79.463
Afgift
101.854
103.284
Afgiftsfradrag (seler, stoplygte, mv.)
3.000
600
Afgift efter afgiftsfradrag
98.854
102.684
Pris på gaden excl. levering
184.248
188.872
Afgift efter nedslag (1/6)
98.854
85.570
Pris på gaden efter nedslag excl. levering
184.248
171.758
Til nr. 7
Ændringen er en konsekvens af forslaget om fradrag i
registreringsafgiften for personbiler med særligt lavt
brændstofforbrug, jf. nr. 6.
Til nr. 8
Ændringen er en konsekvens af ændring nr.
2.
Til nr. 9
Ifølge registreringsafgiftslovens § 1,
stk. 2, skal der svares afgift af registreringspligtige
køretøjer, som efter reparation eller ombygning ikke er
afgiftsmæssigt identiske med et tidligere afgiftsberigtiget
køretøj. Når det gælder forsikringsskader har man
valgt en økonomisk indfaldsvinkel ved at fastsætte regler om
fritagelse, jf. § 3, stk. 3. Reglerne vedrører biler, hvor
omkostningerne ved udbedring af skader i følge taksators
opgørelse er over 75 pct. af køretøjets
handelsværdi incl. afgift umiddelbart før skadestidspunktet,
mens køretøjer der er skadet for mindre end 75 pct. er
umiddelbart fritaget for afgift. Er omkostningerne højere end bilens
værdi umiddelbart før skadestidspunktet, skal der betales afgift
på ny, idet grænsen dog kan tillægges 10 pct. pr. år
køretøjet er over 5 år gammelt. Tillægget kan dog
højst udgøre 50 pct.
Det foreslås, at den nuværende
værdigrænse for afgiftsfri reparation af færdselsskadede
motorkøretøjer, der er fastsat i bekendtgørelsen
ændres til en fast grænse på 75 pct., der optages i
loven.
For de øvrige køretøjskategorier
gælder højere procentsatser. Færdselsskadede
køretøjer, hvor omkostningerne til reparation og genopbygning
er under 15.000 kr. foreslås fritaget for afgift.
De nugældende regler om afgiftsfri reparation og
genopbygning af tærede og nedslidte køretøjer er opdelt i
regler for reparation og genopbygning med henblik på salg og reparation
og genopbygning for køretøjer i privat eje, hvor genopbygningen
ikke sker med henblik på salg. Endvidere er der en række
fælles regler.
Fælles for reparation og genopbygning af
tærede og nedslidte køretøjer gælder, at der ikke
må ske ændringer med hensyn til motorkøretøjets
fabrikat, model, type og årgang, at eventuel udskiftning af
motorkøretøjets motor ikke må medføre en
effektforøgelse på over 20 pct. i forhold til
motorkøretøjets originale motoreffekt, og at genopbygningen af
motorkøretøjet er udført ved anvendelse af reservedele,
herunder skarringsdele, af art og beskaffenhed, som normalt forefindes
på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes
lagre af nye reservedele, eventuelt med tilsvarende brugte reservedele. Der
må ikke anvendes nyt reservedelskarrosseri, chassis eller -stel. Der
må heller ikke fra andet motorkøretøj anvendes
karrosseri, chassis, stel eller større dele af disse komponenter end
forannævnte reservedele.
Endvidere er det efter bekendtgørelsen fastsat, at
motorkøretøjets genopbygning skal udføres af en
momsregistreret virksomhed.
For motorkøretøjer, som genopbygges i
salgsøjemed gælder det derudover, at udgifterne til
genopbygningen ikke må overstige en reparationsgrænse, der er
fastsat som den almindelige pris for et tilsvarende
motorkøretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand,
inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Reparationsgrænsen
forhøjes med 10 pct. for hvert hele år,
motorkøretøjets alder overstiger 5 år regnet fra
motorkøretøjets første registrering. Tillægget kan
højst udgøre 50 pct. Udgifterne til genopbygningen må dog
højst andrage 50.000 kr.
Endvidere kan udgifter til motorkøretøjets
maling, lakering og rustbeskyttelse holdes uden for
genopbygningsomkostningerne.
Motorkøretøjer, der tilhører private,
og hvis genopbygning ikke sker med henblik på salg, og som har
været registret for ejeren og ikke har været afmeldt i mindst 1/2
år forud for genopbygningen, er fritaget for afgift, når de
fælles regler og tekniske krav er opfyldt.
Med lovforslagets affattelse af § 7 a foreslås
regler om afgiftsfri reparation af tærede og nedslidte
køretøjer. Reglerne svarer i store træk til de regler der
er i dag er fastsat ved bekendtgørelse. Den faste økonomiske
overgrænse for renovering af slidte og tærede
køretøjer er dog forhøjet fra 50.000 kr. til 75.000 kr.,
svarende til den prisudvikling, der har været siden den nuværende
beløbsgrænse blev fastsat i 1985. Samtidigt foreslås det,
at bekendtgørelsens krav om, at den renoverende virksomhed skal
være momsregistreret, udgår i forbindelse med, at bestemmelserne
kommer til at fremgå af loven.
Både når det gælder
færdselsskadede biler mv. og tæringsskader er der i dag nogle
administrative procedurer med hensyn til afmelding fra motorregisteret mv.
som ikke kommer til at fremgå direkte af loven. Derfor er der
foreslået indsat en bemyndigelse til skatteministeren til at
fastsætte nærmere administrative bestemmelser.
Til nr. 10 og 11
Som værn mod at bilforhandlerne flytter avancen
væk fra nye biler, hvor den er belastet med op til 180 pct.
registreringsafgift, over på andre ikke afgiftpligtige varer (typisk
det efterfølgende salg af den brugte bil der indgår i handlen),
er registreringsafgiften i dag fastsat efter en pris, der indeholder mindst
7,5 pct. forhandleravance. Avancen kan godt være lavere end 7,5 pct.
men det må ikke påvirke afgiften.
Det foreslås, at der fra 2001 indregnes mindst 9
pct. i forhandleravance i den afgiftspligtige værdi. Som en
overgangsordning skal der i 2000 medregnes mindst 8,5 %, jf.
bemærkningerne til § 3.
Til nr. 12
Ændringen er en konsekvens af forslaget om fradrag i
afgiften for personbiler med særligt lavt brændstofforbrug, jf.
nr. 6.
Til nr. 13
Ændringen er en konsekvens af ændring nr.
2.
Til nr. 14 og 15
Straffebestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 3,
foreslås delt op i to særskilte numre, således at
bestemmelserne bliver lettere tilgængelige.
Samtidig foreslås det præciseret, at
strafbarheden for anvendelse af et afgiftspligtigt køretøj, som
ikke er afgiftsberigtiget også omfatter tilfælde, hvor der ikke
er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1 og 7,
til den pågældende anvendelse. § 3 a, stk. 1 og 7,
vedrører reglerne om løbende registreringsafgift af udenlandske
firmabiler og om dagsafgift ved herboendes brug af en udenlandsk arbejdsgiver
udenlandske køretøjer, jf. lov nr. 385 af 2. juni 1999.
Ændringerne medfører ikke ændringer i
den nuværende retstilstand på området.
Til nr. 16
Henvisningen til § 7 og 7a (den ophævede
skrotpræmieringsordning) ændres til en henvisning til tidligere
lovgivning, idet § 7 og 7a med nærværende forslag får
et andet indhold.
Til nr. 17
Ændringen er en konsekvens af ændring nr. 2 og
9
Til § 2
Forslaget om at give nedslag i registreringsafgiften for
særligt brændstoføkonomiske biler indeholder en
økonomisk tilskyndelse til at købe netop den slags biler. Da
der er tale om en nyskabelse i forbindelse med afgiftsberegningen for
personbiler, ønsker regeringen at følge udviklingen ganske
nøje. Skatteministeren fremlægger derfor i 2002 en
redegørelse, der beskriver virkningerne af bestemmelserne om nedslag i
registreringsafgiften for særligt brændstoføkonomiske
biler.
Som et led i bestræbelserne på at øge
kvaliteten i lovgivningen har regeringen udtaget lovforslagets bestemmelser
om genopbygning af færdselsskadede biler til særlig
overvågning i en tre årig periode, dvs. i årene 2000-2002.
Skatteministeren fremlægger derfor i 2002 en redegørelse om de
pågældende bestemmelser. Redegørelsen skal indeholde en
belysning af, om intentionerne med lovforslaget er blevet opfyldt.
Til § 3
Det foreslås, at den del af lovforslaget, der
vedrører de færdselsskadede køretøjer først
får virkning for køretøjer, hvor skaden er sket efter den
1. januar år 2000 eller senere.
I perioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2001
foreslås som en overgangsordning en procentsats på 8,5 for den
avance, der skal være indregnet i den afgiftspligtig værdi af
køretøjerne, jf. § 2 stk. 3.
Endvidere foreslås, at biler, der er købt
eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb med
slutbrugeren inden lovens fremsættelse, og afgiftsberigtiges inden
udgangen af marts måned år 2000, kan afgiftsberigtiges efter de
nugældende regler om indregning af avance i den afgiftspligtige
værdi. Overgangsreglen gælder således ikke handler
indgået mellem f.eks. forhandler og importør eller
importør og fabrikant.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 222 af 14. april 1999, som ændret ved
§§ 8 og 9 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, lov nr. 380 af 2. juni 1999 og
lov nr. 385 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
§ 1.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Der svares afgift af køretøjer som
nævnt i stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i
afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget
køretøj. Afgiften svares inden et køretøj tages i
brug efter reparation eller ombygning. Der foretages fornyet beregning af
afgift for et motorkøretøj omfattet af § 3 a, stk. 1
eller 6, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig
henseende er identisk med det motorkøretøj, for hvilket der
tidligere er beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet
efter reparation eller ombygning under reglerne i § 3 a, stk. 1
eller 6, betales afgift efter reglerne i § 3 a, stk. 2.
1.
I §1, stk. 3,1. pkt. indsættes efter »afgiftsberigtiget køretøj«:
»
,jf. dog § 7 og 7a«.
§ 3.
- - -
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om
afgiftsfri reparation og ombygning af køretøjer samt
afgiftsberigtigelse af køretøjer, der har mistet deres
afgiftsmæssige identitet.
2.
§ 3, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 2 - 4.
Stk. 3.
Efter regler, der fastsættes af skatteministeren
efter forhandling med justitsministeren, kan der for nye
køretøjer ydes fradrag i afgiften for særligt
trafiksikkerhedsfremmende udstyr. Fradragene, der fastsættes for hver
udstyrsgenstand, kan tilsammen højst udgøre 3.000 kr. for
personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, og § 5 a,
stk. 1, nr. 1, og busser afgiftsberigtiget efter § 5 a,
stk. 1, nr. 2, og 1.100 kr. for varebiler afgiftsberigtiget efter
§ 5, stk. 1.
3.
§ 3, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes
således:
»
Stk. 2. For nye biler, der er
forsynet med de nedenfor angivne trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande,
nedsættes afgiften med følgende beløb:
Bilag 1 nedenfor
Stk. 4.
De i stk. 3 nævnte fradrag i afgiften er
betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller
importørvirksomheden.
4.
I § 3, stk. 4, der bliver, stk. 3
ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.
Stk. 5.
- - -
§ 3 a.
- - -
Stk. 2-4.
- - -
Stk. 5.
Overgår et motorkøretøj til varig
anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse
med, at ejeren af et køretøj omfattet af stk. 1, nr. 1,
tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften, medmindre
afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i
§ 4, stk. 3-6.
5.
I § 3a, stk. 5, ændres »§ 4, stk. 3 - 6«
til: »§ 4, stk. 5 - 9«.
Stk. 6-8.
- - -
§ 4.
- - -
Stk. 2-4.
- - -
6.
I § 4 indsættes efter stk.1:
»
Stk. 2.
1) I årene 2000 til 2005 gives et nedslag i
registreringsafgiften efter stk. 4 på:
4/6 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på mindst 45 km pr. liter og for benzindrevne
personbiler, der har et brændstofforbrug på mindst 40 km pr.
liter,
3/6 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 45 km pr. liter, men ikke under 37,5 km
pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et brændstofforbrug
på under 40 km pr. liter, men ikke under 33,3 km pr. liter,
2/6 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 37,5 km pr. liter, men ikke under 32,1
km pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 33,3 km pr. liter, men ikke under 28,6
km pr. liter, og
på 1/6 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 32,1 km pr. liter, men ikke under 28,1
km pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 28,6 km pr. liter, men ikke under 25 km
pr. liter.
2) I årene 2006 til 2010 gives et nedslag i
registreringsafgiften efter stk. 3 på:
3/5 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på mindst 45 km pr. liter og for benzindrevne
personbiler, der har et brændstofforbrug på over 40 km pr.
liter,
2/5 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 45 km pr. liter men ikke under 37,5 km
pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et brændstofforbrug
på under 40 km pr. liter, men ikke under 33,3 km pr. liter, og
på 1/5 for dieseldrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 37,5 km pr. liter, men ikke under 32,1
km pr. liter og for benzindrevne personbiler, der har et
brændstofforbrug på under 33,3 km pr. liter, men ikke under 28,6
km pr. liter.
Stk. 3. Brændstofforbrug efter stk.2 opgøres
efter § 2 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler.
Stk. 4.
Nedslag i registreringafgiften efter stk. 2,
nr.1, har virkning for diesel- og benzindrevne personbiler, der
indregistreres i perioden 1. januar 2000 til og med 31. december 2005.
Nedslag i registreringafgiften efter stk. 2, nr. 2, har virkning for
diesel- og benzindrevne personbiler, der indregistreres i perioden 1. januar
2006 til og med 31. december 2010.«.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.
7.
I § 4,stk. 5, som bliver stk. 8,
ændres »stk. 1og 3« til: »stk. 1og 6«.
Stk. 5.
De i stk. 1 og 3 fastsatte
beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller
fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det
pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent.
Der tillægges 1,0 procentpoint for hvert finansår. Procenten
beregnes med én decimal. De således regulerede beløb
afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for
1999.
Stk. 6.
For brugte køretøjer med en alder indtil
1 år, jf. stk. 3 og 4, nedsættes den afgiftspligtige
værdi efter stk. 3 med 17 pct. af det samlede beløb af de
fradrag i afgiften, der efter § 3, stk. 3, og med 30 pct. af de
fradrag i den afgiftspligtige værdi efter § 8, stk. 7, kunne
være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som
nyt.
8.
I § 4, stk. 6, der bliver stk. 9
ændres: » jf. stk. 3 og 4« til: »jf. stk. 6 og
7« og »§ 3,
stk. 3« til: »§ 3, stk. 2«.
9.
Efter § 6 indsættes:
»
Reparerede og ombyggede
køretøjer
§ 7.
(Ophævet)
§ 7.
Der svares afgift af tidligere afgiftsberigtigede
motorkøretøjer, medmindre disse er omfattet af § 10,
stk. 4, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved
færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., såfremt disse er
omfattet af en skadesforsikring og såfremt udgiften indbefattet
merværdiafgift til fuldstændig udbedring af de ved
færdselsuheld m.v. skete skader overstiger 75 pct. af
handelsværdien før uheldet for køretøjer
afgiftsberigtiget efter § 4, 80 pct. for køretøjer
afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 90 pct. for
køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 3, 85
pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5a og 90 pct.
for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 6. Der beregnes
dog ikke afgift i tilfælde, hvor udgiften til skadens udbedring er
under 15.000 kr. indbefattet merværdiafgift. Afgiften beregnes som for
nye køretøjer, dog uden tillæg eller fradrag for
eventuelt manglende sikkerhedspuder.
Stk. 2.
Køretøjets handelsværdi før
skaden fastsættes af forsikringsselskabet. Handelsværdien er
genanskaffelsesprisen for motorkøretøjet, inkl. afgift,
umiddelbart før uheldet under hensyn til alder, antal kørte
kilometer, vedligeholdelsesstand og slitage. For
motorkøretøjer, der er registreret som fabriksnye inden for det
sidste år før uheldet, og som på skadestidspunktet har
kørt højst 25.000 km, sættes handelsværdien til
motorkøretøjets værdi som nyt, inklusive afgift.
Stk. 3.
Udgifterne til genopbygning af køretøjet
opgøres af forsikringsselskabet. Opgørelsen skal indeholde
samtlige udgifter til genopbygningen inkl. merværdiafgift, herunder
maling og lakering. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over
dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse.
Opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye
reservedele, herunder nyt karrosseri.
Stk. 4.
For genopbygning af færdselskadede
køretøjer tilhørende virksomheder, der råder over
mere end 10 afgiftsberigtigede køretøjer, der ikke er omfattet
af en kaskoforsikring, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Den i stk. 1 nævnte grænse for
afgiftspligt på 75 pct. af handelsværdien for udgiften til
genopbygning af køretøjer afgiftsberigtiget efter § 4
nedsættes til 65 pct., såfremt køretøjets ejer
eller en ellers berettiget ikke tilbydes den efter stk. 2 fastsatte
handelsværdi, når skaden er opgjort til mere end 65 pct. af
handelsværdien.
Stk. 6.
Køretøjer, der efter
forsikringsselskabets opgørelse efter stk. 2 - 3 omfattes af
stk. 1 og køretøjer hvor skaden afregnes kontant og
reparationen gennemføres efter ejerens eller en anden dertil
berettigets bestemmelse og regning, afmeldes fra motorregisteret.
Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter nærmere
administrative regler for motorkøretøjer omfattet af
stk. 1 - 6.
§ 7 a.
(Ophævet)
§ 7a.
Reparerede og genopbyggede køretøjer
hvoraf der tidligere er betalt registreringsafgift og som er beskadiget som
følge af tæring, slitage og lignende, og hvor reparation
udføres løbende som almindelig vedligeholdelse er fritaget for
afgift.
Stk. 2.
Fritagelsen efter stk. 1 er betinget af
følgende:
4) Køretøjet skal efter genopbygningen svarer til det i
registreringsattesten omhandlede køretøj. Der må
således ikke ske ændringer med hensyn til
køretøjets fabrikat, model, type og årgang,
5) Udskiftning af køretøjets motor, eventuelt til en
motor med anden drivkraft, må ikke indebærer en
effektforøgelse på over 20 pct. i forhold til
køretøjets originale motoreffekt,
6) Genopbygningen af køretøjet skal være
udført ved anvendelse af reservedele, herunder skarringsdele, af en
art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra
automobilforhandlernes og -værkstedernes lagre af nye reservedele,
eventuelt med tilsvarende brugte reservedele. Der må ikke anvendes nyt
reservedelskarrosseri, chassis eller -stel. Der må heller ikke fra
andet køretøj anvendes karrosseri, chassis, stel eller
større dele af disse komponenter end de nævnte
reservedele.
Stk. 3.
Større samlede reparationer og genopbygninger,
der sker med henblik på salg, er fritaget for afgift, hvis
betingelserne i stk. 2 er opfyldt og omkostningerne ved reparation og
genopbygning ikke overstiger den almindelige pris for et tilsvarende
køretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand,
inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Udgifterne til genopbygningen
må dog højst andrage 75.000 kr. For køretøjer,
hvis alder overstiger 5 år, kan omkostningerne ved genopbygning
overstige den almindelige pris for et tilsvarende køretøj ved
kontant salg til bruger med 10 pct. for hvert hele år,
køretøjets alder overstiger 5 år regnet fra
køretøjets første registreringsdato. Tillægget kan
dog højst udgøre 50 pct. 1. - 4. pkt. gælder dog ikke
motorkøretøjer, der er omfattet af § 10, stk. 4.
Stk. 4.
Reparatørvirksomheden opgør
omkostningerne ved genopbygningen på grundlag af
reparatørvirksomhedens almindelige bruttopriser, inklusive
merværdiafgift. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over
dele, som er udskiftet, og arbejdsydelser, som er udført på
køretøjet, med anførsel af priserne på disse
indbefattet den avance, der i almindelighed indgår i priser for
reparationsydelser af den pågældende art.
Stk. 5.
Hvis betingelserne for afgiftsfritagelse efter
stk. 1 - 4 ikke er opfyldt, skal køretøjet anmeldes til
afgiftsberigtigelse hos de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter nærmere
administrative regler for motorkøretøjer omfattet af
stk. 1 - 5.«.
§ 8.
Den afgiftspligtige værdi for et nyt
køretøj er dets almindelige pris, indbefattet
merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger
her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis de statslige told-
og skattemyndigheder inden køretøjets registrering udsteder
bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse.
I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes
altid mindst 7,5 pct. i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi
må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9,
stk. 3 og 4. Såfremt told- og skattemyndighederne konstaterer, at
elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den
afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke
længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de
transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller
omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til
afgiften.
10.
I § 8, stk. 1, ændres »7,5 pct.« til »9 pct.«.
Stk. 2-8.
- - -
§ 9.
- - -
11.
I § 9, stk. 2, ændres to steder »7,5 pct.« til »9 pct.«.
Stk. 2.
Er der anmeldt en pris for et køretøj
efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets
afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet
sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter
stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets
afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke
afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte,
medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de
elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den
afgiftspligtige værdi. Såfremt forhandleravancen nedsættes
til under 7,5 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25
pct. af forskellen mellem en beregnet forhandleravance på 7,5 pct. og
den faktiske forhandleravance. Forhandlere underretter de statslige told- og
skattemyndigheder om afvigelser fra den anmeldte pris.
Stk. 3-5.
- - -
§ 10.
- - -
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4.
Den afgiftspligtige værdi for
køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4,
stk. 3, og fremtræder som ved første registrering, er
køretøjets brugsværdi.
12.
I § 10, stk. 4, ændres: »jf. § 4, stk. 3«
til: »jf. § 4, stk. 6«.
§ 25.
- - -
Stk. 2-4.
- - -
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder kan hos
forsikringsselskaber og automobilværksteder m.m. indhente enhver
oplysning, som er nødvendig for kontrollen med de i medfør af
§ 3, stk. 2, fastsatte regler.
13.
I § 25, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 3« til:
»§ 3, stk. 2«.
§ 27.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
14.
I § 27, stk. 1, indsættes efter nr. 2, som
nyt stykke:
1)-2) - - -
»
3) Anvender et afgiftspligtigt
køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der
ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk. 1 og
7, «.
Nr. 3-5 bliver herefter til nr. 4-6.
15.
§ 27, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 4, affattes
således:
3) anvender et afgiftspligtigt køretøj, som
ikke er afgiftsberigtiget, eller anvender et køretøj, der er
fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i
§ 5, stk. 1-5, § 5 a, stk. 1, eller § 6,
stk. 1, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen
eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse,
»
Anvender et afgiftspligtigt
køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt
afgift efter bestemmelserne i § 5, stk. 1-5 og 7, § 5 a,
stk. 1, eller § 6, stk. 1, i strid med de betingelser, der
gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den
pågældende bestemmelse.«.
4) - - -
16.
§ 27, stk. 1, nr. 5, som bliver nr. 6, affattes
således:
5) anvender et køretøj, der er afmeldt af
motorregisteret efter reglerne i lovens § 7, stk. 1 og 2, og
§ 7 a.
»
6) anvender et
køretøj der er afmeldt af motorregisteret efter reglerne om
tilbagebetaling af afgift for ældre køretøjer i tidligere
lovgivning.« .
Stk. 2-4.
- - -
§ 29 a.
Landsskatteretten påkender klager over de
statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af
17.
I § 29 a, stk. 1 ændres "§ 1,
stk. 2 og 3," til: "§ 1, stk. 2 - 3 og §§ 7 og
7a," og "§ 3, stk. 1 - 4," til: "§ 3,
stk. 1 - 3,".
1) spørgsmål om, hvorvidt et
motorkøretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og
3,
2) spørgsmål om omfanget af en
afgiftsfritagelse efter § 2 og § 3, stk. 1-4,
3)-4) - - -
Stk. 2.
- - -
Bilag 1
Køretøjskategori:
Udstyrsgenstand
Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig
betjeningsanordning:
Bagrudevisker og -vasker:
Ekstra, højt monteret stoplygte:
1) Personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, og § 5
a, stk. 1, nr. 1, og busser afgiftsberigtiget efter § 5 a,
stk. 1, nr. 2 ..
300 kr.
300 kr.
-
2) Varebiler afgiftsberigtiget
efter § 5
300 kr.
600 kr.
200 kr.«.
Officielle noter
1) Forslaget har
som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europarlamentets og
Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som
ændret ved direktiv 98/48/EF.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (27. oktober 1999) - L 74, L 75 Retsinformation · 27. oktober 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Retsinformation · 18. januar 2000
- Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. Retsinformation · 21. december 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. Retsinformation · 17. december 1999
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Retsinformation · 21. januar 2000
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. Retsinformation · 18. januar 2000