Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
22. juni 1998
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven,
kildeskatteloven og skattekontrolloven
(Filialer af EU-forsikringsselskaber og -pengeinstitutter,
symmetri i pensionsbeskatningen, afgift af aktieafkast og afskaffelse af
kvoteordningen)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Dansk Forsikring og Pension,
Ejendomsforeningen Danmark,
Ernst & Young A/S,
Rådet for Dansk Forsikring og Pension og
Schlüter & Hald.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal
(Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med
de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de
stillede ændringsforslag.
Læs alt
Mindretallet har følgende kommentarer:
Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje
til forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så
vidtrækkende indgreb, som har økonomiske konsekvenser for
så mange mennesker og virksomheder, bør gennemføres med
et bredt flertal og ikke det snævrest mulige flertal.
Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen -
både op til folketingsvalget og i forbindelse med EU-afstemningen -
garanterede, at der ikke var behov for et stort indgreb over for det private
forbrug. Regeringen fremhævede således ved flere lejligheder, at
dansk økonomi var kernesund, og at alle andre meninger var udtryk for
»grædekonementalitet«.
Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i
Danmark, men det skal ikke ske gennem en straffeaktion mod bil- og
boligejerne, pensionsopsparerne og dansk erhvervsliv, da det ikke kan
begrundes ud fra en analyse af de økonomiske nøgletal.
Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det
private forbrug i Danmark. Derimod er der behov for at standse den
ukontrollerede vækst i det offentlige forbrug. Det er det offentlige og
ikke det private forbrug, som er vokset langt mere, end regeringen har haft
som målsætning. Pinsepakken er derfor rent og skært et
ideologisk korstog mod det private forbrug.
Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods
regeringens løfter i regeringsgrundlaget om at sænke
marginalskatten øges det skrå skatteloft fra 58 til 59 pct.
Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med hensyn til
arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at uddanne og
videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens højeste
skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at
komme i arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen
tilskyndelse til at gå på arbejde frem for at være på
f.eks. dagpenge. Det ændrer pinsepakken ikke på -
tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et arbejde frem for at
være på dagpenge.
Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet
kan tilslutte sig den målsætning, men er uenig i, hvordan dette
nås. Regeringen går ensidigt efter en begrænsning af det
private forbrug, som isoleret set vil mindske importen. Det offentlige
forbrug skader også betalingsbalancen, men det er holdt ude af
regeringens indgreb.
Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da
pinsepakken lægger yderligere økonomiske og administrative
byrder på erhvervslivet. Det svækker konkurrenceevnen, og dermed
taber danske virksomheder markedsandele, og eksporten svækkes.
Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet,
men en række af forringelserne over for erhvervslivet er fortsat
indeholdt i regeringens forlig med venstrefløjen. Regeringen vil
gennemføre finansieringen af selskabsskattelettelsen, men ikke selve
lettelsen. Betalingsbalancen kan forbedres markant ved at forbedre
erhvervslivets konkurrenceevne, men regeringen vælger desværre at
gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet nye byrder og
omkostninger.
Regeringen vil også forbedre den private opsparing,
men gør det modsatte. Forringelser for indbetalinger til
kapitalpension, forøgelse af beskatningen af positiv
nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på
pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at
spare op - tværtimod.
Regeringen vil forebygge overophedning på
arbejdsmarkedet, men pinsepakken tager slet ikke fat på
arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af
benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye
ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske
arbejdsmarked. Det er med til at øge risikoen for flaskehalse på
arbejdsmarkedet.
Boligejernes situation bliver markant forringet af
pinsepakken, og der må forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil
gøre mange boligejere insolvente, således at gælden
overstiger boligens værdi. Samtidig vil reduktionen af
skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter og de
stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af
boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at
sælge, selv om de må indkassere et tab ved salget. Regeringens
straffeaktion mod boligejerne er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget
kraftigt de senere år, men det skal ses i sammenhæng med et
kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der tages højde for den
generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er boligpriserne i
dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig stigning i
boligpriserne er derfor forkert.
Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken
og betragter regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt
betænkelig venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der
lægger gift for det brede samarbejde i de kommende år.
Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og
vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet tilslutter sig Venstres og Det Konservative Folkepartis
betænkningsbidrag.
Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem
af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling
og vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer:
Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger
med Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det
økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og
undgå overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne
støtter en tilpasning af økonomien, men må tage skarp
afstand fra de midler, regeringen tager i anvendelse, herunder den
omfordelingspolitik, der gennemføres, og som Centrum-Demokraterne
finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.
For det første er Centrum-Demokraterne
grundlæggende imod pinsepakkens omfattende forringelser for
boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt andet hæve
lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt
erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«.
Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe
lejeværdien eller lægge opkrævningen heraf ud i kommunerne.
Dertil kommer lovforslaget om den kraftige udhuling af rentefradraget og
forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil forringelsen for
boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for
boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og
hjem. Som boligejer bliver man ramt ikke én, men fire gange. Man skal
betale mere for sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man
skal betale mere for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at
køre på arbejde og tjene de penge, der skal få det hele
til at løbe rundt.
For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene,
der fordyrer persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret,
øge afgiften på benzin og udhule befordringsfradraget.
Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene, der forringer mobiliteten
på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i
landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en
afgørende faktor i dagligdagen.
For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at
medvirke til den straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen
lægger op til. Der er mange måder at få folk til at spare
op på i stedet for at forbruge. Men der er ingen tvivl om, at
regeringen har valgt straffemetoden frem for belønningsmetoden.
Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner incitamentet til at spare
op på kapitalpension, blandt andet ved at man ikke længere kan
trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne er
imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv
nettokapitalindkomst) og en stigning i realrenteafgiften.
For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den
foreslåede model for skattelettelser til lavtlønnede. Denne del
af skatteomlægningen har intet at gøre med ønsket om at
dæmpe forbruget, men er ren omfordeling. Centrum-Demokraterne
foretrækker et jobfradrag, der også giver skattelettelser til de
lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i, at der
skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det bedre kan
betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at
være passiv på en overførselsindkomst. Regeringens
skattelettelser skaber ikke nye job og ændrer ikke tilstrækkeligt
incitamentet til at gå i arbejde for dem med de laveste indkomster. Der
er tale om skattelettelser for skattelettelsernes skyld - i hvert fald
sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene blandt
mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at det
skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til
højere marginalskatter med de kendte negative effekter for
arbejdstilskyndelsen til følge.
For det femte er Centrum-Demokraterne imod en
sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes
sammenhængen mellem satserne på arbejdsmarkedsbidraget og
ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser lovforslaget herom som et brud
på det løfte, der blev givet til befolkningen ved
arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed
skulle medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.
For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre
den midlertidige pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent.
Centrum-Demokraterne kan heller ikke støtte, at størrelsen
på udbetalingen bliver ens for alle, uanset hvor meget man har
indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige pensionsopsparing til ATP til en
decideret skat, og det bliver meningsløst og misvisende at kalde
opkrævningen for opsparing.
For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er
urimeligt at gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden
at nedsætte selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik
at pålægge det danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor
det er betalingsbalancen, der skranter, og der netop derfor burde
føres erhvervsfremmende politik. En forbedring af konkurrenceevnen
ville have medført en forbedring af betalingsbalancen, og regeringen
kunne på den måde have undgået de kraftige
forværringer for bolig- og bilejerne.
Omkring de ændrede regler for succession er det
Centrum-Demokraternes opfattelse, at det ville have været
formålstjenligt og klædeligt for regeringen at afvente
færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde.
Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig
behandling.
Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en
venstredrejning af dansk politik, der fjerner regeringen fra midterkursen,
som er afgørende for tryghed og stabilitet i det danske samfund.
Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,
men vil stemme for de under nr. 1, 4-9, 11-13, 15, 16, 18 og 21 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2, 3, 10,
14, 17, 19 og 20 stillede ændringsforslag.
Fremskridtspartiet er modstander af, at staten
sætter sig tungere og tungere på pensionsmarkedet.
Fremskridtspartiet ønsker det modsatte, nemlig at Folketinget vedtager
øgede frihedsgrader til pensionsmarkedet. Det er et gode for
samfundet, at folk selv sparer op til egen ekstra pension. Det er et gode, at
den opsparing sker i Danmark. Med nærværende ændringer vil
endnu flere søge ud på det internationale marked for at
opnå forbedringer i deres pension, særlig hvis folk måske
har en plan om at flytte til udlandet i deres pensionisttilværelse.
Fremskridtspartiet er tilhænger af, at
realrenteafgiften bliver fjernet. Den skulle imidlertid have været
afviklet over en årrække og ikke erstattet af en ny skat.
Tværtimod skulle de svulmende offentlige budgetter have været
udsat for en betydelig slankekur. Fremskridtspartiet er imod den nye skat
på 5 pct., men støtter ændringsforslaget, da det er en
reduktion fra 10 til 5 pct.
Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem
af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling
og vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet konstaterer, at lovforslaget er en del af den
samlede pinsepakke, som Kristeligt Folkeparti stemmer imod.
Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig intentionerne i
forslaget om at forenkle realrenteafgiftsloven, men kan ikke gå ind
for, at der med pinsepakken sker en skærpelse af skatten på
pensionsopsparing. Det var oprindeligt forudsat, at realrenteafgiften skulle
reduceres med et faldende renteniveau. Med indførelse af en fast
kapitalafkastskat på 26 pct. bortfalder mulighederne for en reduceret
skat ved faldende renteniveau.
Beskatningen af aktieafkast finder Kristeligt Folkeparti
endvidere er i modstrid med målsætningen om at fremme
opsparingen, men partiet har bemærket, at regeringen vil reducere
beskatningen af aktieafkast fra 10 pct. til 5 pct. Kristeligt Folkeparti
mener imidlertid, at beskatningsprocenten bør være nul.
Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede
ændringsforslag, idet de ikke medfører en forbedring af
gældende lovgivning på området.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
RV, EL og FP):
Til § 1
1)
I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 53
A affattes stk. 3, 3. og 4. pkt., således:
»Afkastet opgøres som forskellen mellem på
den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med
tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden
side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med
tillæg af indbetalinger i årets løb. Er der efter 2. pkt.
flere berettigede, fordeles det efter 3. pkt. opgjorte afkast efter forholdet
mellem kapitalværdien af de pågældendes respektive dele af
ordningen.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
2)
I den under nr. 5 foreslåede § 53 B
indsættes i stk. 1 efter 1. pkt., som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder udenlandske pensionsordninger
oprettet i pengeinstitutter.«
3)
I den under nr. 5 foreslåede § 53 B affattes
stk. 6, 2. pkt., således:
»Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til
danske kapitalpensionsordninger med 75 pct., når udbetalingen efter
betingelserne i ordningen sker samlet efter ejerens fyldte 60. år, ved
ejerens invaliditet eller ved ejerens død.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
RV, EL og FP):
4)
Efter nr. 5 indsættes som nye numre:
»01. § 55, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46, stk. 1, §
49, stk. 2, § 53, § 53 A, stk. 3 og 4, og § 53 B, stk. 6, påhviler
ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i
policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger.«
02.
I § 56, stk. 3 og 5, ændres »§ 50« til: »§ 53
A«.«
Til § 2
5)
Nr. 7 affattes således:
»7. I § 2, stk. 2, ændres »Afgiftspligten
påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:«
til: »Afgiftspligten påhviler endvidere indehavere af følgende
konti her i landet, for så vidt disse ikke er omfattet af § 3, stk. 2,
eller § 11 a, stk. 1, nr. 3,:«.«
6)
Nr. 20 affattes således:
»20. § 3 f, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-9, skal
opgøre afkast som nævnt i § 3, stk. 1, og § 3 a bortset fra
afkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5, i hvert enkelt af sine efter
selskabsskattelovens § 31 sambeskattede datterselskaber, jf. dog stk.
5.««
7)
Nr. 22 affattes således:
»22. I § 3 f, stk. 2-4 og 8, der bliver stk. 7,
ændres fire steder »koncernforbundne« til: »sambeskattede«.«
8)
Nr. 23 affattes således:
»23. § 3 f, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter ikke afkast i
selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-9, eller afkast i
disses sambeskattede datterselskaber svarende til ejerandelen. Den omfatter
heller ikke udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti til
udviklingsvirksomhed.««
9)
Nr. 31 affattes således:
»31. § 5 a affattes således:
»§ 5 a. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke
afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B. Afgiftsgrundlaget
nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem
livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne
til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den
udgiftsførte afgift af årets afkast.
Stk. 2.
Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der
ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og
livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne
bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er
forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B tilknyttet investeringsfonde,
forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres
eller pensionsopspareres andele af hele afgiftsgrundlaget for hver af de
pågældende investeringsfonde.
Stk. 3.
Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke
afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51.
Livsforsikringsselskabers afgiftsgrundlag nedsættes med den procentdel,
der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den
udgiftsførte afgift af årets afkast. Pengeinstitutters
afgiftsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den
procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån
vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås
i medfør af stk. 1-3, fragår i afgiftsgrundlaget inden
nedsættelse efter § 6. Ved beregningen af nedsættelse efter § 6
fragår nedsættelsen efter stk. 1-3 i det afgiftspligtige afkast
efter reglerne i dette kapitel og lægges til det afgiftsfrie afkast
efter reglerne i dette kapitel.««
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og EL):
10)
Efter nr. 31 indsættes som nyt nummer:
»01. § 6, stk. 1, affattes således:
»For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, nedsættes afgiftsgrundlagene efter denne lov med
en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der
svarer til afgiftsåret efter denne lov. For det afgiftspligtige
formueafkast efter kapitel 1 svarer denne procentdel til forholdet mellem
på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter kapitel 1 og
på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget
med 100. For det afgiftspligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne
procentdel til forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige
formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side
livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I
opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er
afgiftspligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler,
dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til
udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter
denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.««
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
RV, EL og FP):
11)
Nr. 32 affattes således:
»32. I indledningen til § 8, stk. 1, ændres »samtlige
passiver« til: »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg
af den udgiftsførte afgift af årets afkast«.«
12)
Nr. 37 affattes således:
»37. I § 10 a, stk. 2, indsættes som 3.
pkt.:
»Satsen udgør dog altid mindst 5 pct.««
13)
I den under nr. 38 foreslåede § 11 a
affattes stk. 1, 1. pkt., således:
»Af de i § 2 nævnte livsforsikringsselskaber,
pensionskasser og pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales
afgift til staten på 5 pct. af følgende former for
formueafkast:«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
14)
I den under nr. 38 foreslåede § 11 a
affattes stk. 1, nr. 2 og 3, således:
»2) Afgiftsårets afkast af investeringsbeviser, i det omfang der
ikke er realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1, bortset fra afkast,
der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 3, stk. 3, nr. 2 og 4.
3) Afgiftsårets renter af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr.
1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som
er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det
omfang disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er
realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1, bortset fra afkast, der
modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 3, stk. 3, nr. 2 og 4.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
RV, EL og FP):
15)
I den under nr. 38 foreslåede § 11 a
affattes stk. 3 således:
»Stk. 3. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke
afgiftspligtige af den del af aktieafkastet, der kan henføres til
forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, til forsikrings- og
pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser eller til
livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Afkastet
nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem
livsforsikringshensættelserne, pensionshensættelserne henholdsvis
hensættelserne vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. § 8,
stk. 3, til de pågældende livsforsikringer, pensionsordninger
henholdsvis livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge
årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte afgift af
årets afkast. § 5 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«
16)
I den under nr. 38 foreslåede § 11 a
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke
afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51.
Livsforsikringsselskabers afgiftsgrundlag nedsættes med den procentdel,
der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den
udgiftsførte afgift af årets afkast. Pengeinstitutters
afgiftsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den
procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån
vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. § 5 a, stk.
2, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
17)
Efter nr. 47 indsættes som nye numre:
»02. I § 28, stk. 1, nr. 12, ændres »§ 3 e, stk. 1.«
til: »§ 3 e, stk. 1,«.
03.
I § 28, stk. 1, indsættes efter nr. 12 som nye
numre:
»13) nærmere regler til brug for pengeinstituttets beregning og
indbetaling af afgiften vedrørende puljeindlån omfattet af § 3,
stk. 2, eller § 11 a, stk. 1, nr. 3,
14) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er nævnt i § 3,
stk. 4.««
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
RV, EL og FP):
Til § 6
18)
Stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»§ 1, nr. 4, 5, 01 og 02, har for forsikring og pensionsordning, der er
oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, virkning fra og
med den 2. juni 1998.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S,
SF, RV og EL):
19)
Stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. § 2, nr. 1, 2, 9, 12, 13, 15, 19, 29, 31, 32, 36, 37 og
39-47, har virkning fra og med afgiftsåret 1998.«
20)
Stk. 7 affattes således:
»Stk. 7. § 2, nr. 4, 5, 17, 20-27 og 30, har virkning fra og med
afgiftsåret 1999.«
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF,
RV, EL og FP):
21)
Stk. 9 og 10 affattes således:
»Stk. 9. Realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 3,
stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3 og 16, har virkning fra og med
afgiftsåret 1999. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som
nævnt i realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 3, der er hjemmehørende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet
afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan dog
vælge i stedet at anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra
og med afgiftsåret 1999. Dog finder den for afgiftsåret 1999
efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i
stedet for satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2.
Stk. 10
. Realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 10, og § 2, stk.
2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6 og 7, har virkning fra og med
afgiftsåret 1999. Pengeinstitutter m.v. som nævnt i
realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 10, som affattet ved denne lovs § 2,
nr. 6, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her
i landet før den 1. januar 1999, kan dog vælge i stedet at
anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med
afgiftsåret 1999. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter
realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i
stedet for satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2.«
Bemærkninger
Til nr. 1-21
For så vidt angår provenubemærkninger
m.v., henvises til ændringsforslagene til L 97
(pensionsafkastbeskatningsloven).
Ad nr. 1
Ændringen er redaktionel.
Ad nr. 2
Det foreslås præciseret, at § 53 B også
omfatter udenlandske pensionsordninger, der er oprettet i
pengeinstitutter.
Ad nr. 3
Det foreslås, at udbetalinger fra udenlandske
ordninger, der svarer til danske kapitalpensionsordninger, skal medregnes ved
indkomstopgørelsen med 75 pct. af udbetalingen. Herved bliver
beskatningen nogenlunde den samme som for danske ordninger, der
pålægges en afgift på 40 pct. Denne beskatning vil - i
modsætning til afgiften på 40 pct. - være omfattet af de af
Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Ad nr. 4
Der er tale om en konsekvens af lovforslagets bestemmelser
om ophævelsen af pensionsbeskatningslovens § 50 og overflytningen af
reglerne heri til § 53 A samt den nye bestemmelse i § 53 B.
Ad nr. 5
Der er tale om berigtigelse af en skrivefejl.
Ad nr. 6 og 8
Pengeinstitutter omfattet af skattepligten efter § 2, stk.
1, nr. 10, vedrørende puljeindlån er utilsigtet blevet omfattet
af § 3 f. Ændringen indebærer, at de nævnte
pengeinstitutter ikke omfattes af reglerne i § 3 f.
Ad nr. 7
Ændringen er redaktionel
Ad nr. 9 og 16
Ændringerne er konsekvenser af den udvidelse af
placeringsmulighederne for børneopsparingskonti, der er
gennemført ved L 40, forslag til lov om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love
(Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet,
netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede
placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing,
konkursbehandling m.v.).
Efter udvidelsen kan livsforsikringsselskaber modtage
indskud i opsparingsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse
til formål (børneopsparingskonti).
Livsforsikringsselskaber er som udgangspunkt
realrenteafgiftspligtige af alt formueafkast, jf. realrenteafgiftslovens § 3,
stk. 1. Da det imidlertid ikke var hensigten med udvidelsen af
placeringsmulighederne for børneopsparingsordninger, at afkast af
børneopsparing skulle være realrenteafgiftspligtigt, blev
realrenteafgiftslovens § 5 A ved nævnte lovs § 13 ændret
således, at den del af livsforsikringsselskabets formueafkast, der
relaterer til børneopsparingsordninger, skal holdes uden for
forsikringsselskabets formueafkast.
Med ændringsforslagene holdes den del af
livsforsikringsselskabets formueafkast, der relaterer til
børneopsparingsordninger, uden for forsikringsselskabets formueafkast
både i relation til realrenteafgiften og i relation til afgiften
på aktieafkast.
Efter udvidelsen af placeringsmulighederne kan en kunde,
som ønsker at oprette en børneopsparing, vælge at placere
opsparingen enten som kontantindskud i et pengeinstitut, som
puljeindlån eller i særskilt depot.
I konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 6, hvorefter
pengeinstitutter skal være afgiftspligtige af formueafkast af
puljeindlån, foreslås ved ændringsforslaget, at
pengeinstitutter kan holde den del af formueafkastet af puljeindlån,
der relaterer til børneopsparinger, uden for pengeinstituttets
formueafkast både i relation til realrenteafgift og til afgiften af
aktieafkast.
Ad nr. 10
Ændringen af realrenteafgiftslovens § 6 er en
udvidelse af denne til også at omfatte aktieafgiftsgrundlaget.
Aktieafgiftsgrundlaget nedsættes med den
forholdsmæssige del af den skattepligtige indkomst, der svarer til
aktieafgiftsgrundlagets andel af det samlede afkast.
Ad nr. 11
Der er tale om berigtigelse af en uhensigtsmæssig
ændring.
Ad nr. 12
Som følge af forliget om skattejusteringer, hvorved
afgiften på aktieafkast fastsættes til 5 pct., fastsættes
tillægsafgiften på afkast af investeringsbeviser i akkumulerende
investeringsforeninger, der ikke er rene aktieafdelinger, også til 5
pct.
Ad nr. 13
Som led i forliget om skattejusteringerne nedsættes
afgiften på aktieafkast til 5 pct.
Ad nr. 14
Afkast af indeksobligationer, jf. § 3, stk. 3, nr. 2 og 4,
og afkast af aktier m.v., jf. § 3, stk. 3, nr. 3-6, er fritaget for
realrenteafgift.
Efter § 3, stk. 3, nr. 7, jf. § 3 e, gælder, at hvis
en investeringsforening, der ifølge vedtægterne højst
må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret
basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, (finansielle
kontrakter omfattet af kursgevinstloven) og kontanter i tilknytning hertil
inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige
aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i
andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 3 a
(realrenteafgiftspligtige aktiver) bortset fra foreningens
administrationsbygning, så er kursværdiændringer og
realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri. Udbytte anses for fortrinsvis
at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3,
stk. 1. Denne del af udbyttet omfattes af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 4.
Den resterende del er afgiftsfri efter reglerne i kapitel 1.
De nævnte investeringsforeninger må investere
i aktiver, der er realrenteafgiftsfri efter § 3, stk. 3, herunder
indeksobligationer og aktier m.v., jf. nr. 3-6.
Ved lovforslaget gøres afkast af
investeringsbeviser afgiftspligtigt efter den foreslåede § 11 a, i det
omfang der ikke er afgiftspligt efter kapitel 1. Herved er afkast af
indeksobligationer utilsigtet blevet omfattet af afgiftspligten efter § 11 a.
Det foreslås derfor, at afgiftspligten efter § 11 a, stk. 1, nr. 2,
begrænses således, at afkast af indeksobligationer ikke bliver
omfattet af afgiftspligten efter § 11 a.
Ved lovforslaget gøres renter af kontantkonti
afgiftspligtigt efter den foreslåede § 11 a, i det omfang renterne
modsvarer afkast, for hvilket der ikke er realrenteafgift efter reglerne i
kapitel 1. Herved er renter, der modsvarer afkast af indeksobligationer,
ligeledes utilsigtet blevet omfattet af afgiftspligten efter § 11 a. Det
foreslås derfor, at afgiftspligten efter § 11 a begrænses
således, at renter, der modsvarer afkast af indeksobligationer, ikke
bliver omfattet af afgiftspligten efter § 11 a.
Ad nr. 15
Ændringsforslaget indebærer, at livrenter uden
ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982 fritages for afgift af
aktieafkast. De nævnte livrenter er fritaget for realrenteafgift, jf.
realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, uanset om opsparingen er fra
før eller efter 1982 - det er bare kontraktstidspunktet, der skal
være før 1. maj 1982 - og de foreslås i lovforslag L 97,
jf. lovforslagets § 16, fritaget for beskatning efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Ad nr. 17
Realrenteafgiftslovens § 28 indeholder bemyndigelse til
skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om lovens
administration.
I forbindelse med, at afgiftspligten af puljeindlån
flyttes fra den enkelte kontohaver til pengeinstituttet, foreslås det,
at der indsættes en bemyndigelse for skatteministeren til at
fastsætte nærmere regler til brug for pengeinstituttets beregning
og afregning af afgiften. Det er tanken, at disse nærmere regler skal
fastsættes i samarbejde med Finansrådet.
Ifølge den i lovforslaget foreslåede
bestemmelse til realrenteafgiftslovens § 3, stk. 4, skal
livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der er hjemmehørende
i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som
udøver livsforsikringsvirksomhed gennem en filial her i landet,
foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til
sikring af de her i landet tegnede forsikringer. Afgiftsgrundlaget omfatter
formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter reglerne i denne
lov.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om kravene til udskillelsen af de
aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer.
Ad nr. 18
Den gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens
§ 50 og bestemmelsen i § 53 A blev indsat ved lov nr. 569 af 24. juni 1992.
Ændringen af § 50 og indsættelsen af § 53 A ved den nævnte
lov har virkning for forsikring og pensionsordning, der er oprettet eller
erhvervet den 18. februar 1992 eller senere. Forsikring og pensionsordning,
der er oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992 er fortsat
omfattet af den tidligere gældende affattelse af
pensionsbeskatningslovens § 50.
Med ændringsforslaget præciseres, at den ved
nærværende lovforslag foreslåede ophævelse af
pensionsbeskatningslovens § 50, ændringen af § 53 A og
indsættelsen af § 53 B ikke har virkning for forsikring og
pensionsordning oprettet eller erhvervet inden den 18. februar 1992.
Ændringen indebærer endvidere, at
konsekvensrettelserne i pensionsbeskatningslovens § 55, stk. 1, og 56, stk. 3
og 5, får virkning fra og med den 2. juni 1998.
Ad nr. 19 og 20
De i lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, foreslåede
ændringer er konsekvenser af den ved lovforslagets § 2, nr. 6,
foreslåede indsættelse af et nyt nr. 10 i realrenteafgiftslovens
§ 2, stk. 1. Indsættelsen af realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr.
10, skal, jf. lovforslagets § 6, stk. 10, have virkning fra og med
afgiftsåret 1999, hvorfor det foreslås, at lovforslagets § 2, nr.
4 og 5, ligeledes skal have virkning fra og med afgiftsåret 1999. Den
ændring af realrenteafgiftslovens § 2, stk. 2, der foreslås ved
lovforslagets § 2, nr. 7, skal ligeledes have virkning fra og med
afgiftsåret 1999, jf. lovforslagets § 6, stk. 10.
Det foreslås, at den ændrede affattelse af
realrenteafgiftslovens § 6, stk. 1, skal have virkning fra og med
afgiftsåret 1999, jf. ændring nr. 10.
Det foreslås, at de nye bemyndigelsesbestemmelser i
§ 28, jf. ændringen under nr. 17, skal have virkning fra og med
afgiftsåret 1999. Ændringerne knytter sig til den ændrede
affattelse af realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 10, der har
virkning fra og med afgiftsåret 1999.
Ad nr. 21
Ifølge lovforslagets § 6, stk. 9, 2. pkt., kan
livsforsikringsselskaber m.v., der er hjemmehørende i udlandet,
på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har
drevet virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, i stedet for reglerne i
realrenteafgiftsloven vælge at anvende reglerne i
pensionsafkastbeskatningsloven fra og med afgiftsåret 1999. Efter
ændringsforslaget præciseres, at der ved virksomhed forstås
afgiftspligtig virksomhed. Hermed kommer bestemmelsen i overensstemmelse med
den tilsvarende bestemmelse i § 6, stk. 10, 2. pkt. vedrørende
pengeinstitutter og den ligeledes tilsvarende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3.
For at undgå en skattebetinget forvridning af
konkurrenceforholdet mellem danske og udenlandske livsforsikringsselskaber
m.v. og pengeinstitutter foreslås det at ændre § 6, stk. 9 og 10,
således, at livsforsikringsselskaber m.v. og pengeinstitutter, der er
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i
landet inden den 1. januar 1999, kan vælge at anvende
pensionsafkastbeskatningslovens regler i stedet for realrenteafgiftslovens
regler, men skal anvende den for afgiftsåret 1999 gældende
realrenteafgiftssats i stedet for 26 pct.s satsen i henhold til
pensionsafkastbeskatningslovens § 3 (der med ændringsforslaget til L 97
bliver § 2).
Realrenteafgiftssatsen for afgiftsåret 1999
skønnes ifølge provenubemærkningerne til L 97 at blive
32,9 pct.
Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik
Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage
Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen
(EL) Peter Brixtofte (V) fmd. Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen
(V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen
(KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FP)
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven Retsinformation · 15. september 1998
- 1997 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM BESKATNING AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. (PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Justering af reglerne om pensionsordninger) Retsinformation · 23. december 2004
- Lov om ændring af forskellige skattelove (Justering af reglerne om pensionsordninger) Retsinformation · 21. december 2004
- 1997 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PENSIONSBESKATNINGSLOVEN, REALRENTEAFGIFTSLOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (FILIALER AF EU-FORSIKRINGSSELSKABER OG -PENGEINSTITUTTER, SYMMETRI I PENSIONSBESKATNINGEN, AFGIFT AF AKTIEAFKAST OG AFSKAFFELSE AF KVOTEORDNINGEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- Beskatning af pension - udbetalinger fra FNs Pensionsfond (The United Nations Joint Staff Pension Fund) – Valg af beskatning efter bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit IIA SKM-databasen · 22. oktober 2025