Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM BUTIKSTID (AFSKAFFELSE AF LUKKELOVEN)

1991/1 LSF 55Lovforslag som fremsatFolketinget12. marts 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov om butikstid, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 18. august 1989,

ophæves med virkning fra 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Den nuværende lovgivning om butiksåbningstid bygger i det væsentlige på

flertalsindstillingen i lukkelovskommissionens betænkning nr. 735 af 1975.

Kommissionsbetænkningen tog sit udgangspunkt i en række undersøgelser, som

blev gennemført ved forskningsinstitutioner m.fl., herunder bl.a.

undersøgelser af udvalgte butikkers belastning i henseende til kundebesøg og

omsætning, forbrugerønsker, turisternes behov, prisdannelsesforløb ved

ændringer i butikstid, virkninger på trivsel og arbejdstid for

personalegrupper m.v.

Der var i lukkelovskommissionen stærkt divergerende opfattelser af,

hvordan lukkelovgivningen burde udformes, men dog en generel frygt for, at

ophævelse eller væsentlig liberalisering af lovgivningen over et kort åremål

ville forstærke den strukturelle udvikling inden for detailhandelen med deraf

følgende utilsigtede og uhensigtsmæssige økonomiske og sociale virkninger

både for indehavere og for forbrugere.

På baggrund af lukkelovskommissionens indstilling vedtog Folketinget den

nuværende hovedlov fra 1976, der indførte sondringen mellem almindelig

butikstid på hverdage fra kl. 6.00-17.30, og lørdage fra 6.00-12.00. Senere -

efter et kommissionsarbejde i 1986-87 - ændredes loven ved udvidelse af den

supplerende åbningstid fra 6 til 10 timer ugentligt.

Fælles for arbejdet i de to kommissioner har været ønsket om at opretholde

en stærkt restriktiv lukkelovgivning og en tro på, at statsmagten er bedre

egnet til at fastsætte åbnings- og lukketider end de enkelte erhverv og den

enkelte erhvervsdrivende. Denne holdning er ikke i overensstemmelse med de

faktiske nutidige samfundsforhold, men er udtryk for en forældet og dogmatisk

tankegang.

De undersøgelser, der har været lagt til grund for

kommissionsbetænkningerne og lovgivningen, har da også vist sig på væsentlige

Læs alt

punkter at føre til urigtige følgeslutninger, hvilket bl.a. ses af, at det

ikke ved lovrestriktioner har været muligt at forhindre butiksdød i de

traditionelle detailhandelsområder og samtidig vækst omkring nye

indkøbscentre.

I denne forbindelse kan nævnes, at der i Sverige er etableret mere end

2.000 nye nærbutikker efter ophævelsen af den svenske lukkelov.

I øvrigt viser en her i landet foretaget Vilstrup-analyse, at 25 pct. af

den danske befolkning ville handle mere lokalt, hvis lukkeloven blev

afskaffet, og kun 1 pct. ville handle mindre lokalt.

Problemets kerne er, at behovet for overhovedet at opretholde regler på

dette område ikke er til stede. Regler om butikslukketid havde for omkring

hundrede år siden det formål at indføre en maksimal arbejdsdag inden for

handelsfagene, der organisatorisk var svagere stillet end andre faggrupper.

Den første danske lukkelov af 1904 bestemte, at butikker ikke måtte holde

åbent på søn- og helligdage, og i 1908 bestemtes det, at der i ugens første

fem dage skulle lukkes kl. 8 om aftenen og om lørdagen kl. 11 om aftenen.

Senere er lovgivningen ændret mange gange, men problemet er ikke i dag

lovgivningens indhold, men dens blotte eksistens.

Forslagsstillerne mener, at dansk detailhandel, herunder de berørte

medarbejdergrupper, såvel som butiksindehavere er bedst tjent med at kaste de

lænker af sig, som loven repræsenterer. Kun ved en fuldstændig ophævelse af

loven kan der opnås en frigørelse af de markedskræfter, der kan sikre en sund

og naturlig udvikling igennem et samspil mellem butikserhvervet som udbydere

og forbrugerne som efterspørgere.

Sammenfattende mener forslagsstillerne, at tiden for længst er løbet fra

lukkelovgivningen. På dette - som på andre områder - kræver

samfundsudviklingen, at lovgivningsmæssige indgreb, der er historisk

betinget, afvikles.

Forslagsstillerne mener, at det frie marked selv kan regulere det behov,

der eventuelt måtte være for at fastsætte rammer for detailhandelens

åbningstider. Det vil herved blive forbrugernes ønsker og behov, der reelt

styrer butikkernes åbnings- og lukketider.

Ved den seneste ændring af lov om butikstid i 1989, jf. Folketingstidende

1988-89, forhandlingerne sp. 6375, 6881, 9507 og 10317, samt tillæg A sp.

4865, tillæg B sp. 1305 og tillæg C sp. 1029, stillede Fremskridtspartiet

forslag om, at loven skulle tages op til revision efter fire år. Forslaget

herom blev forkastet af de øvrige partier, men udviklingen i mellemtiden -

herunder såvel de generelle tendenser inden for detailhandelen som de forsøg,

der med hjemmel i lov om frikommuner er gennemført, taler for, at der nu

tages skridt til en definitiv afskaffelse af lovregulering på dette område.

At Fremskridtspartiet ikke står alene med denne opfattelse, fremgår mere

og mere tydeligt af den offentlige debat. Senest har De Samvirkende

Købmandsforeninger (DSK) givet udtryk for ønsker om afskaffelse af

lukkeloven, og også Forbrugerrådet har i bladet Tænk, nr. 8, 1991, udtrykt

synspunkter, der ligger ganske på linie med Fremskridtspartiets.

Derimod har Fremskridtspartiet indtil nu været det eneste politiske parti,

der aktivt har arbejdet for ophævelse af lukkeloven. Fremskridtspartiet

hilser med glæde, at kravet om fjernelse af offentlige restriktioner på dette

område nu deles af stadig bredere kredse uden for Folketinget, og det er

forslagsstillernes håb, at Folketingets øvrige partier vil indse, at tiden nu

er moden til at fjerne dette levn fra en tidsepoke, hvor offentlig styring

var et nøgleord på næsten alle lovgivningsområder.

Nærværende forslag er indeholdt i Fremskridtspartiets lovkatalog 1991-92,

udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe oktober 1991, forslag nr. 84.

(Beklageligvis har Fremskridtspartiet ikke kunnet få tildelt ISBN-nummer til

sit lovkatalog, idet administrationen af ISBN-systemet i Danmark varetages af

den offentligt ejede Bibliotekscentralen A/S, der for tiden er under

konkursbehandling, hvorfor administrationen af ISBN-systemet her i landet er

brudt sammen. Under forudsætning af, at ISBN-systemet retableres inden 1.

behandling af dette lovforslag, vil ISBN-nummeret blive oplyst ved denne

lejlighed).

Efter 2. behandling den 12. marts 1992

Lov om butikstid, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 18. august 1989,

ophæves med virkning fra 1. juli 1993.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter