Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om sygdomme og infektioner hos dyr

1998/1 TBL 160Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget8. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 25. maj 1999

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om sygdomme og infektioner hos

dyr

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev

henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og

har herunder fra fødevareministeren modtaget en notits af 12. maj 1999

om adgangen til at gennemføre kontrolbesøg som foreskrevet i §

40 i lovforslaget. Notitsen er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen tillige med udvalgets spørgsmål

3 og fødevareministerens besvarelse heraf, for så vidt

angår den del af spørgsmålet, som omhandler identifikation

af kreaturer.

Herefter indstiller

udvalget lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori

det foreligger efter 2. behandling.

Erling Christensen (S)

Hugo Sørensen (S)

Erik Mortensen (S) Margot Torp (S)

Jørn Jespersen (SF) fmd.

Kristen Touborg (SF)

Annie Lunde Hansen (CD)

Vibeke Peschardt (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Christian Mejdahl (V) Jens Kirk (V)

Mariann Fischer Boel (V)

Peter Hansen-Nord (V)

Lene Espersen (KF) nfmd.

Læs alt

Henning Grove (KF)

Christian H. Hansen (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1

Notits fra Fødevareministeriet

Notits

om adgangen til at gennemføre kontrolbesøg

som foreskrevet i § 40 i L 160, forslag til lov om sygdomme og infektioner

hos dyr

I henhold til § 40, stk. 1, i L 160, forslag til lov om

sygdomme og infektioner hos dyr, har myndighederne, hvis det skønnes

nødvendigt, adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter

uden en retskendelse. Ifølge forslagets § 40, stk. 2, yder politiet om

nødvendigt bistand hermed.

Ifølge et af Folketingets Udvalg for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fremsat ændringsforslag, kan

kontrolbesøg, der ikke kan foregå med ejerens samtykke, kun ske

med en retskendelse.

Lovforslagets § 40 præciserer nugældende § 31

i lov om husdyrsygdomme og § 12 i lov om zoonoser. Bestemmelsen udvider ikke

myndighedernes beføjelser for adgang til private ejendomme og

lokaliteter i forhold til disse bestemmelser, og man agter ej heller at

udnytte § 40 i lovforslaget i videre omfang, end det efter de eksisterende

regler er muligt. Det skal tilføjes, at kontrolbesøg, der ikke

kan foretages i forståelse med ejeren, kun forekommer i ganske få

tilfælde.

Adgangen til at gå ind på offentlige og

private lokaliteter uden en retskendelse findes tilsvarende i en række

love, der administreres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri. Bestemmelsen giver kontrolmyndigheden beføjelser, som en

kontrolmyndighed bør have for at kunne udføre en effektiv

kontrol, og bestemmelsen må betragtes som fundamentet for den

offentlige kontrol.

Fælles for kontrolmyndighederne under

Fødevareministeriet kan det oplyses, at praksis vedrørende

foretagelse af kontrolbesøg er således, at bestemmelsen anvendes

i forbindelse med kontrolmyndighedens almindelige løbende tilsyn

(stikprøvekontrol). Sagen overdrages imidlertid til politiet,

når det konkret vurderes, at der med overvejende sandsynlighed

foreligger en overtrædelse af lovgivningen.

Der skelnes således mellem almindelige

kontrolformål, herunder mistanke om sygdomsudbrud og mistanke om

lovovertrædelse.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan om de

kontrolbesøg, der er foretaget i henhold til nugældende lov om

husdyrsygdomme og lov om zoonoser, oplyse følgende:

Kredsdyrlægen kontrollerer husdyr forud for

samhandel med levende dyr. Kontrollen sker på ejerens foranledning.

Plantedirektoratet har i 1998 kontrolleret 2.794

kvægbesætninger med henblik på at sikre, at de var

øremærket. Der var i tre tilfælde problemer med at

udføre kontrollen i besætningen.

Hvad angår kontrollen af akvakulturbrug, foretog

Veterinær- og Fødevaredirektoratet i 1997 708

kontrolbesøg og i 1998 foretoges 675 besøg. Ved disse

besøg var der ikke problemer med at få adgang.

I forbindelse med besøg foretaget i henhold til

lovbekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 1990 om

veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning,

som omfatter kontrol af brug af lægemidler og fund af

lægemiddelrester i slagtedyr eller mælk, blev der i 1996

udført 113 kontrolbesøg, og i 1997 blev indtil 30. september

udført 121 kontrolbesøg. Det skønnes, at det samlede

antal for sidste kvartal af 1997 og for 1998 vil andrage ca. 200

kontrolbesøg.

Man er ikke bekendt med tilfælde, hvor

kontrolbesøget er gennemført af kontrolmyndigheden på

trods af en klar tilkendegivelse fra ejeren om, at kontrolbesøget var

uønsket.

Efter det oplyste har der ikke været tilfælde,

hvor kontrolbesøg er foretaget i privatboligen med henblik på at

kontrollere, om der blev opbevaret medicin. Her ses bort fra tre

tilfælde i 1998, hvor kontrolbesøgene blev gennemført af

politiet med dommerkendelse på grund af konkret mistanke om

hormonanvendelse.

Som det fremgår, er ejeren normalt indforstået

med, at der udføres kontrol på hans ejendom.

Det skal understreges, at det primære formål

med forslagets § 40 ikke er at samle beviser til en eventuel

efterfølgende straffesag, men derimod at sikre, at menneskers og dyrs

sundhedstilstand ikke bringes i fare. Hurtig indgriben kan være

afgørende i visse tilfælde, hvor øjemedet vil forspildes,

hvis kontrolbesøget forsinkes. Kontrolmyndigheden skal have mulighed

for meget hurtigt at foretage bekæmpelsesforanstaltninger ved

sygdomsudbrud, ligeledes på tidspunkter, hvor det kan tage lang tid at

få en retskendelse.

Muligheden for at have adgang uden retskendelse er

nødvendig, da der undtagelsesvis kan forekomme tilfælde, hvor

det skønnes påkrævet, at et kontrolbesøg

gennemføres uvarslet eller med kort varsel, og uden at sagen forsinkes

ved, at myndigheden skal indhente særlig retskendelse. Undladelsen af

at gribe ind med det samme kan medføre fare for, at den i

øjeblikket gode zoosanitære situation i Danmark forringes

væsentligt, idet smitterisikoen ved sygdomsudbrud forhøjes,

såfremt der ikke straks træffes

bekæmpelsesforanstaltninger.

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål nr. 3 til

fødevareministeren og dennes svar herpå, for så vidt

angår den del af spørgsmålet, som omhandler identifikation

af kreaturer

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. marts 1999

fra Landbrugsraadet, jf. L 160 bilag 5.

Svar:

Ad punkt 2:

(identifikation af kreaturer)

I konkrete tilfælde, hvor besætningsejere

nægter at øremærke deres dyr, er der mulighed for at

idømme tvangsbøder. Jeg føler mig ikke umiddelbart

overbevist om, at problemet er så stort, at det ikke kan

håndteres inden for de eksisterende rammer. Viser det sig, at et

stigende antal besætningsejere nægter at øremærke

deres dyr, vil jeg overveje i et kommende folketingsår at fremkomme med

et ændringsforslag til loven, der muliggør en mere direkte

indgriben.

Lignende dokumenter