Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om havne

1998/1 BTL 162Betænkning over lovforslagFolketinget11. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den

4. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om havne

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som

denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Udvalgets

spørgsmål 67 og 69 samt ministerens svar herpå er optrykt

som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Bilfærgernes Rederiforening,

Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Rederiforening,

Dansk Stevedoreforening,

Foreningen af Areallejere i Danske Havne,

Hanstholm Kommune

Nexø Kommune,

NY-NITROGEN A/S, Fredericia,

Rederiforeningen For Mindre Skibe,

Sammenslutningen af Danske Havne og

Århus Kommune.

Der er af trafikministeren og af to mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Trafikministeren har i et notat af 28. april 1999

vedrørende kommunale selvstyrehavnes dispensationsmulighed til

udførelse af stevedorevirksomhed oplyst følgende:

»

Læs alt

Kommunale selvstyrehavne vil i

særlige tilfælde kunne opnå tilladelse hos

Trafikministeriet til at forestå stevedorevirksomhed enten selv eller i

samarbejde med private virksomheder, uden at dette sker i formaliseret

selskabsdannelse, jf. § 9, stk. 6. Dette betegnes populært som »kattelemmen«. Lovforslagets

udformning af kattelemmen blev lidt videre end i høringsudkastet til

lovforslaget under inspiration af Havnesammenslutningen, men samtidig i

respekt af den hårfine balance mellem interessenterne, som overordnet

ligger bag lovforslaget. Hvorvidt en dispensation kan gives, vil bero

på omstændighederne i den konkrete situation. Generelt vil jeg

imidlertid tilkendegive, at dispensationen skal gives ud fra den

målsætning, at havnene skal sikres muligheder for til enhver tid

at kunne betjene skibe (losning/lastning m.v.). Som retningsgivende for en

kommende dispensationspraksis vil der blive lagt vægt på, om

havnen kan sandsynliggøre, at operatørvirksomheden ikke

fungerer i privat regi, og om havnen har forsøgt at tiltrække

private operatører for at indgå forretningsmæssige aftaler

med disse. Desuden vil havnen kunne opnå dispensation til

udførelse af stevedorevirksomhed, såfremt det

sandsynliggøres, at en eksisterende stevedorevirksomhed i realiteten

er i en afviklingsfase. Sigtet er at undgå, at havnen derved kommer i

en situation, hvor havnens aktiviteter vanskeliggøres. Alternativt

må havnen vælge at overgå til at blive et kommunalt

aktieselskab med mulighed for udøvelse af havnerelateret

operatørvirksomed (f.eks. stevedorevirksomhed og

transportcenteraktiviteter), jf. lovforslagets § 10, stk. 3, med

tilhørende bemærkninger.«

Endvidere er trafikministeren over for udvalget fremkommet

med følgende præcisering af bemærkningerne til

lovforslagets § 9, stk. 7:

»

Det har ikke været

hensigten med bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 7, at

ændre retsstillingen med hensyn til kommunalt styrede havnes forhold

til kommunerne. Det bemærkes herved, at den pågældende

passus i bemærkningerne muligvis er udtryk for en for vidtgående

fortolkning af Østre Landsrets dom i UfR 1998, side 529.

Rækkevidden af de relevante regler på området

henhører under domstolenes afgørelse.«

Udvalget har noteret sig trafikministerens oplysninger om,

at der med lovforslaget ikke er taget stilling til overdragelse af

statshavnene til lokalsamfundene, og at en sådan overdragelse af den

enkelte havn afhænger af de drøftelser, der er i gang mellem

Trafikministeriet og de enkelte kommuner, hvori statshavnene er beliggende.

Udvalget har endvidere noteret sig, at ministeren har tilkendegivet, at

overdragelse af den enkelte statshavn forudsætter, dels at kommunen vil

overtage havnen, dels at der er enighed mellem ministeren og den enkelte

kommune om betingelserne for overdragelsen, og endelig at de bevilgende

myndigheder kan tilslutte sig overdragelsen og betingelserne herfor. Udvalget

har endelig noteret sig, at trafikministeren samtidig har oplyst, at et af de

elementer, der indgår i drøftelserne med kommunerne, er de

naturbetingede ekstraudgifter til sluser, oprensning, dækkende

værker, ydermoler, miljøforhold m.v., flere af statshavnene har

i forhold til andre havne alene på grund af deres særlige

beliggenhed. Udgangspunktet er, at staten fortsat skal varetage disse opgaver

efter en eventuel overdragelse, jf. ministerens svar på

spørgsmål 49.

Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til udvalget

efter 2. behandling.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis,

Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de af trafikministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

trafikministeren, de af mindretallet og det under nr. 1 stillede

ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti finder, at havnenes

rammebetingelser med lovforslaget smidiggøres, således at

havnene og søtransporten kan udvikles og dermed sikre en

opprioritering af mere miljørigtige transportformer. Det er vigtigt,

at der sker en effektivisering af havnedriften og de dertil knyttede

tjenesteydelser, således at havnene kan bidrage til at fremme

nærskibstrafikken. Socialistisk Folkeparti ser derfor den nye havnelov

sammen med opbygningen af den åbne booking-central for

nærsøfart, som regeringen, Enhedslisten og Socialistisk

Folkeparti har aftalt i forbindelse med pinsepakkens kollektive

trafikinitiativer, som et led i en række nødvendige initiativer,

der kan fremme søtransporten.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet kan stemme for de af trafikministeren og de af mindretallet

stillede ændringsforslag. Såfremt de af mindretallet stillede

ændringsforslag forkastes, kan mindretallet stemme for de af

Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Enhedslisten finder det afgørende, at dansk

havnevæsen forbliver en del af fællesskabets infrastruktur. Dette

synspunkt indebærer bl.a., at overskud i en havn, der er organiseret

som et aktieselskab, skal båndlægges til havnedrift og dertil

knyttede opgaver. Da loven er af en sådan karakter, at dette synspunkt

hverken i sin helhed eller som et konkret ændringsforslag kan rummes

inden for lovens rammer, må Enhedslisten alene af denne grund afvise

lovforslaget.

Ændringsforslag

Til § 2

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal

(SF):

1) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»

En sådan tilladelse kan

meddeles, hvis der foreligger særlige samfundsøkonomiske eller

miljømæssige grunde hertil.«

Af trafikministeren, tiltrådt af

udvalget:

2) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»

Trafikministeren

fastsætter regler herom.«

Til § 9

Af et mindretal (SF):

3) Stk. 5 affattes således:

»

Stk. 5. Havnen forestår

anlæg og drift af havneinfrastruktur, herunder dækkende

værker, kajer, havnebassiner og tilstødende landarealer, og kan

yderligere stille kraner, pakhuse og lign. til rådighed med henblik

på at betjene skibe, stevedorer, areallejere m.fl. Herudover kan havnen

forestå havnerelateret operatørvirksomhed, enten selv eller i

samarbejde med private virksomheder, samt udføre skibsrelaterede

hjælpetjenester i form af bugsering, trosseføring og lign.«

4) Stk. 6 udgår.

Stk. 7-11 bliver herefter stk. 6-10.

Af et mindretal (EL):

5) I stk. 6 ændres »Såfremt forholdene i særlige tilfælde

tilsiger det« til: »Såfremt samfundsøkonomiske og

miljømæssige hensyn tilsiger det«.

Af et mindretal (SF):

Til § 10

6) Stk. 3 affattes således:

»

Stk. 3. En havn organiseret som et helt

eller delvist kommunalt ejet aktieselskab kan forestå anlæg og

drift af havneinfrastruktur, herunder dækkende værker, kajer,

havnebassiner og tilstødende landarealer, og kan yderligere stille

kraner, pakhuse og lign. til rådighed med henblik på at betjene

skibe, stevedorer, areallejere m.fl. Herudover kan havnen forestå

havnerelateret operatørvirksomhed, enten selv eller i samarbejde med

private virksomheder.«

Af trafikministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 19

7) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»

§ 01 træder dog i kraft

den 1. juni 1999.«

8) Stk. 2 affattes således:

»

Stk. 2. Lov nr. 316 af 16. maj 1990 om

trafikhavne m.v. ophæves.«

Af et mindretal (SF):

Til § 20

9) Stk. 1 udgår.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

10) I stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2, og § 9, stk. 5,« til: »og § 8, stk. 2,«.

Af trafikministeren, tiltrådt af

udvalget:

Ny paragraf

11) Efter § 25 indsættes som ny paragraf:

»

§ 01. I lov nr. 316 af

16. maj 1990 om trafikhavne m.v., som ændret ved lov nr. 234 af 4.

april 1995 og lov nr. 294 af 28. april 1997, foretages følgende

ændring:

1.

§ 3, stk. 3, affattes således:

»

Stk. 3. Udvidelse af en bestående

trafikhavn ved etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning

på søterritoriet inden for havnens dækkende værker

kan udføres uden tilladelse efter stk. 2, medmindre udvidelsen

kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af

anlægget. Trafikministeren fastsætter regler herom.««

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Det ønskes med de stillede ændringsforslag

sikret, at de eksisterende havne ikke udsættes for ublu

konkurrence.

Til nr. 2, 7, 8 og 11

Hidtil har etablering af faste anlæg og opfyldning

på søterritoriet inden for en trafikhavns dækkende

værker kunnet udføres uden tilladelse fra Trafikministeriet.

Ændringsforslaget indebærer, at tidspunktet for

ikrafttræden af lovforslagets § 2, stk. 2, hvorefter der kan

kræves vurdering af de miljømæssige konsekvenser (VVM) af

sådanne ændringer og tilladelse fra Trafikministeriet, fremrykkes

til den 1. juni 1999. Det foreslås, at dette gøres ved at

indsætte bestemmelsen i lov om trafikhavne m.v., der gælder,

indtil lov om havne træder i kraft den 1. januar 2000.

Det foreslås samtidig, at der gives trafikministeren

bemyndigelse til at fastsætte regler med henblik på

gennemførelsen af § 2, stk. 2. Bemyndigelsen tænkes udnyttet til

at fastsætte regler om pligt til at underrette myndighederne om planer

om anlæg, uddybning eller opfyldning inden for en havns dækkende

værker og om pligt til at afvente en afgørelse om, hvorvidt der

skal gennemføres en VVM-undersøgelse og eventuelt meddeles

tilladelse.

Beføjelsen til at træffe afgørelse

vedrørende VVM-undersøgelse tænkes, for så vidt

angår bl.a. de her omhandlede sager, henlagt til Kystinspektoratet med

klageadgang til Trafikministeriet.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget udvides begrebet

havnevirksomhed, således at der gives mulighed for, at havnevirksomhed,

der i dag omfatter kajer, bolværker og arealer, udvides til også

at omfatte stevedorevirksomhed, kraner, lager- og pakhusfaciliteter samt

bugsering og trosseføring. Herudover gives mulighed for, at havnen

sammen med private virksomheder kan etablere fælles driftsselskaber i

selskabsform vedrørende håndtering og oplagring af gods samt

tilbud om totale transportløsninger.

Til nr. 4, 6, 9 og 10

Ændringerne er en konsekvens af ændringen

under nr. 3

Helge Mortensen (S),

Holger Graversen (S), Poul Andersen (S)

nfmd. Jytte Wittrock (S),

Søren Hansen (S),

Margrete Auken (SF), Arne Melchior (CD),

fmd. Vibeke Peschardt (RV),

Søren Kolstrup (EL),

Svend Heiselberg (V),

Kristian Jensen (V),

Svend Erik Hovmand (V),

Erik Jacobsen (V), Kaj Ikast (KF),

Brian Mikkelsen (KF), Ole Donner (DF),

Klaus Kjær (DF)

Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti havde ikke

medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af Trafikudvalgets spørgsmål og

trafikministerens svar herpå

Spørgsmål 67:

Ministeren bedes kommentere responsum om kommunalt styrede trafikhavnes

retsbeskyttelse afgivet til advokat Henning Gjerulff den 11. april 1999, jf.

L 162 - bilag 76.

Spørgsmål 69:

Under henvisning til artikel fra Berlingske Tidende den 19. april 1999

»Havnelov i strid med grundloven« ønskes en udtalelse fra

Justitsministeriet om, hvorvidt havneloven på nogen måde kan

antages at være i strid med grundloven, jf. professor i statsret,

dr.jur. Peter Germers responsum, bestilt af Dansk Stevedoreforening og

Foreningen af Areallejere i Danske Havne.

Svar:

Lovforslaget er baseret på responsum af 3. juni 1998 fra

Kammeradvokaten. I anledning af spørgsmål 67 er Kammeradvokaten

anmodet om et nyt responsum, som vedlægges, og hvortil jeg kan henholde

mig *. Der foreligger på denne baggrund efter min opfattelse ikke en

sådan tvivl om det retlige grundlag, at jeg finder grundlag for at

indhente en særlig udtalelse fra Justitsministeriet, jf.

spørgsmål 69.

* Det nævnte responsum er ikke optrykt i bilaget til

betænkningen.

Lignende dokumenter