Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af næringsloven (Omførsel)

2005/1 TBL 198Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget29. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 23. maj

2006

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af næringsloven

(Omførsel)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1.

behandling den 7. april 2006. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 11. maj

2006.

Lovforslaget var til 2. behandling den 18. maj 2006, hvorefter det blev

henvist

til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 6 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig

besvarelse, som denne har besvaret.

Alle udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren i

forbindelse med udvalgsbehandlingen og dennes svar herpå er optrykt som bilag

2

til tillægsbetænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

Læs alt

i udvalget

(V, S, KF, RV og SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen.

Kim Andersen (V)

Jacob Jensen (V)

Kurt Kirkegaard (V)

fmd.

Jens Hald Madsen (V)

Marion Pedersen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Kim Christiansen (DF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Kim Mortensen (S)

Jens Christian Lund (S)

Niels Sindal (S)

Karen Hækkerup (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Johs. Poulsen (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 198 efter

afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

8

Betænkning afgivet 11/5-06

9

1. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 198 efter

afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

7

Spm. om betaling af skat, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om omkostningerne i forbindelse med etablering af

GPS på biler beregnet til omførsel, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

9

Spm. om anvendelsen af GPS, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om retsmæssige problemer, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

11

Spm. om Hjem-IS, fiskebiler og lign., til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om den nuværende omførsel, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Alle udvalgets spørgsmål i forbindelse med

udvalgsbehandlingen til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå

er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 1:

Hvilke muligheder har man for at inddrage de eksisterende

butikker i lokalområderne, hvor omførsel tænkes foretaget, så konsekvensen af

lovforslaget ikke bliver, at landdistrikterne sygner endnu mere hen, fordi

flere

småbutikker må lukke?

Svar:

Lad mig starte med at slå fast, at lovforslaget efter min

opfattelse i høj grad tilgodeser de små lokale købmænd.

Lovforslaget giver de lokale købmænd mulighed for at omføre et

bredt udvalg af varer i bl.a. deres lokalområde, hvilket evt. kan ske

samtidig

med, at de alligevel bringer varer ud til deres kunder. De lokale købmænd må

formodes i den forbindelse at kunne drage fordel af deres lokalkendskab,

f.eks.

ved at kende de gode holdesteder, de rigtige holde-tidspunkter, de tætte

relationer til kunderne etc.

Lovforslaget hjælper de mindre virksomheder ved at sætte en

grænse for, hvor store omførsels-koncepter, der kan etableres, og dermed også

en begrænsning på hvor stor omsætning, der maksimalt kan gå fra den lokale

købmand. Den enkelte person må således omsætte for maks. 28,2 mio. kr. ved

omførsel af de nye dagligvarer. Beløbsgrænsen svarer til den grænse, der

findes

i lukkeloven, og som bruges til at afgrænse, hvilke butikker der er undtaget

fra lukketidsbestemmelserne.

Herudover er lovforslaget begrænset til at gælde for personligt

drevne virksomheder. Det vil altså sige, at selskaber – som de store

supermarkeder ofte drives i – slet ikke må sælge ved omførsel.

Det bemærkes, at Forbrugerrådet i sit høringssvar til støtte for

forslaget fremhæver fordelene for de små lokale producenter og handlende.

På grund af en dom fra EF-domstolen af

13. januar 2000 (sag C-254/98)

er det ikke muligt decideret at

begrænse omførsel til de handlende, som i forvejen er i et lokalt område.

Ifølge dommen vil en sådan begrænsning bl.a. være i strid med det

grundlæggende

princip om varernes fri bevægelighed.

Spørgsmål 2:

Hvilke krav vil ministeren stille for at sikre, at

fødevaresikkerheden bliver i orden – her tænkes på uddannelse af sælger,

der

omfører, samt konkrete retningslinjer for transportmidlet fødevarerne omkøres

med?

Svar:

Personer, som omfører fødevarer, skal – ligesom faste

fødevarebutikker – have næringsbrev efter næringsbrevsloven.

For at få næringsbrev skal personen have bestået en prøve, hvor

vedkommende har godtgjort at have et fornødent kendskab til reglerne

vedrørende

skat og afgifter, fødevarer og arbejdsmiljøforhold. Alternativt skal personen

i

forvejen have en erhvervsuddannelse, hvor vedkommende har opnået fornødent

kendskab til reglerne.

Et af målene med næringsbrevsloven – som i 2004 blev vedtaget

med et bredt flertal i Folketinget – er netop at sikre, at udøvere

indenfor

fødevarevarebranchen har det fornødne kendskab til de regelsæt, der regulerer

branchen.

Der gælder i øvrigt de samme fødevareregler ved omførselssalg

som ved salg fra almindelige butikker.

Det vil sige, at en omførsels-vogn skal registreres eller

autoriseres hos fødevaremyndighederne, før den får lov til at starte op.

Vognen er endvidere omfattet af smileyordningen.

Herudover skal vognen naturligvis være indrettet, så varerne

holdes i den stand og temperatur, som lovgivningen kræver.

Spørgsmål 3:

Hvilke initiativer påtænker ministeren at iværksætte, for at

sikre at sælgere, der ikke lever op til en ordentlig fødevaresikkerhed, kan

fratages retten til omførsel?

Svar:

Personer, som omfører fødevarer, skal – ligesom faste

fødevarebutikker – have næringsbrev efter næringsbrevsloven. Efter

næringsbrevsloven kan den handlende frakendes retten til at drive virksomhed,

hvis personen gentagne gange eller under skærpende omstændigheder har

overtrådt

bl.a. fødevarelovgivningen.

Der er således allerede mulighed for at frakende en

omførsels-virksomhed retten til at drive virksomhed – og dermed omføre

fødevarer – hvis der svindles med fødevarereglerne.

Spørgsmål 4:

Hvad vil ministeren gøre for at kontrollere, at der ikke sælges sorte

varer – sodavand, fyrværkeri, tobak, alkohol mm. fra vognene, og hvor

ofte

påtænkes kontrollerne gennemført?

Svar:

De nævnte varer – sodavand, fyrværkeri, tobak og alkohol – er

varer, som det i dag ikke er lovligt at sælge fra vogn, og som det fremover

heller ikke vil være lovligt at sælge fra vogn.

Med lovforslaget får SKAT mulighed for at gribe ind overfor

overtrædelser af omførselsreglerne, og får herunder mulighed for at

beslaglægge

ulovlige varer.

Kontrollen af skatte- og afgiftsreglerne vil i øvrigt blive

foretaget af skattemyndighederne efter en vurdering af, hvor kontrolbehovet

størst.

Spørgsmål 5:

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at forbrugernes

rettigheder, som de er givet, jævnfør købeloven, markedsføringsloven og

fødevareloven, forbliver de samme, på trods af at der ikke vil være et fast

forretningssted, og at det derfor vil være mere vanskeligt for en kunde at

eksempelvis reklamere?

Svar:

Jeg vil gerne præcisere, at der med lovforslaget ikke sker

ændringer i de rettigheder, som forbrugeren i forvejen har i henhold til

bl.a.

købeloven, markedsføringsloven og fødevareloven.

Med henblik på at sikre, at forbrugeren til enhver tid ved, hvor

der skal rettes henvendelse med et evt. krav mod den handlende, er det

fastsat

i næringsloven, at der ved omførsel tydeligt skal skiltes med sælgers

CVR-nr.,

navn og adresse. Forbrugeren vil også på baggrund af enkelte af disse

oplysninger

kunne slå virksomheden op i det offentligt tilgængelige virksomhedsregister

CVR

og dermed identificere virksomheden.

Jeg mener derfor, at forbrugerens mulighed for at gøre evt. krav

gældende mod den handlende

er

tilstrækkeligt sikret med de gældende regler.

Spørgsmål 6:

Vil ministeren støtte, at køretøjer, hvorfra der omføres varer,

udstyres med en GPS-sender, således at myndighederne har mulighed for at

foretage

uanmeldte kontroller?

Svar:

Det fremgår af lovforslaget, at omførere af de nye dagligvarer

skal registreres i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, således at bl.a. skattemyndigheder og fødevaremyndigheder

til enhver tid kan se, hvem der foretager salg fra vogn eller andet ikke-fast

forretningssted. På den måde får myndighederne mulighed for at målrette deres

kontrol til denne form for virksomhed.

Jeg mener ikke, at det vil være rimeligt, at stille krav om, at

køretøjer udstyres med en GPS-sender, når der omføres varer. Det ville

pålægge

uforholdsmæssige store administrative og økonomiske byrder på de

erhvervsdrivende, som ønsker at sælge ved omførsel. Samtidig mener jeg

generelt,

at en kontrolform med digital overvågning, kun bør anvendes, hvor der er

risiko

for meget alvorlige lovovertrædelser. Derfor mener jeg ikke, at det vil være

proportionalt at stille krav om GPS-sender.

Spørgsmål 7:

Vil det ifølge reglerne være muligt for dem, der måtte erhverve

sig af den kommende mulighed for at omføre varer, at lave samme nummer som

Hjem-IS har gjort, sådan at der ikke betales skat i Danmark?

Svar:

Jeg vil gerne præcisere, at omførselsreglerne ingen betydning

har for virksomhedernes skattebetaling.

Spørgsmål 8:

Kan ministeren oplyse, hvad det koster at etablere GPS på biler

beregnet til omførsel?

Svar:

Da det ikke er angivet, hvilket konkret system, som spørgeren

forestiller sig, er der naturligvis en stor usikkerhed ved opgørelsen af,

hvad

det vil koste at etablere GPS på biler beregnet til omførsel.

Jeg er bekendt med, at der er en løsning, hvor private personer via

mobiltelefon og internettet kan spore et køretøj med få meters nøjagtighed på

få minutter. Et sådant koncept koster omkring 3.600 kr. (ekskl. moms) plus

installering på et autoværksted, som anslås at koste mellem 500 og 1.000 kr.

Hertil kommer omkostninger til et SIM-kort samt SMS’er, når man ønsker

at vide,

hvor bilen er.

Spørgsmål 9:

Vil det være muligt kun at anvende GPS, når det pågældende

køretøj bruges til omførsel?

Svar:

Hvis bilen kun må overvåges, når den faktisk bruges til

omførsel, ville det skulle være tilladt for chaufføren at frakoble systemet,

når bilen bruges til andet formål.

Jeg mener ikke, det er muligt for myndighederne at vide, hvornår

bilen bruges til omførsel, og hvornår den ikke gør. Jeg er heller ikke klar

over, hvorvidt det er teknisk muligt at indrette systemet, så det løbende kan

slås til og fra.

Spørgsmål 10:

Vil der være retsmæssige problemer med den overvågning, der

følger med etableringen af GPS?

Svar:

Det er ikke muligt på det foreliggende, overordnede grundlag at

vurdere, om der vil være retssikkerhedsmæssige eller andre juridiske

problemer

ved en ordning med overvågning af biler beregnet til omførsel.

Jeg mener dog ikke, at det vil være rimeligt at stille krav om,

at køretøjer udstyres med en GPS-sender, når der omføres varer. Det ville

pålægge uforholdsmæssigt store administrative og økonomiske byrder på de

erhvervsdrivende, som ønsker at sælge ved omførsel. Samtidig mener jeg

generelt,

at en kontrolform med digital overvågning kun bør anvendes, hvor der er

risiko

for meget alvorlige lovovertrædelser. Derfor mener jeg ikke, at det vil være

proportionalt

at stille krav om GPS-sender.

Spørgsmål 11:

Kan omfanget af anden omførsel (Hjem-IS, fiskebiler o.l.) efter

nugældende regler angives?

Svar:

De varer, som kan omføres efter de nugældende regler, er en

række specifikt nævnte varer, som bl.a. naturalprodukter af jordbrug,

husdyrhold og fiskeri samt brød, mælk, fløde, is, ost, smør og margarine.

Jeg kan oplyse, at Økonomi- og Erhvervsministe

rie

t

ikke har kendskab til omfanget af den nuværende omførsel.

Spørgsmål 12:

Vil det være muligt at skille nuværende omførsel fra den bredere

omførsel, som evt. vil følge af vedtagelse af dette forslag?

Svar:

Lovforslaget opererer allerede med en opdeling af de varer, som

kan omføres efter de nugældende regler bl.a. fødevarer som fisk, ost, mælk og

smør, og de nye varer, som kan omføres efter vedtagelsen af forslaget.

Det er således lovteknisk muligt at skille omførsel efter de

gældende regler fra omførsel efter de nye regler.

Lignende dokumenter