1991 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM BUTIKSTID (AFSKAFFELSE AF LUKKELOVEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om butikstid, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 18. august 1989,
ophæves med virkning fra 1. januar 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
Den nuværende lovgivning om butiksåbningstid bygger i det væsentlige på
flertalsindstillingen i lukkelovskommissionens betænkning nr. 735 af 1975.
Kommissionsbetænkningen tog sit udgangspunkt i en række undersøgelser, som
blev gennemført ved forskningsinstitutioner m.fl., herunder bl.a.
undersøgelser af udvalgte butikkers belastning i henseende til kundebesøg og
omsætning, forbrugerønsker, turisternes behov, prisdannelsesforløb ved
ændringer i butikstid, virkninger på trivsel og arbejdstid for
personalegrupper m.v.
Der var i lukkelovskommissionen stærkt divergerende opfattelser af,
hvordan lukkelovgivningen burde udformes, men dog en generel frygt for, at
ophævelse eller væsentlig liberalisering af lovgivningen over et kort åremål
ville forstærke den strukturelle udvikling inden for detailhandelen med deraf
følgende utilsigtede og uhensigtsmæssige økonomiske og sociale virkninger
både for indehavere og for forbrugere.
På baggrund af lukkelovskommissionens indstilling vedtog Folketinget den
nuværende hovedlov fra 1976, der indførte sondringen mellem almindelig
butikstid på hverdage fra kl. 6.00-17.30, og lørdage fra 6.00-12.00. Senere -
efter et kommissionsarbejde i 1986-87 - ændredes loven ved udvidelse af den
supplerende åbningstid fra 6 til 10 timer ugentligt.
Fælles for arbejdet i de to kommissioner har været ønsket om at opretholde
en stærkt restriktiv lukkelovgivning og en tro på, at statsmagten er bedre
egnet til at fastsætte åbnings- og lukketider end de enkelte erhverv og den
enkelte erhvervsdrivende. Denne holdning er ikke i overensstemmelse med de
faktiske nutidige samfundsforhold, men er udtryk for en forældet og dogmatisk
tankegang.
De undersøgelser, der har været lagt til grund for
kommissionsbetænkningerne og lovgivningen, har da også vist sig på væsentlige
Læs alt
punkter at føre til urigtige følgeslutninger, hvilket bl.a. ses af, at det
ikke ved lovrestriktioner har været muligt at forhindre butiksdød i de
traditionelle detailhandelsområder og samtidig vækst omkring nye
indkøbscentre.
I denne forbindelse kan nævnes, at der i Sverige er etableret mere end
2.000 nye nærbutikker efter ophævelsen af den svenske lukkelov.
I øvrigt viser en her i landet foretaget Vilstrup-analyse, at 25 pct. af
den danske befolkning ville handle mere lokalt, hvis lukkeloven blev
afskaffet, og kun 1 pct. ville handle mindre lokalt.
Problemets kerne er, at behovet for overhovedet at opretholde regler på
dette område ikke er til stede. Regler om butikslukketid havde for omkring
hundrede år siden det formål at indføre en maksimal arbejdsdag inden for
handelsfagene, der organisatorisk var svagere stillet end andre faggrupper.
Den første danske lukkelov af 1904 bestemte, at butikker ikke måtte holde
åbent på søn- og helligdage, og i 1908 bestemtes det, at der i ugens første
fem dage skulle lukkes kl. 8 om aftenen og om lørdagen kl. 11 om aftenen.
Senere er lovgivningen ændret mange gange, men problemet er ikke i dag
lovgivningens indhold, men dens blotte eksistens.
Forslagsstillerne mener, at dansk detailhandel, herunder de berørte
medarbejdergrupper, såvel som butiksindehavere er bedst tjent med at kaste de
lænker af sig, som loven repræsenterer. Kun ved en fuldstændig ophævelse af
loven kan der opnås en frigørelse af de markedskræfter, der kan sikre en sund
og naturlig udvikling igennem et samspil mellem butikserhvervet som udbydere
og forbrugerne som efterspørgere.
Sammenfattende mener forslagsstillerne, at tiden for længst er løbet fra
lukkelovgivningen. På dette - som på andre områder - kræver
samfundsudviklingen, at lovgivningsmæssige indgreb, der er historisk
betinget, afvikles.
Forslagsstillerne mener, at det frie marked selv kan regulere det behov,
der eventuelt måtte være for at fastsætte rammer for detailhandelens
åbningstider. Det vil herved blive forbrugernes ønsker og behov, der reelt
styrer butikkernes åbnings- og lukketider.
Ved den seneste ændring af lov om butikstid i 1989, jf. Folketingstidende
1988-89, forhandlingerne sp. 6375, 6881, 9507 og 10317, samt tillæg A sp.
4865, tillæg B sp. 1305 og tillæg C sp. 1029, stillede Fremskridtspartiet
forslag om, at loven skulle tages op til revision efter fire år. Forslaget
herom blev forkastet af de øvrige partier, men udviklingen i mellemtiden -
herunder såvel de generelle tendenser inden for detailhandelen som de forsøg,
der med hjemmel i lov om frikommuner er gennemført, taler for, at der nu
tages skridt til en definitiv afskaffelse af lovregulering på dette område.
At Fremskridtspartiet ikke står alene med denne opfattelse, fremgår mere
og mere tydeligt af den offentlige debat. Senest har De Samvirkende
Købmandsforeninger (DSK) givet udtryk for ønsker om afskaffelse af
lukkeloven, og også Forbrugerrådet har i bladet Tænk, nr. 8, 1991, udtrykt
synspunkter, der ligger ganske på linie med Fremskridtspartiets.
Derimod har Fremskridtspartiet indtil nu været det eneste politiske parti,
der aktivt har arbejdet for ophævelse af lukkeloven. Fremskridtspartiet
hilser med glæde, at kravet om fjernelse af offentlige restriktioner på dette
område nu deles af stadig bredere kredse uden for Folketinget, og det er
forslagsstillernes håb, at Folketingets øvrige partier vil indse, at tiden nu
er moden til at fjerne dette levn fra en tidsepoke, hvor offentlig styring
var et nøgleord på næsten alle lovgivningsområder.
Nærværende forslag er indeholdt i Fremskridtspartiets lovkatalog 1991-92,
udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe oktober 1991, forslag nr. 84.
(Beklageligvis har Fremskridtspartiet ikke kunnet få tildelt ISBN-nummer til
sit lovkatalog, idet administrationen af ISBN-systemet i Danmark varetages af
den offentligt ejede Bibliotekscentralen A/S, der for tiden er under
konkursbehandling, hvorfor administrationen af ISBN-systemet her i landet er
brudt sammen. Under forudsætning af, at ISBN-systemet retableres inden 1.
behandling af dette lovforslag, vil ISBN-nummeret blive oplyst ved denne
lejlighed).
Efter 2. behandling den 12. marts 1992
Lov om butikstid, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 18. august 1989,
ophæves med virkning fra 1. juli 1993.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM BUTIKSTID (AFSKAFFELSE AF LUKKELOVEN) LOV OM BUTIKSTID, JF. LOVBEKENDTGØRELSE NR. 558 AF 18. AUGUST 1989, SOM ÆNDRET VED LOV NR. 478 AF 24. JUNI 1992, OPHÆVES MED VIRKNING FRA 1. JULI 1993. Retsinformation · 21. oktober 1992
- 1992 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM DETAILSALG PÅ SØN- OG HELLIGDAGE M.V. Retsinformation · 26. februar 1993
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2018/160 af 30. juni 2017 om statsstøtte SA.44351 (2016/C) (ex 2016/NN), iværksat af Polen til afgiften i detailsektoren (meddelt under nummer C(2017) 4449) (Kun den polske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 30. juni 2017
- Klager over selskabets afvisning af at dække udgifterne til udskiftning af en stikledning uden for ejendommen. Ankenævnet for Forsikring · 6. marts 2019
- Klager over afslag på dækning af udskiftning af varmtvandsrør til badeværelse samt udgifter til bad- og toiletvogn. Ankenævnet for Forsikring · 30. august 2023
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2016/634 af 21. januar 2016 om statsstøtte SA.25338 (2014/C) (ex E 3/2008 og ex CP 115/2004), som Nederlandene har gennemført — Fritagelse af offentlige virksomheder for selskabsskat (meddelt under nummer C(2016) 167) (Kun den nederlandske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 21. januar 2016