Betænkning over Forslag til lov om havne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den
4. maj 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om havne
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som
denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Udvalgets
spørgsmål 67 og 69 samt ministerens svar herpå er optrykt
som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Bilfærgernes Rederiforening,
Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Rederiforening,
Dansk Stevedoreforening,
Foreningen af Areallejere i Danske Havne,
Hanstholm Kommune
Nexø Kommune,
NY-NITROGEN A/S, Fredericia,
Rederiforeningen For Mindre Skibe,
Sammenslutningen af Danske Havne og
Århus Kommune.
Der er af trafikministeren og af to mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Trafikministeren har i et notat af 28. april 1999
vedrørende kommunale selvstyrehavnes dispensationsmulighed til
udførelse af stevedorevirksomhed oplyst følgende:
»
Læs alt
Kommunale selvstyrehavne vil i
særlige tilfælde kunne opnå tilladelse hos
Trafikministeriet til at forestå stevedorevirksomhed enten selv eller i
samarbejde med private virksomheder, uden at dette sker i formaliseret
selskabsdannelse, jf. § 9, stk. 6. Dette betegnes populært som »kattelemmen«. Lovforslagets
udformning af kattelemmen blev lidt videre end i høringsudkastet til
lovforslaget under inspiration af Havnesammenslutningen, men samtidig i
respekt af den hårfine balance mellem interessenterne, som overordnet
ligger bag lovforslaget. Hvorvidt en dispensation kan gives, vil bero
på omstændighederne i den konkrete situation. Generelt vil jeg
imidlertid tilkendegive, at dispensationen skal gives ud fra den
målsætning, at havnene skal sikres muligheder for til enhver tid
at kunne betjene skibe (losning/lastning m.v.). Som retningsgivende for en
kommende dispensationspraksis vil der blive lagt vægt på, om
havnen kan sandsynliggøre, at operatørvirksomheden ikke
fungerer i privat regi, og om havnen har forsøgt at tiltrække
private operatører for at indgå forretningsmæssige aftaler
med disse. Desuden vil havnen kunne opnå dispensation til
udførelse af stevedorevirksomhed, såfremt det
sandsynliggøres, at en eksisterende stevedorevirksomhed i realiteten
er i en afviklingsfase. Sigtet er at undgå, at havnen derved kommer i
en situation, hvor havnens aktiviteter vanskeliggøres. Alternativt
må havnen vælge at overgå til at blive et kommunalt
aktieselskab med mulighed for udøvelse af havnerelateret
operatørvirksomed (f.eks. stevedorevirksomhed og
transportcenteraktiviteter), jf. lovforslagets § 10, stk. 3, med
tilhørende bemærkninger.«
Endvidere er trafikministeren over for udvalget fremkommet
med følgende præcisering af bemærkningerne til
lovforslagets § 9, stk. 7:
»
Det har ikke været
hensigten med bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 7, at
ændre retsstillingen med hensyn til kommunalt styrede havnes forhold
til kommunerne. Det bemærkes herved, at den pågældende
passus i bemærkningerne muligvis er udtryk for en for vidtgående
fortolkning af Østre Landsrets dom i UfR 1998, side 529.
Rækkevidden af de relevante regler på området
henhører under domstolenes afgørelse.«
Udvalget har noteret sig trafikministerens oplysninger om,
at der med lovforslaget ikke er taget stilling til overdragelse af
statshavnene til lokalsamfundene, og at en sådan overdragelse af den
enkelte havn afhænger af de drøftelser, der er i gang mellem
Trafikministeriet og de enkelte kommuner, hvori statshavnene er beliggende.
Udvalget har endvidere noteret sig, at ministeren har tilkendegivet, at
overdragelse af den enkelte statshavn forudsætter, dels at kommunen vil
overtage havnen, dels at der er enighed mellem ministeren og den enkelte
kommune om betingelserne for overdragelsen, og endelig at de bevilgende
myndigheder kan tilslutte sig overdragelsen og betingelserne herfor. Udvalget
har endelig noteret sig, at trafikministeren samtidig har oplyst, at et af de
elementer, der indgår i drøftelserne med kommunerne, er de
naturbetingede ekstraudgifter til sluser, oprensning, dækkende
værker, ydermoler, miljøforhold m.v., flere af statshavnene har
i forhold til andre havne alene på grund af deres særlige
beliggenhed. Udgangspunktet er, at staten fortsat skal varetage disse opgaver
efter en eventuel overdragelse, jf. ministerens svar på
spørgsmål 49.
Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til udvalget
efter 2. behandling.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis,
Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med de af trafikministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
trafikministeren, de af mindretallet og det under nr. 1 stillede
ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti finder, at havnenes
rammebetingelser med lovforslaget smidiggøres, således at
havnene og søtransporten kan udvikles og dermed sikre en
opprioritering af mere miljørigtige transportformer. Det er vigtigt,
at der sker en effektivisering af havnedriften og de dertil knyttede
tjenesteydelser, således at havnene kan bidrage til at fremme
nærskibstrafikken. Socialistisk Folkeparti ser derfor den nye havnelov
sammen med opbygningen af den åbne booking-central for
nærsøfart, som regeringen, Enhedslisten og Socialistisk
Folkeparti har aftalt i forbindelse med pinsepakkens kollektive
trafikinitiativer, som et led i en række nødvendige initiativer,
der kan fremme søtransporten.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet kan stemme for de af trafikministeren og de af mindretallet
stillede ændringsforslag. Såfremt de af mindretallet stillede
ændringsforslag forkastes, kan mindretallet stemme for de af
Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Enhedslisten finder det afgørende, at dansk
havnevæsen forbliver en del af fællesskabets infrastruktur. Dette
synspunkt indebærer bl.a., at overskud i en havn, der er organiseret
som et aktieselskab, skal båndlægges til havnedrift og dertil
knyttede opgaver. Da loven er af en sådan karakter, at dette synspunkt
hverken i sin helhed eller som et konkret ændringsforslag kan rummes
inden for lovens rammer, må Enhedslisten alene af denne grund afvise
lovforslaget.
Ændringsforslag
Til § 2
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal
(SF):
1) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»
En sådan tilladelse kan
meddeles, hvis der foreligger særlige samfundsøkonomiske eller
miljømæssige grunde hertil.«
Af trafikministeren, tiltrådt af
udvalget:
2) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»
Trafikministeren
fastsætter regler herom.«
Til § 9
Af et mindretal (SF):
3) Stk. 5 affattes således:
»
Stk. 5. Havnen forestår
anlæg og drift af havneinfrastruktur, herunder dækkende
værker, kajer, havnebassiner og tilstødende landarealer, og kan
yderligere stille kraner, pakhuse og lign. til rådighed med henblik
på at betjene skibe, stevedorer, areallejere m.fl. Herudover kan havnen
forestå havnerelateret operatørvirksomhed, enten selv eller i
samarbejde med private virksomheder, samt udføre skibsrelaterede
hjælpetjenester i form af bugsering, trosseføring og lign.«
4) Stk. 6 udgår.
Stk. 7-11 bliver herefter stk. 6-10.
Af et mindretal (EL):
5) I stk. 6 ændres »Såfremt forholdene i særlige tilfælde
tilsiger det« til: »Såfremt samfundsøkonomiske og
miljømæssige hensyn tilsiger det«.
Af et mindretal (SF):
Til § 10
6) Stk. 3 affattes således:
»
Stk. 3. En havn organiseret som et helt
eller delvist kommunalt ejet aktieselskab kan forestå anlæg og
drift af havneinfrastruktur, herunder dækkende værker, kajer,
havnebassiner og tilstødende landarealer, og kan yderligere stille
kraner, pakhuse og lign. til rådighed med henblik på at betjene
skibe, stevedorer, areallejere m.fl. Herudover kan havnen forestå
havnerelateret operatørvirksomhed, enten selv eller i samarbejde med
private virksomheder.«
Af trafikministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 19
7) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»
§ 01 træder dog i kraft
den 1. juni 1999.«
8) Stk. 2 affattes således:
»
Stk. 2. Lov nr. 316 af 16. maj 1990 om
trafikhavne m.v. ophæves.«
Af et mindretal (SF):
Til § 20
9) Stk. 1 udgår.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
10) I stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »§ 8, stk. 2, og § 9, stk. 5,« til: »og § 8, stk. 2,«.
Af trafikministeren, tiltrådt af
udvalget:
Ny paragraf
11) Efter § 25 indsættes som ny paragraf:
»
§ 01. I lov nr. 316 af
16. maj 1990 om trafikhavne m.v., som ændret ved lov nr. 234 af 4.
april 1995 og lov nr. 294 af 28. april 1997, foretages følgende
ændring:
1.
§ 3, stk. 3, affattes således:
»
Stk. 3. Udvidelse af en bestående
trafikhavn ved etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning
på søterritoriet inden for havnens dækkende værker
kan udføres uden tilladelse efter stk. 2, medmindre udvidelsen
kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af
anlægget. Trafikministeren fastsætter regler herom.««
Bemærkninger
Til nr. 1 og 5
Det ønskes med de stillede ændringsforslag
sikret, at de eksisterende havne ikke udsættes for ublu
konkurrence.
Til nr. 2, 7, 8 og 11
Hidtil har etablering af faste anlæg og opfyldning
på søterritoriet inden for en trafikhavns dækkende
værker kunnet udføres uden tilladelse fra Trafikministeriet.
Ændringsforslaget indebærer, at tidspunktet for
ikrafttræden af lovforslagets § 2, stk. 2, hvorefter der kan
kræves vurdering af de miljømæssige konsekvenser (VVM) af
sådanne ændringer og tilladelse fra Trafikministeriet, fremrykkes
til den 1. juni 1999. Det foreslås, at dette gøres ved at
indsætte bestemmelsen i lov om trafikhavne m.v., der gælder,
indtil lov om havne træder i kraft den 1. januar 2000.
Det foreslås samtidig, at der gives trafikministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler med henblik på
gennemførelsen af § 2, stk. 2. Bemyndigelsen tænkes udnyttet til
at fastsætte regler om pligt til at underrette myndighederne om planer
om anlæg, uddybning eller opfyldning inden for en havns dækkende
værker og om pligt til at afvente en afgørelse om, hvorvidt der
skal gennemføres en VVM-undersøgelse og eventuelt meddeles
tilladelse.
Beføjelsen til at træffe afgørelse
vedrørende VVM-undersøgelse tænkes, for så vidt
angår bl.a. de her omhandlede sager, henlagt til Kystinspektoratet med
klageadgang til Trafikministeriet.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget udvides begrebet
havnevirksomhed, således at der gives mulighed for, at havnevirksomhed,
der i dag omfatter kajer, bolværker og arealer, udvides til også
at omfatte stevedorevirksomhed, kraner, lager- og pakhusfaciliteter samt
bugsering og trosseføring. Herudover gives mulighed for, at havnen
sammen med private virksomheder kan etablere fælles driftsselskaber i
selskabsform vedrørende håndtering og oplagring af gods samt
tilbud om totale transportløsninger.
Til nr. 4, 6, 9 og 10
Ændringerne er en konsekvens af ændringen
under nr. 3
Helge Mortensen (S),
Holger Graversen (S), Poul Andersen (S)
nfmd. Jytte Wittrock (S),
Søren Hansen (S),
Margrete Auken (SF), Arne Melchior (CD),
fmd. Vibeke Peschardt (RV),
Søren Kolstrup (EL),
Svend Heiselberg (V),
Kristian Jensen (V),
Svend Erik Hovmand (V),
Erik Jacobsen (V), Kaj Ikast (KF),
Brian Mikkelsen (KF), Ole Donner (DF),
Klaus Kjær (DF)
Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti havde ikke
medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af Trafikudvalgets spørgsmål og
trafikministerens svar herpå
Spørgsmål 67:
Ministeren bedes kommentere responsum om kommunalt styrede trafikhavnes
retsbeskyttelse afgivet til advokat Henning Gjerulff den 11. april 1999, jf.
L 162 - bilag 76.
Spørgsmål 69:
Under henvisning til artikel fra Berlingske Tidende den 19. april 1999
»Havnelov i strid med grundloven« ønskes en udtalelse fra
Justitsministeriet om, hvorvidt havneloven på nogen måde kan
antages at være i strid med grundloven, jf. professor i statsret,
dr.jur. Peter Germers responsum, bestilt af Dansk Stevedoreforening og
Foreningen af Areallejere i Danske Havne.
Svar:
Lovforslaget er baseret på responsum af 3. juni 1998 fra
Kammeradvokaten. I anledning af spørgsmål 67 er Kammeradvokaten
anmodet om et nyt responsum, som vedlægges, og hvortil jeg kan henholde
mig *. Der foreligger på denne baggrund efter min opfattelse ikke en
sådan tvivl om det retlige grundlag, at jeg finder grundlag for at
indhente en særlig udtalelse fra Justitsministeriet, jf.
spørgsmål 69.
* Det nævnte responsum er ikke optrykt i bilaget til
betænkningen.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om havne Retsinformation · 14. maj 1999
- Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 17. juli 1997. - Texaco A/S mod Middelfart Havn, Århus Havn, Struer Havn, Ålborg Havn, Fredericia Havn, Nørre Sundby Havn, Hobro Havn, Randers Havn, Åbenrå Havn, Esbjerg Havn, Skagen Havn og Thyborøn Havn og Olieselskabet Danmark amba mod Trafikministeriet, Fredericia Kommune, Køge Havn, Odense Havnevæsen, Holstebro-Struer Havn, Vejle Havn, Åbenrå Havn, Ålborg… EU-domme · 17. juli 1997
- 1996 LSF 224 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET(MILJØGODKENDELSESORDNING FOR HURTIGFÆRGER M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1996 LSF 16 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM SKOLESKIBSAFGIFT Retsinformation · 12. december 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om havne (Sikring af havnefaciliteter m.v.) Retsinformation · 9. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om Bornholmstrafikken A/S Retsinformation · 26. november 2002