Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af næringsloven (Omførsel)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 23. maj
2006
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af næringsloven
(Omførsel)
[af
økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1.
behandling den 7. april 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 11. maj
2006.
Lovforslaget var til 2. behandling den 18. maj 2006, hvorefter det blev
henvist
til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 6 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
Alle udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren i
forbindelse med udvalgsbehandlingen og dennes svar herpå er optrykt som bilag
2
til tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
Læs alt
i udvalget
(V, S, KF, RV og SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Kim Andersen (V)
Jacob Jensen (V)
Kurt Kirkegaard (V)
fmd.
Jens Hald Madsen (V)
Marion Pedersen (V)
Colette L. Brix (DF)
nfmd.
Kim Christiansen (DF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Kim Mortensen (S)
Jens Christian Lund (S)
Niels Sindal (S)
Karen Hækkerup (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Johs. Poulsen (RV)
Poul Henrik Hedeboe (SF)
Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 198 efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
8
Betænkning afgivet 11/5-06
9
1. udkast til tillægsbetænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 198 efter
afgivelse af betænkning
Spm.nr.
Titel
7
Spm. om betaling af skat, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om omkostningerne i forbindelse med etablering af
GPS på biler beregnet til omførsel, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens
svar herpå
9
Spm. om anvendelsen af GPS, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om retsmæssige problemer, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
11
Spm. om Hjem-IS, fiskebiler og lign., til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om den nuværende omførsel, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Alle udvalgets spørgsmål i forbindelse med
udvalgsbehandlingen til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå
er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 1:
Hvilke muligheder har man for at inddrage de eksisterende
butikker i lokalområderne, hvor omførsel tænkes foretaget, så konsekvensen af
lovforslaget ikke bliver, at landdistrikterne sygner endnu mere hen, fordi
flere
småbutikker må lukke?
Svar:
Lad mig starte med at slå fast, at lovforslaget efter min
opfattelse i høj grad tilgodeser de små lokale købmænd.
Lovforslaget giver de lokale købmænd mulighed for at omføre et
bredt udvalg af varer i bl.a. deres lokalområde, hvilket evt. kan ske
samtidig
med, at de alligevel bringer varer ud til deres kunder. De lokale købmænd må
formodes i den forbindelse at kunne drage fordel af deres lokalkendskab,
f.eks.
ved at kende de gode holdesteder, de rigtige holde-tidspunkter, de tætte
relationer til kunderne etc.
Lovforslaget hjælper de mindre virksomheder ved at sætte en
grænse for, hvor store omførsels-koncepter, der kan etableres, og dermed også
en begrænsning på hvor stor omsætning, der maksimalt kan gå fra den lokale
købmand. Den enkelte person må således omsætte for maks. 28,2 mio. kr. ved
omførsel af de nye dagligvarer. Beløbsgrænsen svarer til den grænse, der
findes
i lukkeloven, og som bruges til at afgrænse, hvilke butikker der er undtaget
fra lukketidsbestemmelserne.
Herudover er lovforslaget begrænset til at gælde for personligt
drevne virksomheder. Det vil altså sige, at selskaber – som de store
supermarkeder ofte drives i – slet ikke må sælge ved omførsel.
Det bemærkes, at Forbrugerrådet i sit høringssvar til støtte for
forslaget fremhæver fordelene for de små lokale producenter og handlende.
På grund af en dom fra EF-domstolen af
13. januar 2000 (sag C-254/98)
er det ikke muligt decideret at
begrænse omførsel til de handlende, som i forvejen er i et lokalt område.
Ifølge dommen vil en sådan begrænsning bl.a. være i strid med det
grundlæggende
princip om varernes fri bevægelighed.
Spørgsmål 2:
Hvilke krav vil ministeren stille for at sikre, at
fødevaresikkerheden bliver i orden – her tænkes på uddannelse af sælger,
der
omfører, samt konkrete retningslinjer for transportmidlet fødevarerne omkøres
med?
Svar:
Personer, som omfører fødevarer, skal – ligesom faste
fødevarebutikker – have næringsbrev efter næringsbrevsloven.
For at få næringsbrev skal personen have bestået en prøve, hvor
vedkommende har godtgjort at have et fornødent kendskab til reglerne
vedrørende
skat og afgifter, fødevarer og arbejdsmiljøforhold. Alternativt skal personen
i
forvejen have en erhvervsuddannelse, hvor vedkommende har opnået fornødent
kendskab til reglerne.
Et af målene med næringsbrevsloven – som i 2004 blev vedtaget
med et bredt flertal i Folketinget – er netop at sikre, at udøvere
indenfor
fødevarevarebranchen har det fornødne kendskab til de regelsæt, der regulerer
branchen.
Der gælder i øvrigt de samme fødevareregler ved omførselssalg
som ved salg fra almindelige butikker.
Det vil sige, at en omførsels-vogn skal registreres eller
autoriseres hos fødevaremyndighederne, før den får lov til at starte op.
Vognen er endvidere omfattet af smileyordningen.
Herudover skal vognen naturligvis være indrettet, så varerne
holdes i den stand og temperatur, som lovgivningen kræver.
Spørgsmål 3:
Hvilke initiativer påtænker ministeren at iværksætte, for at
sikre at sælgere, der ikke lever op til en ordentlig fødevaresikkerhed, kan
fratages retten til omførsel?
Svar:
Personer, som omfører fødevarer, skal – ligesom faste
fødevarebutikker – have næringsbrev efter næringsbrevsloven. Efter
næringsbrevsloven kan den handlende frakendes retten til at drive virksomhed,
hvis personen gentagne gange eller under skærpende omstændigheder har
overtrådt
bl.a. fødevarelovgivningen.
Der er således allerede mulighed for at frakende en
omførsels-virksomhed retten til at drive virksomhed – og dermed omføre
fødevarer – hvis der svindles med fødevarereglerne.
Spørgsmål 4:
Hvad vil ministeren gøre for at kontrollere, at der ikke sælges sorte
varer – sodavand, fyrværkeri, tobak, alkohol mm. fra vognene, og hvor
ofte
påtænkes kontrollerne gennemført?
Svar:
De nævnte varer – sodavand, fyrværkeri, tobak og alkohol – er
varer, som det i dag ikke er lovligt at sælge fra vogn, og som det fremover
heller ikke vil være lovligt at sælge fra vogn.
Med lovforslaget får SKAT mulighed for at gribe ind overfor
overtrædelser af omførselsreglerne, og får herunder mulighed for at
beslaglægge
ulovlige varer.
Kontrollen af skatte- og afgiftsreglerne vil i øvrigt blive
foretaget af skattemyndighederne efter en vurdering af, hvor kontrolbehovet
størst.
Spørgsmål 5:
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at forbrugernes
rettigheder, som de er givet, jævnfør købeloven, markedsføringsloven og
fødevareloven, forbliver de samme, på trods af at der ikke vil være et fast
forretningssted, og at det derfor vil være mere vanskeligt for en kunde at
eksempelvis reklamere?
Svar:
Jeg vil gerne præcisere, at der med lovforslaget ikke sker
ændringer i de rettigheder, som forbrugeren i forvejen har i henhold til
bl.a.
købeloven, markedsføringsloven og fødevareloven.
Med henblik på at sikre, at forbrugeren til enhver tid ved, hvor
der skal rettes henvendelse med et evt. krav mod den handlende, er det
fastsat
i næringsloven, at der ved omførsel tydeligt skal skiltes med sælgers
CVR-nr.,
navn og adresse. Forbrugeren vil også på baggrund af enkelte af disse
oplysninger
kunne slå virksomheden op i det offentligt tilgængelige virksomhedsregister
CVR
og dermed identificere virksomheden.
Jeg mener derfor, at forbrugerens mulighed for at gøre evt. krav
gældende mod den handlende
er
tilstrækkeligt sikret med de gældende regler.
Spørgsmål 6:
Vil ministeren støtte, at køretøjer, hvorfra der omføres varer,
udstyres med en GPS-sender, således at myndighederne har mulighed for at
foretage
uanmeldte kontroller?
Svar:
Det fremgår af lovforslaget, at omførere af de nye dagligvarer
skal registreres i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, således at bl.a. skattemyndigheder og fødevaremyndigheder
til enhver tid kan se, hvem der foretager salg fra vogn eller andet ikke-fast
forretningssted. På den måde får myndighederne mulighed for at målrette deres
kontrol til denne form for virksomhed.
Jeg mener ikke, at det vil være rimeligt, at stille krav om, at
køretøjer udstyres med en GPS-sender, når der omføres varer. Det ville
pålægge
uforholdsmæssige store administrative og økonomiske byrder på de
erhvervsdrivende, som ønsker at sælge ved omførsel. Samtidig mener jeg
generelt,
at en kontrolform med digital overvågning, kun bør anvendes, hvor der er
risiko
for meget alvorlige lovovertrædelser. Derfor mener jeg ikke, at det vil være
proportionalt at stille krav om GPS-sender.
Spørgsmål 7:
Vil det ifølge reglerne være muligt for dem, der måtte erhverve
sig af den kommende mulighed for at omføre varer, at lave samme nummer som
Hjem-IS har gjort, sådan at der ikke betales skat i Danmark?
Svar:
Jeg vil gerne præcisere, at omførselsreglerne ingen betydning
har for virksomhedernes skattebetaling.
Spørgsmål 8:
Kan ministeren oplyse, hvad det koster at etablere GPS på biler
beregnet til omførsel?
Svar:
Da det ikke er angivet, hvilket konkret system, som spørgeren
forestiller sig, er der naturligvis en stor usikkerhed ved opgørelsen af,
hvad
det vil koste at etablere GPS på biler beregnet til omførsel.
Jeg er bekendt med, at der er en løsning, hvor private personer via
mobiltelefon og internettet kan spore et køretøj med få meters nøjagtighed på
få minutter. Et sådant koncept koster omkring 3.600 kr. (ekskl. moms) plus
installering på et autoværksted, som anslås at koste mellem 500 og 1.000 kr.
Hertil kommer omkostninger til et SIM-kort samt SMS’er, når man ønsker
at vide,
hvor bilen er.
Spørgsmål 9:
Vil det være muligt kun at anvende GPS, når det pågældende
køretøj bruges til omførsel?
Svar:
Hvis bilen kun må overvåges, når den faktisk bruges til
omførsel, ville det skulle være tilladt for chaufføren at frakoble systemet,
når bilen bruges til andet formål.
Jeg mener ikke, det er muligt for myndighederne at vide, hvornår
bilen bruges til omførsel, og hvornår den ikke gør. Jeg er heller ikke klar
over, hvorvidt det er teknisk muligt at indrette systemet, så det løbende kan
slås til og fra.
Spørgsmål 10:
Vil der være retsmæssige problemer med den overvågning, der
følger med etableringen af GPS?
Svar:
Det er ikke muligt på det foreliggende, overordnede grundlag at
vurdere, om der vil være retssikkerhedsmæssige eller andre juridiske
problemer
ved en ordning med overvågning af biler beregnet til omførsel.
Jeg mener dog ikke, at det vil være rimeligt at stille krav om,
at køretøjer udstyres med en GPS-sender, når der omføres varer. Det ville
pålægge uforholdsmæssigt store administrative og økonomiske byrder på de
erhvervsdrivende, som ønsker at sælge ved omførsel. Samtidig mener jeg
generelt,
at en kontrolform med digital overvågning kun bør anvendes, hvor der er
risiko
for meget alvorlige lovovertrædelser. Derfor mener jeg ikke, at det vil være
proportionalt
at stille krav om GPS-sender.
Spørgsmål 11:
Kan omfanget af anden omførsel (Hjem-IS, fiskebiler o.l.) efter
nugældende regler angives?
Svar:
De varer, som kan omføres efter de nugældende regler, er en
række specifikt nævnte varer, som bl.a. naturalprodukter af jordbrug,
husdyrhold og fiskeri samt brød, mælk, fløde, is, ost, smør og margarine.
Jeg kan oplyse, at Økonomi- og Erhvervsministe
rie
t
ikke har kendskab til omfanget af den nuværende omførsel.
Spørgsmål 12:
Vil det være muligt at skille nuværende omførsel fra den bredere
omførsel, som evt. vil følge af vedtagelse af dette forslag?
Svar:
Lovforslaget opererer allerede med en opdeling af de varer, som
kan omføres efter de nugældende regler bl.a. fødevarer som fisk, ost, mælk og
smør, og de nye varer, som kan omføres efter vedtagelsen af forslaget.
Det er således lovteknisk muligt at skille omførsel efter de
gældende regler fra omførsel efter de nye regler.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af næringsloven (Omførsel) Retsinformation · 16. maj 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om detailsalg fra butikker m.v. Retsinformation · 10. august 2005
- Betænkning over Forslag til lov om detailsalg fra butikker m.v. Retsinformation · 6. juni 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger og lov om autorisation af elinstallatører m.v. (Gebyrfinansiering af autorisationsadministrationen og harmonisering af autorisationsordninger på vvs-installatør-, kloakmester- og elinstallatørområderne m.v.) Retsinformation · 13. december 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling (Forsikringsmæglervirksomheders oplysningspligter og forbud mod, at forsikringsmæglervirksomheder modtager provision fra forsikringsselskaber) Retsinformation · 5. maj 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om straf for overtrædelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter Retsinformation · 23. august 2005