Spring til indhold

Retsinformation

Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

1998/1 BTL 217Betænkning over lovforslagFolketinget8. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 20. maj 1999

Tilføjelse

til betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse

(Certificering af virksomheder, der sorterer, behandler

eller oparbejder affald)

Efter at udvalget afgav betænkning over

lovforslaget, har udvalget på ny behandlet dette i et møde og

har herunder stillet spørgsmål til miljø- og

energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Spørgsmålene og miljø- og energiministerens svar

herpå er optrykt som bilag til tilføjelsen til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse

fra Dansk Autogenbrug og Genvindings Industrien.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget)

ønsker på den baggrund at understrege bekymringen i forhold til

de omkostninger, som de berørte særligt de mindre

virksomheder i branchen påføres ved lovforslaget. Venstre vil i

den anledning understrege vigtigheden af, at det uensartede omkostningsniveau

i Danmark og Tyskland udlignes, og Venstre vil følge op på det

arbejde, som ifølge miljø- og energiministerens besvarelse af

spørgsmål 9 er igangsat med henblik på at få et

ensartet omkostningsniveau.

Pernille Blach Hansen (S)

Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S)

Lis Greibe (S) Margot Torp (S)

Læs alt

Steen Gade (SF) fmd.

Ebbe Kalnæs (CD)

Vibeke Peschardt (RV)

Søren Kolstrup (EL)

Hans Christian Schmidt (V)

Bodil Thrane (V)

Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)

Lene Espersen (KF) nfmd.

Frank Dahlgaard (KF)

Svend Aage Fauerholdt (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-

og energiministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål 8:

Det fremgår af ministerens besvarelse af

spørgsmål 7, at Miljøstyrelsen skønner, at der

ikke er nævneværdige forskelle i omkostningerne ved etablering og

drift af de tre forskellige styringssystemer. Ministeren bedes uddybe dette

skøn i relation til såvel danske som tyske forhold,

således at omkostningerne for de tyske virksomheder konkret kan ses i

relation til de i forslaget skønnede omkostninger for de danske

virksomheder.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for

Miljøstyrelsen, som oplyser:

»

Som anført i

bemærkningerne til lovforslaget vil omkostningerne ved etablering af

miljø- eller kvalitetsstyringssystemer variere, afhængigt af

virksomhedens størrelse og eksisterende organisation.

Som ligeledes nævnt i lovforslaget forudsættes

styringssystemerne alene bragt i anvendelse med henblik på

gennemførelse af den del af virksomhedernes miljø- og

kvalitetspolitik, der kan relateres til overholdelse af myndighedskrav i form

af regler for sortering, behandling og oparbejdning af affald.

Der er imidlertid ikke konkrete erfaringer med

indførelse af miljø- og kvalitetsstyringssystemer, der er

begrænset til særlige driftsenheder og aktiviteter i

virksomhederne.

Da erfaringsgrundlaget er spinkelt, og da der, jf.

ovenfor, vil være betydelige forskelle i omkostningerne fra virksomhed

til virksomhed, finder Miljøstyrelsen det ikke muligt at specificere

omkostningerne for hver af de tre styringssystemer i henholdsvis Tyskland og

Danmark for enkeltvirksomheder.

Der vil dog være mulighed for at foretage en

sammenligning af faktorer, der har indflydelse på omkostningsniveauet i

henholdsvis Danmark og Tyskland.

Det er styrelsens vurdering, at en sammenligning af

omkostningsniveauet kan foretages i relation til indførelse af

ensartede miljø- og kvalitetsstyringssystemer i en dansk og en tysk

virksomhed, der størrelsesmæssigt og organisatorisk kan

ligestilles.

Dette skyldes, at jeg ved den konkrete udmøntning

af lovforslaget om certificering vil sikre, at reglerne udformes på en

måde, der kan forhindre, at de omgås ved at lade udtjente biler

affaldsbehandle i Tyskland. Det vil således fremover påhvile

danske virksomheder, der modtager de udtjente biler, at sikre, at disse

håndteres i overensstemmelse med den planlagte bekendtgørelse om

håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer,

herunder kravet om, at den affaldsbehandlende virksomhed skal være

certificeret af en akkrediteret virksomhed hvad enten affaldsbehandlingen

finder sted i Danmark eller i udlandet.

De faktorer, der herefter kan medføre forskelle i

omkostninger, kan afgrænses til løn- og øvrige

arbejdsgiveromkostninger, som afspejles i honorarsatserne for konsulenter i

henholdsvis Danmark og Tyskland.

Miljøstyrelsen har derfor rettet henvendelse til to

internationale selskaber (Lloyd s og Det Norske Veritas), som er

akkrediteret, for at få oplysninger om honorarsatserne i henholdsvis

Danmark og Tyskland.

De to akkrediterede virksomheder har oplyst, at

omkostningsniveauet i Tyskland er 5-10 pct. lavere end i Danmark.«

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes oplyse, om gennemførelse af den

foreslåede certificeringsordning i Danmark vil få indflydelse

på handelen med bilskrot hen over den tyske grænse.

Svar:

Jeg vil indledningsvis bemærke, at den

nødvendige behandlingskapacitet for udtjente biler er til stede i

både Danmark og Tyskland.

Eksport må antages som hovedregel at være

begrundet i et eller flere af følgende tre forhold: Manglende

behandlingskapacitet i afsenderlandet, lempeligere behandlingsregler i

modtagerlandet og/eller forskelle i omkostningsniveauet.

Af besvarelsen af spørgsmål 8 fremgår

det, at forskellen i omkostningsniveauet i form af honorarsatser ved

indførelse af miljø- og kvalitetsstyringssystemer i

henholdsvis tyske og danske autoophugningsvirksomheder ligger på 5-10

pct., dyrest i Danmark.

Denne forskel vil have marginal indflydelse på

omkostningsniveauet pr. bil og vurderes ikke at få indflydelse på

handelen med bilskrot hen over den tyske grænse.

Tilbage er kravene til affaldshåndteringen. Den

foreslåede regulering vil betyde, at kravene til affaldsbehandlingen af

udtjente biler i Danmark og Tyskland vil komme til at ligge på samme

niveau.

Certificeringsordningen vil sammen med

bekendtgørelsen om håndtering af affald i form af motordrevne

køretøjer og affaldsfraktioner herfra og den i L 216

foreslåede godtgørelsesordning indebære, at udtjente

køretøjer skal indleveres til affaldsbehandling til en

virksomhed, der opfylder behandlingskravene. Med den samlede »bilpakke« må det

derfor anses for overvejende sandsynligt, at udtjente køretøjer

vil blive affaldsbehandlet i Danmark.

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at én af

flere begrundelser for forslaget om fælles EU-regler om udrangerede

køretøjer er at sikre mere ensartede krav til

affaldshåndteringen for derved at undgå overførsel af

affald foranlediget af store forskelle i kravene til håndteringen af

udtjente biler.

I forlængelse heraf og besvarelsen af

spørgsmål 8 har jeg bedt Miljøstyrelsen om at kontakte de

relevante akkrediterede selskaber med henblik på en nærmere

begrundelse for det uens omkostningsniveau i Danmark og Tyskland og om muligt

med henblik på at få et ensartet omkostningsniveau.

Spørgsmål 10:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. maj 1999

fra Dansk Autogenbrug og Genvindings Industrien, jf. L 217 - bilag 18.

Svar:

Dansk Autogenbrug (DAG) og Genvindings Industrien (GI)

anfører i deres henvendelse til Miljø- og

Planlægningsudvalget, at det kun er delvis korrekt, når det i

besvarelsen af spørgsmål 7 er oplyst, at

autoophugningsvirksomhederne i Tyskland er stillet over for krav, der svarer

til de foreslåede danske krav om etablering af akkrediteret

certificeret kvalitets- eller miljøstyring.

Jeg har derfor anmodet Miljøstyrelsen om at uddybe

besvarelsen af spørgsmål 7, idet jeg i den forbindelse tillige

henviser til mine besvarelser af dags dato af spørgsmål 8 og

9.

Miljøstyrelsen har oplyst følgende:

»

I henhold til de tyske regler

(Altauto-Verordnung) skal en sagkyndig udpeget efter regler i den tyske

erhvervslovgivning dokumentere og attestere, at virksomhederne efterlever

behandlingskravene. Som led i denne dokumentation skal der tages hensyn til

den kontrol, der er gennemført som led i virksomhedens frivillige

deltagelse i EMAS-ordningen eller som led i, at virksomheden har etableret

akkrediteret kvalitetsstyring.

Ved akkreditering forstås godkendelse af

virksomheder, personer m.v., der certificerer kvalitets- og

miljøstyringssystemer m.v. Ved akkreditering sikres det således,

at den virksomhed, der skal certificere og dermed kontrollere, at

virksomhedernes miljø- og kvalitetsstyringssystemer er i

overensstemmelse med gældende standarder og specifikationer har de

fornødne kvalifikationer og er uvildig.

DANAK, som er den myndighed, der akkrediterer i Danmark,

oplyser, at der i henhold til erhvervslovgivningen i Danmark er mulighed for

at akkreditere virksomheder eller personer, der foretager certificering

på et specifikt område som for eksempel affaldshåndtering

af motordrevne køretøjer. Dette betyder, at virksomheder og

personer, som har de fornødne kvalifikationer inden for dette

specifikke fagområde, vil kunne søge om at blive

akkrediteret.

Dette er måden, hvorpå vi i Danmark udpeger

sagkyndige, der kan attestere, at virksomhederne inden for specifikke

fagområder efterlever gældende behandlingskrav.

DAG og GI peger på, at medlemmerne af de to

brancheorganisationer benytter ATI (Automobil Teknisk Institut) som »verificeringsorgan«, og at

ATI er certificeret efter ISO 9002.

En ISO 9002-certificering tjener imidlertid ikke som

dokumentation for, at en virksomhed har de fornødne kvalifikationer

til at certificere.

Det gør derimod akkrediteringen.

ATI vil derfor på lige fod med andre virksomheder,

som allerede er akkrediteret, og som opererer på det danske marked,

kunne søge om at blive akkrediteret og dermed kunne varetage de

kommende opgaver med certificering af autoophugningsvirksomheder.

DAG og GI har over for Miljøstyrelsen oplyst, at

det miljøstyringssystem, som branchen har benyttet sig af, nu svarer

til de krav, som ISO 14001-systemet indebærer. I så fald kan

branchen på deres medlemmers vegne indhente tilbud fra forskellige

certificeringsselskaber med henblik på at opnå den billigste

akkrediterede certificering af deres miljøstyringssystem. Heri

indgår den mulighed, som er nævnt ovenfor, hvorefter ATI

altså det af branchen ønskede verificeringsorgan får

opgaven. Det forudsætter blot, at de lader sig akkreditere af

DANAK.

Samlet kan det konstateres, at de kommende danske krav til

certificering ikke i sig selv vil medføre væsentlige forskelle

mellem omkostningerne i Danmark og Tyskland.«

Lignende dokumenter