Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om regionale kulturaftaler samt ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik

1999/1 LSF 40Lovforslag som fremsatKulturministeriet13. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. oktober 1999 af kulturministeren (Elsebeth

Gerner Nielsen)

Forslag

til

Lov om regionale kulturaftaler samt

ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik

§ 1.

Lovens formål er gennem regionale kulturaftaler at

understøtte amtskommuners og kommuners engagement på

kulturområdet. Kulturaftalerne har til formål at fremme

dispositionsfriheden på det regionale niveau, forbedre

ressourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens område.

Hvor aftalen omfatter flere kommunale enheder, skal aftalen medvirke til at

styrke samarbejdet på tværs af kommune- og amtsgrænser.

Stk. 2.

De regionale kulturaftaler har til formål at

medvirke til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og

værdidebat på tværs af kommunegrænser og med

Kulturministeriet og ministeriets råd og nævn.

§ 2.

Kulturministeren kan indgå regionale kulturaftaler

med kulturregioner, der fremsætter ønske herom.

Stk. 2.

Den regionale kulturaftale mellem kulturministeren og

kulturregionen indgås for en tidsbegrænset periode af op til fire

års varighed.

Stk. 3.

En kulturregion kan være en amtskommune, en

kommune, en gruppe af kommuner, Hovedstadens Udviklingsråd eller

kombinationer heraf.

Læs alt

§ 3.

Den regionale kulturaftale skal indeholde bestemmelser

om:

1) hvilke opgaver der skal varetages, og hvilke konkrete mål

kulturregionen skal opfylde i aftaleperioden

2) hvilke økonomiske vilkår der er knyttet til aftalen

3) hvorledes der på det regionale plan kan sikres balance mellem

det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske sagkundskab og

frihed

4) erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse med de regionale

kulturaftaler.

§ 4.

Kulturregionerne modtager i aftaleperioden efter aftalen

med kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle

aktiviteter, der er omfattet af den regionale kulturaftale. Kulturregionen

kan inden for rammerne af den regionale kulturaftale råde over den

kulturelle rammebevilling til kulturelle formål.

Stk. 2.

Bevillingen kan forudbetales.

Stk. 3.

Kulturministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud

efter stk.1 helt eller delvis falder bort, eller at udbetalte tilskud efter

stk. 1 helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis væsentlige

vilkår i aftalen ikke opfyldes.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte de nærmere

regler for regnskabsaflæggelse.

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 6.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

§ 7

I teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 22. marts 1996,

ændret ved lov nr. 366 af 2. juni 1999 (Det Storkøbenhavnske

Teaterfællesskab), foretages følgende ændringer:

1.

I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»

Stk. 3. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i § 15 og § 16, stk. 1 og 2.«

2.

I § 16 b indsættes efter stk. 5 som nyt

stykke:

»

Stk. 6. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i § 16 a og § 16 b, stk. 1-5.«

3.

I § 24 indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»

Stk. 5. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i § 24, stk. 1-3.«

4.

I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»

Stk. 3. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i § 25, stk. 1 og 2.«

§ 8

I lov om museer, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989,

foretages følgende ændring:

1.

I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»

Stk. 3. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i § 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., nr. 4 og nr. 8,

§ 11, stk. 3, § 12 og § 13, stk. 1.«

2.

I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»

Stk. 2. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i §§ 17-20 og § 21, stk. 1.«

3.

I § 34 indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»

Stk. 5. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelser i stk. 3 og stk. 4.«

§ 9

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med

indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 2,

stk. 2.«

2.

I § 3 c indsættes efter stk. 7 som nyt

stykke:

»

Stk. 8. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i § 3 c.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål

Kulturpolitikken har igennem de seneste årtier

bygget på fire grundlæggende principper: ytringsfrihed, kulturelt

demokrati, kvalitet og decentralisering. Disse principper er og skal fortsat

være centrale i kulturpolitikken, som i stort omfang er en balanceakt

mellem disse principper.

Målet for den nationale kulturpolitik er at sikre,

udvikle og udbrede kulturlivet over hele landet. Dette sker dels ved, at

staten påtager sig ansvaret for statslige kulturinstitutioner, som har

national betydning, dels ved, at staten fastlægger rammer for kommuner

og amters indsats, som tilskynder til regional og lokal opfyldelse af den

overordnede målsætning

Regionale kulturaftaler er et nyt kulturpolitisk

instrument, der bidrager til at sikre de fire grundlæggende principper

og det overordnede mål for kulturpolitikken. De regionale kulturaftaler

skal samlet set medvirke til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske

dialog og værdidebat på tværs af kommunegrænser og

med Kulturministeriet og ministeriets råd og nævn.

Formålet med de regionale kulturaftaler er:

1) at understøtte amtskommuners og kommuners engagement på

kulturområdet

2) at give større dispositionsfrihed på det regionale

niveau og sætte fokus på mål og resultater i en regional

kulturpolitik i stedet for detailstyring gennem øremærkede

tilskud til enkeltaktiviteter

3) at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne gennem regional

koordinering og arbejdsdeling på kulturområdet

4) at fremme og videreudvikle de professionelle kulturelle

institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter i regionen med

vægt på kvalitet

5) hvor aftalen omfatter flere kommunale enheder at styrke

samarbejdet på tværs af kommune- og amtsgrænser på

kulturområdet.

Lovforslaget om regionale kulturaftaler er en

opfølgning på de regionale kulturforsøg, lov nr. 1085 af

20. december 1995 om regionale kulturforsøg som ændret ved lov

nr. 315 af 3. juni 1998. Forsøgsloven har gyldighed til og med den 31.

december 1999. Det regionale kulturforsøg har været genstand for

en større evaluering, der danner udgangspunkt for

opfølgningen.

Evalueringen blev foretaget af Nellemann Konsulenterne og

offentliggjort i marts 1999 i rapporten: »Evaluering af det regionale kulturforsøg.

Hovedrapport « (ISBN

87-986848-2-5). Evalueringen konkluderer, at mange af de opgaver, der er

omfattet af de regionale kulturforsøg, kan løftes lokalt eller

regionalt. En anden vigtig konklusion er, at forsøget har haft en

befordrende virkning på initiativ, resultatorientering og kvalitet i

det lokale/regionale kulturliv.

Evalueringen anbefaler en tostrenget model, som

indebærer, at uddelegering af visse kulturopgaver kombineres med en

mulighed for at indgå frivillige aftaler.

Det mest markante forsøgsresultat er imidlertid, at

det øgede samarbejde og den øgede samtale hen over

grænser mellem kommuner, amter og Kulturministerium i høj grad

har bidraget til at give kulturområdet et løft.

For at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog er

der derfor lagt op til en model med frivillige regionale kulturaftaler.

En regional kulturaftale er en aftale mellem

Kulturministeriet og en kulturregion, hvori kulturregionen og

Kulturministeriet opstiller et samlet sæt af målsætninger

på kulturområdet, gældende for hele aftaleperioden.

På det økonomiske område resulterer aftalen i, at en

række tilskud forvaltes af kulturregionen frem for af Kulturministeriet

med tilhørende råd og nævn.

Ved at indgå en aftale frem for blot at foretage en

decentralisering af tilskudsforvaltningen tilskyndes til en fortsat dialog og

idéudvikling samt en gensidig inspiration mellem det lokale, regionale

og centralt statslige niveau.

En kulturregion forpligter sig til fortsat at overholde de

formål og kvalitetskrav, som er indeholdt i lovgivningen på

kulturområdet. For eksempel skal det fortsat være professionelle

teatre og anerkendte børneteaterforestillinger der støttes.

Kulturregionen tillægges kompetence til at prioritere mellem

tilskudsmodtagerne.

Den kulturelle rammebevilling, som tildeles regionerne,

må kun anvendes til kulturformål.

Økonomiske konsekvenser

Det økonomiske grundlag for de regionale

kulturaftaler er den kulturelle rammebevilling. Rammebevillingen er baseret

på summen af de statslige tilskud, jf. den gældende lovgivning,

som kulturregionerne og institutionerne beliggende i kulturregionerne kunne

forvente at få tildelt i aftaleperioden til de aktiviteter, som er

nævnt i de enkelte regionale kulturaftaler. En del af disse midler har

tidligere været udbetalt direkte til selvejende

kulturinstitutioner.

En kulturregion vil som udgangspunkt ikke kunne modtage

yderligere statslige tilskud fra ordninger eller puljer, som er udlagt til

regionen i forbindelse med indgåelse af en regional kulturaftale.

Tilskudsområder og puljer, som ikke er omfattet af en aftale med en

kulturregion, vil kunne søges af kulturregionerne på lige fod

med de dele af landet, som ikke er omfattet af regionale kulturaftaler.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for

staten og heller ingen umiddelbare kommunaløkonomiske konsekvenser.

Det må imidlertid forventes, at man i regionerne vil kunne etablere

flere og/eller bedre kulturtilbud for de til rådighed værende

midler end før indgåelsen af aftalerne. Et af målene med

indgåelsen af regionale kulturaftaler er at forbedre

ressourceudnyttelsen på kulturområdet.

Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner, kommuner og

borgere

Lovforslaget har efter Kulturministeriets vurdering ingen

væsentlige administrative konsekvenser for kulturregionerne. En

række af de kulturregioner, der har medvirket i de regionale

kulturforsøg, peger dog på, at der er en øget

administrativ byrde forbundet med at koordinere den kulturpolitiske indsats.

De peger endvidere på, at der er udgifter forbundet med honorering for

den kulturfaglige rådgivning, som forudsættes tilvejebragt i

aftaleperioden.

Kulturministeriet forudsætter, at hver kulturregion

udpeger én administrativ enhed, der varetager regionens interesser.

Den administrative enhed vil ikke kunne tillægges kompetence til at

træffe beslutninger, der forpligter de deltagende (amts)kommuner i

økonomisk henseende.

Den enkelte borger vil i administrativ sammenhæng

ikke blive nævneværdigt påvirket af indgåelsen af

regionale kulturaftaler. I det omfang, borgerne ønsker at søge

tilskud til aktiviteter, som er omfattet af en aftale, vil borgeren skulle

henvende sig til en lokal/regional myndighed frem for en statslig. Dette

betragtes som en positiv konsekvens for borgerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder ingen økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Konsekvens for anden lovgivning

Det er en forudsætning for, at regionale

kulturaftaler kan indgås, at der foretages mindre justeringer af

teaterloven, museumsloven og lov om musik. Da disse ændringer alene er

knyttet til etableringen af regionale kulturaftaler, indarbejdes

ændringsforslagene i loven om regionale kulturaftaler. Der vil blive

udarbejdet selvstændige lovbekendtgørelser for hver lov.

Høring over lovforslaget

Udkastet til dette lovforslag har været udsendt til

høring hos Justitsministeriet, Finansministeriet,

Indenrigsministeriet, Rigsrevisionen, Statens Musikråd, Statens

Museumsnævn, Teaterrådet, Biblioteksstyrelsen, Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen, Børne- og

Kulturchefforeningen og samtlige regioner, der deltog i de regionale

kulturforsøg, herunder Københavns Kommune og Frederiksberg

Kommune.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Vurdering af konsekvenser af

lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen direkte, men mulighed for bedre

ressourceudnyttelse

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lovforslaget har ingen væsentlige administrative

konsekvenser. Visse regioner peger dog på en øget administrativ

belastning i forbindelse med koordinering og rådgivning i

regionen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Kortere afstand til tilskudsydere. Tilskudsydere har

tættere kendskab til modtagerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Formålsbestemmelsen i § 1 indeholder en kort

angivelse af de centrale målsætninger med de regionale

kulturaftaler. For en beskrivelse af begrebet kulturaftaler henvises til de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, giver

kulturministeren hjemmel til at indgå regionale kulturaftaler med

kulturregioner. Kulturministeren er ikke forpligtet til at indgå

kulturaftaler med alle de regioner, der måtte ønske det.

Beslutningen om at indgå en regional kulturaftale eller ej

træffes af kulturministeren efter en konkret vurdering.

Bestemmelsen i § 2, stk. 2, giver mulighed for

regionale kulturaftaler af op til fire års varighed. I alle regionale

kulturaftaler indarbejdes imidlertid en ret til genforhandling og opsigelse

af aftalen. I forbindelse med en genforhandling vil det til enhver tid

være muligt for en eller flere (amts)kommuner, som ikke længere

ønsker at deltage i det regionale kultursamarbejde, at trække

sig ud af aftalen, inden den udløber.

De ni kulturregioner, der var omfattet af de regionale

kulturforsøg: Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt,

Sønderjyllands Amt, Århus Kommune, Odense Kommune,

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Salling-Fjends,

bestående af Fjends, Sallingsund, Skive, Spøttrup og

Sundsøre Kommuner, samt Fredericia, Horsens, Kolding og Vejle

Kommuner, har mulighed for at anmode Kulturministeriet om indgåelse af

fireårige aftaler for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2003.

På den baggrund har otte af de ni forsøgsregioner anmodet om, at

der optages forhandlinger om indgåelse af regionale kulturaftaler fra

år 2000. Sønderjyllands Amt har ikke ønsket en aftale.

Kulturministeriet har valgt at gå i dialog med seks af de otte

regioner, idet forhandlinger med de to regioner fra hovedstadsområdet

er udsat, til Hovedstadens Udviklingsråd er etableret medio 2000.

Kulturministeriet forventer, at nye kulturregioner kan indgå

treårige aftaler for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2003 i

løbet af 2000. Herefter indgås første gang aftaler i 2003

med virkning fra 1. januar 2004. Det er hensigten, at fireårige

kulturaftaler kan træde i kraft med intervaller på fire år,

således at nye kommunalbestyrelser og amtsråd tiltræder

midt i aftaleperioden.

Bestemmelsen i § 2, stk. 3, beskriver en

kulturregion. En kulturregion kan være en amtskommune, en kommune, en

gruppe af kommuner, Hovedstadens Udviklingsråd eller kombinationer

heraf. For eksempel kan en kulturregion bestå af fem kommuner, som i

fællesskab arbejder på at forbedre kulturudbuddet i det

geografiske område, de dækker. En kulturregion kan også

dække en hel amtskommune med tilhørende kommuner, som enes om at

koordinere det kulturelle arbejde.

Hvor kulturregionen består af flere kommunale

enheder, indgås aftalen med samtlige kommunalbestyrelser og/eller

amtsrådet eller Hovedstadens Udviklingsråd.

Til § 3

Bestemmelsen i § 3 indeholder regler om de regionale

kulturaftalers indhold.

1. Den enkelte kulturaftale beskriver de overordnede

målsætninger for de regionale kulturaftaler, de særlige

mål, som den pågældende kulturregion vil søge

opfyldt, samt de opgaver, kulturregionen skal varetage.

2. Kulturaftalerne beskriver endvidere, hvilke statslige

forpligtelser kulturregionerne overtager, samt hvilke krav og betingelser der

gælder for kulturregionerne, herunder de økonomiske

vilkår, jævnfør de almindelige bemærkninger til

lovforslaget.

3. Punktet søger at sikre en balance bevaret mellem

de politiske prioriteringer, de kunstfaglige hensyn og den kunstneriske

frihed. Derfor skal kulturregionen i lyset af det konkrete aftaleindhold

gøre rede for, hvorledes det såkaldte armslængdeprincip

søges efterlevet på regionalt niveau. Kulturministeriet skal

godkende forslaget.

Begrebet armslængdeprincip dækker det princip,

at en række konkrete beslutninger om statsligt tilskud til kunst og

kultur træffes efter en særlig sagkyndig og ikke efter en

politisk vurdering. Bedømmelseskriterier og -procedurer er som

hovedregel politisk fastsat ved lov, i aftaler eller i retningslinier fra

kulturministeren, mens den konkrete støttetildeling sker gennem

uafhængige institutioner, såsom Statens Museumsnævn,

Statens Musikråd og Teaterrådet. Det bliver således

vurderingen af den faglige kvalitet, som er udslaggivende ved beslutningen om

tildeling af tilskud.

Amter og kommuner skal ikke kopiere statens

håndtering af armslængdeprincippet. Der må benyttes og

udvikles forskellige modeller til håndtering af

armslængdeprincippet, afhængig af om der er tale om støtte

til kunsten eller støtte til det øvrige kulturliv.

Evalueringen af det regionale kulturforsøg

anbefaler, at den lokale og regionale struktur skal være så enkel

som mulig, og at der bør være en klar kobling mellem den

måde, de statslige råd og nævn er organiseret på og

organiseringen af de lokale og regionale

»armslængdeorganer«. »Armslængdeorganer« er fagligt funderede organer, som vurderer

ansøgninger om tilskud på grundlag af faglig, kunstnerisk eller

kulturel kvalitet. Evalueringen anbefaler, at »armslængdeorganerne« skal have indstillingsret ved

fordeling af tilskud.

Mulighederne for lokal og regional håndtering af

armslængdeprincippet er bl.a.:

·

Fagråd for

enkeltområder: teater, musik, billedkunst, litteratur osv.

·

Fagråd, som

dækker flere af disse områder

·

Faglige konsulenter

med store frihedsgrader

·

Eksisterende

institutionsledelser som »armslængdeorganer« ud over disses traditionelle faglige ansvar

·

Fagråd med og

uden politisk deltagelse.

4. Evalueringen og rapporteringen er vigtige redskaber for

at fremme den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem parterne, som

kulturaftalen skal medvirke til at fastholde og udbygge. Den enkelte

kulturaftales værdier og overordnede mål samt dens opgaver og

delmål på de enkelte kulturområder skal danne fundamentet

for evalueringen af regionens aktiviteter.

Kulturregionen skal den 1. marts i hver aftaleperiodes to

sidste år gøre status over mål- og resultatopfyldelse med

henblik på erfaringsudveksling samt skriftlig evaluering forud for

indgåelse af en ny aftale. Evalueringen kan være intern og/eller

ekstern. Det påhviler kulturregionen at sikre, at evalueringen har en

sådan kvalitet, at den kan danne grundlag for forhandlinger om en

eventuel ny aftale. Eventuelle udgifter til evaluering og erfaringsopsamling

afholdes af regionen.

Kulturministeriet etablerer en administrativ

følgegruppe, bestående af en repræsentant fra hver af de

regionale administrationer, fra Kulturministeriets råd og nævn,

fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen og fra

Kulturministeriet. Gruppen mødes to gange årligt eller efter

behov for at diskutere spørgsmål af fælles interesse,

herunder evalueringsprocessen.

Kulturministeren vil to gange i løbet af

aftaleperioden invitere politiske repræsentanter for aftaleregionerne

til et møde med henblik på at drøfte erfaringerne med

aftalerne, inden forhandling om nye aftaler påbegyndes.

Til § 4

Bestemmelsen i § 4 indeholder regler om de

økonomiske forudsætninger for de regionale kulturaftaler.

Af stk. 1 fremgår det, at kulturregionerne i

aftaleperioden efter aftalen med kulturministeren modtager en årlig

kulturel rammebevilling til de aktiviteter, der er omfattet af den regionale

kulturaftale.

Til medfinansiering af de i aftalerne nævnte opgaver

og målsætninger modtager kulturregionen i aftaleperioden den

årlige kulturelle rammebevilling. Kulturregionen kan inden for rammerne

af den regionale kulturaftale disponere over den årlige kulturelle

rammebevilling til kulturelle formål. Ved den regionale kulturaftale

fastsættes endvidere minimumsbeløbet for kulturregionens

egenfinansiering.

Rammebevillingens størrelse er beregnet ud fra

Kulturministeriets forventede tilskud til de omfattede aktiviteter i

aftaleperioden på grundlag af de love og tilskudsregler, der var

gældende på tidspunktet for aftaleindgåelsen.

Selv om kulturaftalerne er flerårige, forpligter de

ikke staten økonomisk for mere end et år ad gangen, da den

endelige beslutning om størrelsen af statens bevilling til regionale

kulturaftaler de enkelte år træffes i forbindelse med vedtagelsen

af de årlige finanslove.

De kulturelle tilskudsområder, som ligger til grund

for den kulturelle rammebevilling tildelt i medfør af regionale

kulturaftaler, vil indgå i den samlede udgiftsprioritering på

Kulturministeriets område på lige fod med ministeriets

øvrige tilskudsområder. Det gælder både, når

der gennemføres besparelser i forbindelse med den finanspolitiske

prioritering forud for finanslovens vedtagelse, og når der

gennemføres besparelser i finansåret

(dispositionsbegrænsninger).

Reduceres den samlede statslige rammebevilling i et givet

år som følge af besparelser eller

dispositionsbegrænsninger, har kulturregionen mulighed for at reducere

sin egenfinansiering proportionalt hermed.

Kulturministeriet vil fortsat fordele puljemidler til

initiativer på kulturområdet efter overordnede kulturpolitiske

principper, og uden hensyntagen til, om der foreligger en regional

kulturaftale eller ej. Ved indgåelse af regionale kulturaftaler vil

Kulturministeriet ikke betinge ydelsen af eventuelle puljemidler til

kulturregionen af graden af regional medfinansiering.

Det er hensigten at sikre, at aftaleregionerne ikke

stilles hverken værre eller bedre end områder, der ikke har en

regional kulturaftale, når der sker ændringer i den statslige

finansiering på områder, som er omfattet af aftaler.

I de finansår, aftalen omfatter, reguleres

bevillingerne ved hjælp af det til en hver tid af Finansministeriet

udmeldte prisindeks til brug ved regulering af de berørte

tilskudsbevillinger.

Inden for rammerne af den regionale kulturaftale kan

kulturregionen råde over den kulturelle rammebevilling til kulturelle

formål.

Der er tale om en samlet rammebevilling til

kulturformål, og der er ikke inden for rammen i den regionale

kulturaftale øremærket beløb til bestemte opgaver.

Rammebevillingen skal dog disponeres på en sådan måde, at

de opgaver og mål, som er opstillet i aftalen, kan

gennemføres.

En kulturregion vil ikke kunne modtage yderligere tilskud

til de aktiviteter, der er omfattet af aftalen. I de tilfælde, hvor

dele af bevillinger, der administreres af Kulturministeriets råd,

nævn og styrelser, er lagt ind i rammebevillingen, kan det ikke

forventes, at de pågældende råd, nævn og styrelser

vil bevilge yderligere tilskud til den pågældende type

aktiviteter i kulturregionen i aftaleperioden.

Det står en kulturregions kommunale enheder eller

kulturinstitutioner frit for at søge om tilskud fra de dele af

råd, nævn og styrelsers bevillinger, som ikke indgår i af

den pågældende regionale kulturaftale.

Anlægsprojekter og -bevillinger er ikke omfattet af

aftalen, medmindre andet er nævnt.

Af stk. 2 fremgår det, at bevillingen kan

forudbetales. Bevillingen udbetales forud i månedsvise rater.

Af stk. 3 fremgår det, at tilsagn om tilskud

kan tilbagekaldes helt eller delvist, og/eller at udbetalte tilskud skal

tilbagebetales helt eller delvist. Hvis en region misligholder aftalen ved

ikke at opfylde de forpligtelser, som for de enkelte kulturområder

fremgår af aftalen, kan kulturministeren kræve tilbagebetaling af

dele af den kulturelle rammebevilling eller tilbageholde nye

månedsrater.

Eksempler på sådan misligholdelse kunne

være, at regionen ikke støtter museumsvirksomhed, eller at

regionen ikke sikrer udbud af professionelle teaterforestillinger, hvis disse

formål er omfattet af aftalen.

Hvis der i aftaleperioden sker en reduktion i den

regionale egenfinansiering, vil den kulturelle rammebevilling ligeledes blive

reduceret. Reduktionen af den kulturelle rammebevilling vil ske

forholdsmæssigt, det vil sige med samme procentsats, som den regionale

egenfinansiering nedsættes med.

Af stk. 4 fremgår det, at kulturministeren kan

fastsætte de nærmere regler for regnskabsaflæggelse.

Kulturregionen skal for hvert af aftaleårene

indsende regnskabsoplysninger for forbruget af den kulturelle rammebevilling

og den dertil knyttede regionale egenfinansiering. Kulturministeriet

fastsætter tidsfrister for indsendelse af regnskabsoplysninger i

forbindelse med aftalerne. Regnskabet skal vise, hvor stort et tilskud de

enkelte institutioner og aktiviteter, som staten hidtil har været med

til at finansiere, har modtaget fra kulturregionen. For hver institution og

aktivitet skal bruttoudgifter, indtægter og nettoudgifter fremgå,

og det skal fremgå, hvor stor en del af den kulturelle rammebevilling

institutionen har modtaget.

Hertil kommer, at aftaleregionernes kulturinstitutioner

skal indsende statistiske oplysninger samt årsregnskab m.v. til de

statslige råd og nævn i samme omfang som kulturinstitutioner uden

for aftaleområderne.

Til § 5

Bestemmelsen i § 5 indeholder forslag om lovens

ikrafttrædelsesdato. Loven forudsættes at træde i kraft,

så den afløser den forsøgslov, som udløber 31.

december 1999.

Dette sikrer mulighed for et uafbrudt forløb med

kulturaftaler for de regioner, der deltager i de regionale

kulturforsøg, og som har opnået enighed med kulturministeren om

indgåelse af en ny aftale.

Til § 6

Bestemmelsen i § 6 oplyser, at loven ikke

gælder for Grønland og Færøerne.

Til § 7

Bestemmelserne i § 7 giver kulturministeren mulighed

for, i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler, at fravige

seks bestemmelser i teaterloven. Det drejer sig om følgende

bestemmelser:

1) § 15 og § 16, om statens refusion af kommunernes og

amtskommunernes driftstilskud til egnsteatre

2) § 16 a og § 16 b, om statens tilskud til den enkelte

kommunes små storbyteatre

3) § 24, stk. 1 3, om teaterabonnementsordningen

4) § 25, om reglerne for statsrefusion af kommunernes udgifter ved

køb af forestillinger af børneteater og opsøgende

teater.

Bestemmelserne er et udtryk for, at der inden for

aftaleperioden ikke ydes statslig refusion eller tilskud til de af de

ovennævnte teatre eller ordninger, som er omfattet af den enkelte

regionale kulturaftale.

Den nødvendige fleksibilitet i forhold til

opgavevaretagelsen på teaterområdet i de enkelte

kulturaftaleregioner bør søges gennemført under

hensyntagen til teaterlovens generelle intentioner om kvalitet og

professionalisme.

Specielt i forhold til egnsteatre og små

storbyteatre bør endvidere den gældende praksis med

flerårige aftaler mellem institutionen og tilskudsyderne, som sikrer

forsvarlige økonomiske- og repertoirmæssige

planlægningsmuligheder, bibeholdes.

Til § 8

Af pkt. 1 fremgår det, at visse bestemmelser om

vilkår for opnåelse, bevarelse og fastsættelse af tilskud

til godkendte museer (statsanerkendte) kan fraviges ved indgåelse af

regionale kulturaftaler.

Der er tale om, at der ikke udbetales statstilskud direkte

til museer, der er omfattet af regionale kulturaftaler. De statslige tilskud

til de statsanerkendte museer overføres i aftaleperioden til regionens

kulturelle rammebevilling. Regionen kan af rammebevillingen yde støtte

til museerne i regionen og fastsætte vilkårene herfor inden for

rammerne af den indgåede aftale. Regionen kan således beslutte,

at der skal gælde andre vilkår end fastsat i de nævnte

lovbestemmelser.

Regionen kan i aftaleperioden omfordele midlerne til de

statsanerkendte museer i regionen og anvende midler fra den kulturelle

rammebevilling til andre formål inden for aftaleområdet, herunder

til regionens ikke-statsanerkendte museer. Eventuelle tilskud til

ikke-statsanerkendte museer i aftaleperioden medfører ikke, at der

opnås statsanerkendelse ved aftalens udløb.

Der finder ikke i aftaleperioden formelle

statsanerkendelser sted af museer i aftaleregioner, men ansøgninger om

statsanerkendelser kan fagligt behandles af Statens Museumsnævn med

henblik på eventuel statsanerkendelse efter aftaleperiodens

udløb.

Af pkt. 2 fremgår det, at reglerne for

sammensætning, funktion og fastsættelse af statstilskud til

amtsmuseumsrådene kan fraviges ved indgåelse af regionale

kulturaftaler.

Denne fravigelse gælder dog kun, såfremt der

er tale om regionsaftaler, der vedrører et helt amt. I de

øvrige regionsaftaler forudsættes det, at museerne i

aftaleregionen fortsat deltager i arbejdet i de pågældende

amtsmuseumsråd i aftaleperioden.

Som led i en aftale, der vedrører et helt amt, kan

regionen ændre amtsmuseumsrådets sammensætning og opgaver.

En eventuel fravigelse af bestemmelsen om museumsråd forudsætter,

at det råd, der træder i stedet for amtsmuseumsrådet, er et

repræsentativt organ, der dækker flere museumstyper og som dermed

kan yde faglig rådgivning på hele museumsområdet. Der

udbetales intet statsligt tilskud til amtsmuseumsrådet i

aftaleperioden. Det statslige tilskud til amtsmuseumsrådet

overføres i aftaleperioden til regionens kulturelle rammebevilling.

Regionen kan af rammebevillingen yde støtte til amtsmuseumsrådet

eller det råd, der måtte træde i stedet, og fastsætte

vilkårene herfor i aftaleperioden.

Af pkt. 3 fremgår det, at reglerne for Statens

Museumsnævns rådighedssum kan fraviges ved indgåelse af

regionale kulturaftaler.

Der er tale om, at en andel af Statens Museumsnævns

ordinære rådighedssum i aftaleperioden kan overføres til

regionens kulturelle rammebevilling. Det drejer sig om midler til enkelte

museers løsning af særlige opgaver (§ 34, stk. 2, nr.

4) og midlertidig støtte til enkelte museer (§ 34, stk. 2,

nr. 6). Regionen overtager i disse tilfælde forpligtelsen til i

aftaleperioden at yde støtte til de pågældende

formål

Såfremt bestemmelserne på dette område

ikke fraviges, kan regionens statsanerkendte museer fortsat på lige fod

med andre søge om andel af Museumsnævnets midler.

Den del af Museumsnævnets midler, der ikke kan

overføres til regionens kulturelle rammebevilling, kan fortsat

søges af museer, der er omfattet af regionsaftale.

Til § 9

Bestemmelsen i § 9, stk. 1, giver

kulturministeren mulighed for, i forbindelse med indgåelse af regionale

kulturaftaler, at fravige bestemmelserne i musiklovens § 2, stk. 2,

om amtsmusikudvalgenes opgave og kompetence, herunder forhold til kommunale

musik- og kulturudvalg. Bestemmelsen er udtryk for et ønske om

også på det organisatoriske plan at øge

samarbejdsmulighederne i de enkelte regioner i forhold til de konkrete

områder, der er indeholdt i aftalerne.

Bestemmelsen i § 9, stk. 2, giver

kulturministeren mulighed for, i forbindelse med indgåelse af regionale

kulturaftaler, at fravige bestemmelserne i musiklovens § 3 c om statens

refusion af kommuners, amtskommuners eller andres udgifter til

lærerlønudgifter i forbindelse med driften af musikskoler.

Bestemmelsen er et udtryk for, at der inden for aftaleperioden ikke ydes

refusion til de musikskoler, som er omfattet af de regionale

kulturaftaler.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

I teaterloven indarbejdes lovforslagets ændringer som

følger:

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 16.

Kommunernes og amtskommunernes tilskud, der berettiger

til refusion i henhold til § 15, beregnes på grundlag af

budgetter, der er fastlagt i en minimum 3-årig aftale med det enkelte

egnsteater, jf. § 15, stk. 3. Refusion udbetales kvartalsvis forud

i løbet af finansåret.

I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»

Stk. 3. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i § 15 og § 16, stk. 1 og 2.«

Stk. 2.

Endelig beregning af refusionen i henhold til

§ 15 finder sted på grundlag af regnskaber for

teatervirksomhederne, der er godkendt af de tilskudsydende kommuner og

amtskommuner. Den endelige refusion kan dog ikke overstige den forskudsvis

udbetalte refusion.

§ 16 b.

Statens tilskud til den enkelte kommunes små

storbyteatre fastsættes under et i en 4-årig aftale mellem staten

og kommunen. Tilskuddet kan ikke overstige kommunens samlede driftstilskud

til disse teatre.

I § 16 b indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»

Stk. 6. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i § 16 a og § 16 b, stk. 1-5.«

Stk. 2

. Tilskud til husleje kan kun udgøre indtil 15

pct. af det tilskudsberettigede kommunale driftstilskud til det enkelte lille

storbyteater.

Stk. 3

. Statstilskuddet ydes kun, såfremt kommunen har

indgået minimum 3-årige aftaler om driftstilskud med de enkelte

teatre.

Stk. 4

. Driftstilskud til det enkelte teater kan ikke

overstige et maksimum, der angives på de årlige finanslove.

Stk. 5

. Kulturministeren fastsætter efter forhandling

med Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner

nærmere regler om ordningen for små storbyteatre.

§ 24.

Amtskommunerne yder tilskud til nedbringelse af prisen

på teaterbilletter, der sælges i eller i forbindelse med

abonnement eller med ungdomsrabat. Herudover kan der ydes tilskud til andre

billetkøbsordninger, samt til administration af ordningerne. I

hovedstadsområdet ydes tilskuddene af Københavns Amtskommune og

Københavns og Frederiksberg Kommuner.

I § 24 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»

Stk. 5. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i § 24, stk. 1-3.«

Stk. 2.

Staten yder amtskommunerne og Københavns og

Frederiksberg Kommuner et tilskud, der fastsættes på de

årlige finanslove, til finansiering af de ordninger, der er nævnt

i stk. 1, 1. pkt. Statens tilskud ydes med faste kronebeløb pr.

billet solgt henholdsvis i eller i forbindelse med abonnement eller med

ungdomsrabat. De faste kronebeløb fastsættes af kulturministeren

forud for hver sæson.

Stk. 3

. Regler for tilskud til abonnement, ungdomsrabat og

andre billetkøbsordninger fastsættes af kulturministeren efter

forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og

Frederiksberg Kommuner.

Stk. 4

. Staten kan yde tilskud til centrale organisationer af

teaterpublikum.

§ 25.

Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og

amtskommunernes udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger

af børneteater og opsøgende teater.

Stk. 2

. Kulturministeren fastsætter efter forhandling

med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og

Københavns og Frederiksberg Kommuner nærmere regler for

refusionsordningen, herunder regler for godkendelse af de forestillinger, der

omfattes af ordningen.

I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»

Stk. 3. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i § 25, stk. 1 og 2.«

I museumsloven indarbejdes lovforslagets ændringer

som følger:

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 11.

For at opnå og bevare tilskud efter §§ 12 og

13 skal museet opfylde følgende bestemmelser:

1) Museet skal være kommunalt, amtskomunalt eller selvejende,

eller det skal ejes af en forening, hvis formål er museets drift.

Kulturministeren kan kræve, at museet i det omfang, hvori det er

foreneligt med kommunallovgivningen, administrativt og økonomisk skal

være adskilt fra andre institutioner.

I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»

Stk. 3. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i § 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., nr. 4 og nr. 8,

§ 11, stk. 3, § 12 og § 13, stk. 1.«

2) Museet skal påtage sig ansvaret for en nærmere beskrevet

del af Danmarks kulturarv eller for varetagelse af andre angivne

museumsopgaver.

3) Museets vedtægter skal godkendes af den kommune eller

amtskommune, der driver museet eller er hovedtilskudsyder til museet, i

særlige tilfælde af Kulturministeriet. Museets

ansvarsområde skal fremgå af vedtægterne.

Vedtægtsudkast, der vedrører museets ansvarsområde,

forelægges Statens Museumsnævn til udtalelse forinden

godkendelse. De godkendte vedtægter indsendes til Statens

Museumsnævn.

4) Museets bestyrelse skal omfatte mindst 1 repræsentant for de

lokale tilskudsgivende myndigheder. Bestyrelsen kan ikke være

selvsupplerende.

5) Museet skal have en rimelig standard og et økonomisk

grundlag, der gør det muligt at opretholde standarden.

6) Museet må ikke udskille genstande fra samlingerne til andre

end statslige og statsstøttede museer.

7) Museets leder skal være faguddannet og

heltidsbeskæftiget.

8) Museet skal årligt indsende budget, regnskab og beretning til

den kummune eller amtskommune, der driver museet eller er hovedtilskudsyder

til museet, i særlige tilfælde til Kulturministeriet.

9) Museet skal deltage i det nationale og regionale samarbejde med

andre museer. Det skal udarbejde en arbejdsplan, hvoraf det skal

fremgå, hvilke opgaver museet vil forpligte sig til at udføre,

herunder i hvilken udstrækning museet ønsker at deltage i

udførelsen af de opgaver, der er nævnt i kapitel 6. Planen

indsendes hvert 4. år til vedkommende museumsråd og til Statens

Museumsnævn. Planen sendes endvidere hvert 4. år til den kommune

eller amtskommune, der driver museet eller er hovedtilskudsyder til museet, i

særlige tilfælde til Kulturministeriet.

10) Museet skal løbende indberette til det kulturhistoriske

centralregister og til det centrale register over kunstværker.

11) Museet skal være tilgængeligt for offentligheden

på forud bekendtgjorte åbningstider.

12) Museet skal vederlagsfrit give adgang for skoleelever, der

besøger museet som led i undervisningen.

Stk. 2.

Kulturministeren kan efter forelæggelse for

Statens Museumsnævn fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 6, 7 og

12, når særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3

. Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4

. Kulturministeren kan bestemme, at tilskud bortfalder,

og at allerede udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis et museum

tilsidesætter reglerne i stk. 1, regler udfærdiget efter

stk. 3 eller vilkår for tilladelser, der er meddelt efter disse

regler eller efter stk. 2.

§ 12.

Til godkendte museer ydes et almindeligt statstilskud,

der fastsættes på grundlag af de ikkestatslige tilskud, jf.

stk. 2 og 3, og den på finansloven afsatte bevilling til dette

formål. Der beregnes på grundlag heraf årligt en

statstilskudsprocent, som anvendes ved fastsættelsen af statstilskuddet

til hvert enkelt museum på grundlag af de ikkestatslige tilskud, der er

ydet til museets drift ifølge det senest reviderede regnskab.

Stk. 2

. Huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag modregnes

i de ikkestatslige tilskud, der lægges til grund for beregningen af

statstilskuddet efter stk. 1.

Stk. 3.

Der fastsættes årligt på finansloven

et maksimum for hvor stort et beløb statstilskuddet til det enkelte

museum kan udgøre.

Stk. 4.

Drives museet af flere primærkommuner i

fællesskab, kan statstilskuddet, uanset stk. 3, dog udgøre

et beløb, der svarer til summen af de statstilskud, som det enkelte

tilskud fra en tilsluttet kommunen kan udløse.

Stk. 5.

Statstilskuddet skal anvendes til museets drift.

Statstilskud må ikke henlægges.

§ 13.

Til godkendte museer, der af særlige grunde ikke

kan oppebære fornødent tilskud efter § 12, ydes

statstilskud som særlig bevilling på finansloven.

Stk. 2.

Såfremt det samlede statstilskud udgør

mindst halvdelen af museets driftsudgifter, skal fastsættelsen af

løn- og ansættelsesforhold ske efter samme regler som for

statsansatte.

§ 17.

I hvert amt oprettes et museumsråd. Rådets

medlemmer er følgende:

I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

1) samtlige statslige og statsstøttede museer i amtskommunen

udpeger hver 2 medlemmer,

»

Stk. 2. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i §§ 17-20 og § 21, stk. 1.«

2) amtsrådet udpeger 2 medlemmer, og

3) kommuneforeningen henholdsvis kommunalbestyrelserne i amtskommunen

udpeger 2 medlemmer.

Stk. 2

. Rådet kan efter nærmere regler fastsat af

kulturministeren tiltrædes af indtil 2 repræsentanter for hvert

af de museer i amtet, som ikke er repræsenteret efter stk. 1.

Stk. 3

. Det enkelte amtsråd og kommuneforeningen

henholdsvis kommunalbestyrelserne kan hver for deres vedkommende beslutte

ikke at lade sig repræsentere i museumsrådet.

Stk. 4

. Kulturministeren kan fravige stk. 1,

såfremt de, der skal udpege medlemmerne efter stk. 1, jf.

stk. 3, er enige derom.

Stk. 5

. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen.

Rådenens funktionsperiode indledes 3 måneder efter hver ny

kommunal valgperiodes begyndelse.

§ 18.

Museumsrådet har til opgave at samordne og fremme

museumsarbejdet i amtet. Det varetager tillige samarbejdet med Statens

Museumsnævn om fælles museumsanliggender.

Stk. 2

. Museumsrådet modtager arbejdsplaner fra museerne

i amtet og udarbejder på grundlag heraf en samlet, regional

arbejdsplan. Museumsrådets arbejdsplan skal omfatte forslag til en

opgavefordeling mellem de museer, som forpligter sig til inden for det

pågældende amt at varetage en nærmere angivet del af de

opgaver, der er nævnt i kapitel 6. Arbedsplanen indsendes hvert 4.

år til Statens Museumsnævn.

§ 19.

For museer i Københavns og Frederiksberg kommuner

nedsætter kulturministeren et museumsråd. Ministeren

fastsætter regler for rådets sammensætning. § 17,

stk. 5, og § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse

på dette råd.

Stk. 2

. Museumsrådet modtager arbejdsplaner for museerne

i Københavns og Frederiksberg kommuner.

§ 20.

Til varetagelse af de opgaver, der er nævnt i

§§ 18 og 19, yder kulturministeren inden for en beløbsramme

fastsat på finansloven et årligt tilskud til hvert

museumsråd.

Stk. 2.

Museumsrådet indsender årligt budget,

regnskab og beretning til Statens Museumsnævn.

§ 21.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler for museumsrådenes virksomhed.

§ 34.

På de årlige finanslove opføres under

Kulturministeriet en rådighedssum til fremme af museernes virksomhed i

Danmark.

Stk. 2.

Rådighedssummen anvendes til følgende

formål:

I § 34 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»

Stk. 5. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelser i stk. 3 og stk. 4.«

1) indkøb af kunst og anskaffelse af museumsgenstande,

2) særlige konserveringsarbejder og museumsstekniske

forbederinger,

3) løsning af fællesopgaver,

4) enkelte museers løsning af særlige opgaver,

5) undersøgelser, indsamling, registreringer og bevaringsopgaver

inden for det naturvidenskabelige område,

6) midlertidig støtte til enkelte museer og

7) undersøgelser, indsamling, registreringer og

bevaringsarbejder inden for nyere tids kulturhistorie.

Stk. 3.

Statens Museumsnævn træffer den endelige

administrative afgørelse om fordelingen af rådighedssummen.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte regler for

rådighedsssummens fordeling.

I lov om musik indarbejdes lovforslagets ændringer

som følger:

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 2.

Hvert amtsråd nedsætter et amtsmusikudvalg. I

Københavns og Frederiksberg kommuner nedsættes kommunale

musikudvalg.

Stk. 2

. De i stk. 1 nævnte udvalg skal virke til

fremme af musiklivet i amtet, henholdsvis kommunen, og skal herunder medvirke

til at samordne den musikalske virksomhed i området. Udvalgene afgiver

indstilling til amtsrådet, henholdsvis Borgerrepræsentationen og

kommunalbestyrelsen, samt Statens Musikråd om støtte efter

§ 3.

I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med

indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 2,

stk. 2.«

§ 3 c.

Staten yder delvis refusion af kommuners, amtskommuners

eller andres udgifter til lærerlønsudgifter i forbindelse med

driften af musikskoler, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem

statens på finansloven fastsatte bevilling og de samlede tilskud til

lærerlønsudgifter ved musikskoler fra kommuner, amtskommuner

eller andre.

I § 3 c indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»

Stk. 8. Kulturministeren kan i

forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige

bestemmelserne i § 3 c.«

Stk. 3

. Kommuner, amtskommuner eller andre kan maksimalt

få refunderet 25 pct. af udgifterne til

musikskolelærerlønningerne.

Stk. 4

. Det er en betingelse for at opnå refusion efter

stk. 1, at musikskolelevernes betaling for undervisningen ikke

overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift.

Stk. 5

. Statens Musikråd udbetaler en foreløbig

refusion i henhold til § 3 c, stk. 1. Den beregnes på

grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse

eller amtsråd. Refusionen udbetales ratevis forud.

Stk. 6

. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 3

c, stk. 3, foretages på grundlag af regnskaber. Regnskaberne skal

være godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtråd og

skal indeholde dokumentation for den samlede elevbetaling. Den endelige

refusion kan dog ikke overstige den foreløbig udbetalte refusion.

Stk. 7

. For meget udbetalt refusion i et regnskabsår

modregnes i refusionen for det følgende år.

Lignende dokumenter