Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af lov om butikstid m.v.

1999/1 BSF 24Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. oktober 1999 af

Egil Møller (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF) og

Carsten Aagaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af lov om butikstid m.v.

Folketinget pålægger regeringen at

fremsætte lovforslag, der medfører en fuldstændig

afskaffelse eller omfattende gradvis liberalisering af lov om butikstid.

Bemærkninger til forslaget

Det er forslagsstillernes opfattelse, at

tiden for længst er løbet fra lukkeloven. På dette som

på andre områder kræver samfundsudviklingen, at

lovgivningsmæssige indgreb, der er historisk betinget, afvikles.

Lovgivningen på dette område har hidtil været præget

af ønsket om at opretholde en restriktiv lukkelovgivning og en tro

på, at statsmagten er bedre egnet til at fastsætte åbnings-

og lukketider end de enkelte erhverv og den enkelte erhvervsdrivende. Denne

holdning er efter forslagsstillernes opfattelse ikke i overensstemmelse med

de faktiske nutidige samfundsforhold, men derimod udtryk for en

forældet og dogmatisk tankegang.

I tidligere diskussioner om lukkeloven er der blevet sat

spørgsmålstegn ved de konsekvenser, som en liberalisering og en

ophævelse af de lovregulerede butiksåbningtider ventes at ville

have. Hidtil har opfattelsen været, at ophævelsen af lukkeloven

er ensbetydende med, at ansatte vil komme til at arbejde længere med

deraf følgende ulemper. Dette er ikke korrekt, idet ophævelsen

af lukkeloven ikke er identisk med påbud om, at butikker skal holde

åbent i bestemte tidsrum. Ophævelse af lukkeloven er derfor

heller ikke ensbetydende med, at ansatte påbydes at arbejde

Læs alt

længere, hvis deres arbejdsplads vælger at forlænge

åbningstiden eller eventuelt forskyde åbningstiden. Arbejdstider

og andre faglige forhold, der er relateret til arbejdspladsens

åbningstider, vil fortsat kunne tilrettelægges efter almindelige

drøftelser eller faglige forhandlinger.

I forbindelse med tidligere diskussioner har det

også været fremført, at en ophævelse af lov om

butikstid vil medføre behov for ændringer af den kollektive

trafik. Såfremt en ophævelse af lukkeloven vil skabe behov for

ændringer af den kollektive trafik, er det fuldt rimeligt, at den

kollektive trafik tilrettelægges i overensstemmelse hermed. Problemer

med tilpasning af den kollektive trafik bør således ikke

være et argument mod ophævelse af lov om butikstid.

I tidligere diskussioner har det ligeledes været

anført, at en ophævelse af lukkeloven vil kunne give forskydning

i konkurrencen i detailhandelen. Her må man erindre, at det ikke er

lovgivningens eller Folketingets opgave at sikre, at konkurrencen finder sted

efter et bestemt mønster defineret af Folketinget. Det har ofte

været fremført, at en ophævelse af lov om butikstid

specielt vil gavne store lavprisvarehuses konkurrencemæssige position

over for mindre detailbutikker. Dette forekommer usandsynligt, eftersom

omkostningerne i forbindelse med omstillinger i driften alt andet lige er

større, jo større butikkerne er. Derfor vil små

detailforretninger være langt mere tilpasningsdygtige i en ændret

konkurrencesituation.

Dertil kommer, at mange mindre butikker har været

nødsaget til at opsætte aflåste gitre efter bestemte

tidspunkter, hvor der ikke må sælges øl og spiritus, selv

om der er personale til stede i butikken. Disse gitre er opsat som en

kontrolforanstaltning, men forslagsstillerne er af den opfattelse, at der er

tale om unødigt ressourcespild og administration både for

politi, kunderne og især for butikkerne og dermed for samfundet som

helhed. Hertil kommer, at enkelte virksomheder har dispensation fra denne

regel og sælger de nævnte varer til overpris.

Det har været påstået, at

forlængede åbningstider vil medføre forøgede

omkostninger for butikkerne. Imidlertid er det nærliggende at forvente,

at ingen butikker vil ændre deres åbningstider i et omfang, der

vil give dem tab. Derfor er det meningsløst at nævne, at de

forlængede åbningstider medfører øgede omkostninger

uden samtidig at nævne, at de forlængede åbningstider

medfører øget indtjening. Påstanden om, at mindre

forretningsdrivende vil bukke under i konkurrencen med supermarkeder og

storcentre er ikke korrekt. Tværtimod viser undersøgelser, at

mindre forretningsdrivende netop kan konkurrere på utraditionelle

åbningstider. Ifølge Forbrugerrådet blev 2.000 nye

nærbutikker således etableret efter ophævelsen af den

svenske lukkelov. En Vilstrup-undersøgelse viser, at 25 pct. af den

danske befolkning ville handle mere lokalt, hvis lukkeloven blev afskaffet!

Kun 1 pct. ville ifølge undersøgelsen handle mindre lokalt.

Forslagsstillerne mener ikke, at det er Folketingets

opgave at beskytte virksomhederne mod forbrugerne. Det er ikke forbrugerne,

der skal tilpasse sig producenternes ønsker, derimod er det i

markedsøkonomiske samfund et velkendt karakteristikum at producenterne

suverænt må tilpasse sig forbrugernes ønsker, og

forslagsstillerne mener derfor, at denne forbrugersuverænitet er det

eneste, som rent moralsk er forsvarligt. Forslagsstillerne ønsker et

frit erhvervsliv med fri og fair handel, hvor markedets efterspørgsel

fastsætter udbudet, og samtidig ønsker forslagsstillerne, at

dansk erhvervsliv skal have samme vilkår som erhvervslivet i de lande,

Danmark konkurrerer med.

Forslagsstillerne mener, at erhvervslivet skal have klare

rammer og sikres arbejdsro til løbende at etablere de mange

arbejdspladser, som er nødvendige i et dynamisk og udviklende samfund.

Handels- og servicefagene skal sikres frihed til selv at tilrettelægge

sine ydelser over for kunderne. Hvornår en forretning åbnes og

lukkes skal være en sag mellem kunderne og forretningerne, og ikke en

sag, som staten skal blande sig i. Dansk detailhandel, herunder de

berørte medarbejdergrupper såvel som butiksindehaverne, er bedst

tjent med, at loven om butikstid fuldstændig ophæves. Dette vil

skabe en sund og naturlig udvikling gennem et samspil mellem butikserhvervet

som udbydere og forbrugerne som efterspørgere.

Forslagsstillerne mener dog, at en fuldstændig

ophævelse af lov om butikstid bør kunne følges op af

påbud om, at bestemte butikstyper ikke må holde åbent

på søn- og helligdage. Regeringen opfordres derfor til at

fremsætte lovforslag, der sikrer en afskaffelse eller omfattende

gradvis liberalisering af lov om butikstid.

Skriftlig fremsættelse

Egil Møller

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af lov

om butikstid m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 24).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter