Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om regionale kulturaftaler samt ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik

1999/1 BTL 40Betænkning over lovforslagFolketinget14. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den

9. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om regionale kulturaftaler

samt ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række

møder og har herunder stillet spørgsmål til

kulturministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets

spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag

til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en

mundtlig henvendelse fra BTS (BørneTeaterSammenslutningen).

Der er af kulturministeren stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Dansk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse

med det af kulturministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres, Det

Konservative Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)

støtter lovforslaget, fordi det giver mulighed for at prioritere

lokale interesser og ønsker, og fordi lovforslaget lægger op til

at fremme og give råderum til det lokale incitament og engagement. I

den forbindelse lægger mindretallet vægt på:

at beslutningskompetencen ligger lokalt,

at »armslængdeorganerne«, som skal yde faglig rådgivning,

alene har indstillingsret i forhold til beslutningstagerne,

at man udnytter den ekspertise, der ligger i de eksisterende

lokale/amtslige råd og nævn,

at de enkelte kulturaftaler udformes sådan, at man i relation

Læs alt

til forvaltningsmyndigheder og de eksisterende rådgivende råd og

nævn undgår dobbelt administration og overlapning.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,

men vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget:

Til titlen

1) Ordene »samt ændring af

teaterloven, museumsloven og lov om musik«

udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er af redaktionel karakter.

Hanne Andersen (S)

fmd.

Søren Hansen (S) Carsten Hansen (S)

Peder Sass (S) Jytte Wittrock (S)

Margrete Auken (SF) Peter Duetoft (CD)

Henrik Svane (RV) Ole Sohn (SF)

Ester Larsen (V) Kim Andersen (V)

Kristian Jensen (V) Jens Rohde (V)

Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (DF) nfmd.

Poul Nødgaard (DF) Tove Videbæk (KRF)

Enhedslisten og Frihed 2000 havde ikke medlemmer i

udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til

kulturministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1:

Er ministeriet indstillet på at godkende modeller i

henhold til § 3, nr. 3, der sikrer de lokale beslutningstagere den endelige

afgørelse i konkrete bevillingssager?

Svar:

Den overvejende del af de modeller, som Kulturministeriet

har fået præsenteret fra potentielle kulturregioner,

indebærer, at de fagligt rådgivende udvalg alene får

indstillingsret i forhold til de politisk besluttende udvalg, som

træffer den endelige afgørelse i konkrete bevillingssager.

Kulturministeriet er indstillet på at godkende sådanne modeller,

jf. også evaluators anbefaling, som er gengivet i bemærkningerne

til lovforslagets § 3, hvor der står: »Evalueringen anbefaler, at »armslængdeorganerne«

skal have indstillingsret ved fordeling af tilskud.«

Spørgsmål 2:

Vil ministeren opstille mere konkrete modeller end de i

bemærkningerne anførte til sikring af, at de bevilgende

myndigheder får en selvstændig kompetence i henhold til § 3, nr.

3?

Svar:

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget og de

drøftelser, der har været med de nuværende

forsøgsregioner, har det været meget vigtigt at sikre en balance

imellem den uafhængige kulturfaglige rådgivning og den politiske

beslutningsproces. Når der ikke er opstillet mere konkrete forslag til

udformningen af de såkaldte »armslængdeorganer«, er

det netop for at sikre kommende regioner muligheden for selv at komme med

forslag, der passer til kulturaftalens indhold og til den måde,

arbejdet tilrettelægges på i den pågældende

region.

Kulturministeriet er indstillet på at godkende

modeller, hvor et rådgivende udvalg med indstillingsret består af

både regionale politikere og af personer med kulturfaglig indsigt. Det

vil dog være en betingelse, at politikerne ikke har flertal i udvalget,

og ministeriet lægger vægt på, at forslag til medlemmer med

relevant kulturfaglig indsigt er indhentet fra de relevante faglige

miljøer eller organisationer.

De bevilgende myndigheder vil i alle de tilfælde,

hvor et armslængdeorgan alene har indstillingsret være sikret

den selvstændige kompetence, som der spørges til, idet disse

myndigheder træffer den endelige beslutning om fordelingen af de

afsatte midler, jf. også svaret på spørgsmål 1.

Spørgsmål 3:

Hvordan vil ministeren sikre, at regioner, som

indgår en regional kulturaftale med kulturministeren, ikke stilles

ringere end andre dele/regioner af landet?

Svar:

Når en regional kulturaftale bliver indgået,

vil den kulturelle rammebevilling, som tildeles regionen, blive beregnet

efter de regler, der gælder for tildeling af de forskellige tilskud

på hele Kulturministeriets område. Ved aftaleindgåelsen

får kulturregionen altså tilskud, som stiller den lige med resten

af landet.

I løbet af aftaleperioden kan der i kulturregionen

findes institutioner eller aktiviteter, som vil kunne blive berettiget til at

modtage statstilskud eller hvor statstilskuddet på grund af markant

forøget finansiering fra regionens side må forventes at stige

betydeligt. I det omfang kulturregionerne har kendskab til, at en sådan

situation vil opstå i løbet af aftaleperioden, har de mulighed

for at varsle dette i den regionale kulturaftale. Den kulturelle

rammebevilling vil så kunne reguleres med det tilskud, som efter

reglerne kan tilfalde den pågældende institution.

I aftalerne indarbejdes genforhandlingsklausuler, som

sikrer, at aftalerne blandt andet kan genforhandles, hvis der

gennemføres lovgivning på Kulturministeriets område, der

berører de tilskud, som indgår i den kulturelle

rammebevilling.

Kulturministeriet vil naturligvis gå i dialog med de

enkelte aftaleregioner, hvis der i løbet af aftaleperioden

opstår situationer, hvor regionen kan godtgøre, at den stilles

væsentligt ringere end dele af landet, der ikke har indgået

kulturaftaler.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes redegøre nærmere for

relationerne mellem de i bemærkningerne foreslåede »armslængdeorganer« og

de eksisterende amtslige råd og nævn, herunder om de nye organers

oprettelse og organisering forudsættes indrettet efter de eksisterende

råd og nævn, bl.a. således at man undgår

kompetencestridigheder.

Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, om man har

planer om at kunne anvende de eventuelle »armslængdeorganer« i andre

sammenhænge, eller om de udelukkende vil komme ind som »et ekstra led«

i relation til regionale kulturaftaler?

Svar:

Ved udformning af de regionale kulturaftaler stilles der

krav om, at de enkelte kulturregioner gør rede for, hvorledes det

såkaldte armslængdeprincip søges efterlevet på

regionalt niveau. Det kan ske gennem oprettelse af nye organer, eller ved at

regionen benytter allerede eksisterende organer. Hvor en kulturregion

dækker et helt amt, vil det være naturligt at søge at

kombinere de eksisterende amtslige udvalg med de udvalg, der skal oprettes i

medfør af kulturaftalen. Loven om regionale kulturaftaler åbner

således mulighed for, at regioner, der omfatter amter, kan strukturere

amtsmuseumsrådet på en måde, så det både

fungerer som amtsmuseumsråd og som rådgivende udvalg i

forbindelse med kulturaftalens udmøntning.

På alle områder vil det være naturligt

at søge at etablere et samarbejde mellem de amtslige råd og

udvalg, og de udvalg, som regionen selv nedsætter. I den forbindelse er

det væsentligt at bemærke, at hovedparten af regionerne i

forvejen har nedsat udvalg, som enten direkte kan påtage sig opgaven,

eller som kan justeres på en sådan måde, at de kan

løse opgaven. Der er intet til hinder for, at udvalg, som er nedsat i

medfør af kulturaftalen, i øvrigt rådgiver regionen om

kunst- og kulturspørgsmål, herunder kommer med indstilling om

fordeling af regionalt oprettede puljer og lignende.

Spørgsmål 10:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 2. december

1999 fra formand for BørneTeaterSammenslutningen (BTS), Steen

Nørgaard, vedrørende opfølgning på foretræde

om regionale kulturforsøg.

Svar:

En af ideerne bag de regionale kulturaftaler er, at

økonomi og ansvar for en række kulturelle aktiviteter og

institutioner lægges ud til kulturregionerne. Dette gælder

også på teaterområdet, hvor den statslige støtte til

egnsteatre, små storbyteatre, teaterabonnementsordningen og

børneteaterrefusionsordningen foreslås udlagt.

BørneTeaterSammenslutningens forslag om en sikring af

aktivitetsniveauet på børneteaterområdet ved

indgåelse af kulturaftaler strider grundlæggende imod lovens

sigte om at øge regionernes ansvar og dispositionsfrihed.

Jeg er selv meget optaget af at sikre børnekulturen

de bedst tænkelige forhold som det også fremgår af

regeringens børnekulturpolitiske redegørelse. Ved udarbejdelsen

af de regionale kulturaftaler har jeg derfor indføjet følgende

passus: »Kulturministeriet lægger vægt

på, at kulturregionen i aftaleperioden er særligt opmærksom

på initiativer inden for teaterlivet, der forbedrer børns og

unges adgang til teateroplevelser.«

Ligeledes understreges i de regionale kulturaftaler kravet

om, at teaterstøtten skal ydes til professionelle teatre altså

også professionelle børneteatre. Dette krav stilles netop for at

sikre, at for eksempel børneteaterrefusionsordningen

videreføres i teaterlovens ånd.

Det er mit klare indtryk fra forhandlingerne med

kulturregionerne, at netop børnekulturområdet vil få

høj prioritet i kulturregionerne, og jeg har stor tillid til de lokale

og regionale politikere, som skal være med til at sikre

børnekulturen og børneteatret en fremtrædende plads i

det regionale kulturbillede. Det er jo i sidste ende dem, der bestemmer, hvor

meget børneteater børnene ude lokalt kommer til at se uanset

om det er som led i en regional kulturaftale, eller om det er med refusion

efter teaterloven. Jeg er derfor ikke bekymret over at lægge

børneteaterrefusionen ud til kulturregionerne.

Spørgsmål 11:

Kan ministeren bekræfte, at ministeren hverken har

kompetence til at indstille, udpege eller godkende medlemmer i forbindelse

med nedsættelse af de anbefalede »armslængdeorganer «, men at

dette alene er et lokalt/regionalt anliggende?

Svar:

Ja, jeg kan bekræfte at kompetencen til at

indstille, udpege og godkende medlemmer i forbindelse med nedsættelsen

af kulturregionernes »armslængdeorganer« ligger hos regionen alene. Kulturministeriet skal godkende

principperne for nedsættelse af »armslængdeorganerne«, herunder

graden af eventuel politisk repræsentation i organerne.

Jeg henviser i øvrigt til bemærkningerne til

lovforslagets § 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kulturregionen i

lyset af det konkrete aftaleindhold skal »gøre rede for, hvorledes det såkaldte

armslængdeprincip søges efterlevet på regionalt

niveau.«

Lignende dokumenter