Tillægsbetænkning over Lov om ændring af lov om butikstid m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af
Erhvervsudvalget den 2. november 1999
Tillægsbetænkning
over
Lov om ændring af lov om butikstid
m.v.
(Ændring af bestemmelser for butikker beliggende
på eller ved havnearealer og butikker i jernbane- og
rutebilstationer)
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og
har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne
har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til
erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse
fra De Samvirkende Købmænd.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den
affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse. Venstre er fortsat af den
opfattelse, at der efter 1. behandling og afgivelse af betænkning er
tale om lovsjusk. Der er stillet en række spørgsmål til
ministeren. Besvarelsen af disse er mildest talt overfladisk, hvorfor
mindretallet har måttet stille nye spørgsmål, hvis
besvarelse først forelå umiddelbart før forslagets 2.
behandling. Mindretallet har foranlediget en del af udvalgets
spørgsmål og ministerens svar herpå optrykt som bilag til
Læs alt
denne tillægsbetænkning.
Da også de nye besvarelser er yderst mangelfulde,
ser mindretallet sig nødsaget til at stille yderligere
spørgsmål og kræve ministeren i samråd for bare at
få nogenlunde klarhed over, hvordan lovforslagets virkning bliver i
praksis, hvordan det skal administreres, og hvordan det skal kontrolleres.
På denne baggrund mener mindretallet fortsat, at det er stærkt
betænkeligt, at regeringen og regeringspartierne vil gennemtvinge en
så væsentlig ændring af lov om butikstid m.v. på fire
mødedage. Det er lovsjusk til stor skade for det parlamentariske
arbejdes omdømme. Desuden finder mindretallet, at lovforslagets
intentioner og indhold på ingen måde løser de eksisterende
fortolkningsproblemer i lov om butikstid m.v. Mindretallet finder, at
lovforslaget er udtryk for en hovsaløsning, hvis konsekvenser er
uoverskuelige. Mindretallet må på denne baggrund vende sig imod
lovforslaget.
Et andet mindretal (Dansk Folkepartis og Frihed
2000´s medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis
medlem af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod
lovforslaget. Mindretallet vil gerne være med til at lukke det
påståede hul i loven, men mindretallet ønsker ikke at
medvirke hertil i den foreslåede form, idet det allerede nu kan
forudses, at det vil skabe problemer.
De nye ændringer vil betyde risiko for
konkurrenceforvridning mellem i øvrigt ens og sammenlignelige
butikker, dels fordi butikkens etableringstidspunkt bliver afgørende
for dispensationsadgang, dels fordi en eventuel tidligere udnyttelse af
muligheden for søndagsåbent bliver afgørende for
fremtidig tilladelse hertil.
Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem
af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod
lovforslaget.
Frode Sørensen (S)
nfmd.
Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S)
René Skau Björnsson (S)
Bjarne Laustsen (S) Christine Antorini (SF)
Sonja Albrink (CD) Dorit Myltoft (RV)
Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V)
Pia Larsen (V) Kim Andersen (V)
Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF)
Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til
erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1:
Kan ministeren bekræfte, at en generel
omsætningsgrænse som foreslået i L 77 ikke kun rammer
Føtex i Roskilde, men også de nye butikker eller butikker, der
ikke inden 1. oktober havde benyttet deres ret til at holde
søndagsåbent?
Svar:
Lovforslaget, herunder omsætningsgrænsen, har
et generelt anvendelsesområde. For nye butikker eller butikker, der
ikke inden 1. oktober 1999 havde benyttet deres ret til at holde
søndagsåbent, har omsætningsgrænsen alene den
betydning, at butikker, der har en forventet årlig omsætning over
13,8 mio. kr., skal søge om dispensation.
Spørgsmål 2:
Der ønskes en omsætningsopgørelse over
de 5 største butikker på Hovedbanegården i
København.
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, om der findes en
tilgængelig omsætningsopgørelse over de 5 største
butikker på Hovedbanegården i København. Butikkerne har
næppe heller pligt til at oplyse deres omsætning. Til orientering
kan jeg dog oplyse, at IC Supermarked på Hovedbanegården
ifølge oplysninger fra Stockmann-Gruppen har en omsætning
på mellem 10-15 mio. kr.
Spørgsmål 3:
Ministeren anmodes om at indhente en fortegnelse over de
jernbanestationer og de rutebilstationer, der berøres af dette
lovforslag.
Svar:
Lov om butikstid omhandler alle jernbane- og
rutebilstationer. De vil alle kunne berøres af dette lovforslag, der
præciserer bestemmelsen om jernbane- og rutebilstationer. Jeg er ikke
bekendt med, om der findes en tilgængelig og udtømmende
fortegnelse over alle jernbane- og rutebilstationer.
Spørgsmål 4:
Der ønskes en opgørelse over
omsætningsniveauet for de 5 største forretninger i jernbane- og
rutebilstationer i Danmark, ekskl. Københavns Hovedbanegård.
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, om der findes en
udtømmende opgørelse over omsætningsniveauet for de 5
største forretninger i jernbane- og rutebilstationer i Danmark, ekskl.
Københavns Hovedbanegård. Til orientering kan jeg dog oplyse, at
DSB-Kioskmarkederne i Odense, Hillerød og Høje Tåstrup
ifølge oplysninger fra Stockmann-Gruppen har en omsætning
på 20-25 mio. kr. årligt, at DSB-Kioskmarkedet i Roskilde
ligeledes ifølge oplysninger fra Stockmann-Gruppen har en
omsætning på 15-20 mio. kr. årligt, og at 5
DSB-Kioskmarkeder efter det oplyste har en omsætning på 10-15
mio. kr. årligt.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes indhente en udtalelse fra
Justitsministeriets lovkontor med henblik på at få belyst, om der
er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes indhente en udtalelse fra
Justitsministeriets lovkontor med henblik på at få belyst, om der
er tale om en »særlov«, der eventuelt alene på enkelte områder
specifikt rammer en enkelt virksomhed.
Svar på spørgsmål 5 og 6:
Ministerens foreløbige besvarelse af spørgsmål 5 og 6
er ikke optrykt som bilag til tillægsbetænkning.
Jeg oplyste i mit svar til udvalget den 1. november 1999,
at jeg havde anmodet justitsministeren om en udtalelse til besvarelsen af
spørgsmål 5 og 6. Jeg har nu modtaget justitsministerens
udtalelse, som vedlægges til min endelige besvarelse af
spørgsmålene.
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Den 1. november 1999
Ved skrivelse af 1. november 1999 har Erhvervsministeriet
anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til brug for besvarelsen af
spørgsmål nr. 5 og 6 fra Folketingets Erhvervsudvalg
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om butikstid m.v. (
L 77).
Spørgsmålene har følgende ordlyd:
»5. Ministeren bedes indhente en udtalelse fra
Justitsministeriets lovkontor med henblik på at få belyst, om der
er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.
6. Ministeren bedes indhente en udtalelse fra
Justitsministeriets lovkontor med henblik på at få belyst, om der
er tale om en »særlov«, der eventuelt alene på enkelte
områder specifikt rammer en enkelt virksomhed.«
I den anledning skal Justitsministeriet udtale
følgende:
Ad spørgsmål nr. 5
Justitsministeriet har forstået
spørgsmålet således, at der sigtes til de nye regler om
butikker, der ligger i jernbane- og rutebilstationer, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1 og 3.
Der tales i almindelighed om tilbagevirkende kraft,
når en lov knytter retsvirkning til kendsgerninger, der ligger
før lovens kundgørelse, jf. bl.a. Peter Germer,
Statsforfatningsret (2. udg., 1995), side 117.
Loven træder efter § 2, stk. 1, i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovforslaget indeholder ikke
bestemmelser om virkningstidspunkt. Det indebærer efter almindelige
principper, at loven vil have virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet
(dvs. dagen efter kundgørelsen).
Lovforslaget knytter således alene retsvirkninger
til det forhold, at de berørte butikker efter lovens
ikrafttræden holder åbent i strid med de nye regler. Efter
Justitsministeriets opfattelse kan lovforslaget på den baggrund ikke
siges at have tilbagevirkende kraft.
Noget andet er, at forbudet mod efter lovens
ikrafttræden at holde åbent i strid med de nye regler
også vil omfatte eksisterende butikker. Sådanne ordninger er helt
sædvanlige i lovgivningen, og der er taget hensyn til de omhandlede
butikker i overgangs- og dispensationsreglerne i lovforslagets § 2, stk. 2 og
3.
Ad spørgsmål nr. 6
Om dette spørgsmål har Erhvervsministeriet i
den nævnte skrivelse af 1. november 1999 bl.a. anført
følgende:
»Formålet med lovforslaget er at foretage en
præcisering af bestemmelsen om butikker beliggende i jernbane- og
rutebilstationer og bestemmelsen om butikker beliggende på og ved
havnearealer. Herudover indsættes en omsætningsgrænse for
butikker beliggende i jernbane- og rutebilstationer. Lovforslaget tilsigter
således en generel afklaring af retsstillingen, og det er ikke
hensigten med lovforslaget at regulere bestemte, konkrete butikkers
retsstilling.«
Som anført af Erhvervsministeriet indebærer
lovforslaget en generel præcisering af reglerne om åbningstid for
butikker beliggende på eller ved havnearealer eller i jernbane- og
rutebilstationer, herunder også nye butikker. Formålet med
lovforslaget er således at »afværge tilstande, som vil
svække den konkurrencefordel, som Folketinget ved den seneste
ændring tillagde de mindre dagligvarebutikker«, jf. pkt. 3 i de
almindelige bemærkninger. Det er derimod ikke et formål at ramme
bestemte butikker, jf. herved også Erhvervsministeriets besvarelse af
1. november 1999 af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets
Erhvervsudvalg vedrørende lovforslaget.
På den baggrund finder Justitsministeriet ikke, at
den foreslåede ordning kan betegnes som en særlov.
Frank Jensen
Torsten
Hesselbjerg
Spørgsmål 7:
Ministeren bedes oplyse om bemærkningerne til
lovforslagets nr. 3 skal fortolkes således, at reglen om jernbane- og
rutebilstationer medfører, at forretninger, der er placeret i samme
bygning som en stations billetsalg, men ikke i selve den bygning, hvor
trafikmidlerne afgår og ankommer, omfattes af bestemmelsen og dermed
har ret til at holde åbent om søndagen, hvis lovens bestemmelser
i øvrigt er overholdt.
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne, skal
butikker ligge i samme bygning som stationens andre faciliteter, der betjener
de rejsende. Faciliteter, der betjener rejsende, kan f.eks. være
stationens egen ventesal og stationens eget billetsalg. Det afgørende
er således, at faciliteterne forefindes i stationens egne lokaler. Om
stationens egne lokaler er opdelt i f.eks. 2 bygningsafsnit, er imidlertid
uden betydning.
Spørgsmål 8:
Ministeren bedes give en nærmere redegørelse
for, hvilke krav der med forslaget stilles til ejendomsretten til lokaler,
der benyttes som jernbane- eller rutebilstation, for at lokalerne kan
betragtes som »egne lokaler«.
Svar:
Ejendomsretten er uden betydning for
spørgsmålet om, hvorvidt lokalerne kan betragtes som »egne lokaler«. Det
afgørende efter forslaget er lokalernes primære
anvendelsesområde, jf. også min besvarelse af spm. 7.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes oplyse, hvad der forstås ved en
rutebilstation.
Svar:
Begrebet rutebilstation er ikke defineret i lov om
butikstid. Det fremgår imidlertid af lovforslagets § 1, nr. 3, samt
bemærkningerne hertil, at en rutebilstation er kendetegnet derved, at
der er tale om en bygning, som specielt er indrettet til og hvis
primære formål er betjening af de rejsende.
Spørgsmål 10:
Hvis et supermarked bygger en tilbygning til en
eksisterende stationsbygning, er det så omfattet af reglen om
jernbanestationer?
Svar:
Det er en betingelse, at butikken er beliggende i samme
bygning, som stationens andre faciliteter, der betjener de rejsende. At der
skal være tale om »samme bygning«, medfører, at f.eks. fælles
overdækning eller forbundet gangareal mellem bygninger ikke i sig selv
er tilstrækkeligt.
Spørgsmål 11:
Ministeren bedes oplyse, om lovforslaget havde fået
en anden udformning, såfremt det var Føtex i centeret ved
Roskilde Station og ikke House of Multimedia Roskilde I/S, der havde
ført og vundet retssagen ved Østre Landsret.
Svar:
Den afsagte dom vedrører som bekendt House of
Multimedia Roskilde I/S, og jeg finder ikke grund til at udtale mig om
udfaldet af hypotetiske søgsmål.
Spørgsmål 12:
Såfremt Føtex i centeret ved Roskilde Station
havde holdt åbent om søndagen inden den 1. oktober 1999, havde
Føtex så haft ret til dispensation efter lovforslagets
regler?
Svar:
Det fremgår af lovforslaget, at
dispensationsbestemmelsen indføres for ikke at afskære butikker,
der før den 1. oktober 1999 har holdt åbent i den generelle
lukketid i overensstemmelse med de gældende regler. Afgørende
for, om en butik kan få dispensation, vil være butikkens
beliggenhed.
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes uddybe, hvilke »ganske særlige tilfælde« der kan føre til, at butikker, der ikke ligger
i samme bygning som stationens egne faciliteter, kan opnå dispensation,
og i den forbindelse oplyse, hvad der skal til, for at en butik kan betragtes
som en »naturlig integreret del af stationens
funktioner«, og hvor lang tids »beliggenhed«, der vil
medføre en imødekommelse af
dispensationsansøgningen.
Svar:
Bestemmelsen er indsat for at hindre et retstab for
butikker, der uomtvistet har holdt åbent i længere tid, og som
har en beliggenhed, hvor det måske kan diskuteres, om de er beliggende
i jernbane- og rutebilstationer. Der må derfor anlægges en
helhedsbetragtning i de konkrete sager. Jeg henviser endvidere til
besvarelsen af spørgsmål 7.
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes oplyse, om den rækkefølge,
der er angivet i bemærkningerne til nr. 2 og 5, er udtryk for
ministerens opfattelse af retskildeværdien.
Svar:
Nej. Min opfattelse er i overensstemmelse med den
almindelige retskildelære. Det er i overensstemmelse med god
lovgivningsskik at give en beskrivelse af rammen for en
bekendtgørelses indhold i forbindelse med etableringen af en hjemmel i
lovgivningen. Med tilvejebringelse af en hjemmel tilsigtes en
præcisering af den hidtidige tilstand. Der er således to gode
grunde til at henvise til indholdet af den eksisterende vejledning.
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes oplyse, hvilket regelsæt der finder
anvendelse på rutebilstationer på havnearealer.
Svar:
Hvis en butik er beliggende på et havneareal, er den
omfattet af § 3, stk. 5 (»havnebestemmelsen«), uanset om den samtidig er beliggende i en
rutebilstation.
Spørgsmål 16:
Har det foreliggende forslag været forelagt
regeringens testpanel?
Svar:
Nej, forslaget har ikke været forelagt regeringens
testpanel. Forslaget er udelukkende en præcisering af gældende
ret og har kun den konsekvens, at nogle få butikker skal indsende en
dispensationsansøgning. Meget store dele af testpanelet vil
således overhovedet ikke blive berørt. Det vil derfor være
helt malplaceret at ulejlige testpanelet. For sådanne situationer er
anvendelsen af fokuspaneler udviklet. Her rettes henvendelse til de formodet
omfattede af forslaget. Det er imidlertid bedømmelsen, at den
administrative opgave for de få berørte butikker med at besvare
en forespørgsel formentlig vil være af samme
størrelsesorden som opgaven med at søge en dispensation. En
sådan fordobling af det administrative arbejde stemmer ikke overens med
tankerne bag test- og fokuspaneler.
Spørgsmål 17:
Hvilke konsekvenser har lovforslaget for butikkerne
såvel udenfor som indenfor i Københavns Hovedbanegård?
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne, er der
alene tale om præcisering af allerede gældende bestemmelser.
Lovforslaget skønnes derfor ikke at få konsekvenser for de
omhandlede butikker. Dog vil enkelte butikker formentlig skulle indsende
dispensationsansøgning.
Spørgsmål 18:
Vil »Fisketorvet« i København være omfattet af havnereglen,
såfremt lovforslaget vedtages?
Svar:
Hvis »Fisketorvet« i København er beliggende på det af
havnen ejede og matrikulerede areal, er det omfattet af havnereglen. Hvis
» Fisketorvet« ikke er
beliggende på, men ved havnearealet, vil det bero på en konkret
vurdering af hver enkelt butiks beliggenhed i forhold til havnearealet.
Indholdet af havnereglen ændres ikke ved en vedtagelse af dette
lovforslag.
Spørgsmål 20:
Under henvisning til ministerens besvarelse af
spørgsmål 1 ønskes oplyst, om den anvendte formulering:
»alene den betydning, at butikker, der har
en forventet årlig omsætning over 13,8 mio. kr., skal søge
om dispensation« betyder, at
dispensationsansøgningen imødekommes automatisk. I
bekræftende fald ønskes oplyst, om Føtex i Roskilde vil
opnå dispensation. I benægtende fald ønskes ministerens
vurdering af, hvorvidt besvarelsen af spørgsmål 1 er
dækkende.
Svar:
Jeg finder min besvarelse af spørgsmål 1
dækkende. I besvarelsen af spørgsmålet har jeg udtalt mig
om, hvornår der skal søges om dispensation. En
dispensationsansøgning vil ikke blive imødekommet automatisk,
men vil bero på den enkelte ansøgnings konkrete behandling, ved
hvilken der vil lægges særlig vægt på butikkens
placering »i jernbanestationer og
rutebilstationer«, jf. også den
gældende lovs § 3, stk. 3. Jeg kan på den baggrund ikke udtale
mig om, hvorvidt Føtex i Roskilde vil kunne få dispensation.
Spørgsmål 21:
Er det korrekt at konkludere, at ministerens svar på
spørgsmål 7 indebærer, at når et billetsalg er
beliggende i et butikscenter, medfører det, at butikscenterets
forretninger omfattes af reglen om jernbane- og rutebilstationer, når
blot billetsalget er stationens eget og bemandes af stationens personale?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af
spørgsmål 7, er det afgørende, at faciliteterne
forefindes i stationens egne lokaler. Man kan derfor ikke drage den i
spørgsmål 21 anførte konklusion.
Spørgsmål 22:
Hvor i lovforslagets bemærkninger fremgår det,
at det »primære anvendelsesområde« for lokalerne skal være stationsdrift?
Svar:
At det afgørende er lokalernes
anvendelsesområde, fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3, 2. pkt.
Dette uddybes i de 3 sidste afsnit af bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Spørgsmål 23:
Vil en ubemandet station, der helt eller delvis inddrages
til supermarked, være omfattet af reglen om jernbane- og
rutebilstationer?
Svar:
Afgørende er ikke, om en station er bemandet eller
ubemandet, men om der er tale om stationens egne lokaler, jf. bl.a. min
besvarelse af spørgsmål 7.
Spørgsmål 24:
Ministeren bedes besvare spørgsmål 11, idet
det understreges, at spørgsmålet netop ikke vedrører
hypotetiske søgsmål, men derimod helt konkret
spørgsmålet om, hvorvidt Føtex kunne have sikret sig en
bedre retsstilling ved i lighed med House of Multimedia Roskilde I/S at have
holdt åbent før den 1. oktober, eller om ministeren i givet fald
ville have udformet sit lovforslag på en måde, som under alle
omstændigheder forhindrede Føtex i at holde
søndagsåbent.
Svar:
Således som jeg nu må forstå
spørgsmålet, drejer det sig om den hypotetiske situation, at
Føtex havde holdt åbent i den generelle lukketid
før den 1. oktober 1999. Lovforslaget ville imidlertid ikke have
fået en anderledes udformning, såfremt denne situation havde
foreligget. Jeg skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på,
at tidspunktet 1. oktober 1999 i lovforslagets overgangsbestemmelse er afledt
af, at Østre Landsrets dom blev afsagt den 30. september 1999. Jeg
skal endvidere henvise til mine bemærkninger under 1. behandling af
lovforslaget.
Spørgsmål 25:
Finder ministeren, at House of Multimedia Roskilde I/S og
Føtex kan ligestilles med hensyn til placering i centeret ved Roskilde
Station?
Svar:
Det fremgår bl.a. af dommen vedrørende House
of Multimedia Roskilde I/S, at butikken er beliggende i samme bygning som
busstationens venteværelse. Efter det for mig oplyste gør det
samme sig ikke gældende for Føtex.
Spørgsmål 26:
Finder ministeren det i overensstemmelse med god
lovgivningsskik og almindelige retfærdighedsprincipper at »belønne« de butikker,
der overtræder lovens ånd, og straffe dem, der først
agerer, når der er klar hjemmel?
Svar
:
Jeg finder ikke, at lovforslaget har de i
spørgsmålet angivne konsekvenser, og jeg finder lovforslaget i
overensstemmelse med god lovgivningsskik og almindelige
retfærdighedsprincipper.
Spørgsmål 27:
Ministeren bedes jf. spørgsmål 13 svare
på, hvad »en naturlig integreret del af
stationens faciliteter« og »længere tid « er.
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at
spørgsmålet, ligesom spørgsmål 13, vedrører
den dispensationsadgang, der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes i
lov om butikstid § 4, stk. 8, 2. pkt.
Formålet med denne bestemmelse er, som nævnt i
min besvarelse af spørgsmål 13, først og fremmest at
hindre retstab for butikker, der uomtvistet har holdt åbent i
længere tid. Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4,
fremgår, at det ved vurderingen af en ansøgning efter § 4, stk.
8, 2. pkt., kan indgå, om butikken er en naturlig integreret del
af stationens funktioner, ligesom det kan indgå, hvor lang tid butikken
har ligget på stedet.
Som det også fremgår af min besvarelse af
spørgsmål 13, må der anlægges en helhedsvurdering i
de konkrete sager. Ved dette skøn må der for at sikre
formålet med bestemmelsen være mulighed for at inddrage alle
relevante hensyn og afveje disse i forhold til hinanden.
Det nærmere indhold af de to i
spørgsmålet nævnte udtryk, der er eksempler på
momenter, der kan indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt en
dispensation bør gives for at hindre retstab, vil således
afhænge af en helhedsvurdering i den konkrete situation.
Spørgsmål 28:
Under henvisning til besvarelsen af spørgsmål
16 bedes ministeren oplyse, hvordan antallet af dispensationer beregnes.
Beror beregningen på, at ministeren formoder, at reglen bortfalder
igen, når loven skal revideres næste år eller er
ministeren uenig i, at det må forventes, at en lang række
butikker vil ønske at benytte fordelene ved at holde
søndagsåbent og derfor søge dispensation også i
lang tid fremover?
Svar:
Det er min vurdering, at langt de fleste butikker, der er
beliggende i jernbane- og rutebilstationer, har en størrelse, der
gør, at ansøgning om dispensation vil være
unødvendig. I den sammenhæng kan jeg oplyse, at mere end 80 pct.
af landets dagligvarebutikker ligger under den fastsatte
omsætningsgrænse.
Spørgsmål 29:
I besvarelsen af spørgsmål 17 synes
ministeren at forudsætte, at der automatisk skal gives dispensation
efter de foreslåede dispensationsbestemmelser til butikker, der har
holdt åbent før 1. oktober. Er dette korrekt?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af
spørgsmål 20, vil en dispensationsansøgning ikke blive
imødekommet automatisk, men vil bero på den enkelte
ansøgnings konkrete behandling. Hvor der er tale om en butik
beliggende i en jernbane- eller rutebilstation og denne butik
regelmæssigt har holdt åbent i den generelle lukketid før
den 1. oktober 1999, vil der dog være en formodning om, at
ansøgningen vil blive imødekommet.
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 236 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BUTIKSTID M.V. NR L 236 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1995
- Betænkning over Forslag til lov om butikstid Retsinformation · 13. februar 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om butikstid m.v. Retsinformation · 5. november 1999
- Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1999) - L 77 Retsinformation · 29. oktober 1999
- Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2000) - L 21 Retsinformation · 5. oktober 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af næringsloven (Omførsel) Retsinformation · 29. maj 2006