Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 12. maj 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse
(Certificering af virksomheder, der sorterer, behandler
eller oparbejder affald)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og
energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets
spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens
svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Danmarks Automobilforhandler Forening,
Dansk Autogenbrug og
Genvindings Industrien.
Miljø- og energiministeren har over for udvalget
tilkendegivet,
at baggrunden for - i relation til certificeringen af virksomheder,
der behandler udtjente biler - at pege på de internationalt anerkendte
systemer (ISO-serierne) bl.a. er hensynet til ikke at diskriminere
udenlandske virksomheder,
at ministeren tillægger det vægt, at der i øvrigt
forud for fastsættelse af regler om etablering af miljø- og
kvalitetsstyringssystemer efter lovforslaget vil blive foretaget en vurdering
af, hvilket styringssystem der er bedst egnet til og nemmest vil kunne
indføres i de pågældende virksomheder,
at det almindelige godkendelsessystem og det hermed forbundne
Læs alt
miljøtilsyn er et velegnet instrument til at sikre, at der er kontrol
med en virksomheds forskellige udledninger til miljøet. Når det
derimod skal sikres, at en konkret affaldstype oparbejdes på den
miljømæssigt og teknologisk bedste måde, vil lovforslagets
miljø- og kvalitetsstyresystem være et hensigtsmæssigt
instrument. Det almindelige miljøtilsyn og lovforslagets
kvalitetsstyresystemer varetager således forskellige og ikke
sammenfaldende eller konkurrerende hensyn,
at »Affald 21« blandt andet tillægger øget
kildesortering og nye behandlingsmetoder særlig prioritet. Et element i
realiseringen af en sådan sortering er anvendelsen af miljø- og
kvalitetsstyringssystemer. Dette er baggrunden og begrundelsen for
udformningen af hjemlen i lovforslaget, således at denne også kan
finde anvendelse på andet end bilskrot. Miljø- og
energiministeren vil naturligvis underrette udvalget, hver gang hjemlen
måtte ønskes anvendt i forbindelse med realiseringen af »Affald
21«, og
at tidspunktet for udmøntningen af lovforslaget i relation til
autoophugningsvirksomheder vil blive fastsat således, at »flaskehalse« med hensyn til certificering minimeres.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet er enig i, at miljøbehandlingen af de
omfattede affaldsfraktioner skal foregå på en forsvarlig
måde, men har den opfattelse, at lovforslaget har flere ulemper, der
gør den nævnte ordning uhensigtmæssig.
For det første medfører lovforslaget
væsentlige omkostninger for de berørte virksomheder,
særligt mindre virksomheder i branchen.
For det andet vil kravet om et standardiseret system
certificeret af en akkrediteret virksomhed være med til at hindre
udviklingen af nye og mere effektive systemer til sikring af en
affaldsbehandling af den højst mulige miljømæssige
kvalitet, hvad enten der er tale om systemer udviklet inden for branchen
eller systemer i andet regi.
Mindretallet finder det mere hensigtsmæssigt, hvis
de aktuelle brancheorganisationer selv fik ansvaret for at etablere og
udvikle passende miljø- og kvalitetssikringssystemer, gerne hjulpet
på vej af frivillige aftaler indgået med myndighederne.
Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget
ved 2. behandling.
Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.
behandling.
Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem
af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.
behandling.
Pernille Blach Hansen (S)
Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S)
Lis Greibe (S) Margot Torp (S)
Steen Gade (SF) fmd.
Ebbe Kalnæs (CD)
Vibeke Peschardt (RV)
Søren Kolstrup (EL)
Hans Christian Schmidt (V)
Bodil Thrane (V)
Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)
Lene Espersen (KF) nfmd.
Frank Dahlgaard (KF)
Svend Aage Fauerholdt (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til
miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå
Spørgsmål 3:
Vil ministeren afvise, at kravet i lovforslagets § 1, om,
at virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder affald, for egen
regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem
certificeret af en akkrediteret virksomhed, vil medføre et fald i
antallet af virksomheder som følge af det øgede
omkostningsniveau?
Svar:
Det er sandsynligt, at et antal virksomheder, der
affaldshåndterer biler som biaktivitet, vil ophøre hermed.
Udtjente biler affaldshåndteres på
nuværende tidspunkt på autoophugningsvirksomheder,
genvindingsvirksomheder samt i mindre omfang på autoværksteder.
Desuden ophugges biler i mindre omfang på private ejendomme. I mange
tilfælde vil ophugningsaktiviteten være en biaktivitet, som det
f.eks. er tilfældet for autoværkstederne og for en del af
genvindingsvirksomhederne.
Det skønnes, at i størrelsesordenen 150
virksomheder vil etablere de nødvendige miljø- eller
kvalitetsstyringssystemer, og at disse virksomheder på nuværende
tidspunkt har en markedsandel på ca. 80 pct.
Virksomheder, der behandler mindre end 100 biler om
året, vil næppe kunne foretage en rentabel
affaldshåndtering af biler, det gælder primært
autoværksteder. Disse virksomheders eksistensgrundlag vil dog som
hovedregel ikke være afhængig af ophugnings- eller
skrotningsaktiviteter, idet omsætningen fra disse aktiviteter vil
være marginale i forhold til hovedaktiviteten.
For de mindste autoophugningsvirksomheder kan
omkostningerne ved certificeringen udgøre en økonomisk
belastning, som kan være en medvirkende årsag til, at
virksomhedens eksistensgrundlag trues. I lyset af, at de kommende krav til
affaldshåndteringen samlet set må forventes at medføre
øgede aktiviteter inden for autoophugningsbranchen, finder jeg det dog
ikke sandsynligt, at de ny initiativer i sig selv vil føre til lukning
af virksomheder.
Jeg kan i forlængelse heraf bemærke, at det
selvfølgelig er hensigten, at kravene til certificeringsordningen
fastsættes, så det bliver så simpelt som muligt og så
lidt økonomisk belastende som muligt. Jeg skal i den forbindelse
henvise til besvarelsen af spørgsmål 2.
Spørgsmål 7:
Ministeren bedes oplyse, om de tilsvarende tyske
certificeringskrav belaster de tyske virksomheder i samme grad som den
foreslåede danske ordning vil belaste de danske virksomheder - i
størrelsesordenen omkring 50.000 kr. samt vedligeholdelsesudgifter.
Ministeren bedes i den forbindelse vurdere de danske virksomheders
konkurrencemæssige stilling, såfremt tyske virksomheder på
baggrund af færre certificeringsomkostninger kan tilbyde billigere
affaldsbehandling af udtjente køretøjer.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for
Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:
»
Der er som
udgangspunkt ikke afgørende forskel på de certificeringskrav,
der gælder i Tyskland, og de foreslåede krav til certificering af
virksomheder, der foretager affaldsbehandling af udtjente biler i Danmark.
De tyske virksomheder har mulighed for at opfylde kravet
ved indførelse af kvalitetsstyring efter internationale standarder
(ISO 9000-serien) eller ved at vælge at deltage i Den europæiske
Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision
(EMAS), jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 af 29. juni
1993.
De danske virksomheder har i henhold til den planlagte
bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne
køretøjer og affaldsfraktioner herfra og i overensstemmelse med
høringssvarene tillige mulighed for at etablere miljøstyring i
overensstemmelse med ISO 14000-serien. De danske regler vil endvidere - i
lighed med de tyske regler - blive udformet, så EMAS-ordningen kan
anvendes.
Miljøstyrelsen skønner, at der ikke er
nævneværdige forskelle i omkostningerne ved etablering og drift
af disse tre forskellige styringssystemer.
Som det fremgår af mit svar på
spørgsmål 2, har Dansk Autogenbrug over for
Miljøstyrelsen oplyst, at foreningens medlemsvirksomheder forholdsvis
enkelt vil kunne opgradere deres eksisterende systemer til at opfylde kravene
i ISO 14000-serien.
Der vil således ikke blive væsentlige
forskelle på det danske og tyske system.«
Lignende dokumenter
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 8. juni 1999
- Betænkning over Forslag til lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler Retsinformation · 18. maj 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Producentansvar for person- og varebiler) Retsinformation · 15. maj 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 11. juni 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Certificering m.v. af mæglere og formidlere af affaldshandler over grænserne) Retsinformation · 12. april 2002
- Prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, der ophævede en kommunes påbud til en grundejer om fjernelse af asbestholdigt affald efter en brand, herunder om kommunen har haft hjemmel til at udstede påbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 46, jf. § 43 Domsdatabasen · 26. august 2025