Forslag til folketingsbeslutning om en alsidig og fair europadebat med en uvildig ekspertudredning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. oktober 1999 af
Keld Albrechtsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en alsidig og fair europadebat med en uvildig
ekspertudredning
Idet Folketinget ønsker en bred og alsidig debat om
eventuel dansk deltagelse i EU s fælles mønt, euroen, opfordrer
Folketinget regeringen til at nedsætte et udvalg med politiske,
økonomiske og statsretslige eksperter med forskellige holdninger til
EU, som skal belyse
fordele og ulemper ved dansk deltagelse i den fælles
mønt og
forholdet mellem grundloven og traktatens bestemmelser om den
økonomiske og monetære unions tredje fase.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillernes udgangspunkt er, at vi
ikke ser nogen grund til at afholde en ny folkeafstemning om at afskaffe det
danske forbehold over for euroen. Men hvis vi skal have den, så skal
denne afstemning også være ordentligt forberedt. Derfor har vi
fremsat dette beslutningsforslag.
For øjeblikket kører den politiske debat om
den danske undtagelse over for ØMU ens tredje og sidste fase: Den
fælles mønt og centralbank. Det er i meget høj grad en
taktisk diskussion om, hvornår det er sikrest for de danske
unionstilhængere som jo er i stort flertal i Folketinget at afholde
en folkeafstemning om afskaffelse af dette forbehold. Det er i meget ringe
udstrækning en diskussion om de langsigtede konsekvenser ved, at
Danmark uigenkaldeligt opgiver sin selvstændighed på dette
område.
Regeringen og de andre unionstilhængere udtaler, at
Læs alt
med aftalen mellem ECB og Danmark med et udsvingsbånd på
plus/minus 2,25 pct. mellem kronen og euroen består den danske politik
i realiteten i tilpasninger til ECB-beslutningerne. Derfor kan Danmark
ifølge dem lige så godt sidde med ved bordet, når
beslutningerne tages. Men denne aftale kan opsiges eller ændres til et
andet udsvingsbånd, som giver et større råderum for en
selvstændig dansk politik. ØMU en og dens konvergenskriterier er
ikke en naturlov, men politisk-økonomisk bestemte beslutninger.
Der vil desuden komme krav om tilpasninger og
harmoniseringer på arbejdsmarkeds- og skatteområdet som en
konsekvens af ØMU-politikken. Denne udvikling diskuteres ikke meget af
politikerne, men det vil blive svært for tilhængerne af dansk
tilslutning til ØMU en at undgå dette i de kommende
år.
Den første pind skal sikre, at et bredt politisk
udvalg bestående af eksperter med forskellige holdninger til EU og
ØMU-projektet laver en kulegravning af konsekvenserne, både
hvis Danmark går med i euroen, og hvis Danmark holder sig udenfor.
Det er oplagt, at den danske befolkning ikke kan
nøjes med, at regeringen fremlægger sin uforgribelige mening om
ØMU en og euroen. Vi så det før folkeafstemningen om
Amsterdamtraktaten, hvor regeringens »oplysningsmateriale« var præget
af, at den var interesseret i at få sit ja til denne traktat.
Den eneste garanti for, at vi får fremlagt et
så komplet billede som muligt af fordele og ulemper ved at være
med i eller stå uden for ØMU-projektet, er at nedsætte en
uafhængig gruppe af eksperter, som så kommer med deres analyse og
konklusioner, som befolkningen så kan tage stilling til.
Med den anden pind af beslutningsforslaget vil
forslagsstillerne gøre opmærksom på en side af sagen, som
har været et stedbarn i diskussionen, nemlig konsekvenserne i forhold
til den danske grundlov ved at tilslutte sig euroen og ECB. En af de få
kommentarer, der har været i forhold til dette væsentlige aspekt
af euro-diskussionen, kom i Jyllands-Posten den 5. juni 1999 meget passende
på grundlovsdagen.
Her var professor i statsret Henning Koch fra
Københavns Universitet inde på den problematik. Han sagde til
Jyllands-Posten, at en dansk tilslutning til ØMU en kan være
grundlovsstridig, hvis Danmark på denne måde mister
selvbestemmelsen over statens finanser. Dermed kan det være i strid med
bestemmelser i grundloven om, at det er Folketinget, der fastlægger
finanspolitikken. Han sagde således:
»Hvis det medfører, at vi ikke har mulighed for at
komponere finanspolitikken selv, så griber man så
vidtgående ind i vores forfatningsretlige selvbestemmelse, at det
næppe kan rummes inden for grundloven uden en egentlig
grundlovsændring. Grundloven indebærer, at vi selv har retten
over finanspolitikken, og derfor må vi have klarlagt, hvor
vidtrækkende et medlemskab af ØMU en griber ind i vores
finansretlige beføjelse, som er helt fundamental.«
Han sagde endvidere, at man burde undersøge de
EU-lande, som har tilsluttet sig den tredje og sidste fase af ØMU en,
og konsekvenserne i forhold til disse landes forfatninger.
I samme artikel bliver økonomiminister Marianne
Jelved spurgt om sin mening i forhold til denne problematik. Hendes eneste
kommentar var: »Jeg overlader trygt den diskussion til
statsretseksperterne.«
I en kommentar til denne problematik sagde den
socialdemokratiske kandidat til Europa-Parlamentet Mogens Ove Madsen til
Jyllands-Posten: »Vi opgiver vores nation i økonomisk forstand ved at
blive medlem af ØMU en. Vi afskaffer vores penge- og valutapolitik, og
EU kommer til at lægge retningslinjerne for, hvordan vores
finanspolitik skal se ud. Det bliver rent proforma, at Folketinget skal
vedtage finansloven. Hvis det bliver aktuelt, er jeg parat til, at et dansk
medlemskab af ØMU en bliver prøvet ved Højesteret«,
slutter han.
At det kan blive nødvendigt med en sag ved
Højesteret i sidste ende, er naturligvis ikke udelukket.
Højesterets afgørelse den 6. april 1998, hvor man fastslog, at
Danmarks medlemskab af EU ikke er i strid med grundloven, lagde samtidig
nogle begrænsninger i, hvor meget suverænitet der kan
overføres til EU. Man fastslog, at suverænitetsafgivelsen ikke
må være ubegrænset: »Det må anses for forudsat i
grundloven, at der ikke kan ske overladelse af beføjelser i et
sådant omfang, at Danmark ikke længere kan anses for en
selvstændig stat.«
Dette tema behandles ligeledes i tidsskriftet »Lov &
Ret«, september 1999, af ph.d. Jens Hartig Danielsen i en artikel med
overskriften »Ministeransvar går fløjten med ØMU en«. Han
er her inde på, at: »En deltagelse i ØMU ens tredje fase vil
imidlertid indebære, at nogle af lovgivningsmagtens beføjelser
til at bestemme og regulere forhold vedrørende mønter og
pengesedler vil blive overladt til nogle af Fællesskabets myndigheder,
henholdsvis Den Europæiske Centralbank og Rådet.« Senere skriver
han, at »en dansk deltagelse i ØMU ens tredje fase vil indebære,
at det ansvar, som grundloven og loven i dag pålægger ministeren,
vil blive overført fra ministeren til den mellemfolkelige myndighed
Den Europæiske Centralbank, hvorved muligheden for at gøre dette
ansvar gældende over for ministeren ophører«.
På baggrund af ovenstående udsagn er det
rimeligt at foretage en tilbundsgående undersøgelse af
problemerne i forhold til grundloven med en eventuel tilslutning til
ØMU en. Derfor håber forslagsstillerne, at Folketinget kan
tilslutte sig forslaget om at nedsætte en gruppe til at kortlægge
denne problematik.
Forslagsstillerne ønsker, at denne
undersøgelse bl.a. opstiller to forskellige scenarier, hvori der tages
højde for de samlede konsekvenser af et ja eller nej:
Det første scenario indeholder udelukkende en
isoleret afstemning om den danske undtagelse over for ØMU ens tredje
og sidste fase.
Det andet scenario skal baseres på, at også
andre danske undtagelser det vil sige undtagelserne på det
forsvarspolitiske og på det retlige og indre område
sættes til folkeafstemning. Hvad vil konsekvensen så være
set i forhold til Højesterets afgørelse om, at »der ikke kan
ske overladelse af beføjelser i et sådant omfang, at Danmark
ikke længere kan anses for en selvstændig stat«?
Diskussionen om en eventuel tilslutning til ØMU en
eller ej vil i den kommende tid være den vigtigste enkeltdiskussion i
forhold til EU-projektet. Derfor er det vigtigt, at Folketinget giver sig
selv og den danske befolkning ordentlige betingelser for en sådan
debat.
Skriftlig fremsættelse
Keld Albrechtsen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en alsidig og fair
europadebat med en uvildig ekspertudredning.
(Beslutningsforslag nr. B 2).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en alsidig og fair eurodebat med en uvildig ekspertudredning, et oplysningsråd samt udarbejdelse af retningslinjer for sagligt informationsmateriale fra ministerierne Retsinformation · 6. april 1999
- Betænkning over Forslag til lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta Retsinformation · 5. september 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om flertalsafgørelser i EU på skatte-, social- og arbejdsmarkedsområderne Retsinformation · 22. marts 2000
- 1996 BSF 22 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ØMU-FORHANDLINGSMANDAT Retsinformation · 10. oktober 1996
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta Retsinformation · 8. september 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om at holde fast i kronen Retsinformation · 12. maj 2000