Betænkning over Forslag til lov om regionale kulturaftaler samt ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den
9. december 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om regionale kulturaftaler
samt ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række
møder og har herunder stillet spørgsmål til
kulturministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets
spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag
til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en
mundtlig henvendelse fra BTS (BørneTeaterSammenslutningen).
Der er af kulturministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med
undtagelse af Dansk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse
med det af kulturministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres, Det
Konservative Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)
støtter lovforslaget, fordi det giver mulighed for at prioritere
lokale interesser og ønsker, og fordi lovforslaget lægger op til
at fremme og give råderum til det lokale incitament og engagement. I
den forbindelse lægger mindretallet vægt på:
at beslutningskompetencen ligger lokalt,
at »armslængdeorganerne«, som skal yde faglig rådgivning,
alene har indstillingsret i forhold til beslutningstagerne,
at man udnytter den ekspertise, der ligger i de eksisterende
lokale/amtslige råd og nævn,
at de enkelte kulturaftaler udformes sådan, at man i relation
Læs alt
til forvaltningsmyndigheder og de eksisterende rådgivende råd og
nævn undgår dobbelt administration og overlapning.
Et mindretal (Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,
men vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:
Til titlen
1) Ordene »samt ændring af
teaterloven, museumsloven og lov om musik«
udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er af redaktionel karakter.
Hanne Andersen (S)
fmd.
Søren Hansen (S) Carsten Hansen (S)
Peder Sass (S) Jytte Wittrock (S)
Margrete Auken (SF) Peter Duetoft (CD)
Henrik Svane (RV) Ole Sohn (SF)
Ester Larsen (V) Kim Andersen (V)
Kristian Jensen (V) Jens Rohde (V)
Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (DF) nfmd.
Poul Nødgaard (DF) Tove Videbæk (KRF)
Enhedslisten og Frihed 2000 havde ikke medlemmer i
udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til
kulturministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1:
Er ministeriet indstillet på at godkende modeller i
henhold til § 3, nr. 3, der sikrer de lokale beslutningstagere den endelige
afgørelse i konkrete bevillingssager?
Svar:
Den overvejende del af de modeller, som Kulturministeriet
har fået præsenteret fra potentielle kulturregioner,
indebærer, at de fagligt rådgivende udvalg alene får
indstillingsret i forhold til de politisk besluttende udvalg, som
træffer den endelige afgørelse i konkrete bevillingssager.
Kulturministeriet er indstillet på at godkende sådanne modeller,
jf. også evaluators anbefaling, som er gengivet i bemærkningerne
til lovforslagets § 3, hvor der står: »Evalueringen anbefaler, at »armslængdeorganerne«
skal have indstillingsret ved fordeling af tilskud.«
Spørgsmål 2:
Vil ministeren opstille mere konkrete modeller end de i
bemærkningerne anførte til sikring af, at de bevilgende
myndigheder får en selvstændig kompetence i henhold til § 3, nr.
3?
Svar:
I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget og de
drøftelser, der har været med de nuværende
forsøgsregioner, har det været meget vigtigt at sikre en balance
imellem den uafhængige kulturfaglige rådgivning og den politiske
beslutningsproces. Når der ikke er opstillet mere konkrete forslag til
udformningen af de såkaldte »armslængdeorganer«, er
det netop for at sikre kommende regioner muligheden for selv at komme med
forslag, der passer til kulturaftalens indhold og til den måde,
arbejdet tilrettelægges på i den pågældende
region.
Kulturministeriet er indstillet på at godkende
modeller, hvor et rådgivende udvalg med indstillingsret består af
både regionale politikere og af personer med kulturfaglig indsigt. Det
vil dog være en betingelse, at politikerne ikke har flertal i udvalget,
og ministeriet lægger vægt på, at forslag til medlemmer med
relevant kulturfaglig indsigt er indhentet fra de relevante faglige
miljøer eller organisationer.
De bevilgende myndigheder vil i alle de tilfælde,
hvor et armslængdeorgan alene har indstillingsret være sikret
den selvstændige kompetence, som der spørges til, idet disse
myndigheder træffer den endelige beslutning om fordelingen af de
afsatte midler, jf. også svaret på spørgsmål 1.
Spørgsmål 3:
Hvordan vil ministeren sikre, at regioner, som
indgår en regional kulturaftale med kulturministeren, ikke stilles
ringere end andre dele/regioner af landet?
Svar:
Når en regional kulturaftale bliver indgået,
vil den kulturelle rammebevilling, som tildeles regionen, blive beregnet
efter de regler, der gælder for tildeling af de forskellige tilskud
på hele Kulturministeriets område. Ved aftaleindgåelsen
får kulturregionen altså tilskud, som stiller den lige med resten
af landet.
I løbet af aftaleperioden kan der i kulturregionen
findes institutioner eller aktiviteter, som vil kunne blive berettiget til at
modtage statstilskud eller hvor statstilskuddet på grund af markant
forøget finansiering fra regionens side må forventes at stige
betydeligt. I det omfang kulturregionerne har kendskab til, at en sådan
situation vil opstå i løbet af aftaleperioden, har de mulighed
for at varsle dette i den regionale kulturaftale. Den kulturelle
rammebevilling vil så kunne reguleres med det tilskud, som efter
reglerne kan tilfalde den pågældende institution.
I aftalerne indarbejdes genforhandlingsklausuler, som
sikrer, at aftalerne blandt andet kan genforhandles, hvis der
gennemføres lovgivning på Kulturministeriets område, der
berører de tilskud, som indgår i den kulturelle
rammebevilling.
Kulturministeriet vil naturligvis gå i dialog med de
enkelte aftaleregioner, hvis der i løbet af aftaleperioden
opstår situationer, hvor regionen kan godtgøre, at den stilles
væsentligt ringere end dele af landet, der ikke har indgået
kulturaftaler.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes redegøre nærmere for
relationerne mellem de i bemærkningerne foreslåede »armslængdeorganer« og
de eksisterende amtslige råd og nævn, herunder om de nye organers
oprettelse og organisering forudsættes indrettet efter de eksisterende
råd og nævn, bl.a. således at man undgår
kompetencestridigheder.
Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, om man har
planer om at kunne anvende de eventuelle »armslængdeorganer« i andre
sammenhænge, eller om de udelukkende vil komme ind som »et ekstra led«
i relation til regionale kulturaftaler?
Svar:
Ved udformning af de regionale kulturaftaler stilles der
krav om, at de enkelte kulturregioner gør rede for, hvorledes det
såkaldte armslængdeprincip søges efterlevet på
regionalt niveau. Det kan ske gennem oprettelse af nye organer, eller ved at
regionen benytter allerede eksisterende organer. Hvor en kulturregion
dækker et helt amt, vil det være naturligt at søge at
kombinere de eksisterende amtslige udvalg med de udvalg, der skal oprettes i
medfør af kulturaftalen. Loven om regionale kulturaftaler åbner
således mulighed for, at regioner, der omfatter amter, kan strukturere
amtsmuseumsrådet på en måde, så det både
fungerer som amtsmuseumsråd og som rådgivende udvalg i
forbindelse med kulturaftalens udmøntning.
På alle områder vil det være naturligt
at søge at etablere et samarbejde mellem de amtslige råd og
udvalg, og de udvalg, som regionen selv nedsætter. I den forbindelse er
det væsentligt at bemærke, at hovedparten af regionerne i
forvejen har nedsat udvalg, som enten direkte kan påtage sig opgaven,
eller som kan justeres på en sådan måde, at de kan
løse opgaven. Der er intet til hinder for, at udvalg, som er nedsat i
medfør af kulturaftalen, i øvrigt rådgiver regionen om
kunst- og kulturspørgsmål, herunder kommer med indstilling om
fordeling af regionalt oprettede puljer og lignende.
Spørgsmål 10:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 2. december
1999 fra formand for BørneTeaterSammenslutningen (BTS), Steen
Nørgaard, vedrørende opfølgning på foretræde
om regionale kulturforsøg.
Svar:
En af ideerne bag de regionale kulturaftaler er, at
økonomi og ansvar for en række kulturelle aktiviteter og
institutioner lægges ud til kulturregionerne. Dette gælder
også på teaterområdet, hvor den statslige støtte til
egnsteatre, små storbyteatre, teaterabonnementsordningen og
børneteaterrefusionsordningen foreslås udlagt.
BørneTeaterSammenslutningens forslag om en sikring af
aktivitetsniveauet på børneteaterområdet ved
indgåelse af kulturaftaler strider grundlæggende imod lovens
sigte om at øge regionernes ansvar og dispositionsfrihed.
Jeg er selv meget optaget af at sikre børnekulturen
de bedst tænkelige forhold som det også fremgår af
regeringens børnekulturpolitiske redegørelse. Ved udarbejdelsen
af de regionale kulturaftaler har jeg derfor indføjet følgende
passus: »Kulturministeriet lægger vægt
på, at kulturregionen i aftaleperioden er særligt opmærksom
på initiativer inden for teaterlivet, der forbedrer børns og
unges adgang til teateroplevelser.«
Ligeledes understreges i de regionale kulturaftaler kravet
om, at teaterstøtten skal ydes til professionelle teatre altså
også professionelle børneteatre. Dette krav stilles netop for at
sikre, at for eksempel børneteaterrefusionsordningen
videreføres i teaterlovens ånd.
Det er mit klare indtryk fra forhandlingerne med
kulturregionerne, at netop børnekulturområdet vil få
høj prioritet i kulturregionerne, og jeg har stor tillid til de lokale
og regionale politikere, som skal være med til at sikre
børnekulturen og børneteatret en fremtrædende plads i
det regionale kulturbillede. Det er jo i sidste ende dem, der bestemmer, hvor
meget børneteater børnene ude lokalt kommer til at se uanset
om det er som led i en regional kulturaftale, eller om det er med refusion
efter teaterloven. Jeg er derfor ikke bekymret over at lægge
børneteaterrefusionen ud til kulturregionerne.
Spørgsmål 11:
Kan ministeren bekræfte, at ministeren hverken har
kompetence til at indstille, udpege eller godkende medlemmer i forbindelse
med nedsættelse af de anbefalede »armslængdeorganer «, men at
dette alene er et lokalt/regionalt anliggende?
Svar:
Ja, jeg kan bekræfte at kompetencen til at
indstille, udpege og godkende medlemmer i forbindelse med nedsættelsen
af kulturregionernes »armslængdeorganer« ligger hos regionen alene. Kulturministeriet skal godkende
principperne for nedsættelse af »armslængdeorganerne«, herunder
graden af eventuel politisk repræsentation i organerne.
Jeg henviser i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kulturregionen i
lyset af det konkrete aftaleindhold skal »gøre rede for, hvorledes det såkaldte
armslængdeprincip søges efterlevet på regionalt
niveau.«
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 104 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL TEATERLOV NR L 104 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1990
- Forslag til Lov om regionale kulturaftaler samt ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik Retsinformation · 13. oktober 1999
- Betænkning over Forslag til lov om Kunstrådet Retsinformation · 14. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af museumsloven, bygningsfredningsloven og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og om ophævelse af lov om regionale faglige kulturmiljøråd (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår museumsområdet m.v.) Retsinformation · 6. juni 2005
- Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 40 Retsinformation · 13. oktober 1999
- Forslag til Lov om ændring af teaterloven (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår teaterområdet) Retsinformation · 24. februar 2005