Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en udlændingekommission
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. november 1999 af Peter Skaarup (DF
) og Kristian Thulesen Dahl (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en udlændingekommission
Folketinget pålægger regeringen i
folketingsåret 1999-2000 at nedsætte en kommission til belysning
og vurdering af udviklingen i den danske befolkning, især hvad
stigningen i antallet af borgere fra mindre udviklede lande kommer til at
betyde.
Kommissionen udpeges af indenrigsministeren og skal
sammensættes bredt med folk fra alle relevante grupperinger og fag. Det
kan være repræsentanter for det private erhvervsliv, kommunerne,
amterne, politiet og forskningsverdenen, ligesom det er vigtigt, at
kommissionen ikke blot får deltagelse af højt uddannede
mennesker, men også får deltagelse af ganske almindelige
danskere, der kan bidrage med erfaringer fra det praktiske liv. Kommissionen
skal være hurtigtarbejdende og have afsluttet sit arbejde inden
udgangen af 2000.
Kommissoriet skal som minimum indeholde mulighed for
afdækning af følgende problemstillinger omkring den multietniske
og multikulturelle udvikling i det danske samfund:
Den talmæssige udvikling i antallet af borgere fra mindre
udviklede lande og de konsekvenser, dette vil få, både i et
nutidigt og i et fremtidigt perspektiv, herunder,
om udviklingen mod et multietnisk og multikulturelt samfund er en
udvikling, som den danske befolkning ønsker,
hvad der i benægtende fald kan gøres for at vende
udviklingen,
om det er rimeligt at bruge penge på at hjælpe
flygtninge, der har penge nok til at blive smuglet til Danmark, når der
Læs alt
lever mange millioner flygtninge ude i verden under kummerlige forhold, og
om udviklingen er løbet fra den hidtidige måde at
hjælpe på.
Tildelingen af dansk statsborgerskab.
Påvirkningen af boligsituationen, arbejdsmarkedet og
økonomien i kommunerne.
Udlændinges kriminalitet, og hvordan der skal dæmmes op
for denne kriminalitet.
Det er afgørende, at kommissionen ikke kommer til
at handle om, hvordan Danmark bedst og mest smertefrit bliver et multietnisk
og multikulturelt samfund, for det har den danske befolkning aldrig haft
mulighed for at tage stilling til. Kommissionens arbejde skal derfor
følges op med en folkeafstemning, der klarlægger, hvorvidt den
danske befolkning ønsker, at det danske samfund udvikler sig til et
multietnisk og multikulturelt samfund. Inden folkeafstemningen skal
befolkningen have lejlighed til at overveje de mange oplysninger gennem en
fordomsfri og folkelig debat.
Bemærkninger til forslaget
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
befolkningssammensætningen i Danmark over en årrække har
gennemgået en revolutionerende og fundamental ændring. Den
nuværende indvandring til Danmark er uden historisk sidestykke og vil
ramme direkte ned i den danske befolknings kultur, religion og levevis. Der
er altså tale om en omfattende ændring af den danske nation, en
udvikling, der får vidtrækkende konsekvenser, som den danske
befolkning ikke har modtaget tilstrækkelig information om og derfor
ikke har haft lejlighed til at diskutere på et ordentligt og sobert
grundlag.
Med udtrykket mindre udviklede lande henvises der til den
definition, som bl.a. bruges af FN, Indenrigsministeriet og Danmarks
Statistik. Definitionen indebærer, at mere udviklede lande består
af USA, Canada, Japan, Australien, New Zealand og alle europæiske
lande, ekskl. Tyrkiet og Cypern, samt dele af det tidligere Sovjet (det
drejer sig om Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakstan, Turkmenistan, Kirgisistan,
Tjadsjikistan, Georgien og Armenien). Mindre udviklede lande omfatter alle
øvrige lande.
Forslagsstillerne ønsker, at der bliver nedsat en
kommission til at klarlægge og belyse samtlige forhold omkring den
multietniske og multikulturelle udvikling m.h.t. antal og konsekvenser for
det danske samfund, både i et nutidigt, men også i et fremtidigt
perspektiv.
I en artikel i Jyllands-Posten den 29. august 1999
fastslår den anerkendte forsker i demografi, professor dr.polit. Poul
Christian Mathiessen: »I løbet af få årtier vil danskerne
ophøre med at være en ensartet og homogen befolkning med
rødder i samme religion, kultur, sprog, traditioner og
værdinormer. Stadig flere indvandrere og efterkommere vil stamme fra
såkaldt mindre udviklede lande, såsom Tyrkiet, Irak, Iran,
Somalia, Libanon m.v. og have en væsentlig anderledes religiøs
og kulturel baggrund end den traditionelt danske. I 1980 var det kun 26 pct.,
svarende til ca. 45 000 af samtlige indvandrere og deres efterkommere, der
stammede fra de mindre udviklede lande. I 2020 vil det ifølge Danmarks
Statistik være 61 pct. - svarende til omtrent 500 000 mennesker.
Størstedelen af disse mennesker vil som udgangspunkt have en religion,
en kultur og et sæt af traditioner, der markant adskiller sig fra de
danske.«
Poul Christian Mathiessen fortsætter: »Indtil
slutningen af 1960'erne blev al indvandring stort set opslugt af det danske
samfund, da der var tale om europæere med samme religion, kultur og
værdinormer. Disse indvandrere tilegnede sig let det danske sprog,
skikke, traditioner og holdninger. Dette har i løbet af de seneste 30
år ændret sig radikalt.«
Fra slutningen af 1960'erne kom gæstearbejdere i
form af tyrkere, pakistanere og jugoslavere, dernæst fulgte
familiesammenføringer, og fra midten af 1980'erne tiltog
flygtningestrømmen for alvor. Det er i lyset af denne udvikling, at
kravet om nedsættelse af en udlændingekommission skal ses,
eftersom udviklingen fra slutningen af 1960'erne har betydet en
væsentlig ændring i indvandringsmønsteret i antal. Det er
desuden karakteristisk for disse udlændinge, at de ikke er
vesteuropæere, og at mange af dem er muslimer.
De forskellige kulturer og religioner vil givetvis
træde tydeligere frem i de kommende år som følge af, at
udviklingen ser ud til fortsætte gennem fortsatte
flygtningestrømme, familiesammenføringer og markant
højere fertilitet blandt indvandrerkvinderne fra de mindre udviklede
lande end blandt danskerne.
I takt med at indvandrerne bliver flere og flere, vil de
kræve respekt for deres religion, traditioner og skikke. Det vil
utvivlsomt støde sammen med dansk kultur i alt fra
børneopdragelse til pædagogik i skoler og adfærd på
arbejdspladsen.
De danske politikere har indtil videre undladt at inddrage
befolkningen i spørgsmålet om den danske
befolkningssammensætning hen imod et multietnisk og multikulturelt
samfund. Danskerne er altså aldrig blevet spurgt, om de vil være
en del af et sådant projekt, selv om denne ændring har
afgørende betydning for alle, samtidig med at denne ændring af
samfundet ser ud til at fortsætte.
I lighed med professor Poul Christian Mathiessen mener
forslagsstillerne, at det er afgørende, at der snarest nedsættes
en udlændingekommission, som skal give danskerne lejlighed til at
få et sobert og ordentligt grundlag for forholdene omkring den danske
befolkningsudvikling og de problemer, der følger i kølvandet
på denne udvikling. Er det en udvikling, som den danske befolkning
ønsker, og hvis ikke, hvad kan der gøres for at vende
udviklingen? Er det rimeligt at bruge penge på at hjælpe
flygtninge, der har penge nok til at blive smuglet til Danmark, når der
lever mange millioner flygtninge ude i verden under kummerlige forhold? Er
udviklingen løbet fra den hidtidige måde at hjælpe
på? For forslagsstillerne er det imidlertid afgørende, at
kommissionen ikke kommer til at handle om, hvordan Danmark bedst og mest
smertefrit bliver et multietnisk og multikulturelt samfund, for det har den
danske befolkning aldrig haft mulighed for at tage stilling til, og
forslagsstillerne mener derfor, at det vil være oplagt, at der
følges op med en folkeafstemning, der klarlægger, hvorvidt den
danske befolkning ønsker, at det danske samfund udvikler sig til et
multietnisk og multikulturelt samfund, efter at kommissionen har afsluttet
sit arbejde og befolkningen har fået lejlighed til at overveje de mange
oplysninger gennem en fordomsfri og folkelig debat.
Kommissionen bør sammensættes bredt med folk
fra alle relevante grupperinger og fag. Det kunne f.eks. være
repræsentanter for Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening,
Landsorganisationen i Danmark, Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen, politiet, Landbrugsraadet,
Håndværksrådet og diverse repræsentanter fra
forskningsverdenen. Det er også vigtigt, at kommissionen ikke blot
får deltagelse af højt uddannede mennesker i gode, velbetalte
stillinger, men også får deltagelse af ganske almindelige
danskere med ganske almindelige erhverv, med ganske almindelige uddannelser
og med ganske almindelige holdninger, der kan bidrage med erfaringer fra det
praktiske liv.
Kommissionen bør have afsluttet sit arbejde senest
ved udgangen af december 2000.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse
af en udlændingekommission.
(Beslutningsforslag nr. B 26).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en ældrekommission Retsinformation · 26. oktober 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om, at optælling af stemmerne fra Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999 sker søndag den 13. juni 1999 Retsinformation · 29. april 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om retsforfølgelse af personer med tilhørsforhold til visse politiske, autonome, multietniske eller lignende grupperinger og gadebander, der virker ved vold og hærværk Retsinformation · 17. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om sprogcentre på universiteterne Retsinformation · 19. januar 2018
- Forslag til folketingsbeslutning om klare regler og nye forslag til ledsageordning Retsinformation · 27. april 2016
- Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af en række bander og grupperinger Retsinformation · 16. november 2017