Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven

1998/1 LSV 212Lovforslag som vedtagetFolketinget21. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. maj

1999

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven,

afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven

(Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og

goodwill m.v.)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret

ved § 34 i lov nr. 251 af 28. april 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 7 O, stk. 1, nr. 4, ændres

»§ 40, stk. 8« til: »§ 40, stk. 9«.

2.

§ 12, stk. 1, affattes således:

»

Udgifter til løbende

ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede,

kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

reglerne i stk. 2-6. «

3.

§ 12, stk. 7, 1. pkt., affattes

således:

»Stk. 7.

Udgifter til løbende ydelser, som den

skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende aftale indgået

før den 1. juli 1999 har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages

Læs alt

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

4.

Efter § 12 A indsættes:

»§ 12 B.

Udgør en løbende ydelse helt eller

delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller

flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen

er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en

løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens

varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen

løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende

ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte

bestemmelser, der finder anvendelse.

Stk. 2.

Parterne skal til brug for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende

ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af

den gensidigt bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er

undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Er den

skatteansættende myndighed for modtager og yder af den løbende

ydelse ikke den samme, foretages prøvelsen af den

skatteansættende myndighed for modtager efter høring af den

skatteansættende myndighed for yder. Det skal endvidere fremgå af

parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende

ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen

indgås, til de skatteansættende myndigheder indsende meddelelse

om den indgåede aftale, herunder oplysning om kapitaliseringen og den

efter 5. pkt. foretagne fordeling.

Stk. 3.

Parterne, der har indgået aftale om den

løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den

kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2,

anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres

saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers

nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres

til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det

indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører,

eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med

udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det enkelte

indkomstår oplyse saldoen til de skatteansættende

myndigheder.

Stk. 4.

Så længe saldoen er positiv, beskattes de

betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor

saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb

til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I

efterfølgende indkomstår medregnes de i det

pågældende indkomstår betalte ydelser til den

skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt

ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb

svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende

ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af

saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et

aktiv, hvor avancen ved afståelsen af et sådant aktiv ikke er

skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et

ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40,

stk. 7.

Stk. 5.

Så længe saldoen er positiv, kan yderen

ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori

saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den

skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det

pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den

skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt

ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb

svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende

ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang,

det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv,

hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade

indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en

afståelse af aktivet. I det omfang beløbet er fastsat som

vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller

fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig

avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået

aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,

medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet

anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.

Stk. 6.

Afstår modtageren retten til den løbende

ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres

med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse,

og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo,

jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige

indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved

gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens

handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk. 7.

Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af

den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede

værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og

stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf.

stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst.

Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv

eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi

på overdragelsestidspunktet.

Stk. 8.

Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af

den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe

medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori

ydelserne betales.

Stk. 9.

Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de

løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag

på yderens saldo. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4.

pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Erhververen af

forpligtelsen skal kapitalisere og føre saldo over de overtagne

ydelser efter reglerne i stk. 2-11.

Stk. 10.

Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en

løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår

aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er

omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d,

eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a.

Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens

§ 1 eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i

stk. 2-9. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse

nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden

mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af

skattepligten.

Stk. 11.

Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er

forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende

institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af yderen selv eller

yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det

samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en

bestemmende indflydelse over institutionen m.v. Stedbørn og

plejebørn sidestilles med livsarvinger.«

§ 2

I lov nr. 433 af 26. juni 1998 om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven) foretages følgende ændringer:

1.

I § 40, stk. 2, indsættes efter 1.

pkt.:

»

Er overdragelsen af en

udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 7, kan

erhververen ikke afskrive efter 1. pkt.«.

2.

I § 40, stk. 6, indsættes efter 2.

pkt.:

»

Er aftalen om salg eller

opgivelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B,

stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.«

3.

I § 40 indsættes efter stk. 6 som nyt

stykke:

»Stk. 7.

Skatteministeren giver efter den skattepligtiges

begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten

efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af

en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B,

stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1

og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives

henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet

mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og

afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme

omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en

arbejdsmarkedsfond. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at

begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for

aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på

henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i

måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag

den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal

der betales 0,6 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke

fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der

betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser

vedrørende manglende betaling af afdrag på

henstandsbeløbet. Grov og gentagen misligholdelse af

henstandsordningen medfører, at det resterende henstandsbeløb

forfalder til betaling. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7

år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder

restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår.

Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7

år, uden at modtageren fra yderen har opnået et

tilstrækkeligt beløb til dækning af

henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte

henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af

skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i

indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 3

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 717 af 2. oktober 1998, som ændret ved

§ 8 i lov nr. 910 af 16. december 1998, § 4 i lov nr. 1026 af 23.

december 1998, § 33 i lov nr. 251 af 28. april 1999 og § 4 i lov

nr. 252 af 28. april 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 4, stk. 1, nr. 16, ændres »regler.«

til: »regler og«.

2.

I § 4, stk. 1, indsættes som nr.

17:

»

17) beløb, der er skattepligtige

eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B,

stk. 4-7.«

§ 4

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 595 af 12. august 1998, som ændret ved

§ 10 i lov nr. 910 af 16. december 1998, § 1 i lov nr. 143 af 17.

marts 1999 og § 2 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 3, stk. 1, litra a, indsættes efter

»ægtefælle«: », jf. dog § 14, stk. 2«.

2.

I § 3, stk. 2, indsættes efter

»almennyttigt formål«: », jf. dog § 14, stk. 2«.

3.

§ 14 affattes således:

»§ 14.

Af kapitaler og formuegoder, hvortil der ved

dødsfaldet knyttes en brugs- eller indtægtsnydelse, betales

boafgift og eventuelt tillægsboafgift af kapitalens eller formuegodets

værdi uden hensyntagen til brugs- eller indtægtsnydelsen.

Stk. 2.

§ 3 finder ikke anvendelse, for så vidt

angår kapitaler og formuegoder som nævnt i stk. 1. Af arv

som nævnt i stk. 1, der tilfalder den afdødes ikke

fraseparerede ægtefælle, betales der boafgift, jf. § 1,

stk. 1. Af arv som nævnt i stk. 1, der tilfalder offentlige

institutioner m.v. som nævnt i § 3, stk. 2, betales boafgift

og tillægsboafgift, jf. § 1, stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Afgifter af de i stk. 1 nævnte kapitaler og

formuegoder kan betales af kapitalen eller formuegodet.«

4.

I § 22, stk. 3, indsættes efter

»afgiftsfri«: », jf. dog § 24, stk. 3«.

5.

§ 24 affattes således:

»§ 24.

Brugs- og indtægtsnydelser er afgiftsfri.

Underhold i giverens hjem eller på hospital, på plejehjem eller

lignende er ligeledes afgiftsfri.

Stk. 2.

Hvis en kapital eller et formuegode gives som gave og

der på kapitalen eller formuegodet hviler en brugs- eller

indtægtsnydelse, der ikke udgør et helt eller delvist vederlag i

en gensidig bebyrdende aftale, betales gaveafgift af kapitalens eller

formuegodets værdi uden hensyntagen til brugs- eller

indtægtsnydelsen.

Stk. 3.

§ 22, stk. 3, finder ikke anvendelse, for

så vidt angår gaver som nævnt i stk. 2.

Ægtefællen betaler 15 pct. i afgift af gaver som nævnt i

stk. 2, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger

grundbeløbet i § 22, stk. 1.

Stk. 4.

Afgifter af de i stk. 2 nævnte kapitaler og

formuegoder kan betales af kapitalen eller formuegodet.

Stk. 5.

Gaveafgift, som gavegiver betaler for gavemodtager, er

afgiftsfri for gavemodtager.«

§ 5

I lov nr. 166 af 24. marts 1999 om ændring af forskellige skatte- og

afgiftslove, toldloven, lov om fonde og visse foreninger samt lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Objektiveringer,

justering af reglerne for beskatning ved død samt afgrænsning af

told- og afgiftsområdet m.m.), som ændret ved § 6 i den af

Folketinget ved 3. behandling den 27. april 1999 vedtagne lov om

ændring af ligningsloven og andre love. (Aktiekøberetter i

koncernforhold og medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber),

foretages følgende ændringer:

1.

I § 2, nr. 1, ændres »litra e«: til: »litra

d«.

2.

I § 2, nr. 2, ændres »litra f«: til: »litra

e«.

3.

I § 2, nr. 3, ændres »litra g«: til: »litra

f«.

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 1999. § 4 finder anvendelse

på boer og anmeldelser vedrørende personer, som afgår ved

døden den 1. juli 1999 eller senere, på anmeldelser

vedrørende successioner, som indtræder efter lovens

ikrafttræden, på anmeldelser vedrørende en efterlevende

ægtefælles ægteskab, som indgås efter lovens

ikrafttræden, på anmeldelser om udbetaling af arv fra uskiftet

bo, der finder sted efter lovens ikrafttræden, på skifte af

uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives efter lovens

ikrafttræden, og på gaver, som modtages efter lovens

ikrafttræden.

Lignende dokumenter