Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven

1997/2 BTL 98Betænkning over lovforslagFolketinget15. september 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

22. juni 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven,

kildeskatteloven og skattekontrolloven

(Filialer af EU-forsikringsselskaber og -pengeinstitutter,

symmetri i pensionsbeskatningen, afgift af aktieafkast og afskaffelse af

kvoteordningen)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Dansk Forsikring og Pension,

Ejendomsforeningen Danmark,

Ernst & Young A/S,

Rådet for Dansk Forsikring og Pension og

Schlüter & Hald.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal

(Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med

de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de

stillede ændringsforslag.

Læs alt

Mindretallet har følgende kommentarer:

Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje

til forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så

vidtrækkende indgreb, som har økonomiske konsekvenser for

så mange mennesker og virksomheder, bør gennemføres med

et bredt flertal og ikke det snævrest mulige flertal.

Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen -

både op til folketingsvalget og i forbindelse med EU-afstemningen -

garanterede, at der ikke var behov for et stort indgreb over for det private

forbrug. Regeringen fremhævede således ved flere lejligheder, at

dansk økonomi var kernesund, og at alle andre meninger var udtryk for

»grædekonementalitet«.

Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i

Danmark, men det skal ikke ske gennem en straffeaktion mod bil- og

boligejerne, pensionsopsparerne og dansk erhvervsliv, da det ikke kan

begrundes ud fra en analyse af de økonomiske nøgletal.

Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det

private forbrug i Danmark. Derimod er der behov for at standse den

ukontrollerede vækst i det offentlige forbrug. Det er det offentlige og

ikke det private forbrug, som er vokset langt mere, end regeringen har haft

som målsætning. Pinsepakken er derfor rent og skært et

ideologisk korstog mod det private forbrug.

Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods

regeringens løfter i regeringsgrundlaget om at sænke

marginalskatten øges det skrå skatteloft fra 58 til 59 pct.

Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med hensyn til

arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at uddanne og

videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens højeste

skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at

komme i arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen

tilskyndelse til at gå på arbejde frem for at være på

f.eks. dagpenge. Det ændrer pinsepakken ikke på -

tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et arbejde frem for at

være på dagpenge.

Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet

kan tilslutte sig den målsætning, men er uenig i, hvordan dette

nås. Regeringen går ensidigt efter en begrænsning af det

private forbrug, som isoleret set vil mindske importen. Det offentlige

forbrug skader også betalingsbalancen, men det er holdt ude af

regeringens indgreb.

Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da

pinsepakken lægger yderligere økonomiske og administrative

byrder på erhvervslivet. Det svækker konkurrenceevnen, og dermed

taber danske virksomheder markedsandele, og eksporten svækkes.

Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet,

men en række af forringelserne over for erhvervslivet er fortsat

indeholdt i regeringens forlig med venstrefløjen. Regeringen vil

gennemføre finansieringen af selskabsskattelettelsen, men ikke selve

lettelsen. Betalingsbalancen kan forbedres markant ved at forbedre

erhvervslivets konkurrenceevne, men regeringen vælger desværre at

gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet nye byrder og

omkostninger.

Regeringen vil også forbedre den private opsparing,

men gør det modsatte. Forringelser for indbetalinger til

kapitalpension, forøgelse af beskatningen af positiv

nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på

pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at

spare op - tværtimod.

Regeringen vil forebygge overophedning på

arbejdsmarkedet, men pinsepakken tager slet ikke fat på

arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af

benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye

ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske

arbejdsmarked. Det er med til at øge risikoen for flaskehalse på

arbejdsmarkedet.

Boligejernes situation bliver markant forringet af

pinsepakken, og der må forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil

gøre mange boligejere insolvente, således at gælden

overstiger boligens værdi. Samtidig vil reduktionen af

skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter og de

stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af

boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at

sælge, selv om de må indkassere et tab ved salget. Regeringens

straffeaktion mod boligejerne er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget

kraftigt de senere år, men det skal ses i sammenhæng med et

kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der tages højde for den

generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er boligpriserne i

dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig stigning i

boligpriserne er derfor forkert.

Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken

og betragter regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt

betænkelig venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der

lægger gift for det brede samarbejde i de kommende år.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og

vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet tilslutter sig Venstres og Det Konservative Folkepartis

betænkningsbidrag.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem

af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling

og vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer:

Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger

med Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det

økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og

undgå overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne

støtter en tilpasning af økonomien, men må tage skarp

afstand fra de midler, regeringen tager i anvendelse, herunder den

omfordelingspolitik, der gennemføres, og som Centrum-Demokraterne

finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.

For det første er Centrum-Demokraterne

grundlæggende imod pinsepakkens omfattende forringelser for

boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt andet hæve

lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt

erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«.

Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe

lejeværdien eller lægge opkrævningen heraf ud i kommunerne.

Dertil kommer lovforslaget om den kraftige udhuling af rentefradraget og

forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil forringelsen for

boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for

boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og

hjem. Som boligejer bliver man ramt ikke én, men fire gange. Man skal

betale mere for sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man

skal betale mere for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at

køre på arbejde og tjene de penge, der skal få det hele

til at løbe rundt.

For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene,

der fordyrer persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret,

øge afgiften på benzin og udhule befordringsfradraget.

Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene, der forringer mobiliteten

på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i

landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en

afgørende faktor i dagligdagen.

For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at

medvirke til den straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen

lægger op til. Der er mange måder at få folk til at spare

op på i stedet for at forbruge. Men der er ingen tvivl om, at

regeringen har valgt straffemetoden frem for belønningsmetoden.

Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner incitamentet til at spare

op på kapitalpension, blandt andet ved at man ikke længere kan

trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne er

imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv

nettokapitalindkomst) og en stigning i realrenteafgiften.

For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den

foreslåede model for skattelettelser til lavtlønnede. Denne del

af skatteomlægningen har intet at gøre med ønsket om at

dæmpe forbruget, men er ren omfordeling. Centrum-Demokraterne

foretrækker et jobfradrag, der også giver skattelettelser til de

lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i, at der

skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det bedre kan

betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at

være passiv på en overførselsindkomst. Regeringens

skattelettelser skaber ikke nye job og ændrer ikke tilstrækkeligt

incitamentet til at gå i arbejde for dem med de laveste indkomster. Der

er tale om skattelettelser for skattelettelsernes skyld - i hvert fald

sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene blandt

mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at det

skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til

højere marginalskatter med de kendte negative effekter for

arbejdstilskyndelsen til følge.

For det femte er Centrum-Demokraterne imod en

sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes

sammenhængen mellem satserne på arbejdsmarkedsbidraget og

ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser lovforslaget herom som et brud

på det løfte, der blev givet til befolkningen ved

arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed

skulle medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.

For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre

den midlertidige pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent.

Centrum-Demokraterne kan heller ikke støtte, at størrelsen

på udbetalingen bliver ens for alle, uanset hvor meget man har

indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige pensionsopsparing til ATP til en

decideret skat, og det bliver meningsløst og misvisende at kalde

opkrævningen for opsparing.

For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er

urimeligt at gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden

at nedsætte selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik

at pålægge det danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor

det er betalingsbalancen, der skranter, og der netop derfor burde

føres erhvervsfremmende politik. En forbedring af konkurrenceevnen

ville have medført en forbedring af betalingsbalancen, og regeringen

kunne på den måde have undgået de kraftige

forværringer for bolig- og bilejerne.

Omkring de ændrede regler for succession er det

Centrum-Demokraternes opfattelse, at det ville have været

formålstjenligt og klædeligt for regeringen at afvente

færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde.

Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig

behandling.

Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en

venstredrejning af dansk politik, der fjerner regeringen fra midterkursen,

som er afgørende for tryghed og stabilitet i det danske samfund.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,

men vil stemme for de under nr. 1, 4-9, 11-13, 15, 16, 18 og 21 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2, 3, 10,

14, 17, 19 og 20 stillede ændringsforslag.

Fremskridtspartiet er modstander af, at staten

sætter sig tungere og tungere på pensionsmarkedet.

Fremskridtspartiet ønsker det modsatte, nemlig at Folketinget vedtager

øgede frihedsgrader til pensionsmarkedet. Det er et gode for

samfundet, at folk selv sparer op til egen ekstra pension. Det er et gode, at

den opsparing sker i Danmark. Med nærværende ændringer vil

endnu flere søge ud på det internationale marked for at

opnå forbedringer i deres pension, særlig hvis folk måske

har en plan om at flytte til udlandet i deres pensionisttilværelse.

Fremskridtspartiet er tilhænger af, at

realrenteafgiften bliver fjernet. Den skulle imidlertid have været

afviklet over en årrække og ikke erstattet af en ny skat.

Tværtimod skulle de svulmende offentlige budgetter have været

udsat for en betydelig slankekur. Fremskridtspartiet er imod den nye skat

på 5 pct., men støtter ændringsforslaget, da det er en

reduktion fra 10 til 5 pct.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem

af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling

og vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet konstaterer, at lovforslaget er en del af den

samlede pinsepakke, som Kristeligt Folkeparti stemmer imod.

Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig intentionerne i

forslaget om at forenkle realrenteafgiftsloven, men kan ikke gå ind

for, at der med pinsepakken sker en skærpelse af skatten på

pensionsopsparing. Det var oprindeligt forudsat, at realrenteafgiften skulle

reduceres med et faldende renteniveau. Med indførelse af en fast

kapitalafkastskat på 26 pct. bortfalder mulighederne for en reduceret

skat ved faldende renteniveau.

Beskatningen af aktieafkast finder Kristeligt Folkeparti

endvidere er i modstrid med målsætningen om at fremme

opsparingen, men partiet har bemærket, at regeringen vil reducere

beskatningen af aktieafkast fra 10 pct. til 5 pct. Kristeligt Folkeparti

mener imidlertid, at beskatningsprocenten bør være nul.

Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede

ændringsforslag, idet de ikke medfører en forbedring af

gældende lovgivning på området.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

RV, EL og FP):

Til § 1

1)

I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 53

A affattes stk. 3, 3. og 4. pkt., således:

»Afkastet opgøres som forskellen mellem på

den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med

tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden

side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med

tillæg af indbetalinger i årets løb. Er der efter 2. pkt.

flere berettigede, fordeles det efter 3. pkt. opgjorte afkast efter forholdet

mellem kapitalværdien af de pågældendes respektive dele af

ordningen.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S,

SF, RV og EL):

2)

I den under nr. 5 foreslåede § 53 B

indsættes i stk. 1 efter 1. pkt., som nyt punktum:

»Tilsvarende gælder udenlandske pensionsordninger

oprettet i pengeinstitutter.«

3)

I den under nr. 5 foreslåede § 53 B affattes

stk. 6, 2. pkt., således:

»Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til

danske kapitalpensionsordninger med 75 pct., når udbetalingen efter

betingelserne i ordningen sker samlet efter ejerens fyldte 60. år, ved

ejerens invaliditet eller ved ejerens død.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

RV, EL og FP):

4)

Efter nr. 5 indsættes som nye numre:

»01. § 55, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46, stk. 1, §

49, stk. 2, § 53, § 53 A, stk. 3 og 4, og § 53 B, stk. 6, påhviler

ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i

policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger.«

02.

I § 56, stk. 3 og 5, ændres »§ 50« til: »§ 53

A«.«

Til § 2

5)

Nr. 7 affattes således:

»7. I § 2, stk. 2, ændres »Afgiftspligten

påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:«

til: »Afgiftspligten påhviler endvidere indehavere af følgende

konti her i landet, for så vidt disse ikke er omfattet af § 3, stk. 2,

eller § 11 a, stk. 1, nr. 3,:«.«

6)

Nr. 20 affattes således:

»20. § 3 f, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-9, skal

opgøre afkast som nævnt i § 3, stk. 1, og § 3 a bortset fra

afkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5, i hvert enkelt af sine efter

selskabsskattelovens § 31 sambeskattede datterselskaber, jf. dog stk.

5.««

7)

Nr. 22 affattes således:

»22. I § 3 f, stk. 2-4 og 8, der bliver stk. 7,

ændres fire steder »koncernforbundne« til: »sambeskattede«.«

8)

Nr. 23 affattes således:

»23. § 3 f, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter ikke afkast i

selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-9, eller afkast i

disses sambeskattede datterselskaber svarende til ejerandelen. Den omfatter

heller ikke udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti til

udviklingsvirksomhed.««

9)

Nr. 31 affattes således:

»31. § 5 a affattes således:

»§ 5 a. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke

afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B. Afgiftsgrundlaget

nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem

livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne

til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og

passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den

udgiftsførte afgift af årets afkast.

Stk. 2.

Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der

ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og

livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne

bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er

forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B tilknyttet investeringsfonde,

forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres

eller pensionsopspareres andele af hele afgiftsgrundlaget for hver af de

pågældende investeringsfonde.

Stk. 3.

Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke

afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51.

Livsforsikringsselskabers afgiftsgrundlag nedsættes med den procentdel,

der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og

passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den

udgiftsførte afgift af årets afkast. Pengeinstitutters

afgiftsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den

procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån

vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås

i medfør af stk. 1-3, fragår i afgiftsgrundlaget inden

nedsættelse efter § 6. Ved beregningen af nedsættelse efter § 6

fragår nedsættelsen efter stk. 1-3 i det afgiftspligtige afkast

efter reglerne i dette kapitel og lægges til det afgiftsfrie afkast

efter reglerne i dette kapitel.««

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og EL):

10)

Efter nr. 31 indsættes som nyt nummer:

»01. § 6, stk. 1, affattes således:

»For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven, nedsættes afgiftsgrundlagene efter denne lov med

en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der

svarer til afgiftsåret efter denne lov. For det afgiftspligtige

formueafkast efter kapitel 1 svarer denne procentdel til forholdet mellem

på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter kapitel 1 og

på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget

med 100. For det afgiftspligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne

procentdel til forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige

formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side

livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I

opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er

afgiftspligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler,

dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til

udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter

denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.««

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

RV, EL og FP):

11)

Nr. 32 affattes således:

»32. I indledningen til § 8, stk. 1, ændres »samtlige

passiver« til: »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg

af den udgiftsførte afgift af årets afkast«.«

12)

Nr. 37 affattes således:

»37. I § 10 a, stk. 2, indsættes som 3.

pkt.:

»Satsen udgør dog altid mindst 5 pct.««

13)

I den under nr. 38 foreslåede § 11 a

affattes stk. 1, 1. pkt., således:

»Af de i § 2 nævnte livsforsikringsselskaber,

pensionskasser og pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales

afgift til staten på 5 pct. af følgende former for

formueafkast:«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S,

SF, RV og EL):

14)

I den under nr. 38 foreslåede § 11 a

affattes stk. 1, nr. 2 og 3, således:

»2) Afgiftsårets afkast af investeringsbeviser, i det omfang der

ikke er realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1, bortset fra afkast,

der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 3, stk. 3, nr. 2 og 4.

3) Afgiftsårets renter af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr.

1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som

er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det

omfang disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er

realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1, bortset fra afkast, der

modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 3, stk. 3, nr. 2 og 4.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

RV, EL og FP):

15)

I den under nr. 38 foreslåede § 11 a

affattes stk. 3 således:

»Stk. 3. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke

afgiftspligtige af den del af aktieafkastet, der kan henføres til

forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, til forsikrings- og

pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser eller til

livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Afkastet

nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem

livsforsikringshensættelserne, pensionshensættelserne henholdsvis

hensættelserne vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. § 8,

stk. 3, til de pågældende livsforsikringer, pensionsordninger

henholdsvis livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge

årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte afgift af

årets afkast. § 5 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

16)

I den under nr. 38 foreslåede § 11 a

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke

afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51.

Livsforsikringsselskabers afgiftsgrundlag nedsættes med den procentdel,

der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og

passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den

udgiftsførte afgift af årets afkast. Pengeinstitutters

afgiftsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den

procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån

vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. § 5 a, stk.

2, finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S,

SF, RV og EL):

17)

Efter nr. 47 indsættes som nye numre:

»02. I § 28, stk. 1, nr. 12, ændres »§ 3 e, stk. 1.«

til: »§ 3 e, stk. 1,«.

03.

I § 28, stk. 1, indsættes efter nr. 12 som nye

numre:

»13) nærmere regler til brug for pengeinstituttets beregning og

indbetaling af afgiften vedrørende puljeindlån omfattet af § 3,

stk. 2, eller § 11 a, stk. 1, nr. 3,

14) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 3,

stk. 4.««

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

RV, EL og FP):

Til § 6

18)

Stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»§ 1, nr. 4, 5, 01 og 02, har for forsikring og pensionsordning, der er

oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, virkning fra og

med den 2. juni 1998.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S,

SF, RV og EL):

19)

Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. § 2, nr. 1, 2, 9, 12, 13, 15, 19, 29, 31, 32, 36, 37 og

39-47, har virkning fra og med afgiftsåret 1998.«

20)

Stk. 7 affattes således:

»Stk. 7. § 2, nr. 4, 5, 17, 20-27 og 30, har virkning fra og med

afgiftsåret 1999.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,

RV, EL og FP):

21)

Stk. 9 og 10 affattes således:

»Stk. 9. Realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 3,

stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3 og 16, har virkning fra og med

afgiftsåret 1999. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som

nævnt i realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, som affattet

ved denne lovs § 2, nr. 3, der er hjemmehørende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet

afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan dog

vælge i stedet at anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra

og med afgiftsåret 1999. Dog finder den for afgiftsåret 1999

efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i

stedet for satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2.

Stk. 10

. Realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 10, og § 2, stk.

2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6 og 7, har virkning fra og med

afgiftsåret 1999. Pengeinstitutter m.v. som nævnt i

realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 10, som affattet ved denne lovs § 2,

nr. 6, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her

i landet før den 1. januar 1999, kan dog vælge i stedet at

anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med

afgiftsåret 1999. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter

realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i

stedet for satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2.«

Bemærkninger

Til nr. 1-21

For så vidt angår provenubemærkninger

m.v., henvises til ændringsforslagene til L 97

(pensionsafkastbeskatningsloven).

Ad nr. 1

Ændringen er redaktionel.

Ad nr. 2

Det foreslås præciseret, at § 53 B også

omfatter udenlandske pensionsordninger, der er oprettet i

pengeinstitutter.

Ad nr. 3

Det foreslås, at udbetalinger fra udenlandske

ordninger, der svarer til danske kapitalpensionsordninger, skal medregnes ved

indkomstopgørelsen med 75 pct. af udbetalingen. Herved bliver

beskatningen nogenlunde den samme som for danske ordninger, der

pålægges en afgift på 40 pct. Denne beskatning vil - i

modsætning til afgiften på 40 pct. - være omfattet af de af

Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Ad nr. 4

Der er tale om en konsekvens af lovforslagets bestemmelser

om ophævelsen af pensionsbeskatningslovens § 50 og overflytningen af

reglerne heri til § 53 A samt den nye bestemmelse i § 53 B.

Ad nr. 5

Der er tale om berigtigelse af en skrivefejl.

Ad nr. 6 og 8

Pengeinstitutter omfattet af skattepligten efter § 2, stk.

1, nr. 10, vedrørende puljeindlån er utilsigtet blevet omfattet

af § 3 f. Ændringen indebærer, at de nævnte

pengeinstitutter ikke omfattes af reglerne i § 3 f.

Ad nr. 7

Ændringen er redaktionel

Ad nr. 9 og 16

Ændringerne er konsekvenser af den udvidelse af

placeringsmulighederne for børneopsparingskonti, der er

gennemført ved L 40, forslag til lov om ændring af lov om

værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

(Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet,

netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede

placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing,

konkursbehandling m.v.).

Efter udvidelsen kan livsforsikringsselskaber modtage

indskud i opsparingsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse

til formål (børneopsparingskonti).

Livsforsikringsselskaber er som udgangspunkt

realrenteafgiftspligtige af alt formueafkast, jf. realrenteafgiftslovens § 3,

stk. 1. Da det imidlertid ikke var hensigten med udvidelsen af

placeringsmulighederne for børneopsparingsordninger, at afkast af

børneopsparing skulle være realrenteafgiftspligtigt, blev

realrenteafgiftslovens § 5 A ved nævnte lovs § 13 ændret

således, at den del af livsforsikringsselskabets formueafkast, der

relaterer til børneopsparingsordninger, skal holdes uden for

forsikringsselskabets formueafkast.

Med ændringsforslagene holdes den del af

livsforsikringsselskabets formueafkast, der relaterer til

børneopsparingsordninger, uden for forsikringsselskabets formueafkast

både i relation til realrenteafgiften og i relation til afgiften

på aktieafkast.

Efter udvidelsen af placeringsmulighederne kan en kunde,

som ønsker at oprette en børneopsparing, vælge at placere

opsparingen enten som kontantindskud i et pengeinstitut, som

puljeindlån eller i særskilt depot.

I konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 6, hvorefter

pengeinstitutter skal være afgiftspligtige af formueafkast af

puljeindlån, foreslås ved ændringsforslaget, at

pengeinstitutter kan holde den del af formueafkastet af puljeindlån,

der relaterer til børneopsparinger, uden for pengeinstituttets

formueafkast både i relation til realrenteafgift og til afgiften af

aktieafkast.

Ad nr. 10

Ændringen af realrenteafgiftslovens § 6 er en

udvidelse af denne til også at omfatte aktieafgiftsgrundlaget.

Aktieafgiftsgrundlaget nedsættes med den

forholdsmæssige del af den skattepligtige indkomst, der svarer til

aktieafgiftsgrundlagets andel af det samlede afkast.

Ad nr. 11

Der er tale om berigtigelse af en uhensigtsmæssig

ændring.

Ad nr. 12

Som følge af forliget om skattejusteringer, hvorved

afgiften på aktieafkast fastsættes til 5 pct., fastsættes

tillægsafgiften på afkast af investeringsbeviser i akkumulerende

investeringsforeninger, der ikke er rene aktieafdelinger, også til 5

pct.

Ad nr. 13

Som led i forliget om skattejusteringerne nedsættes

afgiften på aktieafkast til 5 pct.

Ad nr. 14

Afkast af indeksobligationer, jf. § 3, stk. 3, nr. 2 og 4,

og afkast af aktier m.v., jf. § 3, stk. 3, nr. 3-6, er fritaget for

realrenteafgift.

Efter § 3, stk. 3, nr. 7, jf. § 3 e, gælder, at hvis

en investeringsforening, der ifølge vedtægterne højst

må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret

basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, (finansielle

kontrakter omfattet af kursgevinstloven) og kontanter i tilknytning hertil

inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige

aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i

andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 3 a

(realrenteafgiftspligtige aktiver) bortset fra foreningens

administrationsbygning, så er kursværdiændringer og

realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri. Udbytte anses for fortrinsvis

at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3,

stk. 1. Denne del af udbyttet omfattes af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 4.

Den resterende del er afgiftsfri efter reglerne i kapitel 1.

De nævnte investeringsforeninger må investere

i aktiver, der er realrenteafgiftsfri efter § 3, stk. 3, herunder

indeksobligationer og aktier m.v., jf. nr. 3-6.

Ved lovforslaget gøres afkast af

investeringsbeviser afgiftspligtigt efter den foreslåede § 11 a, i det

omfang der ikke er afgiftspligt efter kapitel 1. Herved er afkast af

indeksobligationer utilsigtet blevet omfattet af afgiftspligten efter § 11 a.

Det foreslås derfor, at afgiftspligten efter § 11 a, stk. 1, nr. 2,

begrænses således, at afkast af indeksobligationer ikke bliver

omfattet af afgiftspligten efter § 11 a.

Ved lovforslaget gøres renter af kontantkonti

afgiftspligtigt efter den foreslåede § 11 a, i det omfang renterne

modsvarer afkast, for hvilket der ikke er realrenteafgift efter reglerne i

kapitel 1. Herved er renter, der modsvarer afkast af indeksobligationer,

ligeledes utilsigtet blevet omfattet af afgiftspligten efter § 11 a. Det

foreslås derfor, at afgiftspligten efter § 11 a begrænses

således, at renter, der modsvarer afkast af indeksobligationer, ikke

bliver omfattet af afgiftspligten efter § 11 a.

Ad nr. 15

Ændringsforslaget indebærer, at livrenter uden

ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982 fritages for afgift af

aktieafkast. De nævnte livrenter er fritaget for realrenteafgift, jf.

realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, uanset om opsparingen er fra

før eller efter 1982 - det er bare kontraktstidspunktet, der skal

være før 1. maj 1982 - og de foreslås i lovforslag L 97,

jf. lovforslagets § 16, fritaget for beskatning efter

pensionsafkastbeskatningsloven.

Ad nr. 17

Realrenteafgiftslovens § 28 indeholder bemyndigelse til

skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om lovens

administration.

I forbindelse med, at afgiftspligten af puljeindlån

flyttes fra den enkelte kontohaver til pengeinstituttet, foreslås det,

at der indsættes en bemyndigelse for skatteministeren til at

fastsætte nærmere regler til brug for pengeinstituttets beregning

og afregning af afgiften. Det er tanken, at disse nærmere regler skal

fastsættes i samarbejde med Finansrådet.

Ifølge den i lovforslaget foreslåede

bestemmelse til realrenteafgiftslovens § 3, stk. 4, skal

livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der er hjemmehørende

i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som

udøver livsforsikringsvirksomhed gennem en filial her i landet,

foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til

sikring af de her i landet tegnede forsikringer. Afgiftsgrundlaget omfatter

formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter reglerne i denne

lov.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om kravene til udskillelsen af de

aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer.

Ad nr. 18

Den gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens

§ 50 og bestemmelsen i § 53 A blev indsat ved lov nr. 569 af 24. juni 1992.

Ændringen af § 50 og indsættelsen af § 53 A ved den nævnte

lov har virkning for forsikring og pensionsordning, der er oprettet eller

erhvervet den 18. februar 1992 eller senere. Forsikring og pensionsordning,

der er oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992 er fortsat

omfattet af den tidligere gældende affattelse af

pensionsbeskatningslovens § 50.

Med ændringsforslaget præciseres, at den ved

nærværende lovforslag foreslåede ophævelse af

pensionsbeskatningslovens § 50, ændringen af § 53 A og

indsættelsen af § 53 B ikke har virkning for forsikring og

pensionsordning oprettet eller erhvervet inden den 18. februar 1992.

Ændringen indebærer endvidere, at

konsekvensrettelserne i pensionsbeskatningslovens § 55, stk. 1, og 56, stk. 3

og 5, får virkning fra og med den 2. juni 1998.

Ad nr. 19 og 20

De i lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, foreslåede

ændringer er konsekvenser af den ved lovforslagets § 2, nr. 6,

foreslåede indsættelse af et nyt nr. 10 i realrenteafgiftslovens

§ 2, stk. 1. Indsættelsen af realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr.

10, skal, jf. lovforslagets § 6, stk. 10, have virkning fra og med

afgiftsåret 1999, hvorfor det foreslås, at lovforslagets § 2, nr.

4 og 5, ligeledes skal have virkning fra og med afgiftsåret 1999. Den

ændring af realrenteafgiftslovens § 2, stk. 2, der foreslås ved

lovforslagets § 2, nr. 7, skal ligeledes have virkning fra og med

afgiftsåret 1999, jf. lovforslagets § 6, stk. 10.

Det foreslås, at den ændrede affattelse af

realrenteafgiftslovens § 6, stk. 1, skal have virkning fra og med

afgiftsåret 1999, jf. ændring nr. 10.

Det foreslås, at de nye bemyndigelsesbestemmelser i

§ 28, jf. ændringen under nr. 17, skal have virkning fra og med

afgiftsåret 1999. Ændringerne knytter sig til den ændrede

affattelse af realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 10, der har

virkning fra og med afgiftsåret 1999.

Ad nr. 21

Ifølge lovforslagets § 6, stk. 9, 2. pkt., kan

livsforsikringsselskaber m.v., der er hjemmehørende i udlandet,

på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har

drevet virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, i stedet for reglerne i

realrenteafgiftsloven vælge at anvende reglerne i

pensionsafkastbeskatningsloven fra og med afgiftsåret 1999. Efter

ændringsforslaget præciseres, at der ved virksomhed forstås

afgiftspligtig virksomhed. Hermed kommer bestemmelsen i overensstemmelse med

den tilsvarende bestemmelse i § 6, stk. 10, 2. pkt. vedrørende

pengeinstitutter og den ligeledes tilsvarende bestemmelse i

pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3.

For at undgå en skattebetinget forvridning af

konkurrenceforholdet mellem danske og udenlandske livsforsikringsselskaber

m.v. og pengeinstitutter foreslås det at ændre § 6, stk. 9 og 10,

således, at livsforsikringsselskaber m.v. og pengeinstitutter, der er

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i

landet inden den 1. januar 1999, kan vælge at anvende

pensionsafkastbeskatningslovens regler i stedet for realrenteafgiftslovens

regler, men skal anvende den for afgiftsåret 1999 gældende

realrenteafgiftssats i stedet for 26 pct.s satsen i henhold til

pensionsafkastbeskatningslovens § 3 (der med ændringsforslaget til L 97

bliver § 2).

Realrenteafgiftssatsen for afgiftsåret 1999

skønnes ifølge provenubemærkningerne til L 97 at blive

32,9 pct.

Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik

Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage

Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen

(EL) Peter Brixtofte (V) fmd. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen

(V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen

(KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FP)

Lignende dokumenter