Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 20. maj 1999
Tilføjelse
til betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse
(Certificering af virksomheder, der sorterer, behandler
eller oparbejder affald)
Efter at udvalget afgav betænkning over
lovforslaget, har udvalget på ny behandlet dette i et møde og
har herunder stillet spørgsmål til miljø- og
energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Spørgsmålene og miljø- og energiministerens svar
herpå er optrykt som bilag til tilføjelsen til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse
fra Dansk Autogenbrug og Genvindings Industrien.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget)
ønsker på den baggrund at understrege bekymringen i forhold til
de omkostninger, som de berørte særligt de mindre
virksomheder i branchen påføres ved lovforslaget. Venstre vil i
den anledning understrege vigtigheden af, at det uensartede omkostningsniveau
i Danmark og Tyskland udlignes, og Venstre vil følge op på det
arbejde, som ifølge miljø- og energiministerens besvarelse af
spørgsmål 9 er igangsat med henblik på at få et
ensartet omkostningsniveau.
Pernille Blach Hansen (S)
Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S)
Lis Greibe (S) Margot Torp (S)
Læs alt
Steen Gade (SF) fmd.
Ebbe Kalnæs (CD)
Vibeke Peschardt (RV)
Søren Kolstrup (EL)
Hans Christian Schmidt (V)
Bodil Thrane (V)
Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)
Lene Espersen (KF) nfmd.
Frank Dahlgaard (KF)
Svend Aage Fauerholdt (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-
og energiministeren og ministerens svar herpå
Spørgsmål 8:
Det fremgår af ministerens besvarelse af
spørgsmål 7, at Miljøstyrelsen skønner, at der
ikke er nævneværdige forskelle i omkostningerne ved etablering og
drift af de tre forskellige styringssystemer. Ministeren bedes uddybe dette
skøn i relation til såvel danske som tyske forhold,
således at omkostningerne for de tyske virksomheder konkret kan ses i
relation til de i forslaget skønnede omkostninger for de danske
virksomheder.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for
Miljøstyrelsen, som oplyser:
»
Som anført i
bemærkningerne til lovforslaget vil omkostningerne ved etablering af
miljø- eller kvalitetsstyringssystemer variere, afhængigt af
virksomhedens størrelse og eksisterende organisation.
Som ligeledes nævnt i lovforslaget forudsættes
styringssystemerne alene bragt i anvendelse med henblik på
gennemførelse af den del af virksomhedernes miljø- og
kvalitetspolitik, der kan relateres til overholdelse af myndighedskrav i form
af regler for sortering, behandling og oparbejdning af affald.
Der er imidlertid ikke konkrete erfaringer med
indførelse af miljø- og kvalitetsstyringssystemer, der er
begrænset til særlige driftsenheder og aktiviteter i
virksomhederne.
Da erfaringsgrundlaget er spinkelt, og da der, jf.
ovenfor, vil være betydelige forskelle i omkostningerne fra virksomhed
til virksomhed, finder Miljøstyrelsen det ikke muligt at specificere
omkostningerne for hver af de tre styringssystemer i henholdsvis Tyskland og
Danmark for enkeltvirksomheder.
Der vil dog være mulighed for at foretage en
sammenligning af faktorer, der har indflydelse på omkostningsniveauet i
henholdsvis Danmark og Tyskland.
Det er styrelsens vurdering, at en sammenligning af
omkostningsniveauet kan foretages i relation til indførelse af
ensartede miljø- og kvalitetsstyringssystemer i en dansk og en tysk
virksomhed, der størrelsesmæssigt og organisatorisk kan
ligestilles.
Dette skyldes, at jeg ved den konkrete udmøntning
af lovforslaget om certificering vil sikre, at reglerne udformes på en
måde, der kan forhindre, at de omgås ved at lade udtjente biler
affaldsbehandle i Tyskland. Det vil således fremover påhvile
danske virksomheder, der modtager de udtjente biler, at sikre, at disse
håndteres i overensstemmelse med den planlagte bekendtgørelse om
håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer,
herunder kravet om, at den affaldsbehandlende virksomhed skal være
certificeret af en akkrediteret virksomhed hvad enten affaldsbehandlingen
finder sted i Danmark eller i udlandet.
De faktorer, der herefter kan medføre forskelle i
omkostninger, kan afgrænses til løn- og øvrige
arbejdsgiveromkostninger, som afspejles i honorarsatserne for konsulenter i
henholdsvis Danmark og Tyskland.
Miljøstyrelsen har derfor rettet henvendelse til to
internationale selskaber (Lloyd s og Det Norske Veritas), som er
akkrediteret, for at få oplysninger om honorarsatserne i henholdsvis
Danmark og Tyskland.
De to akkrediterede virksomheder har oplyst, at
omkostningsniveauet i Tyskland er 5-10 pct. lavere end i Danmark.«
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes oplyse, om gennemførelse af den
foreslåede certificeringsordning i Danmark vil få indflydelse
på handelen med bilskrot hen over den tyske grænse.
Svar:
Jeg vil indledningsvis bemærke, at den
nødvendige behandlingskapacitet for udtjente biler er til stede i
både Danmark og Tyskland.
Eksport må antages som hovedregel at være
begrundet i et eller flere af følgende tre forhold: Manglende
behandlingskapacitet i afsenderlandet, lempeligere behandlingsregler i
modtagerlandet og/eller forskelle i omkostningsniveauet.
Af besvarelsen af spørgsmål 8 fremgår
det, at forskellen i omkostningsniveauet i form af honorarsatser ved
indførelse af miljø- og kvalitetsstyringssystemer i
henholdsvis tyske og danske autoophugningsvirksomheder ligger på 5-10
pct., dyrest i Danmark.
Denne forskel vil have marginal indflydelse på
omkostningsniveauet pr. bil og vurderes ikke at få indflydelse på
handelen med bilskrot hen over den tyske grænse.
Tilbage er kravene til affaldshåndteringen. Den
foreslåede regulering vil betyde, at kravene til affaldsbehandlingen af
udtjente biler i Danmark og Tyskland vil komme til at ligge på samme
niveau.
Certificeringsordningen vil sammen med
bekendtgørelsen om håndtering af affald i form af motordrevne
køretøjer og affaldsfraktioner herfra og den i L 216
foreslåede godtgørelsesordning indebære, at udtjente
køretøjer skal indleveres til affaldsbehandling til en
virksomhed, der opfylder behandlingskravene. Med den samlede »bilpakke« må det
derfor anses for overvejende sandsynligt, at udtjente køretøjer
vil blive affaldsbehandlet i Danmark.
Jeg skal i den forbindelse bemærke, at én af
flere begrundelser for forslaget om fælles EU-regler om udrangerede
køretøjer er at sikre mere ensartede krav til
affaldshåndteringen for derved at undgå overførsel af
affald foranlediget af store forskelle i kravene til håndteringen af
udtjente biler.
I forlængelse heraf og besvarelsen af
spørgsmål 8 har jeg bedt Miljøstyrelsen om at kontakte de
relevante akkrediterede selskaber med henblik på en nærmere
begrundelse for det uens omkostningsniveau i Danmark og Tyskland og om muligt
med henblik på at få et ensartet omkostningsniveau.
Spørgsmål 10:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. maj 1999
fra Dansk Autogenbrug og Genvindings Industrien, jf. L 217 - bilag 18.
Svar:
Dansk Autogenbrug (DAG) og Genvindings Industrien (GI)
anfører i deres henvendelse til Miljø- og
Planlægningsudvalget, at det kun er delvis korrekt, når det i
besvarelsen af spørgsmål 7 er oplyst, at
autoophugningsvirksomhederne i Tyskland er stillet over for krav, der svarer
til de foreslåede danske krav om etablering af akkrediteret
certificeret kvalitets- eller miljøstyring.
Jeg har derfor anmodet Miljøstyrelsen om at uddybe
besvarelsen af spørgsmål 7, idet jeg i den forbindelse tillige
henviser til mine besvarelser af dags dato af spørgsmål 8 og
9.
Miljøstyrelsen har oplyst følgende:
»
I henhold til de tyske regler
(Altauto-Verordnung) skal en sagkyndig udpeget efter regler i den tyske
erhvervslovgivning dokumentere og attestere, at virksomhederne efterlever
behandlingskravene. Som led i denne dokumentation skal der tages hensyn til
den kontrol, der er gennemført som led i virksomhedens frivillige
deltagelse i EMAS-ordningen eller som led i, at virksomheden har etableret
akkrediteret kvalitetsstyring.
Ved akkreditering forstås godkendelse af
virksomheder, personer m.v., der certificerer kvalitets- og
miljøstyringssystemer m.v. Ved akkreditering sikres det således,
at den virksomhed, der skal certificere og dermed kontrollere, at
virksomhedernes miljø- og kvalitetsstyringssystemer er i
overensstemmelse med gældende standarder og specifikationer har de
fornødne kvalifikationer og er uvildig.
DANAK, som er den myndighed, der akkrediterer i Danmark,
oplyser, at der i henhold til erhvervslovgivningen i Danmark er mulighed for
at akkreditere virksomheder eller personer, der foretager certificering
på et specifikt område som for eksempel affaldshåndtering
af motordrevne køretøjer. Dette betyder, at virksomheder og
personer, som har de fornødne kvalifikationer inden for dette
specifikke fagområde, vil kunne søge om at blive
akkrediteret.
Dette er måden, hvorpå vi i Danmark udpeger
sagkyndige, der kan attestere, at virksomhederne inden for specifikke
fagområder efterlever gældende behandlingskrav.
DAG og GI peger på, at medlemmerne af de to
brancheorganisationer benytter ATI (Automobil Teknisk Institut) som »verificeringsorgan«, og at
ATI er certificeret efter ISO 9002.
En ISO 9002-certificering tjener imidlertid ikke som
dokumentation for, at en virksomhed har de fornødne kvalifikationer
til at certificere.
Det gør derimod akkrediteringen.
ATI vil derfor på lige fod med andre virksomheder,
som allerede er akkrediteret, og som opererer på det danske marked,
kunne søge om at blive akkrediteret og dermed kunne varetage de
kommende opgaver med certificering af autoophugningsvirksomheder.
DAG og GI har over for Miljøstyrelsen oplyst, at
det miljøstyringssystem, som branchen har benyttet sig af, nu svarer
til de krav, som ISO 14001-systemet indebærer. I så fald kan
branchen på deres medlemmers vegne indhente tilbud fra forskellige
certificeringsselskaber med henblik på at opnå den billigste
akkrediterede certificering af deres miljøstyringssystem. Heri
indgår den mulighed, som er nævnt ovenfor, hvorefter ATI
altså det af branchen ønskede verificeringsorgan får
opgaven. Det forudsætter blot, at de lader sig akkreditere af
DANAK.
Samlet kan det konstateres, at de kommende danske krav til
certificering ikke i sig selv vil medføre væsentlige forskelle
mellem omkostningerne i Danmark og Tyskland.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 18. maj 1999
- Betænkning over Forslag til lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler Retsinformation · 18. maj 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Producentansvar for person- og varebiler) Retsinformation · 15. maj 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 11. juni 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Certificering m.v. af mæglere og formidlere af affaldshandler over grænserne) Retsinformation · 12. april 2002
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidelse af miljøzoneordningen, krav om miljøzonemærker for udenlandske køretøjer, mulighed for tilbageholdelse af transportmidler m.v.) Retsinformation · 3. juni 2010