Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af lov om butikstid m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. oktober 1999 af
Egil Møller (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF) og
Carsten Aagaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af lov om butikstid m.v.
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag, der medfører en fuldstændig
afskaffelse eller omfattende gradvis liberalisering af lov om butikstid.
Bemærkninger til forslaget
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
tiden for længst er løbet fra lukkeloven. På dette som
på andre områder kræver samfundsudviklingen, at
lovgivningsmæssige indgreb, der er historisk betinget, afvikles.
Lovgivningen på dette område har hidtil været præget
af ønsket om at opretholde en restriktiv lukkelovgivning og en tro
på, at statsmagten er bedre egnet til at fastsætte åbnings-
og lukketider end de enkelte erhverv og den enkelte erhvervsdrivende. Denne
holdning er efter forslagsstillernes opfattelse ikke i overensstemmelse med
de faktiske nutidige samfundsforhold, men derimod udtryk for en
forældet og dogmatisk tankegang.
I tidligere diskussioner om lukkeloven er der blevet sat
spørgsmålstegn ved de konsekvenser, som en liberalisering og en
ophævelse af de lovregulerede butiksåbningtider ventes at ville
have. Hidtil har opfattelsen været, at ophævelsen af lukkeloven
er ensbetydende med, at ansatte vil komme til at arbejde længere med
deraf følgende ulemper. Dette er ikke korrekt, idet ophævelsen
af lukkeloven ikke er identisk med påbud om, at butikker skal holde
åbent i bestemte tidsrum. Ophævelse af lukkeloven er derfor
heller ikke ensbetydende med, at ansatte påbydes at arbejde
Læs alt
længere, hvis deres arbejdsplads vælger at forlænge
åbningstiden eller eventuelt forskyde åbningstiden. Arbejdstider
og andre faglige forhold, der er relateret til arbejdspladsens
åbningstider, vil fortsat kunne tilrettelægges efter almindelige
drøftelser eller faglige forhandlinger.
I forbindelse med tidligere diskussioner har det
også været fremført, at en ophævelse af lov om
butikstid vil medføre behov for ændringer af den kollektive
trafik. Såfremt en ophævelse af lukkeloven vil skabe behov for
ændringer af den kollektive trafik, er det fuldt rimeligt, at den
kollektive trafik tilrettelægges i overensstemmelse hermed. Problemer
med tilpasning af den kollektive trafik bør således ikke
være et argument mod ophævelse af lov om butikstid.
I tidligere diskussioner har det ligeledes været
anført, at en ophævelse af lukkeloven vil kunne give forskydning
i konkurrencen i detailhandelen. Her må man erindre, at det ikke er
lovgivningens eller Folketingets opgave at sikre, at konkurrencen finder sted
efter et bestemt mønster defineret af Folketinget. Det har ofte
været fremført, at en ophævelse af lov om butikstid
specielt vil gavne store lavprisvarehuses konkurrencemæssige position
over for mindre detailbutikker. Dette forekommer usandsynligt, eftersom
omkostningerne i forbindelse med omstillinger i driften alt andet lige er
større, jo større butikkerne er. Derfor vil små
detailforretninger være langt mere tilpasningsdygtige i en ændret
konkurrencesituation.
Dertil kommer, at mange mindre butikker har været
nødsaget til at opsætte aflåste gitre efter bestemte
tidspunkter, hvor der ikke må sælges øl og spiritus, selv
om der er personale til stede i butikken. Disse gitre er opsat som en
kontrolforanstaltning, men forslagsstillerne er af den opfattelse, at der er
tale om unødigt ressourcespild og administration både for
politi, kunderne og især for butikkerne og dermed for samfundet som
helhed. Hertil kommer, at enkelte virksomheder har dispensation fra denne
regel og sælger de nævnte varer til overpris.
Det har været påstået, at
forlængede åbningstider vil medføre forøgede
omkostninger for butikkerne. Imidlertid er det nærliggende at forvente,
at ingen butikker vil ændre deres åbningstider i et omfang, der
vil give dem tab. Derfor er det meningsløst at nævne, at de
forlængede åbningstider medfører øgede omkostninger
uden samtidig at nævne, at de forlængede åbningstider
medfører øget indtjening. Påstanden om, at mindre
forretningsdrivende vil bukke under i konkurrencen med supermarkeder og
storcentre er ikke korrekt. Tværtimod viser undersøgelser, at
mindre forretningsdrivende netop kan konkurrere på utraditionelle
åbningstider. Ifølge Forbrugerrådet blev 2.000 nye
nærbutikker således etableret efter ophævelsen af den
svenske lukkelov. En Vilstrup-undersøgelse viser, at 25 pct. af den
danske befolkning ville handle mere lokalt, hvis lukkeloven blev afskaffet!
Kun 1 pct. ville ifølge undersøgelsen handle mindre lokalt.
Forslagsstillerne mener ikke, at det er Folketingets
opgave at beskytte virksomhederne mod forbrugerne. Det er ikke forbrugerne,
der skal tilpasse sig producenternes ønsker, derimod er det i
markedsøkonomiske samfund et velkendt karakteristikum at producenterne
suverænt må tilpasse sig forbrugernes ønsker, og
forslagsstillerne mener derfor, at denne forbrugersuverænitet er det
eneste, som rent moralsk er forsvarligt. Forslagsstillerne ønsker et
frit erhvervsliv med fri og fair handel, hvor markedets efterspørgsel
fastsætter udbudet, og samtidig ønsker forslagsstillerne, at
dansk erhvervsliv skal have samme vilkår som erhvervslivet i de lande,
Danmark konkurrerer med.
Forslagsstillerne mener, at erhvervslivet skal have klare
rammer og sikres arbejdsro til løbende at etablere de mange
arbejdspladser, som er nødvendige i et dynamisk og udviklende samfund.
Handels- og servicefagene skal sikres frihed til selv at tilrettelægge
sine ydelser over for kunderne. Hvornår en forretning åbnes og
lukkes skal være en sag mellem kunderne og forretningerne, og ikke en
sag, som staten skal blande sig i. Dansk detailhandel, herunder de
berørte medarbejdergrupper såvel som butiksindehaverne, er bedst
tjent med, at loven om butikstid fuldstændig ophæves. Dette vil
skabe en sund og naturlig udvikling gennem et samspil mellem butikserhvervet
som udbydere og forbrugerne som efterspørgere.
Forslagsstillerne mener dog, at en fuldstændig
ophævelse af lov om butikstid bør kunne følges op af
påbud om, at bestemte butikstyper ikke må holde åbent
på søn- og helligdage. Regeringen opfordres derfor til at
fremsætte lovforslag, der sikrer en afskaffelse eller omfattende
gradvis liberalisering af lov om butikstid.
Skriftlig fremsættelse
Egil Møller
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af lov
om butikstid m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 24).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM BUTIKSTID (AFSKAFFELSE AF LUKKELOVEN) Retsinformation · 12. marts 1992
- 1992 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM BUTIKSTID (AFSKAFFELSE AF LUKKELOVEN) LOV OM BUTIKSTID, JF. LOVBEKENDTGØRELSE NR. 558 AF 18. AUGUST 1989, SOM ÆNDRET VED LOV NR. 478 AF 24. JUNI 1992, OPHÆVES MED VIRKNING FRA 1. JULI 1993. Retsinformation · 21. oktober 1992
- 1985 BSF 96 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FLEKSIBLE ÅBNINGSTIDER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 BSF 98 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FLEKSIBLE ÅBNINGSTIDER Retsinformation · 21. maj 1988
- Betænkning over Forslag til lov om butikstid Retsinformation · 13. februar 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af lov om butikstid m.v. Retsinformation · 9. maj 2000