Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. december 1999 af Ivar Hansen (V), Ole
Løvig Simonsen (S), Henning Grove (KF) og Margrete Auken (SF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til
Folketinget
(Ændring af folketingsvederlaget m.v.)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, som ændret ved lov
nr. 255 af 4. maj 1998 og lov nr. 356 af 2. juni 1999, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 108 affattes således:
»
§ 108. Folketingets medlemmer
modtager et grundvederlag, jf. stk. 2, og et omkostningstillæg til
dækning af omkostningerne i forbindelse med hvervet som
folketingsmedlem, jf. stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at
modtage grundvederlaget og omkostningstillægget.
Stk. 2. Grundvederlaget udgør samme beløb
som den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51
(lønskalaen for statstjenestemænd).
Stk. 3. Omkostningstillægget udgør kr.
45.000 årligt for medlemmer valgt i Danmark og kr. 60.000 årligt
for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.
Stk. 4. Til et ordinært medlem med fast supplerende
bolig i Københavnsområdet kan der ydes godtgørelse for
boligudgifter m.v., såfremt afstanden og den samlede daglige rejsetid
med offentlige transportmidler mellem bopælen og Folketinget gør
Læs alt
det rimeligt, at medlemmet vil kunne overnatte i København.
Godtgørelsen udgør op til kr. 70.000 pr. år, hvoraf op
til kr. 50.000 mod dokumentation udbetales til dækning af egentlige
boligudgifter. Uden dokumentation kan der til et sådant medlem
udbetales kr. 20.000 til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt
husførelse. Til medlemmer, for hvem der vederlagsfrit af Folketinget
stilles bolig til rådighed, og som opfylder betingelserne for at
få godtgørelse for boligudgifter, udbetales alene kr. 20.000
årligt. Godtgørelse for egentlige boligudgifter efter 2. pkt.
kan ydes i op til 3 måneder efter medlemskabets ophør.
Stk. 5. Omkostningstillægget efter stk. 3 og
godtgørelsen for boligudgifter m.v. efter stk. 4 medregnes ikke i den
skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige
indkomst for de udgifter, der er forbundet med folketingsarbejdet, herunder
boligudgifter m.v. Værdien af fri bolig, der stilles til rådighed
af Folketinget for dettes medlemmer, jf. stk. 4, 4. pkt., medregnes ikke i
den skattepligtige indkomst.
Stk. 6. Omkostningstillægget efter stk. 3 og
godtgørelsen for boligudgifter m.v. efter stk. 4 er angivet i oktober
1999-niveau. Beløbene reguleres med samme procentvise ændring (1
decimal) som den procentvise ændring i det samlede forbrugerprisindeks
henholdsvis forbrugerprisindeksets boligpost i forhold til juli 1999. Det
regulerede beløb afrundes til hele kroner. Reguleringer sker på
grundlag af indeks for januar og juli for tidsrummene 1. april 30. september
og 1. oktober 31. marts. Første regulering foretages pr. 1. april
2000.
Stk. 7. Medlemmer, der ikke får godtgørelse
for boligudgifter m.v. efter stk. 4, kan i nærmere bestemt omfang
få dækket udgifter til hotelovernatning i
Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i
folketingsarbejdet.
Stk. 8. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter
nærmere regler om medlemmers ret til at modtage godtgørelse for
boligudgifter m.v. efter stk. 4, retningslinjer for krav til dokumentation
for egentlige boligudgifter og beregning af godtgørelse for udgifter
til ejerbolig og lign., jf. stk. 4, 2. pkt., regler om godtgørelse for
egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk. 4, sidste
pkt., samt nærmere regler om dækning af medlemmernes udgifter til
hotelovernatning i Københavnsområdet efter stk. 7.«
2.
§ 109, stk. 2, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 2.
Et ordinært medlem, hvis
medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af
sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der
svarer til grundvederlag efter § 108, stk. 2, i det antal måneder, der
svarer til det halve af det hele antal måneder, den
pågældende senest i en sammenhængende periode har
været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet. En
medlemsperiode, hvor den pågældende samtidig har været
medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet, medregnes kun én gang.
For at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet kan indgå i beregningen
af eftervederlagsperioden, skal medlemskabet ligge umiddelbart forud for
folketingsperioden. Eftervederlaget ydes mindst i 12 måneder og
højest i 24 måneder. Et midlertidigt medlem, der er
indtrådt som følge af et medlems orlov, oppebærer efter
sin udtræden i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det
ordinære medlems tilbagevenden eftervederlag i det halve af
orlovsperiodens hele antal måneder, såfremt orlovsperioden er
sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.
Stk. 3. I eftervederlaget efter stk. 2 modregnes for
medlemmer fra og med den 13. måned for følgende
indtægter:
1) Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som
tjenestemand,
2) løn fra ansættelse på andre vilkår end
tjenestemandsvilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken,
Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen,
Færøernes landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en
kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret
virksomhed,
3) løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en
opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den
pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller
folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne,
4) grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor,
borgmester eller rådmand,
5) pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
6) løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af
Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale
organisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske
stat,
7) løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som
ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 6,
8) indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til
bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2,
9) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger,
efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har
sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller
erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af
nr. 1 eller 6,
10) udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger
og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt
udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse
har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke
pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra
c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke, i det omfang der
udbetales vederlag og eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
Stk. 5. I ganske særlige tilfælde, hvor den
pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller
sociale forhold taler derfor, kan der ved beslutning af Folketingets formand
efter forhandling med næstformændene bevilges eftervederlag i
yderligere indtil 12 måneder.
Stk. 6. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter
de nærmere retningslinjer for beregning af eftervederlagsperioden efter
stk. 2 samt bestemmelserne om modregning efter stk. 3.«
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 7-14.
3.
I § 109, stk. 8, der bliver stk. 12, ændres »stk. 3-7« til: »stk. 7-11«.
4.
I § 109, stk. 9, der bliver stk. 13,
indsættes efter »vederlag«: », jf. § 108, stk. 1-3,«, og som 2. pkt. indsættes:
»Et midlertidigt medlem modtager endvidere
godtgørelse til egentlige boligudgifter og udgifter til dobbelt
husførelse efter regler fastsat af Udvalget for
Forretningsordenen.«
5.
I § 115 ændres »§ 108,
stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 108, stk. 2,«.
6.
§ 120 affattes således:
»§ 120.
Der
tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af
grundvederlaget til ministre, jf. lov om vederlag og pension m.v. for
ministre. Til Folketingets formand ydes endvidere omkostningstillæg
efter reglerne i § 108, stk. 3. Folketingets formand modtager ikke
godtgørelse for boligudgifter m.v. efter reglerne i § 108, stk. 4.
Stk. 2. Vederlaget kan ikke oppebæres samtidig med
eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.«
7.
§ 121 affattes således:
»
§ 121.
Folketingets formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som
gælder for statsministeren efter lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
Stk. 2. Eftervederlag kan ikke oppebæres samtidig
med vederlag, eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.«
8.
Efter § 126 f indsættes som ny paragraf:
»
§ 126 g.
Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget efter
31. december 1999, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende
ægtefæller, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111, således
at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31. december 2000,
beregnes med 4/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning,
henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2000 udgør
2/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg, og
således at en pensionsret, der opstår i perioden 1.
januar-31.december 2001, beregnes med 5/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt.,
nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1.
januar 2001 udgør 1/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte
tillæg.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Godtgørelsen for boligudgifter m.v. udbetales dog først fra 1.
april 2000 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.
Stk. 2. Loven har ikke virkning for de
folketingsmedlemmer, hvis hele funktionstid som medlem af eller formand for
Folketinget ligger forud for den 1. januar 2000, samt sådanne
medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af
medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler
fortsat anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets baggrund
Folketingets Præsidium har inden for det seneste
år drøftet en ændring af medlemmernes vederlagsordning.
Udvalget for Forretningsordenen er blevet orienteret om Præsidiets
overvejelser, ligesom der har været drøftelser med
finansministeren for at koordinere forslagene med regeringens forslag til lov
om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
(Ændring vedrørende vederlag, eftervederlag og egenpension m.v.)
(L 140). Samtidig med disse 2 forslag fremsættes forslag til
folketingsbeslutning om ændring af folketingsbeslutning om
statsrevisorernes valg og virksomhed (B 61) samt forslag til lov om
ændring af lov om vederlag og pension m.v. for de danske
repræsentanter i Europa-Parlamentet (L 141).
Lovforslagets hovedindhold
Forslagets væsentligste elementer er følgende:
Hovedbestanddelen af medlemmernes vederlag udgøres af et
grundvederlag, der ved den seneste regulering i 1986 svarede til vederlaget
for borgmestre i kommuner med 20-25.000 indbyggere. I 1994 blev vederlaget
for borgmestre i byer med 12.501-25.000 indbyggere ændret fra skalatrin
49 (lønramme 36) til skalatrin 51 (lønramme 38) i
lønskalaen for statstjenestemænd. Det foreslås på
denne baggrund at ændre satsen for folketingsmedlemmernes grundvederlag
til skalatrin 51.
Medlemmerne har siden 1954 modtaget et skattefrit
omkostningstillæg, der dels skal dække almindelige omkostninger
forbundet med folketingshvervet, dels omkostninger i forbindelse med
overnatning m.v. i København. Dets størrelse beror derfor
på afstanden mellem bopælen og Christiansborg og dermed
på det typiske behov for at have supplerende bolig i
Københavnsområdet. Med medlemmernes adgang til fri indenlandsk
transport og de generelt bedre trafikforbindelser, herunder den faste
forbindelse over Storebælt, er selv fjernere boende medlemmers behov
for supplerende bolig i Københavnsområdet reduceret. Det
foreslås derfor, at der indføres et fælles skattefrit
omkostningstillæg til alle medlemmer.
Herudover indføres en godtgørelsesordning, hvorefter
der til medlemmer, der har en vis længere afstand og samlet daglig
rejsetid mellem bopælen og Christiansborg, gives mulighed for, at der
ydes dækning af udgifter til supplerende bolig og dobbelt
husførelse. For øvrige medlemmer gives der mulighed for
dækning af overnatningsudgifter ved møder i
Københavnsområdet som led i folketingsarbejdet.
Specielt for privatansatte uden mulighed for orlov er
eftervederlagsordningen for folketingsmedlemmerne et væsentligt led i
overvejelserne om at opstille til Folketinget. Der er foreslået en
forbedring af denne ordning. I dag udbetales eftervederlag svarende til
grundvederlaget i mellem 6 og 12 måneder afhængig af
medlemsperioden. Det foreslås, at der fremover udbetales eftervederlag
i mellem 12 og 24 måneder afhængig af medlemsperioden, dog fra
13. måned med reduktion for samtidig modtaget løn, pension,
indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. Endvidere
foreslås, at midlertidige medlemmer også får ret til
eftervederlag, når medlemsperioden sammenhængende har varet
mindst 6 måneder.
Økonomiske konsekvenser
De årlige merudgifter til folketingsvederlag og
-pension er beregnet til 30,3 mio. kr. (oktober 1999-niveau). Desuden
nødvendiggør de ændrede regler en udvidelse af
normeringen af Folketingets administration med et årsværk
svarende til en merudgift på 0,5 mio. kr. årligt, jf. nedenfor om
administrative konsekvenser.
Merudgifterne til folketingsvederlag og -pension fordeler
sig på følgende måde på de enkelte dele af
forslaget:
Mio. kr.
Grundvederlag m.v. 16,5
Pension 5,2
Eftervederlag 6,0
Omkostningstillæg -4,4
Refusion for boligudgifter (max.) 6,4
Hotelovernatning (max.) 0,6
I alt 30,3
Det bemærkes, at pensionsudgiften, der kun kan
anslås meget skønsmæssigt, først gradvis vil
slå igennem. Udgifterne til eftervederlag er beregnet som den
gennemsnitlige årlige udgift ved valg hvert 3. år. Ved
beregningen er der set bort fra de økonomiske virkninger,
forhøjelsen af vederlagssatsen får for udgifterne til de danske
medlemmer af Europa-Parlamentet.
Administrative konsekvenser
Forslaget indebærer en udvidelse af de
administrative opgaver i forbindelse med udbetaling af folketingsvederlag og
eftervederlag i forhold til den gældende ordning. Det vil især
være modregningen i eftervederlag for eventuel løn,
indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
rådighedsløn, ventepenge og pension m.v. og administrationen i
forbindelse med udbetaling af refusion af boligudgifter, der vil være
et væsentligt merarbejde for administrationen. Det vil derfor
være nødvendigt at udvide personalenormeringen i Folketingets
administration.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Grundvederlaget.
Det nuværende grundvederlag er senest reguleret i
1986. Dengang svarede vederlagets størrelse til vederlaget for
borgmestre i kommuner med 20.000 til 25.000 indbyggere, der svarede til
skalatrin 49 i lønskalaen for statstjenestemænd. Beløbet
udgør i dag kr. 377.328.
Vederlaget for borgmestre i kommuner med 12.501-25.000
indbyggere blev med virkning fra 1. januar 1994 ændret til 465.678 kr.
svarende til skalatrin 51 i oktober 1999-niveau. Det foreslås, at
folketingsmedlemmernes grundvederlag reguleres tilsvarende, således at
det fremover også svarer til skalatrin 51.
Det bemærkes, at folketingsmedlemmerne ikke siden
1986 har haft samme udvikling i vederlagets størrelse som
lønudviklingen for sammenlignelige grupper inden for staten. Med den
foreslåede justering af vederlaget bliver der kompenseret herfor.
Omkostningstillægget.
Ifølge de nugældende regler modtager folketingsmedlemmer et
skattefrit omkostningstillæg, som skal kompensere for de særlige
udgifter, der er forbundet med hvervet som folketingsmedlem.
Omkostningstillægget blev indført i 1954. Det nugældende
omkostningstillæg er gradueret efter 3 geografiske zoner baseret
på afstanden mellem bopælen og Folketinget. Dertil kommer et
særligt tillæg til medlemmerne valgt i Grønland og
på Færøerne.
Det foreslås, at det nugældende
omkostningstillæg erstattes med et fælles omkostningstillæg
for alle medlemmer på kr. 45.000 årligt. Dette beløb skal
dække de generelle omkostninger, som alle medlemmer har såsom
repræsentation, ekstra porto- og telefonudgifter, omkostninger under
rejser til møder i valgkredsen samt udgifter i forbindelse med ophold
i København under møder. Det særlige tillæg for
medlemmer valgt på Færøerne og i Grønland
opretholdes og udgør kr. 15.000 årligt.
Omkostningstillægget medregnes fortsat ikke i den skattepligtige
indkomst, og der kan fortsat ikke foretages fradrag i den skattepligtige
indtægt for de med folketingsarbejdet forbundne omkostninger.
Omkostningstillægget blev indført ved
ændringen af valgloven i 1954, idet der var fremkommet kritik af, at
halvdelen af medlemmernes vederlag på det tidspunkt var skattefrit.
Valglovsændringen i 1954 indebar, at medlemmerne fik et skattepligtigt
grundvederlag og et skattefrit omkostningstillæg, hvis størrelse
var afhængig af afstanden fra Folketinget til medlemmernes
folkeregisteradresse. Omkostningstillægget skulle dække de
omkostninger, der var forbundet med hvervet som folketingsmedlem. Det
fremgår af forhandlingerne under forslagets 1. behandling i Tinget (FT
1953-54, sp. 5779-5781), at omkostningstillægget skulle dække
almindelige repræsentationsudgifter, som hvervet som medlem af
Folketinget medfører, samt udgifter til porto og telefonsamtaler m.v.
Dertil kom omkostninger ved rejser til møder i valgkredsen og udgifter
i forbindelse med modtagelse af vælgere i København. Endelig
skulle omkostningstillægget også dække udgifter under rejse
til og ophold i København under møder i folketingssamlingerne
og udgifter i forbindelse med møder i Folketinget uden for
folketingssamlingerne, f.eks. møder i stående udvalg og
gruppemøder. Omkostningstillægget blev gjort skattefrit, fordi
det dels skulle dække omkostningerne i forbindelse med dobbelt
husførelse, og dels fordi det skulle dække
repræsentationsudgifter, som for en række andre borgere kunne
fradrages i den skattepligtige indkomst, ligesom en række borgere i
kraft af deres erhverv f. eks. journalister, præster,
jordemødre, rejsemontører etc. dengang havde ret til et
udokumenteret fradrag. Størrelsen af omkostningstillæggets
grundbeløb er ændret flere gange siden 1954. Det skyldes
stærkt forøgede telefonudgifter og øgede udgifter i
forbindelse med tiltagende møde- og rejseaktivitet, der bl.a. er
blevet muliggjort af flyforbindelserne.
Det foreslåede skattefri omkostningstillæg
på kr. 45.000 til alle medlemmer skal sammenholdes med det
nuværende omkostningstillæg på kr. 38.029 til medlemmer med
bopæl i Københavnsområdet. Dette beløb har ikke
været reguleret siden 1991, og det skønnes ikke at være
tilstrækkeligt til at dække de almindelige omkostninger, der er
forbundet med folketingsarbejdet i dag. Det har været overvejet at
gøre omkostningstillægget skattepligtigt under
forudsætning af, at det beløb, det enkelte medlem modtager,
skulle svare til et beløb på ca. 45.000 kr. til alle medlemmer.
Det er dog blevet besluttet at foreslå at bibeholde den hidtil
gældende ordning med et skattefrit tillæg. En sådan ordning
vil også sikre, at alle medlemmer, der betaler skat i Danmark, vil
blive stillet lige.
I henhold til Folketingets rejseregler har medlemmerne i
forbindelse med varetagelsen af det politiske arbejde ret til fri indenlandsk
transport med offentlige transportmidler, herunder lufthavnsbus og -taxa.
Medlemmerne har endvidere ret til fri biloverførsel med indenlandske
færger og til vederlagsfrit at benytte broer, hvor der kræves
broafgift. Herudover afholder Folketinget medlemmernes udgifter til
taxakørsel efter en række særlige bestemmelser i
forbindelse med rejser til og fra København. Folketinget afholder
derimod ikke udgifter til medlemmernes indenlandske kørsel i egen bil.
Medlemmerne modtager fra DSB et frikort, der giver ret til fri befordring
på 1. klasse samt fri biloverførsel med Scandlines indenlandske
færger, og et HT-frikort.
Godtgørelse for boligudgifter.
På trods af de forbedrede rejsemuligheder vil der
stadig være medlemmer med behov for en supplerende bolig i
København. Afgørelsen heraf vil bero på en vurdering af
afstanden og rejsetiden mellem bopælen og Christiansborg.
Det foreslås, at der for denne gruppe
indføres en ordning, hvorefter medlemmer med en fast bolig i
Københavnsområdet kan modtage en godtgørelse til denne
supplerende bolig og dobbelt husførelse, hvis afstanden og den samlede
rejsetid mellem bopælen og Folketinget gør det rimeligt, at
medlemmet overnatter i København. Den foreslåede ordning
gøres afhængig af, at medlemmet rent faktisk har udgifter til en
supplerende bolig i Københavnsområdet modsat den nuværende
ordning, hvor zone III-tillægget altid udbetales, uanset om medlemmet
har udgifter til en sådan bolig eller ej. Den supplerende bolig kan
benyttes af andre end medlemmet selv, men det er afgørende for
udbetalingen af godtgørelsen, at medlemmets brug af boligen ikke er
accessorisk i forhold til de andre brugeres.
Godtgørelsen foreslås at udgøre op til
kr. 70.000 årligt, hvoraf op til kr. 50.000 skal dække
dokumenterede udgifter til en fast bolig i Københavnsområdet.
Det forudsættes herved, at boligen typisk er beliggende i
København og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Amt.
Før godtgørelsen kan udbetales, skal det enkelte medlem
fremsende kopi af lejekontrakt, skøde eller tilsvarende til
Folketingets administration samt en erklæring vedrørende
boligforholdet.
Ved udgifter til lejet bolig forstås husleje, varme,
el, gas og vand. Såfremt der er tale om ejer- eller andelsbolig,
fastsætter Folketingets administration størrelsen af
godtgørelsen på baggrund af en nærmere vurdering af
markedslejen. Den vurderede markedsleje pristalsreguleres halvårligt
den 1. januar og 1. juli på grundlag af forbrugerpristallets boligpost
pr. henholdsvis 1. oktober og 1. april på samme måde som
reguleringen af godtgørelsen, jf. nedenfor. De nærmere
retningslinjer for fastsættelsen af markedslejen fastsættes af
Udvalget for Forretningsordenen
Det resterende beløb på kr. 20.000
forudsættes at dække en række mindre udgifter, som det
pågældende medlem har som følge af dobbelt
husførelse, såsom rengøring, avishold og forplejning m.v.
Dette beløb udbetales uden krav om dokumentation.
For at et medlem er berettiget til ovennævnte
godtgørelse af boligudgifter, skal rejsetiden mellem
pågældendes hjem og Christiansborg som udgangspunkt samlet
udgøre 3 timer eller mere med offentlige transportmidler. De
nærmere regler fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen.
Ved folketingsmedlemmets hjem forstås den af
folkeregistret registrerede bopælsadresse.
Det har været overvejet at lade godtgørelsen
være betinget af en reduktion i medlemmernes adgang til
indenrigsrejser, men det er vurderingen, at medlemmernes muligheder for frit
at rejse indenrigs er en fundamental forudsætning for det politiske
arbejde og kontakten med borgerne. Der er derfor ikke stillet forslag om en
sådan reduktion.
Udgifter til husleje (eller vurderet markedsleje), varme,
el, gas og vand kan godtgøres i en periode på op til 3
måneder efter medlemskabs ophør af Folketinget.
Folketinget stiller vederlagsfrit lejligheder til
rådighed for formanden og de 4 næstformænd
(Præsidiet). Hensigten hermed er, at præsidiemedlemmerne kan
disponere over en bolig i forbindelse med deres hverv og den dermed forbundne
repræsentative virksomhed. Præsidiemedlemmerne er som
følge heraf ikke berettiget til at modtage godtgørelse af
boligudgifter, men er, såfremt de i øvrigt opfylder
betingelserne for at få godtgørelse af boligudgifter, dog
berettiget til et tillæg på kr. 20.000 til dækning af
udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse.
Midlertidige medlemmer er omfattet af bestemmelsen i §
108, stk. 7, om hotelovernatning, men kan eventuelt i stedet få
godtgørelse for egentlige boligudgifter og udgifter til dobbelt
husførelse efter regler fastsat af Udvalget for Forretningsordenen,
jf. bemærkningerne nedenfor til ændringsforslag nr. 2.
Godtgørelsen for boligudgifter m.v. og dobbelt
husførelse er skattefri på samme måde som det
nuværende omkostningstillæg. Det foreslås, at det samme
kommer til at gælde præsidiemedlemmernes brug af de af
Folketinget til rådighed stillede lejligheder, hvilket også
omfatter de præsidiemedlemmer, der ikke er berettiget til
godtgørelse for boligudgifter m.v. Der kan ikke foretages fradrag i
den skattepligtige indkomst for ekstra boligudgifter i forbindelse med
folketingsarbejdet. Dette har dog ingen indflydelse på den almindelige
ret til at fradrage prioritetsrenter m.v. ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Pristalsregulering.
Det fælles omkostningstillæg reguleres i takt
med udviklingen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Det
nugældende omkostningstillæg reguleres efter
nettoprisindekset, men da dette indeks beregnes ekskl. skatter og
afgifter og omkostningstillægget forudsættes at give
dækning for medlemmernes udgifter inkl. skatter og afgifter,
foreslås, at man overgår til at anvende forbrugerprisindekset.
Samtidig foreslås, at der foretages en ændring af
reguleringsordningen, idet den hidtidige reguleringsbestemmelse, der anvender
samme fremgangsmåde, som blev brugt ved den tidligere dyrtidsregulering
af lønninger, erstattes med en bestemmelse, som overfører den
procentvise udvikling i forbrugerprisindekset direkte til
omkostningstillægget.
Ordningen med godtgørelse for boligudgifter m.v.
reguleres efter samme fremgangsmåde som det fælles
omkostningstillæg, men i takt med udviklingen i boligposten i Danmarks
Statistiks forbrugerprisindeks.
Hotelovernatning.
For medlemmer, der ikke modtager godtgørelse for
boligudgifter eller får bolig stillet til rådighed af
Folketinget, kan der opstå behov for overnatning i København,
når de deltager i møder i Folketingssalen, i udvalgene og i
delegationerne m.v. Det foreslås, at hoteludgifter kan dækkes ved
møder i Folketingets regi m.v. Det forudsættes, at medlemmer i
sådanne tilfælde kan få dækket udgifter til
hotelovernatning i Københavnsområdet inden for de takster, der
følger af statens hotelaftaler, og inden for en ramme på 10
hotelovernatninger pr. medlem pr. folketingsår.
Refusion sker mod dokumentation af hoteludgiften og en
erklæring fra pågældende medlem om årsagen til
overnatningen.
Til nr. 2
Der er næppe tvivl om, at folketingsmedlemmernes
økonomiske vilkår, herunder også eftervederlagsordningen,
indgår i overvejelserne om opstilling til Folketinget. Specielt vil det
gælde for privat ansatte, der sjældent har mulighed for
orlov.
Ifølge de nugældende regler kan et medlem
oppebære eftervederlag i én måned for hvert år, man
har været medlem af Folketinget, dog mindst 6 og højst 12
måneder.
Det foreslås at forbedre eftervederlagsordningen
således, at der månedsvis udbetales eftervederlag svarende til
grundvederlaget ved medlemmets udtræden i det halve af det hele antal
måneder, medlemmet har været medlem, dog mindst 12 måneder
og højst 24 måneder. Ved medlemskab i et ulige antal
måneder oprundes eftervederlagsperioden til nærmeste heltal.
Beregningen af vederlagsperioden foretages på baggrund af den seneste
medlemsperiode, hvor den tidligere blev beregnet på baggrund af den
samlede medlemsperiode.
Forslaget til en forbedring af eftervederlagsordningen
svarer til regeringens forslag til nye regler for ministervederlag og
-pension m.v., idet dog eftervederlaget i modsætning til regeringens
forslag kun udbetales i en periode på 12-24 måneder. Det
bemærkes, at Præsidiets hidtidige adgang til at bevilge
eftervederlag i ganske særlige tilfælde, hvor den
pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller
sociale forhold i øvrigt taler derfor, jf. folketingsvalglovens § 109,
stk. 2, bevares.
Såfremt medlemmet - bortset fra medlemmer, der er
eller har været minister - er berettiget til eftervederlag ud over 12
måneder og modtager
1) løn, rådighedsløn/ventepenge eller pension som
tjenestemand,
2) løn fra ansættelse på andre vilkår end
tjenestemandsvilkår inden for staten, folkekirken, Folketinget, under
Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes
landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en kommune, et koncessioneret
selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed,
3) løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en
opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den
pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller
folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne,
4) grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor,
borgmester eller rådmand,
5) ministerpension,
6) løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af
Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale
organisationer, hvortil udpegning er sket af den danske stat,
7) løn for personligt arbejde i ansættelseforhold, som
ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 6,
8) indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til
bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2,
9) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger,
efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har
sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller
erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af
nr. 1 eller 6,
10) udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger
og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt
udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse
har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke
pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra
c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
reduceres eftervederlaget med summen af indtægter af den
nævnte art.
Forslaget forudsætter, at der i tilfælde af,
at eftervederlaget udbetales samtidig med udbetaling af eftervederlag som
minister, sker modregningen efter reglerne i det samtidig fremsatte forslag
om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.
nedenfor om koordineringen af modregning.
Som noget nyt i forhold til tidligere, hvor der ikke
foretoges modregning overhovedet, skal der nu foretages modregning for
såvel offentlige som private lønindkomster samt indtægter
ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. Det vil bl.a. sige, at
eftervederlaget reduceres, såfremt medlemmet oppebærer løn
fra ansættelse hos en privat eller offentlig arbejdsgiver eller
fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og
pensionslignende ydelser, der har sammenhæng med tidligere
ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver eller erhvervsforhold i
øvrigt.
Der foretages fradrag for indkomst fra selvstændig
virksomhed, uanset om den selvstændige anvender virksomhedsordningen
eller ej. Her anvendes arbejdsmarkedsfondslovens regler om det
indkomstgrundlag, som danner grundlag for opgørelsen af
arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervsdrivende.
Oplysning om medlemmernes indkomstforhold dokumenteres i
form af en tro og love-erklæring over for Folketingets administration.
Det vil være nødvendigt at koordinere
modregningen for de medlemmer, som er eller har været minister, med
modregningen i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Efter lovforslaget sker det således, at modregningen finder sted i
ministervederlaget/-eftervederlaget, så længe der sker udbetaling
efter disse regler. Når udbetaling af ministervederlag/-eftervederlag
ophører, overgår modregningen til at finde sted efter denne lov.
Forslaget til ændring af vederlag og eftervederlag
aktualiserer på ny spørgsmålet, om stedfortrædere i
et vist omfang bør kunne modtage eftervederlag som følge af
lange stedfortræderperioder ved:
a) langvarig sygdom hos det ordinære medlem,
b) barsel- og adoptionsorlov for det ordinære medlem,
c) færøske og grønlandske medlemmers valg til
Lagtinget eller Landstinget eller
d) det ordinære medlems frivillige orlov som følge af en
ministerpost.
Stedfortrædere bør i et vist omfang kunne
oppebære eftervederlag, men en ordning må dog modsat ikke
medføre, at enhver kort periode automatisk udløser
eftervederlag. Derfor foreslås, at et midlertidigt medlem, der er
indtrådt som følge af et medlems orlov, efter sin udtræden
oppebærer eftervederlag (grundvederlag) i det halve af orlovsperiodens
antal måneder, såfremt orlovsperioden er sammenhængende og
udgør mindst 6 måneder.
Ved at sætte en minimumsgrænse på 6
måneder fjernes muligheden for eftervederlag i en lang række
tilfælde, hvor orlovsperioden er kortvarig, eksempelvis som
følge af udsendelse i offentligt hverv. Samtidig indebærer
forslaget den rimelige ordning, at et midlertidigt medlem, der er inde i en
sammenhængende periode på 2 år og derover, ligestilles med
ordinære medlemmer.
Det bemærkes, at der ikke med dette lovforslag er
taget stilling til reglerne for eftervederlag for medlemmerne af
Europa-Parlamentet.
Til nr. 3
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 4
Et midlertidigt medlem har hidtil modtaget grundvederlag
og omkostningstillæg efter samme regler som ordinære medlemmer.
Da en del af det hidtidige omkostningstillæg nu indeholdes i
godtgørelsen til boligudgifter m.v., er det fundet
hensigtsmæssigt, at de nærmere regler om dækning af de
midlertidige medlemmers ekstra boligudgifter fastsættes af Udvalget for
Forretningsordenen.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er redaktionel.
Til nr. 6
Folketingets formand er hidtil blevet aflønnet som
minister. Da der ved fremsættelse af forslag om ministervederlag og
pension m.v. finder en differentiering sted mellem de forskellige ministre,
præciseres det med ændringsforslaget, at formanden fremtidig
vederlægges efter samme regler som statsministeren.
Folketingets formands særlige
repræsentationskonto til dækning af ekstra udgifter forbundet med
hvervet som formand vil bortfalde i forbindelse med vedtagelsen af
lovforslaget, og formanden vil ikke blive berettiget til tillægget
på kr. 20.000 til dobbelt husførelse. Eftervederlagsordningen
for formanden følger ligeledes reglerne for ministre, dvs. at
formanden vil få eftervederlag i en periode fra 18 til 36 måneder
med modregning fra første måned.
Da Folketingets formand ikke kan modtage
tjenestemandsløn og -pension samtidig med hvervet som formand, og da
ventepenge fremtidig benævnes eftervederlag i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre, er det fundet nødvendigt at ændre
stk. 2.
Til nr. 7
Folketingets formand modtager samme vederlag som
statsministeren og skal derfor også modtage samme eftervederlag som
statsministeren. Modregning for tjenestemandspension sker i henhold til lov
om vederlag og pension m.v. for ministre, hvorfor bestemmelsen om
tjenestemandspension kan udgå af § 121, stk. 2.
Til nr. 8
Bestemmelsen sikrer, at medlemmernes pension er af samme
størrelse som statstjenestemænd, som pensioneres fra skalatrin
51. Efter pensionsreformen fra 1993 skal pensionerne over en 6-årig
periode fra 1997 til 2002 gradvis stige til det fulde beløb efter
skalatrin 51.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2000. Af administrative grunde udbetales godtgørelsen for
boligudgifter dog først fra 1. april 2000 med tilbagevirkende kraft
fra 1. januar 2000.
Bestemmelsen i stk. 2 sikrer, at medlemmer, hvis hele
medlemstid ligger forud for ikrafttrædelsen af de nye regler, får
pension efter de hidtil gældende regler, således at en
sammenblanding af gamle og nye regler undgås. Samme fremgangsmåde
er anvendt ved alle tidligere ændringer af reglerne om
folketingsmedlemmers vederlags- og pensionsforhold.
Skriftlig fremsættelse
Ivar Hansen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om valg til
Folketinget. (Ændring af folketingsvederlaget m.v.)
(Lovforslag nr. L 142).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
bestemmelser
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11.
juni 1997, som ændret ved lov nr. 255 af 4. maj 1998 og lov nr. 356 af
2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
1.
§ 108 affattes således:
§ 108.
Der tilkommer Folketingets medlemmer et
vederlag, der består af et grundvederlag og et tillæg som
erstatning for de med hvervet som folketingsmedlem forbundne omkostninger
(omkostningstillæg). Grundvederlaget udgør samme beløb
som den til enhver tid gældende løn for en statstjenestemand
på skalatrin 49, inkl. generelt tillæg.
Omkostningstillægget, der ikke medregnes til den skattepligtige
indkomst, udgør pr. 1. januar 1988 som grundbeløb 29.253 kr.
årligt for de medlemmer, der har bopæl i København eller
inden for en afstand af 45 km fra Københavns Hovedbanegård,
39.582 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i de
sjællandske amter (således som disse var afgrænset pr. 1.
november 1969) ud over 45 km fra Københavns Hovedbanegård,
73.409 kr. årligt for de øvrige medlemmer og herudover for de
på Færøerne og i Grønland valgte medlemmer 11.241
kr.
»
§ 108.
Folketingets medlemmer modtager et grundvederlag, jf. stk. 2, og et
omkostningstillæg til dækning af omkostningerne i forbindelse med
hvervet som folketingsmedlem, jf. stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er
forpligtet til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget.
Stk. 2. De i stk. 1 fastsatte grundbeløb for
omkostningstillægget forhøjes eller nedsættes for hver
fulde 6 points udsving ud over 242,0 i nettoprisindekset for januar 1988 og
senere med 2,5 pct. Eventuelle overskydende point henstår til
næste regulering. Reguleringer sker på grundlag af
nettoprisindekset for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april-30.
september og 1. oktober-31. marts.
Stk. 2. Grundvederlaget udgør samme beløb
som den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51
(lønskalaen for statstjenestemænd).
Stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at
modtage det i stk. 1, jf. stk. 2, fastsatte vederlag.
Stk. 3. Omkostningstillægget udgør kr.
45.000 årligt for medlemmer valgt i Danmark og kr. 60.000 årligt
for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.
Stk. 4. Til et ordinært medlem med fast supplerende
bolig i Københavnsområdet kan der ydes godtgørelse for
boligudgifter m.v., såfremt afstanden og den samlede daglige rejsetid
med offentlige transportmidler mellem bopælen og Folketinget gør
det rimeligt, at medlemmet vil kunne overnatte i København.
Godtgørelsen udgør op til kr. 70.000 pr. år, hvoraf op
til kr. 50.000 mod dokumentation udbetales til dækning af egentlige
boligudgifter. Uden dokumentation kan der til et sådant medlem
udbetales kr. 20.000 til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt
husførelse. Til medlemmer, for hvem der vederlagsfrit af Folketinget
stilles bolig til rådighed, og som opfylder betingelserne for at
få godtgørelse for boligudgifter, udbetales alene kr. 20.000
årligt. Godtgørelse for egentlige boligudgifter efter 2. pkt.
kan ydes i op til 3 måneder efter medlemskabets ophør.
Stk. 5. Omkostningstillægget efter stk. 3 og
godtgørelsen for boligudgifter m.v. efter stk. 4 medregnes ikke i den
skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige
indkomst for de udgifter, der er forbundet med folketingsarbejdet, herunder
boligudgifter m.v. Værdien af fri bolig, der stilles til rådighed
af Folketinget for dettes medlemmer, jf. stk. 4, 4. pkt., medregnes ikke i
den skattepligtige indkomst.
Stk. 6. Omkostningstillægget efter stk. 3 og
godtgørelsen for boligudgifter m.v. efter stk. 4 er angivet i oktober
1999-niveau. Beløbene reguleres med samme procentvise ændring (1
decimal) som den procentvise ændring i det samlede forbrugerprisindeks
henholdsvis forbrugerprisindeksets boligpost i forhold til juli 1999. Det
regulerede beløb afrundes til hele kroner. Reguleringer sker på
grundlag af indeks for januar og juli for tidsrummene 1. april 30. september
og 1. oktober 31. marts. Første regulering foretages pr. 1. april
2000.
Stk. 7. Medlemmer, der ikke får godtgørelse
for boligudgifter m.v. efter stk. 4, kan i nærmere bestemt omfang
få dækket udgifter til hotelovernatning i
Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i
folketingsarbejdet.
Stk. 8. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter
nærmere regler om medlemmers ret til at modtage godtgørelse for
boligudgifter m.v. efter stk. 4, retningslinjer for krav til dokumentation
for egentlige boligudgifter og beregning af godtgørelse for udgifter
til ejerbolig og lign., jf. stk. 4, 2. pkt., regler om godtgørelse for
egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk. 4, sidste
pkt., samt nærmere regler om dækning af medlemmernes udgifter til
hotelovernatning i Københavnsområdet efter stk. 7.«
§ 109.
Et ordinært medlem oppebærer
vederlag fra den dag, han er valgt, eller, hvis han er indtrådt i
anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af
Folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået ved
døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den
måned, hvori det ordinære medlem ophører at være
medlem af Tinget.
2.
§ 109, stk. 2, ophæves, og i stedet
indsættes:
Stk. 2. Et ordinært medlem, hvis medlemskab
ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom
udtræder af Folketinget, oppebærer herudover grundvederlag
(eftervederlag), der ydes i en periode på 1 måned for hvert hele
år, den pågældende sammenlagt har været medlem af
Folketinget eller repræsentant i Europa-Parlamentet, idet en
medlemsperiode, hvori den pågældende samtidig har været
medlem af Folketinget og af Europa-Parlamentet, kun medregnes en gang.
Eftervederlaget ydes mindst i 6 måneder og højst i 12
måneder. I ganske særlige tilfælde, hvor den
pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller
sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af
Folketingets præsidium bevilges eftervederlag i yderligere indtil 12
måneder. Medlemsperioder i Europa-Parlamentet, der tidligere har
været medregnet ved fastsættelse af perioden for eftervederlag i
henhold til lov om vederlag og pension m.v. for de danske
repræsentanter i Europa-Parlamentet, medregnes ikke ved
fastsættelsen af perioden som nævnt i 1. og 2. punktum.
Eftervederlag kan ikke oppebæres for perioder, hvori den
pågældende oppebærer grundvederlag i henhold til lov om
vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i
Europa-Parlamentet.
»Stk. 2.
Et ordinært medlem, hvis
medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af
sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der
svarer til grundvederlag efter § 108, stk. 2, i det antal måneder, der
svarer til det halve af det hele antal måneder, den
pågældende senest i en sammenhængende periode har
været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet. En
medlemsperiode, hvor den pågældende samtidig har været
medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet, medregnes kun én gang.
For at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet kan indgå i beregningen
af eftervederlagsperioden, skal medlemskabet ligge umiddelbart forud for
folketingsperioden. Eftervederlaget ydes mindst i 12 måneder og
højest i 24 måneder. Et midlertidigt medlem, der er
indtrådt som følge af et medlems orlov, oppebærer efter
sin udtræden i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det
ordinære medlems tilbagevenden eftervederlag i det halve af
orlovsperiodens hele antal måneder, såfremt orlovsperioden er
sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.
---
Stk. 3. I eftervederlaget efter stk. 2 modregnes for
medlemmer fra og med den 13. måned for følgende
indtægter:
1) løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som
tjenestemand,
2) løn fra ansættelse på andre vilkår end
tjenestemandsvilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken,
Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen,
Færøernes landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en
kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret
virksomhed,
3) løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en
opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den
pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller
folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne,
4) grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor,
borgmester eller rådmand,
5) pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
6) løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af
Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale
organisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske
stat,
7) løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som
ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 6,
8) indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til
bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2,
9) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger,
efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har
sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller
erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af
nr. 1 eller 6,
10) udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger
og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt
udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse
har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke
pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra
c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke, i det omfang der
udbetales vederlag og eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
Stk. 5. I ganske særlige tilfælde, hvor den
pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller
sociale forhold taler derfor, kan der ved beslutning af Folketingets formand
efter forhandling med næstformændene bevilges eftervederlag i
yderligere indtil 12 måneder.
Stk. 6. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter
de nærmere retningslinjer for beregning af eftervederlagsperioden efter
stk. 2 samt bestemmelserne om modregning efter stk. 3.«
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 7-14.
3.
I § 109, stk. 8, der bliver stk. 12, ændres »stk. 3-7« til: »stk. 7-11«.
Stk. 9. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i
anledning af et medlems orlov, oppebærer vederlag og opnår
pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget har besluttet at indkalde ham,
dog tidligst fra den dag, da den nævnte orlov begynder at løbe,
og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.
4.
I § 109, stk. 9, der bliver stk. 13,
indsættes efter »vederlag«: », jf. § 108, stk. 1-3,«, og som 2. pkt. indsættes:
»Et midlertidigt medlem modtager endvidere
godtgørelse til egentlige boligudgifter og udgifter til dobbelt
husførelse efter regler fastsat af Udvalget for
Forretningsordenen.«
§ 115.
Med hensyn til efterindtægt finder bestemmelserne i
kapitel 6 i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse, dog
således at det i § 108, stk. 1, 2. pkt., nævnte grundvederlag
træder i stedet for den i tjenestemandspensionslovens kapitel 6 omtalte
lønning og lønningsindtægt.
5.
I § 115 ændres »§ 108,
stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 108, stk. 2,«.
6.
§ 120 affattes således:
§ 120.
Der tilkommer Folketingets formand vederlag
efter samme regler, som gælder for vederlag til ministre.
»§ 120.
Der tilkommer
Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af
grundvederlaget til ministre, jf. lov om vederlag og pension m.v. for
ministre. Til Folketingets formand ydes endvidere omkostningstillæg
efter reglerne i § 108, stk. 3. Folketingets formand modtager ikke
godtgørelse for boligudgifter m.v. efter reglerne i § 108, stk.
4.
Stk. 2. Vederlaget kan ikke oppebæres samtidig med
løn, ventepenge eller pension, der hidrører fra stilling som
minister eller tjenestemand.
Stk. 2.
Vederlaget kan ikke oppebæres
samtidig med eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.«
7.
§ 121 affattes således:
§ 121.
Folketingets formand har ret til ventepenge efter samme
regler, som gælder for ministre.
»
§ 121.
Folketingets formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som
gælder for statsministeren efter lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
Stk. 2. Ventepenge kan ikke oppebæres samtidig med
vederlag, ventepenge eller pension, der hidrører fra ministerstilling,
og ej heller samtidig med pension, der hidrører fra ansættelse i
tjenestemandsstilling.
Stk. 2. Eftervederlag kan ikke oppebæres samtidig
med vederlag, eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.«
8.
Efter § 126 f indsættes som ny paragraf:
»
§ 126 g.
Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget efter
31. december 1999, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende
ægtefæller, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111, således
at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31. december 2000,
beregnes med 4/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning,
henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2000 udgør
2/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg, og
således at en pensionsret, der opstår i perioden 1.
januar-31.december 2001, beregnes med 5/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt.,
nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1.
januar 2001 udgør 1/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte
tillæg.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Godtgørelsen for boligudgifter m.v. udbetales dog først fra 1.
april 2000 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.
Stk. 2. Loven har ikke virkning for de
folketingsmedlemmer, hvis hele funktionstid som medlem af eller formand for
Folketinget ligger forud for den 1. januar 2000, samt sådanne
medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af
medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler
fortsat anvendelse.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre Retsinformation · 3. januar 2000
- 1996 BTL 124 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR MINISTRE (L 124) (MINISTERORLOV) (AF PIA GJELLERUP (S), JØRGEN ESTRUP (RV) OG PETER DUETOFT (CD)) II. FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDENEN FOR FOLKETINGET (B 79) (AF PIA GJELLERUP (S), JØRGEN ESTRUP (RV) OG PETER DUETOFT (CD)) NR L 124 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juni 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om folketingsmedlemmers omkostningstillæg, eftervederlag, sygeorlov og afholdelse af barselsorlov Retsinformation · 13. april 2019
- Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget Retsinformation · 17. maj 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændrede regler for omkostningstillæg og udgifter ved dobbelt husførelse m.v. Retsinformation · 14. maj 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«) Retsinformation · 6. november 2025