Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

1999/1 LSF 142Lovforslag som fremsatFolketinget8. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. december 1999 af Ivar Hansen (V), Ole

Løvig Simonsen (S), Henning Grove (KF) og Margrete Auken (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til

Folketinget

(Ændring af folketingsvederlaget m.v.)

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf.

lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, som ændret ved lov

nr. 255 af 4. maj 1998 og lov nr. 356 af 2. juni 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 108 affattes således:

»

§ 108. Folketingets medlemmer

modtager et grundvederlag, jf. stk. 2, og et omkostningstillæg til

dækning af omkostningerne i forbindelse med hvervet som

folketingsmedlem, jf. stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at

modtage grundvederlaget og omkostningstillægget.

Stk. 2. Grundvederlaget udgør samme beløb

som den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51

(lønskalaen for statstjenestemænd).

Stk. 3. Omkostningstillægget udgør kr.

45.000 årligt for medlemmer valgt i Danmark og kr. 60.000 årligt

for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.

Stk. 4. Til et ordinært medlem med fast supplerende

bolig i Københavnsområdet kan der ydes godtgørelse for

boligudgifter m.v., såfremt afstanden og den samlede daglige rejsetid

med offentlige transportmidler mellem bopælen og Folketinget gør

Læs alt

det rimeligt, at medlemmet vil kunne overnatte i København.

Godtgørelsen udgør op til kr. 70.000 pr. år, hvoraf op

til kr. 50.000 mod dokumentation udbetales til dækning af egentlige

boligudgifter. Uden dokumentation kan der til et sådant medlem

udbetales kr. 20.000 til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt

husførelse. Til medlemmer, for hvem der vederlagsfrit af Folketinget

stilles bolig til rådighed, og som opfylder betingelserne for at

få godtgørelse for boligudgifter, udbetales alene kr. 20.000

årligt. Godtgørelse for egentlige boligudgifter efter 2. pkt.

kan ydes i op til 3 måneder efter medlemskabets ophør.

Stk. 5. Omkostningstillægget efter stk. 3 og

godtgørelsen for boligudgifter m.v. efter stk. 4 medregnes ikke i den

skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige

indkomst for de udgifter, der er forbundet med folketingsarbejdet, herunder

boligudgifter m.v. Værdien af fri bolig, der stilles til rådighed

af Folketinget for dettes medlemmer, jf. stk. 4, 4. pkt., medregnes ikke i

den skattepligtige indkomst.

Stk. 6. Omkostningstillægget efter stk. 3 og

godtgørelsen for boligudgifter m.v. efter stk. 4 er angivet i oktober

1999-niveau. Beløbene reguleres med samme procentvise ændring (1

decimal) som den procentvise ændring i det samlede forbrugerprisindeks

henholdsvis forbrugerprisindeksets boligpost i forhold til juli 1999. Det

regulerede beløb afrundes til hele kroner. Reguleringer sker på

grundlag af indeks for januar og juli for tidsrummene 1. april 30. september

og 1. oktober 31. marts. Første regulering foretages pr. 1. april

2000.

Stk. 7. Medlemmer, der ikke får godtgørelse

for boligudgifter m.v. efter stk. 4, kan i nærmere bestemt omfang

få dækket udgifter til hotelovernatning i

Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i

folketingsarbejdet.

Stk. 8. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter

nærmere regler om medlemmers ret til at modtage godtgørelse for

boligudgifter m.v. efter stk. 4, retningslinjer for krav til dokumentation

for egentlige boligudgifter og beregning af godtgørelse for udgifter

til ejerbolig og lign., jf. stk. 4, 2. pkt., regler om godtgørelse for

egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk. 4, sidste

pkt., samt nærmere regler om dækning af medlemmernes udgifter til

hotelovernatning i Københavnsområdet efter stk. 7.«

2.

§ 109, stk. 2, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 2.

Et ordinært medlem, hvis

medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af

sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der

svarer til grundvederlag efter § 108, stk. 2, i det antal måneder, der

svarer til det halve af det hele antal måneder, den

pågældende senest i en sammenhængende periode har

været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet. En

medlemsperiode, hvor den pågældende samtidig har været

medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet, medregnes kun én gang.

For at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet kan indgå i beregningen

af eftervederlagsperioden, skal medlemskabet ligge umiddelbart forud for

folketingsperioden. Eftervederlaget ydes mindst i 12 måneder og

højest i 24 måneder. Et midlertidigt medlem, der er

indtrådt som følge af et medlems orlov, oppebærer efter

sin udtræden i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det

ordinære medlems tilbagevenden eftervederlag i det halve af

orlovsperiodens hele antal måneder, såfremt orlovsperioden er

sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.

Stk. 3. I eftervederlaget efter stk. 2 modregnes for

medlemmer fra og med den 13. måned for følgende

indtægter:

1) Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som

tjenestemand,

2) løn fra ansættelse på andre vilkår end

tjenestemandsvilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken,

Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen,

Færøernes landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en

kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret

virksomhed,

3) løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en

opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den

pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller

folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne,

4) grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor,

borgmester eller rådmand,

5) pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre,

6) løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af

Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale

organisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske

stat,

7) løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som

ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 6,

8) indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til

bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2,

9) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger,

efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har

sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller

erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af

nr. 1 eller 6,

10) udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger

og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt

udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse

har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke

pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra

c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke, i det omfang der

udbetales vederlag og eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension

m.v. for ministre.

Stk. 5. I ganske særlige tilfælde, hvor den

pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller

sociale forhold taler derfor, kan der ved beslutning af Folketingets formand

efter forhandling med næstformændene bevilges eftervederlag i

yderligere indtil 12 måneder.

Stk. 6. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter

de nærmere retningslinjer for beregning af eftervederlagsperioden efter

stk. 2 samt bestemmelserne om modregning efter stk. 3.«

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 7-14.

3.

I § 109, stk. 8, der bliver stk. 12, ændres »stk. 3-7« til: »stk. 7-11«.

4.

I § 109, stk. 9, der bliver stk. 13,

indsættes efter »vederlag«: », jf. § 108, stk. 1-3,«, og som 2. pkt. indsættes:

»Et midlertidigt medlem modtager endvidere

godtgørelse til egentlige boligudgifter og udgifter til dobbelt

husførelse efter regler fastsat af Udvalget for

Forretningsordenen.«

5.

I § 115 ændres »§ 108,

stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 108, stk. 2,«.

6.

§ 120 affattes således:

»§ 120.

Der

tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af

grundvederlaget til ministre, jf. lov om vederlag og pension m.v. for

ministre. Til Folketingets formand ydes endvidere omkostningstillæg

efter reglerne i § 108, stk. 3. Folketingets formand modtager ikke

godtgørelse for boligudgifter m.v. efter reglerne i § 108, stk. 4.

Stk. 2. Vederlaget kan ikke oppebæres samtidig med

eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for

ministre.«

7.

§ 121 affattes således:

»

§ 121.

Folketingets formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som

gælder for statsministeren efter lov om vederlag og pension m.v. for

ministre.

Stk. 2. Eftervederlag kan ikke oppebæres samtidig

med vederlag, eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og

pension m.v. for ministre.«

8.

Efter § 126 f indsættes som ny paragraf:

»

§ 126 g.

Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget efter

31. december 1999, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende

ægtefæller, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111, således

at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31. december 2000,

beregnes med 4/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning,

henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2000 udgør

2/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg, og

således at en pensionsret, der opstår i perioden 1.

januar-31.december 2001, beregnes med 5/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt.,

nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1.

januar 2001 udgør 1/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte

tillæg.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Godtgørelsen for boligudgifter m.v. udbetales dog først fra 1.

april 2000 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.

Stk. 2. Loven har ikke virkning for de

folketingsmedlemmer, hvis hele funktionstid som medlem af eller formand for

Folketinget ligger forud for den 1. januar 2000, samt sådanne

medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af

medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler

fortsat anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund

Folketingets Præsidium har inden for det seneste

år drøftet en ændring af medlemmernes vederlagsordning.

Udvalget for Forretningsordenen er blevet orienteret om Præsidiets

overvejelser, ligesom der har været drøftelser med

finansministeren for at koordinere forslagene med regeringens forslag til lov

om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

(Ændring vedrørende vederlag, eftervederlag og egenpension m.v.)

(L 140). Samtidig med disse 2 forslag fremsættes forslag til

folketingsbeslutning om ændring af folketingsbeslutning om

statsrevisorernes valg og virksomhed (B 61) samt forslag til lov om

ændring af lov om vederlag og pension m.v. for de danske

repræsentanter i Europa-Parlamentet (L 141).

Lovforslagets hovedindhold

Forslagets væsentligste elementer er følgende:

Hovedbestanddelen af medlemmernes vederlag udgøres af et

grundvederlag, der ved den seneste regulering i 1986 svarede til vederlaget

for borgmestre i kommuner med 20-25.000 indbyggere. I 1994 blev vederlaget

for borgmestre i byer med 12.501-25.000 indbyggere ændret fra skalatrin

49 (lønramme 36) til skalatrin 51 (lønramme 38) i

lønskalaen for statstjenestemænd. Det foreslås på

denne baggrund at ændre satsen for folketingsmedlemmernes grundvederlag

til skalatrin 51.

Medlemmerne har siden 1954 modtaget et skattefrit

omkostningstillæg, der dels skal dække almindelige omkostninger

forbundet med folketingshvervet, dels omkostninger i forbindelse med

overnatning m.v. i København. Dets størrelse beror derfor

på afstanden mellem bopælen og Christiansborg og dermed

på det typiske behov for at have supplerende bolig i

Københavnsområdet. Med medlemmernes adgang til fri indenlandsk

transport og de generelt bedre trafikforbindelser, herunder den faste

forbindelse over Storebælt, er selv fjernere boende medlemmers behov

for supplerende bolig i Københavnsområdet reduceret. Det

foreslås derfor, at der indføres et fælles skattefrit

omkostningstillæg til alle medlemmer.

Herudover indføres en godtgørelsesordning, hvorefter

der til medlemmer, der har en vis længere afstand og samlet daglig

rejsetid mellem bopælen og Christiansborg, gives mulighed for, at der

ydes dækning af udgifter til supplerende bolig og dobbelt

husførelse. For øvrige medlemmer gives der mulighed for

dækning af overnatningsudgifter ved møder i

Københavnsområdet som led i folketingsarbejdet.

Specielt for privatansatte uden mulighed for orlov er

eftervederlagsordningen for folketingsmedlemmerne et væsentligt led i

overvejelserne om at opstille til Folketinget. Der er foreslået en

forbedring af denne ordning. I dag udbetales eftervederlag svarende til

grundvederlaget i mellem 6 og 12 måneder afhængig af

medlemsperioden. Det foreslås, at der fremover udbetales eftervederlag

i mellem 12 og 24 måneder afhængig af medlemsperioden, dog fra

13. måned med reduktion for samtidig modtaget løn, pension,

indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. Endvidere

foreslås, at midlertidige medlemmer også får ret til

eftervederlag, når medlemsperioden sammenhængende har varet

mindst 6 måneder.

Økonomiske konsekvenser

De årlige merudgifter til folketingsvederlag og

-pension er beregnet til 30,3 mio. kr. (oktober 1999-niveau). Desuden

nødvendiggør de ændrede regler en udvidelse af

normeringen af Folketingets administration med et årsværk

svarende til en merudgift på 0,5 mio. kr. årligt, jf. nedenfor om

administrative konsekvenser.

Merudgifterne til folketingsvederlag og -pension fordeler

sig på følgende måde på de enkelte dele af

forslaget:

Mio. kr.

Grundvederlag m.v. 16,5

Pension 5,2

Eftervederlag 6,0

Omkostningstillæg -4,4

Refusion for boligudgifter (max.) 6,4

Hotelovernatning (max.) 0,6

I alt 30,3

Det bemærkes, at pensionsudgiften, der kun kan

anslås meget skønsmæssigt, først gradvis vil

slå igennem. Udgifterne til eftervederlag er beregnet som den

gennemsnitlige årlige udgift ved valg hvert 3. år. Ved

beregningen er der set bort fra de økonomiske virkninger,

forhøjelsen af vederlagssatsen får for udgifterne til de danske

medlemmer af Europa-Parlamentet.

Administrative konsekvenser

Forslaget indebærer en udvidelse af de

administrative opgaver i forbindelse med udbetaling af folketingsvederlag og

eftervederlag i forhold til den gældende ordning. Det vil især

være modregningen i eftervederlag for eventuel løn,

indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

rådighedsløn, ventepenge og pension m.v. og administrationen i

forbindelse med udbetaling af refusion af boligudgifter, der vil være

et væsentligt merarbejde for administrationen. Det vil derfor

være nødvendigt at udvide personalenormeringen i Folketingets

administration.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Grundvederlaget.

Det nuværende grundvederlag er senest reguleret i

1986. Dengang svarede vederlagets størrelse til vederlaget for

borgmestre i kommuner med 20.000 til 25.000 indbyggere, der svarede til

skalatrin 49 i lønskalaen for statstjenestemænd. Beløbet

udgør i dag kr. 377.328.

Vederlaget for borgmestre i kommuner med 12.501-25.000

indbyggere blev med virkning fra 1. januar 1994 ændret til 465.678 kr.

svarende til skalatrin 51 i oktober 1999-niveau. Det foreslås, at

folketingsmedlemmernes grundvederlag reguleres tilsvarende, således at

det fremover også svarer til skalatrin 51.

Det bemærkes, at folketingsmedlemmerne ikke siden

1986 har haft samme udvikling i vederlagets størrelse som

lønudviklingen for sammenlignelige grupper inden for staten. Med den

foreslåede justering af vederlaget bliver der kompenseret herfor.

Omkostningstillægget.

Ifølge de nugældende regler modtager folketingsmedlemmer et

skattefrit omkostningstillæg, som skal kompensere for de særlige

udgifter, der er forbundet med hvervet som folketingsmedlem.

Omkostningstillægget blev indført i 1954. Det nugældende

omkostningstillæg er gradueret efter 3 geografiske zoner baseret

på afstanden mellem bopælen og Folketinget. Dertil kommer et

særligt tillæg til medlemmerne valgt i Grønland og

på Færøerne.

Det foreslås, at det nugældende

omkostningstillæg erstattes med et fælles omkostningstillæg

for alle medlemmer på kr. 45.000 årligt. Dette beløb skal

dække de generelle omkostninger, som alle medlemmer har såsom

repræsentation, ekstra porto- og telefonudgifter, omkostninger under

rejser til møder i valgkredsen samt udgifter i forbindelse med ophold

i København under møder. Det særlige tillæg for

medlemmer valgt på Færøerne og i Grønland

opretholdes og udgør kr. 15.000 årligt.

Omkostningstillægget medregnes fortsat ikke i den skattepligtige

indkomst, og der kan fortsat ikke foretages fradrag i den skattepligtige

indtægt for de med folketingsarbejdet forbundne omkostninger.

Omkostningstillægget blev indført ved

ændringen af valgloven i 1954, idet der var fremkommet kritik af, at

halvdelen af medlemmernes vederlag på det tidspunkt var skattefrit.

Valglovsændringen i 1954 indebar, at medlemmerne fik et skattepligtigt

grundvederlag og et skattefrit omkostningstillæg, hvis størrelse

var afhængig af afstanden fra Folketinget til medlemmernes

folkeregisteradresse. Omkostningstillægget skulle dække de

omkostninger, der var forbundet med hvervet som folketingsmedlem. Det

fremgår af forhandlingerne under forslagets 1. behandling i Tinget (FT

1953-54, sp. 5779-5781), at omkostningstillægget skulle dække

almindelige repræsentationsudgifter, som hvervet som medlem af

Folketinget medfører, samt udgifter til porto og telefonsamtaler m.v.

Dertil kom omkostninger ved rejser til møder i valgkredsen og udgifter

i forbindelse med modtagelse af vælgere i København. Endelig

skulle omkostningstillægget også dække udgifter under rejse

til og ophold i København under møder i folketingssamlingerne

og udgifter i forbindelse med møder i Folketinget uden for

folketingssamlingerne, f.eks. møder i stående udvalg og

gruppemøder. Omkostningstillægget blev gjort skattefrit, fordi

det dels skulle dække omkostningerne i forbindelse med dobbelt

husførelse, og dels fordi det skulle dække

repræsentationsudgifter, som for en række andre borgere kunne

fradrages i den skattepligtige indkomst, ligesom en række borgere i

kraft af deres erhverv f. eks. journalister, præster,

jordemødre, rejsemontører etc. dengang havde ret til et

udokumenteret fradrag. Størrelsen af omkostningstillæggets

grundbeløb er ændret flere gange siden 1954. Det skyldes

stærkt forøgede telefonudgifter og øgede udgifter i

forbindelse med tiltagende møde- og rejseaktivitet, der bl.a. er

blevet muliggjort af flyforbindelserne.

Det foreslåede skattefri omkostningstillæg

på kr. 45.000 til alle medlemmer skal sammenholdes med det

nuværende omkostningstillæg på kr. 38.029 til medlemmer med

bopæl i Københavnsområdet. Dette beløb har ikke

været reguleret siden 1991, og det skønnes ikke at være

tilstrækkeligt til at dække de almindelige omkostninger, der er

forbundet med folketingsarbejdet i dag. Det har været overvejet at

gøre omkostningstillægget skattepligtigt under

forudsætning af, at det beløb, det enkelte medlem modtager,

skulle svare til et beløb på ca. 45.000 kr. til alle medlemmer.

Det er dog blevet besluttet at foreslå at bibeholde den hidtil

gældende ordning med et skattefrit tillæg. En sådan ordning

vil også sikre, at alle medlemmer, der betaler skat i Danmark, vil

blive stillet lige.

I henhold til Folketingets rejseregler har medlemmerne i

forbindelse med varetagelsen af det politiske arbejde ret til fri indenlandsk

transport med offentlige transportmidler, herunder lufthavnsbus og -taxa.

Medlemmerne har endvidere ret til fri biloverførsel med indenlandske

færger og til vederlagsfrit at benytte broer, hvor der kræves

broafgift. Herudover afholder Folketinget medlemmernes udgifter til

taxakørsel efter en række særlige bestemmelser i

forbindelse med rejser til og fra København. Folketinget afholder

derimod ikke udgifter til medlemmernes indenlandske kørsel i egen bil.

Medlemmerne modtager fra DSB et frikort, der giver ret til fri befordring

på 1. klasse samt fri biloverførsel med Scandlines indenlandske

færger, og et HT-frikort.

Godtgørelse for boligudgifter.

På trods af de forbedrede rejsemuligheder vil der

stadig være medlemmer med behov for en supplerende bolig i

København. Afgørelsen heraf vil bero på en vurdering af

afstanden og rejsetiden mellem bopælen og Christiansborg.

Det foreslås, at der for denne gruppe

indføres en ordning, hvorefter medlemmer med en fast bolig i

Københavnsområdet kan modtage en godtgørelse til denne

supplerende bolig og dobbelt husførelse, hvis afstanden og den samlede

rejsetid mellem bopælen og Folketinget gør det rimeligt, at

medlemmet overnatter i København. Den foreslåede ordning

gøres afhængig af, at medlemmet rent faktisk har udgifter til en

supplerende bolig i Københavnsområdet modsat den nuværende

ordning, hvor zone III-tillægget altid udbetales, uanset om medlemmet

har udgifter til en sådan bolig eller ej. Den supplerende bolig kan

benyttes af andre end medlemmet selv, men det er afgørende for

udbetalingen af godtgørelsen, at medlemmets brug af boligen ikke er

accessorisk i forhold til de andre brugeres.

Godtgørelsen foreslås at udgøre op til

kr. 70.000 årligt, hvoraf op til kr. 50.000 skal dække

dokumenterede udgifter til en fast bolig i Københavnsområdet.

Det forudsættes herved, at boligen typisk er beliggende i

København og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Amt.

Før godtgørelsen kan udbetales, skal det enkelte medlem

fremsende kopi af lejekontrakt, skøde eller tilsvarende til

Folketingets administration samt en erklæring vedrørende

boligforholdet.

Ved udgifter til lejet bolig forstås husleje, varme,

el, gas og vand. Såfremt der er tale om ejer- eller andelsbolig,

fastsætter Folketingets administration størrelsen af

godtgørelsen på baggrund af en nærmere vurdering af

markedslejen. Den vurderede markedsleje pristalsreguleres halvårligt

den 1. januar og 1. juli på grundlag af forbrugerpristallets boligpost

pr. henholdsvis 1. oktober og 1. april på samme måde som

reguleringen af godtgørelsen, jf. nedenfor. De nærmere

retningslinjer for fastsættelsen af markedslejen fastsættes af

Udvalget for Forretningsordenen

Det resterende beløb på kr. 20.000

forudsættes at dække en række mindre udgifter, som det

pågældende medlem har som følge af dobbelt

husførelse, såsom rengøring, avishold og forplejning m.v.

Dette beløb udbetales uden krav om dokumentation.

For at et medlem er berettiget til ovennævnte

godtgørelse af boligudgifter, skal rejsetiden mellem

pågældendes hjem og Christiansborg som udgangspunkt samlet

udgøre 3 timer eller mere med offentlige transportmidler. De

nærmere regler fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen.

Ved folketingsmedlemmets hjem forstås den af

folkeregistret registrerede bopælsadresse.

Det har været overvejet at lade godtgørelsen

være betinget af en reduktion i medlemmernes adgang til

indenrigsrejser, men det er vurderingen, at medlemmernes muligheder for frit

at rejse indenrigs er en fundamental forudsætning for det politiske

arbejde og kontakten med borgerne. Der er derfor ikke stillet forslag om en

sådan reduktion.

Udgifter til husleje (eller vurderet markedsleje), varme,

el, gas og vand kan godtgøres i en periode på op til 3

måneder efter medlemskabs ophør af Folketinget.

Folketinget stiller vederlagsfrit lejligheder til

rådighed for formanden og de 4 næstformænd

(Præsidiet). Hensigten hermed er, at præsidiemedlemmerne kan

disponere over en bolig i forbindelse med deres hverv og den dermed forbundne

repræsentative virksomhed. Præsidiemedlemmerne er som

følge heraf ikke berettiget til at modtage godtgørelse af

boligudgifter, men er, såfremt de i øvrigt opfylder

betingelserne for at få godtgørelse af boligudgifter, dog

berettiget til et tillæg på kr. 20.000 til dækning af

udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse.

Midlertidige medlemmer er omfattet af bestemmelsen i §

108, stk. 7, om hotelovernatning, men kan eventuelt i stedet få

godtgørelse for egentlige boligudgifter og udgifter til dobbelt

husførelse efter regler fastsat af Udvalget for Forretningsordenen,

jf. bemærkningerne nedenfor til ændringsforslag nr. 2.

Godtgørelsen for boligudgifter m.v. og dobbelt

husførelse er skattefri på samme måde som det

nuværende omkostningstillæg. Det foreslås, at det samme

kommer til at gælde præsidiemedlemmernes brug af de af

Folketinget til rådighed stillede lejligheder, hvilket også

omfatter de præsidiemedlemmer, der ikke er berettiget til

godtgørelse for boligudgifter m.v. Der kan ikke foretages fradrag i

den skattepligtige indkomst for ekstra boligudgifter i forbindelse med

folketingsarbejdet. Dette har dog ingen indflydelse på den almindelige

ret til at fradrage prioritetsrenter m.v. ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Pristalsregulering.

Det fælles omkostningstillæg reguleres i takt

med udviklingen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Det

nugældende omkostningstillæg reguleres efter

nettoprisindekset, men da dette indeks beregnes ekskl. skatter og

afgifter og omkostningstillægget forudsættes at give

dækning for medlemmernes udgifter inkl. skatter og afgifter,

foreslås, at man overgår til at anvende forbrugerprisindekset.

Samtidig foreslås, at der foretages en ændring af

reguleringsordningen, idet den hidtidige reguleringsbestemmelse, der anvender

samme fremgangsmåde, som blev brugt ved den tidligere dyrtidsregulering

af lønninger, erstattes med en bestemmelse, som overfører den

procentvise udvikling i forbrugerprisindekset direkte til

omkostningstillægget.

Ordningen med godtgørelse for boligudgifter m.v.

reguleres efter samme fremgangsmåde som det fælles

omkostningstillæg, men i takt med udviklingen i boligposten i Danmarks

Statistiks forbrugerprisindeks.

Hotelovernatning.

For medlemmer, der ikke modtager godtgørelse for

boligudgifter eller får bolig stillet til rådighed af

Folketinget, kan der opstå behov for overnatning i København,

når de deltager i møder i Folketingssalen, i udvalgene og i

delegationerne m.v. Det foreslås, at hoteludgifter kan dækkes ved

møder i Folketingets regi m.v. Det forudsættes, at medlemmer i

sådanne tilfælde kan få dækket udgifter til

hotelovernatning i Københavnsområdet inden for de takster, der

følger af statens hotelaftaler, og inden for en ramme på 10

hotelovernatninger pr. medlem pr. folketingsår.

Refusion sker mod dokumentation af hoteludgiften og en

erklæring fra pågældende medlem om årsagen til

overnatningen.

Til nr. 2

Der er næppe tvivl om, at folketingsmedlemmernes

økonomiske vilkår, herunder også eftervederlagsordningen,

indgår i overvejelserne om opstilling til Folketinget. Specielt vil det

gælde for privat ansatte, der sjældent har mulighed for

orlov.

Ifølge de nugældende regler kan et medlem

oppebære eftervederlag i én måned for hvert år, man

har været medlem af Folketinget, dog mindst 6 og højst 12

måneder.

Det foreslås at forbedre eftervederlagsordningen

således, at der månedsvis udbetales eftervederlag svarende til

grundvederlaget ved medlemmets udtræden i det halve af det hele antal

måneder, medlemmet har været medlem, dog mindst 12 måneder

og højst 24 måneder. Ved medlemskab i et ulige antal

måneder oprundes eftervederlagsperioden til nærmeste heltal.

Beregningen af vederlagsperioden foretages på baggrund af den seneste

medlemsperiode, hvor den tidligere blev beregnet på baggrund af den

samlede medlemsperiode.

Forslaget til en forbedring af eftervederlagsordningen

svarer til regeringens forslag til nye regler for ministervederlag og

-pension m.v., idet dog eftervederlaget i modsætning til regeringens

forslag kun udbetales i en periode på 12-24 måneder. Det

bemærkes, at Præsidiets hidtidige adgang til at bevilge

eftervederlag i ganske særlige tilfælde, hvor den

pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller

sociale forhold i øvrigt taler derfor, jf. folketingsvalglovens § 109,

stk. 2, bevares.

Såfremt medlemmet - bortset fra medlemmer, der er

eller har været minister - er berettiget til eftervederlag ud over 12

måneder og modtager

1) løn, rådighedsløn/ventepenge eller pension som

tjenestemand,

2) løn fra ansættelse på andre vilkår end

tjenestemandsvilkår inden for staten, folkekirken, Folketinget, under

Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes

landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en kommune, et koncessioneret

selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed,

3) løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en

opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den

pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller

folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne,

4) grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor,

borgmester eller rådmand,

5) ministerpension,

6) løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af

Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale

organisationer, hvortil udpegning er sket af den danske stat,

7) løn for personligt arbejde i ansættelseforhold, som

ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 6,

8) indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til

bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2,

9) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger,

efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har

sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller

erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af

nr. 1 eller 6,

10) udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger

og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt

udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse

har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke

pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra

c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

reduceres eftervederlaget med summen af indtægter af den

nævnte art.

Forslaget forudsætter, at der i tilfælde af,

at eftervederlaget udbetales samtidig med udbetaling af eftervederlag som

minister, sker modregningen efter reglerne i det samtidig fremsatte forslag

om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.

nedenfor om koordineringen af modregning.

Som noget nyt i forhold til tidligere, hvor der ikke

foretoges modregning overhovedet, skal der nu foretages modregning for

såvel offentlige som private lønindkomster samt indtægter

ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. Det vil bl.a. sige, at

eftervederlaget reduceres, såfremt medlemmet oppebærer løn

fra ansættelse hos en privat eller offentlig arbejdsgiver eller

fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og

pensionslignende ydelser, der har sammenhæng med tidligere

ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver eller erhvervsforhold i

øvrigt.

Der foretages fradrag for indkomst fra selvstændig

virksomhed, uanset om den selvstændige anvender virksomhedsordningen

eller ej. Her anvendes arbejdsmarkedsfondslovens regler om det

indkomstgrundlag, som danner grundlag for opgørelsen af

arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervsdrivende.

Oplysning om medlemmernes indkomstforhold dokumenteres i

form af en tro og love-erklæring over for Folketingets administration.

Det vil være nødvendigt at koordinere

modregningen for de medlemmer, som er eller har været minister, med

modregningen i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Efter lovforslaget sker det således, at modregningen finder sted i

ministervederlaget/-eftervederlaget, så længe der sker udbetaling

efter disse regler. Når udbetaling af ministervederlag/-eftervederlag

ophører, overgår modregningen til at finde sted efter denne lov.

Forslaget til ændring af vederlag og eftervederlag

aktualiserer på ny spørgsmålet, om stedfortrædere i

et vist omfang bør kunne modtage eftervederlag som følge af

lange stedfortræderperioder ved:

a) langvarig sygdom hos det ordinære medlem,

b) barsel- og adoptionsorlov for det ordinære medlem,

c) færøske og grønlandske medlemmers valg til

Lagtinget eller Landstinget eller

d) det ordinære medlems frivillige orlov som følge af en

ministerpost.

Stedfortrædere bør i et vist omfang kunne

oppebære eftervederlag, men en ordning må dog modsat ikke

medføre, at enhver kort periode automatisk udløser

eftervederlag. Derfor foreslås, at et midlertidigt medlem, der er

indtrådt som følge af et medlems orlov, efter sin udtræden

oppebærer eftervederlag (grundvederlag) i det halve af orlovsperiodens

antal måneder, såfremt orlovsperioden er sammenhængende og

udgør mindst 6 måneder.

Ved at sætte en minimumsgrænse på 6

måneder fjernes muligheden for eftervederlag i en lang række

tilfælde, hvor orlovsperioden er kortvarig, eksempelvis som

følge af udsendelse i offentligt hverv. Samtidig indebærer

forslaget den rimelige ordning, at et midlertidigt medlem, der er inde i en

sammenhængende periode på 2 år og derover, ligestilles med

ordinære medlemmer.

Det bemærkes, at der ikke med dette lovforslag er

taget stilling til reglerne for eftervederlag for medlemmerne af

Europa-Parlamentet.

Til nr. 3

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 4

Et midlertidigt medlem har hidtil modtaget grundvederlag

og omkostningstillæg efter samme regler som ordinære medlemmer.

Da en del af det hidtidige omkostningstillæg nu indeholdes i

godtgørelsen til boligudgifter m.v., er det fundet

hensigtsmæssigt, at de nærmere regler om dækning af de

midlertidige medlemmers ekstra boligudgifter fastsættes af Udvalget for

Forretningsordenen.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er redaktionel.

Til nr. 6

Folketingets formand er hidtil blevet aflønnet som

minister. Da der ved fremsættelse af forslag om ministervederlag og

pension m.v. finder en differentiering sted mellem de forskellige ministre,

præciseres det med ændringsforslaget, at formanden fremtidig

vederlægges efter samme regler som statsministeren.

Folketingets formands særlige

repræsentationskonto til dækning af ekstra udgifter forbundet med

hvervet som formand vil bortfalde i forbindelse med vedtagelsen af

lovforslaget, og formanden vil ikke blive berettiget til tillægget

på kr. 20.000 til dobbelt husførelse. Eftervederlagsordningen

for formanden følger ligeledes reglerne for ministre, dvs. at

formanden vil få eftervederlag i en periode fra 18 til 36 måneder

med modregning fra første måned.

Da Folketingets formand ikke kan modtage

tjenestemandsløn og -pension samtidig med hvervet som formand, og da

ventepenge fremtidig benævnes eftervederlag i lov om vederlag og

pension m.v. for ministre, er det fundet nødvendigt at ændre

stk. 2.

Til nr. 7

Folketingets formand modtager samme vederlag som

statsministeren og skal derfor også modtage samme eftervederlag som

statsministeren. Modregning for tjenestemandspension sker i henhold til lov

om vederlag og pension m.v. for ministre, hvorfor bestemmelsen om

tjenestemandspension kan udgå af § 121, stk. 2.

Til nr. 8

Bestemmelsen sikrer, at medlemmernes pension er af samme

størrelse som statstjenestemænd, som pensioneres fra skalatrin

51. Efter pensionsreformen fra 1993 skal pensionerne over en 6-årig

periode fra 1997 til 2002 gradvis stige til det fulde beløb efter

skalatrin 51.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2000. Af administrative grunde udbetales godtgørelsen for

boligudgifter dog først fra 1. april 2000 med tilbagevirkende kraft

fra 1. januar 2000.

Bestemmelsen i stk. 2 sikrer, at medlemmer, hvis hele

medlemstid ligger forud for ikrafttrædelsen af de nye regler, får

pension efter de hidtil gældende regler, således at en

sammenblanding af gamle og nye regler undgås. Samme fremgangsmåde

er anvendt ved alle tidligere ændringer af reglerne om

folketingsmedlemmers vederlags- og pensionsforhold.

Skriftlig fremsættelse

Ivar Hansen

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til

Folketinget. (Ændring af folketingsvederlaget m.v.)

(Lovforslag nr. L 142).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende

bestemmelser

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11.

juni 1997, som ændret ved lov nr. 255 af 4. maj 1998 og lov nr. 356 af

2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1.

§ 108 affattes således:

§ 108.

Der tilkommer Folketingets medlemmer et

vederlag, der består af et grundvederlag og et tillæg som

erstatning for de med hvervet som folketingsmedlem forbundne omkostninger

(omkostningstillæg). Grundvederlaget udgør samme beløb

som den til enhver tid gældende løn for en statstjenestemand

på skalatrin 49, inkl. generelt tillæg.

Omkostningstillægget, der ikke medregnes til den skattepligtige

indkomst, udgør pr. 1. januar 1988 som grundbeløb 29.253 kr.

årligt for de medlemmer, der har bopæl i København eller

inden for en afstand af 45 km fra Københavns Hovedbanegård,

39.582 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i de

sjællandske amter (således som disse var afgrænset pr. 1.

november 1969) ud over 45 km fra Københavns Hovedbanegård,

73.409 kr. årligt for de øvrige medlemmer og herudover for de

på Færøerne og i Grønland valgte medlemmer 11.241

kr.

»

§ 108.

Folketingets medlemmer modtager et grundvederlag, jf. stk. 2, og et

omkostningstillæg til dækning af omkostningerne i forbindelse med

hvervet som folketingsmedlem, jf. stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er

forpligtet til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget.

Stk. 2. De i stk. 1 fastsatte grundbeløb for

omkostningstillægget forhøjes eller nedsættes for hver

fulde 6 points udsving ud over 242,0 i nettoprisindekset for januar 1988 og

senere med 2,5 pct. Eventuelle overskydende point henstår til

næste regulering. Reguleringer sker på grundlag af

nettoprisindekset for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april-30.

september og 1. oktober-31. marts.

Stk. 2. Grundvederlaget udgør samme beløb

som den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51

(lønskalaen for statstjenestemænd).

Stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at

modtage det i stk. 1, jf. stk. 2, fastsatte vederlag.

Stk. 3. Omkostningstillægget udgør kr.

45.000 årligt for medlemmer valgt i Danmark og kr. 60.000 årligt

for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.

Stk. 4. Til et ordinært medlem med fast supplerende

bolig i Københavnsområdet kan der ydes godtgørelse for

boligudgifter m.v., såfremt afstanden og den samlede daglige rejsetid

med offentlige transportmidler mellem bopælen og Folketinget gør

det rimeligt, at medlemmet vil kunne overnatte i København.

Godtgørelsen udgør op til kr. 70.000 pr. år, hvoraf op

til kr. 50.000 mod dokumentation udbetales til dækning af egentlige

boligudgifter. Uden dokumentation kan der til et sådant medlem

udbetales kr. 20.000 til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt

husførelse. Til medlemmer, for hvem der vederlagsfrit af Folketinget

stilles bolig til rådighed, og som opfylder betingelserne for at

få godtgørelse for boligudgifter, udbetales alene kr. 20.000

årligt. Godtgørelse for egentlige boligudgifter efter 2. pkt.

kan ydes i op til 3 måneder efter medlemskabets ophør.

Stk. 5. Omkostningstillægget efter stk. 3 og

godtgørelsen for boligudgifter m.v. efter stk. 4 medregnes ikke i den

skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige

indkomst for de udgifter, der er forbundet med folketingsarbejdet, herunder

boligudgifter m.v. Værdien af fri bolig, der stilles til rådighed

af Folketinget for dettes medlemmer, jf. stk. 4, 4. pkt., medregnes ikke i

den skattepligtige indkomst.

Stk. 6. Omkostningstillægget efter stk. 3 og

godtgørelsen for boligudgifter m.v. efter stk. 4 er angivet i oktober

1999-niveau. Beløbene reguleres med samme procentvise ændring (1

decimal) som den procentvise ændring i det samlede forbrugerprisindeks

henholdsvis forbrugerprisindeksets boligpost i forhold til juli 1999. Det

regulerede beløb afrundes til hele kroner. Reguleringer sker på

grundlag af indeks for januar og juli for tidsrummene 1. april 30. september

og 1. oktober 31. marts. Første regulering foretages pr. 1. april

2000.

Stk. 7. Medlemmer, der ikke får godtgørelse

for boligudgifter m.v. efter stk. 4, kan i nærmere bestemt omfang

få dækket udgifter til hotelovernatning i

Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i

folketingsarbejdet.

Stk. 8. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter

nærmere regler om medlemmers ret til at modtage godtgørelse for

boligudgifter m.v. efter stk. 4, retningslinjer for krav til dokumentation

for egentlige boligudgifter og beregning af godtgørelse for udgifter

til ejerbolig og lign., jf. stk. 4, 2. pkt., regler om godtgørelse for

egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk. 4, sidste

pkt., samt nærmere regler om dækning af medlemmernes udgifter til

hotelovernatning i Københavnsområdet efter stk. 7.«

§ 109.

Et ordinært medlem oppebærer

vederlag fra den dag, han er valgt, eller, hvis han er indtrådt i

anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af

Folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået ved

døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den

måned, hvori det ordinære medlem ophører at være

medlem af Tinget.

2.

§ 109, stk. 2, ophæves, og i stedet

indsættes:

Stk. 2. Et ordinært medlem, hvis medlemskab

ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom

udtræder af Folketinget, oppebærer herudover grundvederlag

(eftervederlag), der ydes i en periode på 1 måned for hvert hele

år, den pågældende sammenlagt har været medlem af

Folketinget eller repræsentant i Europa-Parlamentet, idet en

medlemsperiode, hvori den pågældende samtidig har været

medlem af Folketinget og af Europa-Parlamentet, kun medregnes en gang.

Eftervederlaget ydes mindst i 6 måneder og højst i 12

måneder. I ganske særlige tilfælde, hvor den

pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller

sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af

Folketingets præsidium bevilges eftervederlag i yderligere indtil 12

måneder. Medlemsperioder i Europa-Parlamentet, der tidligere har

været medregnet ved fastsættelse af perioden for eftervederlag i

henhold til lov om vederlag og pension m.v. for de danske

repræsentanter i Europa-Parlamentet, medregnes ikke ved

fastsættelsen af perioden som nævnt i 1. og 2. punktum.

Eftervederlag kan ikke oppebæres for perioder, hvori den

pågældende oppebærer grundvederlag i henhold til lov om

vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i

Europa-Parlamentet.

»Stk. 2.

Et ordinært medlem, hvis

medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af

sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der

svarer til grundvederlag efter § 108, stk. 2, i det antal måneder, der

svarer til det halve af det hele antal måneder, den

pågældende senest i en sammenhængende periode har

været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet. En

medlemsperiode, hvor den pågældende samtidig har været

medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet, medregnes kun én gang.

For at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet kan indgå i beregningen

af eftervederlagsperioden, skal medlemskabet ligge umiddelbart forud for

folketingsperioden. Eftervederlaget ydes mindst i 12 måneder og

højest i 24 måneder. Et midlertidigt medlem, der er

indtrådt som følge af et medlems orlov, oppebærer efter

sin udtræden i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det

ordinære medlems tilbagevenden eftervederlag i det halve af

orlovsperiodens hele antal måneder, såfremt orlovsperioden er

sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.

---

Stk. 3. I eftervederlaget efter stk. 2 modregnes for

medlemmer fra og med den 13. måned for følgende

indtægter:

1) løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som

tjenestemand,

2) løn fra ansættelse på andre vilkår end

tjenestemandsvilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken,

Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen,

Færøernes landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en

kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret

virksomhed,

3) løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en

opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den

pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller

folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne,

4) grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor,

borgmester eller rådmand,

5) pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre,

6) løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af

Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale

organisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske

stat,

7) løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som

ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 6,

8) indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til

bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2,

9) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger,

efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har

sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller

erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af

nr. 1 eller 6,

10) udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger

og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt

udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse

har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke

pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra

c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke, i det omfang der

udbetales vederlag og eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension

m.v. for ministre.

Stk. 5. I ganske særlige tilfælde, hvor den

pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller

sociale forhold taler derfor, kan der ved beslutning af Folketingets formand

efter forhandling med næstformændene bevilges eftervederlag i

yderligere indtil 12 måneder.

Stk. 6. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter

de nærmere retningslinjer for beregning af eftervederlagsperioden efter

stk. 2 samt bestemmelserne om modregning efter stk. 3.«

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 7-14.

3.

I § 109, stk. 8, der bliver stk. 12, ændres »stk. 3-7« til: »stk. 7-11«.

Stk. 9. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i

anledning af et medlems orlov, oppebærer vederlag og opnår

pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget har besluttet at indkalde ham,

dog tidligst fra den dag, da den nævnte orlov begynder at løbe,

og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.

4.

I § 109, stk. 9, der bliver stk. 13,

indsættes efter »vederlag«: », jf. § 108, stk. 1-3,«, og som 2. pkt. indsættes:

»Et midlertidigt medlem modtager endvidere

godtgørelse til egentlige boligudgifter og udgifter til dobbelt

husførelse efter regler fastsat af Udvalget for

Forretningsordenen.«

§ 115.

Med hensyn til efterindtægt finder bestemmelserne i

kapitel 6 i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse, dog

således at det i § 108, stk. 1, 2. pkt., nævnte grundvederlag

træder i stedet for den i tjenestemandspensionslovens kapitel 6 omtalte

lønning og lønningsindtægt.

5.

I § 115 ændres »§ 108,

stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 108, stk. 2,«.

6.

§ 120 affattes således:

§ 120.

Der tilkommer Folketingets formand vederlag

efter samme regler, som gælder for vederlag til ministre.

»§ 120.

Der tilkommer

Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af

grundvederlaget til ministre, jf. lov om vederlag og pension m.v. for

ministre. Til Folketingets formand ydes endvidere omkostningstillæg

efter reglerne i § 108, stk. 3. Folketingets formand modtager ikke

godtgørelse for boligudgifter m.v. efter reglerne i § 108, stk.

4.

Stk. 2. Vederlaget kan ikke oppebæres samtidig med

løn, ventepenge eller pension, der hidrører fra stilling som

minister eller tjenestemand.

Stk. 2.

Vederlaget kan ikke oppebæres

samtidig med eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og

pension m.v. for ministre.«

7.

§ 121 affattes således:

§ 121.

Folketingets formand har ret til ventepenge efter samme

regler, som gælder for ministre.

»

§ 121.

Folketingets formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som

gælder for statsministeren efter lov om vederlag og pension m.v. for

ministre.

Stk. 2. Ventepenge kan ikke oppebæres samtidig med

vederlag, ventepenge eller pension, der hidrører fra ministerstilling,

og ej heller samtidig med pension, der hidrører fra ansættelse i

tjenestemandsstilling.

Stk. 2. Eftervederlag kan ikke oppebæres samtidig

med vederlag, eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og

pension m.v. for ministre.«

8.

Efter § 126 f indsættes som ny paragraf:

»

§ 126 g.

Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget efter

31. december 1999, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende

ægtefæller, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111, således

at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31. december 2000,

beregnes med 4/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning,

henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2000 udgør

2/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg, og

således at en pensionsret, der opstår i perioden 1.

januar-31.december 2001, beregnes med 5/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt.,

nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1.

januar 2001 udgør 1/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte

tillæg.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Godtgørelsen for boligudgifter m.v. udbetales dog først fra 1.

april 2000 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.

Stk. 2. Loven har ikke virkning for de

folketingsmedlemmer, hvis hele funktionstid som medlem af eller formand for

Folketinget ligger forud for den 1. januar 2000, samt sådanne

medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af

medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler

fortsat anvendelse.

Lignende dokumenter