Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik (Genindførelse af efterlevelsespension m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den
2. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
social pension og lov om aktiv socialpolitik
(Genindførelse af efterlevelsespension m.v.)
[af socialministeren (Henriette Kjær)]
Ændringsforslag
Der er af socialministeren stillet 5 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2002 og var til 1.
behandling den 10. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med
fremsættelsen. Den 5. april 2002 sendte socialministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en
skriftlig henvendelse fra Ældre Sagen. Socialministeren har kommenteret
henvendelsen over for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til
socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Tilkendegivelse fra socialministeren
Som en tilføjelse til de økonomiske
Læs alt
bemærkninger, som er knyttet til lovforslaget, skal det bemærkes,
at der som følge af indførelsen af efterlevelsespension
opstår en mindreudgift til boligydelse.
Mindreudgiften til boligydelse som følge af det
oprindelige lovforslag udgør 2,4 mio. kr. i 2002, fordelt med 1,8 mio.
kr. til staten og 0,6 mio. kr. til kommunerne.
I de næste 3 finansår (BO-årene) er
mindreudgiften 4 mio. kr. Mindreudgiften fordeler sig med 3 mio. kr. til
staten og 1 mio. kr. til kommunerne.
Indregningen af besparelsen på boligydelsen
bevirker, at de samlede merudgifter som følge af det oprindeligt
fremsatte lovforslag bliver 63,1 mio. kr. i 2002. I BO-årene er de
samlede merudgifter henholdsvis 107,7 mio. kr., 107,2 mio. kr. og 106,6 mio.
kr.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af
RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkeparti er meget tilfreds med, at
efterlevelsespensionen genindføres.
Det har hele tiden været Dansk Folkepartis
opfattelse, at de ændringer, der blev indført i forbindelse med
Finansloven for 2000 på socialområdet vedrørende reglerne
omkring dødsfald, skulle ophæves.
Med dette lovforslag genindføres
efterlevelsespensionen, således den længstlevende
ægtefælle eller samlever automatisk modtager begge pensioner i 3
måneder efter dødsfaldet, og der vil ikke være
tilbagebetalingskrav. Det betyder for den efterladte, at der skabes ro om en
i øvrigt vanskelig situation, og det betyder garanteret
økonomisk tryghed de første 3 måneder efter
dødsfaldet.
Dansk Folkeparti er meget glad for at kunne indfri et
yderst relevant ønske for landets mange pensionister.
Et mindretal i udvalget (RV) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstre ser lovforslaget som bestående
af to dele.
Det Radikale Venstre støtter som de øvrige
partier den del af lovforslaget, som indebærer, at kravet om
tilbagebetaling af pension ophæves.
Det Radikale Venstre medgiver gerne, at det er en
bureaukratisk ordning, der er lavet i forhold til efterlevelseshjælpen,
og deltager gerne i drøftelser af, hvordan ordningen kan gøres
mindre bureaukratisk. Men Det Radikale Venstre kan ikke støtte
regeringens forslag om en genindførelse af efterlevelsespensionen,
således at den længstlevende af to samboende
ægtefæller, der begge modtager social pension, berettiges til at
modtage ægtefællens sammenlagte pensioner i 3 måneder efter
dødsfaldet.
Det Radikale Venstre finder det afgørende, at man i
disse år træffer beslutninger, som sikrer mulighed for at
prioritere de grupper, som stadigvæk kun vil have deres folkepension og
måske en særdeles begrænset ATP ved siden af. For den
gruppe vil stadig være der en årrække fremover, og denne
gruppe ældre vil være i kontrast til en gruppe ældre, der
faktisk har ganske udmærkede og anstændige levevilkår.
Derfor bør tildeling af efterlevelsespension gøres
indkomstafhængig.
Det at bruge alderskriterier, det at bruge faste
kategorier, bliver mere og mere overflødigt, fordi stadig
større grupper har private pensioner, som gør, at de er
særdeles velstillede økonomisk set. Det Radikale Venstre mener
ikke, at det er ansvarlig økonomisk politik at give mennesker, som har
en ganske udmærket levefod, krav på offentlig
overførselsindkomst.
Derfor kan Det Radikale Venstre ikke stemme for det
samlede lovforslag, selvom Det Radikale Venstre støtter den del af
lovforslaget, der ophæver kravet om tilbagebetaling.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) Nr. 2 affattes således:
»
2. § 33, stk. 7, affattes
således:
»
Stk. 7. Hvis den
pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, skal der ikke ske
tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned, hvori
pensionisten dør, hvis pensionisten umiddelbart før
dødsfaldet var samlevende med
1) en ægtefælle,
2) en samlever, der modtager social pension, eller
3) en samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som
arving efter afdøde.
Tilsvarende gælder, selv om samlivet med en
ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter
afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet,
hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i
boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social service eller § 5 i
lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.««
[Konsekvensændring som følge af udvidelsen af
efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister]
2) I det under nr. 3 foreslåede § 33, stk.
8, ændres »var
samlevende med en ægtefælle« til: »var
samlevende med en ægtefælle eller samlever«.
[Konsekvensændring som følge af udvidelsen af
efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister]
3) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af §
39, stk. 3, udgår 3. pkt., og i 4.
pkt., der bliver 3. pkt., ændres »en efterlevende ægtefælle« til: »en efterlevende ægtefælle eller samlever«.
[Konsekvensændring som følge af udvidelsen af
efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister]
4) Nr. 5 affattes således:
»
5. Efter § 47 indsættes:
»
§ 48. Dør
den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge
modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes
sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3
måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af
efterlevelsespension, jf. dog § 33, stk. 8, sker til den længstlevende
pensionist.««
[Efterlevelsespension udvides til at omfatte samlevende
pensionister]
Til § 2
5) I det under nr. 1 foreslåede § 85 a, stk. 2,
2. pkt., indsættes efter »ægtefæller«:
»eller samlevere«.
[Konsekvensændring som følge af udvidelsen af
efterlevelsespension til at omfatte samlevende pensionister]
Bemærkninger
Til nr. 1-5
Almindelige bemærkninger
Med ændringsforslagene foreslås det, at
efterlevelsespension også skal ydes til en efterlevende samlever, der
modtager social pension.
Af det fremsatte lovforslag fremgår det, at
efterlevelsespension kan ydes til den længstlevende af to samlevende
ægtefæller, der begge modtager social pension. Det er
således et krav, at der er tale om to pensionister, som er gift med
hinanden og samlevende på tidspunktet for dødsfaldet.
Efter ændringsforslagene fjernes kravet om, at der
skal være tale om ægtefæller. Det er således
tilstrækkeligt, at pensionisterne forud for dødsfaldet var
samlevende.
Ved samlevende forstås personer, der lever i et
samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller
på anden måde bidrager til den fælles husførelse.
Det er endvidere en betingelse, at samlivet kan sidestilles med
ægteskab eller registreret partnerskab.
En pensionist, der er gift eller partnerskabsregistreret
men ikke samlevende med sin ægtefælle eller registrerede partner
betragtes som samlevende, hvis pågældende lever i et
ægteskabslignende forhold med en anden person. Det afgørende er
således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kunne
indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der
kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.
Hvis de pågældende personer (af andre
årsager f.eks. at de er søskende) efter dansk ret generelt er
udelukket fra at kunne indgå ægteskab efter lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning eller generelt er
udelukket fra at lade partnerskabet registrere efter lov om registreret
partnerskab, er der ikke tale om et forhold, der kan sidestilles med
ægteskab eller registreret partnerskab.
Pensionistens status som enlig, gift eller samlevende har
efter pensionsloven betydning for pensionens størrelse og
indtægtsregulering. Der er sket flere ændringer på dette
område med henblik på at ligestille samlevende pensionister med
gifte pensionister. Ved at indføre efterlevelsespension for
såvel samlevende som gifte pensionister sker der således en
forøget ligestilling set i relation til de tidligere gældende
regler om efterlevelsespension.
Det har ikke betydning for retten til efterlevelsespension
til den længstlevende pensionist, om pensionen har været udbetalt
og indtægtsreguleret efter de gældende regler for samlevende.
Personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og
som havde ret til pension eller var fyldt 67 år, betragtes ved
udbetaling af pension som enlige, selvom de lever i et samlivsforhold,
medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte
tidspunkt (dvs. den 26. april 1990) eller senere. Tilsvarende har det ikke
betydning, om pensionisterne er omfattet af den ligestilling
vedrørende indtægtsregulering, der trådte i kraft den 1.
marts 1999. Denne ændring havde ikke virkning for personer, der lever i
et samlivsforhold, hvor den ene eller begge modtager social pension
før den 1. marts 1999, medmindre der indledes et nyt samlivsforhold
den 1. marts 1999 eller senere.
Ændringsforslagene indfører således en
generel ret til efterlevelsespension for samlevende og
ægtefæller. De nævnte overgangsbestemmelser vil dog have
betydning for størrelsen af efterlevelsespensionen, idet det er
pensionisternes sammenlagte pensioner, der udbetales i en periode svarende
til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet.
Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige
Som følge af udvidelsen af efterlevelsespension til
også at omfatte samlevende pensionister skal der ikke kræves
tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, såfremt afdøde
modtog forudbetalt pension, i alle de tilfælde, hvor den efterlevende
samlever også modtager social pension. Dette gælder, uanset om
vedkommende er arveberettiget efter afdøde eller ej. Det er alene i de
tilfælde, hvor den efterlevende samlever ikke er pensionist, at
spørgsmålet om arveret har betydning. Således
medfører ændringsforslagene en reduktion af de administrative
problemstillinger, der blev nævnt i høringssvarene fra
Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune.
Ændringsforslagene skønnes at medføre
en samlet merudgift på 2,5 mio. kr. i 2002. I BO-årene vil
merudgiften være på 4,4 mio. kr. Udgiften fordeler sig med en
merudgift på 3 mio. kr. til staten og en mindreudgift til kommunerne
på 0,4 mio. kr. i 2002. I BO-årene fordeler udgifterne sig med en
merudgift på 5,1 mio. kr. til staten og en mindreudgift til kommunerne
på 0,7 mio. kr.
I nedenstående tabel er de økonomiske
konsekvenser af ændringsforslagene specificeret for
efterlevelsespension, efterlevelseshjælp, pensionsudbetaling ved
død og boligstøtte, fordelt på stat og kommune.
Mio. kr.
2002
2003
2004
2005
Efterlevelsespension
4
6,8
6,8
6,8
Stat
3,9
6,6
6,6
6,6
Kommune
0,1
0,2
0,2
0,2
Efterlevelseshjælp
-1,1
-1,8
-1,8
-1,8
Stat
-0,5
-0,9
-0,9
-0,9
Kommune
-0,5
-0,9
-0,9
-0,9
Pensionsudbetaling v/død
-0,3
-0,4
-0,4
-0,4
Stat
-0,3
-0,4
-0,4
-0,4
Kommune
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
Boligstøtte
-0,1
-0,2
-0,2
-0,2
Stat
-0,1
-0,2
-0,2
-0,2
Kommune
<0,1
<0,1
<0,1
<0,1
I alt
2,5
4,4
4,4
4,4
Stat
3
5,1
5,1
5,1
Kommune
-0,4
-0,7
-0,7
-0,7
De samlede merudgifter til genindførelse af
efterlevelsespensionen inklusive ændringsforslagene bliver i 2002 65,6
mio. kr. I 2003 vil merudgifterne være 112,1 mio. kr., i 2004 111,6
mio. kr. og i 2005 111 mio. kr.
Forslagene skal forhandles med de kommunale parter.
Ad nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende
pensionister.
Ændringsforslaget betyder, at der generelt ikke skal
kræves tilbagebetaling af for meget udbetalt pension (i de
tilfælde, hvor afdøde modtog forudbetalt pension), hvis der skal
udbetales efterlevelsespension. For meget udbetalt pension indgår i
stedet ved opgørelsen af de tre måneders efterlevelsespension,
jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2. Reglerne om
tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for samlevende svarer
således til de regler, der er foreslået for
ægtefæller (jf. det fremsatte lovforslag).
Hvis den efterlevende samlever ikke modtager social
pension, skal der efter ændringsforslaget ikke fremsættes krav om
tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, hvis samleveren er indsat som
arving efter afdøde. Dermed opretholdes den undtagelse fra kravet om
tilbagebetaling, der er foreslået i det fremsatte lovforslag, for
personer, som ikke kan modtage efterlevelsespension.
Ad nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende
pensionister.
Ændringsforslaget betyder, at for meget udbetalt
pension generelt skal indgå ved opgørelsen af
efterlevelsespension, som ydes for en periode svarende til 3 måneder
fra dagen efter dødsfaldet. Dette gælder, uanset om der er tale
om en efterlevende samlever eller ægtefælle.
Da pensionen på tidspunktet for dødsfaldet
vil være blevet udbetalt til den afdøde pensionist, indgår
den for meget udbetalte pension i den efterfølgende behandling af
dødsboet, og der fremsættes ikke krav om tilbagebetaling. Efter
måneden med dødsfaldet udbetales pensionisternes sammenlagte
pensioner til den længstlevende i indtil 3 måneder fra dagen for
dødsfaldet.
Ad nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af udvidelsen af efterlevelsespension til at omfatte samlevende
pensionister.
Efter ændringsforslaget sker der omregning af
pensionen efter reglerne for enlige med virkning fra dagen efter
pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. Dette
gælder dog ikke, hvis afdøde også var pensionist, idet der
i disse tilfælde udbetales efterlevelsespension. Omregning for
modtagere af efterlevelsespension sker derfor først med virkning fra
dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension.
Ad nr. 4
Med dette ændringsforslag udvides
efterlevelsespensionen til også at omfatte samlevende pensionister. Som
nævnt under bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2
indgår for meget udbetalt pension (i de tilfælde, hvor den
pensionist, der dør, modtager forudbetalt pension) i opgørelsen
af efterlevelsespension, der udbetales for en periode på 3
måneder fra dagen efter dødsfaldet. I den del af perioden med
efterlevelsespension, der ligger efter måneden med dødsfaldet,
udbetales pensionisternes sammenlagte pensioner direkte til den efterlevende
pensionist.
Hvis afdøde modtog bagudbetalt pension, vil
efterlevelsespensionen i 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet
blive udbetalt direkte til den efterlevende pensionist.
Ad nr. 5
Der er alene tale om en konsekvensændring som
følge af udvidelsen af efterlevelsespensionen til at omfatte
samlevere, der modtager social pension. Såfremt en efterlevende
ægtefælle eller samlever modtager efterlevelsespension, vil der
ikke kunne udbetales efterlevelseshjælp efter aktivloven.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Else Winther Andersen (V)
Eva Kjer Hansen (V) Flemming Oppfeldt (V)
Troels Lund Poulsen (V) Aase D. Madsen (DF)
Pia Kristensen (DF) Charlotte Dyremose (KF)
nfmd.
Helge Adam Møller (KF)
Tove Videbæk (KRF) fmd.
Anne-Marie Meldgaard (S) Grete Schødts (S)
Jørn Pedersen (S) Karen Jespersen (S)
Jette Bergenholz Bautrup (S)
Villy Søvndal (SF) Margrethe Vestager (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 168
Bilagsnr.
Titel
1
Spm. 1 om anmodning om høringssvar og høringsnotat, til
socialministeren
2
Svar på spm. 1 om anmodning om høringssvar og
høringsnotat, fra socialministeren
3
Henvendelse af 2/4-02 fra Ældre Sagen
4
Spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 2/4-02 fra Ældre Sagen, til
socialministeren
5
Spm. 3 om forenkling af proceduren for udbetaling af
efterlevelseshjælp, til socialministeren
Spm. 4, om der foreligger nye og ændrede beregninger af forslagets
omkostninger, til socialministeren
Spm. 5 om, hvad den tidligere efterlevelsespension kostede, til
socialministeren
Spm. 6 om, hvordan det sikres, at der udbetales efterlevelsespension til
en efterlevende samlever, som er arveberettiget, til socialministeren
6
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 2/4-02 fra
Ældre Sagen, fra socialministeren
8
Svar på spm. 3 om forenkling af proceduren for udbetaling af
efterlevelseshjælp, fra socialministeren
Svar på spm. 4, om der foreligger nye og ændrede beregninger
af forslagets omkostninger, fra socialministeren
Svar på spm. 5 om, hvad den tidligere efterlevelsespension kostede,
fra socialministeren
Svar på spm. 6 om, hvordan det sikres, at der udbetales
efterlevelsespension til en efterlevende samlever, som er arveberettiget, fra
socialministeren
9
Ændringsforslag til lovforslaget, fra socialministeren
10
1. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik (Genindførelse af efterlevelsespension m.v.) Retsinformation · 12. august 2002
- Skriftlig fremsættelse (20. marts 2002) - L 168 Retsinformation · 20. marts 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. (Revision) Retsinformation · 17. juli 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om aktiv socialpolitik (Tilskud til pasning af egne børn) Retsinformation · 19. juli 2002
- Betænkning over Forslag til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Retsinformation · 25. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Særlige regler for tildeling af sociale ydelser til personer ansat på skibe registreret i Retsinformation · 7. februar 2003