Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Lov om ændring af lov om butikstid m.v.

1999/1 TBL 77Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget8. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af

Erhvervsudvalget den 2. november 1999

Tillægsbetænkning

over

Lov om ændring af lov om butikstid

m.v.

(Ændring af bestemmelser for butikker beliggende

på eller ved havnearealer og butikker i jernbane- og

rutebilstationer)

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev

henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og

har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne

har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til

erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse

fra De Samvirkende Købmænd.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den

affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse. Venstre er fortsat af den

opfattelse, at der efter 1. behandling og afgivelse af betænkning er

tale om lovsjusk. Der er stillet en række spørgsmål til

ministeren. Besvarelsen af disse er mildest talt overfladisk, hvorfor

mindretallet har måttet stille nye spørgsmål, hvis

besvarelse først forelå umiddelbart før forslagets 2.

behandling. Mindretallet har foranlediget en del af udvalgets

spørgsmål og ministerens svar herpå optrykt som bilag til

Læs alt

denne tillægsbetænkning.

Da også de nye besvarelser er yderst mangelfulde,

ser mindretallet sig nødsaget til at stille yderligere

spørgsmål og kræve ministeren i samråd for bare at

få nogenlunde klarhed over, hvordan lovforslagets virkning bliver i

praksis, hvordan det skal administreres, og hvordan det skal kontrolleres.

På denne baggrund mener mindretallet fortsat, at det er stærkt

betænkeligt, at regeringen og regeringspartierne vil gennemtvinge en

så væsentlig ændring af lov om butikstid m.v. på fire

mødedage. Det er lovsjusk til stor skade for det parlamentariske

arbejdes omdømme. Desuden finder mindretallet, at lovforslagets

intentioner og indhold på ingen måde løser de eksisterende

fortolkningsproblemer i lov om butikstid m.v. Mindretallet finder, at

lovforslaget er udtryk for en hovsaløsning, hvis konsekvenser er

uoverskuelige. Mindretallet må på denne baggrund vende sig imod

lovforslaget.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis og Frihed

2000´s medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis

medlem af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod

lovforslaget. Mindretallet vil gerne være med til at lukke det

påståede hul i loven, men mindretallet ønsker ikke at

medvirke hertil i den foreslåede form, idet det allerede nu kan

forudses, at det vil skabe problemer.

De nye ændringer vil betyde risiko for

konkurrenceforvridning mellem i øvrigt ens og sammenlignelige

butikker, dels fordi butikkens etableringstidspunkt bliver afgørende

for dispensationsadgang, dels fordi en eventuel tidligere udnyttelse af

muligheden for søndagsåbent bliver afgørende for

fremtidig tilladelse hertil.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem

af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod

lovforslaget.

Frode Sørensen (S)

nfmd.

Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S)

René Skau Björnsson (S)

Bjarne Laustsen (S) Christine Antorini (SF)

Sonja Albrink (CD) Dorit Myltoft (RV)

Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V)

Pia Larsen (V) Kim Andersen (V)

Peter Brixtofte (V) fmd. Pernille Sams (KF)

Kirsten Jacobsen (FRI) Egil Møller (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til

erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1:

Kan ministeren bekræfte, at en generel

omsætningsgrænse som foreslået i L 77 ikke kun rammer

Føtex i Roskilde, men også de nye butikker eller butikker, der

ikke inden 1. oktober havde benyttet deres ret til at holde

søndagsåbent?

Svar:

Lovforslaget, herunder omsætningsgrænsen, har

et generelt anvendelsesområde. For nye butikker eller butikker, der

ikke inden 1. oktober 1999 havde benyttet deres ret til at holde

søndagsåbent, har omsætningsgrænsen alene den

betydning, at butikker, der har en forventet årlig omsætning over

13,8 mio. kr., skal søge om dispensation.

Spørgsmål 2:

Der ønskes en omsætningsopgørelse over

de 5 største butikker på Hovedbanegården i

København.

Svar:

Jeg er ikke bekendt med, om der findes en

tilgængelig omsætningsopgørelse over de 5 største

butikker på Hovedbanegården i København. Butikkerne har

næppe heller pligt til at oplyse deres omsætning. Til orientering

kan jeg dog oplyse, at IC Supermarked på Hovedbanegården

ifølge oplysninger fra Stockmann-Gruppen har en omsætning

på mellem 10-15 mio. kr.

Spørgsmål 3:

Ministeren anmodes om at indhente en fortegnelse over de

jernbanestationer og de rutebilstationer, der berøres af dette

lovforslag.

Svar:

Lov om butikstid omhandler alle jernbane- og

rutebilstationer. De vil alle kunne berøres af dette lovforslag, der

præciserer bestemmelsen om jernbane- og rutebilstationer. Jeg er ikke

bekendt med, om der findes en tilgængelig og udtømmende

fortegnelse over alle jernbane- og rutebilstationer.

Spørgsmål 4:

Der ønskes en opgørelse over

omsætningsniveauet for de 5 største forretninger i jernbane- og

rutebilstationer i Danmark, ekskl. Københavns Hovedbanegård.

Svar:

Jeg er ikke bekendt med, om der findes en

udtømmende opgørelse over omsætningsniveauet for de 5

største forretninger i jernbane- og rutebilstationer i Danmark, ekskl.

Københavns Hovedbanegård. Til orientering kan jeg dog oplyse, at

DSB-Kioskmarkederne i Odense, Hillerød og Høje Tåstrup

ifølge oplysninger fra Stockmann-Gruppen har en omsætning

på 20-25 mio. kr. årligt, at DSB-Kioskmarkedet i Roskilde

ligeledes ifølge oplysninger fra Stockmann-Gruppen har en

omsætning på 15-20 mio. kr. årligt, og at 5

DSB-Kioskmarkeder efter det oplyste har en omsætning på 10-15

mio. kr. årligt.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes indhente en udtalelse fra

Justitsministeriets lovkontor med henblik på at få belyst, om der

er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes indhente en udtalelse fra

Justitsministeriets lovkontor med henblik på at få belyst, om der

er tale om en »særlov«, der eventuelt alene på enkelte områder

specifikt rammer en enkelt virksomhed.

Svar på spørgsmål 5 og 6:

Ministerens foreløbige besvarelse af spørgsmål 5 og 6

er ikke optrykt som bilag til tillægsbetænkning.

Jeg oplyste i mit svar til udvalget den 1. november 1999,

at jeg havde anmodet justitsministeren om en udtalelse til besvarelsen af

spørgsmål 5 og 6. Jeg har nu modtaget justitsministerens

udtalelse, som vedlægges til min endelige besvarelse af

spørgsmålene.

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Den 1. november 1999

Ved skrivelse af 1. november 1999 har Erhvervsministeriet

anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til brug for besvarelsen af

spørgsmål nr. 5 og 6 fra Folketingets Erhvervsudvalg

vedrørende forslag til lov om ændring af lov om butikstid m.v. (

L 77).

Spørgsmålene har følgende ordlyd:

»5. Ministeren bedes indhente en udtalelse fra

Justitsministeriets lovkontor med henblik på at få belyst, om der

er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.

6. Ministeren bedes indhente en udtalelse fra

Justitsministeriets lovkontor med henblik på at få belyst, om der

er tale om en »særlov«, der eventuelt alene på enkelte

områder specifikt rammer en enkelt virksomhed.«

I den anledning skal Justitsministeriet udtale

følgende:

Ad spørgsmål nr. 5

Justitsministeriet har forstået

spørgsmålet således, at der sigtes til de nye regler om

butikker, der ligger i jernbane- og rutebilstationer, jf. lovforslagets § 1,

nr. 1 og 3.

Der tales i almindelighed om tilbagevirkende kraft,

når en lov knytter retsvirkning til kendsgerninger, der ligger

før lovens kundgørelse, jf. bl.a. Peter Germer,

Statsforfatningsret (2. udg., 1995), side 117.

Loven træder efter § 2, stk. 1, i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovforslaget indeholder ikke

bestemmelser om virkningstidspunkt. Det indebærer efter almindelige

principper, at loven vil have virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet

(dvs. dagen efter kundgørelsen).

Lovforslaget knytter således alene retsvirkninger

til det forhold, at de berørte butikker efter lovens

ikrafttræden holder åbent i strid med de nye regler. Efter

Justitsministeriets opfattelse kan lovforslaget på den baggrund ikke

siges at have tilbagevirkende kraft.

Noget andet er, at forbudet mod efter lovens

ikrafttræden at holde åbent i strid med de nye regler

også vil omfatte eksisterende butikker. Sådanne ordninger er helt

sædvanlige i lovgivningen, og der er taget hensyn til de omhandlede

butikker i overgangs- og dispensationsreglerne i lovforslagets § 2, stk. 2 og

3.

Ad spørgsmål nr. 6

Om dette spørgsmål har Erhvervsministeriet i

den nævnte skrivelse af 1. november 1999 bl.a. anført

følgende:

»Formålet med lovforslaget er at foretage en

præcisering af bestemmelsen om butikker beliggende i jernbane- og

rutebilstationer og bestemmelsen om butikker beliggende på og ved

havnearealer. Herudover indsættes en omsætningsgrænse for

butikker beliggende i jernbane- og rutebilstationer. Lovforslaget tilsigter

således en generel afklaring af retsstillingen, og det er ikke

hensigten med lovforslaget at regulere bestemte, konkrete butikkers

retsstilling.«

Som anført af Erhvervsministeriet indebærer

lovforslaget en generel præcisering af reglerne om åbningstid for

butikker beliggende på eller ved havnearealer eller i jernbane- og

rutebilstationer, herunder også nye butikker. Formålet med

lovforslaget er således at »afværge tilstande, som vil

svække den konkurrencefordel, som Folketinget ved den seneste

ændring tillagde de mindre dagligvarebutikker«, jf. pkt. 3 i de

almindelige bemærkninger. Det er derimod ikke et formål at ramme

bestemte butikker, jf. herved også Erhvervsministeriets besvarelse af

1. november 1999 af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets

Erhvervsudvalg vedrørende lovforslaget.

På den baggrund finder Justitsministeriet ikke, at

den foreslåede ordning kan betegnes som en særlov.

Frank Jensen

Torsten

Hesselbjerg

Spørgsmål 7:

Ministeren bedes oplyse om bemærkningerne til

lovforslagets nr. 3 skal fortolkes således, at reglen om jernbane- og

rutebilstationer medfører, at forretninger, der er placeret i samme

bygning som en stations billetsalg, men ikke i selve den bygning, hvor

trafikmidlerne afgår og ankommer, omfattes af bestemmelsen og dermed

har ret til at holde åbent om søndagen, hvis lovens bestemmelser

i øvrigt er overholdt.

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne, skal

butikker ligge i samme bygning som stationens andre faciliteter, der betjener

de rejsende. Faciliteter, der betjener rejsende, kan f.eks. være

stationens egen ventesal og stationens eget billetsalg. Det afgørende

er således, at faciliteterne forefindes i stationens egne lokaler. Om

stationens egne lokaler er opdelt i f.eks. 2 bygningsafsnit, er imidlertid

uden betydning.

Spørgsmål 8:

Ministeren bedes give en nærmere redegørelse

for, hvilke krav der med forslaget stilles til ejendomsretten til lokaler,

der benyttes som jernbane- eller rutebilstation, for at lokalerne kan

betragtes som »egne lokaler«.

Svar:

Ejendomsretten er uden betydning for

spørgsmålet om, hvorvidt lokalerne kan betragtes som »egne lokaler«. Det

afgørende efter forslaget er lokalernes primære

anvendelsesområde, jf. også min besvarelse af spm. 7.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes oplyse, hvad der forstås ved en

rutebilstation.

Svar:

Begrebet rutebilstation er ikke defineret i lov om

butikstid. Det fremgår imidlertid af lovforslagets § 1, nr. 3, samt

bemærkningerne hertil, at en rutebilstation er kendetegnet derved, at

der er tale om en bygning, som specielt er indrettet til og hvis

primære formål er betjening af de rejsende.

Spørgsmål 10:

Hvis et supermarked bygger en tilbygning til en

eksisterende stationsbygning, er det så omfattet af reglen om

jernbanestationer?

Svar:

Det er en betingelse, at butikken er beliggende i samme

bygning, som stationens andre faciliteter, der betjener de rejsende. At der

skal være tale om »samme bygning«, medfører, at f.eks. fælles

overdækning eller forbundet gangareal mellem bygninger ikke i sig selv

er tilstrækkeligt.

Spørgsmål 11:

Ministeren bedes oplyse, om lovforslaget havde fået

en anden udformning, såfremt det var Føtex i centeret ved

Roskilde Station og ikke House of Multimedia Roskilde I/S, der havde

ført og vundet retssagen ved Østre Landsret.

Svar:

Den afsagte dom vedrører som bekendt House of

Multimedia Roskilde I/S, og jeg finder ikke grund til at udtale mig om

udfaldet af hypotetiske søgsmål.

Spørgsmål 12:

Såfremt Føtex i centeret ved Roskilde Station

havde holdt åbent om søndagen inden den 1. oktober 1999, havde

Føtex så haft ret til dispensation efter lovforslagets

regler?

Svar:

Det fremgår af lovforslaget, at

dispensationsbestemmelsen indføres for ikke at afskære butikker,

der før den 1. oktober 1999 har holdt åbent i den generelle

lukketid i overensstemmelse med de gældende regler. Afgørende

for, om en butik kan få dispensation, vil være butikkens

beliggenhed.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes uddybe, hvilke »ganske særlige tilfælde« der kan føre til, at butikker, der ikke ligger

i samme bygning som stationens egne faciliteter, kan opnå dispensation,

og i den forbindelse oplyse, hvad der skal til, for at en butik kan betragtes

som en »naturlig integreret del af stationens

funktioner«, og hvor lang tids »beliggenhed«, der vil

medføre en imødekommelse af

dispensationsansøgningen.

Svar:

Bestemmelsen er indsat for at hindre et retstab for

butikker, der uomtvistet har holdt åbent i længere tid, og som

har en beliggenhed, hvor det måske kan diskuteres, om de er beliggende

i jernbane- og rutebilstationer. Der må derfor anlægges en

helhedsbetragtning i de konkrete sager. Jeg henviser endvidere til

besvarelsen af spørgsmål 7.

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes oplyse, om den rækkefølge,

der er angivet i bemærkningerne til nr. 2 og 5, er udtryk for

ministerens opfattelse af retskildeværdien.

Svar:

Nej. Min opfattelse er i overensstemmelse med den

almindelige retskildelære. Det er i overensstemmelse med god

lovgivningsskik at give en beskrivelse af rammen for en

bekendtgørelses indhold i forbindelse med etableringen af en hjemmel i

lovgivningen. Med tilvejebringelse af en hjemmel tilsigtes en

præcisering af den hidtidige tilstand. Der er således to gode

grunde til at henvise til indholdet af den eksisterende vejledning.

Spørgsmål 15:

Ministeren bedes oplyse, hvilket regelsæt der finder

anvendelse på rutebilstationer på havnearealer.

Svar:

Hvis en butik er beliggende på et havneareal, er den

omfattet af § 3, stk. 5 (»havnebestemmelsen«), uanset om den samtidig er beliggende i en

rutebilstation.

Spørgsmål 16:

Har det foreliggende forslag været forelagt

regeringens testpanel?

Svar:

Nej, forslaget har ikke været forelagt regeringens

testpanel. Forslaget er udelukkende en præcisering af gældende

ret og har kun den konsekvens, at nogle få butikker skal indsende en

dispensationsansøgning. Meget store dele af testpanelet vil

således overhovedet ikke blive berørt. Det vil derfor være

helt malplaceret at ulejlige testpanelet. For sådanne situationer er

anvendelsen af fokuspaneler udviklet. Her rettes henvendelse til de formodet

omfattede af forslaget. Det er imidlertid bedømmelsen, at den

administrative opgave for de få berørte butikker med at besvare

en forespørgsel formentlig vil være af samme

størrelsesorden som opgaven med at søge en dispensation. En

sådan fordobling af det administrative arbejde stemmer ikke overens med

tankerne bag test- og fokuspaneler.

Spørgsmål 17:

Hvilke konsekvenser har lovforslaget for butikkerne

såvel udenfor som indenfor i Københavns Hovedbanegård?

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne, er der

alene tale om præcisering af allerede gældende bestemmelser.

Lovforslaget skønnes derfor ikke at få konsekvenser for de

omhandlede butikker. Dog vil enkelte butikker formentlig skulle indsende

dispensationsansøgning.

Spørgsmål 18:

Vil »Fisketorvet« i København være omfattet af havnereglen,

såfremt lovforslaget vedtages?

Svar:

Hvis »Fisketorvet« i København er beliggende på det af

havnen ejede og matrikulerede areal, er det omfattet af havnereglen. Hvis

» Fisketorvet« ikke er

beliggende på, men ved havnearealet, vil det bero på en konkret

vurdering af hver enkelt butiks beliggenhed i forhold til havnearealet.

Indholdet af havnereglen ændres ikke ved en vedtagelse af dette

lovforslag.

Spørgsmål 20:

Under henvisning til ministerens besvarelse af

spørgsmål 1 ønskes oplyst, om den anvendte formulering:

»alene den betydning, at butikker, der har

en forventet årlig omsætning over 13,8 mio. kr., skal søge

om dispensation« betyder, at

dispensationsansøgningen imødekommes automatisk. I

bekræftende fald ønskes oplyst, om Føtex i Roskilde vil

opnå dispensation. I benægtende fald ønskes ministerens

vurdering af, hvorvidt besvarelsen af spørgsmål 1 er

dækkende.

Svar:

Jeg finder min besvarelse af spørgsmål 1

dækkende. I besvarelsen af spørgsmålet har jeg udtalt mig

om, hvornår der skal søges om dispensation. En

dispensationsansøgning vil ikke blive imødekommet automatisk,

men vil bero på den enkelte ansøgnings konkrete behandling, ved

hvilken der vil lægges særlig vægt på butikkens

placering »i jernbanestationer og

rutebilstationer«, jf. også den

gældende lovs § 3, stk. 3. Jeg kan på den baggrund ikke udtale

mig om, hvorvidt Føtex i Roskilde vil kunne få dispensation.

Spørgsmål 21:

Er det korrekt at konkludere, at ministerens svar på

spørgsmål 7 indebærer, at når et billetsalg er

beliggende i et butikscenter, medfører det, at butikscenterets

forretninger omfattes af reglen om jernbane- og rutebilstationer, når

blot billetsalget er stationens eget og bemandes af stationens personale?

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af

spørgsmål 7, er det afgørende, at faciliteterne

forefindes i stationens egne lokaler. Man kan derfor ikke drage den i

spørgsmål 21 anførte konklusion.

Spørgsmål 22:

Hvor i lovforslagets bemærkninger fremgår det,

at det »primære anvendelsesområde« for lokalerne skal være stationsdrift?

Svar:

At det afgørende er lokalernes

anvendelsesområde, fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3, 2. pkt.

Dette uddybes i de 3 sidste afsnit af bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Spørgsmål 23:

Vil en ubemandet station, der helt eller delvis inddrages

til supermarked, være omfattet af reglen om jernbane- og

rutebilstationer?

Svar:

Afgørende er ikke, om en station er bemandet eller

ubemandet, men om der er tale om stationens egne lokaler, jf. bl.a. min

besvarelse af spørgsmål 7.

Spørgsmål 24:

Ministeren bedes besvare spørgsmål 11, idet

det understreges, at spørgsmålet netop ikke vedrører

hypotetiske søgsmål, men derimod helt konkret

spørgsmålet om, hvorvidt Føtex kunne have sikret sig en

bedre retsstilling ved i lighed med House of Multimedia Roskilde I/S at have

holdt åbent før den 1. oktober, eller om ministeren i givet fald

ville have udformet sit lovforslag på en måde, som under alle

omstændigheder forhindrede Føtex i at holde

søndagsåbent.

Svar:

Således som jeg nu må forstå

spørgsmålet, drejer det sig om den hypotetiske situation, at

Føtex havde holdt åbent i den generelle lukketid

før den 1. oktober 1999. Lovforslaget ville imidlertid ikke have

fået en anderledes udformning, såfremt denne situation havde

foreligget. Jeg skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på,

at tidspunktet 1. oktober 1999 i lovforslagets overgangsbestemmelse er afledt

af, at Østre Landsrets dom blev afsagt den 30. september 1999. Jeg

skal endvidere henvise til mine bemærkninger under 1. behandling af

lovforslaget.

Spørgsmål 25:

Finder ministeren, at House of Multimedia Roskilde I/S og

Føtex kan ligestilles med hensyn til placering i centeret ved Roskilde

Station?

Svar:

Det fremgår bl.a. af dommen vedrørende House

of Multimedia Roskilde I/S, at butikken er beliggende i samme bygning som

busstationens venteværelse. Efter det for mig oplyste gør det

samme sig ikke gældende for Føtex.

Spørgsmål 26:

Finder ministeren det i overensstemmelse med god

lovgivningsskik og almindelige retfærdighedsprincipper at »belønne« de butikker,

der overtræder lovens ånd, og straffe dem, der først

agerer, når der er klar hjemmel?

Svar

:

Jeg finder ikke, at lovforslaget har de i

spørgsmålet angivne konsekvenser, og jeg finder lovforslaget i

overensstemmelse med god lovgivningsskik og almindelige

retfærdighedsprincipper.

Spørgsmål 27:

Ministeren bedes jf. spørgsmål 13 svare

på, hvad »en naturlig integreret del af

stationens faciliteter« og »længere tid « er.

Svar:

Indledningsvis bemærkes, at

spørgsmålet, ligesom spørgsmål 13, vedrører

den dispensationsadgang, der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes i

lov om butikstid § 4, stk. 8, 2. pkt.

Formålet med denne bestemmelse er, som nævnt i

min besvarelse af spørgsmål 13, først og fremmest at

hindre retstab for butikker, der uomtvistet har holdt åbent i

længere tid. Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4,

fremgår, at det ved vurderingen af en ansøgning efter § 4, stk.

8, 2. pkt., kan indgå, om butikken er en naturlig integreret del

af stationens funktioner, ligesom det kan indgå, hvor lang tid butikken

har ligget på stedet.

Som det også fremgår af min besvarelse af

spørgsmål 13, må der anlægges en helhedsvurdering i

de konkrete sager. Ved dette skøn må der for at sikre

formålet med bestemmelsen være mulighed for at inddrage alle

relevante hensyn og afveje disse i forhold til hinanden.

Det nærmere indhold af de to i

spørgsmålet nævnte udtryk, der er eksempler på

momenter, der kan indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt en

dispensation bør gives for at hindre retstab, vil således

afhænge af en helhedsvurdering i den konkrete situation.

Spørgsmål 28:

Under henvisning til besvarelsen af spørgsmål

16 bedes ministeren oplyse, hvordan antallet af dispensationer beregnes.

Beror beregningen på, at ministeren formoder, at reglen bortfalder

igen, når loven skal revideres næste år eller er

ministeren uenig i, at det må forventes, at en lang række

butikker vil ønske at benytte fordelene ved at holde

søndagsåbent og derfor søge dispensation også i

lang tid fremover?

Svar:

Det er min vurdering, at langt de fleste butikker, der er

beliggende i jernbane- og rutebilstationer, har en størrelse, der

gør, at ansøgning om dispensation vil være

unødvendig. I den sammenhæng kan jeg oplyse, at mere end 80 pct.

af landets dagligvarebutikker ligger under den fastsatte

omsætningsgrænse.

Spørgsmål 29:

I besvarelsen af spørgsmål 17 synes

ministeren at forudsætte, at der automatisk skal gives dispensation

efter de foreslåede dispensationsbestemmelser til butikker, der har

holdt åbent før 1. oktober. Er dette korrekt?

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af

spørgsmål 20, vil en dispensationsansøgning ikke blive

imødekommet automatisk, men vil bero på den enkelte

ansøgnings konkrete behandling. Hvor der er tale om en butik

beliggende i en jernbane- eller rutebilstation og denne butik

regelmæssigt har holdt åbent i den generelle lukketid før

den 1. oktober 1999, vil der dog være en formodning om, at

ansøgningen vil blive imødekommet.

Lignende dokumenter