Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og selskabsskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
8. december 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og
selskabsskatteloven
(Opfølgning på pinsepakken m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra Advokatrådet og Forsikring &
Pension.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens, Kristeligt
Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Dansk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
RV, EL, KRF og FRI):
Til § 1
1) Nr. 21 affattes således:
Læs alt
»
21. § 14, stk. 1, 4. pkt., der
bliver 5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»
Ved beregningen af
nedsættelsen af beskatningsgrundlagene efter 3. henholdsvis 4. pkt.
indgår negativt skattepligtigt formueafkast efter kapitel 2 eller
kapitel 3 eller negativt afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov,
med 0 såvel ved opgørelsen af det skattepligtige formueafkast
som ved opgørelsen af det samlede formueafkast. Ved opgørelsen
af det samlede formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende
anvendelse ved opgørelsen af afkast, der ikke er skattepligtigt efter
denne lov.««
2) Nr. 48 affattes således:
»
48. I § 23, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »samlekonto i pengeinstituttet« til: »konto
tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning«.«
3) Nr. 49 affattes således:
»
49. § 23, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»
Pengeinstituttet indbetaler
senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb
den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede
renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning.««
4) Nr. 50 affattes således:
»
50. § 23, stk. 3, affattes
således:
»
Stk. 3. Af forskellen mellem den
beregnede endelige skat, jf. stk. 2, og den skat, der i løbet af
indkomståret er indsat på den særlige konto
tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning, jf. stk. 1,
beregnes renter fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling på
den særlige konto, til betaling sker. Renten svarer til den i § 20,
stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end den 15. december
umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes denne rente dog
kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart
efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.««
Bemærkninger
Til nr. 1
Livsforsikringsselskaber og hjælpe- og
understøttelsesfonde er skattepligtige efter selskabsskatteloven.
Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den del af indkomsten,
der ikke anvendes til forsikringsformål. Beskatningen efter
pensionsafkastbeskatningsloven tager derimod sigte på at beskatte den
del af formueafkastet, der tilfalder de forsikrede. Bestemmelserne i § 14,
stk. 1, tager sigte på, at der ikke skal betales selskabsskat og
pensionsafkastskat af samme formueafkast.
§ 14, stk. 1, bestemmer, at for livsforsikringsselskaber,
der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes
beskatningsgrundlagene for 26 pct.-skatten henholdsvis 5 pct.-skatten med en
procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der
svarer til indkomståret efter pensionsafkastbeskatningsloven.
For det skattepligtige formueafkast omfattet af 26
pct.-skatten svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene
side det skattepligtige formueafkast omfattet af 26 pct.-skatten og på
den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100.
Tilsvarende, for det skattepligtige formueafkast omfattet af 5 pct.-skatten,
svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det
skattepligtige formueafkast omfattet af 5 pct.-skatten og på den anden
side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100.
Ændringsforslaget går ud på at
indsætte en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes, hvis det
formueafkast, der er omfattet af 26 pct.-skatten, det formueafkast, der er
omfattet af 5 pct.-skatten, eller det skattefrie formueafkast (afkast af
visse faste ejendomme og visse indeksobligationer) er negativt.
Efter forslaget skal negativt skattepligtigt formueafkast
efter kapitel 2 (26 pct.-skatten) eller kapitel 3 (5 pct.-skatten) eller
negativt skattefrit formueafkast indgå med 0 såvel ved
opgørelsen af det skattepligtige formueafkast i brøkens
tæller som ved opgørelsen af det samlede formueafkast i
brøkens nævner.
Eksempel:
Livsforsikringsselskabet har en skattepligtig indkomst
på 65. Samtlige formueafkast er positive. Nedsættelsen af
beskatningsgrundlagene fremkommer således:
Beskatningsgrundlag
Formueafkast før nedsættelse
Nedsættelse
Formueafkast efter nedsættelse
26 pct.-grundlaget
500
65 x 500 /650 = 50
450
5 pct.-grundlaget
100
65 x 100 / 650 = 10
90
Skattefrit
50
65 x 50 / 650 = 5
45
I alt
650
50 + 10 + 5 = 65
585
Eksempel:
Livsforsikringsselskabet har en skattepligtig indkomst
på 65. Formueafkastet vedrørende 26 pct.-skatten og det
skattefrie formueafkast er positivt, mens formueafkastet vedrørende 5
pct.-skatten er negativt. Nedsættelsen af beskatningsgrundlaget
fremkommer således:
Beskatningsgrundlag
Formueafkast før nedsættelse / forhøjelse
Nedsættelse / forhøjelse
Formueafkast efter nedsættelse / forhøjelse
26 pct.-grundlaget
600
65 x 600 /750 = 52
548
5 pct.-grundlaget
0 (-100)
0 (-100)
Skattefrit
150
65 x 150 / 750 = 13
137
I alt
750
52 + 13 = 65
685
Det bemærkes, at nedsættelsen af
formueafkastet efter reglerne i § 14 ikke kan bringe formueafkastet
længere ned end til 0. Nedsættelsen af formueafkastet kan
altså ikke medføre et negativt formueafkast, der kan
fremføres efter reglerne i § 18.
Med ændringsforslaget flyttes lovforslagets
bestemmelse om opgørelsen af formueafkast, der ikke er skattepligtig
efter pensionsafkastbeskatningsloven, fra 5. pkt. til 6. pkt.
Til nr. 2-4
Pensionsafkastbeskatningslovens § 23 indeholder regler om
beskatning i forbindelse med ophævelse af en pensionsordning i et
pengeinstitut.
For pensionsordninger i pengeinstitutter går
indkomståret fra 1. december i et år til 30. november i det
efterfølgende år. Pensionsafkastskatten skal indbetales senest
den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, jf. §
21, stk. 1.
Ifølge den nuværende affattelse af § 23, stk.
2, skal resterende skyldig skat i forbindelse med ophævelse af en
pensionsordning i et pengeinstitut indbetales senest den 15. december i
indkomståret. Denne frist, der indebærer, at resterende skyldig
skat skal betales den 15. december umiddelbart efter indkomstårets
begyndelse i stedet for den 15. december umiddelbart efter
indkomstårets afslutning, beror på en fejl.
Efter ændringsforslagene skal resterende skyldig
skat i forbindelse med ophævelse af en pensionsordning i et
pengeinstitut indbetales senest den 15. december umiddelbart efter
indkomstårets udløb.
Ifølge lovforslaget skal pengeinstituttet
indsætte den skyldige skat på en særlig konto i
Nationalbanken tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning.
Ifølge ændringsforslagene skal
pengeinstituttet indsætte den skyldige skat på en særlig
konto tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning.
Ændringen indebærer, at kontoen ikke skal oprettes i
Nationalbanken, men kan oprettes hos Told- og Skattestyrelsens
sædvanlige bankforbindelse.
Provenumæssige konsekvenser
Ad nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse fastlægges
regler for opgørelse af fradraget for positiv selskabsskattepligtig
indkomst i tilfælde af negativt formueafkast, således at
pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, også omfatter disse
tilfælde. Dette har ikke egentlige provenumæssige
konsekvenser.
Ad nr. 2-4
Den foreslåede ændring af indbetalingsdatoen,
som er rettelse af en fejl, har ikke provenumæssige konsekvenser.
Forslaget, om at pengeinstituttet skal indsætte skyldig skat hos Told-
og Skattestyrelsens sædvanlige bankforbindelse, har ikke
provenumæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Ændringsforslagene har ingen
nævneværdige administrative konsekvenser.
Jens Peter Vernersen (S)
nfmd.
Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S)
Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)
Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)
Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)
Kristian Jensen (V)
Mariann Fischer Boel (V) fmd.
Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)
Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)
Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove Retsinformation · 15. september 1998
- Betænkning over Forslag til lov om beskatning af livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde, opsparings- og pensionsordninger (pensionsafkastbeskatningsloven) Retsinformation · 15. september 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven Retsinformation · 15. september 1998
- 1992 BTL 296 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF GOODWILL M.V.) NR L 296 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 5. august 1993
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og realrenteafgiftsloven Retsinformation · 15. september 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven, ligningsloven og skattekontrolloven Retsinformation · 21. juni 2000