Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en alsidig og fair europadebat med en uvildig ekspertudredning

1999/1 BSF 2Beslutningsforslag som fremsatFolketinget7. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. oktober 1999 af

Keld Albrechtsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en alsidig og fair europadebat med en uvildig

ekspertudredning

Idet Folketinget ønsker en bred og alsidig debat om

eventuel dansk deltagelse i EU s fælles mønt, euroen, opfordrer

Folketinget regeringen til at nedsætte et udvalg med politiske,

økonomiske og statsretslige eksperter med forskellige holdninger til

EU, som skal belyse

fordele og ulemper ved dansk deltagelse i den fælles

mønt og

forholdet mellem grundloven og traktatens bestemmelser om den

økonomiske og monetære unions tredje fase.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillernes udgangspunkt er, at vi

ikke ser nogen grund til at afholde en ny folkeafstemning om at afskaffe det

danske forbehold over for euroen. Men hvis vi skal have den, så skal

denne afstemning også være ordentligt forberedt. Derfor har vi

fremsat dette beslutningsforslag.

For øjeblikket kører den politiske debat om

den danske undtagelse over for ØMU ens tredje og sidste fase: Den

fælles mønt og centralbank. Det er i meget høj grad en

taktisk diskussion om, hvornår det er sikrest for de danske

unionstilhængere som jo er i stort flertal i Folketinget at afholde

en folkeafstemning om afskaffelse af dette forbehold. Det er i meget ringe

udstrækning en diskussion om de langsigtede konsekvenser ved, at

Danmark uigenkaldeligt opgiver sin selvstændighed på dette

område.

Regeringen og de andre unionstilhængere udtaler, at

Læs alt

med aftalen mellem ECB og Danmark med et udsvingsbånd på

plus/minus 2,25 pct. mellem kronen og euroen består den danske politik

i realiteten i tilpasninger til ECB-beslutningerne. Derfor kan Danmark

ifølge dem lige så godt sidde med ved bordet, når

beslutningerne tages. Men denne aftale kan opsiges eller ændres til et

andet udsvingsbånd, som giver et større råderum for en

selvstændig dansk politik. ØMU en og dens konvergenskriterier er

ikke en naturlov, men politisk-økonomisk bestemte beslutninger.

Der vil desuden komme krav om tilpasninger og

harmoniseringer på arbejdsmarkeds- og skatteområdet som en

konsekvens af ØMU-politikken. Denne udvikling diskuteres ikke meget af

politikerne, men det vil blive svært for tilhængerne af dansk

tilslutning til ØMU en at undgå dette i de kommende

år.

Den første pind skal sikre, at et bredt politisk

udvalg bestående af eksperter med forskellige holdninger til EU og

ØMU-projektet laver en kulegravning af konsekvenserne, både

hvis Danmark går med i euroen, og hvis Danmark holder sig udenfor.

Det er oplagt, at den danske befolkning ikke kan

nøjes med, at regeringen fremlægger sin uforgribelige mening om

ØMU en og euroen. Vi så det før folkeafstemningen om

Amsterdamtraktaten, hvor regeringens »oplysningsmateriale« var præget

af, at den var interesseret i at få sit ja til denne traktat.

Den eneste garanti for, at vi får fremlagt et

så komplet billede som muligt af fordele og ulemper ved at være

med i eller stå uden for ØMU-projektet, er at nedsætte en

uafhængig gruppe af eksperter, som så kommer med deres analyse og

konklusioner, som befolkningen så kan tage stilling til.

Med den anden pind af beslutningsforslaget vil

forslagsstillerne gøre opmærksom på en side af sagen, som

har været et stedbarn i diskussionen, nemlig konsekvenserne i forhold

til den danske grundlov ved at tilslutte sig euroen og ECB. En af de få

kommentarer, der har været i forhold til dette væsentlige aspekt

af euro-diskussionen, kom i Jyllands-Posten den 5. juni 1999 meget passende

på grundlovsdagen.

Her var professor i statsret Henning Koch fra

Københavns Universitet inde på den problematik. Han sagde til

Jyllands-Posten, at en dansk tilslutning til ØMU en kan være

grundlovsstridig, hvis Danmark på denne måde mister

selvbestemmelsen over statens finanser. Dermed kan det være i strid med

bestemmelser i grundloven om, at det er Folketinget, der fastlægger

finanspolitikken. Han sagde således:

»Hvis det medfører, at vi ikke har mulighed for at

komponere finanspolitikken selv, så griber man så

vidtgående ind i vores forfatningsretlige selvbestemmelse, at det

næppe kan rummes inden for grundloven uden en egentlig

grundlovsændring. Grundloven indebærer, at vi selv har retten

over finanspolitikken, og derfor må vi have klarlagt, hvor

vidtrækkende et medlemskab af ØMU en griber ind i vores

finansretlige beføjelse, som er helt fundamental.«

Han sagde endvidere, at man burde undersøge de

EU-lande, som har tilsluttet sig den tredje og sidste fase af ØMU en,

og konsekvenserne i forhold til disse landes forfatninger.

I samme artikel bliver økonomiminister Marianne

Jelved spurgt om sin mening i forhold til denne problematik. Hendes eneste

kommentar var: »Jeg overlader trygt den diskussion til

statsretseksperterne.«

I en kommentar til denne problematik sagde den

socialdemokratiske kandidat til Europa-Parlamentet Mogens Ove Madsen til

Jyllands-Posten: »Vi opgiver vores nation i økonomisk forstand ved at

blive medlem af ØMU en. Vi afskaffer vores penge- og valutapolitik, og

EU kommer til at lægge retningslinjerne for, hvordan vores

finanspolitik skal se ud. Det bliver rent proforma, at Folketinget skal

vedtage finansloven. Hvis det bliver aktuelt, er jeg parat til, at et dansk

medlemskab af ØMU en bliver prøvet ved Højesteret«,

slutter han.

At det kan blive nødvendigt med en sag ved

Højesteret i sidste ende, er naturligvis ikke udelukket.

Højesterets afgørelse den 6. april 1998, hvor man fastslog, at

Danmarks medlemskab af EU ikke er i strid med grundloven, lagde samtidig

nogle begrænsninger i, hvor meget suverænitet der kan

overføres til EU. Man fastslog, at suverænitetsafgivelsen ikke

må være ubegrænset: »Det må anses for forudsat i

grundloven, at der ikke kan ske overladelse af beføjelser i et

sådant omfang, at Danmark ikke længere kan anses for en

selvstændig stat.«

Dette tema behandles ligeledes i tidsskriftet »Lov &

Ret«, september 1999, af ph.d. Jens Hartig Danielsen i en artikel med

overskriften »Ministeransvar går fløjten med ØMU en«. Han

er her inde på, at: »En deltagelse i ØMU ens tredje fase vil

imidlertid indebære, at nogle af lovgivningsmagtens beføjelser

til at bestemme og regulere forhold vedrørende mønter og

pengesedler vil blive overladt til nogle af Fællesskabets myndigheder,

henholdsvis Den Europæiske Centralbank og Rådet.« Senere skriver

han, at »en dansk deltagelse i ØMU ens tredje fase vil indebære,

at det ansvar, som grundloven og loven i dag pålægger ministeren,

vil blive overført fra ministeren til den mellemfolkelige myndighed

Den Europæiske Centralbank, hvorved muligheden for at gøre dette

ansvar gældende over for ministeren ophører«.

På baggrund af ovenstående udsagn er det

rimeligt at foretage en tilbundsgående undersøgelse af

problemerne i forhold til grundloven med en eventuel tilslutning til

ØMU en. Derfor håber forslagsstillerne, at Folketinget kan

tilslutte sig forslaget om at nedsætte en gruppe til at kortlægge

denne problematik.

Forslagsstillerne ønsker, at denne

undersøgelse bl.a. opstiller to forskellige scenarier, hvori der tages

højde for de samlede konsekvenser af et ja eller nej:

Det første scenario indeholder udelukkende en

isoleret afstemning om den danske undtagelse over for ØMU ens tredje

og sidste fase.

Det andet scenario skal baseres på, at også

andre danske undtagelser det vil sige undtagelserne på det

forsvarspolitiske og på det retlige og indre område

sættes til folkeafstemning. Hvad vil konsekvensen så være

set i forhold til Højesterets afgørelse om, at »der ikke kan

ske overladelse af beføjelser i et sådant omfang, at Danmark

ikke længere kan anses for en selvstændig stat«?

Diskussionen om en eventuel tilslutning til ØMU en

eller ej vil i den kommende tid være den vigtigste enkeltdiskussion i

forhold til EU-projektet. Derfor er det vigtigt, at Folketinget giver sig

selv og den danske befolkning ordentlige betingelser for en sådan

debat.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en alsidig og fair

europadebat med en uvildig ekspertudredning.

(Beslutningsforslag nr. B 2).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter