Forslag til Lov om ændring af lov om mægling i arbejdsstridigheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 26. oktober 1999 af Ole M. Nielsen (KRF),
Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk
(KRF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om mægling i
arbejdsstridigheder
(Ændring af afstemningsreglerne)
§ 1
I lov om mægling i arbejdsstridigheder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 192 af 6. marts 1997, foretages følgende ændring:
1.
§ 11, stk. 1, 2. og 3. pkt. ophæves, og
i stedet indsættes som nyt punktum:
»
Til forkastelse af et
mæglingsforslag ved urafstemning på arbejderside kræves, at
et flertal af de i afstemningen deltagende, dog mindst 35 pct. af samtlige
stemmeberettigede, har stemt imod forslaget.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Ifølge den gældende lov om
mægling i arbejdsstridigheder skal der kun 25 pct. af de
stemmeberettigede lønmodtagere til at forkaste et
mæglingsforslag, hvis mindre end 40 pct. af de stemmeberettigede
deltager i afstemningen. Hvis stemmeprocenten er 40 pct. eller derover,
kræves simpelt flertal af de stemmeberettigede.
Med lovforslaget kan mindst 35 pct. af de
stemmeberettigede afvise et mæglingsforslag i overensstemmelse med
Læs alt
lovgrundlaget fra før lovændringen, der trådte i kraft den
1. januar 1997.
Ved overenskomstforhandlingerne i 1998 på
LO/DA-området lykkedes det på de fleste overenskomstområder
at opnå en aftale. De få områder, hvor der ikke kunne
opnås enighed, blev samlet op i forligsmandens mæglingsforslag.
Ved urafstemning blandt lønmodtagerne blev mæglingsforslaget
afvist af 26 pct. af de stemmeberettigede lønmodtagere, hvilket
førte til en storkonflikt, der kostede samfundet milliarder af kroner.
Såfremt afstemningsreglerne fra før 1. januar 1997 var
gældende, kunne storkonflikten have været undgået.
Forslagsstillerne finder det på den baggrund
urimeligt, at et lille mindretal af de stemmeberettigede medlemmer kan afvise
et mæglingsforslag på vegne af flertallet af de stemmeberettigede
medlemmer. Når demokratisk valgte repræsentanter fra
arbejdsmarkedets parter har godkendt et mæglingsforslag, bør det
efter forslagsstillernes opfattelse kræve en større andel end 25
pct. af de stemmeberettigede at afvise et mæglingsforslag, idet
parternes forhandlere og forligsmanden må have de bedste
forudsætninger for at vurdere, hvilket overenskomstresultat der er
rimeligt set fra parternes og samfundets side.
Erfaringerne fra overenskomstforhandlingerne i 1998, der
endte med et nej til mæglingsskitsen, kan medføre, at
fagforeningerne, af frygt for at få endnu et nej ved urafstemning ved
næste overenskomstforhandling, vil stille skærpede krav, hvilket
medfører øget risiko for sammenbrud og endnu en storkonflikt.
Målet bør i stedet være, at forligsmandsloven indrettes
på en måde, der fremmer opnåelse af forhandlingsresultater
mellem arbejdsmarkedets parter frem for konflikter.
Dertil kommer, at de eksisterende afstemningsregler er
udformet på en paradoksal måde, der medfører, at en
yderligere ja-stemme i visse tilfælde kan bringe stemmeprocenten op
på 40 pct. eller derover, hvilket vil medføre, at et
mæglingsforslag, der ellers ville have været vedtaget, forkastes.
En lønmodtager, der stemmer ja, kan dermed ikke være sikker
på, at vedkommendes stemme vil forbedre mulighederne for at vedtage et
mæglingsforslag, hvilket forslagsstillerne finder i modstrid med
almindelige demokratiske spilleregler.
Skriftlig fremsættelse
Ole M. Nielsen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
mægling i arbejdsstridigheder. (Ændring af
afstemningsreglerne).
(Lovforslag nr. L 55).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1.
I lov om mægling i arbejdsstridigheder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 192 af 6. marts 1997 foretages følgende ændring:
§ 11.
Inden for hvert forbund (fagforening,
fagforeningsafdeling) træffes afgørelsen af dets stilling til et
mæglingsforslag enten ved urafstemning eller af en dertil kompetent
forsamling. Til forkastelse af et mæglingsforslag ved urafstemning
på arbejderside kræves, at et flertal af de i afstemningen
deltagende har stemt imod forslaget. Hvis mindre end 40 pct. af de
stemmeberettigede har deltaget i afstemningen, kræves tillige, at
mindst 25 pct. af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget.
1.
§ 11, stk. 1, 2. og 3. pkt. ophæves, og
i stedet indsættes som nyt punktum:
»
Til forkastelse af et
mæglingsforslag ved urafstemning på arbejderside kræves, at
et flertal af de i afstemningen deltagende, dog mindst 35 pct. af samtlige
stemmeberettigede, har stemt imod forslaget.«
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om mægling i arbejdsstridigheder Retsinformation · 13. november 2025
- 1996 LSF 15 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆGLING I ARBEJDSSTRIDIGHEDER (AFSTEMNINGS- OG SAMMENKÆDNINGSREGLERNE) Retsinformation · 27. december 1996
- 1994 LSF 56 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆGLING I ARBEJDSSTRIDIGHEDER Retsinformation · 17. november 1994
- 1985 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM MÆGLING I ARBEJDSSTRIDIGHEDER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BSF 125 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM MÆGLING I ARBEJDSSTRIDIGHEDER Retsinformation · 21. maj 1988
- Forligsinstitutionen. Processielle spørgsmål 3.2. Intervention og biintervention (* 1) (* 2) Mæglingsforslag indebar ikke overskridelse af forligsmandens kompetence. Fagforeninger under Landsorganisationen i Danmark kunne ikke selvstændigt optræde som biintervenienter. Sømændenes Forbund i Danmark (dr.jur. Ole Krarup) mod Statens Forligsmand Kammeradvokaten ved advokat Skov Knudsen). Dommere: Bjerregaard (næstformand), Friis Christensen, Høeg (retsformand), Nyløkke Jørgensen, Neergaard Larsen, Mundt (næstformand), Kurt Petersen, Sarroe og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997