Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

1998/1 BTL 217Betænkning over lovforslagFolketinget18. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 12. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse

(Certificering af virksomheder, der sorterer, behandler

eller oparbejder affald)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og

energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets

spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens

svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Danmarks Automobilforhandler Forening,

Dansk Autogenbrug og

Genvindings Industrien.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget

tilkendegivet,

at baggrunden for - i relation til certificeringen af virksomheder,

der behandler udtjente biler - at pege på de internationalt anerkendte

systemer (ISO-serierne) bl.a. er hensynet til ikke at diskriminere

udenlandske virksomheder,

at ministeren tillægger det vægt, at der i øvrigt

forud for fastsættelse af regler om etablering af miljø- og

kvalitetsstyringssystemer efter lovforslaget vil blive foretaget en vurdering

af, hvilket styringssystem der er bedst egnet til og nemmest vil kunne

indføres i de pågældende virksomheder,

at det almindelige godkendelsessystem og det hermed forbundne

Læs alt

miljøtilsyn er et velegnet instrument til at sikre, at der er kontrol

med en virksomheds forskellige udledninger til miljøet. Når det

derimod skal sikres, at en konkret affaldstype oparbejdes på den

miljømæssigt og teknologisk bedste måde, vil lovforslagets

miljø- og kvalitetsstyresystem være et hensigtsmæssigt

instrument. Det almindelige miljøtilsyn og lovforslagets

kvalitetsstyresystemer varetager således forskellige og ikke

sammenfaldende eller konkurrerende hensyn,

at »Affald 21« blandt andet tillægger øget

kildesortering og nye behandlingsmetoder særlig prioritet. Et element i

realiseringen af en sådan sortering er anvendelsen af miljø- og

kvalitetsstyringssystemer. Dette er baggrunden og begrundelsen for

udformningen af hjemlen i lovforslaget, således at denne også kan

finde anvendelse på andet end bilskrot. Miljø- og

energiministeren vil naturligvis underrette udvalget, hver gang hjemlen

måtte ønskes anvendt i forbindelse med realiseringen af »Affald

21«, og

at tidspunktet for udmøntningen af lovforslaget i relation til

autoophugningsvirksomheder vil blive fastsat således, at »flaskehalse« med hensyn til certificering minimeres.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet er enig i, at miljøbehandlingen af de

omfattede affaldsfraktioner skal foregå på en forsvarlig

måde, men har den opfattelse, at lovforslaget har flere ulemper, der

gør den nævnte ordning uhensigtmæssig.

For det første medfører lovforslaget

væsentlige omkostninger for de berørte virksomheder,

særligt mindre virksomheder i branchen.

For det andet vil kravet om et standardiseret system

certificeret af en akkrediteret virksomhed være med til at hindre

udviklingen af nye og mere effektive systemer til sikring af en

affaldsbehandling af den højst mulige miljømæssige

kvalitet, hvad enten der er tale om systemer udviklet inden for branchen

eller systemer i andet regi.

Mindretallet finder det mere hensigtsmæssigt, hvis

de aktuelle brancheorganisationer selv fik ansvaret for at etablere og

udvikle passende miljø- og kvalitetssikringssystemer, gerne hjulpet

på vej af frivillige aftaler indgået med myndighederne.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget

ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.

behandling.

Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem

af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.

behandling.

Pernille Blach Hansen (S)

Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S)

Lis Greibe (S) Margot Torp (S)

Steen Gade (SF) fmd.

Ebbe Kalnæs (CD)

Vibeke Peschardt (RV)

Søren Kolstrup (EL)

Hans Christian Schmidt (V)

Bodil Thrane (V)

Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)

Lene Espersen (KF) nfmd.

Frank Dahlgaard (KF)

Svend Aage Fauerholdt (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til

miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål 3:

Vil ministeren afvise, at kravet i lovforslagets § 1, om,

at virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder affald, for egen

regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem

certificeret af en akkrediteret virksomhed, vil medføre et fald i

antallet af virksomheder som følge af det øgede

omkostningsniveau?

Svar:

Det er sandsynligt, at et antal virksomheder, der

affaldshåndterer biler som biaktivitet, vil ophøre hermed.

Udtjente biler affaldshåndteres på

nuværende tidspunkt på autoophugningsvirksomheder,

genvindingsvirksomheder samt i mindre omfang på autoværksteder.

Desuden ophugges biler i mindre omfang på private ejendomme. I mange

tilfælde vil ophugningsaktiviteten være en biaktivitet, som det

f.eks. er tilfældet for autoværkstederne og for en del af

genvindingsvirksomhederne.

Det skønnes, at i størrelsesordenen 150

virksomheder vil etablere de nødvendige miljø- eller

kvalitetsstyringssystemer, og at disse virksomheder på nuværende

tidspunkt har en markedsandel på ca. 80 pct.

Virksomheder, der behandler mindre end 100 biler om

året, vil næppe kunne foretage en rentabel

affaldshåndtering af biler, det gælder primært

autoværksteder. Disse virksomheders eksistensgrundlag vil dog som

hovedregel ikke være afhængig af ophugnings- eller

skrotningsaktiviteter, idet omsætningen fra disse aktiviteter vil

være marginale i forhold til hovedaktiviteten.

For de mindste autoophugningsvirksomheder kan

omkostningerne ved certificeringen udgøre en økonomisk

belastning, som kan være en medvirkende årsag til, at

virksomhedens eksistensgrundlag trues. I lyset af, at de kommende krav til

affaldshåndteringen samlet set må forventes at medføre

øgede aktiviteter inden for autoophugningsbranchen, finder jeg det dog

ikke sandsynligt, at de ny initiativer i sig selv vil føre til lukning

af virksomheder.

Jeg kan i forlængelse heraf bemærke, at det

selvfølgelig er hensigten, at kravene til certificeringsordningen

fastsættes, så det bliver så simpelt som muligt og så

lidt økonomisk belastende som muligt. Jeg skal i den forbindelse

henvise til besvarelsen af spørgsmål 2.

Spørgsmål 7:

Ministeren bedes oplyse, om de tilsvarende tyske

certificeringskrav belaster de tyske virksomheder i samme grad som den

foreslåede danske ordning vil belaste de danske virksomheder - i

størrelsesordenen omkring 50.000 kr. samt vedligeholdelsesudgifter.

Ministeren bedes i den forbindelse vurdere de danske virksomheders

konkurrencemæssige stilling, såfremt tyske virksomheder på

baggrund af færre certificeringsomkostninger kan tilbyde billigere

affaldsbehandling af udtjente køretøjer.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for

Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:

»

Der er som

udgangspunkt ikke afgørende forskel på de certificeringskrav,

der gælder i Tyskland, og de foreslåede krav til certificering af

virksomheder, der foretager affaldsbehandling af udtjente biler i Danmark.

De tyske virksomheder har mulighed for at opfylde kravet

ved indførelse af kvalitetsstyring efter internationale standarder

(ISO 9000-serien) eller ved at vælge at deltage i Den europæiske

Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision

(EMAS), jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 af 29. juni

1993.

De danske virksomheder har i henhold til den planlagte

bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne

køretøjer og affaldsfraktioner herfra og i overensstemmelse med

høringssvarene tillige mulighed for at etablere miljøstyring i

overensstemmelse med ISO 14000-serien. De danske regler vil endvidere - i

lighed med de tyske regler - blive udformet, så EMAS-ordningen kan

anvendes.

Miljøstyrelsen skønner, at der ikke er

nævneværdige forskelle i omkostningerne ved etablering og drift

af disse tre forskellige styringssystemer.

Som det fremgår af mit svar på

spørgsmål 2, har Dansk Autogenbrug over for

Miljøstyrelsen oplyst, at foreningens medlemsvirksomheder forholdsvis

enkelt vil kunne opgradere deres eksisterende systemer til at opfylde kravene

i ISO 14000-serien.

Der vil således ikke blive væsentlige

forskelle på det danske og tyske system.«

Lignende dokumenter