Forslag til Lov om regionale kulturaftaler samt ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. oktober 1999 af kulturministeren (Elsebeth
Gerner Nielsen)
Forslag
til
Lov om regionale kulturaftaler samt
ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik
§ 1.
Lovens formål er gennem regionale kulturaftaler at
understøtte amtskommuners og kommuners engagement på
kulturområdet. Kulturaftalerne har til formål at fremme
dispositionsfriheden på det regionale niveau, forbedre
ressourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens område.
Hvor aftalen omfatter flere kommunale enheder, skal aftalen medvirke til at
styrke samarbejdet på tværs af kommune- og amtsgrænser.
Stk. 2.
De regionale kulturaftaler har til formål at
medvirke til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og
værdidebat på tværs af kommunegrænser og med
Kulturministeriet og ministeriets råd og nævn.
§ 2.
Kulturministeren kan indgå regionale kulturaftaler
med kulturregioner, der fremsætter ønske herom.
Stk. 2.
Den regionale kulturaftale mellem kulturministeren og
kulturregionen indgås for en tidsbegrænset periode af op til fire
års varighed.
Stk. 3.
En kulturregion kan være en amtskommune, en
kommune, en gruppe af kommuner, Hovedstadens Udviklingsråd eller
kombinationer heraf.
Læs alt
§ 3.
Den regionale kulturaftale skal indeholde bestemmelser
om:
1) hvilke opgaver der skal varetages, og hvilke konkrete mål
kulturregionen skal opfylde i aftaleperioden
2) hvilke økonomiske vilkår der er knyttet til aftalen
3) hvorledes der på det regionale plan kan sikres balance mellem
det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske sagkundskab og
frihed
4) erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse med de regionale
kulturaftaler.
§ 4.
Kulturregionerne modtager i aftaleperioden efter aftalen
med kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle
aktiviteter, der er omfattet af den regionale kulturaftale. Kulturregionen
kan inden for rammerne af den regionale kulturaftale råde over den
kulturelle rammebevilling til kulturelle formål.
Stk. 2.
Bevillingen kan forudbetales.
Stk. 3.
Kulturministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud
efter stk.1 helt eller delvis falder bort, eller at udbetalte tilskud efter
stk. 1 helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis væsentlige
vilkår i aftalen ikke opfyldes.
Stk. 4.
Kulturministeren kan fastsætte de nærmere
regler for regnskabsaflæggelse.
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
§ 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
§ 7
I teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 22. marts 1996,
ændret ved lov nr. 366 af 2. juni 1999 (Det Storkøbenhavnske
Teaterfællesskab), foretages følgende ændringer:
1.
I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»
Stk. 3. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i § 15 og § 16, stk. 1 og 2.«
2.
I § 16 b indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke:
»
Stk. 6. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i § 16 a og § 16 b, stk. 1-5.«
3.
I § 24 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»
Stk. 5. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i § 24, stk. 1-3.«
4.
I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»
Stk. 3. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i § 25, stk. 1 og 2.«
§ 8
I lov om museer, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989,
foretages følgende ændring:
1.
I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»
Stk. 3. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i § 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., nr. 4 og nr. 8,
§ 11, stk. 3, § 12 og § 13, stk. 1.«
2.
I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»
Stk. 2. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i §§ 17-20 og § 21, stk. 1.«
3.
I § 34 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»
Stk. 5. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelser i stk. 3 og stk. 4.«
§ 9
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med
indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 2,
stk. 2.«
2.
I § 3 c indsættes efter stk. 7 som nyt
stykke:
»
Stk. 8. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i § 3 c.«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets formål
Kulturpolitikken har igennem de seneste årtier
bygget på fire grundlæggende principper: ytringsfrihed, kulturelt
demokrati, kvalitet og decentralisering. Disse principper er og skal fortsat
være centrale i kulturpolitikken, som i stort omfang er en balanceakt
mellem disse principper.
Målet for den nationale kulturpolitik er at sikre,
udvikle og udbrede kulturlivet over hele landet. Dette sker dels ved, at
staten påtager sig ansvaret for statslige kulturinstitutioner, som har
national betydning, dels ved, at staten fastlægger rammer for kommuner
og amters indsats, som tilskynder til regional og lokal opfyldelse af den
overordnede målsætning
Regionale kulturaftaler er et nyt kulturpolitisk
instrument, der bidrager til at sikre de fire grundlæggende principper
og det overordnede mål for kulturpolitikken. De regionale kulturaftaler
skal samlet set medvirke til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske
dialog og værdidebat på tværs af kommunegrænser og
med Kulturministeriet og ministeriets råd og nævn.
Formålet med de regionale kulturaftaler er:
1) at understøtte amtskommuners og kommuners engagement på
kulturområdet
2) at give større dispositionsfrihed på det regionale
niveau og sætte fokus på mål og resultater i en regional
kulturpolitik i stedet for detailstyring gennem øremærkede
tilskud til enkeltaktiviteter
3) at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne gennem regional
koordinering og arbejdsdeling på kulturområdet
4) at fremme og videreudvikle de professionelle kulturelle
institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter i regionen med
vægt på kvalitet
5) hvor aftalen omfatter flere kommunale enheder at styrke
samarbejdet på tværs af kommune- og amtsgrænser på
kulturområdet.
Lovforslaget om regionale kulturaftaler er en
opfølgning på de regionale kulturforsøg, lov nr. 1085 af
20. december 1995 om regionale kulturforsøg som ændret ved lov
nr. 315 af 3. juni 1998. Forsøgsloven har gyldighed til og med den 31.
december 1999. Det regionale kulturforsøg har været genstand for
en større evaluering, der danner udgangspunkt for
opfølgningen.
Evalueringen blev foretaget af Nellemann Konsulenterne og
offentliggjort i marts 1999 i rapporten: »Evaluering af det regionale kulturforsøg.
Hovedrapport « (ISBN
87-986848-2-5). Evalueringen konkluderer, at mange af de opgaver, der er
omfattet af de regionale kulturforsøg, kan løftes lokalt eller
regionalt. En anden vigtig konklusion er, at forsøget har haft en
befordrende virkning på initiativ, resultatorientering og kvalitet i
det lokale/regionale kulturliv.
Evalueringen anbefaler en tostrenget model, som
indebærer, at uddelegering af visse kulturopgaver kombineres med en
mulighed for at indgå frivillige aftaler.
Det mest markante forsøgsresultat er imidlertid, at
det øgede samarbejde og den øgede samtale hen over
grænser mellem kommuner, amter og Kulturministerium i høj grad
har bidraget til at give kulturområdet et løft.
For at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog er
der derfor lagt op til en model med frivillige regionale kulturaftaler.
En regional kulturaftale er en aftale mellem
Kulturministeriet og en kulturregion, hvori kulturregionen og
Kulturministeriet opstiller et samlet sæt af målsætninger
på kulturområdet, gældende for hele aftaleperioden.
På det økonomiske område resulterer aftalen i, at en
række tilskud forvaltes af kulturregionen frem for af Kulturministeriet
med tilhørende råd og nævn.
Ved at indgå en aftale frem for blot at foretage en
decentralisering af tilskudsforvaltningen tilskyndes til en fortsat dialog og
idéudvikling samt en gensidig inspiration mellem det lokale, regionale
og centralt statslige niveau.
En kulturregion forpligter sig til fortsat at overholde de
formål og kvalitetskrav, som er indeholdt i lovgivningen på
kulturområdet. For eksempel skal det fortsat være professionelle
teatre og anerkendte børneteaterforestillinger der støttes.
Kulturregionen tillægges kompetence til at prioritere mellem
tilskudsmodtagerne.
Den kulturelle rammebevilling, som tildeles regionerne,
må kun anvendes til kulturformål.
Økonomiske konsekvenser
Det økonomiske grundlag for de regionale
kulturaftaler er den kulturelle rammebevilling. Rammebevillingen er baseret
på summen af de statslige tilskud, jf. den gældende lovgivning,
som kulturregionerne og institutionerne beliggende i kulturregionerne kunne
forvente at få tildelt i aftaleperioden til de aktiviteter, som er
nævnt i de enkelte regionale kulturaftaler. En del af disse midler har
tidligere været udbetalt direkte til selvejende
kulturinstitutioner.
En kulturregion vil som udgangspunkt ikke kunne modtage
yderligere statslige tilskud fra ordninger eller puljer, som er udlagt til
regionen i forbindelse med indgåelse af en regional kulturaftale.
Tilskudsområder og puljer, som ikke er omfattet af en aftale med en
kulturregion, vil kunne søges af kulturregionerne på lige fod
med de dele af landet, som ikke er omfattet af regionale kulturaftaler.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
staten og heller ingen umiddelbare kommunaløkonomiske konsekvenser.
Det må imidlertid forventes, at man i regionerne vil kunne etablere
flere og/eller bedre kulturtilbud for de til rådighed værende
midler end før indgåelsen af aftalerne. Et af målene med
indgåelsen af regionale kulturaftaler er at forbedre
ressourceudnyttelsen på kulturområdet.
Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner, kommuner og
borgere
Lovforslaget har efter Kulturministeriets vurdering ingen
væsentlige administrative konsekvenser for kulturregionerne. En
række af de kulturregioner, der har medvirket i de regionale
kulturforsøg, peger dog på, at der er en øget
administrativ byrde forbundet med at koordinere den kulturpolitiske indsats.
De peger endvidere på, at der er udgifter forbundet med honorering for
den kulturfaglige rådgivning, som forudsættes tilvejebragt i
aftaleperioden.
Kulturministeriet forudsætter, at hver kulturregion
udpeger én administrativ enhed, der varetager regionens interesser.
Den administrative enhed vil ikke kunne tillægges kompetence til at
træffe beslutninger, der forpligter de deltagende (amts)kommuner i
økonomisk henseende.
Den enkelte borger vil i administrativ sammenhæng
ikke blive nævneværdigt påvirket af indgåelsen af
regionale kulturaftaler. I det omfang, borgerne ønsker at søge
tilskud til aktiviteter, som er omfattet af en aftale, vil borgeren skulle
henvende sig til en lokal/regional myndighed frem for en statslig. Dette
betragtes som en positiv konsekvens for borgerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indeholder ingen økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Konsekvens for anden lovgivning
Det er en forudsætning for, at regionale
kulturaftaler kan indgås, at der foretages mindre justeringer af
teaterloven, museumsloven og lov om musik. Da disse ændringer alene er
knyttet til etableringen af regionale kulturaftaler, indarbejdes
ændringsforslagene i loven om regionale kulturaftaler. Der vil blive
udarbejdet selvstændige lovbekendtgørelser for hver lov.
Høring over lovforslaget
Udkastet til dette lovforslag har været udsendt til
høring hos Justitsministeriet, Finansministeriet,
Indenrigsministeriet, Rigsrevisionen, Statens Musikråd, Statens
Museumsnævn, Teaterrådet, Biblioteksstyrelsen, Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen, Børne- og
Kulturchefforeningen og samtlige regioner, der deltog i de regionale
kulturforsøg, herunder Københavns Kommune og Frederiksberg
Kommune.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Vurdering af konsekvenser af
lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen direkte, men mulighed for bedre
ressourceudnyttelse
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Lovforslaget har ingen væsentlige administrative
konsekvenser. Visse regioner peger dog på en øget administrativ
belastning i forbindelse med koordinering og rådgivning i
regionen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Kortere afstand til tilskudsydere. Tilskudsydere har
tættere kendskab til modtagerne
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Formålsbestemmelsen i § 1 indeholder en kort
angivelse af de centrale målsætninger med de regionale
kulturaftaler. For en beskrivelse af begrebet kulturaftaler henvises til de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til § 2
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, giver
kulturministeren hjemmel til at indgå regionale kulturaftaler med
kulturregioner. Kulturministeren er ikke forpligtet til at indgå
kulturaftaler med alle de regioner, der måtte ønske det.
Beslutningen om at indgå en regional kulturaftale eller ej
træffes af kulturministeren efter en konkret vurdering.
Bestemmelsen i § 2, stk. 2, giver mulighed for
regionale kulturaftaler af op til fire års varighed. I alle regionale
kulturaftaler indarbejdes imidlertid en ret til genforhandling og opsigelse
af aftalen. I forbindelse med en genforhandling vil det til enhver tid
være muligt for en eller flere (amts)kommuner, som ikke længere
ønsker at deltage i det regionale kultursamarbejde, at trække
sig ud af aftalen, inden den udløber.
De ni kulturregioner, der var omfattet af de regionale
kulturforsøg: Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt,
Sønderjyllands Amt, Århus Kommune, Odense Kommune,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Salling-Fjends,
bestående af Fjends, Sallingsund, Skive, Spøttrup og
Sundsøre Kommuner, samt Fredericia, Horsens, Kolding og Vejle
Kommuner, har mulighed for at anmode Kulturministeriet om indgåelse af
fireårige aftaler for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2003.
På den baggrund har otte af de ni forsøgsregioner anmodet om, at
der optages forhandlinger om indgåelse af regionale kulturaftaler fra
år 2000. Sønderjyllands Amt har ikke ønsket en aftale.
Kulturministeriet har valgt at gå i dialog med seks af de otte
regioner, idet forhandlinger med de to regioner fra hovedstadsområdet
er udsat, til Hovedstadens Udviklingsråd er etableret medio 2000.
Kulturministeriet forventer, at nye kulturregioner kan indgå
treårige aftaler for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2003 i
løbet af 2000. Herefter indgås første gang aftaler i 2003
med virkning fra 1. januar 2004. Det er hensigten, at fireårige
kulturaftaler kan træde i kraft med intervaller på fire år,
således at nye kommunalbestyrelser og amtsråd tiltræder
midt i aftaleperioden.
Bestemmelsen i § 2, stk. 3, beskriver en
kulturregion. En kulturregion kan være en amtskommune, en kommune, en
gruppe af kommuner, Hovedstadens Udviklingsråd eller kombinationer
heraf. For eksempel kan en kulturregion bestå af fem kommuner, som i
fællesskab arbejder på at forbedre kulturudbuddet i det
geografiske område, de dækker. En kulturregion kan også
dække en hel amtskommune med tilhørende kommuner, som enes om at
koordinere det kulturelle arbejde.
Hvor kulturregionen består af flere kommunale
enheder, indgås aftalen med samtlige kommunalbestyrelser og/eller
amtsrådet eller Hovedstadens Udviklingsråd.
Til § 3
Bestemmelsen i § 3 indeholder regler om de regionale
kulturaftalers indhold.
1. Den enkelte kulturaftale beskriver de overordnede
målsætninger for de regionale kulturaftaler, de særlige
mål, som den pågældende kulturregion vil søge
opfyldt, samt de opgaver, kulturregionen skal varetage.
2. Kulturaftalerne beskriver endvidere, hvilke statslige
forpligtelser kulturregionerne overtager, samt hvilke krav og betingelser der
gælder for kulturregionerne, herunder de økonomiske
vilkår, jævnfør de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
3. Punktet søger at sikre en balance bevaret mellem
de politiske prioriteringer, de kunstfaglige hensyn og den kunstneriske
frihed. Derfor skal kulturregionen i lyset af det konkrete aftaleindhold
gøre rede for, hvorledes det såkaldte armslængdeprincip
søges efterlevet på regionalt niveau. Kulturministeriet skal
godkende forslaget.
Begrebet armslængdeprincip dækker det princip,
at en række konkrete beslutninger om statsligt tilskud til kunst og
kultur træffes efter en særlig sagkyndig og ikke efter en
politisk vurdering. Bedømmelseskriterier og -procedurer er som
hovedregel politisk fastsat ved lov, i aftaler eller i retningslinier fra
kulturministeren, mens den konkrete støttetildeling sker gennem
uafhængige institutioner, såsom Statens Museumsnævn,
Statens Musikråd og Teaterrådet. Det bliver således
vurderingen af den faglige kvalitet, som er udslaggivende ved beslutningen om
tildeling af tilskud.
Amter og kommuner skal ikke kopiere statens
håndtering af armslængdeprincippet. Der må benyttes og
udvikles forskellige modeller til håndtering af
armslængdeprincippet, afhængig af om der er tale om støtte
til kunsten eller støtte til det øvrige kulturliv.
Evalueringen af det regionale kulturforsøg
anbefaler, at den lokale og regionale struktur skal være så enkel
som mulig, og at der bør være en klar kobling mellem den
måde, de statslige råd og nævn er organiseret på og
organiseringen af de lokale og regionale
»armslængdeorganer«. »Armslængdeorganer« er fagligt funderede organer, som vurderer
ansøgninger om tilskud på grundlag af faglig, kunstnerisk eller
kulturel kvalitet. Evalueringen anbefaler, at »armslængdeorganerne« skal have indstillingsret ved
fordeling af tilskud.
Mulighederne for lokal og regional håndtering af
armslængdeprincippet er bl.a.:
·
Fagråd for
enkeltområder: teater, musik, billedkunst, litteratur osv.
·
Fagråd, som
dækker flere af disse områder
·
Faglige konsulenter
med store frihedsgrader
·
Eksisterende
institutionsledelser som »armslængdeorganer« ud over disses traditionelle faglige ansvar
·
Fagråd med og
uden politisk deltagelse.
4. Evalueringen og rapporteringen er vigtige redskaber for
at fremme den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem parterne, som
kulturaftalen skal medvirke til at fastholde og udbygge. Den enkelte
kulturaftales værdier og overordnede mål samt dens opgaver og
delmål på de enkelte kulturområder skal danne fundamentet
for evalueringen af regionens aktiviteter.
Kulturregionen skal den 1. marts i hver aftaleperiodes to
sidste år gøre status over mål- og resultatopfyldelse med
henblik på erfaringsudveksling samt skriftlig evaluering forud for
indgåelse af en ny aftale. Evalueringen kan være intern og/eller
ekstern. Det påhviler kulturregionen at sikre, at evalueringen har en
sådan kvalitet, at den kan danne grundlag for forhandlinger om en
eventuel ny aftale. Eventuelle udgifter til evaluering og erfaringsopsamling
afholdes af regionen.
Kulturministeriet etablerer en administrativ
følgegruppe, bestående af en repræsentant fra hver af de
regionale administrationer, fra Kulturministeriets råd og nævn,
fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen og fra
Kulturministeriet. Gruppen mødes to gange årligt eller efter
behov for at diskutere spørgsmål af fælles interesse,
herunder evalueringsprocessen.
Kulturministeren vil to gange i løbet af
aftaleperioden invitere politiske repræsentanter for aftaleregionerne
til et møde med henblik på at drøfte erfaringerne med
aftalerne, inden forhandling om nye aftaler påbegyndes.
Til § 4
Bestemmelsen i § 4 indeholder regler om de
økonomiske forudsætninger for de regionale kulturaftaler.
Af stk. 1 fremgår det, at kulturregionerne i
aftaleperioden efter aftalen med kulturministeren modtager en årlig
kulturel rammebevilling til de aktiviteter, der er omfattet af den regionale
kulturaftale.
Til medfinansiering af de i aftalerne nævnte opgaver
og målsætninger modtager kulturregionen i aftaleperioden den
årlige kulturelle rammebevilling. Kulturregionen kan inden for rammerne
af den regionale kulturaftale disponere over den årlige kulturelle
rammebevilling til kulturelle formål. Ved den regionale kulturaftale
fastsættes endvidere minimumsbeløbet for kulturregionens
egenfinansiering.
Rammebevillingens størrelse er beregnet ud fra
Kulturministeriets forventede tilskud til de omfattede aktiviteter i
aftaleperioden på grundlag af de love og tilskudsregler, der var
gældende på tidspunktet for aftaleindgåelsen.
Selv om kulturaftalerne er flerårige, forpligter de
ikke staten økonomisk for mere end et år ad gangen, da den
endelige beslutning om størrelsen af statens bevilling til regionale
kulturaftaler de enkelte år træffes i forbindelse med vedtagelsen
af de årlige finanslove.
De kulturelle tilskudsområder, som ligger til grund
for den kulturelle rammebevilling tildelt i medfør af regionale
kulturaftaler, vil indgå i den samlede udgiftsprioritering på
Kulturministeriets område på lige fod med ministeriets
øvrige tilskudsområder. Det gælder både, når
der gennemføres besparelser i forbindelse med den finanspolitiske
prioritering forud for finanslovens vedtagelse, og når der
gennemføres besparelser i finansåret
(dispositionsbegrænsninger).
Reduceres den samlede statslige rammebevilling i et givet
år som følge af besparelser eller
dispositionsbegrænsninger, har kulturregionen mulighed for at reducere
sin egenfinansiering proportionalt hermed.
Kulturministeriet vil fortsat fordele puljemidler til
initiativer på kulturområdet efter overordnede kulturpolitiske
principper, og uden hensyntagen til, om der foreligger en regional
kulturaftale eller ej. Ved indgåelse af regionale kulturaftaler vil
Kulturministeriet ikke betinge ydelsen af eventuelle puljemidler til
kulturregionen af graden af regional medfinansiering.
Det er hensigten at sikre, at aftaleregionerne ikke
stilles hverken værre eller bedre end områder, der ikke har en
regional kulturaftale, når der sker ændringer i den statslige
finansiering på områder, som er omfattet af aftaler.
I de finansår, aftalen omfatter, reguleres
bevillingerne ved hjælp af det til en hver tid af Finansministeriet
udmeldte prisindeks til brug ved regulering af de berørte
tilskudsbevillinger.
Inden for rammerne af den regionale kulturaftale kan
kulturregionen råde over den kulturelle rammebevilling til kulturelle
formål.
Der er tale om en samlet rammebevilling til
kulturformål, og der er ikke inden for rammen i den regionale
kulturaftale øremærket beløb til bestemte opgaver.
Rammebevillingen skal dog disponeres på en sådan måde, at
de opgaver og mål, som er opstillet i aftalen, kan
gennemføres.
En kulturregion vil ikke kunne modtage yderligere tilskud
til de aktiviteter, der er omfattet af aftalen. I de tilfælde, hvor
dele af bevillinger, der administreres af Kulturministeriets råd,
nævn og styrelser, er lagt ind i rammebevillingen, kan det ikke
forventes, at de pågældende råd, nævn og styrelser
vil bevilge yderligere tilskud til den pågældende type
aktiviteter i kulturregionen i aftaleperioden.
Det står en kulturregions kommunale enheder eller
kulturinstitutioner frit for at søge om tilskud fra de dele af
råd, nævn og styrelsers bevillinger, som ikke indgår i af
den pågældende regionale kulturaftale.
Anlægsprojekter og -bevillinger er ikke omfattet af
aftalen, medmindre andet er nævnt.
Af stk. 2 fremgår det, at bevillingen kan
forudbetales. Bevillingen udbetales forud i månedsvise rater.
Af stk. 3 fremgår det, at tilsagn om tilskud
kan tilbagekaldes helt eller delvist, og/eller at udbetalte tilskud skal
tilbagebetales helt eller delvist. Hvis en region misligholder aftalen ved
ikke at opfylde de forpligtelser, som for de enkelte kulturområder
fremgår af aftalen, kan kulturministeren kræve tilbagebetaling af
dele af den kulturelle rammebevilling eller tilbageholde nye
månedsrater.
Eksempler på sådan misligholdelse kunne
være, at regionen ikke støtter museumsvirksomhed, eller at
regionen ikke sikrer udbud af professionelle teaterforestillinger, hvis disse
formål er omfattet af aftalen.
Hvis der i aftaleperioden sker en reduktion i den
regionale egenfinansiering, vil den kulturelle rammebevilling ligeledes blive
reduceret. Reduktionen af den kulturelle rammebevilling vil ske
forholdsmæssigt, det vil sige med samme procentsats, som den regionale
egenfinansiering nedsættes med.
Af stk. 4 fremgår det, at kulturministeren kan
fastsætte de nærmere regler for regnskabsaflæggelse.
Kulturregionen skal for hvert af aftaleårene
indsende regnskabsoplysninger for forbruget af den kulturelle rammebevilling
og den dertil knyttede regionale egenfinansiering. Kulturministeriet
fastsætter tidsfrister for indsendelse af regnskabsoplysninger i
forbindelse med aftalerne. Regnskabet skal vise, hvor stort et tilskud de
enkelte institutioner og aktiviteter, som staten hidtil har været med
til at finansiere, har modtaget fra kulturregionen. For hver institution og
aktivitet skal bruttoudgifter, indtægter og nettoudgifter fremgå,
og det skal fremgå, hvor stor en del af den kulturelle rammebevilling
institutionen har modtaget.
Hertil kommer, at aftaleregionernes kulturinstitutioner
skal indsende statistiske oplysninger samt årsregnskab m.v. til de
statslige råd og nævn i samme omfang som kulturinstitutioner uden
for aftaleområderne.
Til § 5
Bestemmelsen i § 5 indeholder forslag om lovens
ikrafttrædelsesdato. Loven forudsættes at træde i kraft,
så den afløser den forsøgslov, som udløber 31.
december 1999.
Dette sikrer mulighed for et uafbrudt forløb med
kulturaftaler for de regioner, der deltager i de regionale
kulturforsøg, og som har opnået enighed med kulturministeren om
indgåelse af en ny aftale.
Til § 6
Bestemmelsen i § 6 oplyser, at loven ikke
gælder for Grønland og Færøerne.
Til § 7
Bestemmelserne i § 7 giver kulturministeren mulighed
for, i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler, at fravige
seks bestemmelser i teaterloven. Det drejer sig om følgende
bestemmelser:
1) § 15 og § 16, om statens refusion af kommunernes og
amtskommunernes driftstilskud til egnsteatre
2) § 16 a og § 16 b, om statens tilskud til den enkelte
kommunes små storbyteatre
3) § 24, stk. 1 3, om teaterabonnementsordningen
4) § 25, om reglerne for statsrefusion af kommunernes udgifter ved
køb af forestillinger af børneteater og opsøgende
teater.
Bestemmelserne er et udtryk for, at der inden for
aftaleperioden ikke ydes statslig refusion eller tilskud til de af de
ovennævnte teatre eller ordninger, som er omfattet af den enkelte
regionale kulturaftale.
Den nødvendige fleksibilitet i forhold til
opgavevaretagelsen på teaterområdet i de enkelte
kulturaftaleregioner bør søges gennemført under
hensyntagen til teaterlovens generelle intentioner om kvalitet og
professionalisme.
Specielt i forhold til egnsteatre og små
storbyteatre bør endvidere den gældende praksis med
flerårige aftaler mellem institutionen og tilskudsyderne, som sikrer
forsvarlige økonomiske- og repertoirmæssige
planlægningsmuligheder, bibeholdes.
Til § 8
Af pkt. 1 fremgår det, at visse bestemmelser om
vilkår for opnåelse, bevarelse og fastsættelse af tilskud
til godkendte museer (statsanerkendte) kan fraviges ved indgåelse af
regionale kulturaftaler.
Der er tale om, at der ikke udbetales statstilskud direkte
til museer, der er omfattet af regionale kulturaftaler. De statslige tilskud
til de statsanerkendte museer overføres i aftaleperioden til regionens
kulturelle rammebevilling. Regionen kan af rammebevillingen yde støtte
til museerne i regionen og fastsætte vilkårene herfor inden for
rammerne af den indgåede aftale. Regionen kan således beslutte,
at der skal gælde andre vilkår end fastsat i de nævnte
lovbestemmelser.
Regionen kan i aftaleperioden omfordele midlerne til de
statsanerkendte museer i regionen og anvende midler fra den kulturelle
rammebevilling til andre formål inden for aftaleområdet, herunder
til regionens ikke-statsanerkendte museer. Eventuelle tilskud til
ikke-statsanerkendte museer i aftaleperioden medfører ikke, at der
opnås statsanerkendelse ved aftalens udløb.
Der finder ikke i aftaleperioden formelle
statsanerkendelser sted af museer i aftaleregioner, men ansøgninger om
statsanerkendelser kan fagligt behandles af Statens Museumsnævn med
henblik på eventuel statsanerkendelse efter aftaleperiodens
udløb.
Af pkt. 2 fremgår det, at reglerne for
sammensætning, funktion og fastsættelse af statstilskud til
amtsmuseumsrådene kan fraviges ved indgåelse af regionale
kulturaftaler.
Denne fravigelse gælder dog kun, såfremt der
er tale om regionsaftaler, der vedrører et helt amt. I de
øvrige regionsaftaler forudsættes det, at museerne i
aftaleregionen fortsat deltager i arbejdet i de pågældende
amtsmuseumsråd i aftaleperioden.
Som led i en aftale, der vedrører et helt amt, kan
regionen ændre amtsmuseumsrådets sammensætning og opgaver.
En eventuel fravigelse af bestemmelsen om museumsråd forudsætter,
at det råd, der træder i stedet for amtsmuseumsrådet, er et
repræsentativt organ, der dækker flere museumstyper og som dermed
kan yde faglig rådgivning på hele museumsområdet. Der
udbetales intet statsligt tilskud til amtsmuseumsrådet i
aftaleperioden. Det statslige tilskud til amtsmuseumsrådet
overføres i aftaleperioden til regionens kulturelle rammebevilling.
Regionen kan af rammebevillingen yde støtte til amtsmuseumsrådet
eller det råd, der måtte træde i stedet, og fastsætte
vilkårene herfor i aftaleperioden.
Af pkt. 3 fremgår det, at reglerne for Statens
Museumsnævns rådighedssum kan fraviges ved indgåelse af
regionale kulturaftaler.
Der er tale om, at en andel af Statens Museumsnævns
ordinære rådighedssum i aftaleperioden kan overføres til
regionens kulturelle rammebevilling. Det drejer sig om midler til enkelte
museers løsning af særlige opgaver (§ 34, stk. 2, nr.
4) og midlertidig støtte til enkelte museer (§ 34, stk. 2,
nr. 6). Regionen overtager i disse tilfælde forpligtelsen til i
aftaleperioden at yde støtte til de pågældende
formål
Såfremt bestemmelserne på dette område
ikke fraviges, kan regionens statsanerkendte museer fortsat på lige fod
med andre søge om andel af Museumsnævnets midler.
Den del af Museumsnævnets midler, der ikke kan
overføres til regionens kulturelle rammebevilling, kan fortsat
søges af museer, der er omfattet af regionsaftale.
Til § 9
Bestemmelsen i § 9, stk. 1, giver
kulturministeren mulighed for, i forbindelse med indgåelse af regionale
kulturaftaler, at fravige bestemmelserne i musiklovens § 2, stk. 2,
om amtsmusikudvalgenes opgave og kompetence, herunder forhold til kommunale
musik- og kulturudvalg. Bestemmelsen er udtryk for et ønske om
også på det organisatoriske plan at øge
samarbejdsmulighederne i de enkelte regioner i forhold til de konkrete
områder, der er indeholdt i aftalerne.
Bestemmelsen i § 9, stk. 2, giver
kulturministeren mulighed for, i forbindelse med indgåelse af regionale
kulturaftaler, at fravige bestemmelserne i musiklovens § 3 c om statens
refusion af kommuners, amtskommuners eller andres udgifter til
lærerlønudgifter i forbindelse med driften af musikskoler.
Bestemmelsen er et udtryk for, at der inden for aftaleperioden ikke ydes
refusion til de musikskoler, som er omfattet af de regionale
kulturaftaler.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
I teaterloven indarbejdes lovforslagets ændringer som
følger:
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 16.
Kommunernes og amtskommunernes tilskud, der berettiger
til refusion i henhold til § 15, beregnes på grundlag af
budgetter, der er fastlagt i en minimum 3-årig aftale med det enkelte
egnsteater, jf. § 15, stk. 3. Refusion udbetales kvartalsvis forud
i løbet af finansåret.
I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»
Stk. 3. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i § 15 og § 16, stk. 1 og 2.«
Stk. 2.
Endelig beregning af refusionen i henhold til
§ 15 finder sted på grundlag af regnskaber for
teatervirksomhederne, der er godkendt af de tilskudsydende kommuner og
amtskommuner. Den endelige refusion kan dog ikke overstige den forskudsvis
udbetalte refusion.
§ 16 b.
Statens tilskud til den enkelte kommunes små
storbyteatre fastsættes under et i en 4-årig aftale mellem staten
og kommunen. Tilskuddet kan ikke overstige kommunens samlede driftstilskud
til disse teatre.
I § 16 b indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»
Stk. 6. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i § 16 a og § 16 b, stk. 1-5.«
Stk. 2
. Tilskud til husleje kan kun udgøre indtil 15
pct. af det tilskudsberettigede kommunale driftstilskud til det enkelte lille
storbyteater.
Stk. 3
. Statstilskuddet ydes kun, såfremt kommunen har
indgået minimum 3-årige aftaler om driftstilskud med de enkelte
teatre.
Stk. 4
. Driftstilskud til det enkelte teater kan ikke
overstige et maksimum, der angives på de årlige finanslove.
Stk. 5
. Kulturministeren fastsætter efter forhandling
med Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner
nærmere regler om ordningen for små storbyteatre.
§ 24.
Amtskommunerne yder tilskud til nedbringelse af prisen
på teaterbilletter, der sælges i eller i forbindelse med
abonnement eller med ungdomsrabat. Herudover kan der ydes tilskud til andre
billetkøbsordninger, samt til administration af ordningerne. I
hovedstadsområdet ydes tilskuddene af Københavns Amtskommune og
Københavns og Frederiksberg Kommuner.
I § 24 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»
Stk. 5. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i § 24, stk. 1-3.«
Stk. 2.
Staten yder amtskommunerne og Københavns og
Frederiksberg Kommuner et tilskud, der fastsættes på de
årlige finanslove, til finansiering af de ordninger, der er nævnt
i stk. 1, 1. pkt. Statens tilskud ydes med faste kronebeløb pr.
billet solgt henholdsvis i eller i forbindelse med abonnement eller med
ungdomsrabat. De faste kronebeløb fastsættes af kulturministeren
forud for hver sæson.
Stk. 3
. Regler for tilskud til abonnement, ungdomsrabat og
andre billetkøbsordninger fastsættes af kulturministeren efter
forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og
Frederiksberg Kommuner.
Stk. 4
. Staten kan yde tilskud til centrale organisationer af
teaterpublikum.
§ 25.
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og
amtskommunernes udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger
af børneteater og opsøgende teater.
Stk. 2
. Kulturministeren fastsætter efter forhandling
med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og
Københavns og Frederiksberg Kommuner nærmere regler for
refusionsordningen, herunder regler for godkendelse af de forestillinger, der
omfattes af ordningen.
I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»
Stk. 3. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i § 25, stk. 1 og 2.«
I museumsloven indarbejdes lovforslagets ændringer
som følger:
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 11.
For at opnå og bevare tilskud efter §§ 12 og
13 skal museet opfylde følgende bestemmelser:
1) Museet skal være kommunalt, amtskomunalt eller selvejende,
eller det skal ejes af en forening, hvis formål er museets drift.
Kulturministeren kan kræve, at museet i det omfang, hvori det er
foreneligt med kommunallovgivningen, administrativt og økonomisk skal
være adskilt fra andre institutioner.
I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»
Stk. 3. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i § 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., nr. 4 og nr. 8,
§ 11, stk. 3, § 12 og § 13, stk. 1.«
2) Museet skal påtage sig ansvaret for en nærmere beskrevet
del af Danmarks kulturarv eller for varetagelse af andre angivne
museumsopgaver.
3) Museets vedtægter skal godkendes af den kommune eller
amtskommune, der driver museet eller er hovedtilskudsyder til museet, i
særlige tilfælde af Kulturministeriet. Museets
ansvarsområde skal fremgå af vedtægterne.
Vedtægtsudkast, der vedrører museets ansvarsområde,
forelægges Statens Museumsnævn til udtalelse forinden
godkendelse. De godkendte vedtægter indsendes til Statens
Museumsnævn.
4) Museets bestyrelse skal omfatte mindst 1 repræsentant for de
lokale tilskudsgivende myndigheder. Bestyrelsen kan ikke være
selvsupplerende.
5) Museet skal have en rimelig standard og et økonomisk
grundlag, der gør det muligt at opretholde standarden.
6) Museet må ikke udskille genstande fra samlingerne til andre
end statslige og statsstøttede museer.
7) Museets leder skal være faguddannet og
heltidsbeskæftiget.
8) Museet skal årligt indsende budget, regnskab og beretning til
den kummune eller amtskommune, der driver museet eller er hovedtilskudsyder
til museet, i særlige tilfælde til Kulturministeriet.
9) Museet skal deltage i det nationale og regionale samarbejde med
andre museer. Det skal udarbejde en arbejdsplan, hvoraf det skal
fremgå, hvilke opgaver museet vil forpligte sig til at udføre,
herunder i hvilken udstrækning museet ønsker at deltage i
udførelsen af de opgaver, der er nævnt i kapitel 6. Planen
indsendes hvert 4. år til vedkommende museumsråd og til Statens
Museumsnævn. Planen sendes endvidere hvert 4. år til den kommune
eller amtskommune, der driver museet eller er hovedtilskudsyder til museet, i
særlige tilfælde til Kulturministeriet.
10) Museet skal løbende indberette til det kulturhistoriske
centralregister og til det centrale register over kunstværker.
11) Museet skal være tilgængeligt for offentligheden
på forud bekendtgjorte åbningstider.
12) Museet skal vederlagsfrit give adgang for skoleelever, der
besøger museet som led i undervisningen.
Stk. 2.
Kulturministeren kan efter forelæggelse for
Statens Museumsnævn fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 6, 7 og
12, når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3
. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 4
. Kulturministeren kan bestemme, at tilskud bortfalder,
og at allerede udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis et museum
tilsidesætter reglerne i stk. 1, regler udfærdiget efter
stk. 3 eller vilkår for tilladelser, der er meddelt efter disse
regler eller efter stk. 2.
§ 12.
Til godkendte museer ydes et almindeligt statstilskud,
der fastsættes på grundlag af de ikkestatslige tilskud, jf.
stk. 2 og 3, og den på finansloven afsatte bevilling til dette
formål. Der beregnes på grundlag heraf årligt en
statstilskudsprocent, som anvendes ved fastsættelsen af statstilskuddet
til hvert enkelt museum på grundlag af de ikkestatslige tilskud, der er
ydet til museets drift ifølge det senest reviderede regnskab.
Stk. 2
. Huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag modregnes
i de ikkestatslige tilskud, der lægges til grund for beregningen af
statstilskuddet efter stk. 1.
Stk. 3.
Der fastsættes årligt på finansloven
et maksimum for hvor stort et beløb statstilskuddet til det enkelte
museum kan udgøre.
Stk. 4.
Drives museet af flere primærkommuner i
fællesskab, kan statstilskuddet, uanset stk. 3, dog udgøre
et beløb, der svarer til summen af de statstilskud, som det enkelte
tilskud fra en tilsluttet kommunen kan udløse.
Stk. 5.
Statstilskuddet skal anvendes til museets drift.
Statstilskud må ikke henlægges.
§ 13.
Til godkendte museer, der af særlige grunde ikke
kan oppebære fornødent tilskud efter § 12, ydes
statstilskud som særlig bevilling på finansloven.
Stk. 2.
Såfremt det samlede statstilskud udgør
mindst halvdelen af museets driftsudgifter, skal fastsættelsen af
løn- og ansættelsesforhold ske efter samme regler som for
statsansatte.
§ 17.
I hvert amt oprettes et museumsråd. Rådets
medlemmer er følgende:
I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
1) samtlige statslige og statsstøttede museer i amtskommunen
udpeger hver 2 medlemmer,
»
Stk. 2. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i §§ 17-20 og § 21, stk. 1.«
2) amtsrådet udpeger 2 medlemmer, og
3) kommuneforeningen henholdsvis kommunalbestyrelserne i amtskommunen
udpeger 2 medlemmer.
Stk. 2
. Rådet kan efter nærmere regler fastsat af
kulturministeren tiltrædes af indtil 2 repræsentanter for hvert
af de museer i amtet, som ikke er repræsenteret efter stk. 1.
Stk. 3
. Det enkelte amtsråd og kommuneforeningen
henholdsvis kommunalbestyrelserne kan hver for deres vedkommende beslutte
ikke at lade sig repræsentere i museumsrådet.
Stk. 4
. Kulturministeren kan fravige stk. 1,
såfremt de, der skal udpege medlemmerne efter stk. 1, jf.
stk. 3, er enige derom.
Stk. 5
. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen.
Rådenens funktionsperiode indledes 3 måneder efter hver ny
kommunal valgperiodes begyndelse.
§ 18.
Museumsrådet har til opgave at samordne og fremme
museumsarbejdet i amtet. Det varetager tillige samarbejdet med Statens
Museumsnævn om fælles museumsanliggender.
Stk. 2
. Museumsrådet modtager arbejdsplaner fra museerne
i amtet og udarbejder på grundlag heraf en samlet, regional
arbejdsplan. Museumsrådets arbejdsplan skal omfatte forslag til en
opgavefordeling mellem de museer, som forpligter sig til inden for det
pågældende amt at varetage en nærmere angivet del af de
opgaver, der er nævnt i kapitel 6. Arbedsplanen indsendes hvert 4.
år til Statens Museumsnævn.
§ 19.
For museer i Københavns og Frederiksberg kommuner
nedsætter kulturministeren et museumsråd. Ministeren
fastsætter regler for rådets sammensætning. § 17,
stk. 5, og § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
på dette råd.
Stk. 2
. Museumsrådet modtager arbejdsplaner for museerne
i Københavns og Frederiksberg kommuner.
§ 20.
Til varetagelse af de opgaver, der er nævnt i
§§ 18 og 19, yder kulturministeren inden for en beløbsramme
fastsat på finansloven et årligt tilskud til hvert
museumsråd.
Stk. 2.
Museumsrådet indsender årligt budget,
regnskab og beretning til Statens Museumsnævn.
§ 21.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler for museumsrådenes virksomhed.
§ 34.
På de årlige finanslove opføres under
Kulturministeriet en rådighedssum til fremme af museernes virksomhed i
Danmark.
Stk. 2.
Rådighedssummen anvendes til følgende
formål:
I § 34 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»
Stk. 5. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelser i stk. 3 og stk. 4.«
1) indkøb af kunst og anskaffelse af museumsgenstande,
2) særlige konserveringsarbejder og museumsstekniske
forbederinger,
3) løsning af fællesopgaver,
4) enkelte museers løsning af særlige opgaver,
5) undersøgelser, indsamling, registreringer og bevaringsopgaver
inden for det naturvidenskabelige område,
6) midlertidig støtte til enkelte museer og
7) undersøgelser, indsamling, registreringer og
bevaringsarbejder inden for nyere tids kulturhistorie.
Stk. 3.
Statens Museumsnævn træffer den endelige
administrative afgørelse om fordelingen af rådighedssummen.
Stk. 4.
Kulturministeren kan fastsætte regler for
rådighedsssummens fordeling.
I lov om musik indarbejdes lovforslagets ændringer
som følger:
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 2.
Hvert amtsråd nedsætter et amtsmusikudvalg. I
Københavns og Frederiksberg kommuner nedsættes kommunale
musikudvalg.
Stk. 2
. De i stk. 1 nævnte udvalg skal virke til
fremme af musiklivet i amtet, henholdsvis kommunen, og skal herunder medvirke
til at samordne den musikalske virksomhed i området. Udvalgene afgiver
indstilling til amtsrådet, henholdsvis Borgerrepræsentationen og
kommunalbestyrelsen, samt Statens Musikråd om støtte efter
§ 3.
I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med
indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 2,
stk. 2.«
§ 3 c.
Staten yder delvis refusion af kommuners, amtskommuners
eller andres udgifter til lærerlønsudgifter i forbindelse med
driften af musikskoler, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem
statens på finansloven fastsatte bevilling og de samlede tilskud til
lærerlønsudgifter ved musikskoler fra kommuner, amtskommuner
eller andre.
I § 3 c indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»
Stk. 8. Kulturministeren kan i
forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige
bestemmelserne i § 3 c.«
Stk. 3
. Kommuner, amtskommuner eller andre kan maksimalt
få refunderet 25 pct. af udgifterne til
musikskolelærerlønningerne.
Stk. 4
. Det er en betingelse for at opnå refusion efter
stk. 1, at musikskolelevernes betaling for undervisningen ikke
overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift.
Stk. 5
. Statens Musikråd udbetaler en foreløbig
refusion i henhold til § 3 c, stk. 1. Den beregnes på
grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse
eller amtsråd. Refusionen udbetales ratevis forud.
Stk. 6
. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 3
c, stk. 3, foretages på grundlag af regnskaber. Regnskaberne skal
være godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtråd og
skal indeholde dokumentation for den samlede elevbetaling. Den endelige
refusion kan dog ikke overstige den foreløbig udbetalte refusion.
Stk. 7
. For meget udbetalt refusion i et regnskabsår
modregnes i refusionen for det følgende år.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (13. oktober 1999) - L 40 Retsinformation · 13. oktober 1999
- Forslag til Lov om regionale kulturaftaler Retsinformation · 17. december 1999
- Bekendtgørelse af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet Retsinformation · 3. juli 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik og forskellige andre love (Opgavebortfald på Kulturministeriets område) Retsinformation · 8. november 2024
- Forslag til Lov om ændring af en række love på kulturområdet (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) Retsinformation · 24. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om regionale kulturaftaler samt ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik Retsinformation · 14. december 1999