Spring til indhold

Retsinformation

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension

1999/1 ÆF2 137Ændringsforslag til 2. behandling (L)Folketinget12. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ændringsforslag stillet den 14. december

1999 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til ændring af lov om aktiv socialpolitik og

lov om social pension

(Efterlevelseshjælp, ophævelse af

efterlevelsespension m.v.)

Af socialministeren:

Til § 1

1) I den under nr. 1 foreslåede § 85 a

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»

Stk. 7. Til personer, der er omfattet

af reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan

forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4 og en

opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de

formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for

den efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter

reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

2) I den under nr. 1 foreslåede § 85 a, stk.

8, der bliver stk. 9, indsættes i 1. pkt. efter »beregnede hjælp«

ordene: », herunder regler om fremgangsmåde

i forbindelse med ydelse af lån, jf. stk. 7«.

Til § 2

3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af §

39, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»

Hvis den

Læs alt

ægtefælle, der dør, var pensionist og havde opnået

ret til pension før den 1. februar 1999 og dermed fik pensionen

udbetalt forud, omregnes den efterlevende ægtefælles pension

først med virkning fra den 1. i måneden efter

dødsfaldet.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Regeringen har fundet det hensigtsmæssigt at

indføre særlige regler for efterlevende, såfremt den

formue og de formuerettigheder, som tilkommer efterlevende som følge

af dødsfaldet, består af fast ejendom, der tjener som bolig for

den efterlevende. Den efterlevende kan således eksempelvis være

afskåret fra at modtage efterlevelseshjælp på grund af et

formuetillæg, der hidrører fra en ejerbolig, hvor den

efterlevende bor. Kommunen yder efter anmodning den efterlevende et

lån, hvis pågældende ved en beregning af

formuetillægget, der ikke omfatter friværdi i ejerbolig, hvor

pågældende bor, vil være berettiget til at modtage

efterlevelseshjælp.

Det betyder, at efterlevende pensionister, delpensionister

eller efterlønsmodtagere kan få lånet indefrosset i

ejerboligen efter reglerne om indfrysning af ejendomsskatter, jf. lov om

lån til betaling af ejendomsskatter. Hensigten med bestemmelsen er

således at tage hensyn til en persongruppe, hvis formue ikke

umiddelbart er disponibel.

Den nærmere fremgangsmåde fastsættes i

en bekendtgørelse.

Det er hensigten, at lånet, der kan indefryses efter

bestemmelsen i § 85 a, stk. 7, udgør forskellen mellem det

beløb, den efterlevende er berettiget til efter de almindelige regler,

hvor friværdi i ejerbolig indgår i formuetillægget, og det

beløb, der vil kunne udmåles, hvis friværdien af ejerbolig

ikke indgår i formuetillægget.

Ministerens bemyndigelse i stk. 9 udvides til at

fastsætte nærmere regler om administrationen af denne

ordning.

Ændringsforslaget om muligheden for at indefryse

efterlevelseshjælpen skønnes at medføre en samlet

offentlig merudgift i 2000 på 17,2 mio. kr. og 23,0 mio. kr. i hvert af

BO-årene.

Herefter skønnes det samlede forslag om

efterlevelseshjælpen at medføre en samlet offentlig merudgift i

2000 på 107,2 mio. kr. og 143,0 mio. kr. i hvert af BO-årene.

De samlede merudgifter af forslaget om

efterlevelseshjælp fordeler sig mellem staten og kommunerne med 50 pct.

til hver, således at de statslige merudgifter i 2000 skønnes til

53,6 mio. kr. og 71,5 mio. kr. i hvert af BO-årene, medens kommunernes

merudgift tilsvarende skønnes til 53,6 mio. kr. i 2000 og 71,5 mio.

kr. i hvert af BO-årene.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de

kommunale parter.

Til nr. 3

Det foreslås, at hvis den ene af to samlevende

ægtefæller, der begge modtager pension (samgifte pensionister),

dør, sker omregning af den efterlevende ægtefælles pension

først med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Forslaget gælder kun for omregning af pension til efterlevende

ægtefæller, hvis afdøde pensionist havde opnået ret

til pension før den 1. februar 1999 og derfor modtog forudbetalt

pension.

Den efterlevende pensionist vil i disse tilfælde

først overgå til reglerne om udbetaling af pension til enlige

med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig

fremsatte ændringsforslag til L 138: Forslag til lov om ændring

af lov om social pension og lov om skifte af dødsboer (Ophør af

pensionsudbetaling på dødsfaldstidspunktet), hvor der stilles

forslag om, at når den ene af to samlevende ægtefæller, der

begge modtager pension, dør, får den efterlevende

ægtefælle udbetalt et beløb fra dødsboet, der

svarer til hele afdødes pension for måneden med

dødsfaldet uden krav om tilbagebetaling. Som konsekvens heraf kan den

efterlevende ægtefælle i disse tilfælde først

få omregnet pensionen efter reglerne for enlige med virkning fra den 1.

i måneden efter dødsfaldet.

Ændringsforslaget vedrørende opregulering til

enliges rettigheder for efterlevende skønnes at medføre en

mindreudgift for det offentlige i forhold til det fremsatte lovforslag

på 11,1 mio. kr. i 2000 og 14,7 mio. kr. i hvert af BO-årene.

Opreguleringen til enliges rettigheder for efterlevende

skønnes herefter samlet at medføre en offentlig merudgift

på 3,2 mio. kr. i 2000 og 4,3 mio. kr. i hvert af BO-årene. Den

statslige andel heraf udgør 3,0 mio. kr. i 2000 og 4,0 mio. kr. i

hvert af BO-årene, mens kommunernes andel udgør 0,2 mio. kr. i

2000 og 0,3 mio. kr. i hvert af BO-årene.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de

kommunale parter.

Lignende dokumenter