Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik (Genindførelse af efterlevelsespension m.v.)

2001/2 BTL 168Betænkning over lovforslagFolketinget21. august 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den

2. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

social pension og lov om aktiv socialpolitik

(Genindførelse af efterlevelsespension m.v.)

[af socialministeren (Henriette Kjær)]

Ændringsforslag

Der er af socialministeren stillet 5 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2002 og var til 1.

behandling den 10. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med

fremsættelsen. Den 5. april 2002 sendte socialministeren de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en

skriftlig henvendelse fra Ældre Sagen. Socialministeren har kommenteret

henvendelsen over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til

socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Tilkendegivelse fra socialministeren

Som en tilføjelse til de økonomiske

Læs alt

bemærkninger, som er knyttet til lovforslaget, skal det bemærkes,

at der som følge af indførelsen af efterlevelsespension

opstår en mindreudgift til boligydelse.

Mindreudgiften til boligydelse som følge af det

oprindelige lovforslag udgør 2,4 mio. kr. i 2002, fordelt med 1,8 mio.

kr. til staten og 0,6 mio. kr. til kommunerne.

I de næste 3 finansår (BO-årene) er

mindreudgiften 4 mio. kr. Mindreudgiften fordeler sig med 3 mio. kr. til

staten og 1 mio. kr. til kommunerne.

Indregningen af besparelsen på boligydelsen

bevirker, at de samlede merudgifter som følge af det oprindeligt

fremsatte lovforslag bliver 63,1 mio. kr. i 2002. I BO-årene er de

samlede merudgifter henholdsvis 107,7 mio. kr., 107,2 mio. kr. og 106,6 mio.

kr.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af

RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Dansk Folkeparti er meget tilfreds med, at

efterlevelsespensionen genindføres.

Det har hele tiden været Dansk Folkepartis

opfattelse, at de ændringer, der blev indført i forbindelse med

Finansloven for 2000 på socialområdet vedrørende reglerne

omkring dødsfald, skulle ophæves.

Med dette lovforslag genindføres

efterlevelsespensionen, således den længstlevende

ægtefælle eller samlever automatisk modtager begge pensioner i 3

måneder efter dødsfaldet, og der vil ikke være

tilbagebetalingskrav. Det betyder for den efterladte, at der skabes ro om en

i øvrigt vanskelig situation, og det betyder garanteret

økonomisk tryghed de første 3 måneder efter

dødsfaldet.

Dansk Folkeparti er meget glad for at kunne indfri et

yderst relevant ønske for landets mange pensionister.

Et mindretal i udvalget (RV) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstre ser lovforslaget som bestående

af to dele.

Det Radikale Venstre støtter som de øvrige

partier den del af lovforslaget, som indebærer, at kravet om

tilbagebetaling af pension ophæves.

Det Radikale Venstre medgiver gerne, at det er en

bureaukratisk ordning, der er lavet i forhold til efterlevelseshjælpen,

og deltager gerne i drøftelser af, hvordan ordningen kan gøres

mindre bureaukratisk. Men Det Radikale Venstre kan ikke støtte

regeringens forslag om en genindførelse af efterlevelsespensionen,

således at den længstlevende af to samboende

ægtefæller, der begge modtager social pension, berettiges til at

modtage ægtefællens sammenlagte pensioner i 3 måneder efter

dødsfaldet.

Det Radikale Venstre finder det afgørende, at man i

disse år træffer beslutninger, som sikrer mulighed for at

prioritere de grupper, som stadigvæk kun vil have deres folkepension og

måske en særdeles begrænset ATP ved siden af. For den

gruppe vil stadig være der en årrække fremover, og denne

gruppe ældre vil være i kontrast til en gruppe ældre, der

faktisk har ganske udmærkede og anstændige levevilkår.

Derfor bør tildeling af efterlevelsespension gøres

indkomstafhængig.

Det at bruge alderskriterier, det at bruge faste

kategorier, bliver mere og mere overflødigt, fordi stadig

større grupper har private pensioner, som gør, at de er

særdeles velstillede økonomisk set. Det Radikale Venstre mener

ikke, at det er ansvarlig økonomisk politik at give mennesker, som har

en ganske udmærket levefod, krav på offentlig

overførselsindkomst.

Derfor kan Det Radikale Venstre ikke stemme for det

samlede lovforslag, selvom Det Radikale Venstre støtter den del af

lovforslaget, der ophæver kravet om tilbagebetaling.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

1) Nr. 2 affattes således:

»

2. § 33, stk. 7, affattes

således:

»

Stk. 7. Hvis den

pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, skal der ikke ske

tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned, hvori

pensionisten dør, hvis pensionisten umiddelbart før

dødsfaldet var samlevende med

1) en ægtefælle,

2) en samlever, der modtager social pension, eller

3) en samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som

arving efter afdøde.

Tilsvarende gælder, selv om samlivet med en

ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter

afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet,

hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i

boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social service eller § 5 i

lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.««

[Konsekvensændring som følge af udvidelsen af

efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister]

2) I det under nr. 3 foreslåede § 33, stk.

8, ændres »var

samlevende med en ægtefælle« til: »var

samlevende med en ægtefælle eller samlever«.

[Konsekvensændring som følge af udvidelsen af

efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister]

3) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af §

39, stk. 3, udgår 3. pkt., og i 4.

pkt., der bliver 3. pkt., ændres »en efterlevende ægtefælle« til: »en efterlevende ægtefælle eller samlever«.

[Konsekvensændring som følge af udvidelsen af

efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister]

4) Nr. 5 affattes således:

»

5. Efter § 47 indsættes:

»

§ 48. Dør

den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge

modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes

sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3

måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af

efterlevelsespension, jf. dog § 33, stk. 8, sker til den længstlevende

pensionist.««

[Efterlevelsespension udvides til at omfatte samlevende

pensionister]

Til § 2

5) I det under nr. 1 foreslåede § 85 a, stk. 2,

2. pkt., indsættes efter »ægtefæller«:

»eller samlevere«.

[Konsekvensændring som følge af udvidelsen af

efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister]

Bemærkninger

Til nr. 1-5

Almindelige bemærkninger

Med ændringsforslagene foreslås det, at

efterlevelsespension også skal ydes til en efterlevende samlever, der

modtager social pension.

Af det fremsatte lovforslag fremgår det, at

efterlevelsespension kan ydes til den længstlevende af to samlevende

ægtefæller, der begge modtager social pension. Det er

således et krav, at der er tale om to pensionister, som er gift med

hinanden og samlevende på tidspunktet for dødsfaldet.

Efter ændringsforslagene fjernes kravet om, at der

skal være tale om ægtefæller. Det er således

tilstrækkeligt, at pensionisterne forud for dødsfaldet var

samlevende.

Ved samlevende forstås personer, der lever i et

samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller

på anden måde bidrager til den fælles husførelse.

Det er endvidere en betingelse, at samlivet kan sidestilles med

ægteskab eller registreret partnerskab.

En pensionist, der er gift eller partnerskabsregistreret

men ikke samlevende med sin ægtefælle eller registrerede partner

betragtes som samlevende, hvis pågældende lever i et

ægteskabslignende forhold med en anden person. Det afgørende er

således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kunne

indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der

kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Hvis de pågældende personer (af andre

årsager f.eks. at de er søskende) efter dansk ret generelt er

udelukket fra at kunne indgå ægteskab efter lov om

ægteskabs indgåelse og opløsning eller generelt er

udelukket fra at lade partnerskabet registrere efter lov om registreret

partnerskab, er der ikke tale om et forhold, der kan sidestilles med

ægteskab eller registreret partnerskab.

Pensionistens status som enlig, gift eller samlevende har

efter pensionsloven betydning for pensionens størrelse og

indtægtsregulering. Der er sket flere ændringer på dette

område med henblik på at ligestille samlevende pensionister med

gifte pensionister. Ved at indføre efterlevelsespension for

såvel samlevende som gifte pensionister sker der således en

forøget ligestilling set i relation til de tidligere gældende

regler om efterlevelsespension.

Det har ikke betydning for retten til efterlevelsespension

til den længstlevende pensionist, om pensionen har været udbetalt

og indtægtsreguleret efter de gældende regler for samlevende.

Personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og

som havde ret til pension eller var fyldt 67 år, betragtes ved

udbetaling af pension som enlige, selvom de lever i et samlivsforhold,

medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte

tidspunkt (dvs. den 26. april 1990) eller senere. Tilsvarende har det ikke

betydning, om pensionisterne er omfattet af den ligestilling

vedrørende indtægtsregulering, der trådte i kraft den 1.

marts 1999. Denne ændring havde ikke virkning for personer, der lever i

et samlivsforhold, hvor den ene eller begge modtager social pension

før den 1. marts 1999, medmindre der indledes et nyt samlivsforhold

den 1. marts 1999 eller senere.

Ændringsforslagene indfører således en

generel ret til efterlevelsespension for samlevende og

ægtefæller. De nævnte overgangsbestemmelser vil dog have

betydning for størrelsen af efterlevelsespensionen, idet det er

pensionisternes sammenlagte pensioner, der udbetales i en periode svarende

til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

Som følge af udvidelsen af efterlevelsespension til

også at omfatte samlevende pensionister skal der ikke kræves

tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, såfremt afdøde

modtog forudbetalt pension, i alle de tilfælde, hvor den efterlevende

samlever også modtager social pension. Dette gælder, uanset om

vedkommende er arveberettiget efter afdøde eller ej. Det er alene i de

tilfælde, hvor den efterlevende samlever ikke er pensionist, at

spørgsmålet om arveret har betydning. Således

medfører ændringsforslagene en reduktion af de administrative

problemstillinger, der blev nævnt i høringssvarene fra

Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune.

Ændringsforslagene skønnes at medføre

en samlet merudgift på 2,5 mio. kr. i 2002. I BO-årene vil

merudgiften være på 4,4 mio. kr. Udgiften fordeler sig med en

merudgift på 3 mio. kr. til staten og en mindreudgift til kommunerne

på 0,4 mio. kr. i 2002. I BO-årene fordeler udgifterne sig med en

merudgift på 5,1 mio. kr. til staten og en mindreudgift til kommunerne

på 0,7 mio. kr.

I nedenstående tabel er de økonomiske

konsekvenser af ændringsforslagene specificeret for

efterlevelsespension, efterlevelseshjælp, pensionsudbetaling ved

død og boligstøtte, fordelt på stat og kommune.

Mio. kr.

2002

2003

2004

2005

Efterlevelsespension

4

6,8

6,8

6,8

Stat

3,9

6,6

6,6

6,6

Kommune

0,1

0,2

0,2

0,2

Efterlevelseshjælp

-1,1

-1,8

-1,8

-1,8

Stat

-0,5

-0,9

-0,9

-0,9

Kommune

-0,5

-0,9

-0,9

-0,9

Pensionsudbetaling v/død

-0,3

-0,4

-0,4

-0,4

Stat

-0,3

-0,4

-0,4

-0,4

Kommune

<0,1

<0,1

<0,1

<0,1

Boligstøtte

-0,1

-0,2

-0,2

-0,2

Stat

-0,1

-0,2

-0,2

-0,2

Kommune

<0,1

<0,1

<0,1

<0,1

I alt

2,5

4,4

4,4

4,4

Stat

3

5,1

5,1

5,1

Kommune

-0,4

-0,7

-0,7

-0,7

De samlede merudgifter til genindførelse af

efterlevelsespensionen inklusive ændringsforslagene bliver i 2002 65,6

mio. kr. I 2003 vil merudgifterne være 112,1 mio. kr., i 2004 111,6

mio. kr. og i 2005 111 mio. kr.

Forslagene skal forhandles med de kommunale parter.

Ad nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende

pensionister.

Ændringsforslaget betyder, at der generelt ikke skal

kræves tilbagebetaling af for meget udbetalt pension (i de

tilfælde, hvor afdøde modtog forudbetalt pension), hvis der skal

udbetales efterlevelsespension. For meget udbetalt pension indgår i

stedet ved opgørelsen af de tre måneders efterlevelsespension,

jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2. Reglerne om

tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for samlevende svarer

således til de regler, der er foreslået for

ægtefæller (jf. det fremsatte lovforslag).

Hvis den efterlevende samlever ikke modtager social

pension, skal der efter ændringsforslaget ikke fremsættes krav om

tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, hvis samleveren er indsat som

arving efter afdøde. Dermed opretholdes den undtagelse fra kravet om

tilbagebetaling, der er foreslået i det fremsatte lovforslag, for

personer, som ikke kan modtage efterlevelsespension.

Ad nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende

pensionister.

Ændringsforslaget betyder, at for meget udbetalt

pension generelt skal indgå ved opgørelsen af

efterlevelsespension, som ydes for en periode svarende til 3 måneder

fra dagen efter dødsfaldet. Dette gælder, uanset om der er tale

om en efterlevende samlever eller ægtefælle.

Da pensionen på tidspunktet for dødsfaldet

vil være blevet udbetalt til den afdøde pensionist, indgår

den for meget udbetalte pension i den efterfølgende behandling af

dødsboet, og der fremsættes ikke krav om tilbagebetaling. Efter

måneden med dødsfaldet udbetales pensionisternes sammenlagte

pensioner til den længstlevende i indtil 3 måneder fra dagen for

dødsfaldet.

Ad nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende

pensionister.

Efter ændringsforslaget sker der omregning af

pensionen efter reglerne for enlige med virkning fra dagen efter

pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. Dette

gælder dog ikke, hvis afdøde også var pensionist, idet der

i disse tilfælde udbetales efterlevelsespension. Omregning for

modtagere af efterlevelsespension sker derfor først med virkning fra

dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension.

Ad nr. 4

Med dette ændringsforslag udvides

efterlevelsespensionen til også at omfatte samlevende pensionister. Som

nævnt under bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2

indgår for meget udbetalt pension (i de tilfælde, hvor den

pensionist, der dør, modtager forudbetalt pension) i opgørelsen

af efterlevelsespension, der udbetales for en periode på 3

måneder fra dagen efter dødsfaldet. I den del af perioden med

efterlevelsespension, der ligger efter måneden med dødsfaldet,

udbetales pensionisternes sammenlagte pensioner direkte til den efterlevende

pensionist.

Hvis afdøde modtog bagudbetalt pension, vil

efterlevelsespensionen i 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet

blive udbetalt direkte til den efterlevende pensionist.

Ad nr. 5

Der er alene tale om en konsekvensændring som

følge af udvidelsen af efterlevelsespensionen til at omfatte

samlevere, der modtager social pension. Såfremt en efterlevende

ægtefælle eller samlever modtager efterlevelsespension, vil der

ikke kunne udbetales efterlevelseshjælp efter aktivloven.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V)

Eva Kjer Hansen (V) Flemming Oppfeldt (V)

Troels Lund Poulsen (V) Aase D. Madsen (DF)

Pia Kristensen (DF) Charlotte Dyremose (KF)

nfmd.

Helge Adam Møller (KF)

Tove Videbæk (KRF) fmd.

Anne-Marie Meldgaard (S) Grete Schødts (S)

Jørn Pedersen (S) Karen Jespersen (S)

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Villy Søvndal (SF) Margrethe Vestager (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 168

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om anmodning om høringssvar og høringsnotat, til

socialministeren

2

Svar på spm. 1 om anmodning om høringssvar og

høringsnotat, fra socialministeren

3

Henvendelse af 2/4-02 fra Ældre Sagen

4

Spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 2/4-02 fra Ældre Sagen, til

socialministeren

5

Spm. 3 om forenkling af proceduren for udbetaling af

efterlevelseshjælp, til socialministeren

Spm. 4, om der foreligger nye og ændrede beregninger af forslagets

omkostninger, til socialministeren

Spm. 5 om, hvad den tidligere efterlevelsespension kostede, til

socialministeren

Spm. 6 om, hvordan det sikres, at der udbetales efterlevelsespension til

en efterlevende samlever, som er arveberettiget, til socialministeren

6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 2/4-02 fra

Ældre Sagen, fra socialministeren

8

Svar på spm. 3 om forenkling af proceduren for udbetaling af

efterlevelseshjælp, fra socialministeren

Svar på spm. 4, om der foreligger nye og ændrede beregninger

af forslagets omkostninger, fra socialministeren

Svar på spm. 5 om, hvad den tidligere efterlevelsespension kostede,

fra socialministeren

Svar på spm. 6 om, hvordan det sikres, at der udbetales

efterlevelsespension til en efterlevende samlever, som er arveberettiget, fra

socialministeren

9

Ændringsforslag til lovforslaget, fra socialministeren

10

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter